December hilsen 2014
Vinter var det
Det var ikke til at komme udenom. Frosten var streng og træerne i skoven stod hver morgen dækket af et tykt lag sne
Grantræerne stod på skråningen og glædede sig
De havde hørt, at nogen af dem skulle hentes ind og blive pyntede træer i menneskernes stuer
Og det ville de gerne prøve
Derfor stod de stille og ranke og drejede kun grenene en lille bitte smule, når der kørte mennesker forbi udenfor på vejen i deres biler
I bilerne var der tit børn, som råbte og skreg og pegede fingre af træerne
Hver eneste gang troede træerne, at det netop var dem, der ville blive de udvalgte træer.
Men nej
Menneskene kørte bare videre ind i skoven til den store holdeplads, hvor skovfogeden allerede havde fældet en masse træer, som man kunne komme og købe
Det blev nok slet ikke dem i år.
Og de ville endda så gerne
De havde hørt så meget om det
Men der skete ingenting og så stod de bare stille og ønskede
Så en tidlig morgen skete der noget, som fik træerne i skoven til at vågne op
Netop den nat havde det sneet tæt og skoven var hvid af sne
Det gamle skovfogedhus tog sig godt ud med sine bindingsværksmure og det gule stråtag, som lyste mod den hvide sne
Og foran huset lå der masser af grantræer, som ventede på at blive solgt
Et par rådyr luntede forbi og afsatte friske spor i sneen med deres skarpe klove
Blæsten havde lagt sig og det var endnu ikke blevet morgen
Og så skete det
Pludselig kom der liv i skoven
Huj, hvor det gik
En lille tyk gris kom farende i fuldt firspring og efter den kom en masse mennesker løbende
Og det kan nok være, at træerne gjorde store øjne, for hvad var det dog, at grisen havde rundt om sin tykke krop
?????????????
Flag og kræmmerhuse
I munden havde den et tændt stearinlys og efter sig trak den et pyntet juletræ med flag og det hele
Der var også et par julepakker
Huj hvor det gik
Grisen grinede uartigt og blinkede til træerne
Glædelig jul, gryntede den
Nu skal I bare se
Skæg og ballade
Og den tykke gris rendte videre, mens den dryssede julestads efter sig i hele skoven
Træerne så undrende efter karavanen, som fulgte skrigende efter grisen
Hvad var dog det?
Hvorfor kom grisen her i skoven og forstyrrede julefreden?
Hvad var det dog den havde pyntet sig med og hvorfor løb alle menneskerne efter den
Træerne undrede sig meget og den morgen var der stille længe
Man havde fået noget at tænke på
Op ad formiddagen kom børnene fra gården ind i skoven
De havde slet ikke nok tøj på til at gå rundt i den kulde, tænkte træerne bekymrede
Huller havde de i tøjet og den allermindste havde tabt sine vanter
Snottet hang dem ud af næserne og det så minsandten ud som om de græd
Vi får vist ingen jul i år, snøftede Lise, som var den største
Vi kan sagtens fælde et træ, men vi har ingen julestads og ingen gaver
Det bliver slet ikke nogen rigtig jul, bare fordi far ikke kan få arbejde
Julestads, sagde lille Niels
Han var kun to år og lige nu samlede han et kræmmerhus op, som grisen havde tabt
Julestads, se
Læg det igen, sagde Lise, uden at se på det
Du ved godt, at du ikke må samle ting op fra jorden
Jamen, protesterede Niels
Julestads
Læg det sagde Lise for anden gang, men så standsede hun forbløffet op
Hvor fandt du det, sagde hun til Niels og tog kræmmerhuset ud af hånden på ham
Lad være, det er mit, protesterede Niels, men Lise holdt fast
Hvor fandt du det, sagde hun strengt
Du ved godt, at du ikke må hugge andre folks ting
Så kommer man på børnehjem
Niels stak i at tude
Jeg vil ikke på børnehjem, hylede han
Jeg vil ikke på børnehjem
Det lå bare lige her
Han pegede ned i sneen og her ligger lys, tilføjede han og bøjede sig ned for at samle op
Så er det godt, nu holder du op, sagde Lise og tog et fast tag i sin lillebror
At du ikke skammer dig
Kom så her og hun trak af med sin hylende lillebror
Snart var de ude af syne
Træerne så forbløffede på hinanden
Måtte man nu ikke samle julestads op ude i skoven og hvorfor kom grisen ikke tilbage og hentede, hvad den havde tabt
Måske man skulle pynte sig
Det allermindste træ skævede til sin mor
Mor, begyndte det, men det store træ daskede det om ørerne med sine grene og fik det til at tie stille
Det passede sig ikke for et træ, at snakke højt.
Men det lille træ blev bare endnu mere opsat på at prøve julestadsen
Da det var så lille, så stod det endnu ikke fast på roden og kunne derfor flytte sig en lille smule ganske langsomt
Og nu begyndte det med bittesmå skridt at bevæge sig hen imod det tabte julelys
Hvad var det mon for en ting
Grisen havde haft et pyntet træ daskende efter sig og på det havde der siddet sådan nogle ting, som den der, som lå henne i sneen
Det lille træ pustede og stønnede
Det var svært at bevæge, sig uden at de voksne opdagede det og navnlig i den høje sne
Og der kom også et bredt spor
Men de voksne træer var så optaget af at se lige ud, så de opdagede slet ingen ting
Nu var det næsten derhenne
Hvordan fik man nu tingen op
Der lå den
Lang og rød
Den lignede ikke noget, som det lille træ havde set før, men det ville nu prøve
Puha, hvor var det svært
Den rystede sine bittesmå grene og rykkede sig skævt på sin lille bitte rod, men lige meget hjalp det
Det lille træ rystede nu af ærgrelse og anstrengelse
Det ville, det ville,
Nu lød der buldren i skoven igen
Glade øf gjaldede og der kom den tykke gris luntende nærmere
Denne gang havde den ingen forfølgere og en del af flagguirlanderne var gledet ned fra ryggen og ned til halen, hvorfra de nu slæbte efter den
Det pyntede træ havde den tabt i skoven og lyset, som den havde i munden for lidt siden, havde den spyttet ud
Hvad laver du, sagde den til det lille træ
Har du flyttet dig
Det troede jeg ikke, at træer kunne
Jo, jeg kan, sagde det lille træ forpustet, men det er, fordi jeg vil være et juletræ
Og der ligger sådan en ting i sneen, som jeg vil prøve
Men jeg kan ikke få den op
Vil du ikke hjælpe mig?????
Hvor, sagde grisen og så sig om
Nå, det der, det er et julelys, det skal skinne, men nu er det gået ud
Du kan tro, at det er flot, når det skinner, altså
Hvorfor vil du prøve det
Jeg vil være juletræ, når jeg bliver stor, hviskede den lille og så skal jeg øve mig
Mine onkler og tanter ved det ikke, men jeg vil så gerne prøve, vil du ikke nok hjælpe mig
Jo jo, sagde den glade gris, det skal jeg da nok, man skal altid prøve det, som man gerne vil, men er du nu sikker på, at du vil være et juletræ, når du bliver stor nok
Du har det da meget bedre her ude i skoven, hvor du kan vokse
Jamen det kan jeg bagefter, sagde det lille træ
Først vi jeg være et juletræ og bagefter vil jeg vokse mig stor
Vil du ikke nok hjælpe mig
Du sagde selv at man skal prøve det, man gerne vil
Ja, sagde grisen og så helt betænkelig ud, men juletræer vokser ikke bagefter
Hvad gør de ikke, sagde det lille træ
Vokser de ikke
Nej, sagde grisen
De gør de ikke, for skovfogeden hugger roden af dem og så kan de ikke vokse bagefter
Men hvordan står de så inde i stuen, blev det lille træ ved
Man kan ikke stå uden rod, det ved jeg da, selv om min rod er bittelille
Jamen menneskene giver træerne en kunstig rod til at stå på i julen, sagde grisen, men de kan kun stå på den, de kan ikke vokse
Sådan bliver det ikke for mig, sagde træet bestemt, jeg vil stå på min rod herude og være et juletræ
Vil du ikke nok hjælpe mig
Jo jo, sagde grisen og nu samlede den forsigtigt lyset op med munden og anbragte det forsigtigt på træets bittesmå grene
Det lille træ stod helt stille
Det rystede af spænding
Se på mig, hviskede det, er jeg ikke fin
Jeg er et juletræ
Jo, sagde grisen og kløede sig bag ørerne, men der hører mere til at være et juletræ
Hvad hører der mere til spurgte træet
Sig det nu
Ja, sagde grisen
Så du hvad jeg havde med, da jeg kom løbende i morges
Der hører en masse ting til juletræer
Glade mennesker f eks og pakker og -----den rystede sig……… der hører også julemad
Menneskene vil spise mig til jul, det var derfor jeg løb min vej
Men så i farten hang træet og pakkerne fast i mig og derfor løb de efter mig
Når man er en gris, er det ikke sjovt, at det er jul, sagde den og hang med ørerne
Det lille træ var blevet stille nu
Den jul var jo uhyggelig, så
Hvorfor gør de det
Altså laver jul, mener jeg
Det ved jeg faktisk ikke, sagde grisen, men det er altid i den mørke og kolde tid og hver år er det det samme
Så vil de spise mig
Hele året er jeg deres kælegris og så skal vi til det der pjat
Når jeg så stikker af ud i skoven, så løber de efter mig og til sidst så glemmer de mig og spiser noget andet og efter jul er jeg deres kæledyr igen
Det lille træ gøs
Jeg vidste ikke, at jul kunne være sådan, sagde det
Nu vil jeg aldrig mere ønske mig jul
Jo, det skal du, sagde grisen ivrigt
For jul er varmt og hyggeligt og det er noget, som menneskene holder allermest af
De bliver så rare –og juletræer er det smukkeste, jeg ved
Og for min skyld skal du ikke være nervøs
Jeg stikker bare af hvert år og det er da bare meget skægt med den tur ud i skoven
Så det ikke sjovt ud i går
Jooooo, det måtte det lille træ jo indrømme.
Men hvad skal jeg så gøre for at blive juletræ
Jo, sagde grisen, for den havde jo forstand på juletræer
Du skal rette ryggen, se lige ud og vokse dig stor og køn og du skal allerhelst også blive ved med at være lysegrøn også om vinteren
Jamen, det kan man da ikke, sagde det lille træ forarget
Lysegrøn, det er man om foråret, når man får nye fingre
Ikke om efteråret, når andre træer taber bladene
Nå, jamen prøv nu alligevel, om du ikke kan være lysegrøn og ret i alle tilfælde ryggen, sagde grisen
Nu hørte den lyden af mennesker i skoven og så fik den travlt
Jeg må gå, øffede den
Husk nu, hvad jeg har sagt
Ret ryggen og vær lysegrøn, så skal du nok blive juletræ engang
Hvis det er det, du vil
Farvel med dig
Farvel farvel, hviskede det lille træ, for de store træer var begyndt at vifte faretruende med deres lange grene
De tillod ikke snak i skoven og da slet ikke fra små træer
Det lille træ stod nu meget stille og skævede efter lysningen, hvorfra stemmerne kom
Det var skovløberens børn, der kom tilbage
Den lille Niels slæbte på den stor pakke og han havde vist helt glemt, at han frøs, for øjnene strålede og han sang en sang, som han selv havde lavet
Julegaver julegaver
Huuuuu hejjj
Storesøster Lise slæbte på en hel masse julestads og den store dreng Erik havde en hel pose godter at slæbe på
Hvem har dog tabt alt dette her ude i skoven, sagde lise
Kan vi bare tage det alt sammen?
Nej, Sagde Erik bestemt, men vi kan låne det, indtil der kommer nogen og forlanger det tilbage
Mig have slik, forlangte lille Niels, men nej
Det er ikke vores, forklarede Lise, vi skal aflevere det tilbage
Nu hviskede det lille træ til sig selv og det rystede sine små grene og viftede med det røde lys, som ganske vist ikke var tændt
Næh, se der, sagde Lise, se det lille træ
Hvor er det smukt
Det har pyntet sig med lys, bare for vores skyld
Skal vi ikke pynte det færdigt og se, hvor smukt det bliver
Joh, Erik trak på det, det kan vi vist godt
At pynte træet er jo ikke at bruge pynten op
Vi kan jo stadig aflevere det alligevel
Og nu skete det dejligste, som det lille træ nogensinde havde oplevet
På dets små grene blev der nu hængt den smukkeste stads. Kræmmerhuse og hjerter, forgyldte kogler og mange flere smukke lys
Det var al den julestads, som den glade gris havde drysset af sig på den vilde jagt rundt i skoven
Det lille træ stod stolt og stille og bar den dejlige pynt
Og alle de store træer rundt omkring bøjede deres grene ned til jorden for at beundre det
Det var et dejligt øjeblik
Aldrig havde det lille træ følt sig så stolt og glad
Nu havde det fået sit højeste ønske opfyldt og var blevet til et juletræ
Det lukkede øjnene og holdt vejret for rigtigt at nyde øjeblikket, men det åbnede dem hurtigt igen, da det hørte Lise sige:
”Se, det skyder små lysegrønne skud”
Det lille træ så ned ad sig selv og sandelig om ikke underet var sket
Overalt på den lille krop var de yndigste lysegrønne skud vokset frem
Varmen fra de små børns glæde havde fået træet til at sætte lysegrønne skud
Nu fryser træet ihjel, sagde Lise bekymret
Det kan ikke stå herude og fryse
Så tager vi det med hjem, besluttede Erik
Vi graver det op med rod og det hele
Så kan det stå i en urtepotte hjemme på bordet, indtil det bliver forår, så sætter vi det ud i skoven igen
Jeg skal flytte, tænkte det lille træ undrende
Tænk, at alt dette her sker for mig i dag
Nu gravede de tre børn træet op med de bare fingre
Jorden var kold og hård, men op kom det
Det lille træ besvimede vist under den sidste del af opgravningen, men da det kom til sig selv igen, mærkede det varmen fra Eriks krop imod sin
Højt på sin plads på Eriks ryg vinkede det farvel til skoven, hvor det var født og til far og mor og tanter og onkler, som stod ganske stille på deres rod og så efter den bortdragende
Nu kommer jeg ud i verden, tænkte det lille træ
Der må være en mening med det.
Hjemme hos skovløberen ventede der en overraskelse
I grise stien stod en bekendt, som øffede glad ved synet af børnene og det lille træ
Hej med dig, øffede det
Er du blevet juletræ alligevel
Ja, hviskede det lille træ, men jeg er et specielt træ, for jeg har stadig min rod og kan vokse
Hvad siger du, øffede grisen
De tager den fra dig om lidt og så dør du
Nej nej, Sagde træet ivrigt, jeg skal i en urtepotte og stå på bordet
Det kan man ikke, sagde grisen fornærmet, men så tav den, da børnene kom hen til grisestien
Hvor kommer du fra, din gamle gris, sagde Erik
Er du løbet væk fra de onde mennesker
Nej, sagde skovløberen, som nu kom ud fra den varme stue
Jeg har fået grisen
Den løb rundt ude i skoven og frøs og da jeg havde fået den hjem i varmen, så kom den rige købmand inde fra byen og sagde, at grisen var hans, men at han ikke ville have den mere og så gav han mig den
Nu har vi flæskesteg til jul, børn
Uha, tænkte det lille træ
De vil også spise min ven og så hang det med grenene, så nogle af lysene gled ned og faldt til jorden med et bums
Jeg tror, at træet blev forskrækket, sagde Lise, når du siger sådan noget om grisen
Jeg tror, at træet fryser, sagde skovløberen, lad os få det ind i stuen
Og hvad er det for en masse ting, som I har med
Nu forsvandt børnene med deres far ind i stuen og grisen kunne ikke længere høre, hvad der blev sagt
Kun enkelte ord nåede dens lyserøde ører
Nej, sagde far meget bestemt
Nej, det kan vi ikke
Nielses gråd hørtes og far sagde endnu en gang mere bestemt NEJ
Så blev der meget stille og et øjeblik efter kom skovløberen ud med en stor pakke under armen
I hånden havde han posen med godterne og i pakken var julestadsen fra det lille træ
Børnene stod i døren og så efter ham
Det nytter ikke, sagde far
Grisen tilhørte købmanden og det gør dette her nok også og det skal afleveres inden jul
Jeg er ked af det børn, men sådan skal det være
Han forlod huset og forsvandt snart ind i skoven
Øf øf, gryntede grisen, I har da stadig mig
Ja det er godt med dig, sagde Erik hævngerrigt
Det er din skyld alt sammen
Vi spiser dig til jul, gør vi
Grisen tav forskrækket og rystede sig
Nu gik det vist galt
Denne her grise sti var ikke til at slippe ud fra, den havde prøvet alle hullerne
Enten var hullerne for små eller også så var den blevet for tyk
Nu bliver jeg til julemad, tænkte den sørgmodigt og det lille træ ender som brænde i kaminen. Det bliver en sørgelig jul
Børnene var forsvundet ind i huset og grisen var tilbage med sine egne dystre tanker
Nu var gode råd dyre
Ikke tale om, at den ville finde sig i at blive til julemad
Den skovløber måtte finde noget andet at spise til jul og hvad ville de nu gøre med det lille juletræ
Nu var det jo ikke pyntet mere
Ville de så bare smide det på møddingen
Grisen rynkede panden et sted imellem ørerne og krøllen på halen forsvandt helt, sådan tænkte den
Inde i huset blev der også tænkt
Lise havde indtil nu været optaget af at trøste lille Niels, men hun havde nu også brugt hovedet
Erik, sagde hun pludseligt
Ræk mig lige den gamle bog oppe på reolen
Vil du til at læse nu, spurgte Erik forbavset, men han rakte hende alligevel den gamle bog
Kalender bog 1985 stod der, hvad vil du bruge den til, sagde han, den er jo alt for gammel
Ja ja, sagde Lise, det ved jeg da godt
Det er derfor, jeg har brugt den her i efteråret
Se her
Og nu viste hun triumferende frem til de to drenge, hvad hun havde brugt den gamle bog til
Mellem hver anden side i den gamle bog lå et presset blad i efterårets flotteste farver
Vi pynter træet med bladene, sagde Lise ivrigt
Kan I ikke se det for jer
Jo, sagde Erik langsomt, det vil vel se meget godt ud, men man skal også have kræmmerhuse på et juletræ, hvordan vil du skaffe dem
Dem vil jeg lave af bogens blade, de har forskellige farver, se bare her
Mig også se, sagde lille Niels og holdt helt op med at tude
Mig vil også være med
Ja ja, sagde Lise, det kan du også godt
Nu skal jeg vise dig hvordan og et øjeblik efter var børnene i gang med at klippe og dekorere træet
Næ, nu bliver jeg fin igen, tænkte træet
Børnene laver selv pynten, men det er svært at stå på roden her på bordet, jeg vælter hele tiden
Det syntes Lise vist også, for hun hentede gulvspanden, som hun fyldte med sand og plantede træet fast i det
Så lille træ, sagde hun, nu står du sikkert og varmt her i stuen hos os og vi skal passe på dig, indtil foråret kommer
Træet stod tavs og holdt sine lysegrønne grene stift ud til siderne for at blive så fin som mulig
Og fin det blev det sandelig
Da børnene var færdige, sad de tavse og så på træet
Det var synd, at fader måtte gå den lange vej til byen, med alt det vi fandt, sagde Erik
Jeg tror, at jeg vil gå ham i møde og sige til ham, at vi ikke er kede af det mere og så overrasker vi ham med det lille træ, som er blevet så flot og så bliver alting godt igen
God ide, sagde Lise, men jeg vil hellere gå sulten i seng, end at far skal slagte den stakkels gris
Jeg vil bage et brød, som vi kan spise
Nu lød der rummel ude på gårdspladsen og Erik, som allerede havde fået trøjen på, skyndte sig til døren og stor var hans overraskelse, da han så faderen komme kørende sammen med den rige købmand
Kom her børn, kaldte skovløberen og børnene samlede sig forbløffet ved den fine vogn
Den rige købmand hilste glad på dem alle tre og sagde venligt til skovløberen:” det er kønne børn du, har”
Ja, nikkede skovløberen, men de har ingen mor
Hun døde sidste vinter og nu er jeg blevet arbejdsløs og vi har intet at leve af
Jamen, det kan vi da hurtigt få lavet om på, udbrød købmanden
Jeg mangler netop i denne jul en mand som dig, der kan køre hestevognen for mig, så kan du det, så er arbejdet dit.
Om jeg kan, sagde skovløberen fornøjet
Ja, det kan jeg da
Jamen, så er det en aftale, sagde købmanden
Du får en månedsløn med det samme og du skal da også have en kurv med madvarer ligesom mine mange andre ansatte
Hvis I altså kan bruge sådan en
Jo tak, sagde Erik høfligt, det kan vi bestemt, for vi har fået en gris, som vi er så glade for, så vi vil helst ikke slagte den.
Det skal I bestemt heller ikke, sagde købmanden fornøjet
For i kurven ligger en dejlig and, som I kan spise i juledagene
Og julepynt, tilføjede han med et glimt i øjet, som erstatning for den julepynt, som jeres far afleverede
Juletræet er ellers pyntet, sagde Lise med et smil
Har De lyst til at se vores juletræ?
Ja, det vil jeg da gerne, sagde købmanden og mens skovløberen så forbløffet til, inviterede Lise købmanden indenfor
Og der stod det
Juletræet
Midt på bordet i sin spand med sand
Det stod så ret, at det strammede ordentligt i grenene og alle de små lysegrønne skud skinnede som små lys på grenene
Efterårets kulørte blade kom rigtig til deres ret blandt den lysegrønne grene og den brogede papirspynt
Det må jeg sige, sagde købmanden
Det er jo smukt
Hør, jeg får en ide
Hvor mange af disse træer kan I lave til i morgen?
Børnene så på hinanden
Det ved vi ikke, sagde Erik så, hvorfor det?
Jo, sagde købmanden, for jeg tror, at jeg kunne sælge mange af dem i morgen i min butik
Og så blev der jo penge til julegaverne
Træet rankede sig. Nu havde det virkelig opnået, hvad det havde ønsket sig
Det var blevet et rigtigt juletræ
Det havde fået lov til at beholde sin rod og nu skulle det være model for mange små juletræer, som skulle besøge andre hjem i morgen
Juleaften
At man kunne blive så glad
Og glad det var skovløberen og hans familie også
Far havde fået arbejde
Ungerne kunne sælge pyntede juletræer
Og fremtiden så lys og lykkelig ud
I stalden smaskede grisen og grinede fornøjet
Så slap jeg endnu en jul, tænkte den
Det går såmænd nok alt sammen.
December hilsen 2014
Vinter var det
Det var ikke til at komme udenom. Frosten var streng og træerne i skoven stod hver morgen dækket af et tykt lag sne
Grantræerne stod på skråningen og glædede sig
De havde hørt, at nogen af dem skulle hentes ind og blive pyntede træer i menneskernes stuer
Og det ville de gerne prøve
Derfor stod de stille og ranke og drejede kun grenene en lille bitte smule, når der kørte mennesker forbi udenfor på vejen i deres biler
I bilerne var der tit børn, som råbte og skreg og pegede fingre af træerne
Hver eneste gang troede træerne, at det netop var dem, der ville blive de udvalgte træer.
Men nej
Menneskene kørte bare videre ind i skoven til den store holdeplads, hvor skovfogeden allerede havde fældet en masse træer, som man kunne komme og købe
Det blev nok slet ikke dem i år.
Og de ville endda så gerne
De havde hørt så meget om det
Men der skete ingenting og så stod de bare stille og ønskede
Så en tidlig morgen skete der noget, som fik træerne i skoven til at vågne op
Netop den nat havde det sneet tæt og skoven var hvid af sne
Det gamle skovfogedhus tog sig godt ud med sine bindingsværksmure og det gule stråtag, som lyste mod den hvide sne
Og foran huset lå der masser af grantræer, som ventede på at blive solgt
Et par rådyr luntede forbi og afsatte friske spor i sneen med deres skarpe klove
Blæsten havde lagt sig og det var endnu ikke blevet morgen
Og så skete det
Pludselig kom der liv i skoven
Huj, hvor det gik
En lille tyk gris kom farende i fuldt firspring og efter den kom en masse mennesker løbende
Og det kan nok være, at træerne gjorde store øjne, for hvad var det dog, at grisen havde rundt om sin tykke krop
?????????????
Flag og kræmmerhuse
I munden havde den et tændt stearinlys og efter sig trak den et pyntet juletræ med flag og det hele
Der var også et par julepakker
Huj hvor det gik
Grisen grinede uartigt og blinkede til træerne
Glædelig jul, gryntede den
Nu skal I bare se
Skæg og ballade
Og den tykke gris rendte videre, mens den dryssede julestads efter sig i hele skoven
Træerne så undrende efter karavanen, som fulgte skrigende efter grisen
Hvad var dog det?
Hvorfor kom grisen her i skoven og forstyrrede julefreden?
Hvad var det dog den havde pyntet sig med og hvorfor løb alle menneskerne efter den
Træerne undrede sig meget og den morgen var der stille længe
Man havde fået noget at tænke på
Op ad formiddagen kom børnene fra gården ind i skoven
De havde slet ikke nok tøj på til at gå rundt i den kulde, tænkte træerne bekymrede
Huller havde de i tøjet og den allermindste havde tabt sine vanter
Snottet hang dem ud af næserne og det så minsandten ud som om de græd
Vi får vist ingen jul i år, snøftede Lise, som var den største
Vi kan sagtens fælde et træ, men vi har ingen julestads og ingen gaver
Det bliver slet ikke nogen rigtig jul, bare fordi far ikke kan få arbejde
Julestads, sagde lille Niels
Han var kun to år og lige nu samlede han et kræmmerhus op, som grisen havde tabt
Julestads, se
Læg det igen, sagde Lise, uden at se på det
Du ved godt, at du ikke må samle ting op fra jorden
Jamen, protesterede Niels
Julestads
Læg det sagde Lise for anden gang, men så standsede hun forbløffet op
Hvor fandt du det, sagde hun til Niels og tog kræmmerhuset ud af hånden på ham
Lad være, det er mit, protesterede Niels, men Lise holdt fast
Hvor fandt du det, sagde hun strengt
Du ved godt, at du ikke må hugge andre folks ting
Så kommer man på børnehjem
Niels stak i at tude
Jeg vil ikke på børnehjem, hylede han
Jeg vil ikke på børnehjem
Det lå bare lige her
Han pegede ned i sneen og her ligger lys, tilføjede han og bøjede sig ned for at samle op
Så er det godt, nu holder du op, sagde Lise og tog et fast tag i sin lillebror
At du ikke skammer dig
Kom så her og hun trak af med sin hylende lillebror
Snart var de ude af syne
Træerne så forbløffede på hinanden
Måtte man nu ikke samle julestads op ude i skoven og hvorfor kom grisen ikke tilbage og hentede, hvad den havde tabt
Måske man skulle pynte sig
Det allermindste træ skævede til sin mor
Mor, begyndte det, men det store træ daskede det om ørerne med sine grene og fik det til at tie stille
Det passede sig ikke for et træ, at snakke højt.
Men det lille træ blev bare endnu mere opsat på at prøve julestadsen
Da det var så lille, så stod det endnu ikke fast på roden og kunne derfor flytte sig en lille smule ganske langsomt
Og nu begyndte det med bittesmå skridt at bevæge sig hen imod det tabte julelys
Hvad var det mon for en ting
Grisen havde haft et pyntet træ daskende efter sig og på det havde der siddet sådan nogle ting, som den der, som lå henne i sneen
Det lille træ pustede og stønnede
Det var svært at bevæge, sig uden at de voksne opdagede det og navnlig i den høje sne
Og der kom også et bredt spor
Men de voksne træer var så optaget af at se lige ud, så de opdagede slet ingen ting
Nu var det næsten derhenne
Hvordan fik man nu tingen op
Der lå den
Lang og rød
Den lignede ikke noget, som det lille træ havde set før, men det ville nu prøve
Puha, hvor var det svært
Den rystede sine bittesmå grene og rykkede sig skævt på sin lille bitte rod, men lige meget hjalp det
Det lille træ rystede nu af ærgrelse og anstrengelse
Det ville, det ville,
Nu lød der buldren i skoven igen
Glade øf gjaldede og der kom den tykke gris luntende nærmere
Denne gang havde den ingen forfølgere og en del af flagguirlanderne var gledet ned fra ryggen og ned til halen, hvorfra de nu slæbte efter den
Det pyntede træ havde den tabt i skoven og lyset, som den havde i munden for lidt siden, havde den spyttet ud
Hvad laver du, sagde den til det lille træ
Har du flyttet dig
Det troede jeg ikke, at træer kunne
Jo, jeg kan, sagde det lille træ forpustet, men det er, fordi jeg vil være et juletræ
Og der ligger sådan en ting i sneen, som jeg vil prøve
Men jeg kan ikke få den op
Vil du ikke hjælpe mig?????
Hvor, sagde grisen og så sig om
Nå, det der, det er et julelys, det skal skinne, men nu er det gået ud
Du kan tro, at det er flot, når det skinner, altså
Hvorfor vil du prøve det
Jeg vil være juletræ, når jeg bliver stor, hviskede den lille og så skal jeg øve mig
Mine onkler og tanter ved det ikke, men jeg vil så gerne prøve, vil du ikke nok hjælpe mig
Jo jo, sagde den glade gris, det skal jeg da nok, man skal altid prøve det, som man gerne vil, men er du nu sikker på, at du vil være et juletræ, når du bliver stor nok
Du har det da meget bedre her ude i skoven, hvor du kan vokse
Jamen det kan jeg bagefter, sagde det lille træ
Først vi jeg være et juletræ og bagefter vil jeg vokse mig stor
Vil du ikke nok hjælpe mig
Du sagde selv at man skal prøve det, man gerne vil
Ja, sagde grisen og så helt betænkelig ud, men juletræer vokser ikke bagefter
Hvad gør de ikke, sagde det lille træ
Vokser de ikke
Nej, sagde grisen
De gør de ikke, for skovfogeden hugger roden af dem og så kan de ikke vokse bagefter
Men hvordan står de så inde i stuen, blev det lille træ ved
Man kan ikke stå uden rod, det ved jeg da, selv om min rod er bittelille
Jamen menneskene giver træerne en kunstig rod til at stå på i julen, sagde grisen, men de kan kun stå på den, de kan ikke vokse
Sådan bliver det ikke for mig, sagde træet bestemt, jeg vil stå på min rod herude og være et juletræ
Vil du ikke nok hjælpe mig
Jo jo, sagde grisen og nu samlede den forsigtigt lyset op med munden og anbragte det forsigtigt på træets bittesmå grene
Det lille træ stod helt stille
Det rystede af spænding
Se på mig, hviskede det, er jeg ikke fin
Jeg er et juletræ
Jo, sagde grisen og kløede sig bag ørerne, men der hører mere til at være et juletræ
Hvad hører der mere til spurgte træet
Sig det nu
Ja, sagde grisen
Så du hvad jeg havde med, da jeg kom løbende i morges
Der hører en masse ting til juletræer
Glade mennesker f eks og pakker og -----den rystede sig……… der hører også julemad
Menneskene vil spise mig til jul, det var derfor jeg løb min vej
Men så i farten hang træet og pakkerne fast i mig og derfor løb de efter mig
Når man er en gris, er det ikke sjovt, at det er jul, sagde den og hang med ørerne
Det lille træ var blevet stille nu
Den jul var jo uhyggelig, så
Hvorfor gør de det
Altså laver jul, mener jeg
Det ved jeg faktisk ikke, sagde grisen, men det er altid i den mørke og kolde tid og hver år er det det samme
Så vil de spise mig
Hele året er jeg deres kælegris og så skal vi til det der pjat
Når jeg så stikker af ud i skoven, så løber de efter mig og til sidst så glemmer de mig og spiser noget andet og efter jul er jeg deres kæledyr igen
Det lille træ gøs
Jeg vidste ikke, at jul kunne være sådan, sagde det
Nu vil jeg aldrig mere ønske mig jul
Jo, det skal du, sagde grisen ivrigt
For jul er varmt og hyggeligt og det er noget, som menneskene holder allermest af
De bliver så rare –og juletræer er det smukkeste, jeg ved
Og for min skyld skal du ikke være nervøs
Jeg stikker bare af hvert år og det er da bare meget skægt med den tur ud i skoven
Så det ikke sjovt ud i går
Jooooo, det måtte det lille træ jo indrømme.
Men hvad skal jeg så gøre for at blive juletræ
Jo, sagde grisen, for den havde jo forstand på juletræer
Du skal rette ryggen, se lige ud og vokse dig stor og køn og du skal allerhelst også blive ved med at være lysegrøn også om vinteren
Jamen, det kan man da ikke, sagde det lille træ forarget
Lysegrøn, det er man om foråret, når man får nye fingre
Ikke om efteråret, når andre træer taber bladene
Nå, jamen prøv nu alligevel, om du ikke kan være lysegrøn og ret i alle tilfælde ryggen, sagde grisen
Nu hørte den lyden af mennesker i skoven og så fik den travlt
Jeg må gå, øffede den
Husk nu, hvad jeg har sagt
Ret ryggen og vær lysegrøn, så skal du nok blive juletræ engang
Hvis det er det, du vil
Farvel med dig
Farvel farvel, hviskede det lille træ, for de store træer var begyndt at vifte faretruende med deres lange grene
De tillod ikke snak i skoven og da slet ikke fra små træer
Det lille træ stod nu meget stille og skævede efter lysningen, hvorfra stemmerne kom
Det var skovløberens børn, der kom tilbage
Den lille Niels slæbte på den stor pakke og han havde vist helt glemt, at han frøs, for øjnene strålede og han sang en sang, som han selv havde lavet
Julegaver julegaver
Huuuuu hejjj
Storesøster Lise slæbte på en hel masse julestads og den store dreng Erik havde en hel pose godter at slæbe på
Hvem har dog tabt alt dette her ude i skoven, sagde lise
Kan vi bare tage det alt sammen?
Nej, Sagde Erik bestemt, men vi kan låne det, indtil der kommer nogen og forlanger det tilbage
Mig have slik, forlangte lille Niels, men nej
Det er ikke vores, forklarede Lise, vi skal aflevere det tilbage
Nu hviskede det lille træ til sig selv og det rystede sine små grene og viftede med det røde lys, som ganske vist ikke var tændt
Næh, se der, sagde Lise, se det lille træ
Hvor er det smukt
Det har pyntet sig med lys, bare for vores skyld
Skal vi ikke pynte det færdigt og se, hvor smukt det bliver
Joh, Erik trak på det, det kan vi vist godt
At pynte træet er jo ikke at bruge pynten op
Vi kan jo stadig aflevere det alligevel
Og nu skete det dejligste, som det lille træ nogensinde havde oplevet
På dets små grene blev der nu hængt den smukkeste stads. Kræmmerhuse og hjerter, forgyldte kogler og mange flere smukke lys
Det var al den julestads, som den glade gris havde drysset af sig på den vilde jagt rundt i skoven
Det lille træ stod stolt og stille og bar den dejlige pynt
Og alle de store træer rundt omkring bøjede deres grene ned til jorden for at beundre det
Det var et dejligt øjeblik
Aldrig havde det lille træ følt sig så stolt og glad
Nu havde det fået sit højeste ønske opfyldt og var blevet til et juletræ
Det lukkede øjnene og holdt vejret for rigtigt at nyde øjeblikket, men det åbnede dem hurtigt igen, da det hørte Lise sige:
”Se, det skyder små lysegrønne skud”
Det lille træ så ned ad sig selv og sandelig om ikke underet var sket
Overalt på den lille krop var de yndigste lysegrønne skud vokset frem
Varmen fra de små børns glæde havde fået træet til at sætte lysegrønne skud
Nu fryser træet ihjel, sagde Lise bekymret
Det kan ikke stå herude og fryse
Så tager vi det med hjem, besluttede Erik
Vi graver det op med rod og det hele
Så kan det stå i en urtepotte hjemme på bordet, indtil det bliver forår, så sætter vi det ud i skoven igen
Jeg skal flytte, tænkte det lille træ undrende
Tænk, at alt dette her sker for mig i dag
Nu gravede de tre børn træet op med de bare fingre
Jorden var kold og hård, men op kom det
Det lille træ besvimede vist under den sidste del af opgravningen, men da det kom til sig selv igen, mærkede det varmen fra Eriks krop imod sin
Højt på sin plads på Eriks ryg vinkede det farvel til skoven, hvor det var født og til far og mor og tanter og onkler, som stod ganske stille på deres rod og så efter den bortdragende
Nu kommer jeg ud i verden, tænkte det lille træ
Der må være en mening med det.
Hjemme hos skovløberen ventede der en overraskelse
I grise stien stod en bekendt, som øffede glad ved synet af børnene og det lille træ
Hej med dig, øffede det
Er du blevet juletræ alligevel
Ja, hviskede det lille træ, men jeg er et specielt træ, for jeg har stadig min rod og kan vokse
Hvad siger du, øffede grisen
De tager den fra dig om lidt og så dør du
Nej nej, Sagde træet ivrigt, jeg skal i en urtepotte og stå på bordet
Det kan man ikke, sagde grisen fornærmet, men så tav den, da børnene kom hen til grisestien
Hvor kommer du fra, din gamle gris, sagde Erik
Er du løbet væk fra de onde mennesker
Nej, sagde skovløberen, som nu kom ud fra den varme stue
Jeg har fået grisen
Den løb rundt ude i skoven og frøs og da jeg havde fået den hjem i varmen, så kom den rige købmand inde fra byen og sagde, at grisen var hans, men at han ikke ville have den mere og så gav han mig den
Nu har vi flæskesteg til jul, børn
Uha, tænkte det lille træ
De vil også spise min ven og så hang det med grenene, så nogle af lysene gled ned og faldt til jorden med et bums
Jeg tror, at træet blev forskrækket, sagde Lise, når du siger sådan noget om grisen
Jeg tror, at træet fryser, sagde skovløberen, lad os få det ind i stuen
Og hvad er det for en masse ting, som I har med
Nu forsvandt børnene med deres far ind i stuen og grisen kunne ikke længere høre, hvad der blev sagt
Kun enkelte ord nåede dens lyserøde ører
Nej, sagde far meget bestemt
Nej, det kan vi ikke
Nielses gråd hørtes og far sagde endnu en gang mere bestemt NEJ
Så blev der meget stille og et øjeblik efter kom skovløberen ud med en stor pakke under armen
I hånden havde han posen med godterne og i pakken var julestadsen fra det lille træ
Børnene stod i døren og så efter ham
Det nytter ikke, sagde far
Grisen tilhørte købmanden og det gør dette her nok også og det skal afleveres inden jul
Jeg er ked af det børn, men sådan skal det være
Han forlod huset og forsvandt snart ind i skoven
Øf øf, gryntede grisen, I har da stadig mig
Ja det er godt med dig, sagde Erik hævngerrigt
Det er din skyld alt sammen
Vi spiser dig til jul, gør vi
Grisen tav forskrækket og rystede sig
Nu gik det vist galt
Denne her grise sti var ikke til at slippe ud fra, den havde prøvet alle hullerne
Enten var hullerne for små eller også så var den blevet for tyk
Nu bliver jeg til julemad, tænkte den sørgmodigt og det lille træ ender som brænde i kaminen. Det bliver en sørgelig jul
Børnene var forsvundet ind i huset og grisen var tilbage med sine egne dystre tanker
Nu var gode råd dyre
Ikke tale om, at den ville finde sig i at blive til julemad
Den skovløber måtte finde noget andet at spise til jul og hvad ville de nu gøre med det lille juletræ
Nu var det jo ikke pyntet mere
Ville de så bare smide det på møddingen
Grisen rynkede panden et sted imellem ørerne og krøllen på halen forsvandt helt, sådan tænkte den
Inde i huset blev der også tænkt
Lise havde indtil nu været optaget af at trøste lille Niels, men hun havde nu også brugt hovedet
Erik, sagde hun pludseligt
Ræk mig lige den gamle bog oppe på reolen
Vil du til at læse nu, spurgte Erik forbavset, men han rakte hende alligevel den gamle bog
Kalender bog 1985 stod der, hvad vil du bruge den til, sagde han, den er jo alt for gammel
Ja ja, sagde Lise, det ved jeg da godt
Det er derfor, jeg har brugt den her i efteråret
Se her
Og nu viste hun triumferende frem til de to drenge, hvad hun havde brugt den gamle bog til
Mellem hver anden side i den gamle bog lå et presset blad i efterårets flotteste farver
Vi pynter træet med bladene, sagde Lise ivrigt
Kan I ikke se det for jer
Jo, sagde Erik langsomt, det vil vel se meget godt ud, men man skal også have kræmmerhuse på et juletræ, hvordan vil du skaffe dem
Dem vil jeg lave af bogens blade, de har forskellige farver, se bare her
Mig også se, sagde lille Niels og holdt helt op med at tude
Mig vil også være med
Ja ja, sagde Lise, det kan du også godt
Nu skal jeg vise dig hvordan og et øjeblik efter var børnene i gang med at klippe og dekorere træet
Næ, nu bliver jeg fin igen, tænkte træet
Børnene laver selv pynten, men det er svært at stå på roden her på bordet, jeg vælter hele tiden
Det syntes Lise vist også, for hun hentede gulvspanden, som hun fyldte med sand og plantede træet fast i det
Så lille træ, sagde hun, nu står du sikkert og varmt her i stuen hos os og vi skal passe på dig, indtil foråret kommer
Træet stod tavs og holdt sine lysegrønne grene stift ud til siderne for at blive så fin som mulig
Og fin det blev det sandelig
Da børnene var færdige, sad de tavse og så på træet
Det var synd, at fader måtte gå den lange vej til byen, med alt det vi fandt, sagde Erik
Jeg tror, at jeg vil gå ham i møde og sige til ham, at vi ikke er kede af det mere og så overrasker vi ham med det lille træ, som er blevet så flot og så bliver alting godt igen
God ide, sagde Lise, men jeg vil hellere gå sulten i seng, end at far skal slagte den stakkels gris
Jeg vil bage et brød, som vi kan spise
Nu lød der rummel ude på gårdspladsen og Erik, som allerede havde fået trøjen på, skyndte sig til døren og stor var hans overraskelse, da han så faderen komme kørende sammen med den rige købmand
Kom her børn, kaldte skovløberen og børnene samlede sig forbløffet ved den fine vogn
Den rige købmand hilste glad på dem alle tre og sagde venligt til skovløberen:” det er kønne børn du, har”
Ja, nikkede skovløberen, men de har ingen mor
Hun døde sidste vinter og nu er jeg blevet arbejdsløs og vi har intet at leve af
Jamen, det kan vi da hurtigt få lavet om på, udbrød købmanden
Jeg mangler netop i denne jul en mand som dig, der kan køre hestevognen for mig, så kan du det, så er arbejdet dit.
Om jeg kan, sagde skovløberen fornøjet
Ja, det kan jeg da
Jamen, så er det en aftale, sagde købmanden
Du får en månedsløn med det samme og du skal da også have en kurv med madvarer ligesom mine mange andre ansatte
Hvis I altså kan bruge sådan en
Jo tak, sagde Erik høfligt, det kan vi bestemt, for vi har fået en gris, som vi er så glade for, så vi vil helst ikke slagte den.
Det skal I bestemt heller ikke, sagde købmanden fornøjet
For i kurven ligger en dejlig and, som I kan spise i juledagene
Og julepynt, tilføjede han med et glimt i øjet, som erstatning for den julepynt, som jeres far afleverede
Juletræet er ellers pyntet, sagde Lise med et smil
Har De lyst til at se vores juletræ?
Ja, det vil jeg da gerne, sagde købmanden og mens skovløberen så forbløffet til, inviterede Lise købmanden indenfor
Og der stod det
Juletræet
Midt på bordet i sin spand med sand
Det stod så ret, at det strammede ordentligt i grenene og alle de små lysegrønne skud skinnede som små lys på grenene
Efterårets kulørte blade kom rigtig til deres ret blandt den lysegrønne grene og den brogede papirspynt
Det må jeg sige, sagde købmanden
Det er jo smukt
Hør, jeg får en ide
Hvor mange af disse træer kan I lave til i morgen?
Børnene så på hinanden
Det ved vi ikke, sagde Erik så, hvorfor det?
Jo, sagde købmanden, for jeg tror, at jeg kunne sælge mange af dem i morgen i min butik
Og så blev der jo penge til julegaverne
Træet rankede sig. Nu havde det virkelig opnået, hvad det havde ønsket sig
Det var blevet et rigtigt juletræ
Det havde fået lov til at beholde sin rod og nu skulle det være model for mange små juletræer, som skulle besøge andre hjem i morgen
Juleaften
At man kunne blive så glad
Og glad det var skovløberen og hans familie også
Far havde fået arbejde
Ungerne kunne sælge pyntede juletræer
Og fremtiden så lys og lykkelig ud
I stalden smaskede grisen og grinede fornøjet
Så slap jeg endnu en jul, tænkte den
Det går såmænd nok alt sammen.
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00