landmandsliv 2014

December hilsen 2014

Vinter var det

Det var ikke til at komme udenom. Frosten var streng og træerne i skoven stod hver morgen dækket af et tykt lag sne

Grantræerne stod på skråningen og glædede sig

De havde hørt, at nogen af dem skulle hentes ind og blive pyntede træer i menneskernes stuer

Og det ville de gerne prøve

Derfor stod de stille og ranke og drejede kun grenene en lille bitte smule, når der kørte mennesker forbi udenfor på vejen i deres biler

I bilerne var der tit børn, som råbte og skreg og pegede fingre af træerne

Hver eneste gang troede træerne, at det netop var dem, der ville blive de udvalgte træer.

Men nej

Menneskene kørte bare videre ind i skoven til den store holdeplads, hvor skovfogeden allerede havde fældet en masse træer, som man kunne komme og købe

Det blev nok slet ikke dem i år.

Og de ville endda så gerne

De havde hørt så meget om det

Men der skete ingenting og så stod de bare stille og ønskede

Så en tidlig morgen skete der noget, som fik træerne i skoven til at vågne op

Netop den nat havde det sneet tæt og skoven var hvid af sne

Det gamle skovfogedhus tog sig godt ud med sine bindingsværksmure og det gule stråtag, som lyste mod den hvide sne

Og foran huset lå der masser af grantræer, som ventede på at blive solgt

Et par rådyr luntede forbi og afsatte friske spor i sneen med deres skarpe klove

Blæsten havde lagt sig og det var endnu ikke blevet morgen

Og så skete det

Pludselig kom der liv i skoven

Huj, hvor det gik

En lille tyk gris kom farende i fuldt firspring og efter den kom en masse mennesker løbende

Og det kan nok være, at træerne gjorde store øjne, for hvad var det dog, at grisen havde rundt om sin tykke krop

?????????????

Flag og kræmmerhuse

I munden havde den et tændt stearinlys og efter sig trak den et pyntet juletræ med flag og det hele

Der var også et par julepakker

Huj hvor det gik

Grisen grinede uartigt og blinkede til træerne

Glædelig jul, gryntede den

Nu skal I bare se

Skæg og ballade

Og den tykke gris rendte videre, mens den dryssede julestads efter sig i hele skoven

Træerne så undrende efter karavanen, som fulgte skrigende efter grisen

Hvad var dog det?

Hvorfor kom grisen her i skoven og forstyrrede julefreden?

Hvad var det dog den havde pyntet sig med og hvorfor løb alle menneskerne efter den

Træerne undrede sig meget og den morgen var der stille længe

Man havde fået noget at tænke på

Op ad formiddagen kom børnene fra gården ind i skoven

De havde slet ikke nok tøj på til at gå rundt i den kulde, tænkte træerne bekymrede

Huller havde de i tøjet og den allermindste havde tabt sine vanter

Snottet hang dem ud af næserne og det så minsandten ud som om de græd

Vi får vist ingen jul i år, snøftede Lise, som var den største

Vi kan sagtens fælde et træ, men vi har ingen julestads og ingen gaver

Det bliver slet ikke nogen rigtig jul, bare fordi far ikke kan få arbejde

Julestads, sagde lille Niels

Han var kun to år og lige nu samlede han et kræmmerhus op, som grisen havde tabt

Julestads, se

Læg det igen, sagde Lise, uden at se på det

Du ved godt, at du ikke må samle ting op fra jorden

Jamen, protesterede Niels

Julestads

Læg det sagde Lise for anden gang, men så standsede hun forbløffet op

Hvor fandt du det, sagde hun til Niels og tog kræmmerhuset ud af hånden på ham

Lad være, det er mit, protesterede Niels, men Lise holdt fast

Hvor fandt du det, sagde hun strengt

Du ved godt, at du ikke må hugge andre folks ting

Så kommer man på børnehjem

Niels stak i at tude

Jeg vil ikke på børnehjem, hylede han

Jeg vil ikke på børnehjem

Det lå bare lige her

Han pegede ned i sneen og her ligger  lys, tilføjede han og bøjede sig ned for at samle op

Så er det godt, nu holder du op, sagde Lise og tog et fast tag i sin lillebror

At du ikke skammer dig

Kom så her og hun trak af med sin hylende lillebror

Snart var de ude af syne

Træerne så forbløffede på hinanden

Måtte man nu ikke samle julestads op ude i skoven og hvorfor kom grisen ikke tilbage og hentede, hvad den havde tabt

Måske man skulle pynte sig

Det allermindste træ skævede til sin mor

Mor, begyndte det, men det store træ daskede det om ørerne med sine grene og fik det til at tie stille

Det passede sig ikke for et træ, at snakke højt.

Men det lille træ blev bare endnu mere opsat på at prøve julestadsen

Da det var så lille, så stod det endnu ikke fast på roden og kunne derfor flytte sig en lille smule ganske langsomt

Og nu begyndte det med bittesmå skridt at bevæge sig hen imod det tabte julelys

Hvad var det mon for en ting

Grisen havde haft et pyntet træ daskende efter sig og på det havde der siddet sådan nogle ting, som den der, som lå henne i sneen

Det lille træ pustede og stønnede

Det var svært at bevæge, sig uden at de voksne opdagede det og navnlig i den høje sne

Og der kom også et bredt spor

Men de voksne træer var så optaget af at se lige ud, så de opdagede slet ingen ting

Nu var det næsten derhenne

Hvordan fik man nu tingen op

Der lå den

Lang og rød

Den lignede ikke noget, som det lille træ havde set før, men det ville nu prøve

Puha, hvor var det svært

Den rystede sine bittesmå grene og rykkede sig skævt på sin lille bitte rod, men lige meget hjalp det

Det lille træ rystede nu af ærgrelse og anstrengelse

Det ville, det ville,

Nu lød der buldren i skoven igen

Glade øf gjaldede og der kom den tykke gris luntende nærmere

Denne gang havde den ingen forfølgere og en del af flagguirlanderne var gledet ned fra ryggen og ned til halen, hvorfra de nu slæbte efter den

Det pyntede træ havde den tabt i skoven og lyset, som den havde i munden for lidt siden, havde den spyttet ud

Hvad laver du, sagde den til det lille træ

Har du flyttet dig

Det troede jeg ikke, at træer kunne

Jo, jeg kan, sagde det lille træ forpustet, men det er, fordi jeg vil være et juletræ

Og der ligger sådan en ting i sneen, som jeg vil prøve

Men jeg kan ikke få den op

Vil du ikke hjælpe mig?????

Hvor, sagde grisen og så sig om

Nå, det der, det er et julelys, det skal skinne, men nu er det gået ud

Du kan tro, at det er flot, når det skinner, altså

Hvorfor vil du prøve det

Jeg vil være juletræ, når jeg bliver stor, hviskede den lille og så skal jeg øve mig

Mine onkler og tanter ved det ikke, men jeg vil så gerne prøve, vil du ikke nok hjælpe mig

Jo jo, sagde den glade gris, det skal jeg da nok, man skal altid prøve det, som man gerne vil, men er du nu sikker på, at du vil være et juletræ, når du bliver stor nok

Du har det da meget bedre her ude i skoven, hvor du kan vokse

Jamen det kan jeg bagefter, sagde det lille træ

Først vi jeg være et juletræ og bagefter vil jeg vokse mig stor

Vil du ikke nok hjælpe mig

Du sagde selv at man skal prøve det, man gerne vil

Ja, sagde grisen og så helt betænkelig ud, men juletræer vokser ikke bagefter

Hvad gør de ikke, sagde det lille træ

Vokser de ikke

Nej, sagde grisen

De gør de ikke, for skovfogeden hugger roden af dem og så kan de ikke vokse bagefter

Men hvordan står de så inde i stuen, blev det lille træ ved

Man kan ikke stå uden rod, det ved jeg da, selv om min rod er bittelille

Jamen menneskene giver træerne en kunstig rod til at stå på i julen, sagde grisen, men de kan kun stå på den, de kan ikke vokse

Sådan bliver det ikke for mig, sagde træet bestemt, jeg vil stå på min rod herude og være et juletræ

Vil du ikke nok hjælpe mig

Jo jo, sagde grisen og nu samlede den forsigtigt lyset op med munden og anbragte det forsigtigt på træets bittesmå grene

Det lille træ stod helt stille

Det rystede af spænding

Se på mig, hviskede det, er jeg ikke fin

Jeg er et juletræ

Jo, sagde grisen og kløede sig bag ørerne, men der hører mere til at være et juletræ

Hvad hører der mere til spurgte træet

Sig det nu

Ja, sagde grisen

Så du hvad jeg havde med, da jeg kom løbende i morges

Der hører en masse ting til juletræer

Glade mennesker f eks og pakker og -----den rystede sig……… der hører også julemad

Menneskene vil spise mig til jul, det var derfor jeg løb min vej

Men så i farten hang træet og pakkerne fast i mig og derfor løb de efter mig

Når man er en gris, er det ikke sjovt, at det er jul, sagde den   og hang med ørerne 

Det lille træ var blevet stille nu

Den jul var jo uhyggelig, så

Hvorfor gør de det

Altså laver jul, mener jeg

Det ved jeg faktisk ikke, sagde grisen, men det er altid i den mørke og kolde tid og hver år er det det samme

Så vil de spise mig

Hele året er jeg deres kælegris og så skal vi til det der pjat

Når jeg så stikker af ud i skoven, så løber de efter mig og til sidst så glemmer de mig og spiser noget andet og efter jul er jeg deres kæledyr igen

Det lille træ gøs

Jeg vidste ikke, at jul kunne være sådan, sagde det

Nu vil jeg aldrig mere ønske mig jul

Jo, det skal du, sagde grisen ivrigt

For jul er varmt og hyggeligt og det er noget, som menneskene holder allermest af

De bliver så rare –og juletræer er det smukkeste, jeg ved

Og for min skyld skal du ikke være nervøs

Jeg stikker bare af hvert år og det er da bare meget skægt med den tur ud i skoven

Så det ikke sjovt ud i går

Jooooo, det måtte det lille træ jo indrømme.

Men hvad skal jeg så gøre for at blive juletræ

Jo, sagde grisen, for den havde jo forstand på juletræer

Du skal rette ryggen, se lige ud og vokse dig stor og køn og du skal allerhelst også blive ved med at være lysegrøn også om vinteren

Jamen, det kan man da ikke, sagde det lille træ forarget

Lysegrøn, det er man om foråret, når man får nye fingre

Ikke om efteråret, når andre træer taber bladene

Nå, jamen prøv nu alligevel, om du ikke kan være lysegrøn og ret i alle tilfælde ryggen, sagde grisen

Nu hørte den lyden af mennesker i skoven og så fik den travlt

Jeg må gå, øffede den

Husk nu, hvad jeg har sagt

Ret ryggen og vær lysegrøn, så skal du nok blive juletræ engang

Hvis det er det, du vil

Farvel med dig

Farvel farvel, hviskede det lille træ, for de store træer var begyndt at vifte faretruende med deres lange grene

De tillod ikke snak i skoven og da slet ikke fra små træer

Det lille træ stod nu meget stille og skævede efter lysningen, hvorfra stemmerne kom

Det var skovløberens børn, der kom tilbage

Den lille Niels slæbte på den stor pakke og han havde vist helt glemt, at han frøs, for øjnene strålede og han sang en sang, som han selv havde lavet

Julegaver julegaver

Huuuuu hejjj

Storesøster Lise slæbte på en hel masse julestads og den store dreng Erik havde en hel pose godter at slæbe på

Hvem har dog tabt alt dette her ude i skoven, sagde lise

Kan vi bare tage det alt sammen?

Nej, Sagde Erik bestemt, men vi kan låne det, indtil der kommer nogen og forlanger det tilbage

Mig have slik, forlangte lille Niels, men nej

Det er ikke vores, forklarede Lise, vi skal aflevere det tilbage

Nu hviskede det lille træ til sig selv og det rystede sine små grene og viftede med det røde lys, som ganske vist ikke var tændt

Næh, se der, sagde Lise, se det lille træ

Hvor er det smukt

Det har pyntet sig med lys, bare for vores skyld

Skal vi ikke pynte det færdigt og se, hvor smukt det bliver

Joh, Erik trak på det, det kan vi vist godt

At pynte træet er jo ikke at bruge pynten op

Vi kan jo stadig aflevere det alligevel

Og nu skete det dejligste, som det lille træ nogensinde havde oplevet

På dets små grene blev der nu hængt den smukkeste stads. Kræmmerhuse og hjerter, forgyldte kogler og mange flere smukke lys

Det var al den julestads, som den glade gris havde drysset af sig på den vilde jagt rundt i skoven

Det lille træ stod stolt og stille og bar den dejlige pynt

 Og alle de store træer rundt omkring bøjede deres grene ned til jorden for at beundre det

Det var et dejligt øjeblik

Aldrig havde det lille træ følt sig så stolt og glad

Nu havde det fået sit højeste ønske opfyldt og var blevet til et juletræ

Det lukkede øjnene og holdt vejret for rigtigt at nyde øjeblikket, men det åbnede dem hurtigt igen, da det hørte Lise sige:

”Se, det skyder små lysegrønne skud”

Det lille træ så ned ad sig selv og sandelig om ikke underet var sket

Overalt på den lille krop var de yndigste lysegrønne skud vokset frem

Varmen fra de små børns glæde havde fået træet til at sætte lysegrønne skud

Nu fryser træet ihjel, sagde Lise bekymret

Det kan ikke stå herude og fryse

Så tager vi det med hjem, besluttede Erik

Vi graver det op med rod og det hele

Så kan det stå i en urtepotte hjemme på bordet, indtil det bliver forår, så sætter vi det ud i skoven igen

Jeg skal flytte, tænkte det lille træ undrende

Tænk, at alt dette her sker for mig i dag

Nu gravede    de tre børn træet op med de bare fingre

Jorden var kold og hård, men op kom det

Det lille træ besvimede vist under den sidste del af opgravningen, men da det kom til sig selv igen, mærkede det varmen fra Eriks krop imod sin

Højt på sin plads på Eriks ryg vinkede det farvel til skoven, hvor det var født og til far og mor og tanter og onkler,     som stod ganske stille på deres rod og så efter den bortdragende

 Nu kommer jeg ud i verden, tænkte det lille træ

Der må være en mening med det.

Hjemme hos skovløberen ventede der en overraskelse

I grise stien stod en bekendt, som øffede glad ved synet af børnene og det lille træ

Hej med dig, øffede det

Er du blevet juletræ alligevel

Ja, hviskede det lille træ, men jeg er et specielt træ, for jeg har stadig min rod og kan vokse

Hvad siger du, øffede grisen

De tager den fra dig om lidt og så dør du

Nej nej, Sagde træet ivrigt, jeg skal i en urtepotte og stå på bordet

Det kan man ikke, sagde grisen fornærmet, men så tav den, da børnene kom hen til grisestien

Hvor kommer du fra, din gamle gris, sagde Erik

Er du løbet væk fra de onde mennesker

Nej, sagde skovløberen, som nu kom ud fra den varme stue

Jeg har fået grisen

Den løb rundt ude i skoven og frøs og da jeg havde fået den hjem i varmen, så kom den rige købmand inde fra byen og sagde, at grisen var hans, men at han ikke ville have den mere og så gav han mig den

Nu har vi flæskesteg til jul, børn

Uha, tænkte det lille træ

De vil også spise min ven og så hang det med grenene, så nogle af lysene gled ned og faldt til jorden med et bums

Jeg tror, at træet blev forskrækket, sagde Lise, når du siger sådan noget om grisen

Jeg tror, at træet fryser, sagde skovløberen, lad os få det ind i stuen

Og hvad er det for en masse ting, som I har med

Nu forsvandt børnene med deres far ind i stuen og grisen kunne ikke længere høre, hvad der blev sagt

Kun enkelte ord nåede dens lyserøde ører

Nej, sagde far meget bestemt

Nej, det kan vi ikke

Nielses gråd hørtes og far sagde endnu en gang mere bestemt NEJ

Så blev der meget stille og et øjeblik efter kom skovløberen ud med en stor pakke under armen

I hånden havde han posen med godterne og i pakken var julestadsen fra det lille træ

Børnene stod i døren og så efter ham

 Det nytter ikke, sagde far

  Grisen tilhørte købmanden og det gør dette her nok også og det skal afleveres inden jul

Jeg er ked af det børn, men sådan skal det være

Han forlod huset og forsvandt snart ind i skoven

Øf øf, gryntede grisen, I har da stadig mig

Ja det er godt med dig, sagde Erik hævngerrigt

Det er din skyld alt sammen

Vi spiser dig til jul, gør vi

Grisen tav forskrækket og rystede sig

Nu gik det vist galt

Denne her grise sti var ikke til at slippe ud fra, den havde prøvet alle hullerne

Enten var hullerne for små eller også så var den blevet for tyk

Nu bliver jeg til julemad, tænkte den sørgmodigt og det lille træ ender som brænde i kaminen. Det bliver en sørgelig jul

Børnene var forsvundet ind i huset og grisen var tilbage med sine egne dystre tanker

Nu var gode råd dyre

Ikke tale om, at den ville finde sig i at blive til julemad

Den skovløber måtte finde noget andet at spise til jul og hvad ville de nu gøre med det lille juletræ

Nu var det jo ikke pyntet mere

Ville de så bare smide det på møddingen

Grisen rynkede panden et sted imellem ørerne og krøllen på halen forsvandt helt, sådan tænkte den

Inde i huset blev der også tænkt

Lise havde indtil nu været optaget af at trøste lille Niels, men hun havde nu også brugt hovedet

Erik, sagde hun pludseligt

Ræk mig lige den gamle bog oppe på reolen

Vil du til at læse nu, spurgte Erik forbavset, men han rakte hende alligevel den gamle bog

Kalender bog 1985 stod der, hvad vil du bruge den til, sagde han, den er jo alt for gammel

Ja ja, sagde Lise, det ved jeg da godt

Det er derfor, jeg har brugt den her i efteråret

Se her

Og nu viste hun triumferende frem til de to drenge, hvad hun havde brugt den gamle bog til

Mellem hver anden side i den gamle bog lå et presset blad i efterårets flotteste farver

Vi pynter træet med bladene, sagde Lise ivrigt

Kan I ikke se det for jer

Jo, sagde Erik langsomt, det vil vel se meget godt ud, men man skal også have kræmmerhuse på et juletræ, hvordan vil du skaffe dem

Dem vil jeg lave af bogens blade, de har forskellige farver, se bare her

Mig også se, sagde lille Niels og holdt helt op med at tude

Mig vil også være med

Ja ja, sagde Lise, det kan du også godt

Nu skal jeg vise dig hvordan og et øjeblik efter var børnene i gang med at klippe og dekorere træet

Næ, nu bliver jeg fin igen, tænkte træet

Børnene laver selv pynten, men det er svært at stå på roden her på bordet, jeg vælter hele tiden

Det syntes Lise vist også, for hun hentede gulvspanden, som hun fyldte med sand og plantede træet fast i det

Så lille træ, sagde hun, nu står du sikkert og varmt her i stuen hos os og vi skal passe på dig, indtil foråret kommer

Træet stod tavs og holdt sine lysegrønne grene stift ud til siderne for at blive så fin som mulig

Og fin det blev det sandelig

Da børnene var færdige, sad de tavse og så på træet

Det var synd, at fader måtte gå den lange vej til byen, med alt det vi fandt, sagde Erik

Jeg tror, at jeg vil gå ham i møde og sige til ham, at vi ikke er kede af det mere og så overrasker vi ham med det lille træ, som er blevet så flot og så bliver alting godt igen

God ide, sagde Lise, men jeg vil hellere gå sulten i seng, end at far skal slagte den stakkels gris

Jeg vil bage et brød, som vi kan spise

Nu lød der rummel ude på gårdspladsen og Erik, som allerede havde fået trøjen på, skyndte sig til døren og stor var hans overraskelse, da han så faderen komme kørende sammen med den rige købmand

Kom her børn, kaldte skovløberen og børnene samlede sig forbløffet ved den fine vogn

Den rige købmand hilste glad på dem alle tre og sagde venligt til skovløberen:” det er kønne børn du, har”

Ja, nikkede skovløberen, men de har ingen mor

Hun døde sidste vinter og nu er jeg blevet arbejdsløs og vi har intet at leve af

Jamen, det kan vi da hurtigt få lavet om på, udbrød købmanden

Jeg mangler netop i denne jul en mand som dig, der kan køre hestevognen for mig, så kan du det, så er arbejdet dit.

Om jeg kan, sagde skovløberen fornøjet

Ja, det kan jeg da

Jamen, så er det en aftale, sagde købmanden

Du får en månedsløn med det samme og du skal da også have en kurv med madvarer ligesom mine mange andre ansatte

Hvis I altså kan bruge sådan en

Jo tak, sagde Erik høfligt, det kan vi bestemt, for vi har fået en gris, som vi er så glade for, så vi vil helst ikke slagte den.

  Det skal I bestemt heller ikke, sagde købmanden fornøjet

For i kurven ligger en dejlig and, som I kan spise i juledagene

Og julepynt, tilføjede han med et glimt i øjet, som erstatning for den julepynt, som jeres far afleverede

Juletræet er ellers pyntet, sagde Lise med et smil

Har De lyst til at se vores juletræ?

Ja, det vil jeg da gerne, sagde købmanden og mens skovløberen så forbløffet til, inviterede Lise købmanden indenfor

Og der stod det

Juletræet

Midt på bordet i sin spand med sand

Det stod så ret, at det strammede ordentligt i grenene og alle de små lysegrønne skud skinnede som små lys på grenene

Efterårets kulørte blade kom rigtig til deres ret blandt den lysegrønne grene og den brogede papirspynt

Det må jeg sige, sagde købmanden

Det er jo smukt

Hør, jeg får en ide

Hvor mange af disse træer kan I lave til i morgen?

Børnene så på hinanden

Det ved vi ikke, sagde Erik så, hvorfor det?

Jo, sagde købmanden, for jeg tror, at jeg kunne sælge mange af dem i morgen i min butik

Og så blev der jo penge til julegaverne

Træet rankede sig. Nu havde det virkelig opnået, hvad det havde ønsket sig

Det var blevet et rigtigt juletræ

Det havde fået lov til at beholde sin rod og nu skulle det være model for mange små juletræer, som skulle besøge andre hjem i morgen

Juleaften

At man kunne blive så glad

Og glad det var skovløberen og hans familie også

Far havde fået arbejde

Ungerne kunne sælge pyntede juletræer

Og fremtiden så lys og lykkelig ud

I stalden smaskede grisen og grinede fornøjet

Så slap jeg endnu en jul, tænkte den

Det går såmænd nok alt sammen.

December hilsen 2014

Vinter var det

Det var ikke til at komme udenom. Frosten var streng og træerne i skoven stod hver morgen dækket af et tykt lag sne

Grantræerne stod på skråningen og glædede sig

De havde hørt, at nogen af dem skulle hentes ind og blive pyntede træer i menneskernes stuer

Og det ville de gerne prøve

Derfor stod de stille og ranke og drejede kun grenene en lille bitte smule, når der kørte mennesker forbi udenfor på vejen i deres biler

I bilerne var der tit børn, som råbte og skreg og pegede fingre af træerne

Hver eneste gang troede træerne, at det netop var dem, der ville blive de udvalgte træer.

Men nej

Menneskene kørte bare videre ind i skoven til den store holdeplads, hvor skovfogeden allerede havde fældet en masse træer, som man kunne komme og købe

Det blev nok slet ikke dem i år.

Og de ville endda så gerne

De havde hørt så meget om det

Men der skete ingenting og så stod de bare stille og ønskede

Så en tidlig morgen skete der noget, som fik træerne i skoven til at vågne op

Netop den nat havde det sneet tæt og skoven var hvid af sne

Det gamle skovfogedhus tog sig godt ud med sine bindingsværksmure og det gule stråtag, som lyste mod den hvide sne

Og foran huset lå der masser af grantræer, som ventede på at blive solgt

Et par rådyr luntede forbi og afsatte friske spor i sneen med deres skarpe klove

Blæsten havde lagt sig og det var endnu ikke blevet morgen

Og så skete det

Pludselig kom der liv i skoven

Huj, hvor det gik

En lille tyk gris kom farende i fuldt firspring og efter den kom en masse mennesker løbende

Og det kan nok være, at træerne gjorde store øjne, for hvad var det dog, at grisen havde rundt om sin tykke krop

?????????????

Flag og kræmmerhuse

I munden havde den et tændt stearinlys og efter sig trak den et pyntet juletræ med flag og det hele

Der var også et par julepakker

Huj hvor det gik

Grisen grinede uartigt og blinkede til træerne

Glædelig jul, gryntede den

Nu skal I bare se

Skæg og ballade

Og den tykke gris rendte videre, mens den dryssede julestads efter sig i hele skoven

Træerne så undrende efter karavanen, som fulgte skrigende efter grisen

Hvad var dog det?

Hvorfor kom grisen her i skoven og forstyrrede julefreden?

Hvad var det dog den havde pyntet sig med og hvorfor løb alle menneskerne efter den

Træerne undrede sig meget og den morgen var der stille længe

Man havde fået noget at tænke på

Op ad formiddagen kom børnene fra gården ind i skoven

De havde slet ikke nok tøj på til at gå rundt i den kulde, tænkte træerne bekymrede

Huller havde de i tøjet og den allermindste havde tabt sine vanter

Snottet hang dem ud af næserne og det så minsandten ud som om de græd

Vi får vist ingen jul i år, snøftede Lise, som var den største

Vi kan sagtens fælde et træ, men vi har ingen julestads og ingen gaver

Det bliver slet ikke nogen rigtig jul, bare fordi far ikke kan få arbejde

Julestads, sagde lille Niels

Han var kun to år og lige nu samlede han et kræmmerhus op, som grisen havde tabt

Julestads, se

Læg det igen, sagde Lise, uden at se på det

Du ved godt, at du ikke må samle ting op fra jorden

Jamen, protesterede Niels

Julestads

Læg det sagde Lise for anden gang, men så standsede hun forbløffet op

Hvor fandt du det, sagde hun til Niels og tog kræmmerhuset ud af hånden på ham

Lad være, det er mit, protesterede Niels, men Lise holdt fast

Hvor fandt du det, sagde hun strengt

Du ved godt, at du ikke må hugge andre folks ting

Så kommer man på børnehjem

Niels stak i at tude

Jeg vil ikke på børnehjem, hylede han

Jeg vil ikke på børnehjem

Det lå bare lige her

Han pegede ned i sneen og her ligger  lys, tilføjede han og bøjede sig ned for at samle op

Så er det godt, nu holder du op, sagde Lise og tog et fast tag i sin lillebror

At du ikke skammer dig

Kom så her og hun trak af med sin hylende lillebror

Snart var de ude af syne

Træerne så forbløffede på hinanden

Måtte man nu ikke samle julestads op ude i skoven og hvorfor kom grisen ikke tilbage og hentede, hvad den havde tabt

Måske man skulle pynte sig

Det allermindste træ skævede til sin mor

Mor, begyndte det, men det store træ daskede det om ørerne med sine grene og fik det til at tie stille

Det passede sig ikke for et træ, at snakke højt.

Men det lille træ blev bare endnu mere opsat på at prøve julestadsen

Da det var så lille, så stod det endnu ikke fast på roden og kunne derfor flytte sig en lille smule ganske langsomt

Og nu begyndte det med bittesmå skridt at bevæge sig hen imod det tabte julelys

Hvad var det mon for en ting

Grisen havde haft et pyntet træ daskende efter sig og på det havde der siddet sådan nogle ting, som den der, som lå henne i sneen

Det lille træ pustede og stønnede

Det var svært at bevæge, sig uden at de voksne opdagede det og navnlig i den høje sne

Og der kom også et bredt spor

Men de voksne træer var så optaget af at se lige ud, så de opdagede slet ingen ting

Nu var det næsten derhenne

Hvordan fik man nu tingen op

Der lå den

Lang og rød

Den lignede ikke noget, som det lille træ havde set før, men det ville nu prøve

Puha, hvor var det svært

Den rystede sine bittesmå grene og rykkede sig skævt på sin lille bitte rod, men lige meget hjalp det

Det lille træ rystede nu af ærgrelse og anstrengelse

Det ville, det ville,

Nu lød der buldren i skoven igen

Glade øf gjaldede og der kom den tykke gris luntende nærmere

Denne gang havde den ingen forfølgere og en del af flagguirlanderne var gledet ned fra ryggen og ned til halen, hvorfra de nu slæbte efter den

Det pyntede træ havde den tabt i skoven og lyset, som den havde i munden for lidt siden, havde den spyttet ud

Hvad laver du, sagde den til det lille træ

Har du flyttet dig

Det troede jeg ikke, at træer kunne

Jo, jeg kan, sagde det lille træ forpustet, men det er, fordi jeg vil være et juletræ

Og der ligger sådan en ting i sneen, som jeg vil prøve

Men jeg kan ikke få den op

Vil du ikke hjælpe mig?????

Hvor, sagde grisen og så sig om

Nå, det der, det er et julelys, det skal skinne, men nu er det gået ud

Du kan tro, at det er flot, når det skinner, altså

Hvorfor vil du prøve det

Jeg vil være juletræ, når jeg bliver stor, hviskede den lille og så skal jeg øve mig

Mine onkler og tanter ved det ikke, men jeg vil så gerne prøve, vil du ikke nok hjælpe mig

Jo jo, sagde den glade gris, det skal jeg da nok, man skal altid prøve det, som man gerne vil, men er du nu sikker på, at du vil være et juletræ, når du bliver stor nok

Du har det da meget bedre her ude i skoven, hvor du kan vokse

Jamen det kan jeg bagefter, sagde det lille træ

Først vi jeg være et juletræ og bagefter vil jeg vokse mig stor

Vil du ikke nok hjælpe mig

Du sagde selv at man skal prøve det, man gerne vil

Ja, sagde grisen og så helt betænkelig ud, men juletræer vokser ikke bagefter

Hvad gør de ikke, sagde det lille træ

Vokser de ikke

Nej, sagde grisen

De gør de ikke, for skovfogeden hugger roden af dem og så kan de ikke vokse bagefter

Men hvordan står de så inde i stuen, blev det lille træ ved

Man kan ikke stå uden rod, det ved jeg da, selv om min rod er bittelille

Jamen menneskene giver træerne en kunstig rod til at stå på i julen, sagde grisen, men de kan kun stå på den, de kan ikke vokse

Sådan bliver det ikke for mig, sagde træet bestemt, jeg vil stå på min rod herude og være et juletræ

Vil du ikke nok hjælpe mig

Jo jo, sagde grisen og nu samlede den forsigtigt lyset op med munden og anbragte det forsigtigt på træets bittesmå grene

Det lille træ stod helt stille

Det rystede af spænding

Se på mig, hviskede det, er jeg ikke fin

Jeg er et juletræ

Jo, sagde grisen og kløede sig bag ørerne, men der hører mere til at være et juletræ

Hvad hører der mere til spurgte træet

Sig det nu

Ja, sagde grisen

Så du hvad jeg havde med, da jeg kom løbende i morges

Der hører en masse ting til juletræer

Glade mennesker f eks og pakker og -----den rystede sig……… der hører også julemad

Menneskene vil spise mig til jul, det var derfor jeg løb min vej

Men så i farten hang træet og pakkerne fast i mig og derfor løb de efter mig

Når man er en gris, er det ikke sjovt, at det er jul, sagde den   og hang med ørerne 

Det lille træ var blevet stille nu

Den jul var jo uhyggelig, så

Hvorfor gør de det

Altså laver jul, mener jeg

Det ved jeg faktisk ikke, sagde grisen, men det er altid i den mørke og kolde tid og hver år er det det samme

Så vil de spise mig

Hele året er jeg deres kælegris og så skal vi til det der pjat

Når jeg så stikker af ud i skoven, så løber de efter mig og til sidst så glemmer de mig og spiser noget andet og efter jul er jeg deres kæledyr igen

Det lille træ gøs

Jeg vidste ikke, at jul kunne være sådan, sagde det

Nu vil jeg aldrig mere ønske mig jul

Jo, det skal du, sagde grisen ivrigt

For jul er varmt og hyggeligt og det er noget, som menneskene holder allermest af

De bliver så rare –og juletræer er det smukkeste, jeg ved

Og for min skyld skal du ikke være nervøs

Jeg stikker bare af hvert år og det er da bare meget skægt med den tur ud i skoven

Så det ikke sjovt ud i går

Jooooo, det måtte det lille træ jo indrømme.

Men hvad skal jeg så gøre for at blive juletræ

Jo, sagde grisen, for den havde jo forstand på juletræer

Du skal rette ryggen, se lige ud og vokse dig stor og køn og du skal allerhelst også blive ved med at være lysegrøn også om vinteren

Jamen, det kan man da ikke, sagde det lille træ forarget

Lysegrøn, det er man om foråret, når man får nye fingre

Ikke om efteråret, når andre træer taber bladene

Nå, jamen prøv nu alligevel, om du ikke kan være lysegrøn og ret i alle tilfælde ryggen, sagde grisen

Nu hørte den lyden af mennesker i skoven og så fik den travlt

Jeg må gå, øffede den

Husk nu, hvad jeg har sagt

Ret ryggen og vær lysegrøn, så skal du nok blive juletræ engang

Hvis det er det, du vil

Farvel med dig

Farvel farvel, hviskede det lille træ, for de store træer var begyndt at vifte faretruende med deres lange grene

De tillod ikke snak i skoven og da slet ikke fra små træer

Det lille træ stod nu meget stille og skævede efter lysningen, hvorfra stemmerne kom

Det var skovløberens børn, der kom tilbage

Den lille Niels slæbte på den stor pakke og han havde vist helt glemt, at han frøs, for øjnene strålede og han sang en sang, som han selv havde lavet

Julegaver julegaver

Huuuuu hejjj

Storesøster Lise slæbte på en hel masse julestads og den store dreng Erik havde en hel pose godter at slæbe på

Hvem har dog tabt alt dette her ude i skoven, sagde lise

Kan vi bare tage det alt sammen?

Nej, Sagde Erik bestemt, men vi kan låne det, indtil der kommer nogen og forlanger det tilbage

Mig have slik, forlangte lille Niels, men nej

Det er ikke vores, forklarede Lise, vi skal aflevere det tilbage

Nu hviskede det lille træ til sig selv og det rystede sine små grene og viftede med det røde lys, som ganske vist ikke var tændt

Næh, se der, sagde Lise, se det lille træ

Hvor er det smukt

Det har pyntet sig med lys, bare for vores skyld

Skal vi ikke pynte det færdigt og se, hvor smukt det bliver

Joh, Erik trak på det, det kan vi vist godt

At pynte træet er jo ikke at bruge pynten op

Vi kan jo stadig aflevere det alligevel

Og nu skete det dejligste, som det lille træ nogensinde havde oplevet

På dets små grene blev der nu hængt den smukkeste stads. Kræmmerhuse og hjerter, forgyldte kogler og mange flere smukke lys

Det var al den julestads, som den glade gris havde drysset af sig på den vilde jagt rundt i skoven

Det lille træ stod stolt og stille og bar den dejlige pynt

 Og alle de store træer rundt omkring bøjede deres grene ned til jorden for at beundre det

Det var et dejligt øjeblik

Aldrig havde det lille træ følt sig så stolt og glad

Nu havde det fået sit højeste ønske opfyldt og var blevet til et juletræ

Det lukkede øjnene og holdt vejret for rigtigt at nyde øjeblikket, men det åbnede dem hurtigt igen, da det hørte Lise sige:

”Se, det skyder små lysegrønne skud”

Det lille træ så ned ad sig selv og sandelig om ikke underet var sket

Overalt på den lille krop var de yndigste lysegrønne skud vokset frem

Varmen fra de små børns glæde havde fået træet til at sætte lysegrønne skud

Nu fryser træet ihjel, sagde Lise bekymret

Det kan ikke stå herude og fryse

Så tager vi det med hjem, besluttede Erik

Vi graver det op med rod og det hele

Så kan det stå i en urtepotte hjemme på bordet, indtil det bliver forår, så sætter vi det ud i skoven igen

Jeg skal flytte, tænkte det lille træ undrende

Tænk, at alt dette her sker for mig i dag

Nu gravede    de tre børn træet op med de bare fingre

Jorden var kold og hård, men op kom det

Det lille træ besvimede vist under den sidste del af opgravningen, men da det kom til sig selv igen, mærkede det varmen fra Eriks krop imod sin

Højt på sin plads på Eriks ryg vinkede det farvel til skoven, hvor det var født og til far og mor og tanter og onkler,     som stod ganske stille på deres rod og så efter den bortdragende

 Nu kommer jeg ud i verden, tænkte det lille træ

Der må være en mening med det.

Hjemme hos skovløberen ventede der en overraskelse

I grise stien stod en bekendt, som øffede glad ved synet af børnene og det lille træ

Hej med dig, øffede det

Er du blevet juletræ alligevel

Ja, hviskede det lille træ, men jeg er et specielt træ, for jeg har stadig min rod og kan vokse

Hvad siger du, øffede grisen

De tager den fra dig om lidt og så dør du

Nej nej, Sagde træet ivrigt, jeg skal i en urtepotte og stå på bordet

Det kan man ikke, sagde grisen fornærmet, men så tav den, da børnene kom hen til grisestien

Hvor kommer du fra, din gamle gris, sagde Erik

Er du løbet væk fra de onde mennesker

Nej, sagde skovløberen, som nu kom ud fra den varme stue

Jeg har fået grisen

Den løb rundt ude i skoven og frøs og da jeg havde fået den hjem i varmen, så kom den rige købmand inde fra byen og sagde, at grisen var hans, men at han ikke ville have den mere og så gav han mig den

Nu har vi flæskesteg til jul, børn

Uha, tænkte det lille træ

De vil også spise min ven og så hang det med grenene, så nogle af lysene gled ned og faldt til jorden med et bums

Jeg tror, at træet blev forskrækket, sagde Lise, når du siger sådan noget om grisen

Jeg tror, at træet fryser, sagde skovløberen, lad os få det ind i stuen

Og hvad er det for en masse ting, som I har med

Nu forsvandt børnene med deres far ind i stuen og grisen kunne ikke længere høre, hvad der blev sagt

Kun enkelte ord nåede dens lyserøde ører

Nej, sagde far meget bestemt

Nej, det kan vi ikke

Nielses gråd hørtes og far sagde endnu en gang mere bestemt NEJ

Så blev der meget stille og et øjeblik efter kom skovløberen ud med en stor pakke under armen

I hånden havde han posen med godterne og i pakken var julestadsen fra det lille træ

Børnene stod i døren og så efter ham

 Det nytter ikke, sagde far

  Grisen tilhørte købmanden og det gør dette her nok også og det skal afleveres inden jul

Jeg er ked af det børn, men sådan skal det være

Han forlod huset og forsvandt snart ind i skoven

Øf øf, gryntede grisen, I har da stadig mig

Ja det er godt med dig, sagde Erik hævngerrigt

Det er din skyld alt sammen

Vi spiser dig til jul, gør vi

Grisen tav forskrækket og rystede sig

Nu gik det vist galt

Denne her grise sti var ikke til at slippe ud fra, den havde prøvet alle hullerne

Enten var hullerne for små eller også så var den blevet for tyk

Nu bliver jeg til julemad, tænkte den sørgmodigt og det lille træ ender som brænde i kaminen. Det bliver en sørgelig jul

Børnene var forsvundet ind i huset og grisen var tilbage med sine egne dystre tanker

Nu var gode råd dyre

Ikke tale om, at den ville finde sig i at blive til julemad

Den skovløber måtte finde noget andet at spise til jul og hvad ville de nu gøre med det lille juletræ

Nu var det jo ikke pyntet mere

Ville de så bare smide det på møddingen

Grisen rynkede panden et sted imellem ørerne og krøllen på halen forsvandt helt, sådan tænkte den

Inde i huset blev der også tænkt

Lise havde indtil nu været optaget af at trøste lille Niels, men hun havde nu også brugt hovedet

Erik, sagde hun pludseligt

Ræk mig lige den gamle bog oppe på reolen

Vil du til at læse nu, spurgte Erik forbavset, men han rakte hende alligevel den gamle bog

Kalender bog 1985 stod der, hvad vil du bruge den til, sagde han, den er jo alt for gammel

Ja ja, sagde Lise, det ved jeg da godt

Det er derfor, jeg har brugt den her i efteråret

Se her

Og nu viste hun triumferende frem til de to drenge, hvad hun havde brugt den gamle bog til

Mellem hver anden side i den gamle bog lå et presset blad i efterårets flotteste farver

Vi pynter træet med bladene, sagde Lise ivrigt

Kan I ikke se det for jer

Jo, sagde Erik langsomt, det vil vel se meget godt ud, men man skal også have kræmmerhuse på et juletræ, hvordan vil du skaffe dem

Dem vil jeg lave af bogens blade, de har forskellige farver, se bare her

Mig også se, sagde lille Niels og holdt helt op med at tude

Mig vil også være med

Ja ja, sagde Lise, det kan du også godt

Nu skal jeg vise dig hvordan og et øjeblik efter var børnene i gang med at klippe og dekorere træet

Næ, nu bliver jeg fin igen, tænkte træet

Børnene laver selv pynten, men det er svært at stå på roden her på bordet, jeg vælter hele tiden

Det syntes Lise vist også, for hun hentede gulvspanden, som hun fyldte med sand og plantede træet fast i det

Så lille træ, sagde hun, nu står du sikkert og varmt her i stuen hos os og vi skal passe på dig, indtil foråret kommer

Træet stod tavs og holdt sine lysegrønne grene stift ud til siderne for at blive så fin som mulig

Og fin det blev det sandelig

Da børnene var færdige, sad de tavse og så på træet

Det var synd, at fader måtte gå den lange vej til byen, med alt det vi fandt, sagde Erik

Jeg tror, at jeg vil gå ham i møde og sige til ham, at vi ikke er kede af det mere og så overrasker vi ham med det lille træ, som er blevet så flot og så bliver alting godt igen

God ide, sagde Lise, men jeg vil hellere gå sulten i seng, end at far skal slagte den stakkels gris

Jeg vil bage et brød, som vi kan spise

Nu lød der rummel ude på gårdspladsen og Erik, som allerede havde fået trøjen på, skyndte sig til døren og stor var hans overraskelse, da han så faderen komme kørende sammen med den rige købmand

Kom her børn, kaldte skovløberen og børnene samlede sig forbløffet ved den fine vogn

Den rige købmand hilste glad på dem alle tre og sagde venligt til skovløberen:” det er kønne børn du, har”

Ja, nikkede skovløberen, men de har ingen mor

Hun døde sidste vinter og nu er jeg blevet arbejdsløs og vi har intet at leve af

Jamen, det kan vi da hurtigt få lavet om på, udbrød købmanden

Jeg mangler netop i denne jul en mand som dig, der kan køre hestevognen for mig, så kan du det, så er arbejdet dit.

Om jeg kan, sagde skovløberen fornøjet

Ja, det kan jeg da

Jamen, så er det en aftale, sagde købmanden

Du får en månedsløn med det samme og du skal da også have en kurv med madvarer ligesom mine mange andre ansatte

Hvis I altså kan bruge sådan en

Jo tak, sagde Erik høfligt, det kan vi bestemt, for vi har fået en gris, som vi er så glade for, så vi vil helst ikke slagte den.

  Det skal I bestemt heller ikke, sagde købmanden fornøjet

For i kurven ligger en dejlig and, som I kan spise i juledagene

Og julepynt, tilføjede han med et glimt i øjet, som erstatning for den julepynt, som jeres far afleverede

Juletræet er ellers pyntet, sagde Lise med et smil

Har De lyst til at se vores juletræ?

Ja, det vil jeg da gerne, sagde købmanden og mens skovløberen så forbløffet til, inviterede Lise købmanden indenfor

Og der stod det

Juletræet

Midt på bordet i sin spand med sand

Det stod så ret, at det strammede ordentligt i grenene og alle de små lysegrønne skud skinnede som små lys på grenene

Efterårets kulørte blade kom rigtig til deres ret blandt den lysegrønne grene og den brogede papirspynt

Det må jeg sige, sagde købmanden

Det er jo smukt

Hør, jeg får en ide

Hvor mange af disse træer kan I lave til i morgen?

Børnene så på hinanden

Det ved vi ikke, sagde Erik så, hvorfor det?

Jo, sagde købmanden, for jeg tror, at jeg kunne sælge mange af dem i morgen i min butik

Og så blev der jo penge til julegaverne

Træet rankede sig. Nu havde det virkelig opnået, hvad det havde ønsket sig

Det var blevet et rigtigt juletræ

Det havde fået lov til at beholde sin rod og nu skulle det være model for mange små juletræer, som skulle besøge andre hjem i morgen

Juleaften

At man kunne blive så glad

Og glad det var skovløberen og hans familie også

Far havde fået arbejde

Ungerne kunne sælge pyntede juletræer

Og fremtiden så lys og lykkelig ud

I stalden smaskede grisen og grinede fornøjet

Så slap jeg endnu en jul, tænkte den

Det går såmænd nok alt sammen.

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden