Landmandsliv november 2014

 

Efterårssolen kaster sit skæve lys ind igennem mine tågede vinduer og tegner skygger på mit gulv

Selv om der et stykke vej til havet,så kommer gusen om aftenen snigende ned over taget og svøber mig og huset i sit iskolde favntag

Vasketøjet stivner forskrækket på snoren og forventer at blive hjulpet ind i varmen

Birkens sidste blade løsner sig fra kvistene og svæver yndefuldt mod jorden, hvor de efter en usikker dans går til dvale, for at vente på forår.

Naturen ruster sig

Pakker sammen og hviler i sig selv----lige som jeg

Jeg pakker sommertøjet bort,stiller urene til vintertid og pudser vinterstøvlerne

De skal snart i brug

Kaninerne på terrassen skøjter rundt på de våde brædder-Det er endnu en god dag at være kanin på, men natten er streng for dem

Masser af hø og halm skal mildne kulden , men alligevel har nogle af de små ikke helt forstået ,at de skal gemme sig under dynen

Så put jer dog ,små søde uldtotter

Kulden er farlig for kaninbabyer

Her til morgen lå et lille pus helt stiv og kold i buret

Ondt i maven så det ud til

Sikkert for mange æbler i går

De små har sarte maver. Der skal ikke meget ny mad til, før maven reagerer med diare’.

Ofte med døden til følge

Et trist fænomen ,som ikke er til at undgå.

De ene øjeblik springer de glade omkring ,det næste øjeblik er de i kaninhimlen

Så svøber jeg de små i et håndklæde, kysser dem farvel og sender dem afsted sammen med husholdningsaffaldet

Prosaisk?

Jeg ved såmænd ikke

Ligbrænding er vel normalt i vore dage

Hellere det, end at lade dem rådne i havens lerholdige jord.

 

Efterårets mørke kommer tidligt nu

Vintertids-omstillingen gør sit til, at skumringen pludselig er blæksort ,næsten endnu end man har talt til to

Forbløffende hver dag at opdage ,at nu er det mørkt

Kommer det snigende?

Næh

Det vælter nærmest ned

Først omslutter det huset med sine bløde gråtoner, for et split-sekund senere at transformere sig til blæksort

Mørket er min ven

Jeg kender hvert et hjørne af huset, hver en gren i haven og færdes hjemmevant i mørket

Det er mit sted dette her

Ingen kan tage det fra mig

Hele mit liv har jeg ønsket mig et sted ,der helt var mit

Her kan jeg gøre ,som det passer mig

Spille, skrige, græde, sove, læse ,se tv ,eller bare glæde mig over livet

 

Det kan ikke blive bedre

 

Mads MUko er ikke mere . Han kunne ikke blive hos Bondemand Jan, som havde fået ondt i ryggen og ville skille sig af med sine køer,

Jeg forsøgte at skaffe Mads en ny dagpleje, men ingen ville have en stor glad to år gammel tyr på snart 600 kg i pleje , så jeg måtte tage beslutningen at sende ham afsted ind i himlen, hvor han sikket springer glad omkring.

Nu gror græsset på hans mark allerede knæhøjt. Ak ja

Sådan en livet for en Ko/tyr.

Slagtet vægt 300 kg. Altså i levende live med skind og klove og horn og andet ko-tilbehør.600 kg glad tyr.

Han fik i sin tid navnet Mads Ferdinand Muko. Ferdinand efter Disneys tyr, som hellere vil sidde under korkegen og lugte til blomsterne, end han vil styrte rundt i en arena og lege med tyrefægterne .

Mads levede ganske op til sit navn.

Han puffede mig i ryggen, da jeg i efteråret malede gavlen på hans stald. Tilsidst stak han snuden ned i spanden med maling og var derfor i lange tider Mads, med hvid snude.

Han udviklede det sidste år et par kæmpestore fremadrettede horn , som ville have vakt respekt i en arena.

Til foråret er det tanken eventuelt at starte igen, men denne gang med jerseykvier.

Afregningen fra slagteren var mindre ,end de udgifter, jeg havde haft, så jeg har fået indsigt i landmændenes skrantende økonomi.

 

Vovserne trives,

De hygger sig med alle de andre dyr. Vimmer er i start-løbetid lige pt og så bliver hun fuldstændig skruk.

Hun slæber rundt på den grønne plydsfrø og den brune gummi-gris. Putter dem i høet i den forladte kaninrede og løber pivende omkring . Måske hun skulle have lov til at få et kuld unger selv.

Jeg har nu unger nok. Lige pt har en driftig han kanin gjort alle mine tre kaninmødre gravide på e’n gang!. Det var ikke tilsigtet, men resultat af en solrig eftermiddag på terrassen, mens jeg rensede bure.

Flink fyr.

NU går både den røde  og de to brogede damer med små .De bor i udestuen, hvor de skal blive i vinter .

Det kræver masser af hø at holde dem varme .

 Ungerne  skulle være rejseklare til jul, så  hvis nogen skulle have tanker om et kaninhold , så er det her .

Kaninbørn er noget af det mest charmerende, man kan se. De er bløde og tillidsfulde . Hopper glade omkring uden anden tanke end grøn salat,bananer og mors varme . De vil gerne nusses, men vil dog stadig helst være hos deres mor.

Hvis man tager dem for hurrtigt op fra halmen ,bliver de bange og sætter i et hjerteskærende skrig . Så tisser de en lang stråle af skræk og så falder de til ro i hånden på e’n .De kommer i alle farve-varianter fra broget til grå til brun og lysegrå.De fleste med hænge-ører, men hos den røde kanin bliver ungernes ører opretstående og bittesmå—efter moderen.

Faderen var sort med hvid bug, men ingen af de små ligner ham. Der skal vist en dna test til for at påvise faderskabet.

Men da han er den eneste han, jeg har , så kan han vist ikke løbe fra at skulle betale børne –penge til dem alle sammen .

I haven løber en stor –rigtig stor ,sort kanin rundt.Den kommer ikke herfra .

Den er givetvis sat ud af sommerhusboere ,som ikke syntes, at den skulle med hjem til byen.

Det ser jeg år efter år. Ud i naturen og ’klar dig selv’.

Så søger den hen til mig, men den er alligevel så sky, at jeg ikke kan lukke den ind i varmen

Ikke endnu da .

 Det kommer måske til vinter, når det bliver knapt på føde i haven.

Lige nu er jagten på rådyrene gået ind.

Skuddene smælder ude fra de omkringliggende marker og rådyrene søger ind til mig.

 

De kan ikke komme ind i haven, takket være hundehegnet,men de står forskræmte nede ved garagen, hvorfra de sætter i gungrende galop, når jeg skal gå med hundene .

Så hales der i snorene, så jeg må passe på ikke at stå på næsen .

Men det skal nu til.

Jeg tror såmænd ikke, at de ville gøre rådyrene noget.

De vil bare lege med de store ’hunde’.

 Skulle der derimod dukke en kat uventet op , ja, så kender raseriet ingen grænser . Der gø’s og hoppes og hyles og hales i snoren ,så man hoster bagefter. Intet kan stoppe dem .

Jo ,hvis der skulle være et pindsvin i nærheden . Så stoppes der alligevel nysgerrigt op.

Pjevs har lært, at de stikker, men Vimmer bliver vist ikke klogere .’

Sidst kom hun med en lille stikkende kugle i munden .

Pivende af forundring.

Hvad var nu det for e’n .

At den stak, fik hende ikke til at spytte ud . Jeg måtte tale hende fra det.

:”Slip nu det lille dyr ,Vimmer. Slip så ,slip så”,

For dernæst at vriste munden åben på hende og hjælpe den lille fyr ud på asfalten.

Den var uskadt ,men fornærmet og jeg satte den tilbage til pindsvinemor og de andre små. Fremover stopper vi op og Vimmer stikker snuden ind til dem ,hver gang vi går forbi.

Men de får lov til at blive, hvor de er .

Det er alt for sent , at pindsvinene får unger nu. Det er det lune efterår ,der har forvirret dem . Jeg vil håbe, at de i tide finder en lun bunke affald at sove vintersøvn i. De har ikke mange chancer.

Sidste år var der pindsvin i begge mine affaldsbunker. De dukkede forvirrede op, da bunken blev ryddet og jeg måtte lave et nyt tilflugtssted til dem .

Sjovt, for de ses jo sjældent i haven om sommeren, men om efteråret ser jeg dem tit .

Jeg elsker det puslende liv omkring mig. Desværre har ræven været på et enkelt besøg i hønsegården og fem store ænder måtte lade livet i utide.

Ærgerligt nok, men sådan er det nu engang at være fritids-landmand. Nu er der otte ænder tilbage og de er allerede bestilt til jul.

Ud af kuldet på 16 kyllinger, som jeg rugede ud i april ,er der nu kun fem tilbage . Resten var hanekyllinger og de larmer for meget . Så for ikke at få vrøvl med de få mennesker , som bor i nærheden, så har hanerne måtte lade livet efterhånden som de udviklede sig.

Nu er der 4 høner tilbage og en enkelt hane, som frimodigt skråler op imod dem blege vintersol. Kykeliky. Nu er jeg ene mand i hønsegården

Se på mig.

Han skal nu passe på med det skrigeri, for huggeblokken og øksen står lige udenfor hønsehusets dør.

Så va’r dig.

Lige nu er mørket over mig. Dagen er knapt begyndt klokken går mod 7 og jeg har været oppe den sidste time . jeg kan lide at se verden vågne.

Fra det smalle vindue, der vender mod øst ,kan jeg følge slagets gang.

Himlen gråner og det store paradis-æbletræ vifter med de nøgne grene .Vandgranen har forlængst tabt nålene og skutter sig i den kolde vind.

Hønsene gnasker affaldet i sig med velbehag og jeg slipper for at rive sammen .

Naboens kæmpemæssige ege-træ drysser gavmildt bladene ud over min bil og over fliserækken ned til lågen. Den bliver livsfarlig glat og jeg fejer ustandselig.

Søren genbo forærede mig, da han flyttede, en flis-maskine . Jeg bruger den flittigt.Den forsyner hønsehuset med skridsikkert underlag og når bladene er færdige med at drysse, så vil fliserækken i lighed med sidste år få et tykt lag flis. Så glider man ikke

Sidste vinter gled jeg på trappen ned fra huset .

Greb i det tykke tov ,som er til det samme, men i faldet ned fik jeg revet skulderen af led, av av av .-

Det skulle ikke gerne ske i år.

Så derfor drysser jeg gavmildt flis alle vegne

Det skal så rives sammen til foråret ,men den tid den sorg.