NU kan det ellers være nok
Nu har mor skrevet dagbogen for i går to gange og den bliver ved at forsvinde
Mon der er noget i vejen med maskinen ? eller med hjemmesiden.
Altså ,det jeg ville fortælle i går, det var ,at i sidste uge var der 2546 mennesker, to tusinde fem hundrede og seks og fyrre !!!der havde læst min dagbog-
Det er rigtig mange mennesker !
Og så var det, at jeg så gerne ville have at nogen af alle de mennesker skrev i gæstebogen, så jeg kunne læse sammen med mor ,hvem det var ,der havde haft lyst til at kikke
Måske de også har en hjemmeside, som mor og jeg kunne kikke på.
Vi skulle have været i bad i går, men det glemte hun, fordi hun kørte til Æblehuset for at lave vores bur færdigt, så vi kan komme med derop.
Det glæder jeg mig til at komme,for jeg kan godt lide Æblehuset.
Men vi slipper nok ikke for bad i dag .
Det gør heller ikke noget
Jeg kan godt lide det ,
Først så skal man op på bordet og så hælder hun vand ned ad ryggen på mig.
Hvis jeg så er hurtig ,så ryster jeg mig ,så vandet sprøjter til alle sider
Det er sjovt
Så kommer sæben og så gnubber og gnubber hun på mig.
Jeg har to tæger ,dem tager hun også væk med det samme. Tæger kan nemlig ikke lide sæbevand
Så skal der mere vand til og så kommer det allerbedste .
Det røde håndklæde.
Gnubbe gnubbe,nuldre nuldre.
Min mund siger mmmiiiiiawwwwwwooooo, sådan helt af sig selv
Når hun så er færdig, så skal jeg ligge i solen på terrassen og tørre .
Jeg bliver så flot hvid.
Til allersidst så skal jeg have dråber i pelsen,så der ikke kommer flere tæger.
Så er det jo Vimmers tur.
Men sikken en ballade.
Lige så snart mor kalder på hende, så gemmer hun sig inde under sengen ,men mor trækker hende bare ud.
Når så vandet kommer, så hyler hun og gø’r af mor.
Hele tiden prøver hun at slippe fri og der kommer vand alle steder
Når så hun skal tørres, så bliver det først rigtig galt.
Vimmer er bange for håndklæder
Hun vrider og vender sig og jeg plejer at løbe ind for at se på¨forestillingen
Tænk en gang ,den frække hund er bange for et håndklæde.!!!!
Altså Vimmer!!!
I dag skal mor til noget, der hedder bestyrelses-møde ovre hos Thomas. Derovre bor Laika,
Men Laika er blevet en bange hund efter at en stor fremmed hund har gjort hende noget .
Vi mødte hende under aften-turen i går.
Hun var sammen med sin menneske-mor, men alligevel turde hun næsten ikke gå forbi os.
Stakkels Laika.
Vi ville da aldrig gøre hende noget slemt.
Laika er jo sådan en som mig og da hun var lille ,så løb hun tit af sig selv over til os for at lege, men det tør hun ikke mere-
Hvis vi møder den dumme hund ,så vil jeg gø af den og det vil VImmer sikkert også.
Når vi bare har snor på og er sammen med mor, så tør jeg godt .
Jeg kan ikke lide ,når hun tager snoren af mig, når vi går tur.
Så bliver jeg også en bange hund.
Hun har gjort det nogle gange .
Men så løber jeg bare hjem lige med det samme.
Hvis Vimmer får snoren af ,så løber hun bare væk eller også så løber hun ind til Linda og jager med hendes kat ,og det må hun ikke
Så vi får snor på, når vi går tur.
Det synes vi,er bedst.
Landmandsliv august 2011
Så er den sommer snart forbi og mit byggeri er endnu ikke afsluttet
Det var jo ikke til at vide, at tømreren gik hen og fik fast arbejde
Så derfor er mit byggeri blevet til weekend byggeri.
Jeg går nu på anden måned med brædder alle vegne og møbler stablet op.
Musikstuen er tømt for alt ,så når jeg skal ud at spille ,så må jeg klatre rundt på bjerge af kasser og møbler for at finde det aller-nødvendigste.
Jeg flygter til Æblehuset og prøver at berolige mig selv med at det får en ende.
Forhåbentlig inden jul.
Det hjælper ikke at blive hysterisk ,så derfor så tager jeg det roligt.
Vi bliver vel færdige en dag .
Efter besøget af ræven var jeg jo i tvivl, om jeg ville starte op igen, men dels savnede jeg hønsene og dels var mine kunder meget utilfredse med udsigten til at skulle købe jule-ænderne et andet sted.
Så da lejligheden bød sig ,så begyndte jeg forfra.
Det er nu en måned siden, at jeg kom hjem med de små pus.
To æsker med huller i på størrelse at en stor sko-kasse.
24 puslinger i hver kun en dag gamle. Det var hele deres verden .
Der var en ekstra kasse billigt til salg ,så jeg kom hjem med 20 ællinger, men 44 kyllinger.!!
Den første tid er det lige som at have småbørn
Op hver tredie time for at regulere varme og hælde vand på.
Nu sover de igennem og er begyndt at lege alene i hønsegården .
Ællingerne er blevet til ænder, som vralter korn-fede rundt og snadrer i vandpytterne .
De fodres med kraftfoder, som bærer navnet VOKS og det skal jeg love for, at de gør.
Ligeså de hvide kyllinger
Det er dem,som bønderne kalder grill-kyllinger.På tre måneder forøger de vægten til et sted mellem 3 og 4 kg.
Det er monster-dyr.
De brune ,som skal blive til æg-læggere ,har ikke nær så travlt.
De skal først lægge æg til foråret .
På det tidspunkt er de alene tilbage i hønsegården og kan brede sig ,som de lyster.
Min have lukker sammen om mig nu.De lyserøde spring-balsaminer ( fattigmands-orkideer) står overalt og blomstrer vildt i 3-4 meters højde.
Alt andet kæmper for at få plads.
Sommer-fugle-busken strækker sine grene højt oppe i luften og sender kaskader af lilla blomster ud imod mig.
Hortensiaen kryber lyseblåt langs med jorden for at få plads og de hvid -bladede piletræer lyser op i alt det grønne .
Dette er i sandhed min eventyr-have
Ved aftenstid tænder de ca 50 solcelle lamper rundt om i haven og giver det hele et uvirkeligt sagn-agtigt skær.
Jeg trives i alt det grønne om end det, når det regner tæt, er svært at komme ned til lågen uden at blive pjask-våd.
Derfor har jeg anskaffet mig et regn-slag.Det har jeg ikke haft i mange år.
Det er stort som et telt og med lilla striber.
Jeg bliver da ikke væk i regnen , men jeg bliver heller ikke våd.
Det har sin plads i udestuen,hvor det tørrer på en bjælke og det følger mig overalt.
Det har været årets investering,
En af mine mange venner, Petter, har købt hus ved siden af mig i kolonihave-foreningen.
Det er hyggeligt .
Jeg håber så, at han vil gå mig til hånde med klipning af hæk og deslige.
Foreløbig slider han i det, med at få den forsømte have til at ligne noget.
Jeg er ved at være færdig med indretningen af mit hus.
Køkkenet er flyttet i udestuen og har givet plads for min sofa inde i huset .
Nu kan der soves til middag sammen med hundene uden at skulle slås om pladsen .
Det ser også bedre ud.
Tilbage er nu at afgøre om jeg skal have et haveskur til redskaber eller om jeg skal tage et hjørne af udestuen.
Det har været sjovt at indrette det lille hus og hundene har fundet sig til rette deroppe.
Jeg har truffet mange søde mennesker i foreningen, så det er et ekstra plus. Nu går sommeren på hæld.
Det har været en dejlig sommer,jeg har nydt hvert sekund ,nydt mine dyr,den blå himmel,regnen ,det kolde Kattegat, mine planter,mit liv.
Kærlig hilsen
Landmandskonen fra det kolde nord
I dag ligger der tåge over det hele
Det er skyerne ,der er faldet ned, siger mor.
Det er underligt ,det er lige som om alting bliver meget stille ,når man går rundt i skyerne.
Det gør ikke noget
Det er bare ,fordi det var så varmt i går.Så falder skyerne ned.
De flyver nok op i løbet af dagen.
Orv, I kan ellers tro, at der var vand over det hele i går.
Mor ville jo vaske os og for ikke at få for meget ballade ,så tog hun Vimmer først .
Vimmer hylede og prustede og sprøjtede vand over det hele ,men mor holdt bare fast på hende .
Jeg var med og kikkede på ,men på et tidspunkt så hylede Vimmer alt for højt.
Jeg blev faktisk lidt forskrækket over lyden og så gik jeg ind i sove-værelset, som er længst væk fra køkkenet
Så pludselig kom Vimmer farende
Hun sprøjtede vand alle steder og rullede sig i dynen ,som så også blev våd.
Så kom mor ind efter mig.
Hun var det vådeste, jeg har set hende med tøj på og hun sagde :kom så, Pjevs.
Nu skal jeg vise Vimmer, hvordan man gør, tænkte jeg og så hoppede jeg lige op til mor.
Nu vidste Vimmer jo ikke ,at jeg godt kan lide at komme i bad, så hun blev jo forbavset .
Så bar mor mig ud i badet
Ah ,det var lækkert.
Det viste sig ,at det som mor og jeg troede var to tæger ,det var bare sådan nogle grønne ting fra en plante ,så de var nemme at få væk
Ahr, hvor var det dejligt at få vandet over hovedet
Vimmer sad nede på gulvet og så kunne jeg ikke dy mig.
Jeg trampede med den ene forpote i vandet ,så det sjaskede ned på Vimmer.
Pjask, sagde det
Da mor så det, så sagde hun:
Det vil jeg også og så tog hun en hel bøtte vand og hældte ned over vimmer.
Det ville jeg være med til.
Vi pjaskede og sjaskede og det var godt ,at mor havde taget de store håndklæder frem, for gulvet var fyldt med badevand,
Så derfor lagde vi håndklæderne ned på gulvet ellers glider man .
I dag krøller min pels så flot og jeg er helt hvid. Vimmers pels krøller også, men hun er ikke nær så smuk som mig.
Petter var her i går. Han skulle hjælpe mor med at rydde op og fælde træer i baghaven.
Så kørte han på losse-pladsen med grene ,men mor var her hele tiden ,så vi havde selskab
og det er jo hyggeligt, selvom jeg godt kan lide at ligge og snue det meste af formiddagen, så er det alligevel dejligt ,at hun er her og går omkring ,så man kan høre ,at hun er her .
Men dagen blev ret underlig, for så pludselig så kørte mor og Petter
Mor skulle ud for at spille og Petter skulle hjem og vi skulle passe på huset .
Og jeg passede og passede ,men så pludselig så kom Rasmus og Martin.
Dem kendte jeg jo ,så de fik lov til at komme ind.
Nu ville de gøre vores hus færdigt ,så da mor kom hjem ,så bankede og hamrede de.
Mor blev rigtig glad.
Martin stod uidenfor og hamrede og Rasmus stod indenfor ,men lige pludseligt ,så stod døren åben og så smuttede mig og VImmer op i baghaven
Der var fuld af grene ,som Petter havde savet, så der var ikke rigtig til at rende rundt
Faktisk havde jeg lidt svært ved at finde tilbage til mor, som stod og kaldte .
Vimmer var vist også lidt usikker, for hun kom lige med det samme.
Rasmus, han sang for os og vi måtte gerne være inde hos ham ,selv om vi ikke havde sikkerheds-hjelm på.
De blev ved med at banke lige til det var mørk nat . Så måtte de holde op, fordi de ikke kunne se sømmene mere .
Nu er Rasmus færdig med musik-stuen og så kan vi begynde at rydde op.
Der er en masse brædder, som han ikke skal bruge .
Dem skal mor bruge i æblehuset .
Petter kommer igen i dag og så har han Arnold med
De skal hjælpe hinanden med at rydde op.
Så skal vi nok have snor på ,for vi må ikke rende rundt i baghaven og blive væk.
Nede på vejen er der en stor maskine.
Den graver huller i fortovet nede ved Ib og andre steder
Det er en vældig stor skovl, der er på den.
Hullerne bliver kæmpe-store ,man bliver helt bange ,når man kikker ned i dem .
Der skal blå vand-slanger ned i hullerne ,jeg har selv set dem og lugtet til dem
Mændene er flinke
jeg kender dem godt
Vimmer fik kæl af den ene i dag .
men de der jordbunker ,som maskinen laver .
Altså ,
nogle af dem lugter som en dårlig mave.
Mon det er maskinen ,der har ondt i maven????
Vi er på ferie ude hos den rare dame i dag , derfor skriver vi først i morgen.
Desværre regner det ,men det kan jo være, at det holder op.
Kærlig hilsen
Pjevs og Vimmer
Vi er lige kommet hjem fra ferie hos den rare dame.
jeg kan godt lide at være der .
Da vi kom i går ,var der en masse hunde ,som gøede goddag til os .Det var næsten lidt for meget .
Men vi fik som sædvanligt et dobbeltværelse ,så vi kunne trøste hinanden, hvis vi skulle blive kede af det ,men det blev vi faktisk ikke
Jo lidt ,da vi skulle sove, fordi mor ikke var her, og jeg savnede både hende og min dyne,men Vimmer var der jo og så puttede jeg med hende.
Vi havde vores egen hundekurv med .
I dag har vi gået tur med damen og så kom der en stor fin hund.
Det var en gammel dame-hund og den sagde wuif wuif hele tiden .
Den havde laaaange ører og store fødder ,den hed en Bassethund.
Den havde også sin egen have.
Men så kom mor .Jeg kendte jo lyden af bilen ,så jeg gøede til mor: skynd dig og kom mor, skynd dig.
I skulle bare se Vimmer, hun var helt flad af begejstring
Det er egentlig en lille smule sødt ,at hun blev så glad.
Jeg blev da også glad, men jeg tog det lidt mere med ro.
Nu har vi kørt bil med mor ,hjem til os selv.
Mor har haft travlt hele dagen med at rydde op ude på broen, det er også blevet pænt ,men nu er der rod inde i stuen igen ,fordi hun har tømt en kommode.
Suk
Vi bliver vist aldrig færdige.
Der er også en masse i udestuen ,der skal ned på traileren, men den er fuld af grene ,som Petter har klippet af et træ.
Der er også en masse nede ved lågen ,som venter på at blive kørt væk.
Mor var i Skanderborg med Jan i går. Mor skulle besøge Pernille og Mikkel.
Hun havde sit allernyeste tøj på ,så Pernille kunne se ,hvor fin hun er blevet.
Tøjet er syet i Tailand og så er det kommet med flyveren til mor.
Man må ikke kravle på hende ,når hun har det på.
I dag har hun bare snavsede cowboybukser på. Hun har lavet noget ude i hønsegården, så ræven ikke kan komme ind.Men hendes bukser og sko er fulde af mudder .Så må man gerne kravle på hende og det er det bedste jeg ved.I aften når vi skal se tv så vil jeg kravle rundt på hende og sove ovenpå hende og rigtig hygge mig.Det er dejligt at være hjemme igen.
PS: Vi har fået et stort kødben hver og lige nu ligger vi ved siden af hinanden og gnaver.
Ah, hvor var det dejligt at sove i mors seng i nat.
Det er alligevel det allerbedste.
Vimmer fik lov til at tage gnavebenet med i seng, det må vi ellers ikke mere ,fordi det gør sengen ulækker
Men i går måtte hun altså gerne
jeg ville ikke ,jeg villle hellere kæle
jeg lå oppe på hovedpuden og mor havde sit hoved på på min mave og så kælede vi
jeg fik lov til at slikke hende på næsen og da vi sov, så holdt hun mig i halen.-
Vimmer lå nede i fodenden og gnavede ben
.Det sidste jeg hørte ,var lyden af gnaske- gnaske- kødben.
Vimmer altså
I dag har jeg en smule ondt i maven, men ikke ret meget .Jeg kom til at prutte på gulvet,men mor tager det bare væk og bagefter så kommer hun noget på ,som lugter dejligt.
Hun skælder aldrig ud.
Somme tider så siger hun :ØV
Men jeg kan jo ikke gøre for det .
En af de store ællinger er kommet til skade med det ene ben
Den kan ikke gå på det
Mor har kommet medicin på og den får lov til at være sammen med kaninerne ,så de store høns ikke tramper på den .
Vi var med i går, da den kom ind og fik medicin på benet.
Den har skrabet hul inde under benet og det gør vist ondt på den.Men mor skal nok gøre den rask.
Den siger små lyde til kaninerne, men de kan jo ikke snakke.Jeg har prøvet at få dem til at sige noget, men de sidder bare og ser en smule dumme ud .
De sidder bare og glor lige som om de keder sig og de har endda hinanden at lege med.
Det er nogle mærkelige dyr.
Ih altså, nu regner det igen.
Det er så sjovt, at gå tur i regnvejr.
Man bliver våd i pelsen og der er store vandpytter, som man kan drikke af .
Om vinteren hedder vandet sne og så er det hvidt og koldt
Det er også sjovt,så kan man lave fodspor i det, men det er ikke endnu
.Først skal det hedde efterår og bagefter ,så kommer sneen .
Vores solcelle-maskine-varmer virker fint ,men den virker jo kun ,når solen skinner og det har den jo ikke gjort så meget ,men i går så pustede den varme lige pludselig og der var endda ikke ret meget solskin.
Den siger en rigtig hyggelig lyd.
I starten gøede jeg, når den kom, men nu kender jeg den og så gør det jo ikke noget.
I går fik vi nye høns.
Det var Slagter Jan, som ringede og sagde ,at der var en mand, som ville sælge høns.
Det var nogen høns, som kunne lægge æg, så mor skyndte sig at sige ja ,men der var også sådan et kykelikyyyyy dyr og den ville vi ikke have ,for den larmer sådan, så den fik slagter Jan .
Den var han glad for .
Den var også flot.
Brun og og gul og med lange ben, men den larmer.
Mor var til kaffe i pensionistforeningen .
Hun kom hjem med en stor pakke ,det var en ny madras ,fordi den anden var brugt op.
Den skal vi have på i dag.
Det bliver spændende.
Måske kan man slet ikke mærke ,at den er ny ,men den gamle var helt bulet.
I nat bumlede vi længe rundt .
Nu er det forbudt igen at have kødben med i seng.
Vimmer gnavede og gnavede og så ville jeg jo også prøve det ,så jeg løb ind i stuen og hentede mit ben.
Men så ville Vimmer også have mit ben .Så hoppede vi rundt ovenpå dynen og tilsidst stod mor op og lukkede os ud i ude-stuen.
Der ville jeg altså ikke være.
Jeg løb ind igen lige med det samme ,men da jeg så kom ind i seng igen, så var kødbenene blevet væk.
Så sov vi alle tre.
I dag er det svømmedag og måske skal vi male loftet færdigt---hvis der altså er maling nok.Den næste spand maling ,den står ude i Æblehuset , så kunne vi jo køre ud efter den .
Jeg er blevet rigtig dygtig til at køre bil.
Det er, fordi jeg glæder mig sådan til at komme til Æblehuset.
Så kaster jeg slet ikke op.
Det er dejligt, for jeg kan ikke lide at kaste op.
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00