😀
Solen skinner og det er så dejligt vejr.
Man kan ligge i solen,men ikke så længe af gangen ,for så bliver det alt for varmt.
Jesper og Lucas kom her i går og de havde Lucas nye cykel med, den var rigtig flot.
Mor skal nok tage et billede af den, så den kan komme i dagbogen.
Vimmer var temmelig fjollet, da de kom. Det var bare, fordi hun var så glad, men jeg tror ikke ,at Jesper kan lide hende, for han skubber hende væk hele tiden, i stedet for at kæle hende.
Jesper tændte grillen nede i haven og lavede mad til mor og Lucas og sig selv, men han vidste jo ikke ,at vi skulle spise med.
Vi stod der og ventede på vores middagsmad ,men heldigvis vidste mor det, så vi fik vores skåle med ud på terrassen og spiste sammen med dem.
Efter middag gik Lucas i seng, fordi han var træt og så gik Jesper ind for at putte ham og så faldt han også i søvn og så var vi alene med mor, som vi plejer.
Det var fint nok
.Vi lå overpå hende og kikkede fjernsyn.
Her til morgen havde Vimmer glemt ,at de var her, så hun gøede af dem, da de stod op.
Nu er hun holdt op med det pjat,
Hun rendte efter mor ud i hønsegården i morges og lige med det samme fo'r hun rundt efter hønsene, men her kommer det flotte ------
Mor kaldte på hende og så kom hun
----næsten--- med det samme, er det ikke flot???
Hun har også fået en kæmpe-kæl og det kan hun godt lide.
Det kan vi begge to.
Så klør mor os alle vegne og puster e'n på maven
ahhhh
Måske jeg skulle prøve at være bare lidt uartig og så artig. Det er måske den måde at man får kæmpe-kæl på.
I dag er det noget, der hedder grundlovsdag.
Jeg ved ikke ,hvad det er ,men det hedder dagen altså. Der er mange dage, der har et navn. Det bedste er ,når det hedder fødselsdag .
Der er længe til min fødselsdag .Det er først, når det næsten er vinter igen.
Så bliver jeg to år.
Det varer også længe med Vimmer og så bliver hun et år.
Måske vi så skal have hunde på besøg. Nænæ må gerne komme og Laika og de to sorte skottehunde og måske Pernilles hund. Den hedder Balder.
Vi kender den ikke endnu,men den er sikkert sød.
Vi kunne også invitere Mette's hund, den er en pige lige som os . Den har skrevet brev til os-Det sidder på min opslagstavle. Den ser rigtig sød ud.
Så skal vi have lagkage og kødben og lege i haven-men det varer altså længe endnu.
Men vi kan da lave en sommerfest.!!!!
Så skal Petter med, for ham kan jeg godt lide. Han er altså et menneske.Jan skal også med ,for ham kan jeg også godt lide. Han har god forstand på små hunde.
Det kunne være rigtig sjovt.Jeg vil snakke med mor om det .Vi kunne da lave en halv-vejs-fødselsdagsfest!!!!!
ikke?
,Orv hvor blev vi våde. Det regnede og regnede og da mor kom hjem fra svømning ,var der kommet en kæmpe-vandpyt nede på vejen .
Så gik vi dernede samme med mor.
vandet var så dybt, at det kildede e'n på maven, når man gik i det .
Mor sprøjtede på os og så fo'r vi rundt i vandet
Mor havde vandstøvler på, så hun rendte
også rundt ude i det. Tilsidst så var vi pjaskvåde alle tre .
Men oppe i huset var der dejlig varmt og vi blev tørret og mor tog tørt tøj på.
Bagefter rendte vi ud og blev våde igen.
Mor ville ikke ud mere, hun læste avisen og sine breve.
Vimmer har fået nyt halsbånd. Det er en slags rødt/orange hedder det .
Det kan ses i mørke ,så skal vi ikke en anden gang rende rundt og lede efter en lille grå og sort hund i sort mørke.
så kan vi se det orange halsbånd og inden i det er der en lille glad hund, der hedder VImmer.
Jeg kan ses i mørke, fordi jeg er hvid, så jeg behøver ikke halsbånd i den skrækkelige farve.
Jeg holder meget af mit sølvfarvede halsbånd med diamanter på
Nu er haven snart hel fuld af blomster Alle vegne skyder der planter op.
Tænk en gang, for to måneder siden var der næsten bar jord alle vegne
Nu er der blomster.
De er hvide og gule og lilla og oppe i udestuen blomstrer prinsessebusken .
Den har lyserøde blomster og meget flot. Mor siger, at om fjorten dage bliver det endnu flottere.Det kan jeg slet ikke forestille mig.
Det er en god have, vi har.Den allerbedste.
Nørj ,hvor blev vi våde.
Vi var med mor nede og lege i den store vandpyt. Den var endnu større end i går og vi havde små bolde med, som vi skulle fange i vandet og give til mor.
Først så gad jeg ikke, men så så’ det alligevel så sjovt ud ,at jeg soppede ud og fiskede en bold.
Da jeg så gav den til mor, så sprøjtede hun på mig!!.
Æv bæv, så hoppede jeg op ad hende og så fik hun mudder-fødder på bukserne, men det gjorde ikke noget
Så sprøjtede vi løs.
Vimmer viste mig, at man også kunne løbe igennem vandet,så sprøjtede det på alting og man kunne stikke hovedet ned i det og fiske græs op.
Til sidst blev selv Vimmer træt af legen og det var også begyndt at regne igen og så gik vi hjem.
Mor sagde, at vi skulle prøve at se fjernsyn, selv om det var eftermiddag.
Der kom noget, der hed ’Emil fra Lønneberg’.
Jeg kan nu bedst lide den med den store politihund, som vi ser om aftenen, men mor syntes, at Emil var sød.
Så lå vi på sofaen i en stor bunke. Først lå mor,så lå jeg ovenpå og så lå Vimmer ovenpå os begge to
Det var varmt og rart .
Jeg faldt faktisk i søvn og lidt efter sov både mor og Vimmer også.
Da vi vågnede, var der noget helt andet på tv
Vimmer var vågnet før os og hun lå henne på gulvet og gnaskede på noget.
Så skiftede tv’et igen
Nu var der noget med heste og nu skiftede det igen. Så rejste mor sig så hurtigt ,at jeg dumpede ned på gulvet
Vimmer, råbte hun, jeg skal komme efter dig.
Vimmer havde taget fjernbetjeningen til tv’et og det var den, hun gnavede på.
Hver gang hun bed i den, så skiftede tv’et til noget andet .
Heldigvis havde hun ikke ødelagt den .
Mor snuppede den og tørrede den af for Vimmer-savl og så prøvede hun den . Den virkede
Heldigvis
Vimmer altså.
Mor snakkede lææææænge i telefonen med mormor og vi gik i haven med et gnave-ben, som mor gav os.
Jeg ville grave mit ned og gemme det til en anden dag, men Vimmer fulgte efter mig hele tiden, så jeg turde ikke give slip på det .
Til sidst gav jeg mig til at spise af det .
Egentlig havde jeg ikke lyst, men hellere det end at Vimmer spiste det .
Hun havde spist sit i en forfærdelig fart, så hun kunne finde på at spise mit også.
Ikke tale om
Det er mit !!!!
.Så hellere spise det hele i en fart.
Jeg ved godt, at jeg får ondt i maven, når jeg sluger maden på den måde,men Vimmer skal bestemt ikke have det .
Så nu regner det igen. Jeg vil ikke være våd en gang til .Jeg render ind i min kurv og gemmer benet nede under puden . Der tror jeg ikke, at Vimmer kan finde det.
Der kommer hun .
Hun er våd og hun har græs på snuden.
Hun er egentlig kær,min lillesøster.
I dag hedder der Sankt Hans aften.
Det har jeg aldrig hørt om, men det er noget med, at man skal have bål og være glade.
Men vi er da altid glade ,så det behøver vi da ikke en aften til.
Men vejret er bare såååååå varmt.
Der er bedre inde i huset end ude i haven
Vimmer må stadig ikke være i haven uden snor .
Det må hun finde sig i , når hun sådan klatrer over hegnet.
Mor ville lave hegnet i dag, men det er alt for varmt til den slags ,så det må blive en anden gang.
Mor har fortalt, at for 50 år siden blev hun gift med Ole, som nu er en engel.
Det hedder guldbryllup.
Mor har fået blomster af nogle af pigerne fra svømning .
De syntes godt, at man kunne holde guldbryllup med en engel.
De kom med op til huset for at sige davs til os og se de små kyllinger.
Så sad de ude på terrassen og snakkede med mor.
Det var mor glad for .
Mor faldt over Vimmer i går ude på gaden
bum sagde det og så lå hun der
Vimmer var bare lige glad men jeg blev hos hende og trøstede hende
Hun havde slået sig en lille smule på munden og på hånden og på brystet,men ikke så slemt.
I dag ser hendes mund mærkelig ud,den er ligesom større ,end den plejer at være.
'Det er ,fordi hun bumpede munden lige ned i asfalten.
Det går nok hurtigt væk, tror jeg.
Hun siger, at det gør ikke ondt ,men det kan mærkes, når hun spiser.
Stakkels mor.
Altså, Vimmer !!!!!!
Det er stadig pyh varmt og sol.I går sov jeg for det meste inde under sengen .
jeg prøvede en gang at lægge mig ud i solen for at nyde det, men det var alt for varmt.
Mor arbejder stadig ude ved drivhuset ,
bare hun snart var færdig ,det er så kedeligt ,når man bare kan se hende, men ikke være sammen med hende.
Vi gik tre ture i går.Vi gik laaaangsomt, fordi det var så varmt og vi gik i skyggen
.Selv Vimmer blev inde i skyggen.
Vi vækkede mor rigtig tidligt i morges. Klokken var kun lidt i fem.
Så gik vi tur i haven og det var dejligt.
Græsset var vådt og det var ikke så varmt. Måske man skulle være vågen tidligt om morgenen og så kunne mor arbejde på drivhuset inden varmen kom og så når det var midt på dagen, så kunne vi alle sammen lave ingenting og ligge inde under sengen eller kommoden og snue.
Mor må gerne være med .
Hun kan vist ikke være på mit hemmelige sted inde i skabet, men hun kan godt være inde under sengen.
Der kunne vi være alle tre
Så kunne vi ligge der og sove.Så skal mor holde mig i halen, ligesom når vi sover,det kan jeg godt lide.jeg elsker, når vi ligger tæt.
jeg har fået en tæge lige midt på ryggen.Vi opdagede den i går og i dag skal den væk.
Mor sprøjter noget flydende plaster på den, så kan den ikke trække vejret og så giver den slip.
Jeg kan ikke lide tæger
De er ulækre.Somme tider kan man mærke dem og somme tider kan man ikke
Denne her havde jeg slet ikke mærket, det var mor ,der opdagede den, da hun børstede min pels.jeg synes ,det er svært at sidde stille, når hun sådan roder på mig,men tægerne er dumme ,de skal væk.
De kommer fra det høje græs, som vi springer rundt i .
Denne gang var det mig. Jeg er så flov ,at jeg har gemt mig under sofaen.
Det var noget jeg kom til ,men jeg burde vist have tænk mig om. Jeg var ude på broen ,da mor kom inde fra hønsehuset med kurven med æg.
Jeg blev så glad for at se hende og jeg trængte sådan til en kæl ,så jeg sprang op ad hende og klask, så lå alle æggene på gulvet.
Mor sagde en høj lyd, det var fordi hun blev forskrækket og så hentede hun en ske til at samle alle 12 æg op med. Nu har hønsene fået dem at spise, det var jo ikke meningen ,men de var helt istykker alle sammen.
Jeg er ikke blevet skældt ud,men jeg er så flov ,så flov, jeg plejer ikke at gøre dumme ting,men jeg blev bare så glad for at se hende
Vimmer ved jo ikke ,at det var min skyld og jeg siger ikke noget.Mor lader også som ingenting.
Alle æggene ----hvor er det pinligt.
I går aftes var det tordenvejr.Bummmm kraz, sagde det og så lynede det og tordnede.
Der er nogen hunde, som bliver bange for torden, men det er vi ikke.Mor synes ,at det er hyggeligt.
Bagefter blev det øs-pjaske-regne-vejr.
Vi sad i udestuen og så på al regnen.
Når det regner ,løber vandet fra taget gennem et rør ned i ænderne badekar.
Det er sjovt at sidde og kikke på.
Hønsene løber ind ,når det regner.Ænderne kan lide regnvejr, så de bliver ude.
Jeg kan somme tider lide regn og sommetider vil jeg helst være inde.
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00