08-07-2016

8 juli 2016

I dag skal vi købe en dør. Den gamle dør i udestuen ud til haven er ved at gå i stykker.

Den er skæv og den er også grim

Onkel Povl har forstand på døre og han siger, at vi skal købe en ny, så vil han sætte den i for mor, så det bliver rigtig gjort.

Mor skal 'flise' alle de grene, som hun klippede i går og måske skal hun flette en kurv af nogen af dem .Det har hun prøvet før. Man skal bare flette en hel masse, så bliver det til en kurv og når kurven er færdig ,så kan der vokse blomster i den .

I går så vi en film fra Sydamerika

Der var masser af dyr i den og jeg ved jo godt, at de bliver inde i fjernsynet ,men alligevel var der nogle af dem, der kom så tæt på, at jeg var nødt til at gø for at advare dem .

Jeg så også et dyrebarn, som blev født.Den faldt lige ned på jorden .Så rystede den på hovedet og rejste sig op og så kunne den gå helt af sig selv.

Det var meget mærkeligt

Jeg sad bomstille og kikkede på.Den kom bare lige ud af sin mor.

Tænk, hvis der pludselig kom små 'Vimmere' ud af numsen på mig.Sådan bare lige pludselig.

Det kan der godt, fordi jeg er en pige.Men det ville jeg ikke bryde mig om

Så skulle jeg dele mor med sådan en masse små 'Vimmere.'det er sandelig rigeligt med Mulle

Mor og jeg har også talt om, at vi måske skulle have en hund til, fordi Pjevs er blevet en engel, men jeg tror ikke,at jeg vil bryde mig om det .Jeg vil hellere have mor for mig selv.

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden