21-06-2018
Hej
Jeg har hugget mors ostemad
Jamen jeg elsker ostemad og da hun så gik væk fra sin tallerken ,
Ja, så ’troede ’ jeg jo ,at det var meningen ,at jeg godt måtte tage den ostemad
Det var det så ikke
Så nu er jeg i unåde igen
Det er sandelig svært at være lille hund og gøre hende tilpas
Det ene øjeblik er jeg mors øjesten og en kælegris og verdens dejligste hund og det næste øjeblik, så er det’ ffyyyyyyyyy sssskaaaam dig’, det må du ikke
Jeg bliver snart sur.
Nu vil jeg bare ligge stille i sofaen og glo, så kan jeg da ikke komme til at gøre noget forkert
Jeg er sur, er jeg
Det var ellers sjovt i morges
Først gik vi morgentur i haven og kikkede på alle blomsterne og træerne og bagefter så skulle vi bade
Nu er det jo sådan, at mor ikke har et badekar, så i stedet for har vi om sommeren et badebassin i musikgården
Det er gult og blåt
Så om morgenen, så svømmer mor i det, mens hun piver:
” gisp” siger hun ” gisp, hvor er det koldt”
Jeg plejer at stå ved kanten og kikke på hende ,men i dag så skulle jeg med i det kolde vand ,så hun løftede mig forsigtigt op og satte mig ned i badebassinet med alle fire poter
Nu var det min tur til at gispe
Det var virkelig koldt
Gisp gisp. Jeg gik forsigtigt rundt i vandet og ind imellem løftede jeg en pote, så den kunne komme op og få lidt varme og så ned i det kolde vand igen
Gisp
Bagefter blev vi begge to tørret med det store håndklæde og da vi så kom ind og mor skulle have tøj på ,så fandt hun en gnavepind på bordet og gav den til mig
Nu har mine poter fået varmen igen og er blevet tørre
Jeg tror ikke ,at jeg har lyst til det igen i morgen
I dag skal vi plante den busk, som vi fik op af jorden i forgårs. Den står i en spand med vand i køkkengården
Men der kan den ikke blive
Buske gror ikke i vand,de gror i jord.Det ved jeg da godt.
Den skal plantes ved den hvide rose.Den hvide rose er plantet i jorden og den gror vældig fint,men de roser, som står i sivkurvene nede i haven, de mangle vand og hvis ikke der kommer vand snart -altså regn- Så kan de ikke vokse
Der er for langt derned
Haveslangen kan ikke nå det .
De er ellers flotte,de roser
Måske vil mor grave dem alle sammen op og plante dem lige ned i jorden .Måske de så kan suge vand fra jorden ligesom træerne .
I dag er der en som vi kender der har fødselsdag .Derfor har vi hejst flaget.Det ser flot ud. Der hang sådan en lang ting og daskede i forvejen.
Den hedder en vimpel
Den skal være oppe, når flaget ikke er oppe
Så ved alle mennesker, der kommer forbi ,at vi bor her .Smart ikke .
Det er sådan et signal
Jeg fandt et underligt kødben i går .
Mor har gemt det
Det var forbenet af et lille rådyr. Hvor mon resten er henne ?
Vi har ringet til Thomas formand og han sagde, at det var synd for det lille rådyr ,som nu manglede et ben.
Jeg synes også, at det er synd.
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00