02-10-2019
hej
Er det ikke en flot hjemmeside,som vi skal begynde på nu?
Den hedder oktober
Så er det ikke sommer mere
Mor tager vindjakke på, når vi går tur
I går var hun til klippedamen og jeg synes ,at hun ser underlig ud i håret ,men mor siger, at det varer ikke længe ,før hun ligner mor igen
Kan hun så ikke bare tage en hue på ,indtil det sker?
I morges kom jeg til at gø, da jeg så hende
I dag skal vi gøre stakittet på terrassen færdig.
Vi mangler kun to brædder og de er allerede båret op
De er lige parate til at blive savet og skruet på
Hun skal også ned på Bakkebo, fordi hun fik lavet en aftale i går, som ikke duede
Den skal laves om
Ellers er dagen i dag helt min
Vi skal lave suppe, som vi skal spise i aften og æblesaft af de æbler, som mor fik af Jens
Det kan jeg ikke huske, at jeg har været med til før
Det er noget med nogle gryder ,der skal stå overpå hinanden
Jeg ved ikke en gang ,hvor de gryder er henne, men det ved mor nok
og så skal vi på musejagt
Jeg ved, hvor musen er, det opdagede jeg i går aftes ,men jeg kan ikke komme ind til den ,så jeg sidder der og gø'r til ingen nytte
Mor kom med lygten i går og vi lyste ind under en hel masse ting ,men jeg kunne ikke komme derind
Så i dag vil hun hjælpe mig med at flytte en hel masse
Så kan vi smide noget af det væk ,siger hun
Det har ligget der så længe ,at vi nok ikke har brug for det mere og der er plads på traileren til et par store poser
Det er smart med sådan en trailer.
Man putter bare tingene i en pose og så kører man afsted med den til lossepladsen
Jeg elsker det sted
Der er så meget at se på
Folk smider alt muligt væk i sådan nogle store jernkasser
Der er både cykler og lamper og papkasser og skrald i poser og bøger og aviser ja alt muligt
Og i de andre biler er der sommetider hunde ligesom mig ,der sidder og kikker ud på det hele
Så logrer vi lidt til hinanden
Man må ikke komme ud ,fordi der er mange biler og mange mennesker
Der er nogle mænd i sjovt tøj, som går rundt og kikker på, at tingene kommer i de rigtige jernkasser.De ser tit sure ud ,fordi folk gør det helt forkert
Så skælder de ud .
Mor gør det rigtigt og hun er ikke spor bange for dem
Hun snakker og smiler og så ser de lidt forbavsede ud ,men somme tider så smiler de til mor
Sidste gang vi var der, var der en af dem ,som bankede på ruden ind til mig for at sige dav
Først blev jeg gal og gøede, men så fortrød jeg og logrede til ham og rullede mor vinduet lidt ned og så gav han mig en hundehaps
han var flink nok
Der er en stor tyk mand
Han ser altid gal ud og han råber og peger til folk, som skynder sig at gøre det ,han bestemmer
Man skal samle op, hvis man taber noget eller så kommer han løbende med kosten og skælder ud
han kan vist ikke lide at feje !
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00