09-07-2019
hej
Mor malede gulvet i udestuen i går aftes
Der manglede lige maling tilden sidste stribe og heldigvis havde vi en dåse til
Så malede hun med den
Det var helt mørkt, da hun var færdig
Så det var først i morges, vi så ,at det var en forkert rød farve, det sidste hun havde malet med og det er lige det første ,man ser, når man går ind i udestuen
Pyt med det, siger mor så
Vi flytter bare lidt på tæppet
Så går det nok
Det gør ikke noget
og så flytter hun tæpperne rundt
Hun er altså sjov at være sammen med
I morges stod alle møblerne overpå hinanden, fordi gulvet skulle males
Men i morges sagde jeg til mor, at jeg gerne ville ligge i sofaen og så flyttede hun det alt sammen ,allerede inden hun havde fået nattøjet af .
Da jeg så havde fået min plads tilbage, så gik hun ud for at vaske sit hår og tage tøj på.
Når hun nu er færdig med min dagbog ,så skal vi til at flytte rundt på tæpperne
Jeg elsker den slags
Man finder hele tiden en masse sjove ting.I går var det en kasse med kabler og ledninger og varmelamper til kyllinger
Jeg måtte gerne kikke i kassen, men jeg måtte ikke rende rundt med lamperne til kyllingerne
De er lavet af glas og det kan man skære sig på.
Jeg slikkede på den ene af lamperne, mens mor holdt på den
Den smagte bare af glas
Jeg fik et kabel, som ikke skulle bruges mere og der var også sådan en lille æske, der var lavet af pap ,men så var den malet rød og når man bed i den ,så sagde det knas
Den fik jeg ,så den måtte jeg gerne bide i
Kablet rendte jeg rundt med i haven, men til sidst så snoede det sig rundt om noget græs og så kunne jeg ikke få det løs.
Jeg 'hivede og halede', men jeg kunne ikke få det fri
Så hentede jeg mor og hun kunne godt
Da det så var kommet fri ,så tog mor det med op i kassen og sagde ,at jeg skulle lege med noget andet.Så fik jeg en gammel avis. Den læste jeg i bitte små stykker og så var det tid til en 'morfar' i sofaen .
Resten må vente til senere
shhhhhhh
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00