03-01-2021
Indtil nu er det meget godt dette her nye år
Det er tredie dag i det og der er da ikke sket noget væmmeligt eller farligt endnu
jeg håber ,at det bliver ved.
I går var der en mand på fjernsynet, som pralede af ,at en masse mennesker var blevet vaccineret for ikke at blive syge
og han fortalte, at han havde brugt al vaccinen op, men han havde bestilt noget mere, så alle mennesker skulle få den
jeg ved da godt, hvor han kan få den henne
Han skal bare køre op til fru dyrlægen
Hun bor på hovedgaden i Helsinge og hun er helt tosset med at vaccinere
Bare man kommer indenfor døren, så stikker hun .
De har masser af vaccine oppe i det hus.
Du han sagtens finde det
det ligger på gågaden lige overfor Lokalavisens hus
Der sidde to mænd med ølflasker på bænken på græsplænen, der, hvor der lugter af mange hunde
De gi'r kæl og er vældig flinke
Så skal man lige dreje om hjørnet og så op ad den store trappe, så er man der
Så skal man vente lidt og så kommer hun hende dyrlægen ,som jeg kender
Hvis man skal vente mere end lidt på hende ,så står der små hapser oppe på bordet,lige der på bordet, der hvor man venter
de smager smaddergodt
Mor skal tage dem, jeg kan ikke nå selv
Hvis ikke hun skynder sig, så gø'r jeg kæmpehøjt
så får jeg hapser, fordi hun vil have ,at jeg tier stille
Inde i rummet ,hvor man venter,der er en lille trappe.
man kan hoppe op ad den, så kan man se ,hvor fru dyrlægen er
hun sidder sommetider på en stol foran en computer
Hun leder efter mit kort.'Så piver jeg lidt til hende og så kommer hun med det samme
jeg kan godt lide hende
jeg kan ikke lide bordet ,som man skal op og stå på.
Det er glat
Den eneste fordel der er ved det,det er ,at man kan se ned på gaden gennem det store vindue
Sidst vi var der, havde vi glemt,at vi aftalte, at hun skulle have blomster fra mig
Det må vi huske ,næste gang vi skal der
Så bliver hun nok glad
Hun er næsten lige så sød som et rigtigt menneske
hun er ikke spor farlig
Sidste gang var der en stor hund.Den pivede og havde halen helt inde mellem benene
Dens far sagde, at den var bange for dyrlægen
Sikken noget pjat
Det er da bare skægt
----------------------------------------------------------------------
I dag skal vi måle i hønsegården .Mor vil flytte trådhegnet helt ud til kanten.
Så får hønsene mere plads og det vil også se pænere ud .
I denne vinter har vi ikke set Mikkel Ræv,men alligevel passer vi godt på
Der skal hele tiden være et højt hegn ud til haven
han kan ikke springe kæmpehøjt.Og hegnet måler næsten 3 meter i højden
Sidste år, da han kom ind og bed hovedet af hønsene, da var det, fordi der lå nogle brædder på den anden side af hegnet
Dem var han kravlet op på og så kunne han komme ind til hønsene
De brædder,de ligger der ikke mere.Så han kan vist slet ikke komme ind.
Måske er det ikke svært at flytte hegnet, men der skal vist saves på ydersiden.Der står nogle buske ,som er rigtig høje og hvis de bliver stående, så kan Mikkel måske komme ind den vej.
Og det vil vi ikke have .
Den der store pose med save-smuld,som vi fik af Jan Peter, den er mægtig god at have.
Vi smider savsmuld på gulvet i hønsegården
Så får man ikke mudderpoter, når man går der og så er der det smarte ved det ,at når save-smuldet har ligget på jorden i lang tid, så bliver det bare til jord, så man skal ikke engang feje det sammen . Når mor renser hønseburet ,så samler hun alt det gamle hø og hønseprutter og den slags op i en stor pose og sækken bærer hun det ud i køkkenhaven og blander det med jorden i kasserne
Så gror grøntsagerne bedre til foråret
Der er stadig spinat og persille derude .Det er utroligt, at man kan lave sin egen mad .
Først så graver man .Så drysser man noget, som hedder frø eller også planter man små planter og så kommer der mad op af jorden
I dag skal vi bage boller med spinat i.
Er det ikke utroligt og:
Spinaten er ude fra vores egen køkkenhave ! ! !
-----------------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------------------
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00