1 april 2015

Ih, hvor var hun rar, den nye dyrlæge dame. Den gamle dyrlæge-dame var der ikke mere, så mor og mig kørte helt til Helsinge.

Det var kun mor og mig. Vimmer hylede, da vi kørte, hun ville med, men det skulle hun ikke

Det var kun for mor og mig

Jeg havde den fine 'gå ud snor' på

Den har samme farve som noget, der hedder sølv

I kan tro, at jeg var stolt, da vi spadserede ned ad hovedgaden i Helsinge

Kun mor og mig

Jeg gik sådan rigtig fint, så alle de andre hunde kunne se mig

Hos dyrlægen var der en lang trappe, man først skulle op ad.

Og inde hos dyrlægen var der EN KAT I ET BUR.

Jeg gik lige hen for at kikke ind til den, men så hvæsede den rigtig væmmeligt og jeg sladrede til mor.

De andre damer og herrer, de grinede af mig, fordi jeg snakkede med mor

Det lød måske heller ikke så kønt, men det var højt.

Da vi så kom ind til dyrlægedamen, så skulle jeg jo op på et bord, men det var ikke nær så glat, som hos min gamle fru dyrlæge

Så jeg stod pænt.

Hun skulle se min bule og hun rodede mig ind i munden

Det måtte hun faktisk gerne, for hun var så sød ,så sød

Hun sagde, at hun ville tage bulen væk, så jeg skal sove hos hende den 9. april.

Mor går med mig, det har hun lovet.

Bagefter skal jeg i nogle dage have sådan en væmmelig ting omkring hovedet. Det er for at VImmer ikke skal kradse der, hvor bulen har været .

Måske gør det lidt ondt, men jeg bliver nok fin igen.

Mor bliver hjemme hele den dag, så hun kan passe på mig. Hun skulle ellers have været ude hos Elmer og spille, men det har hun aflyst bare for min skyld.

I dag kommer Hans og spiller, men vi skal lige have ryddet op først. I går kunne vi ikke finde mine papirer og mor ledte alle vegne .

Derfor er bordet fuld af papirer. Det ser sjusket ud.Det skal ryddes væk ,inden Hans kommer.

Sidste gang var han syg og kunne ikke komme .Det er synd for ham .

Han er faktisk blevet temmelig dygtig til at spille.

Bagefter skal vi sende noder til Hans Dahl. Han kan ikke finde en node, som hedder: Jeg har elsket dig, så længe jeg jeg kan mindes. Den skal mor sende til ham på computeren.

Jeg sover længe i dag . Jeg har kvalme og har racermave. Så i morges spiste jeg græs. Så går det væk.-----tror jeg----

2 april 2015

Godmorgen

i dag skinner solen .

der er en høne, der løber rundt ude i haven

Den er rigtig dum, for så kan Mikkel ræv jo kommer og spise den .

Først så prøvede mor alene at fange den og sætte den tilbage til de andre høns, men så fløj den op på terrassen og da vi så kom tilbage fra vores tur ,så gik mor meget stille ud på terrassen, men hønen opdagede det alligevel og så fløj den ned i haven igen

Så var den rendt helt væk,men lige før vi skulle spise, så så vi den igen og nu kom vi med ned, men den var for hurtig og rendte sin vej op i baghaven

Så nu har den sovet ude i nat og så må vi se om den kommer tilbage i dag .

Hvis den gør det, så vil vi fange den og så vil mor STÆKKE den,

Det betyder, at hun klipper lidt af den ene vinge

Så kan den ikke flyve så godt mere

Det gør ikke ondt på den, den kan faktisk ikke mærke det, men så kommer den bare ikke til at flyve ud i haven mere

Mor vil stække alle de andre høns også,så derfor kommer de ikke udendørs,  før mor har gjort det

Jeg vil med og se på det .

Lige nu sover jeg .

Mor står så tidligt op og selv om vi puttede så dejligt, så vil hun op.

Hun har 'bisselær i skoene' siger hun.

Underlig ting at sige, men det betyder vist, at hun har travlt med at komme op og tage fat på dagen .

I dag vil hun rive kvaset sammen i forhaven og male stubbene sorte, så man ikke lægger mærke til dem, når man kikker ind ude fra gaden.

Så skal det sidste kvas puttes i store plastikduge og så skal det køres  på lossepladsen

Der skal hun hente jord til drivhuset, så måske skal Jan med og hjælpe hende med at skovle jord. Det er sådan en rigtig god jord, som man kan få gratis på lossepladsen .

Den er lavet af alle de blade og grene, som ikke skal bruges i haverne .

Så derfor er det smart at aflevere haveaffald på lossepladsen, så det kan blive til plantejord. Det er derfor lossepladsen også bliver kaldt en genbrugsplads.

Man kan aflevere grene der og så kan man få jord i stedet for.

Smart ikke ?

3 april 2015

I dag har dagen et navn

Den hedder langfredag

Jeg ved ikke, om den er længere end andre fredage,men det får vi at se.

Da Hans Nilsson var her i forgårs, da hed det 1. april. Så må man narre hinanden og mor narrede Hans og sagde, at der var hul i hans trøje.Det var der bare ikke

Det var for at narre og Hans blev narret, for han troede på det og gav sig med det samme til at vride sig for at se det hul, som altså slet ikke var der.

Så siger man aprilsnar og det er bare for sjov. Så man må ikke blive vred eller sur.

Mor narrede ikke os, for det kan vi ikke finde ud af.

I kan lige tro, at vi er blevet dygtige til at høre efter, når hun siger noget til os .

Vi kommer farende lige med det samme .

I går gik vi en dejlig tur ,men det blæste så meget, at mor blev kold, så derfor gik hun ind og tog mere tøj på, fordi hun ville arbejde i haven. Men inde i haven blæste det slet ikke, så nu havde hun alt for meget tøj på- Hun fik revet opg samlet en hel masse kvas, så nu er forhaven omtrent færdig. Til sidst var hun træt, men fordi hun havde haft alt for meget tøj på, så måtte hun skifte alt tøjet.

Så i dag skal vi vaske igen

Der er sådan en maskine ovre i badeværelset, som vasker tøjet.Det er mægtig smart.

Den brummer bare og så pjasker vandet inde i den og så lige pludselig, så er tøjet rent og færdigt.

I dag skal vi vaske sengetøj og bagefter skal det hænge på snorene i musikgården .Når det så er tørt og kommer ind, så dufter det af sol og forår, når man kommer i seng

Da Inge var her forleden dag for at lave en sang sammen med mor, så havde hun en plante med til mor. Mor elsker planter og denne her den står nu i udestuen.

Mor havde sådan en magen til sidste år, men den gik ud i vinter, så denne her er hun rigtig meget glad for . Det er en slags juletræ med bittesmå lyserøde blomster.Den skal ind i stuen på bordet, så vi kan se på den hver aften.

Når det så bliver sommer, så skal den i udestuen hele tiden .

Og når det bliver vinter, så skal den bo i stuen.

Dronningen har også planter, som flytter rundt hele tiden . Det har jeg set på fjernsynet , så nu har vi det også

I dag skal vi have kyllinge-steg, det elsker jeg

Vi skal have kartofler og så noget, der hedder rabarberkompot.

Vi har rabarber nede i haven og fordi de har vokset i et telt , så er de allerede klare til at spise.

Jeg ved ikke, om jeg kan lide det ,men jeg vil prøve

4 april 2015

Så er det frysevejr igen. Holder det da aldrig op.?

Sørens genbo's tag er helt hvidt.

I går kunne mor hænge vasketøjet ud i musikgården og det var næsten tørt , da det kom ind .

Nu hænger det på snorene i køkkenet og vores sengetøj, det har hængt på snorene i nat.

Det er sjovt ,for det knaser, når mor føler på det . Det er, fordi der er is inde i det ,

Mor brugte leen i går i baghaven. Nu skal al det rod væk, siger hun

Der ligger en masse store grene der omme, som er knækket af træerne i vinter

De ligger mellem brombær og humle .Så mor hiver og haler og så kommer der store bunker ud af det ,

Foreløbig er det blevet til en kæmpe bunke oppe i baghaven.

Det ser vist ikke så kønt ud lige nu,men det bliver nok pænt en gang.

Vi var med mor oppe for at se det i går aftes,men det er stadig svvært at gå der, fordi alting river og kradser i pelsen

I går sov vi til middag i den grønne stol på terrassen .Lige midt i solen og mor tog jakken af og havde kun undertrøje på.

Det var rigtig hyggeligt

Så kunne man slikke hende på armene og på halsen.

Det gjorde vi begge to, men ikke ret længe, så sagde mor: STOP

Det betyder, at nu vil hun ikke have flere slik lige nu

Vimmer masede som sædvanlig rundt på mors ben

så hoppede hun ned og så ville hun op.

Til sidst så lagde hun sig i den store lænestol i udestuen

Der var også sol.

Så fik jeg mor for mig selv. Det elsker jeg .

Somme tider så kommer Vimmer først og så ligger hun og breder sig. Så bliver jeg ked af det .

Så går jeg min vej og ser bedrøvet ud.I ved, sådan med ørerne hængende og halen mellem benene

så kan alle se, hvor bedrøvet jeg er.'

Men det virker ikke, for mor siger, at når Vimmer kom først, så  må hun ligge der

Jeg skal bare skynde mig noget mere .ØV

Jeg er ikke rigtig god til at skynde mig. Men det kan vel læres.

Så i går, da stod jeg og kradsede på¨mor, allerede inden hun havde sat sig i stolen

Så var jeg da først.

Men næh nej, så kom Vimmer flyvende hen over hovedet på mig og så dumpede hun lige ned i armene på mor.

Men hun kom  ned på gulvet igen i en fart, for mor sagde sådan her:" NEJ VIMMER, DET VAR PJEVS, DER VAR HER FØRST"

Så kan hun lære det, kan hun.

Jeg bredte mig, alt det jeg kunne, så hun ikke kunne komme op.

Nu skal I høre noget mærkeligt

I ved, den høne, som rendte sin vej i forgårs, den sad lige så nydeligt på pinden sammen med de andre høns i går aftes, da vi sagde godnat til dem.

Men vi kan ikke finde ud af, hvordan den kommer ud og ind.???????

5 april 2015

Så skinner solen og det er ikke spor fryse-vejr.

Alligevel tænder vi for varmen om morgenen, ellers bliver her for koldt for mor lige .

Jeg kan jo sagten klare mig, for jeg putter under dynen, men hun skal så tidligt op for at 'bruge dagen godt'.

I går tog vi igen en 'morfar' i solen på terrassen

Den grønne stol er god at tage en  'morfar i, navnlig når mor henter fodstøtten

Så kan vi sagtens være der alle tre.

Men man skal ligge stille . VImmer tramper rundt på os, men hun ligger heller ikke stille ret længe af gangen.

Så hopper hun ned og går et andet sted hen.Så bliver der ro.

I går arbejdede mor omme på siden af huset ,der er ved soveværelset.Der er nogle brædder, som er blevet for gamle. De skal væk og så skal der sættes nye brædder på-

Vi har nogle af den samme slags, men måske skal mor købe resten. Ellers må hun bruge  nogle andre slags  brædder og det kommer vist ikke til at se så pænt ud .

Så skal vinduerne males.

Det er ikke, fordi man normalt lægger mærke til  det, for vi kommer jo ikke så tit om på den side af huset ,men det er også for at passe på huset .

Vinduerne skal males mørkeblå. Det er en pæn farve, synes jeg . Vinduerne har været hvide før, men den farve er næsten væk nu. Den side af huset vendet mod nord og der er aller-koldest og aller-vådest om vinteren, så derfor spiser den kolde vind, der kommer nede fra vandet, malingen.

Vind ,det er, når min pels, den vifter rundt på hovedet af mig. Det har jeg prøvet, når vi er på stranden

Så kan man næsten ikke se, hvor man går, for bare pels.

I går aftes havde jeg ligget og snuet ved siden af mor i sofaen og da jeg så vågnede, så havde jeg uglet mit hår sådan, at mor grinede af mig, Så ville hun tage et billede af mig, men inden hun havde hentet til fotoapperat, så var jeg hoppet ned fra sofaen og havde gemt mig under bordet.

Æv bæv. Det blev der ikke noget af .

Det er hyggeligt med det der forår. Vi får mindst to ture på gaden hver dag og mange flere nede i haven og man må gerne gå i musikgården helt alene .

Man kan også ligge i den store stol i stuen, for der skinner solen ind om formiddagen.

Det er godt at være en lille hund.

6 april 2015

I dag er den sidste dag i påsken . I morgen skal alle de der ting, som mor har sat frem til påske, tages væk.

Så bliver her bare almindeligt igen.

Det er nu også rart. Når alle de der ting står fremme, så er der så meget, som man ikke må røre og det kan somme tider være meget svært at lade være med, for det ser så spændende ud .

Det var ligesom dengang det var jul. Ja,Det var næsten endnu værre, for der var nisser alle vegne og man skulle sådan passe på ikke at vælte dem ,når man rendte rundt på gulvet eller legede med Vimmer

Der var navnlig en nisse, der var svær. Det var den der nissefar, som var i bad,

Hans badekar var fuld af vand og man kunne næsten ikke lade være med at drikke af det .

Det gjorde nu heller ikke noget, bare man ikke pjaskede rundt i det .

Lige nu står der en nissedame på terrassen .

Hun står bare og ser dum ud. Hende vil mor sætte ind i skabet til alle de andre nisser i dag 

Nissen i badekarret sidder nu på musik-terrassen . Det er hans plads, når det ikke er jul.

Han har sådan en lang spids hue og den er lavet af noget, som kan gå i stykker, Derfor sidder han ude i bedet og ikke i en papkasse i skabet.

Det har han snart gjort i mange år nu, så han må da være blevet ren på numsen. Den sidder han jo med nede i badekarret.!!

I går kom Peter. Det er Sørens nye husejer.

Han har sådan en maskine, som kan spise alle brombær-rankerne i baghaven

Så han kom lige op med maskinen og lavede en rædsom larm, men et lille øjeblik efter, så var de fleste broimbær taget væk.

Mor var også helt øm i hænderne af at rive og klippe deromme .

I nat måtte hun have noget creme på hånden, fordi det gjorde ondt

I dag er det næsten gået væk.

Den der høne, som rendte sin vej i sidste uge og så kom tilbage,den gjorde det igen i går.

Det er rigtig dumt. Vi var ovre for at lukke døren og alle hønsene sad oppe under taget og var ved at sove, Men mor talte lige og der var kun 7

Der skal være 8

Så den høne var rendt igen!

Så lod vi være med at lukke døren . Det gjorde vi så først, da vi skulle i seng.Da var den der høne kommet tilbage og den sad på sin pind.

Den sad lige og så ud, som om den havde siddet der hele tiden .

Mor siger, at den er en 'rende-maske'.

Jeg ved, hvor der er et pindsvin. Oppe under hækken hos manden oppe ved græsmarken( han hedder Jørgen). Jeg kan lugte den og i går, da jeg stak hovedet derind, så hørte jeg den helt bestemt hvæse af mig.

Jeg er helt flov for at fortælle, at jeg faktisk blev forskrækket.

Jeg hev i snoren og ville hjem.

Mor kunne slet ikke forstå, hvad der skete ,men da hun så kikkede sammen med VImmer, så kunne hun jo se, at der sad et pindsvin og hvæsede -.'

Den har sovet hele vinteren og nu var den lige ved at vågne.

Men tænk, at det var mig, der blev bange .Det var frygtelig flovt, var det.

Mor lo ikke af mig, men hun rystede på hovedet og sagde : "Pjevs dog, det var jo bare et pindsvin"

Ja ja ,men jeg vidste jo ikke, at den kunne sige sådan en lyd.

Vimmer ville derhen igen, men det måtte hun ikke for mor.

Måske har den babyer, sagde mor. Så skal man ikke forstyrre.

En af vores kaniner er begyndt at lave en kaninrede, så måske skal vi have kanin-babyer. Det elsker jeg

Så løfter mor de bitte små babyer op, så man kan se dem .Så siger hun :" forsigtig forsigtig"

Det er nu mest til VImmer, hun siger sådan, fordi  Vimmers mund klaprer, fordi hun tror, at de små kan spises.

Jeg vil bare slikke dem, ligesom deres mor gør det

Så jeg er så forsigtig, så forsigtig.

7 april 2015

Nu er mors brev, til dem hun kender, parat, så det skal sendes i eftermiddag.Men først så skal hun til svømme-gymnastik med kirsten og så skal hun købe ind

Der skal købes hønsefoder og kaninfoder og hundefoder og mad til mor.

Det gør hun hver gang, der er gået ca 10 dage.

På den måde kan man spare mange penge, siger hun.

Hvorfor, ved jeg faktisk ikke, for hun har jo masser af ting med, når hun kommer hjem.

Men sådan er det altså. Bare hun så køber hunde-kød-ben. Altså nogle rigtige nogle. Det er så længe siden, at vi har fået sådan nogle og når jeg er blevet opereret på fredag, så kan jeg vist ikke gnave kødben et stykke tid.

I går var vi med i hønsegården .

Nu skulle der lavet stakit ind til rosenhaven.

Hønsene har været derinde og de har gnavet alle de grønne skud af planterne og så kan de jo ikke gro.

Sidste år havde vi masser af roser og grøntsager derude og det skal vi også have i år. Altså, når hønsene ikke mere kan komme derind.

Halvdelen af stakittet er færdigt og det ser flot ud.

Der er en glasrude i, så man kan se ind til haven, men det er så højt ,at hønsene ikke kan flyve over og gnave af planterne .Der er ingen grøntsager derude lige nu, men det kommer der ,så snart stakittet er færdigt.

Men rabarberne, som står i en balje ude i haven, de er vokset rigtig meget ,fordi de har været i et plastik-drivhus.Så dem spiser mor af hver aften til sin mad.

I drivhuset ser der farligt ud,men der er også en masse, der er ved at springe ud. Det skal nok blive flot.

Hun vil også lave lågen ud til haven. Så kan hun bære affaldet ud den vej.

Omme på den anden side af huset har hun taget to lange brædder væk. De var alt for gamle . Så nu er der hul i vores hus. Men der skal sættes nye brædder på.

Vi kan bare ikke rigtig finde den pose med rockwool, som mor fik af Jens, Sådan noget skal ind i maven på huset, så det kan holde varmen om vinteren.

Hun vil køre ud og bede Jens om at få en ny posefuld i dag, når hun alligevel skal købe ind.Derfor har mor skrevet til Bente og spurgt, om Jens er hjemme .

Mig og Vimmer vi skal holde vagt ude i udestuen . I går var der tre små egern, der hoppede rundt i træerne og der kommer fugle og henter mad på terrassen og hanen galer og kaninerne hopper rundt og gnaver i grene, så man kan høre det helt ind i stuen

Det er somme tider temmelig anstrengende  at passe på huset .

Skraldemanden kom ikke i sidste uge, fordi det var påske, men nu må han da komme snart.

Vores skraldespand er helt fyldt med smide væk ting.

Det er om onsdagen, at han kommer og det er i morgen. Jeg savner ham faktisk.Han er så hyggelig og hvis ikke jeg når at komme ud og snakke med ham, så råber han : " hvor er du?, din dumme køter"

Det er så hyggeligt at have en ven.

landmandsliv april 2015

Landmandsliv april 2015

Nu flyver grågæssene i formation over mit hus, De råber velfornøjede til hinanden,

Vi rejser, vi rejser, råber de. Sådan lyder det da

Hanen og hønsene strækker hals og får et snert af udlængsel, men det er snart glemt

De er trods alt tamdyr. Udruget i maskinen sidste år. De har ingen anelse om, at verden er større end deres hønsegård

For et par år siden havde jeg moskusænder sammen med hønsene

De vidste, at verden var større og når grågæssene fløj ud over huset og udstødte deres rejseskrig, så baskede de tunge moskusænder forventningsfuldt med vingerne

En enkelt lykkedes det at komme i luften

Den forfulgte flakkende de flyvende gæs, men dumpede gumpetung ned i naboens have, hvor den vraltede forvirret rundt.

Jeg hentede den så og bragte den tilbage til den trygge havn, men dagen efter forsøgte den sig igen og forsvandt ud over markerne i zigzag kurs. Jeg opgav at finde den, men dagen efter græssede den veltilfreds i baghaven

Verden var vist for stor for en moskusand, som var kommet til verden i en hønsegård

Så blev den stækket og dermed var eventyret slut

Nu kunne ingen forlede den til at stikke af og den faldt til ro.

Verden var stor nok, inden for den trygge ramme.

Forhaven er nu ved at falde til ro efter motorsavs-massakren !

Saven gik igennem alt, hvad den kunne nå og det flyder stadigt med småkrat i bunker, som skal køres væk.

De mange påskeliljer, som i årenes løb er blevet til rigtig mange, dukker nu op på den frilagte jord. En enkelt klynge viser allerede blomsternes gule farve. Det bliver spændende at se de tiloversblevne springe ud.

Den snart fem meter høje sommerfuglebusk er skåret ned til knæhøjde, men skyder allerede friske grønne skud på stubben

Det store mirabeltræ er væk og har givet plads til et fuglehus på stativ

Det store birketræ, som jeg i sin tid hjembragte fra Gribskov som baby, er blev fældet. Det giver luft og plads.

Grenene har jeg ’fliset’ op i maskinen, som jeg fik af Søren genbo, alt det skal nu spredes ud over de åbne arealer.

Således kommer det til at give glæde endnu en gang.

Kaninerne gumler gerne en spandfuld af den friske flis.

Den store hun-vædder er blevet parret med den sortbrogede han og skulle gerne give unger en gang i april.

Jeg har en svaghed for vildtfarvede kaniner, så skulle nogle af dem dukke op i dette kuld, så bliver jeg så glad.

Bondemand Jan’s hun-kanin nedkom med babyer for 3 uger siden .

To af dem er snehvide og dem har jeg bestilt. Det er smukke store dyr.

Vimmer har været i løbetid. Fornøjeligt.!

 Det gør hende endnu mere forvirret end sædvanlig.

Pjevs har slidt for at holde lillesøster ren – hun gider nemlig ikke selv.

Uden for døren til udestuen vogter en stor flot hanhund på en chance til at gøre hende gravid. Hun vil såmænd gerne, det lille bæst, men vi skal ikke have blandede unger, eller tak.

Men måske skulle man overveje at lade hende få unger næste gang, det spidser til.

 Gad vide, hvad Pjevs vil sige til det .?

Pjevs skal til dyrlægen og opereres den 10. april

Hun har fået en stor svulst på overlæben i venstre side.

Jeg håber ikke, at den er væmmelig.

Er den godartet, så får jeg hende hjem samme dag. Hvis ikke ? ja, så må vi tage det derfra .

Lige nu venter vi på, at rugemaskinen skal nedkommer med 24 små lysegule unger, Pjevs elsker kyllinger. Hun kan sidde i timevis med hovedet på skrå og betragte de små, som trasker hen over hendes fødder og ind mellem benene på hende.

Kyllingerne bliver endevendt og slikket pjaskvåde og de pipper fornøjet over opmærksomheden.

Vimmer savler ved tanken om kyllingesteg og har ikke spor veneration eller moderfølelse for de små.

Begge hundene følger mig morgen og aften i hønsehuset. De ser opmærksomt efter de klukkende høns, men går respektfuldt af vejen for dem. De har begge to fået et hak af hanen og det gør dem lidt mere forsigtige i omgangen med hønsene.

Da de brune høns har udlængsel nu, hvor grågæssene flyver over huset, sås skal de stækkes hurtigst muligt.

Jeg har gang i harmonikaen igen. Efter en pause i vinter med bronkitis og dobbeltsidet lungebetændelse er jeg nu parat til at tage fat

I går spillede jeg med en ny harmonika-ven Povl på Helsingegården . Det var en af de åbne spisedage og der var mange mennesker.

Gratis spilleri for at gøre gamle mennesker glade, gør også mig glad.

Jeg får dog kørslen betalt.

Povl er afgjort den dygtigste, som jeg har spillet med længe og vi supplerer hinanden fint. Han kan ’krølle’ musikken og det skal han lære mig.

Det var et yderst taknemmeligt publikum og både jeg og Povl hyggede os. Vi kunne såmænd godt være fortsat, da publikum gik hjem.

I dag har min voksne elev meldt afbud, så er der tid til at skrive månedsbrev

Det hygger jeg mig ved

Jeg var hos Gymnastik-Kirsten i går. Hun forærede mig en påskegave. Søde glas og påskeliljer og chokoladeæg. Jeg vil invitere hende ned og spise en dag nede i byen.

Hun har muldvarpe i haven

De ødelægger hendes plæne, så hun er gået i krig mod dem.

Overalt er der pinde, flasker og en enkelt muldvarpeforskrækker i jorden.

 Det er et minefelt med muldvarpe.  Måske flygter de ind til naboen, så kan de jo fortsætter deres arbejde med at grave gange og sende skud op i plænen derinde.

Hos mig er der ingen muldvarpe i år. Sidste år var der en enkelt, som forsøgte sig, men den opgav og forsvandt meget hurtigt af sig selv. Den har måske ikke syntes om jordens beskaffenhed.

Det hedder ikke Ler-ager for ingenting.

Jorden er hård og leret og besværlig for en muldvarp. En løs, godt gennemgravet plæne er guf for en muldvarp.

Kirsten have ligger ned til Søborg kanal. Jorden der er nem at grave i for den lille muldvarp.

I det hele taget er der mange af dem i år.

Den milde vinter har givet dem gode levevilkår. Mads Muko’s mark er oversået med store fine bunker. Og overalt, hvor man kommer frem, er der bevis på muldvarpenes arbejde.

Den fineste muldjord skyder op på overfladen og er lige til at hente hjem til drivhuset,

Hønsene har desværre fundet vej ind til min køkkenhave, så det bliver næste arbejde at forhøje trådhegnet, så de ikke kan komme ind. De har hapset alt det grønne, som forsigtigt har stukket hovedet frem og det bryder jeg mig ikke om. Min bredbladede persille, som har overvintret fint, er endt i maven på de grådige høns

Men i drivhuset kan de ikke komme og her skyder mine roser i fred i sikkerhed for angreb af de glubske dyr.

I år vil jeg tage taget af drivhuset. Der bliver knapt så varmt, men til gengæld bliver det selvvandende !!!!!

Det skal forsøges.

Måske skulle jeg lukke hele køkkenhaven ind i drivhuset og så lade hønsene huse’re udenfor. Det var da en mulighed, der er værd at overveje

Plantekasser har jeg nok af, så det ville ikke kræve den store omlægning. Jeg bliver pludselig begejstret for ideen

Det var hyggeligt sidste år at høste grønt til aftensmaden.

Enten er det høns ud eller også er det grønt ind.

Det vil jeg overveje.

Hele køkkenhaven under tag !!!!!!!!

Vinteren har været en smule træls for mig.

Først halsbetændelse –penicilin

Så Bronkitis—penicilin

Så Lungebetændelse—penicilin.

Så mavevrøvl.

Jamen, nu er det forår . Så er det overstået.

Jeg er i færd med at rydde forhaven ved hjælp af en havemand. Træerne bliver fældet eller skåret ned.

Bunkerne med kvas vokser og vokser.

De store grene ’fliser’ jeg og siden bliver ’flisen’ spredt ud over den bare jord i bunden af haven

I baghaven breder brombærrene sig, jeg medbringer en stol og sætter mig ned med beskærersaksen og klipper løs. Nu skal det væk. Det er tre år siden sidst.

I forgårs var min stakkels hånd fuld af rifter og den var så øm, at jeg måtte vente med at spille til den næste dag . Næste gang jeg går derom, så bliver det med Helly Hansen håndleds-støtter på.

Men Tornerose slottet er ved at blive forvandlet til en stilig have.

Hækken er ved at blive trukket fri for humle og så skal den skærer ned.

 Proceduren er magen til.

Stol medbringes og så klipper man bare løs. Arbejdet synes uoverskueligt, når man gå i gang, men stædighed belønnes. Det skal nok blive flot.

Ellers er månedens nyhed, at Pernille og hendes Bendt har besluttet at gifte sig. Vi skal til Bryllup i juli.

Der bliver mange tilrejsende gæster, så jeg har indlogeret mig på Sophiendal slotshotel.

 Så det glæder jeg mig til.

Ligeledes vil jeg forsøge ruten over Hundested-Rørvig-Odden-Århus-Skanderborg.

Det bliver spændende, om jeg kan få det til at passe sammen .

Jeg vil prøvekøre turen til Hundested og tale med dem om, hvilken færge, der passer sammen med den næste fra Odden, som er bestilt.

Så jeg skal ud at rejse.

HELT TIL SKANDERBORG!

Jeg har haft fødselsdag i denne måned. 77 år!

Utroligt.

Jeg er stadig 21 år indeni. Men udseendet snyder jo ikke .

Håret har fået grå stænk og huden krøller sig.

Sådan er det nu en gang.

Det kan der ikke ændres på.

 Men jeg er glad og tilfreds og det er det vigtigste.

Jeg spiller stadig løs. Både i orkestret og ude omkring på omsorgscentrene

Spillede for nyligt til et større arrangement sammen med en ny spilleven. Vi fik fin respons og en ny opgave. Et sølvbryllups spilleri.

Det er hyggeligt,

Min harmonika er blevet hovedrepareret og spiller som ny.

Det er dejligt, at kunne stole på den.

Det er en Hohner og tonen er meget kontant. Det er kendetegnet for tyske instrumenter.

Jeg har købt en Scandelli harmonika gennem Lauritz.com

Det er en italiener og den har en anderledes krydret klang,

Den er endnu ikke kommet med på arbejde.

Jeg skal først være sikker på, at den ikke svigter mig midt i en optræden.

Den er en smule tungere end min Hohner, men det opvejes af tonen i den.

Den er rød. Egentlig bryder jeg mig ikke om røde harmonikaer. Hellere sorte eller hvide.

Hvorfor, ved jeg ikke, men sådan er det nu en gang.

Tænk, at farven på et instrument, kan have noget at sige.

Måske fordi jeg husker min allerførste harmonika. Den var rød og ’den var for børn’.

Min Hohner er sort og den bliver så elegant, når den er nypudset. .

Så ser den virkelig flot ud. Jeg fik den af Ole for ma-a-a-ange år siden, da den min første hvide Hohner ikke kunne mere. Den var til sidst lappet alle vegne og alligevel blev man forkølet, når man spillede på den, fordi den pustede i hovedet på e’n fra alle sider .

Den blev omhyggelig  lappet med tape, men der kom hele tiden flere slidhuller.

Så måtte der en ny til.

 Det var svært at skifte instrument. Det varede faktisk det meste af et år, før jeg blev rigtig glad for den .

I dag holder jeg meget af den og efter hoved-reparationen følger den mig gennem tykt og tyndt og spiller *næsten* ,hvad som helst sammen med mig.

Den er blevet en god ven

Jeg har flere harmonikaer, som er købt brugt gennem Lauritz, men ingen af dem kommer op på siden af min Hohner.

God Påske

Fra 

Konen på landet

Lisbet

8 april 2015

Sikken en lang dag og sikken en masse, som mor havde med hjem ,da hun endelig kom. Jeg havde holdt mig hele dagen og da hun så endelig kom, så skulle jeg tisse, så jeg næsten ikke kunne vente

Jeg tissede lige nede i haven, inden vi gik tur. Ah, det lettede . Så gik Vimmer hen og tissede det samme sted.

Æv, hun aber altid efter .

Mor skulle jo til vandgymnastik og hun hentede Kirsten, men da de holdt på parkeringspladsen, så havde Kirsten glemt tasken med svømmetøjet hjemme ved døren.

Det grinede de bare af og så gik de først i butikker og købte mad og Kirsten var også med og købe hønsemad hos NAG og bagefter inviterede mor på frokost ovre i Kvickly

Der mødte de Jan og Bruno fra svømmeholdet og så sad de der og snakkede og spiste

Kl to skulle Kirsten over på centret og mor kørte hende derover og der mødte hun Frederik. Han skulle til tysk.

Bagefter kørte mor ud til Jens for at hente det der til væggen i vores hus. Men Jens var ikke hjemme .

Så ringede mor og fik lov til at tage det alligevel.

Så bilen var fuld med top på, da hun kom.

2x 25 kg foder.

Tre store tasker med indkøb.

En havesaks og en vandkande

og en sæk med det der til huset .

Og en hel masse breve fra postkassen .

Stakkels mor.

hun pustede op og ned ad havegangen masser af gange .

Og så kom overraskelsen.

HUN HAVDE KØBT RIGTIGE KØDBEN TIL OS.

De lå i hendes  taske

Det var en dejlig overraskelse.

Jeg  gemte mit og Vimmer spiste af sit, så hun var helt fedtet på mulen.

Da hun så var færdig, så ledte hun efter mit og da hun fandt det, så gravede hun det ned under tæppet i sofaen.

Selv om det var mit, så kunne jeg godt se, at hun var sød.

Hun skubbede og skubbede med snuden, tilsidst måtte mor hjælpe hende

Hun fik et lille tæppe, som var nemmere at grave kødben ned i .

MIG:???????

jeg fik et andet kødben.

9 april 2015

I dag er det solskin og mor skal ind på Jespers skole og være skolelærer.

Det glæder hun sig til

Derfor er vi tidligt oppe i dag. Det er vi forresten altid.Men i dag er det altså derfor.

Så mor skal køre snart.

Det gør ikke spor, det er faktisk temmelig hyggeligt, at være alene om formiddagen sammen med Vimmer

Det er ligesom om Vimmer ved, at vi er alene og så behøver hun ikke at have så travlt.

Når mor nu er gået, så kravler jeg ind i seng til hende og hygger

Nu har vi lært det der :"VENT".

Når vi skal ud at gå,, så skal man vente nede ved lågen så mor kan gå først ud

Det har været svært at lære, men nu kan vi, selv om lågen måske står åben.

I går ventede vi længe

Til sidst så rystede jeg ligefrem,

Så siger mor: "VÆRSGO# og så må man løbe ud . Men da vi så var kommet ud på gaden, så sagde mor:"KOM" og så skal vi begge to hurtigt løbe hen til hende.

Det går faktisk meget godt.

Nu skal vi lære: "SIT"

Det er der mange hunde, der kan

Jeg kunnne, da jeg var lille, men vi har ikke trænet det så meget, så nu skal jeg lære det igen sammen med VImmer. Hun har aldrig lært det, så jeg er nok hurtigere til det, end hun er .

I eftermiddag skal mor lave hullet i huset , Måske får vi lov til at komme med ---men med snor på.

Det bliver sjovt at hjælpe til med at stoppe det der ind i maven på huset, inden brædderne skal på.

Vi var med oppe og se til det i går aftes.

Næsten alle brombærrene er taget væk, så nu kan man gå deromme uden at få 'stikkere' i pelsen .

På den side af huset har mor selv taget dem væk. Hun har købt en stor saks, som hun skal bruge, når hun klipper grene . Den kom hun hjem med den anden dag.Den skal klippe grene af træerne i baghaven

Der er meget at gøre i sådan en have.

Men der bliver også tid til at snue i solen på terrassen .

Der står sådan en grøn stol

Den er rigtig god at snue i. Så må man gerne ligge på maven af mor og blive solbrændt.

Det er vist noget sludder

Min pels er så tyk igen, at solen ikke kan gøre mig solbrændt .Men i morgen, når jeg skal sove hos dyrlægen, så klipper hun vist noget af mit smukke skæg væk og så er jeg parat til sommer.

10 april 2015

Mor og mig skal til den nye dyrlæge i dag .

Vi er mægtig tidligt oppe og jeg ligger henne foran kakkelovnen og nyder varmen.

Mor ville lige skrive min dagbog for at fortælle, at det er i dag.

Jeg skal være der kl 8.30

Det er godt nok tidligt og det er i Helsinge, den nye dyrlæge bor.

Så skal jeg sove hos hende, mens hun tager min bule væk. Den har også kløet en hel masse de sidste par dage, så det er godt, at hun tager den væk.

Mor bliver der, til jeg sover og så kører hun hjem til Vimmer og så henter hun mig i eftermiddag.

Jeg skal have mit hundetæppe med ,så bliver jeg ikke så forvirret, når jeg vågner

Jeg ved, at mor kommer og fru dyrlægen har lovet at ringe til mor, når jeg er vågnet.

Det er frostvejr og solskin og mor har været nede for at skrabe is af bilen.

I går var mor ind hos Jesper og det havde vist været sjovt.

Der er lang vej ind til Jesper,det tager næsten en time at køre den vej. På¨vejen hjem kørte hun så langs med vandet og så at var der mange forårsblomster i folks haver.

Vi har også forårsblomster.

Vi har erantis og påskeliljer og vorterod og lærkespore og vintergækker

De to sidste står altså på vejen, når vi går tur, de andre står inde i vores have.

Sidste år fik vi blomster af e'n, som hedder Jørgen. Dem har vi plantet i musikgården og de er begyndt at vokse op af jorden . De hedder st Hans-urter. Dem må man ikke trampe på, men man må gerne gå rundt i bedet derude, bare man passer på blomsterne

Man må ikke grave derude. Det må man i hønsegården. Det er så sjovt, for når man så graver, så kommer hønsene farende og hakker efter orm. Tænk, de spiser dem!

bvadr

Det er godt nok ulækkert

Jeg havde gravet et dejligt kødben ned derude

og da jeg gravede det op var det jo fuld af jord og mudder og så sad der lige en orm og vred sig på det

på mit kødben

Det var godt nok væmmeligt,jeg hylede efter mor, men heldigvis kom lige den store hvide høne forbi og snuppede den.

Det var godt, for ellers ville jeg altså ikke have det kødben med ind i stuen.

PUHA

11 april 2015

Nu tør jeg alt i hele verden

I går sov jeg hos fru dyrlægen

Hun er rigtig rar.

Mor og mig kørte tidligt om morgenen derhen

Jeg var ikke ret meget nervøs. Jeg tror, at mor var det, for hun sagde næsten ingenting

Skyerne lå helt nede på vejen, så man kunne ikke se køerne inde på marken.

Først så tissede jeg på dyrlægens græs, så de andre hunde kunne vide, at jeg var kommet.

Så gik vi op ad trappen og ind til dyrlægen, som kom lige med det samme

Hun kikkede igen på bulen og så sagde jeg farvel til mor.

Hun skulle hjem og passe Vimmer.

Fru dyrlægen er så rar, så jeg gik med hende ind, hvor jeg skulle sove.

Da jeg vågnede igen, var jeg godt nok svimmel.

Jeg havde sådan en lampeskærm på hovedet og den var dum.

Så kom mor og hentede mig og jeg skulle med hjem, for den der bule var slet ikke noget slemt

DET VAR EN BINDE-VÆVS-KNUDE.

Jeg skulle have den der lampeskærm på¨for ikke at pille i såret .

Så kørte vi hjem igen

Vimmer syntes, at den der lampeskærm var spændende, så hun stak hovedet helt ind i den og slikkede mig på snuden

Men jeg var alt for søvnig og svimmel til at lege med hende

Men så begyndte hun at skubbe til den der ting og lidt senere, så faldt den af.

Så tog Vimmer den og løb hen til mor ,fordi hun ville prøve den

Ih, hvor er hun dum.

Det er min lampeskærm.

Men hun måtte nu gerne låne den, for den er svær at have på.

Vi gik verdens mindste tur på gaden, fordi mine ben ikke ville gå.

Hjemme igen sov jeg videre foran kakkelovnen .

Jeg er glad for at være hjemme igen og at jeg nu er rask.

Nu skal bare det der hul, som bulen har siddet på, vokse sammen .

Der er syet 7 sting og pelsen er klippet af lige der, hvor såret sidder

Det gør slet ikke ondt, men mor siger, at hun har lommesmerter .

Det er synd for hende

Men dyrlægen skulle have 3600 kr for at tage bulen væk.

Det er vist det, der gør ondt på mor.Det er ikke sådan rigtig ondt

Det betyder vist bare, at det var rigtig mange penge  Så er det godt, at vi har købt mad til resten af måneden.

Så de der lommesmerter, de går nok væk igen

Det vigtigste er,siger mor, at jeg er rask.

I dag skinner solen

JUUUUBIIII---

12 april 2015

Hej, solen skinner og jeg har det så fint.

Det er dejligt ,at den bule er væk og det klør slet ikke .

Jeg har sådan et fint tørklæde med blomster på om halsen . Det er faktisk mors.Jeg har bare lånt det.

 Det ser rigtig smart ud . Det er i stedet for den der lampeskærm, som jeg ikke kunne li'

Så må jeg altså ikke klø der, hvor jeg er syet ,men det gør jeg heller ikke

I går var jeg lige ved det, men så sagde mor NEJ og så holdt jeg op med det samme, for ellers så får jeg lampeskærm på igen og det vil jeg ikke

Den skal hænge på min opslagstavle, så jeg kan se på den og fortælle gæster om den, men jeg vil ikke have den på.

Mit tørklæde er rødt, sådan med blomster og så er der små bitte kvaster rundt om alle kanterne

Vi mødte en dame i går, da vi gik tur. Det er hende med den lille brune bløde hund og hun sagde, at jeg så smart ud. Det blev jeg glad for at høre

Hun sagde også, at man slet ikke kunne se, at jeg var blevet opereret, fordi jeg så så frisk ud .

Så blev jeg stolt. Jeg er sej!!!!

I går blev den frække hane til en engel. Den hylede og skreg hele dagen, så man fik ondt i ørerne og så gik mor over for at snakke med den og da hun kom tilbage, så var den blevet en engel.

Hvordan det gik til, det ved jeg ikke, men den er væk.Det var dejligt, for det var et frygtelig spektakel at høre på.

Nu er der  så 6 høns tilbage

Det er ikke ret meget ,men det er nok, siger mor, for så spiser de ikke så meget mad.

De lægger æg hver dag og vi samler dem sammen og nogle af dem sælger vi nede i byen og de små æg, dem bruger vi selv.

I dag skal vi have røreæg til middag sammen med 'hundemaden'

Jeg kan godt lide røreæg. Bare ikke, når den er varm. Så lader jeg den stå ,indtil den ikke lugter varm mere .

Men idag vil mor lave røreæg i formiddag og så vil hun gemme den, til vi skal spise.

Så er det ikke for varmt .

smart

I går ryddede vi op i hønsegården og mor bar 6 store poser ned til traileren

De skal på lossepladsen.

Vores rugemaskine er gået i stykker, så den er også kommet ned, men den skal ikke smides væk

Den skal ind i det telt, hvor mændene reparerer ting. Når den så er lavet,  så er der nogle andre, der får den.

Så vi kan ikke ruge æg ud med den mere, men hvis vi får råd til det, så køber vi en ny rugemaskine,eller vi må  købe vores kyllinger ovre hos Bedstemor Ann.

Måske skal vi også have ællinger.

Jeg elsker ællinger. De går så sjovt og så siger de sådan en sød lyd. Sådan RAP RAP RAP

Hønsene, de siger en hel anden lyd, de siger :blåe blåe blåe blåe

Men nu, hvor hanen er rejst, så er det bare hyggeligt at høre på.

Den store sort/hvide kanin skal vist være mor i dag. Den samler hø sammen til en stor bunke og så laver den en hule, så de små ikke kommer til at fryse.De små kommer ud af hendes mave. Det har jeg set sidste sommer.

Mor løftede mig op, så jeg kunne kikke fra vinduet inde i stuen.

Hvorfor de kom ud af hende, det ved jeg ikke .

Men hun skal have mere hø og vi har ikke mere og det har Mads's far heller ikke .Så vi skal ud og købe noget.

Hvis altså vi vi får tid til det, ellers så køber mor noget hø nede i dyreforretningen .

Det er bare alt for dyrt , siger hun og nu har hun brugt alle pengene til min operation, så vi skal spare.

Spare, det er, når man  ikke bruger penge til ting , som ikke er nødvendige.

Sokker til mor eller f eks kødben til os .

Jeg synes nu også, at mor har masser af sokker,så det behøver hun ikke at købe,men vi har slet ingen kødben?????

Så det er vel lidt nødvendigt.

Jeg må nu for resten ikke spise kødben, mens mit sår vokser sammen, for så går det måske i stykker, det sidder jo lige over munden .

Jeg kan nu næsten ikke mærke det . Det klør lidt en gang imellem, men så er det, at jeg ikke må klø igen

Måske skal jeg med til musik i morgen, så hun kan holde øje med mig.

Det gider jeg faktisk ikke, så hvis jeg ikke klør på det i dag, så må jeg gerne blive hjemme .Det vil jeg helst.

Jeg får jo ondt i ørerne af al den musik. Der er 11 mennesker, der spiller på harmonika.

Det er sandelig rigeligt,når mor spiller.

13 april 2015

I dag skal mor spille med banden og det blæser Gilleleje blæst

Det er så sjovt at gå tur, når det blæser sådan

Så blæser min pels hen over hovedet på mig og så kan jeg næsten ikke se , hvor jeg går.

Mor får også hele hovedet fuld af pels/ det hedder hår, når det er på mor.

Måske skal hun snart ned til Havfruen og klippes, for hun ligner mig, lige før hun klipper mig.

I går var der en høne inde i køkkenet

Det var, fordi døren ikke var lukket ude fra hønsegården

Vimmer og mig 'vovvede' og så fløj den op på hylden, hvor mor har en masse ting stående

Så kom mor, men da hun ville tage den ned fra hylden, så blev den bange og så daskede den, så alle tingene faldt ned på gulvet og bagefter daskede den mor lige på håret

Så blev den sat ned i hønsegården .

Så var jeg med mor i hønsehuset for at samle æg.

Vi har sat en ny lås på døren, så mikkel ikke kan komme ind og det er jo helt fint, men da vi skulle sige godnat til hønsene i går aftes, så opdagede vi jo, at blæsten havde lukket døren, så hønsene ikke kunne komme ind og sove.

Vi gik rundt i hønsegården med en lygte, men de var der vist ikke

Her til morgen kom de pludselig frem fra skuret. Der havde de sovet i nat

Pyha, det var da godt, at Mikkel ikke havde været der og spist dem alle sammen .

Når mor kommer hjem fra spil , så skal hun sy en bluse, som hun skal have på i morgen. For da skal hun spille for de gamle på Helsingegården .

Onkel Jacob ringede helt fra Hørsholm for at spørge, hvordan jeg havde det . Det var pænt af ham.

Vi skal sende ham et billede af mig med det fine tørklæde på. Jeg tror slet ikke jeg kan undvære det

Jeg er så stolt af det . Vimmer har ikke noget tørklæde.

Hun er for lille .

14 april 2015

I går aftes tog jeg det der tørklæde af,

jeg blev så varm.

Det måtte jeg også gerne

Jeg skal bare have et nyt på i dag, for mor har lagt det andet til vask,

I dag skal mor spille på Helsingegården sammen med Povl og Birgitte.

Det er først i eftermiddag, men hun går ikke til svømning, fordi hun skal hjælpe Bibi til tandlægen.

Sådan en mor har meget at gøre,

Bib's tænder kan tages ud om aftenen og så kan hun børste dem, mens hun holder dem i hånden

Det er kæmpesmart

Mine sidder fast inde i munden og jeg fik forresten ros af dyrlægen, fordi mine tænder var så fine.

Jeg børster dem sammen med ,mor.

Mors tænder sidder også fast inde i munden . Det var da meget smartere, at kunne tage dem ud, når de skal børstes.!!!

Jeg kan ikke lide tandbørsten, den kradser inde i munden.

I går fik vi lov til at være i udestuen, mens mor var væk. Men tænk, så kom der en mand med en pakke og han puttede den ind ad døren til os. Næh, hvor blev jeg gal i hovedet

Vi gøede begge to og så gik han sin vej

Det er da godt, at vi passer på huset .

Men tænK en gang . Pakken var helt forkert og den skal sendes tilbage

Det er nr to forkerte pakke ,så mor har skrevet til firmaet og sagt, at nu skal de lade være med at sende pakker til os, som vi IKKE HAR BESTILT.

15 april 2015

I morgen er det Lucas fødseldag . Så skal vi hejse flaget , i dag kender vi ikke nogen, som vi kan hejse flaget for .

Så det må vente til i morgen

Men i går kom de små kaninbørn. De ligger inde i den hule, som deres mor har bygget til dem . Og da mor opdagede, at de var lige ved at komme, så kørte hun forbi en butik på vejen hjem fra Helsinge og købte frisk hø fra marken. Så nu dufter der dejligt inde hos kaninmor.

I dag skal vi lave et skilt til hende og sætte flag på, så alle mennesker, der kommer hos os, kan se, at vi har fået kaninbørn.

Jeg elsker de små kaniner og jeg er også rigtig gode venner med den grå kanin. Jeg hopper ind til ham og leger med ham og somme tider, så sover vi til middag sammen .

Nu er mor ved at være færdig med at rydde op i haven

I den uge, der kommer, skulle hun gerne være helt færdig, for nu kommer alt det grønne frem .

Men hun har ondt i den ene fod, så derfor er det svært at gå frem og tilbage med alle de grene .

I baghaven vokser der noget, der hedder skvalderkål. Det kan kaninerne godt lide at spise. Og fra næste uge er det vokset så meget, så mor kan samle det hver dag .

Det er sund kaninmad, men det er også 'mor-mad'.

I dag skal vi have fisk og den fisk skal have skvalderkål rundt om sig, når den skal i ovnen.

Jeg vil ikke spise skvalderkål. Jeg spytter det ud eller spiser rundt om, hvis hun lægger det på min tallerken.

Jeg er kræsen.

Mor køber gnavepinde til os. Det er sådan nogle lysebrune nogen, som smager godt.

Men somme tider så køber hun dem et forkert sted. Så ligner de dem, som jeg godt kan lide, men de lugter ikke rigtigt.

Så glor jeg bare på mor, når hun prøver at give mig e'n . Somme tider spytter jeg dem også ud på gulvet, hvis det er en forkert .

Så siger mor, at jeg er kræsen.

16 april 2015

I dag er det dronningens fødselsdag

HURRA HURRA HURRA

Der kommer masser på fjernsyn. Det får lov til at være tændt hele dagen

Der kommer sikkert heste og dem kan jeg godt lide at se på. Så sidder der soldater på ryggen af dem

Jeg har set heste rigtigt ovre hos Bedstemor Ann

De er kæmpestore, men bare jeg bliver inde i bilen, så er de ikke farlige----tror jeg

Men hvis det bliver for farligt, så kan jeg bare gå et andet sted hen

Mor har fortalt om en hund, som var blevet sparket af en hest og fordi hesten har så store poter, så kom den til at sparke alle tænderne ud af munden på hunden .

Det må have gjort ondt.Uha, og så kunne den ikke spise kødben mere

Tænk en gang, i går troede vi, at det var Lucas fødselsdag, men det var det slet ikke

det er først den 16 maj

Mor havde skrevet forkert på kalenderen

Det er først dronningens tur.

Lucas bliver altså ikke 75 år. Ih altså. Sikken noget kludder.

Men vi skal hejse flaget for dronningen

Det blæser meget i dag, så måske skal vi have det kæmpestore flag sat op på flagstangen

Det lille flag blev vådt den anden dag, så det hænger til tørre i udestuen

I går spillede mor musik for flaget på centret. Det var, fordi nu er den udendørs plads åbnet.

Så mor spillede og alle damerne og herrerne skulle synge en sang, der hedder: der er ingenting, der maner

Men de sang slet ikke, så mor måtte synge for dem helt alene, mens flaget blev hejst

Så klappede de alle sammen bagefter.

Da hun så kom hjem, så havde hun ondt i fødderne, fordi hun havde stået op med den tunge harmonika på maven. Men i dag er det næsten gået væk.

17 april 2015

Så er dronningens fødselsdag forbi.

Det var også en masse fødselsdag, hun havde.Hele dagen viste de fjernsyn, men vi så altså ikke ret meget, for vi havde en masse at lave.

Mor kørte ud til Hans og hjalp ham med at spille musikken til "the sound of music", fordi det skal Harmonikabanden spille snart til koncert.

Koncert,det er, når en masse mennesker kommer og synger med, mens hele harmonikabanden spiller.

Det er svært for Hans, når han ikke kender melodierne .Mor var også ude i hans drivhus og se alle hans tomatplanter, som var gået ud .

Det var vist fordi, han havde brugt noget forkert jord.

Det var synd for Hans, han plejer at give mor tomatplanter, men det bliver der vist ikke noget af i år.

I dag skinner solen og mor vil arbejde i haven.

Hun skal også på lossepladsen og køre sammen med Mads Muko's far efter hø og halm.

Men hun er ikke ret længe væk

Nu er mit sår snart helt færdigt.

Det har faktisk ikke været særlig slemt. Kun de første dage, hvor jeg syntes ,at det var væmmeligt og så den allerførste dag, hvor jeg havde en lampeskærm på. Det var vildt underligt ,men den fik jeg heldigvis også af ,da jeg kom hjem.

Så fik jeg istedet for et af mors tørklæder om halsen

Det har jeg heller ikke mere

Forresten så besøgte mor Bedstemor Ann i går og snakkede med den søde pige,som bor deroppe.

Så nu får vi kyllinger og ællinger igen i år.

Vi skal først lige gøre parat til dem

De skal stå i et bur under varmelampen inde hos mor ved computeren ligesom sidste år.

De kan ikke være i hønsehuset. Det er de alt for små til.

De har sådan et bur med sider af glas og så en stor rød lampe, der hænger oppe i loftet, som holder dem varme.

Det er, fordi de ikke har nogen mor, der kan varme dem, de er jo blevet til i en varmemaskinen. Vores er gået istykker, men Bedstemor Ann har e'n, så hun skal lave dem til os,

Ællingerne skal jo blive til juleænder, men først til jul.De ved det ikke og de er vist også ligeglade, for sådan er det for ænder.

Fru Havfruen har allerede bestilt to juleænder til jul.Men det er der lææææænge til.

Det skal først blive sommer og efter år og så vinter----så bliver det jul.

Jeg elsker jul. Så er der sne og vi hygger inde i stuen .

Lige nu hedder det forår og alle bladene er ved at komme på buskene og træerne .

I går blev de sidste træer fældet ude i haven, så nu skal mor lave nogen af dem til flis og resten skal ryddes op.

Så er haven parat til sommer.

Der er masser af skvalderkål og det er godt til kaninerne og til hønsene og til mor. Mor elsker skvalderkål. Hun siger, at hun vil spise det hele sommeren hver dag .

Det må hun også godt,bare hun ikke tror, at jeg vil spise det, for det vil jeg ikke .Vimmer prøvede i går sammen med fisken,men hun spyttede det ud på gulvet og så lod hun, som om hun var ved at kaste op, for at vise mor, at det kunne hun ikke lide.

det er til høns og kaniner og mor ,men

Det er bestemt ikke for hunde.

18 april 2015

Altså, hvor har jeg sovet dårligt i nat.

Vimmer drømte og hun spjættede med benene og sagde lyde, så både mor og mig, vi vågnede hele tiden

Til sidst så byttede jeg plads med Vimmer, så hun kom til at ligge tæt op ad mor.

Så var hun ikke bange mere og faldt i søvn.

Nu er klokken 7 og mor er stået op

solen skinner og i dag eller i morgen skal der hentes gasflasker til kakkelovnen .

I går kom Jan, det er Mads Muko's far, med hjem og han bar alt det grenaffald over på den store bunke, så mor kunne lave flis af det allersidste af grenene

Nu er der snart færdigt i haven.

I dag skal hækken og det grønne udenfor hækken gøres færdigt.

Det er ærgerligt, at vi ikke kan være med til det, men det er, fordi Vimmer render væk, hvis hun kommer ud på gaden

Så skal hun have  snor på og det er dumt.

Hun er ellers blevet helt flink til at komme

i forgårs, da lod mor os gå uden at holde fast i vores snor og så spænede vi op på marken. Men så lige da mor kom og kaldte på os, så kom vi springende begge to.

Næh, hvor blev hun fjollet

Hun klappede og kyssede og og sagde hele tiden

:"ih, hvor er I dygtige".

Forresten hjar vi fået nye gå-snore og så skal en masse af de gamle snore smides væk. Både den grønne og den røde gå-snor skal i vaskemaskinen og resten skal bare på lossepladsen.

De nye snore er 'yoyo' snore.

Det betyder, at de ruller ind og ud i stedet for at vikle sig rundt om benene

Det er rart.

Mor siger, at det også er rart for hende. Der er kun en ting i vejen og det er ,at så skal hun holde en snor i hver hånd og så mangler hun en hånd til at samle prutter op med eller til at pudse næse, eller hvad hun nu skal.

Man skal lige vænne sig til det .

Det er næsten som om man ikke har snor på, men det har man og mor kalder en gang imellem på os, og så skal man komme springende med det samme

Det er VImmer faktisk smaddergo' til.

Jeg tager den lidt mere med ro, for jeg ved jo, at det er bare for at se, om vi kommer, det er ikke fordi hun vil noget rigtigt.

Somme tider så lader jeg bare som om jeg ikke har hørt hende, men så hiver hun mig i ørerne, når jeg så kommer luntende og det hader jeg. 

19 april 2015

Mor var i teatret med Bente i går aftes og vi skulle passe huset.

Det plejer ar være nemt nok, men i går 'gokkede' hønsene en hel masse og jeg løb frem og tilbage på broen, men jeg kunne ikke komme ind til dem

Jeg ville ønske, at mor havde været hjemme, så hun kunne fortælle mig, hvad det var det skete

Hanen er jo blevet en engel, så det var ikke, fordi han var fræk.

Så plejer hønsene nemlig at larme .Men han var der ikke, så der måtte være noget andet, der var galt.

Da det så¨blev mørkt, så kom mor endeligt.

Jeg prøvede at fortælle hende om larmen, men det blev jo bare til det sædvanlige vov vov.

Mor havde været til teatret til noget, som hed 'Tove Tove Tove.'

Det handlede vist om en dame, som skrev vers og bøger.

Mor gik med os over i høndehuset,, men nu var hønsene faldet i søvn og de var der alle sammen.

Da vi så kom over i stuen igen, så var jeg nødt til at fortælle, at jeg havde væltet en bøtte med maling i udestuen.
Låget var gået af og der var maling på gulvet

masser af maling!

Mor tog det bare væk med en skraber og så smed hun dåsen ud.

Mens hun gjorde det, så fortalte hun, at hun havde set ræven løbe væk, da hun kørte ind på garagepladsen med bilen.

Så har det været ham, der var her og prøvet at få fat i hønsene

Men han turde nok ikke, fordi vi 'vovvede' sådan .

Så blev jeg stolt.

Jeg havde virkelig passet på huset ( selv om jeg ikke vidste,  Hvad det       var , jeg 'vovvede' af)

Pyha'

Det  var  da godt,at han ikke kunne komme ind til vores høns

Jeg kan godt lide dem .

Der er heller ikke så mange, kun  6, men

de er rigtig flinke og de hakker ikke . Det  var  hanen,  der somme tider fik hønsene til at skrige ,men nu han er væk.

I går syede mor på en masse ting,som var gået i stykker.

Hun sagde,at hendes tøj var umoderne .

Svært ord

Det betyder vist,at bukserne ser forkert ud, fordi de er gamle

Mor har en maskine,som syr og hun syede búkserne sådan,at de  ser ud ,

som om de lige var købt.

I sidste uge tog hun forårsbukserne frem og hun syntes slet ikke,de var pæne mere,fordi de havde sådan nogle store ben.

men nu er de lavet om.

Nu hedder det MODERNE og mor er glad for dem.

Det er da godt,at min pels ikke skal sys moderne

men både mig og Vimmer skal have klippet pandekrøllerne i dag.

de vokser ned i øjnene,så man kun kan se det halve af alting.

Jeg bryder mig ikke om at blive klippet i ansigtet, men når det først er gjort,så er det dejligt

Hun har lovet at lade min hale være,for   den er så smuk,synes jeg

sådan langhåret.

Den kan blæse i vinden .Det kan mine ører også.Dem er jeg stolt af-og jeg kan godt høre alligevel.

20-21 april 2015

Sikke noget

 

I går havde mor så travlt, at hun ikke fik nået at skrive min dagbog. Og jeg har endda noget at fortælle-

Der er en mus i mit hus.

Jeg kan høre den og i mors skuffe med papirservietter ligger der små museprutter.

Der må ikke være mus i køkkenet, så mor har tømt skufferne og vasket dem af, men hun fandt ikke musen.

Så nu har jeg påtaget mig arbejdet .

Jeg snuser og snøfter og skraber og i går aftes, da vi skulle i seng, så blev jeg ude i køkkenet i mørket og ventede på, at musen skulle komme frem .

Men det gjorde den ikke og så kaldte mor på mig, fordi vi skulle sove.

Æv

jeg havde ellers glædet mig til at løbe ind til mor i sengen med musen ( hvis jeg ellers havde fanget den )

Jeg prøver igen i dag .

I dag er det svømmedag, men nu er Kirsten syg igen og ked af det, så mor vil køre ned for at trøste hende, Kirsten har været meget syg i denne her uge og hun har været på hospitalet og til lægen mange gange. Det er synd for hende

Så skal mor ptøve at trøste hende

Mor er ikke syg. Hun var det i vinter, men nu er det forbi

Hun er helt rask.

Jeg er heller ikke syg mere. Mit sår er næsten væk og det klør slet ikke mere .Jeg er glad for, at det er blevet lavet. Det var ikke så sjovt i starten, men pyt med det .

I går mødte vi en stor hund, som havde sådan en bule på halsen

Dens hale var helt inde mellem benene på den, fordi den var ked af det .

 Den skulle bare vide, hvor rart det bliver, når bulen er væk.

Nu er haven snart fin og færdig. Der er et lille haveskur nede ved lågen. Der står grillen ,men mor vil tage skuret væk ,fordi det er blevet helt skævt.

Så skal grillen stå i det store skur. Det er vist også en meget bedre plads.Og så bliver der jo mere græs og planter dernede.

Der er et til skur, som er blevet helt skævt. Det skal vist bare laves. Så denne gang skal traileren fyldes med gamle brædder, som vi ikke skal bruge mere .

Mor siger, at nu kan bilen snart finde vejen til lossepladsen helt alene.

Men det er vist vrøvl. For biler kan ikke køre alene uden at mennesker styrer dem.

Det er nok bare, noget hun siger, fordi hun mener, at hun har været på lossepladsen mange mange gange .

22 april 2015

22 april 2015

I dag er det ikke Pernilles fødselsdag mere

Det var kun i går

Mor snakkede med hende i telefonen i går og sagde tillykke

Det gør man, når der er nogen, der har fødselsdag

I går aftes fik vi rigtige kødben.

Det er første gang siden jeg er blevet opereret og det gjorde slet ikke ondt i min mund. Nu er det snart helt forsvundet.

Dyrlægedamen har syet mig i ansigtet, men det er ikke gået væk endnu.

Det skal gå væk af sig selv, sagde hun. Det må det godt snart, for det klør en lille smule. Altså ikke så meget, men jeg kan godt mærke det en gang imellem. Så prøver jeg at klø på det med en pote, men lige med det samme, så siger mor: ”hold op med det”, eller får du lampeskærmen på igen!

Så kan I tro, at jeg holder op lige med det samme.

Den der lampeskærm, den var væmmelig.

Jeg har ikke haft den på ret meget.

Mor vil bruge den i drivhuset, når hun planter salat. Så skal salaten vokse inde under lampeskærmen.

Hun må gerne bruge den til det. Jeg vil aldrig have sådan en på mere.

Jeg har ikke fundet musen endnu

Jeg tror, at den er løbet ud på broen og har gemt sig derude.

Jeg syntes, at jeg hørte den derude i går.

Det er fordi, når det er varmt, så står alle vores døre åbne og så kan det være, at musen bare var inde i køkkenet for at se om der var noget mad, den kunne spise

Så spiste den lidt af en papirserviet og så fik den ondt i maven og løb ud igen. Det tror jeg

Men jeg skal nok finde den. Jeg gi’r ikke op.

Vimmer er med, men hun larmer sådan og så løber musen væk og det kan Vimmer slet ikke forstå. Så piver hun og prøver et nyt sted.

Det er bedst, når hun sover og jeg kan gøre det alene .

Nu er græsset ved at vokse op og alle steder, hvor vi går tur, er der dejligt grønt græs.

Så ruller vi.

Hvis Vimmer starter, så gør jeg det også og hvis det er mig, der starter, så aber Vimmer efter

Det ser nok en smule fjollet ud, sådan to hunde, som ruller rundt i græsset, men det er så dejligt,

Græsset dufter og man bliver hel fuld af det i pelsen

Så skal man ganske vist børstes, når man kommer hjem, men det gør ikke noget, for det er så ’forårs-dejligt’.

23 april 2015

I går ville computeren pludselig ikke snakke med mor. I dag vil den vist godt.

Det er, fordi mor har ordnet alle ledningerne. Måske var det mig og Vimmer , der havde lavet uorden i dem, fordi vi leder efter den der mus.

I går ledte jeg i musikstuen og jeg tømte en hel hylde med noder, som jeg hev ud på gulvet for at finde den

Men jeg fandt den ikke

Jeg bliver bare ved.

Tænk, den dag hvor jeg kan komme og forære mor den der mus. Hun bliver sikkert meget glad,

Og jeg vil gerne gøre mor glad.

Så får man mange kæl.

Da mor kom hjem fra Helsingegården i går, så skulle vi hygge i solen på terrassen

Det gør vi hver dag, når det er solskin.

Det er sådan en sommer- og forårs-ting.

Enten ligger jeg på mor, som soler sig i den grønne stol eller også så lægger jeg mig på de varme brædder.

Det er næsten lige så lækkert, som at ligge hos mor.

Vimmer futter rundt alle vegne, men hun kan ikke ligge stille ret længe af gangen

Så er hun oppe og så er hun nede .

Jeg bliver somme tider sur på hende.Der er sådan en uro, når hun kommer. Og hvis hun vil ligge oppe hos mor, så springer hun bare lige op i hovedet på mig. Så vrider og vender hun sig, indtil hun synes, at hun ligger godt. Så slikker hun mor í hovedet og så klør mor hende på maven og siger at hun er sød.!

Så er det, at jeg  bliver sur og hopper ned

Hun er bare for meget

Men et øjeblik efter, så hopper hun ned igen og så kan jeg få lov til at slappe af hos mor.

Hvad ville du sige til, at der pludselig kom en lille hund hoppende op lige i hovedet på dig.??

Det er slet ikke rart

.Mor finder sig i det hele. Men hvis Vimmer skubber mig helt væk, så hiver hun Vimmer i ørerne og siger :"FY, det er Pjevs's plads.Ned med dig"

og så sætter hun Vimmer ned på brædderne .

Ha.Så er vi to mod en.

24 april 2015

I dag er det 4 måneder, siden at det var jul.

Jeg elsker jul. Så er træerne inde i stuen og man kan gå og dufte til dem .

Man må ikke tisse på dem, det er de ikke til, men man må dufte og røre ved dem og gemme sig inde under dem og lade, som om man er ude i skoven

Det er så dejligt

og hele huset dufter af skov.

Så er det somme tider snevejr og det er mærkelig mørkt udenfor, også om dagen det meste af tiden .

Så leger vi indendørs og mor spiller og synger sange sammen med os.

Jeg elsker jul

Men nu er det rigtig forår.

Der er blomster og grønne blade på træerne og man kan ligge på de varme brædder og nyde solen eller man kan sove i de nye lænestole i udestuen. Mor har lagt et tæppe i sofaen, så man ikke kommer til at gøre puderne alt for snavsede .

I går tog mor alle de der træfliser af og vaskede dem i køkkenvasken

Så har de stået til tørre i nat alle vegne og i dag skal de så lægges på under bordet i udestuen

Det kommer til at se pænt ud .

Traileren er fyldt med grene og blade fra hækken, for nu er den helt færdig og græsset er slået. Der mangler kun at skrabe jord væk fra vejen.

Det er noget skraldemanden har hevet ud, når han kommer om onsdagen.

I haven mangler kun at rive flis hen til de steder, hvor det skal ligge og så er haven færdig.

Jeg var med mor på havearbejde i går. Uden snor, for jeg løber ikke min vej

Vimmer blev hjemme .Hun sov og hun opdagede slet ikke, at jeg var væk.

Jeg elsker at have mor for mig selv

Ordet hedder LUKSUS

Det betyder, at man har det så rart, at man bliver helt varm indeni.Det blev jeg i går. LUKSUS!

Jeg synes ,at jeg har lært mange nye ord i den sidste tid. Dette her ord er dejligt og jeg kan næsten sige det selv.Man skal ikke vride munden ret meget, før det lyder rigtigt.

I starten, da jeg prøvede at sige det, lød det nu næsten som miaww, men det gør det ikke mere ----synes jeg

Når jeg siger det, så sidder VImmer og glor på mig. Hun forstår ikke, hvad jeg siger

Hun er jo så lille

25 april 2015

Nu har vi snart brugt denne her måned op.

Det har på en måde været en dum måned, fordi jeg har haft den bule, men det har også været en god måned, fordi den er taget væk

Da det først var overstået, så tænkte jeg egentlig ikke mere på den .

Jeg har det mægtig fint, så I behøver ikke at være bekymrede for mig .

I går 'gik der forår' i den anden fru kanin. I skulle bare have set hende

Hun rev en masse pels af sig selv, der var faktisk pels over hele buret og så løb hun rundt med en masse hø og halm i munden .

Mor gav hende mere hø at lege med og  hun puttede det hele hen i det ene hjørne og senere på dagen, så fødte hun en masse små kaninbørn.

Mor siger, at de skal hedde Jesus alle sammen, for de har ikke nogen far og det er helt forkert at få børn uden at have en far

Hvis hun skulle have gjort det rigtig, så skulle hun have fået babyer den 14 april, for det gjorde den anden kanin og hun var til selskab med hankaninen Frederik samtidigt.

Dette her kan ikke passe, siger mor . Men der er en hel håndfuld små Jesus børn i buret og i dag skal vi lave en seddel, hvor det står på.

Så nu har vi masser af forårs-kaniner,

Else har bier. Dem er der vist mange flere af, men de drikker jo heller ikke mælk hos deres mor. De spiser blomsterstøv og bor i en trækasse. Deres mor hedder en dronning og hun har mange tjenere, som både passer hende og de små unger .

Måske vi skal se billede af Elses bier.

Jeg vil ikke røre dem, for de stikker.

Mads Muko's far har også bier og de kommer farende ud af kassen og flyver rundt om hovedet på mig, hvis jeg kommer for nær til dem .

De første små kanin-unger er ved at få øjne og deres mor har åbnet for bunken af hø og halm, så de små må gerne kravle ud og se sig om med deres nye øjne, hvis de har lyst til det

Jeg har ikke set dem endnu kravle ud ,men når de gør det, så bliver vi løftet op, så vi kan de dem.

Mor har vist mig en af dem .

Hun tog den ud af høbunken og så fik vi lov til at slikke den .

Den sov vist, for den åbnede ikke øjnene og sagde goddag til os. Den sagde heller ikke noget.

Den lignede lidt den mus, som jeg ikke har fanget endnu ,men det var altså en kanin-baby.

Det kan man se på ørerne og på den tykke mave.

Det kan somme tider være svært at finde ud af, hvad man må og hvad man ikke må.

Når jeg fanger den mus og giver den til mor. Så får jeg ros og kys og kram ,men hvis jeg så meget som rører kaninungerne, så hiver hun mig i ørerne og skælder ud.

Det kan være svært at forstå en gang imellem .

Ude i musikgården er der en lille bitte fugl, der har bygget rede inde i tovrullen, som mor har hængt op. Det er en rede, der er lavet af mos fra græsplænen.

Der skal 'fru fugl' lave unger ud af de æg, som hun har lagt i reden. Dem må man heller ikke røre. Ungerne er ikke kommet endnu.

Man skal være stille, når man går derude, eller bliver den lille fugl bange og flyver væk fra sine æg.

Det bliver sjovt, når ungerne kommer. De er sikkert bittesmå.

Jeg får helt lyst til at få babyer selv,men jeg ved ikke, hvordan man gør????

Der er så meget, en lille hund ikke ved.

26 april 2015

I går var vi begge to i haven med mor. Jeg havde ikke snor på, for jeg er ikke så dum som Vimmer----troede vi .

Vimmer havde snor på, for hun er dum og løber væk. Hun løber oveni købet op til naboen og gø'r af ham og det må hun ikke, for så bliver han sur og står og råber oppe fra sin have og over til mor: "Kan du så holde den hund hjemme .

Den prutter på vores græsplæne" og så må mor sige undskyld, fordi det lille fjols er så dum

Så nu får Vimmer snor på, når vi er i haven

Det er ikke særlig smart, for hun snor sig rundt om træer og buske og sidder fast hele tiden og så må mor kludre hende ud igen . Men sådan er det, når man løber væk.

Jeg tog lige en tur ud på vejen,( det var noget ,som jeg kom til) men så kaldte mor rigtig skrapt .

:"Kom herind,MED  DET SAMME"

I dag skal jeg hjælpe med at sætte et ekstra brædt på lågen, så man ikke kommer til at løbe ud den vej.

Nu er der noget så fint i haven. Mor er bomstærk, siger hun og det tror jeg på.

Hun flyttede det lille skur, hvor grillen står. Sådan bare helt af sig selv. !

Det troede jeg ikke, at hun kunne .

Jeg blev godt nok forskrækket, da det der skur pludselig flyttede sig

Nu står det nede ved lågen og plæneklipperen skal bo i det .

Så skal grillen stå i garagen.

'Til slut så rev hun en masse blade og grene sammen , så nu er forhaven færdig .

I dag skal alle de planter, som hun købte i går, plantes ud i vores køkkenhave.

Der er både salat og krydderurter og blomster og der er også blomsterfrø, som skal blive til blomster en gang.

De hedder morgenfruer. Mor elsker morgenfruer og de skal altid gro i vores have, siger hun.Hvert eneste år

Der er sat en kæmpehøj låge op ind til køkkenhaven, så nu kan hønsene ikke komme derind og ødelægge noget .

Sidste år havde vi friske grøntsager derude, lige til det blev frostvejr.

Jeg kan ikke lide grøntsager  Jeg spytter dem ud på gulvet, hvis de er i min mad ,men så river mor dem på en slags køkkenmaskine, som hun ellers bruger til ost og så er jeg nødt til at spise dem, hvis jeg vil have maden ,der er nedenunder.

Det er et tarveligt triks,synes jeg .

Vimmer kan heller ikke lide dem .

Mor spiser grøntsager hver dag og hun spiser æbler og pærer og appelsiner.

BVADR, det er ikke noget for en lille hund.

Kaninerne kan godt lide det grønne og de elsker gulerødder.

Mor har en hel spand fuld af gulerødder til kaninerne

I baghaven gror der en grøn plante, som hedder skvalderkål. Der er en hel mark fuld af dem

Mor går derom hver dag med en spand og plukker skvalderkål. Kaninerne bliver store og stærke af at spise det og mor bruger det også, når hun laver mad.

Sommetider putter hun fisk fra havnen ind i bladene og så kommer det hele i ovnen og bliver til middagsmad.

I dag skal vi bage boller og så kommer hun skvalderkål ind i bollerne

Det er noget pjat, synes jeg, men mor siger, at det er sundt

 JEG SYNES, AT ET STORT GNAVEBEN ER MEGET SUNDERE1!!

27 april 2015

Vi var bare så snavsede, så vi slet ikke måtte komme ind i huset, før vi var blevet tørret alle vegne

Mor var altså også snavset og hun gik lige over i badeværelset og der tog hun alt tøjet af og puttede det i vaskemaskinen .

Altså ikke telefonen!!

Den tog hun ud af lommen og tog den med over i huset,den kan ikke tåle at blive vasket

Den var nu heller ikke mudret, for den havde jo ligget langt nede i lommen.

Hele eftermiddagen var vi i hønsegården .

Alle de planter, som mor havde købt, de skulle jo plantes. Vi fik nu ikke plantet dem alle sammen, men en masse af dem blev gravet ned.

Imens så futtede Vimmer og mig rundt sammen med hønsene ude i hønsegården og der var smaddermudret

Hønsene skraber i mudderet og Vimmer gravede et kæmpehul sammen med dem .

Hver gang der kom en orm, så kom hønsene farende for at se, hvem der kom først til at spise den

Bvadr, det er ulækkert

Godt det ikke er mig, der spiser orm.

Jeg gravede ikke huller, men alligevel blev jeg mudret

Jeg var også inde i drivhuset, mens mor plantede .

Der var både 'madplanter' og det var også 'blomsterplanter'.

Det var ikke alle planterne, der kom i jorden, for så begyndte det for alvor at regne og så ville vi alle sammen ind i tørvejr.

Vi må plante resten i dag .

Der mangler nu at blive købt  nogle planter

Der mangler tomatplanter og der mangler også en duft-geranium.Den, siger mor, at man skal putte i ørerne, hvis man altså har ondt i dem.

Jeg skal altså ikke have en plante i ørerne

Ikke tale om. Jeg ville jo blive til grin for alle dem, vi møder

Hundene vil vælte rundt af grin og så vil menneskerne siger:

"Hvorfor har den lille hund dog planter i ørerne?" og så skal mor forklare, mens jeg står og skammer mig.

Hun kan selv proppe planter i ørerne, kan hun, og så selv prøve ,hvordan det er, når men bliver grinet af

Vimmer kan få det ---ikke mig.

Tomatplanterne er ikke købt endnu, for de sidste par år har vi fået nogle af Hans,som er vældig dygtig til selv at lave planter, men i år er hans planter syge og går ud,fordi hans har købt noget forkert jord , så vi får nok ikke nogle fra ham i år.

Tomater dufter så dejligt.

Jeg kan ikke lide at spise dem ,men en tur i drivhuset om sommeren og dufte til alle planterne og særlig tomatplanterne

Så bliver det ikke bedre

I dag skal mor hente Bibi på Bakkebo ,fordi mor har lovet, at hun skal med ,når mor skal spille klaver til koncert i Helsinge .

Bagefter skal hun køre Bibi hjem.

Det er noget nyt, at mor skal spille klaver sammen med Banden, som spiller Harmonika. De andre synes, at det lyder godt.

I morgen skal vi susende tidligt op. Der er en familie, som har sølvbryllup i Fredensborg og mor skal spille for dem sammen med Povl. Men det er kl 7.15 om morgenen !!!.

Så hun må køre tidligt, men hun kommer lige hjem bagefter.

Men så er den dag  ikke slut, for så skal hun spille klaver inde i byen . Altså København. Det hedder vist Frederiksberg.

Så kører hun sammen med Povl igen.Det er vist i et hus, der ligger ved siden af en kirke.

Så er den dag også slut.

Resten af ugen skal hun vist ikke spille . Kun med Hans og det er på torsdag.

28 april 2015

Så nu har mor spillet til sølvbryllup i Fredensborg og hun er hjemme igen

Klokken er kun 9.30, men når mor har spist og vi har fået morgenmad, så skal vi sove til middag, for i morges var vi oppe kl 5.

Så nu skal vi sove, for mor skal være hos Povl kl 12.30 og så skal de til Frederiksberg for at spille .

Mor har lige taget en ekstra trøje på, for hun er blevet kold af at spille udendørs i morges.

Der var frost på græsset nede ved den store skov, så det var rigtig koldt.

Stakkels mor.

I dag skal vi ellers bare hygge,, har hun lovet. Når hun kommer hjem, så skal vi have kødmad og tænde lys og måske læser mor højt af sin bog.

Det er nu meget svært for der er ingen billeder, det er kun mor, der snakker.

Somme tider så falder jeg i søvn.

Så vil jeg hellere se fjernsyn.

I går så jeg en lille bitte hund, der var blevet væk fra sin mor og så kom den på dyrehospitalet, hvor de passede rigtig godt på den og så blev den glad igen. 

Det var ligesom, da jeg var på dyrehospitalet. Det var mærkeligt og jeg var lidt bange, men så sov jeg og nu er jeg rask igen.

29 april 2015

 

Jubiii

I dag holder mor fri og vi skal være sammen med hende hele dagen.

Det bliver dejligt

Måske skal hun bare en tur på apoteket for Bibi, men så kan det være, at vi får lov til at køre med og sidde og kikke i bilen. Der er mange ting at se på og måske får vi Bibi’ s kat at se

Den hedder hr Olsen og Bibi er meget glad for den

Den får rejer at spise og hun tænker på den hele tiden

Når mor er på tur med Bibi, så siger hun ” Nu skal jeg snart hjem til hr Olsen”

Måske hun holder lige så meget af Olsen, som mor holder af os. Så er det meget.

Vi har fået loppe-dryp i nakken.Det var i går

Det hader jeg

Det er koldt og vådt og man skal sidde stille

Vimmer fik først

De sad inde i sengen

Mor dryppede og Vimmer slikkede mor i ansigtet

Tænk, at hun gider

Imens så kravlede jeg ind i skabet derinde

Men mor havde set mig, for da hun var færdig med Vimmer, så kaldte hun på mig

Men jeg kom bare ikke, for jeg ville ikke

Så stak hun hovedet ind i skabet og sagde skrapt *kom så ud* men jeg kravlede bare helt ind ovenpå hendes sko.

SÅ HEV HUN MIG BARE UD I HALEN!!

Uh, hvor var det pinligt

Så dryppede hun mig

Æv

Jeg trænger også til et bad, men det skal vare nogle dage, fordi jeg lige er blevet dryppet-

Så slipper jeg da for det.

Jeg bliver så snavset, fordi jeg ruller, når vi er ude at gå.

Vi gør det begge to

Sådan ’rulle rulle rulle’

Rundt i græsset og vride og vende sig-

Så bliver man fuld af blade og græs og jord

Det er dejligt—og sjovt

Men så venter badet jo bare senere.

Men----Når jeg har været i bad, så ruller jeg bare igen

Æv bæv

Somme tider er jeg lige så uartig som Vimmer

Jeg tør godt.!!!!

30 april 2015

Så, nu er april måned brugt op.

Der er noget, der hedder aprilsvejr.

Det er sådan noget særligt.

Det var det i går

Først så skinnede solen , så regnede det , så skinnede solen igen og der var helt blå himmel og så kom der nogle små iskugler over det hele og til sidst blev der blå himmel igen

Så hedder det aprilsvejr.

Vi var ude at gå, da der var iskugler.

Det var ikke farligt, men mere mærkeligt.

Det var ikke sne, for det er jo ikke vinter

Det var små bitte iskugler.

Aprilsvejr.

 I morgen hedder det maj måned

Det kan mor en sang om. 'Kom maj, du søde milde' hedder den

Så kommer der måske ikke iskugler i den måned.

Vi var med mor på lossepladsen i går.

Det er et underligt sted

Alle vegne er der mennesker,der smider ting væk.

Mor smed alle de grene fra hækken væk og så smed hun en masse papkasser væk .

De skulle i en stor maskine .Når kasserne var kommet derop, så tyggede maskinen dem, så de blev helt flade.

Det var vist en farlig maskine.

Til sidst så var der et stort huL, hvor man bare kunne smide ting ned.

Det gjorde vi også

Tilsidst så var hængeren helt fuld og så kom det allermest mærkelige

Mor gravede i en stor bunke jord og så kom det op på hængeren og så tog vi det med hjem

Det måtte man godt

Det er sådan en slags bytte leg

Når man har givet en hel masse, så må man få jord med hjem.

Vi skal have al den jord op til drivhuset .

Pust

Først skal det puttes op i poser

Så skal det op til udestuen og igennem huset og så skal det ud i hønsegården, for der er drivhuset.

Mor siger, at hun vil ikke putte ret meget jord i de der poser.Så bliver de ikke så tunge at bære

Bagefter kørte vi til skolen, hvor planterne gror og der købte mor tomatplanter og blomster.

De skal også i drivhuset, altså , de fleste af planterne

Nogle af dem skal i udestuen .

Så er haven snart færdig.

Det var en lang tur at køre, så da vi kom hjem, så tog vi lige en 'morfar' i solen på terrassen . Men så kom det der isvejr igen og så vågnede vi.

PS: Ved I hvad en hænger er???

Den hedder også en trailer. Det er sådan en kasse på hjul, som kører bagefter bilen,når mor altså sætter den fast.

Så kan man have en masse ting i den,  grene og jord og hø og halm og al den slags ting.

Det er mægtig smart.

Først så gøede jeg af den, fordi den løb efter bilen ,men nu ved jeg godt hvordan det er .

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden