september 2014

Sikken en masse mennesker i går, jeg er helt øm i ørerne endnu

Det var rigtig sjovt og vi var rigtig artige.Bortset fra, at Vimmer tissede på gulvet.

Det var, fordi hun ville vise, at det var hende ,som boede her

Det var pinligt, for alle menneskerne vidste jo ikke, at man gjorde sådan .

Mor forklarede det, men jeg er ikke sikker på, at de forstod det .

I dag skal de spille *Nordsjælland rundt* sammen med Banden og Bibi skal med.

Det er i Helsinge på centret

Hun skal vist  også købe grøn maling til døren ind til Hønsehuset og til badeværelset.

Det er den der nye butik, som hedder LIDL, der har den maling.Butikken ligger i Helsinge .Så er det jo smart at gøre det på den samme tid-

I dag har vi vendt et nyt blad i vores kalender.

Mor siger, at det er verdens bedste kalender, for der er et billede af Sandra på alle siderne.Dette her billede har vi ikke set før,for vi kikker ikke.

Det er et billede af Sandra og hendes far, som kører i en bil, som er zebrastribet. Bag ved er der nogle *rigtige for alvor* zebraer. Måske det er fra en zoologisk have.

Sandra vinker til os og hendes far gaber, som om han vil sige noget.

I går så vi film på fjernsynet fra noget, som hedder Afrika. Der var masser af dyr i den film. Jeg gad ikke at gø af dem,Vimmer gøede en gang imellem, men ellers så kikkede vi bare på det .

Vi så en elefant .Det er et kæmpe dyr med en lang næse. VI så også små aber.De er søde og en stor farlig abe.

Og en bil, som kørte forkert og den var lige ved at faldre ned.

Men til sidst så blev det hele godt.

Man sover godt om natten, når man har oplevet så mange ting.

jeg vågnede dog en gang i nat ,fordi Vimmer drømte.

Hun lå og pivede.

Måske hun drømte om alle dyrene .

Så måtte mor tage hende op og trøste hende og kysse hende på snuden.

Altså VImmer.

 

 

2 september 2014

Nu maler vi i stuen.Den store bjælke skal være brun ,så derfor måtte alle møblerne flyttes væk igen,igen og glasvæggen skulle væk og så kravlede mor rundt på stigen for at male oppe under loftet.

Det var da hun kom hjem fra banden og spilleriet.

Bagefter malede hun dørene grønne ind til toilettet og hønsehuset.Det blev altså ikke helt færdigt

Det skal hun gøre i dag,Men i går aftes var det svært at lægge høns i seng ,for håndtaget var skruet af døren og malingen var våd.

I nat har der lagt sig rimfrost på bladene oppe over broen, så tørrer malingen heller ikke ,så det er i allersidste øjeblik, at mor maler udendørs. Det er ellers en rigtig flot grøn farve

Malingen er købt i LIDL ,som mor synes, er en dejlig butik.Der vil hun nok handle fremover, når hun alligevel har været i Helsinge .Hun købte også en varmepude til at lægge på skulderen ,når hun er øm i nakken

Den ligger nede i bilen endnu

Harmonikaen ligger også dernede og det er ikke så godt, når det har været så koldt.Det kan den slet ikke tåle.

Og når mor så spænder den på , så er det ligesom at få en isklump på maven.

I dag skal hun spille med Børge fra Saltrup.

Det plejer at være onsdag, men denne gang bliver det altså tirsdag .

I går aftes rendte VImmer og mig hele tiden ud i udestuen og stod ved døren og knurrede .

Der var helt bestemt en ræv dernede, så i dag skal vi lukke hullet nede under garagen , så flytter den måske .

Vi vil ikke have, at den spiser vores ænder, som skal være julemad.

Ænder bliver til julemad.

Sådan er det nu en gang. De rejser over til Lisa på Bedstemor Ann's bondegård. Hun laver dem til julemad. Så kommer de hjem igen.Så er de helt bare,uden fjer på, og kolde.Og så kommer glade mennesker og henter deres julemad. Det er en hyggelig tid, fordi der kommer så mange forskellige mennesker på besøg. Så sætter mor juleting op i udestuen og nissemænd og så er det så dejligt.

Jeg kan godt lide jul. Så ser stuen helt anderledes ud og der er lys alle steder i haven og også ovre hos Søren og Hanne.

Men det er længe til jul endnu. Det er september nu og så oktober og så november og så december og så er det først jul.

Så det varer lang tid.

jeg har ondt i den ene pote .Mor siger at det har jeg selv været ude om. jeg hoppede ned fra sengen i nat, fordi jeg ville ud i køkkenet og have noget vand og så gled jeg på gulvet,så nu har jeg ondt i en pote .Er det ikke synd for mig?. Det synes jeg .

Det går nu meget godt. Når mor ikke ser det ,så hopper jeg fint omkring, men når mor kommer forbi, så humper jeg, for så tager hun mig op og siger naåååårhhh og så får jeg en lille haps og det kan jeg godt lide.

Det er kun mig, det er slet ikke Vimmer ,for hun har jo ikke slået poten.

Det er kun ,stakkels mig.!!!

ps: Pernille har lige ringet og inviteret til juleaften i Alken og vi skal med.

Jubiiiiii

3 september 2014

Nu bliver jeg altså meget usikker. Mor maler alting og i går malede hun den dør, hvor hundelemmen sidder i.

Nu er den brun og ligner slet ikke den dør, hvor hundelemmen plejer at sidde i.

Jeg bliver stående foran døren og så gø'r jeg efter mor, for jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre. Døren ser ikke ud, som det plejer og sådan noget,det hader jeg.

Mor ryster på hovedet af mig, men hun må da kunne forstå, at det kan være frygtelig frustrerende at stå foran en brun dør med en hundelem .Den plejer at være hvid.

Jeg ved jo ikke ,om denne her dør er til mig ,eller der er noget farligt på den anden side. Jeg går altså ikke igennem, før jeg har set, at VImmer gør det

Hun er sikkert ligeglad med farven

Hun hopper bare

Somme tider så er jeg misundelig på hende, fordi hun ikke tænker så meget.Hun gør det bare

Der er vist slet ikke noget, som hun er bange for

Bare det var mig.

Jeg er bange for en masse ting.

Jeg er bange for det store hav

Jeg er bange for fremmede hunde

Jeg er bange for høje lyde

Og fremt for alt, så er jeg bange for at gå ned at den vej, hvor det elektriske hegn ud til marken er

Der fik jeg en gang stød og det gjorde ondt

Så den vej vil jeg aldrig mere gå

Det har jeg besluttet.

Hvis mor vil gå den vej, så sætter jeg mig på numsen midt på stien og så står vi der

Jeg gør det ikke

Men jeg er ikke bange for katte

og heller ikke for dyr på fjernsynet

og ikke for tordenvejr ( det er der ellers mange hunde der er )

og jeg er ikke bange for at være alene hjemme ( altså hvis Vimmer er her også)

Jeg er heller ikke bange for fru dyrlægen ( men jeg kan ikke lide hende ) det er noget andet.

Hun stikker og roder i pelsen og klipper kløer og lyser i ørerne

Det bryder jeg mig  ikke om

Men jeg er slet ikke bange for hende.

Og hvis der er nogen, som vil gøre Vimmer eller mor noget, så bliver jeg så gal ,så gal og så glemmer jeg at være bange.

I dag skal mor male færdig på broen, men først når det bliver varmere, for malinger tørrer ikke ,når det er koldt.

Hun mangler at male noget hvidt på væggen derude og så sætte dørhåndtag på døren ind til hønsehuset og til toilettet.

Så skal der males en skabsdør i stuen og så er det vist færdigt.

Så skal vi til at lægge gulv i Jespers værelse.

PÅ Søndag er der momsfri i Silvan.

Så skal vi købe gas til ovnene . Mor har lovet, at vi må komme med.Der har jeg ikke været før,men det går nok.De store flasker er smaddertunge ,men når de er købt, så har vi varme hele vinteren.

Lige nu er det kun om morgenen, vi tænder for lidt varme .

Men til vinter er der varme på hele tiden.Eller kommer vi til at fryse og det er ikke rart.

Min pels er eller vokset enormt meget i sommer.Nu kan man virkelig se forskel på mig og Vimmer. Vimmer  ligner mest mors gamle fejekost i pelsen, mens jeg er så smuk, så smuk.---og hvid---eller næsten.

Måske mor kunne give mig et bad i eftermiddag, hvis solen skinner. Jeg trænger vist til det igen.

Det er svært at holde sådan en hvid og smuk pels helt ren .

Bare man har rullet sig en enkelt gang, så er den ikke helt ren mere .Jeg skal altid passe på ,hvad jeg laver.Efter regnen i forgår var jeg i hønsegården og kom ind derfra med mudrede poter og selv om jeg hoppede op i sengen og tørrede dem af  i dynebetrækket, så var der noget tilbage, som så satte sig i min pels.

Det så ikke godt ud.Så rullede jeg mig i puderne i sofaen

Det tog noget af det ,men ikke det hele.

Det er forpligtende at have sådan en smuk pels.

 

4 september 2014

Somme tider er det altså svært at være lille hund.

Så sætter hun den sorte kanin ovre fra hønsehuset ind til Rasmine. Det gik da også fint nok, men så ville jeg jo ind for at hilse på¨den og så hapsede den mig lige i snuden.!!!

Dumme dyr

Bare fordi man ville være lidt venlig og nysgerrig og hilse på.

Haps, sagde det .

Jeg hylede så højt, at mor kom farende og nu har jeg fået creme på snuden og er blevet trøstet .

Mor siger, at hun vil kalde mig Rudolf ligesom rensdyret i julesangen. Den, der havde rød næse.

jeg synes faktisk ikke, at det er spor morsomt.

Den dumme kanin.

Jeg vil håbe ,at Rasmine siger noget til den .

jeg vidste ikke, at kaniner kunne bide,men det ved jeg altså nu.

haps haps.

Vimmer går og slikker mig på snuden, fordi jeg lugter af mors creme. Det vil jeg ikke have.

Jeg er rigtig sur.

Jeg har lagt mig ind i dynen og ligger der og er sur helt for mig selv.Vimmer er gået med mor ind i stuen, så jeg kan få lov til at være sur i fred.

ÆV

I dag skal mor begynde malekursus og hun skal snakke med Elmer, som vil hjælpe hende med computeren og hun skal have KIrsten med og de skal også på et marked.

Så hun kører tidligt og er først hjemme klokken  *sen eftermiddag.*

Vi har været ude at gå her til morgen. Der er smaddervådt i græsset selv om det slet ikke har regnet.

Det hedder morgendug. Det er det, der om vinteren knaser under fødderne .Men det gør det ikke endnu, nu bli'r man bare våd.

Vi gik nu ikke særlig pænt, for råduyrene havde været på vejen her til morgen og det kunne lugtes ,så vi hev og halede i snorene for at løbe ind på marken efter dem

Men det måtte vi ikke

Mor stod bare stille og ventede på, at vi holdt op med at hive

så sagde hun :" Det er altså mig, der bestemmer og vi går denne her vej"

og så skulle vi gå på vejen.

Det er der nu ikke meget sjov ved, synes jeg, men mor ville ikke ind i det våde græs.

Hun havde taget rene bukser på.

5 september 2014

Sikken en ballade.

Mor kom sent hjem efter en lang dag, hvor vi havde været helt alene .

Så havde hun Kirsten med hjem og det havde hun slet ikke fortalt os.

Kirsten var længe om at komme op fra fliserne og så hoppede Vimmer ud. Jeg rendte efter hende, men hun var allerede langt væk. jeg kom tilbage til mor og fortalte det og så gik vi ned til vejen, fordi mor ville køre Kirsten hjem.

Vi skulle køre med og da Vimmer så, at mor vile køre, så kom hun stormende og ville med .

Det var jo fint nok. Så kørte vi, men nede hos Kirsten ,så ville Vimmer se sig om og så skete det

Vimmer smuttede ud og stak af og hun ville slet ikke komme .

Hun ville se sig om . Hun rendte rundt i alle de små haver og mor og  jeg kaldte  på hende

Det var ikke så godt, for hvis vi nu kørte hjem ,så kunne Vimmer jo ikke finde os, fordi hun var på et fremmed sted

Så vi rendte rundt

Vimmer var lige i nærheden hele tiden, men hun ville ikke komme, når mor kaldte .

Men lige pludselig, så kunne jeg jo høre Vimmer larme og jeg vidste lige med det samme , at der var en kat der, hvor Vimmer var .Det prøvede jeg at fortælle mor, men hun hørte ikke rigtig efter .

Det var Kirsten ,der fik fat i Vimmer og både hun og mor troede jo, at det var dem, der var dygtige, men det var jo bare, fordi at Vimmer havde jaget katten op i træet og Vimmer tænkte kun på kat .

Så fik hun snor på, mens Kirsten holdt hende

Hun skulle have en masser af smæk, syntes jeg , men mor kyssede hende på snuden og sagde:" nårhhhhr, dit lille bæst"

Måske jeg skulle løbe væk en gang imellem og få kram og kys på snuden

 

Så gik vi hen til bilen, men det sjove var ikke slut endnu

Pludselig kom der en masse hunde.

En lille e'n der ,lignede Vimmer, e'n med en masse pels og en stor sort e'n lige som Balder hos Pernille og en sort babyhund.

Det var sjovt og jeg turde godt hilse på dem alle sammen .

Vimmer kyssede den store hund med tungen

Det syntes jeg nu, var lidt for meget

Så kom der en mand med en gammel hund ,som også lignede Vimmer lidt.

Så nu var vi en masse hunde

Det var rigtig sjovt

Bagefter så kørte vi hjem.

Mor var stadig vred på VImmer, så da vi var hjemme, så snakkede mor MED STORE BOGSTAVER  til Vimmer nede i bilen, da hun ville hoppe ud .

Hun skulle sidde stille på sædet og skamme sig

Det gjorde hun også og da vi så kom op i udestuen, så krøb hun ind under sengen for at skamme sig.

Jeg ved ikke, hvad hun tænkte på ,men hun var forskrækket.Det var vi jo også.Tænk, hvis hun var blevet helt væk , så havde jeg ingen lillesøster mere.  

Da vi så skulle spise, så ville hun ikke have sin mad ,men senere ville hun gerne ligge inde i sofaen hos mor og hun ville også gerne sove sammen med os .

Jeg har slikket hende en hel masse på ryggen her til morgen for at sige til hende, at nu var vi ikke vrede mere .Så står hun helt stille, mens jeg gør det .

Jeg tror, at hun forstår, at nu er det alvor.

Måske hun skal på kostskole og blive opdraget .!

 

6 september 2014

Nu bor alle vores kaniner i udestuen. Jeg hjalp mor i går med at flytte det store bur.

Først skulle der skrues og måles og hentes brædder og  tilsidst, så skulle buret hentes i hønsehuset og sættes på plads oven over Rasmines bur. i udestuen.

Nu er det på plads og kaninerne er glade for at være der, sammen med de andre kaniner.

Så i dag skal mor gøre rent, for stuen  blev jo snavset af at slæbe det store bur ind igennem huset og ud i udestuen.

Jeg var lige ved at få det ned over mig, da hun hentede det .

Det stod jo oppe ovenpå et andet bur og lige pludselig, så kom det løs og bumpede ned på gulvet.

Bum, jeg stod lige ved siden af .:"Du kan bare flytte dig", sagde mor.Så hoppede jeg op ad hende for at få en kæl, men hun havde en kanin i armene ,så der blev ikke lige en kæl til mig.

Øv.

Der skal også ryddes færdigt i hønsehuset i dag, men det kan hun gøre selv. jeg vil ikke være med, når hun sådan smider med kaninbure.

Så bliver jeg inde i sofaen imens

Så kan hun kalde på mig, lige så meget hun vil

jeg kommer ikke .

I dag skal Gudrun og George rejse hjem til Spanien.Gudrun råbte på mor, da vi gik morgentur. Hun ville give mor nogle blomster og nogle øl.For huset skal være tomt, når hun rejser.

Vi var med inde lige og sige farvel . Ikke ret længe altså, for vi havde de lange snore på og navnlig VImmer hev og halede for at komme videre .

Jeg er helt øm i tungen. jeg slikker og slikker på Vimmer for at fortælle hende, at hun hører til hos og og at hun aldrig må løbe væk igen, for så sender mor hende på kostskole.

Hver gang jeg ser hende, så slikker jeg hende alle mulige steder

HUn står helt stille og kan godt lide det, så måske det virker.

Jeg slikker også mor. Hun er nu ikke så vild med det, men det er, fordi hun smører sig med en creme, som dufter og så må man jo smage-

I går aftes da vi var kommet i seng ,slikkede jeg hende på armene og på benene, indtil hun sagde

:"så nu er det nok.HOld så op."

Det lød faktisk en lille smule uvenligt, synes jeg .Men måske var hun bare søvnig.

Så slikkede jeg på VImmer i stedet for.

7 september 2014

Vi er begyndt at gå morgentur.Det er rigtig hyggeligt.

Græsset er vådt  og der lugter af fremmede dyr. I morges lugtede der bestemt af ræven og af rådyrene og også lidt af pindsvin.

Så får vi de lange rullesnore på og så kan man bore sig helt ind under buskene ved vejen og snuse, så man har alle lugtene helt oppe i næsen

I går duftede der sådan af fremmede dyr, at jeg smed mig ned og rullede mig. Jeg glemte helt at passe på min smukke pels, jeg rullede bare helt vildt.Bagefter var jeg fuld af græs og jord og myrer.

Det sidste er det værste, for de kravler rundt alle steder og det klør. Så da vi kom hjem,så børstede mor alle myrerne af med den skrappe børste, som jeg ellers ikke kan lide. Bagefter kom kammen, som river, men så var der heller ikke flere myrer på mig.

Vimmer fik samme tur. Det kunne hun ikke lide. Hun vred og vendte sig og hylede på mig. Men jeg sad bare stille og så på det.

Jeg vil ikke have små dyr i pelsen igen og det skal Vimmer heller ikke .

I dag til morgen rullede vi ikke, men vi pruttede begge to nede på den store mark. Mor samler på prutter

Hun er så glad for dem, at hun tager dem med hjem i en pose og så siger hun altid:

"nej, hvor var det dejligt med sådan en prut"

Hun må da have en kæmpe samling, for jeg laver da prutter hver dag og det gør Vimmer også.

Tænk, at samle på prutter!!!!

mennesker er somme tider mærkelige.

Jeg samler på kødben

hver gang jeg får e't, så gnaver jeg selvfølgelig på det ,men når jeg så bliver øm i munden,så graver jeg det ned i hønsegården

Jeg har skam en stor samling derude.

Somme tider så graver jeg dem op og så vælger jeg et af dem og så løber jeg rundt med det inde i huset og viser det til Vimmer og til mor.

Mor synes ,at mine kødben skal blive ude i hønsegården, så somme tider så tager hun det og så smider hun det ud til hønsene

Så skynder jeg mig ud og gemmer det .

Vimmer lugter mærkeligt i disse dage

HUn er i løbetid og hun gider ikke holde sig selv ren

Så det må jeg også gøre.

Suk

Det er somme tider rigtig svært at have en lillesøster.

men somme tider er det også sjovt

Når jeg har slikket hende, så leger vi far og mor og børn. Først så er det mig, der er faderen og så springer jeg op på ryggen af Vimmer og gør sådan, som jeg har set på fjernsynet, bagefter så gør Vimmer det samme på mig.

Man bliver forpustet og glad af den leg .

Kaninerne leger også den leg og hønsene

Det har jeg selv set .

Mor leger med harmonikaen, men det er altså ikke den samme leg. Hun hiver i den og så kommer der musik. Det kan jeg godt lide . Så lægger jeg mig ved siden af hende og lytter.

Mor laver musik.Når jeg leger med Vimmer ,så siger det bare pust pust pust.

Så ,der kommer hun.

Jeg må vist hellere sørge for, at hun ser ordentlig ud.

Slik slik slik

8 september 2014

Æv, så regner det ,lige når vi skal ud at gå.

Vandpytter på vejen var fuld at regndryp og man blev våd på ryggen

Men mor er kommet hjem og det er det allervigtigste.

Hun kørte tidligt i morges, fordi hun skulle spille med banden og bagefter skulle hun starte til svømmegymnastik.

Lige nu siger uret kl 16.

Det gør sådan set ikke noget . Vi ved jo ,at hun kommer tilbage, men det er lidt kedeligt.

Vi stod ved lågen og ventede begge to, da hun kom.

Logre logre logre.

Det kan hun godt lide. Så får vi kys på snuden begge to.

Vimmer er vild med Kys på snuden, det er jeg egentlig ikke, men da hun også gi'r en krammer ,ja, så finder jeg mig i det og det er også dejligt at mærke hende så tæt på.

HUn hentede med det grønne håndklæde, da vi kom hjem fra turen. Bare den smule tur og så er man plaskvåd.

Vimmer kom frivilligt for at blive tørret, men jeg blev først tørret.Det elsker jeg

nuldre nuldre

Man bliver helt varm og glad, når hun gør det .

Mor lugter af svømmehal.Hendes badedragt og håndklæder er smaddervåde, så de skal ud og hænge ,men ikke på stativet, for så bliver det jo bare endnu mere vådt.

Nej ,det skal hænge på stativet under halvtaget i musikgården

der kan det stå og tørre i fred.

Mor kan ikke lide at have vådt tøj inde i stuen

Det ser grimt ud, synes hun.

Jeg er nu ligeglad.Man kan bare gå udenom.

Det gør jeg også, når det står i musikgården, for der kan jeg godt lide at være. Der er vand og jord og planter og man kan hoppe over et rækværk og så kommer man ind i bedet, hvor der gror et æbletræ og nogle roser.

Der må man gerne gå rundt og man må også gerne grave bare man gør det forsigtigt.Man må også gerne drikke af vandet i den store balje, man må bare ikke rode i åkandeplanten, som gror der.

Den får nogle flotte lyserøde blomster ,som flyder øverst oppe på vandet.-

Vimmer havde taget en af dem med ind i stuen en dag

så blev der ballade.Det må man ikke .

9 september 2014

Ih ,hvor er det altså hyggeligt. Det er næsten mørkt, da vi står op og udenfor regner det skomagerdrenge, siger mor.

Jeg kan ikke se nogen drenge, men det regner i hvert fald en hel masse

Vi skal ikke ud at gå i det, ellers tak.

Mor er også øm i benene, fordi hun har været til gymnastik for første gang i går.

Vi har tændt for ovnen, fordi det er hyggeligt.I går aftes lå jeg sammen med Vimmer lige foran den og varmede mig. Ikke fordi her var koldt, men fordi det var rart.

Jeg har lige været i musikgården for at tisse under halvtaget og tænk, der sad en mus og kikkede på det

Jeg blev bare så gal, så gal. Vimmer og mig ,vi masede rundt derude og alle de brædder, som mor havde stablet pænt derude, de ligger nu hulter til bulter og man kan næsten ikke komme omkring.

Musen gemte sig selvfølgelig, men jeg skal nu nok få fat på den .jeg har også været på broen for at jage mus, men de gemmer sig, når jeg kommer.

Det kan jeg godt forstå, for jeg vil hapse dem .Det må man godt, for musene hører til ude på marken og når de kommer ind i huset, så laver de tis på vores ting og det lugter grimt og det er også ulækkert.

Og så er det altså mig og Vimmer og mor, der bor her, man kan ikke  sådan uden videre flytte ind, bare fordi man synes at her er rart.

Huset er ikke for mus. Det er for kaniner og for høns og ænder og for mig og VImmer og mor, men bestemt ikke for mus.

Mors badetøj står også på stativet derude under taget, men det er stadig vådt, fordi det ikke er sommer mere .

Det er godt, at der er en hel uge til, at hun skal bruge det næste gang.

Så, der er musen igen.Denne gang så jeg den helt tydeligt.Den smuttede lige ind under tørrestativet.Jeg skal nok få fat på den .

Hov, der væltede stativet.Skidt med det.jeg var lige ved at fange musen .

 .

Jeg så selv på fjernsynet i går, at der var en dame, som fortalte, om hvor dygtige hunde var til at fange mus.

Man skulle tro, at hun kendte mig.

Jeg er en stor og farlig musefanger

10 september 2014

I aften skal vi have noget, der hedder hindbær. De gror udenfor vores soveværelse vindue.

Det er et mirakel ,siger mor, for der har været hindbær for længe siden og nu kommer de igen

I nat var der masser af måne, så derfor var der lys i stuen hele natten.Sådan er det engang imellem med den måne

så bliver den stor og rund og glad og så lyser den meget bedre end vores lamper.

Så er der sjovt hvidt lys udenfor og så tænder solcellelysene ikke

 

Vi var ude at gå en lille tur i det ,inden vi gik i seng.

Alle mennesker og hunde var vist gået i seng, for der var ikke andre end os på gaden

Det var meget underligt.Da vi så kom hjem, så begyndte det at styrtregne meget.Det var godt ,at det ventede til vi var hjemme

Ellers var vi blevet meget våde og mor kan ikke lide våde hunde i sengen.

Mor strikker på en bluse, som er grøn og blå.

Jeg er sikker på, at den bliver flot.

Man må ikke trampe rundt i strikkegarnet, så skubber hun til mig væk, for garnet kan nemt blive i uorden og så kan hun ikke strikke blusen .

Det er noget grønt garn, som hun havde fra en bluse, som hun ikke brugte . Derfor er garnet krøllet og så er det ekstre svært at strikke af .

Jeg kan godt lide, når hun strikker

Det ser hyggeligt ud .

Hvis ikke hun gør det, så læser hun bøger

Hun læser rigtig mange bøger for tiden

Hun siger, at det der fjernsyn, det er kedeligt.

Jeg kan nu for det meste godt lide at se fjernsyn.Man kan se dyr fra andre lande og der er også musik.Somme tider er der masser af lys og farver og mennesker, der danser.

For øjeblikket er der en reklame for en serie, der hedder "slip hundene løs". Den kan jeg ikke lide

Først så er det meget mørkt og så pludselig,så kommer der nogle store vrede hunde farende lige ud i hovedet på e'n.

Så må jeg gø, selv om jeg ved, at det bare er fjernsyn.

Vimmer gø'r også og det kommer  flere gange hver aften.

Så lukker mor for fjernsyns-kassen, men det hjælper egentlig ikke, for jeg ved jo, at de der hunde er derinde og så sidder jeg og venter eller løber ud på terrassen og ser efter dem .

Forresten ,så regnede det så meget, at fjernsynet lige pludselig ikke ville

' fjernsyne'.

Så tager mor en skruetrækker og laver noget omme bag på kassen og så kommer det igen.Smart ikke ?

11 september 2014

Jeg bryder mig ikke om hindbær, men mor skulle have sukker og flødeskum på og det kan jeg godt lide.

Det var svært at plukke de hindbær, fordi det kunne kun lade sig gøre fra sove-værelses vinduet og da grenen stod op ad vinduet, så kom de jo længere væk, når vinduet blev åbnet.

Jeg hjalp en masse til.

Både mig og vimmer, vi slikkede mor i ansigtet, mens hun hang ud af vinduet for at plukke dem.

Så sagde hun:" tak tak tak, nu er det nok", så jeg tror, at hun syntes, at det var dejligt, sådan at blive kysset .

Men vi fik altså hindbær med flødeskum og sukker.

Altså ikke inde i sove-værelset, men ved bordet om aftenen .

Det bliver så tidligt mørkt om aftenen nu, så det var næsten mørkt, da vi skulle spise.

Mor skulle se det der på fjernsynet med folk, der køber huse. Det er sådan, hun får de mange ideer til at gøre vores hus flottere.

I går var der nu ikke meget ved det

Mændene rev en væg ned og det har vi jo gjort og så malede de køkkenet og det har vi også gjort.

De købte nye møbler ,men det skal vi ikke have og så kom der nogle mennesker og græd, fordi det var blevet så pænt.

Nu er der snart ikke mere, som mor kan få gode ideer af .

I dag skal vi lave en bredere vindueskarm ved stuevinduet, der vender ud mod musikgården .

Den, der er der, er alt for smal til blomster og nu er det snart den tid, hvor mor vil have blomster i vindueskarmene .

Hun har lige de rigtige brædder til det, så det er nok ikke så svært.

I går blev hun færdig med den blå trøje . Den skal bare sys sammen .

Nu er det også så koldt om aftenen og om morgenen ,at det bliver godt at tage den på.

SÅ skal hun til at strikke en meget rød trøje .

Jeg har set garnet. Det er ikke rødt som jule-nisser, det er endnu mere rødt.Det skal nu nok blive fint.

Måske vil mor sy et billede af mig på den blå trøje

Så kan hun lave et af VImmer på den røde trøje.

Det synes jeg, var en god ide.

I dag skal hun til kunstmaling i Helsinge og så skal hun købe andemad.

De ænder, de spiser og spiser ,men nu får de grisemad og det bliver de mere mætte af .

Mor havde hø med hjem fra Børge Stisen i går.

Der var en hel masse . Det er pakket ind og ligger i udestuen under bordet ,så kaninerne kan spise af det, når de er sulte .

Rasmine fik børstet pelsen i går. Mor holdt hende fast i de lange ører for at hun ikke skulle rende sig vej imens, men det var nu slet ikke nødvendigt, for hun syntes, at det var så dejligt at blive børstet, så hun ville have mere, da mor var færdig .

Jeg kan også godt lide den nye børste, den kradser nemlig ikke .

I kan tro ,at min pels er flot lige nu.

Det der hul jeg havde  i pelsen sidste år, det er helt væk og der er kommet krøller. Jeg er rigtig stolt af det .Vimmers pels bliver vist aldrig pæn. Den stritter bare til alle sider, men hun passer jo heller ikke på den

I går rullede hun sig i en masse skarpe sten nede på vejen og blev helt fuld af snavs.

Hun er en gris.

Måske var det hende, der skulle have grisemad=!!

 

12 september 2014

Det er dagens bedste øjeblik, siger mor ,når hun sidder og skriver min dagbog. Det gør hun som regel samtidig med at hun spiser morgenmad og drikker kaffe.

Så er dagen rigtigt begyndt, siger hun

Opvaskemaskinen er sat i gang og der er tændt for varmen og både jeg og VImmer sover endnu

Hønsene og ænderne er lukket ud

De spiser spagetti fra i går og kaninerne spiser hvidkål. Mor spiser ostemad med honning( den er fra Else) og hvis jeg bare gider stå op ,så får jeg en morgengnavepind.

Men det gider jeg ikke lige nu.Når mor så er færdig med dagbogen og morgenmaden, så begynder hun at rumstere .

I dag skal her vaskes gulv. Det  kan jeg altså ikke lide.

Gulvet bliver glat og vådt.Det skal helst vente til solen kommer . Så tørrer det hurtigere

Lige nu er det sen-sommer-tåget og alting udendørs er pjaskevådt.

I går havde mor en kurv med ,da vi gik aftentur. Den brugte hun til at komme svampe i ,som skulle bruges til aftensmad. Kurven blev helt fyldt med svampemad. I onsdags fik hun også to store poser med svampemad fra Børge og Marianne og hun fik også en masse halm til kaninerne-

Det gør vist ikke noget, at man ikke har masser af penge, hvis bare man kender en hel masse rare mennesker,

Og vi kender masser af rare mennesker.En hel masse af dem hedder Børge eller Ib.Sådan er det vist, når man bor på landet , så bruger de vist ikke andre navne til drenge mennesker.

Af pigenavne kender mor to, der hedder Bibi.,så måske er det også et navn, som hører til her i Gilleleje .Der er nu også nogen, der hedder Peter -altså af drenge - og Frederik.

Men jeg har aldrig hørt om andre end mig, der hedder Pjevs ,

Det er vist kun mig, der hedder sådan og det er da mærkeligt, for det er da sådan et flot navn ,ikke også? .

Vimmer er ikke helt så pænt, synes jeg, det er sådan mere fjollet.

Det er vist ikke et rigtigt navn. Vi kaldte hende det, fordi hun hele tiden vimrer sådan .Både med halen og med kroppen.

sådan vimre vimre vimre.

Vi kunne forresten også have kaldt hende for rulle, for det gør hun hele tiden .Det er da endnu mere fjollet.

Kan I forestille jer, at mor skal kalde på hende:

"Rulle, Rulle, kom lige her !!!!"

Det tror jeg, at jeg vil drille hende med i dag.

Rulle Rulle

Lille fjollede Rulle .!

HA

I går aftes lukkede mor døren til hønsehuset lige ind på sin tommelfinger.Når hun gør den slags ,som altså ikke er med vilje, så kan hun en masse ord , som hun kun bruger en gang imellem.

Bagefter puttede hun fingeren i munden og senere gik hun rundt og holdt fingeren op i luften.Det så fjollet ud.

Det kom blod ud af den først, men da det var færdig ,så kom mor creme på den og så kunne hun godt strikke igen.I dag er neglen lidt blå, men den gør ikke ondt mere .

Det var, fordi at dørhåndtaget var ved at gå i stykker og så ville mor dreje det

Bang ,sagde det og så sad fingeren fast i døren.

Det kriller i min mave, når jeg tænker på det.Bang, sagde det og så kom alle mors ord.

En gang for længe siden trådte mor mig på halen. Det gjorde ondt, men det er vist ikke helt så slemt ,som at få fingeren i klemme i en dør.

Uh, altså.

13 september 2014

Mor havde besøgt Jens og Bente og da hun kom hjem,så lugtede hun af kat.

Det ved jeg faktisk ikke rigtigt, om jeg synes om.

Jeg forsøgte at fortælle hende det ved at knurre en lille smule og hun forstod det vist godt, for hun kælede mig og fortalte, at der var en rigtig gaaaaammmel kat der, hvor Bente boede.

Det var en stakkels gammel kat, sagde hun

Jeg kan nu ikke lide det alligevel.

I dag er lugten væk fordi hun gik i bad, da vi havde gået tur og så går lugte væk.

Så lugter hun bare af den gule sæbe og det er ok, for den kender jeg . Den siger ikke miau.

I dag skal hun på Bakkebo og spille for de gamle og hun vil lave nye noder og have med

.Det skal være nogle der handler om  efterår.

Måske vil hun også begynde på et nyt maleri. Nu har hun lavet tre små billeder. de to er ikke helt færdige, men de er godt på vej, siger hun.

Der er efterårsskov og et hyggeligt hus og gamle træer på billederne .

Billederne er nogle, som hun har set i en bog med svampe . Så starter hun med at tegne med en blyant og bagefter så maler hun med vandfarver og den slags.

Det skal ikke ligne billedet i bogen helt, siger hun, det skal være mors billede.

Der er jo en mand eller dame, som har malet billedet i bogen og mor vil have helt sit eget billede.

Jeg kan godt lide, når hun maler ,for så sidder hun stille .

Jeg har fået et rigtigt kødben her til morgen.Mor havde dem med hjem i går, men de skulle faktisk have været gemt, men så havde hun glemt at putte dem i fryseren og så måtte vi godt få dem lige nu.

Jeg spiser ellers aldrig kødben til morgenmad. Bare jeg ikke får mavepine af det.Så er det mors skyld.

Somme tider, så kan man få mavepine af det man spiser.

Lige nu er vindruerne i udestuen modne .Så spiser mor en masse af dem og så får hun ondt i maven.Sådan er det .

Jeg spiser ikke vindruer.Jo, en enkelt en gang imellem ,men kaninerne kan godt lide dem .Så de får vindruer til morgenmad. De spiser også bladene og det er fint, for nu varer det ikke længe, før bladene bliver brune og falder af og så duer de ikke til mad.

Så skal mor feje dem sammen og bære dem væk.Så er det nemmere, hvis kaninerne spiser dem nu og de kan godt tåle dem .

Vimmer er helt tosset med at spise græs for tiden. Men det skal være ovre hos Lone med den gule bil.Jeg tror ,det ,fordi Lone har en kat, så måske smager eller lugter græsset af Lones kat.

Det er dumt af Vimmer at spise græs, for hun kommer til at kaste op af det, når vi kommer hjem.

Sådan noget væmmeligt gult noget..

Så gør hun det på gulvet eller et andet sted og så må mor gå og tørre det op.

I går vaskede mor gulvet.Det var vådt meget længe .

Men når hun gør det, så kommer hun noget i spanden med vand, som får gulvet til at blive rigtig flot.

Jeg synes, at det lugter grimt, mens det tørrer.Så får man lugten i næsen og går og nyser.

I går morges fik jeg en lille bitte hønsefjer ind i det ene næsebor. Det kildede og kildede og jeg kom til at nyse en hel masse.Så kaldte mor på mig og da hun så fik øje på den lille fjer, så tog hun den væk. jeg lavede et mægtigt nys og så var det overstået

PS:Når gulvet er tørt er det ok. Jeg lå på det i går aftes foran kakkelovnen.Det elsker jeg

14 september 2014

Hvorfor er det egentlig mig ,der skal passe på dem alle sammen?

Se nu bare i går. Først så kører mor -ganske vist ikke så længe .Så skal jeg passe huset og VImmer.

Vimmer er i løbetid og hun finder på alt muligt. Hun kravler op på bordene lige som den gang hun var baby og hun 'slåsser' med mors tøj, der ligger på stolen i soveværelset .

Så vil hun 'lave børn' med det og det er ulækkert.

Så må jeg tage det fra hende

så tror hun, at vi skal lege og så farer hun efter mig ,mens hendes hale, den vrikker af glæde. 

Der er ikke ro på hende et øjeblik. Kun hvis jeg slikker hende på maven. Så smider hun sig i sengen i udestuen og så slikker og slikker jeg ,til jeg er helt øm i tungen

Når hun så endelig er faldet i søvn ,så lister jeg ind i den store stol for at få lidt fred, men det varer ikke længe, før hun er der igen

Heldigvis, så kom mor hurtigt hjem og så skulle vi gå tur. Der mødte vi et lille hundebarn

Vimmer blev fuldstændig fjollet af  begejstring, hun hoppede og sprang og hylede nærmest af glæde

Det stakkels hundebarn gemte sig bag ved sine mennesker og jeg gik hen til den og prøvede at forklare, at VImmer ikke var farlig, men bare fjollet.

Så krøllede den lile hvalp sin mund og prøvede at knurre af mig. Var det ikke sødt.?

Da vi så kom hjem igen, så skulle ænderne og hønsene jo fodres. De fik andemad og ris og rester fra i går. Det kan de godt lide.

Jeg gik rundt derovre og sørgede for, at kyllingerne også fik noget at spise.

Så kaldte mor, at der var mad til mig og VImmer i køkkenet

Jeg elsker det tidspunkt på dagen, hvor alle skal spise .

Mens jeg så spiste min mad i køkkenet,så kunne jeg høre, at der var larm i hønsehuset

Først så tog jeg mig ikke rigtig af det

Jeg mener, jeg kan jo ikke være alle steder og jeg skulle jo spise.

Madro må man da have lov til at have en gang imellem.

Men hyleriet blev ved og tilsidst måtte jeg jo forlade min mad for at se efter, at alt var iorden -----og det var det ikke

En af kyllingerne sad fast med det ene ben i noget net, der lå derovre

Den kunne ikke komme løs og den hang med hovedet ned ad og skreg

Først så prøvede jeg at hjælpe den, men den skreg bare mere .Så rendte jeg over til mor og gøede og gøede

først så sagde hun:" vil du så holde op", men da jeg så blev ved, så fulgte hun jo med.

Heldigvis var den lille kylling ikke kommet til skade, for da mor havde fået den fri, så hoppede den ned på gulvet og forsvandt ud i hønsegården .

Jeg bliver fuldstændig udmattet af alle de dyr.

Måske mor skulle ansætte en dyrepasser

Jeg orker det ikke.

 

15-16 september 2014

I dag skal mor altså nå at skrive min dagbog, selv om hun har travlt.I går spillede hun med banden og bagefter var hun til svømmegymnastik og det var en ny lærerinde, der underviste. Mor var så træt, da hun kom hjem, at vi kun gik den lille bitte tur.

det gør heller ikke noget.

Vimmer var rigtig uartig og rendte rundt om nogle buske med den lange snor på, så i dag får hun kun den korte snor på.

Jeg må gerne have den lange, for jeg er ikke uartig,

I dag skal mor på tur med Bib,i de skal til noget ,der hedder Kronborg.

Det er langt væk og de skal køre med bussen sammen med en hel masse  gamle mennesker.

Mor skal med for at hjælpe.

I søndags kørte hun til Bakkebo til en gammel dame, der hedder Tilde.Hun ville gerne spille på klaver, så mor kørte ned til hende med noder.Det blev hun rigtig glad for og hun købte en stor buket blomster til mor. Den havde Bibi med hjem, så mor får den i dag.

Det kan godt være, at Tilde også skal på tur sammen med os.

Mor har fine hvide bukser på og en bluse med blomster, så vi må ikke hoppe op ad hende,for så får hun hundepoter på tøjet og det går jo slet ikke .

Mor har puttet fotografi-apparatet ned i tasken . Så kan hun tage billeder fra turen og så kan vi se dem bagefter.

Jeg har somme tider set mig selv på mors billeder

Det kan jeg ikke rigtig forstå.Hun kan også putte en hel skov med lillebitte mig ind på et billede.

Det er da næsten trylleri.

Der var brev i dag fra Gudrun i Spanien. Hun ville have mor til at vande ovre i haven

Det er nu nok ikke nødvendigt, for der kommer masser af regn og dug nu, hvor det er ved at blive efterår.

Tænk, at Gudrun sidder helt nede i Spanien og bekymrer sig om planterne i Gilleleje.Det er da lidt sjovt.

Mor kikker over til planterne i aften, når hun kommer hjem

Jeg vil bare håbe, at Vimmer er ordentlig, mens hun er væk. Ellers så bliver jeg sur.

Mor har sagt, at jeg bare skal sætte hende på plads. Give hende et lille haps eller sådan noget, men det nænner jeg ikke.

HUn er jo så sød------somme tider

17 september 2014

I dag er mor hjemme i formiddag. Vimmer har ondt i maven og har kastet op inde i sengen.

Det plejer at være mig ,der er syg, men denne gang er det Vimmer. Hvad mon hun har spist.?

Hun skal smage på alting. Sådan gør små børn også. Gumle gumle gumle. Det er bare for dumt.

I dag skal mor køre Kirsten til Centret, det er tøjbyttedag.

Kirsten har en masse ,som hun vil bytte.

Mor skal ikke bytte noget, men hun siger, at hun kan da godt gøre Kirsten den tjeneste at køre hende, for Kirsten har ingen bil.

I går på turen lærte mor en ny dame at kende. Det var ret sjovt ,for damen har boet på den næste vej ,den der fører ud til den store mark, så mor har kendt hende i mange år, men nu bor hun på Bakkebo og hun kan næsten ikke huske noget.Det er synd for hende

Mor ringede til hendes søn i går aftes og fortalte, at hun havde det godt . De var ikke hjemme, så mor snakkede med noget, der hedder en telefonsvarer. Så får de beskeden af telefonsvareren, når de kommer hjem. Smart ikke ?

Så, nu kommer skraldemanden ,så jeg har ikke tid til at hjælpe mor med at skrive ,for jeg skal lige snakke med ham.

I sidste uge havde han revet låget af vores skraldespand.

Det var revet ud af hængslerne og det lå på jorden .Men nu har mor repareret det så ,han bliver nok forbavset

Pjevs:vov vov vov fra mig

Skraldemanden:dumme køter,vov vov vov

Pjevs: er han ikke bare flink .Han prøver at tale hundesprog.

Vov vov vov

Skraldemand: så hold dog kæft.Vov Vov Vov

Pjevs: han er altså så flink.

Jeg snakker med ham hver onsdag, det er en tradition.

Så nu kører han ,vov vov vov

skraldemanden: vov vov vov grrrrrr

Pjevs: det er rart at have venner.

Så nu kommer Vimmer. Hun har kastet op igen. Det er nu en lille smule synd for hende.

jeg tror at jeg vil slikke hende på ørerne ,det trøster nok en lille smule.

Nååårh. hun vil putte med mig.

Jamen, så kom da, så putter vi henne foran kakkelovnen, så kan det være ,at mor tænder for den, så kan vi hygge.

18 september 2014

Det var altså ikke meningen.Nu har den brogede kanin i kassen fået unger.

jeg vidste det slet ikke og så lige her til morgen ,så var der en bunke halm og uld i det ene hjørne og der var en rigtig kanin-baby i bunken.

Så nu har vi taget den sorte kanin væk og sat den over til Rasmine.Så kan de lege sammen, for Rasmine er for gammel til at få unger.

I går var mor til tøjbyttedag og hun havde  fået en

god-morgen-tur-jakke, som vi har prøvet i dag.Den er smadder-god at gå tur med.

Vi gik hele turen ned ad vejen og tilbage igen ,før mor havde drukket morgenkaffe,bare for at prøve den .

Den var smaddergo'.

I dag kommer her en fremmed mand, som mor skal lære at spille harmonika. Så derfor kan hun ikke gå til akvarelmaling  .

Det gør nu vist heller ikke noget, for hun har alligevel tænkt sig at holde op med det .Måske hun skal gå til noget med computer i stedet for . Eller til syning.

Men en anden dag , for så passer det bedre med svømning.

Jeg har lovet mor at være meget artig, når den fremmede mand kommer .Ikke springe op ad ham eller sådan noget og Vimmer må heller ikke løbe væk.

Det kan jeg jo ikke love, for Vimmer bestemmer selv, men vi får nok de lange snore på, så plejer det at hjælpe på Vimmer.

Jeg er også træt af altid at skulle have ansvaret for den lille krudt-ugle.

Krudtugle, Det er et nyt ord ,jeg har lært.

Det er mor, der siger, at Vimmer er en krudtugle, fordi hun altid er i godt humør.

Hvaffor en fugl tror I, så jeg er ????

jeg er sommetider glad og sommetider ked af det

og sommetider søvnig 

og sommetider gnaven

og en hel masse kælen.

Sådan en fugl findes vist ikke .

Kan du finde ud af det, så må du gerne sende besked til mig, for jeg vil også gerne være et fuglenavn ,ligesom Vimmer Krudt-ugle!!!

Jeg kan jo hedde Pjevs Storesøster,men det er jo ikke nogen fugl.

Suk

 

19 september

Nu har vi brugt en masse af denne her måned. Det går vel nok hurtigt.

I går plukkede vi æbler nede i haven

jeg var med. Vimmer var ikke. for hun løber væk .så hun måtte stå oppe på terrassen og pive.

Det var lidt synd for hende,  men så kan hun lære det Måske skal vi sætte et brædt under lågen, så hun ikke så let kan smutte ud den vej ,men hun gør det vist nok alligevel.

Det var svært at komme til æbletræet, for der er en masse blomster i haven endnu ,men mor tog blomsterne væk med en stor, stor havekniv, som er farlig

Jeg  skulle flytte mig, mens hun brugte den . Så gik jeg bare om på den anden side af træet.

Nu har vi en hel kasse æbler, som kaninerne kan spise .De ser ikke så pæne ud, for der er sorte prikker på dem, men kaninerne er ligeglade med prikker .De spiser dem bare alligevel.

Så er man meget rig, siger mor, når man har en hel kasse med prikkede æbler, som man selv har plukket i haven og som kaninerne kan spise.

Jeg forstår det ikke helt. Jeg troede ,at rig det var noget med at have penge og dem har vi ikke mange af . Jo, sådan nogle små nogle ,som folk betaler for æg, dem har vi nogle af ,men ellers har vi ikke ret mange .

Vi behøver heller ikke mange, når vi kan hente maden ude i haven

Det er derfor ,vi er rige ----tror jeg !

Vi er også rige om natten, for nu er der ikke andre end os tilbage i vores del af vejen og så er månen og stjernerne kun vores .-og fuglene og hjortene og musene og og og .......

Alting er bare vores

Vi har masser af ting.

I dag skal mor spille for de gamle på Skovsminde i Græsted.

De er meget gamle .

Somme tider så ved de ikke, hvem mor er, selv om hun har været der mange gange, så har de glemt det.Deres 'husker' er helt brugt op.

Det er min ikke .

Jeg ved da godt, hvem mor er, også selv om hun har været længe væk en dag.Somme tider er hun svær at kende, hvis hun har taget mærkeligt tøj på, men så kan jeg kende hende på lyden og på lugten.Jeg kan altid kende mor og det kan VImmer også.

Nu er Vimmers løbetid forbi. Så slipper jeg for at skulle slikke hende ren hele tiden .

Men det bliver vist snart min løbe-tid. Så må vi se ,om Vimmer så vil gøre mig ren .Det gider hun nok ikke .

Suk

20 september 2014

I dag er mor hjemme næsten hele dagen . Hun skal bare til en butik for at købe brød til Bibi og så skal hun bytte en pyjamas, som hun købte til hende i går, for den manglede bukserne og Bibi kan jo ikke gå rundt med bar numse.

Måske kører jeg med, hvis jeg gider.Jeg må gerne, for jeg sidder musestille, mens mor kører bilen.

Man skal sidde omme bagi på et tæppe og så kan man sidde og kikke ud

Det er sjovt.Måske kører vi forbi Mads MUko, så vinker vi til ham.

Jan bondemands billede er kommet i avisen .

Der står også ,at han skal ud for at klappe en ko i morgen et sted, der hedder KOllerødgård.

Det skal mor og Bibi også. Mor har været der før.

Der er masser af køer og ko-babyer i små bure og sådan noget .Der vil jeg ikke med.Køer er alt for store for mig.Jeg bliver bange .

I dag skaljeg hjælpe mor i haven med at rydde alle de gamle blomster væk. Hun bruger noget, der hedder en le.Den er farlig for små hunde, så jeg skal flytte mig, når den kommer.Den kan skære og så vælter blomsterne og så kan mor bruge den store rive, der er ligesom en kost, bare med tænder. Så kommer blomsterne i store bunker og dem skal vi give til hønsene

Jeg river ikke , det kan jeg ikke ,men jeg går rundt og snuser,for der er et hul i jorden dernede og det lugter af fremmed dyr.

Hønsene  kan lide at gå og rode i have-affaldet.De spiser vist også blomsterne

Fjollet ikke

Blomster er da til at se på

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor gal mor vile blive, hvis jeg spiste de fine blomster, der står i vores stue. Dem har mor fået af en dame fra Bakkebo hun hedder Tilde ,hun har fået noder af mor .De er rigtig flotte, de blomster

De er både grønne og røde og lyserøde.

Jeg ville sikkert også få ondt i maven, hvis jeg spiste dem .

Jeg kan lide kødben og bøfmad og somme tider mors mad .Det får jeg ikke ondt i maven af.

Mor spiser vindruer om aftenen, mens hun ser fjernsyn. De vokser i udestuen under taget, så hun tager lige en saks og går ud og klipper vindruerne ned og så kommer hun ind i stuen med en stor masse af dem . Jeg kan godt lide en enkelt vindrue, men mor spiser sådan en hel buket af dem og hun får ikke en gang ondt i maven

Der må være forskel på små hunde og mennekser.

Hvis jeg havde spist så mange, så havde jeg lige med det samme fået racermave og det hader jeg .

Som regel, så tænker jeg mig godt om, før jeg putter noget i munden.Kun forleden dag, da spiste vi var flæskesteg med flæskesvær. Da tænkte jeg ikke, da guffede jeg det hele i mig i en fart

resultat?

Opkast og racermave.Men det smagte vidunderligt.

Vimmer spiste lige så meget som mig, men hun blev ikke syg.

Det er da snyd.!!!!

21 september 2014

I dag regner det meget forsigtigt.

Det hedder støvregn.Mor skal på en bondegård sammen med Bibi ,men først, når det holder op med at regne .

Der er masser af køer og baby-køer og den slags. Jeg vil ikke med ,for jeg er bange for de store køer.

Jeg var ikke bange for Mads, da han var lille, men nu er han kæmpestor og så bliver jeg altså forskrækket, når han  pludselig står og muh'er lige ind i hovedet på mig.

Tænk så, på et sted ,hvor der er 120 store køer. Ellers tak, jeg skal ikke nyde noget .

Ellers skal vi vist ikke lave noget særligt.Mor vil lave den hvide harmonika færdig og lave et spilleprogram til høstfesterne ,ellers skal vi bare hygge.

Jeg sover altså så dejligt for tiden. Det er lige tilpas køligt i sove-værelset, til at man kan sove godt.Og dynen er så dejlig.

Når vi skal sove, så ligger Vimmer pænt nede i fodenden og jeg ligger under dynen i mors venstre arm. Så krøller jeg mig sammen og så kan jeg lige netop være der .

Men når jeg så har ligget der lidt, så bliver det alligevel for varmt og så lister jeg hen over mor( mor siger ,at jeg tramper) og så hopper jeg ned på gulvet i mørket og så sover jeg på min hemmelige pude bag ved skabet.

Når jeg så er hoppet ned, så trasker VImmer op og ligger tæt med mor,men ikke under dynen, det kan hun ikke lide, men hun kan lide at ligge på ryggen og så puster hun mor i øret og mor klør hende på maven. Når det så bliver morgen ,så ligger vi som regel i en stor rodet klump alle tre. 

Så fodrer mor alle dyrene og renser bure, mens hun bare har nattøj på. Det er jo ikke rigtig koldt endnu,så det kan hun sagtens.

I går satte hun en rude op på terrassen der, hvor Vimmer så gerne vil springe over og ned i haven.

Det ser lidt dumt ud, så den skal nok ikke blive siddende.Vi skal finde på noget andet,som ser pænere ud.Det bliver altså bare ikke i dag.Det må vente, til vi har tid til det .

Mor får altid tingene gjort men de må vente til en dag hvor hun ikke skal lave noget andet.

Det bliver ikke de kommende dage .

I morgen skal hun spille med banden og bagefter skal hun til høstfest med Bibi.

Tirsdag og onsdag skal hun spille til høstfest på plejehjem, torsdag er det maletid og sådan er der hele tiden noget, der skal gøres.

Mor siger ,at hun føjter.Det er sådan er sjovt ord, som Bentes mand Jens har fundet på.Når hun siger ordet, er det lige som om hun vil fløjte,men uden lyd altså!

fffffffføøøjter!

22 september 2014

Nu er der snart ikke mere sommer tilbage

I dag blæser det gillelejeblæst.Det kan jeg faktisk godt lide.

Min pels er så tyk lige nu ,at blæsten ordentlig kan rive i den 

Mor siger, at jeg skal trimmes i denne her uge.

Det kan jeg godt lide.

Først, så børster hun med den rare børste og så trimmer hun med den der brummemaskine. Det er også rart. Det værste er, når hun klipper fødder, for jeg er så kilden på fødderne .

Når jeg så bliver gjort fin, så kommer Vimmer farende .,Hun vil også nusses

Hendes pels trænger nu ikke til at blive klippes, men hun tror altid, at hun bliver snydt, når mor tager sig af mig

Det er, fordi hun er så lille og dum.

I går var mor ude og klappe 120 køer og der var også ko-babyer,de måtte ikke sove hos deres mor, de skulle sove i deres eget lille hus. Det synes jeg ,er synd for dem . Det bedste jeg ved, det er da at putte med mor. HUn er blød og varm og så bliver jeg så glad.

men det må ko-babyer altså ikke .

Der var også ko-legetøjs-ting.

Mor ville gerne have haft sådan en legetøjs-ko med hjem til at stå i haven, men hun måtte ikke få e'n i går, hun skal ringe til damen,som bestemmer det,i dag.

Så må hun måske godt.

I dag skal hun spille med banden og til høstfest.Bibi skal med,så det bliver en lang dag for os,men hun har lovet at tage noget rart med hjem  .Måske et kødben.

Vi kan sagtens være alene hjemme ,det har vi prøvet så tit.Vi ved jo, at hun kommer hjem til os og vi sover bare, imens hun er væk.

23 september 2014

Æv, vi skal være musestille, for mor arbejder. Hun laver noder til Hans og sender dem på computeren .Så ringer Hans og spørger og så skal mor forklare.

Hun skal spille på Skovsminde til høstfest sammen med Bente og Hans og Anelise.

Det er mor, der har fundet på det ,så hun skal også sørge for noderne .

Så skal vi være lige så stille som mus, siger hun og det er noget pjat at sige ,for mus er ikke stille . De kradser ,det ved jeg da godt.

Jeg hørte e'n i går aftes, mens jeg lå og kælede med mor i den store stol.

Så hoppede jeg over hende,  (men jeg kom altså til at trampe hende på maven) og så rendte jeg ud i køkkenet sammen med VImmer ,men da var musen allerede væk.

Jeg skal nu nok fange den i dag, for jeg er en stor musejæger.

Hvis jeg fanger den, mens mor er væk, så lægger jeg den på hendes hovedpude ,så hun ser den ,når vi skal i seng, så bliver hun glad.

Så siger hun sikkert:" nej, hvor er jeg dog glad for den mus.Tak skal I have" og så tager hun den og bærer den hen til det sted ,hvor hun gemmer alle de mus, som vi har givet hende.

Jeg ved ikke, hvor det er, hun gemmer dem, men det er sikkert et meget hemmeligt sted, for jeg har aldrig set det .

Jeg vil rigtig gerne gøre hende glad ,så jeg jager altid musene ,når jeg hører dem .

Hvis der var en ko ,ville jeg nu ikke fange den, tror jeg, for den er alt for stor,men den kan jo heller ikke liste sig ind i vores hus eller i væggen og kradse .Det er den for stor til.Det er kun små dyr ,der kan gøre sådan noget.

Hønsene kan nu godt.

De tre store høns, de har lært at gå igennem hundelemmen og ind i stuen.Det må de ikke ,så dem skal jeg jage ud igen.Men det er kun om dagen ,de gør det ,for de sover, når det bliver mørkt.

Det har jeg selv set.

De kravler op på en pind i hønsehuset og så sidder de der og sover til det bliver morgen igen.

Underlige dyr.

Hvis jeg skulle sove på en pind, så ville jeg da falde ned.

Jeg vil ligge blødt og varmt i mors arm under dynen.Men det er selvfølgelig godt, at hønsene og ænderne ikke også skal være der .

Hvor skulle mor så sove??

 

24 september 2014

Æv, I dag skal vi også være meget stille. Men det er nu af en helt anden grund end den i går.

I morges jagede mig og Vimmer rundt i hønsegården efter den sorte kanin ,som var derovre. Mor måtte kalde mange gange ,før vi hørte det og så trampede vi smadder-meget-mudder-fødder ind over gulvet i køkkenet og i stuen.,

Så blev vi kaldt tilbage og fik tørret fødderne, men alligevel så havde vi jo været uartige, så nu er der dømt "time out" og vi skal blive i soveværelset, indtil vi har tænkt os om.

jeg hader at være uvenner med mor, men jeg kan godt forstå, at hun var vred.

Mest over stuegulvet ,som lige er blevet vasket.

Jeg har prøvet at smide mig på ryggen og se lækker ud, når hun kommer ind, men det hjælper ikke

Måske, hvis jeg fanger en mus til hende, så kunne det måske hjælpe, men det kan jeg jo heller ikke, hvis jeg skal blive i soveværelset

Æv, det er surt

I dag skal mor spille på Bakkebo, men kun i dagcentret, for Darius er sur på mor og det er en, som hedder Lenes, skyld.

Mor har skrevet brev til Darius og nu har hun snakket med Lene i telefonen. Det er en værre ballade.

( måske det også er derfo,r at hun blev så gal på os!!! .)

Så vi skal være meget stille og artige i dag.

Tænk, en gang, i går spillede harmonikabanden på Skovsminde og der kom slet ingen mennesker, fordi Darius var sur.

I kan ellers tro, at det er blevet efterår. Det er smadderkoldt om morgenen og i dag skal vi sætte et varmeapparat op i soveværelset. Det skal ikke varme, når vi skal sove, men kun, når vi står op.

Mor ved lige, hvordan det skal laves, siger hun

Mor elsker at lave ting. Nu er der kommet en glasvæg op på terrassen henne for enden der, hvor det altid blæser. Den er næsten færdig, der mangler bare et brædt foroven. Så skal der også sættes glasvæg ved den lange side, men det må vente til vi har tjent nogle penge, siger mor.

Måske hun kunne bestille det der glas og så vente med at betale det til næste måned.

Det var da en god ide.Så kunne hun køre til Silvan og bestille det .

I morges kom der et billede på telefonen af Sandra. Vi tror nok, at Sandra siger noget, men det er sådan ,at mors telefon er så gammel, så den kan ikke spille lyden og heller ikke ,hvis Sandra bevæger sig.Men hun ser så sød, så sød ud ,siger mor.

jeg kan ikke finde ud af, hvorfor Sandra pludselig er så lille og er inde i telefonen.

Jeg synes sommetider, at jeg er frygtelig dum

Der er så mange ting, som jeg ikke har forstand på.

 

Pyha ,bare vi snart måtte komme ud.!

25 september 2014

I dag kommer ham, der hedder Hans Nilsson ,som er mors nye elev.Så skal vi være stille igen, men mor er her da.

Det er da altid noget .

De skal arbejde i musikstuen med harmonikaerne.

Det er spændende, om han har øvet sig ,så får han ros af mor.

Bagefter skal vi tømre på terrassen, et stativ til at holde de nye ruder,som vi altså ikke har bestilt endnu

.Måske skal mor køre med blomster til e'n, der hedder Svend, han bliver 99 år i dag.Det er mange år må jeg sige .Han spiller med i harmonika banden og er rigtig god til at spille .

Da mor kom hjem fra Bakkebo i går, fik vi det største kødben, jeg nogen sinde har haft

Jeg kunne slet ikke have det i min mund og vi måtte gerne tage det med alle vegne, også med ind i seng.Det må vi ellers ikke .

Jeg orkede ikke at springe op i sengen med det, så jeg har sovet bag skabet hele natten sammen med det .
Vimmer måtte puffes op i seng med sit og hun har sovet med det hele natten

I morges gav hun det til mor. Hun syntes vist, at mor skulle prøve det .Mor spiser altså ikke kødben, så hun sagde bare:" nej, hvor var det pænt af dig" og så lod hun ,som om hun gnavede på det .

 Vimmer blev mægtig glad og stolt.Hun vrikkede  med halen og sagde lyde. Sådan nogle: "har vi det ikke dejligt " lyde.

Det var rigtig sødt.
hun skal nu ikke komme i nærheden af mit ben , så bliver det ikke 'sødt', men det tror jeg heller ikke, at hun tør.Hun har faktisk fået respekt for mig, efter at jeg en dag hapsede hende i øret, fordi hun drillede

Jeg blev ganske vist skældt ud,men det hjalp.

 

26 september 2014

Sorte fødder i sengen

Vi er ikke særlig populære, men det var, fordi det hele skulle gå så hurtigt.

Jeg var lige ved at gemme mit kødben inde i Jespers værelse og så fik Vimmer øje på et egern udenfor vinduet i soveværelset og hun gøede alt ,hvad hun kunne

Det måtte jeg jo være med til ,men så galede hanen i hønsegården, så den rendte jeg først ud til og der fik jeg jo mudrede fødder og så i flyvende fart op i sengen for at se ud af vinduet efter egernet

Men ak

Egernet var forlængst borte og nu var der mudrede hunde-hønse-gårds-fødder over hele sengen

Det var ikke smart

Mor siger, at der er en grund til, at hun bruger de tyndeste dynebetræk.

De er nemme at vaske og de tørrer hurtigt.

Så når vi har grisset det hele til ,så siger hun bare :

"nåh, igen," og så skifter hun betræk og vasker

Oldemor ville sikkert have sagt:

"hvorfor lukker du ikke døren ind til soveværelset ,så hundene ikkke kan komme derind."

Men der er faktisk ikke en dør, fordi mor har taget den af og vi må også gerne dase i sengen, det er bare det med mudderfødder ,der ikke duer.

I dag skal pelsen på mine fødder klippes. Så bliver der ikke helt så store aftryk, når jeg glemmer at tørre fødderne af ,før jeg hopper op i sengen.

Det glæder jeg mig altså ikke til, jeg er så kilden på fødderne .Bare hun så ikke også klipper kløer. Så dør jeg da af grin

Sidste gang spændte hun mig fast, så jeg ikke kunne springe ned og gemme mig. Det var snyd, for jeg havde ellers fundet sådan et godt gemmested ovre i hønsehuset, men hun opdagede det altså og kom over og hentede mig.

Måske jeg skulle kravle ind under sengen og gemme mig allerede nu. Så er jeg helt væk.

Men så får jeg heller ingen morgenmad.!

Suk

Liver er svært for en lille hund, der er kilden på poterne .

ps: hun må gerne trimme pelsen , det kilder ikke .

27 september 2014

 september 2014

I dag hedder dagen lørdag og mor skal til pyramidekoncert for første gang siden sommer-

Det glæder hun sig til og så siger hun-:Så kan jeg sidde stille og nyde, at der er andre ,der synger for mig.

Mor skal ikke synge på plejehjemmene i hele oktober måned, fordi hun er gal på Darius.

Hun snakkede med ham i telefonen i går og mor blev så vred på ham.

Det er synd for de gamle, men sådan er det .

I går satte mor ruderne op på terrassen .Det var et stort og svært arbejde ,når man kun er mor, for jeg kan jo ikke løfte eller holde, når hun skal skrue,men nu sidder de så flot ,så flot. Så bliver vores hus ikke koldt og det var jo det, der var meningen med det hele.

Mor havde også brædder med hjem .De er til musikgården .Men mens hun skubbede dem ind ad døren til udestuen, så smuttede Vimmer ud selv om mor havde sagt nej.

Så rendte jeg efter hende og bagefter løb jeg tilbage til mor. Så gav hun mig snoren på  .Vi kunne høre at VImmer var inde hos Linda, hvor hun jagede rundt med hendes trebenede kat.

Så kom Linda og så snaaaaaakkede hun længe med mor, mens vi løb rundt og fjollede sammen med hendes hund.

Den har sådan nogle lange ører, som hænger helt ned til jorden ,så den blev pladdervåd. Linda har hele haven fuld af brændenælder ,så mor kunne ikke gå ind for at hente VImmer. Til sidst så kom VImmer hen for at sige goddag til Linda og så snuppede hun hende lige i halsbåndet.

Hun var så fuld af mudder , at hun skulle tørres to gange, da vi kom hjem.

Når hun sådan har været ude at rende, så bliver hun træt, så hun sover en hel masse bagefter

Så imens så gjorde mor og mig glasruderne helt færdige.

Der var sådan noget blåt plastik klistret på dem og det skulle hives af . Jeg ville gerne være med,så jeg bed i det og så hev og halede vi begge to, men det smagte grimt inde i min mund ,så jeg gav slip lige pludselig og så væltede den store rude hen over sofaen, der stod derude.

Mor sagde nogle af de flotte ord, som hun kan, men der var heldigvis ikke sket noget med ruden .

Nu er det færdigt derude. Det ser flot ud.

Der skal ryddes op på i udestuen, så de nye terrassemøbler kan komme derind. Nu sover vi ikke mere derude, så sengen skal klappes sammen og så skal den gemmes i vinter.

Så bliver der plads til møblerne . Men i ude-sengen er der en madras med ben . Den skal ind i Jespers værelse og derfor skal der ryddes op der. Mor vil også lave nyt gulv derinde.

Suk, så skal vi have mere rod.

Midt i det hele så kom harmonika-Hans og hans kone, som hedder Ina. De ville tømme traileren for mor .

Så kørte de og så kom den nye Hans Nilsson, som skal lære at spille harmonika. Mor spurgte ham hvordan han syntes, det var gået med at spille og så sagde han ,at det var da bedre end sidste gang og det havde han ret i. Jeg behøver ikke at holde mig for ørerne, for han spiller noget så pænt og forsigtigt.

28 september 2014

Altså, nu bliver det snart for meget

Så kommer mor hjem fra pyramidekoncerten og så var der en and i haven

En rigtig for alvor juleand.

Den var fløjet over hegnet og ud i haven og nu stod den på trappen og ventede på, at mor skulle komme og hjælpe den ind igen, for det kunne den ikke finde ud af

Dumme dyr

Næh, hvor jeg gøede sammen med VImmer og mor kom jo ud for at se, hvad der nu var i vejen og så stod den dumme and jo lige der på trappen

Mor så rigtig strengt på os og sagde nej og så gik hun ud og tog anden i håndtaget( alt dens hals)og så bar hun den gennem huset og ud i hønsehuset

Vi fik et tyggeben begge to ,fordi vi havde opdaget den .Nu er der ikke flere tyggeben, så mor vil købe nogle til os i dag.

I dag har mor klippet vingerne på en hel masse af ænderne

Så kan de ikke flyve

Hun fik ikke klippet dem alle sammen.Rasten klipper hun i aften, når de er gået i seng

Det gør slet ikke ondt på dem og man kan altså slet ikke se, at de er  klippet, når de går rundt.

Mor klipper bare en smule af de vingefjer, der sidder på den ene side af anden

Så flyver de skævt, hvis de prøver .

I morges opdagede vi en høne, som også var kommet ud .

Måske skal de så også klippes.

Hele hønsehuset er fuldt af fjer nu.

Mor fortalte, at den pyramidekoncert var så smuk, så smuk,der var nogle mænd fra Norge som sang og det var på norsk, så mor vil lave sangene om til dansk og bruge nogle af dem, når hun synger med de gamle. Der var en dame, som sad ved siden af mor, hun sagde, at mor havde en smuk mørk stemme .

Hun sagde, at sådan var der ikke mange piger ,der kunne synge ,så jeg er stolt af mor.hun sagde, at mors stemme var ligesom en sangerinde, der hed CLeo.Det er sikkert noget fint ,er det ikke flot

M8in stemme lyder bare som en lille hund, men jeg kan godt synge .

Men det lyder nu ikke ,som når mor synger..

29 september 2014

Nej ,nu gjorde den dumme computer det igen

Mor var lige blevet færdig med min dagbog og så forsvandt den og så skal mor begynde om igen

Hm, siger hun og så starter hun forfra .

I dag skal hun og Bibi til koncert i Helsinge .

 Bagefter skal de købe ind i brugsen og så skal Bibi køres hjem

Det bliver en masse køreri.

Men nu har mor snakket med Bibis datter om, at hun betaler for benzinen

Så er det ikke så slemt.

I går havde vi vældig travlt. Først så skulle sommer- sengen i udestuen skilles da. Så kom den store madras ind i stuen, for den skulle ud i Jespers værelse. Men der var også en seng ,som først skulle skilles ad .

Den madras, der var derinde, den skulle ud i stuen, for at den anden madras kunne komme ind. Jeg   kom i klemme midt i døren og så hylede jeg

Mor siger, at jeg går i vejen

Det er ikke rigtigt

Jeg hjælper til.

Nå, men det kom på plads og en masse andre ting kom derind.

Bl a hynderne til sommerstolene.

Så skulle der fejes i udestuen og de fine nye møbler fra terrassen skulle så derind og stå, men de var for store til at komme igennem døren, så mor måtte pille en masse skruer ud og tage stolene fra hinanden og så samle dem igen i udestuen

Nu er det  rigtig dejligt. Jeg kan ligge derude og hygge mig ,der er stadig dejlig varmt ,når døren ud til haven er lukket-

Jeg har fået et tæppe oven på puderne ,så må jeg gerne tygge kødben derude.

Så lagde mor træfliser ved indgangen til stuen. Det ser vældig fornemt ud . Hele vejen langs med Rasmines bur blev det til.

Så var vi også trætte og måtte hvile os i den store stol. Bagefter gik vi tur og samlede svampe til middagsmad.

I dag skal mor rydde al værktøjet på plads, så hun kan finde det, næste gang hun skal bruge det

Så når hun kører efter Bibi, så skal her være fint og ryddet op.

 Det har vi aftalt. Jeg skal nok hjælpe hende-

I morges hængte vi vasketøj op på stativet i hønsegården

Solen skinner så måske bliver det lidt tørt.

 SÅ kommer det ind på stativet i aften, når hun kommer hjem.

Der var igen en and på trappen i morges. Jeg kan ikke forstå, hvordan den er kommet ud af hønsegården ,men måske det er en af de ænder, som mor endnu ikke har klippet vingerne på. Så er den fløjet over det høje hegn.

Det må den ikke

 

 

30 september 2014

Nu er sommeren forbi. Bladene er ved at blive røde og nogle af dem er ved at falde ned fra træerne. Det knaser så sjovt, når man går rundt i dem.

I dag skal mor til møde i banken og når hun har været det, så har hun lovet ,at jeg skal i bad. I går legede Vimmer og mig ’rulle, rulle, rulle’ nede på marken og da vi var færdige med det, så var vi begge to fulde af jord og græs.

 Så er det nok, sagde mor .

Så i dag skal jeg i bad.

Det er også i orden .

Bare det bliver inde i køkkenet og med varmt vand

Det er ikke så festligt, hvis det er under den kolde bruser ----og jeg vil tørres med det lyserøde håndklæde, fordi det er blødt og fordi det er en pige-farve.

Jeg tror kun, at det er mig, der skal i bad ,men jeg ved ,at når jeg bliver puslet ,så kommer Vimmer altid farende ,fordi hun også vil kæles og tørres. Så det ender nok med, at hun får en tur alligevel.

Det er så sjovt, når hun bliver badet, for hun sprutter og pjasker, så vandet kommer ud på gulvet og vi bliver pjaskvåde alle sammen .

Når mor så er færdig med hende ,så hopper hun rundt i stuen og ryster sig helt vildt.Så sprøjter vandet alle vegne og hvis hun så er rigtig fjollet, så smider hun sin ned på gulvet og ruller og så sætter al gulvsnavset sig i hendes pels –og så ser hun farlig ud igen.

Jeg bliver først tørret og nuldret og så bliver jeg tørret med mors hårtørrer. Den kan jeg ikke rigtig lide ,for den siger sådan en brum-lyd,men den er dejlig varm og så bliver jeg altså så flot. Så i dag vil jeg gå rigtig fornemt, når vi går tur, så jeg ikke bliver snavset igen. Så vil jeg håbe, at vi møder nogle fremmede hunde ,som snuser til mig og dufter, hvor fint jeg dufter af pelsvask.

Så kan Vimmer lege ’rulle rulle rulle’

Jeg skal ikke .

( ved du ,hvordan man leger det ?)

Jo, man krøller sig helt sammen til en kugle og så smider man sig ned på jorden eller græsset eller gruset eller på vejen og så ligger man pludselig på ryggen med benene op i luften og så vrikker man med numsen og så får man en masse snavs i pelsen.

Det er en leg vi fandt på i sommer, da det var pyh-varmt .Da var græsset dejlig køligt .Nu er det bare for sjov.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.11 | 13:27

ring til mig på 24 48 58 16
lisbet
Det er ikke normalt -----men

...
16.11 | 04:51

Er det meget normalt at et marsvin sidder i et hjørne over 2 dage

Og den skubber savsmuld væk så den ligger på rent plastik

...
07.11 | 18:13

TILLYKKE med 1-årsdagen 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Håber at du har det godt, men det er jeg nu
sikker på.
Hilsen fra din mor Frida i Hornbæk

...
07.06 | 20:57

God din mor passer på dig

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE