november 2014

1 november 2014

I dag har mor vendt et blad i kalenderen. Tænk, der var også Sandra på. Denne gang er hun i badedragt og med badebriller.Hun ser rigtig smart ud .

Jeg vil håbe ,at mor får sådan en kalender igen næste år ,for det er det bedste hun ved.I skulle bare have hørt hende i morges.

:"Se her Pjevs, her er Sandra i badedragt."

Hun ved faktisk godt ,at jeg har så svært ved at se på billeder, men det glemmer hun somme tider .

Så skal jeg lige se billeder og så kikker jeg bare og så slikker jeg hende på hånden og så tror hun, at jeg har set det ,men det er altså bare noget ,jeg lader som om.

I skulle bare have set Vimmer i går aftes.

Hun havde taget sit gnaveben med i seng og mor tog det lige 'snup' ud af munden på hende og lagde det på  natbordet.Hun fik store runde forbavsede øjne og det var noget pjat, for hun ved godt ,at vi ikke må have gnaveben i sengen.De både fedter og er rigtig dumme at ligge ovenpå.

De skal ligge på kommoden ved siden af sengen og når det så bliver morgen, så får man dem igen og hvis mor har glemt at give det til e'n, så må man gerne selv tage det .

Det er lige som, hvis der er noget lækkert i køkkenet ,som man kan smage, så sætter mor det ned på gulvet og så kan man gå hen og smage på det .

I søndags var det sølvpapiret, der havde været lasagne på. Det kunne vi gå og smage på hele aftenen .

Jeg kan ikke lide lasagne, når den er varm, men de der kanter ,der sidder på sølvpapiret, når det er koldt ,det er superlækkert .

Så når man ikke gider mere, så smider mor resten ud eller giver det til hønsene .

I går var det Halloween . Hele byen var fuld af græskar og børn med spøgelsestøj på.

I dag er det slut.

Kaninerne får græskarrene og lysestagerne skal gemmes til næste år.

Jeg kan godt lide ,at tingene skifter. Vi skal også have et nyt billede op på væggen ved sofaen.Det er et efterårsbillede ,som mor godt kan lide.Lige nu hænger det inde i soveværelset, men det skal ind i stuen, så vi kan se på det hele tiden.Så skal der noget andet op at hænge i soveværelset .

 Mor lavede en kæmpeliste i går med ting ,der skulle gøres. Hun nåede slet ikke det hele, for midt i det hele skulle hun i byen med Bibi for at købe støvler.

Bibi fik 2 par støvler og 1 par sko . Det var nede i genbrugsbutikken og det hele kostede kun 155 kr .Bibi var rigtig glad for de nye sko.

Men så fik mor ikke lavet de ting, som hun skulle nå her hos os .Så laver vi det bare i dag. Jeg vil være med i hønsegården, når det nye hegn skal sættes op. Der er så dejlig mudret derude, så vi skal ikke vaske gulv før bagefter.

Når hegnet så er lavet, så kan hønsene og ænderne få lov til at komme ud i den friske luft en tur.Men kun, hvis det nye hegn er grundigt efterset .

Mor var på landet i går og købe æg til Havfruen.Hun købte 30 æg, men i næste uge kommer der kunder fra København og så skal Havfruen have 60 æg.Det er rigtig mange ,så henter mor dem ude hos de gamle mennesker ude på Helsingevejen.

Den gamle dame er på hospitalet.Det er synd for hende og det er også synd for den gamle mand, for så er han jo helt alene i sit gamle hus.

I det hus har hans forældre boet engang og det har hans bedsteforældre også, så det er et rigtig gammelt hus ,som igger langt ind på marken. jeg har været med en gang. Der er en stor rar hund. Den hedder en hønsehund, men den spiser altså ikke høns, den passer på dem .

PÅ gårdpladsen stod der i gamle dage et stort træ, men det væltede i stormen, så nu er det fældet .Mor tog billede af det og billederne har hun givet til de gamle mennesker . Så kan de vise deres gæster, hvordan det var engang.

Mor har også billeder af vores hus, dengang hun og far Ole købte det .Det var i 1969, så det er rigtig længe siden .Den gang var huset bitte lille og der var en hel masse græsplæne .Det er der ikke lige nu, men det kommer der til næste år, for snart bliver der fældet en masse træer og buske og næste år skal der være en hel masse græs. Så kommer det hele til at se anderledes ud.

2 november 2014

Hun kunne nu godt somme tider holde lidt bedre øje med, hvor jeg er .

Bare fordi jeg altid er lige i nærheden af hende,det betyder jo ikke, at hun ikke behøver at vide, hvor det lige er jeg er .

Vi havde jo bestemt os for, at hønsene og ænderne skulle have lov til at komme udendørs i går, men mor ville sætte hegn op for den nederste del af hønsegården ,der, hvor ræven måske var kommet ind ,så inden dyrene fik lov til at komme ud ,så flyttede mor hegnet og spærrede af .

Det hun så ikke så, det var ,at jeg var gået ned i den nederste del og sad der lige så stille og kikkede ud i haven efter den sorte kanin ,som hopper rundt dernede

Så mens jeg sad der lige så stille og kikkede, så byggede hun hegnet og så var jeg lukket ude.

Da hun så var færdig med hegnet ,så lukkede hun hønsene og ænderne ud. De var vel nok glade for at komme ud . De badede i deres badekar og når de så var pjaskvåde, så løb de frem og tilbage for at blive tørre igen

Men stakkels mig, som sad på den anden side af hegnet ,jeg kunne ikke komme ind og jeg kunne heller ikke komme ind til mor. Jeg var lukket ude.

Jeg prøvede at kradse på hegnet, men mor kikkede bare på ænderne ,der pjaskede rundt i deres badekar.

Så råbte jeg flere gange:

"mor, kom og hjælp mig ,og endelig så så hun, hvad der var sket.

Så kom hun endelig og lukkede mig ind.Men jeg var sur, så jeg knurrede ad hende og så gik jeg ind i sengen og satte sorte mudderfødder over det hele

Tænk, at spærre af for mig,-mig der altid er så sød ved hende .æv

Men det varede nu ikke så længe med at være sur, for jeg ved jo godt at det ikke  var med vilje .

Det var bare for at hønsene og ænderne ikke skal blive spist af ræven .

I dag skal mor til Koncert med Bibi og så bliver hønsene og ænderne lukket ind i deres hus, så ræven ikke kan tage dem .

Det er nok mørkt ,når hun kommer hjem, så hun har lovet at tænde en lampe, så vi ikke går rundt i mørke .Men vi må ikke se fjernsyn, når hun ikke er hjemme .Det ser vi kun, når mor er der og kan trøste os ,hvis der kommer noget farligt

Så tager hun en lygte  med ,så hun kan gå op af fliserne uden at falde. Man skal passe meget på, når man er gammel ,siger mor. Men hvad mener hun dog med det ?

Der bor jo ingen gamle her, her bor bare mor og VImmer og mig og kaninerne og hønsene og ænderne !

3-4 november 2014

I går spillede mor med harmonika banden og bagefter var hun til fødselsdag hos  Kirsten

I dag skal hun til svømmegymnastik og bagefter skal hun på landet med traileren for at hente hø sammen med bondemand Jan ,men i aften skriver hun min dagbog og jeg har en masse at fortælle

5 november 2014

I dag har mor tid,masser af tid, siger hun.

Hm, det får vi at se .

I hele to dage har hun været ude af huset og vi har trasket rundt her uden selskab,Det er da godt, at vi har hinanden .

Den røde kanin, den bider, når mor vil give den mad . Så den skal rejse fra os .Vi vil ikke have dyr, der bider .

Måske lærer hun sine unger, at de skal bide mennesker og det vil vi ikke have.

Vimmer ville bare sige goddag til den i går, da mor fodrede og så kom den farende med klaprende tænder.

Vimmer nåede lige akkurat at trække snuden til sig.

HUn blev helt forskrækket.

Bagefter gøede hun af hende.

Sådan en dum kanin.

Det første hold kaninbørn er flyttet væk fra deres mor og det går fint .

De hopper glade rundt i deres nye bur .Det står på et bord inde under taget i udestuen .

Der er en glasvæg i den bagerste del at buret og de har et hus ,som de kan kravle ind i, hvis de fryser. Men de vil hellere sidde ovenpå taget af det .Det er ligesom små børn ,siger mor, de vil også hele tiden kravle op.

Jeg kan bedst  lide at kravle rundt,men ikke op , fordi jeg er bange for at falde ned.

Hvis ikke I siger det til nogen, så er jeg faktisk en lille smule kluntet .Men i går aftes var det alligevel nødvendigt at kravle. Mor sad i sofaen med sit stríkketøj og læste og så ville VImmer absolut kæle, så hun maesede sig ind under strikketøjet og så lå hun derog puttede i mors arm. Der havde jeg lige  tænkt mig, at jeg ville ligge og så måtte jeg jo kravle.

Jeg hóppede op i fodenden af sofaen ,der hvor den ikke er så høj og derfra kravlede jeg forsigtigt op på ryglænet af sofaen -

Heldigvis står sofaen op ad væggen, men det var farligt alligevel.

Så balancerede jeg musestille hen imod mor. Hun havde set mig, så hun var parat til at gribe mig, da jeg nåede frem .

Jeg dumpede lige ned i armene på hende

foran Vimmer .

Hæ ,sådan gør man det

Vimmer blev en lille smule ked af det og så pev hun , så mor sagde :" I kan være her begge to."

Så lå vi meget tæt og meget stille og det var meget dejligt.

Mads Muko er der ikke mere .Mor siger, at hans tid var kommet.Han kunne ikke blive hos Jan, fordi Jan har ondt i ryggen og så måtte både Mads og den røde dameko rejse til Ko-himlen.

Der har de det sikkert rart ,siger mor. Men det er øv at køre forbi marken ,hvor han plejede at springe omkring.

Nu gror græsset, fordi det ikke er en Mads til at spise det . Naboen høns går rundt over det hele og de tror, at det er deres land,men det er det altså ikke .

De må nu gerne være der ,siger Jan.Bare de ikke pludselig går ind i huset til ham.

Jans hus er et hus på hjul. Altså ikke en campingvogn, men en skurvogn som bare står der .

Jan siger ,at dyrene skal have det bedste, så derfor bor dyrene i huset og Jan bor i skurvognen .

tænk, hvis mor og os boede i hønsehuset og så hønsene og ænderne boede inde i vores hus .

De har det bedst i hønsehuset ,siger mor, for der må de rode lige så meget som de vil.Det gør ikke noget.

Inde i vores hus skal der ikke være hønse- eller anderod.

Mor har sat den ene nye dør på plads inde i vores hus. Den virker fint,men den er jo helt gennemsigtig, så lige da den var kommet på plads ,så skulle jeg den vej ind i soveværelset og så baldrede jeg lige bums ind i den . Nu har jeg vænnet mig til den og mor har sat sådan et klisterbillede med et rådyr på i min højde, så nu lukker jeg den bare op og går igennem .

Så skal kakkelovnen ikke varme helt ud i entreen og ind i soveværelset,det er derfor den er sat op. SÅ sparer vi varme .

I søndags købte mor fire nye gasflasker hos den butik ,som hedder Silvan.

Fordi det var en moms-fri søndag så sparede hun næsten 200 kr ,så dem kan vi købe hundemad for .Smart ikke ?

I går kørte hun med Bondemand Jan og traileren ud for at købe gulerødder og halm. Så sparede de også penge og Jan forærede mor halm til kaninerne, fordi hun kørte bilen . Jan må ikke køre selv-kun på cykel- fordi politiet siger det .Han var fuld af øl en gang og væltede med knallerten og så kom han på hospitalet, så nu må han ikke køre knallert eller bil i meget lang tid. Så kører mor for ham og når han ikke er hjemme, så fodrer mor hans kaniner og høns og til jul skal han så passe vores kaniner og høns. Det hedder : at hjælpe hinanden .

Sådan gør man her på landet

6 november 2014

Nu begynder hun igen.Hun er altså mærkelig.

Det var bare, fordi vi så på fjernsynet, nogen mennesker som havde en gris som kæledyr inde i stuen og den havde fødselsdag og fik lagkage og den havde en kasse, hvor den skulle gå hen, når den skulle tisse.

Det gøede vi selvfølgelig af meget

Og mor sagde ikke, at vi skulle holde op. Til sidst fik jeg hoste af det og stoppede og Vimmer holdt også op, men hun løb sin vej ud i udestuen og der var det jo sort nat, men lidt efter kom hun tilbage med den grønne frø i munden . Det er længe siden ,at hun har leget med den .

Den lå i en kasse ude i udestuen sammen med en masse andet af vores legetøj,som vi næsten ikke leger med og jeg troede egentlig, at hun havde glemt den, men det havde hun altså ikke .

Hun havde den i munden og den er så stor og tung ,at hun ikke kúnne hóppe op i sofaen til os.Jeg syntes egentlig, at så kunne hun blive dernede på gulvet med den ,men mor hjalp hende og lige med det samme så puttede hun sig nede i fodenden af sofaen og puslede om den fjollede frø. Fint nok

Så fik jeg mor for mig selv.Men det holdt ikke op der, for da vi så skulle i seng, så kom hun slæbende med den igen .Den skulle med i seng og hele natten har hun sovet sammen med den

Nu må vi se, når hun står op, om hun så er lige så fjollet. Sidste gang var det, fordi hun var i løbetid. Det kan jo være, at det er derfor igen,men jeg tror nu ,at det var den der gris på fjernsynet, der fik hende til at tænke på frøen.Tænk ,hvis mor og mig også skulle slæbe rundt på tøjdyr.

Sådan noget pjat

I dag skal mor spille sammen med en dame, som hun ikke kender. Det er ude på Helsingegården . De skal spille for de gamle til noget, der hedder Mortens aften. Det er noget med gæs. Gæs, det er store ænder.

Jeg kan næsten ikke forestille mig en fugl ,der er større end vores ænder.

Nu er der kun 8 tilbage ,fordi ræven har spist 5, men de 8, der er tilbage de spiser til gengæld lige så meget som dengang, de var der alle sammen og de er blevet kæmpestore.

Men Mortens aften spiser man gæssene

Det er da godt, at jeg ikke er en gås.Hvis jeg var, så skulle jeg ind i ovnen og stege og så ville jeg blive spist Mortens aften.Uha.

Mennesker er somme tider uhyggelige.

Men der er vist ikke noget, der hedder Hundens aften??????

Jeg vil ikke spises,men det tror jeg heller ikke, at mor ville finde på.

Der var en dame her forleden dag.Da hun fik at vide, at Mads Muko var rejst, så spurgte hun, om vi ville spise ham- Det er da noget underligt noget.Man spiser da ikke sine venner.

 

7 november 2014

Det er sørme koldt om morgenen, godt, at man kan blive i den lune seng.

Det er kun mor, der står op.Hvorfor hun egentlig gør det, det begriber jeg ikke ,for i dag skal hun ikke noget og så kunne hun jo putte med os .

Putte med os!!!!

Hæ ,ja den er god .

I nat har vi ligget rigtig tæt, for nu er det på tide at finde vinterdynen frem .

Jeg lå bag rýggen på mor og Vimmer lå i mors arm og mor kælede hende-----troede hun da, men da hun så vågnede, så lå Vimmer nede i fodenden af sengen og den grønne frø og den brune gummi-gris der siger øf, lå i arm med mor.

Dem havde VImmer puttet ned til mor en gang i nat .Er det ikke bare fjollet.

Den der brune gummigris, den var også ude i udestuen i kassen.

Der har Vimmer fundet den .

HUn er altså fjollet, den lille uldtot. Hvad bliver det næste. Nu vil mor tage kassen ind i stuen, så det er nemt at rydde op, når VImmer har leget med det hele.

Jeg gider altså ikke lege med alle de plysdyr.Det er ikke sjovt for mig.

Jeg vil hele gnave gnavepinde og snue i sengen eller i sofaen .

I går var det ellers lige ved at gå galt, for mor havde købt sådan nogle gnaveting og de smagte godt ,men jeg slugte det sidste af min og den satte sig fast i halsen, så mor måtte fiske den op igen.

Hun havde hånden helt nede i halsen på mig og jeg er øm endnu,men jeg vidste jo godt ,at det var for at hjælpe mig.Vimmer sad bare og kikkede på.

I går spillede mor med en fremmed dame på Helsingegården ( damen hed Birgitte ) og det gik fint.Damen var rigtig sød og mor og hende kunne godt finde ud af at spille sammen .Det skal de gøre en anden gang.

De skal spille for de gamle til en fest og også en formiddag.

Det vil mor gerne ,for hun kan godt lide gamle mennesker.

I dag skal hun sætte den sidste dør på plads i køkkenet ud til broen, så kulden ikke kommer kravlende ind til os om natten ,mens vi sover .

Der skal bores huller i glasset og så skal den skrues på plads.

Pinden den skal sidde på, er allerede sat på plads og der er malet færdig .

Så mangler der bare døren fra stuen og til køkkenet, men det er nemt, for hængslerne er på plads og døren står og venter i musikgården .

Den er hvid. Alle de andre døre er brune ,men denne her skal ikke males ,for den er pæn lige som den, er siger mor.

Og det er jo hende, der bestemmer ,siger hun

Det er da også mig og VImmer !!!!! Lidt altså

I dag er der små kaninbabyer i den rødes bur. Vi har set en sort og en brun.

De ser anderledes ud end de andre unger i de andre bure, for i de andre bure har ungerne lange ører og de fleste vender ned ad kinden på dem ,men den røde kanins unger , de har bittesmå ører, som vender opad.

Hvor mon de har det ????

8 november 2014

Det bliver mærkeligere og mærkelige med hende, Vimmer

Hun tror vist ,at hun er en kanin.

I går eftermiddags var hun pludselig væk og vi gik og ledte efter hende

Det var mig, der fandt hende

Ude i udestuen ,der, hvor Rasmine Kanin havde sit hus ,der var Vimmer krøbet ind. Helt inde unde det andet kaninbur i Rasmines gamle hus. Hun havde hentet en masse hø og så den grønne frø og den brune gummi-gris med og så lå hun der og passede på dem .

Hun knurrede af mig ,da jeg kravlede ind for at se, hvad hun lavede, så jeg kravlede ud igen og fortalte mor, hvor hun var .

Mor hentede lygten og lyste ind til Vimmer og da hun så ,at hun havde det godt, så lod vi hende blive der

Så havde jeg mor for mig selv.

Vi så ikke Vimmer  hele aftenen

Først da vi skulle i seng, så kom hun og pivede og mor troede, at det var, fordi hun ville have sine dyr med i seng ,så mor tog riven og hev dem ud fra Rasmines hus,men så fik VImmer travlt. Mor bar dem jo ind i vores seng, fordi hun troede ,at det var det Vimmer ville og så tog mor nattøj på

Imens så bar Vimmer dyrene ud igen i Rasmines hus.

Så gik vi seng, men Vimmer græd sådan og vi kunne slet ikke trøste hende

Så mor måtte ud i mørket med bare tæer og nattøj og hente den grønne frø og den brune gummi-gris ud af hulen med riven igen.

De var fulde af hø, som mor børstede af og Vimmer hoppede op ad mor for at se, hvad hun lavede

Så løftede mor Vimmer op og så bar hun hende ind i seng sammen med dyrene

VI byggede en lille hule til hende i forenden af sengen og nu var Vimmer tilfreds

HUn puttede med sine dyr og hun sover derinde endnu .

Mor havde fået kolde tæer ,men dem stak hun ind til mig og så blev de varme igen

Det bliver sjovt at se, om hun tager dyrene ud i udestuen igen, når hun vågner.

Så tosset har jeg nu aldrig været .

Jeg har aldrig slæbt rundt på legetøj .Jeg indrømmer dog, at jeg har siddet i buret hos ællingerne, da de var bittesmå. Da var det mig, der passede dem .Jeg slikkede dem i numsen, lige til de tissede og de trampede rundt på mig. Jeg kan godt lide ællinger, når de er bittesmå. LIgeså snart de bliver store, så hapser de og så går jeg væk, når de kommer .Det gør VImmer også. Høns og ænder duer ikke til at være legekammerater.De hakker.

I dag skal bilen ud for at have vinterstøvler på. Der kom brev forleden dag .Det var til bilen . Nu skal du have vinterstøvler på, stod der .Kom på lørdag og det er i dag .Mor skal også aflevere æg til Havfruen .Hun skal have 60 æg, fordi der kommer gæster fra København og de skal have landæg med hjem.

I aften skal hun i teatret med Bente i Helsinge .Så skal hun have det fine tøj på. Lige nu har hun bare cowboybukser og så den hvide sweater, som hun lige har strikket færdig.

I går var vi ude at køre bil. Vi kørte til den store skov, som hedder Grib skov. Vi skulle bare gå en tur, men mor samlede svampe og mos og små grantræer ,som skal bruges til jul.Da vi så kom hjem, så lagde hun det hele til tørre på bordet på en plastikdug.

I dag er tingene puttet i en glasting, som ligner lidt et træ. Så skal den stå på bordet og pynte.Hun har også taget en underlig lysestage ind fra udestuen . Der er et spejl i den og når der så er lys i den, så ser det ud som om der er mange flere lys tændt.

Sådan kan man også spare, siger mor.

9 november 2014

Mor havde lommelygten tændt, da hun kom hjem, men vi havde bare puttet inde i sengen og havde næsten ikke opdaget, at hun havde været væk

Men hun forventer jo, at vi opfører os fjollet, når hun kommer, så vi hoppede op og ned og gøede ,så hun vidste, at vi havde savnet hende

Det havde jeg selvfølgelig også, altså hvis vi havde lagt mærke til ,at hun var væk.

Mor havde været i teatret med Bente .De havde set noget med nogle mænd på Grønland og hun sagde, at det havde været supergodt.

Det betyder, at det havde været så godt, at det havde været bedre ----næsten----end at være sammen med os.Der havde også været en grønlænder, der havde slået på tromme .Det viste hun os og så sang hun sådan en sang på grønlandsk for os.

Så blev vi fjollede igen, for det lød rigtig mærkeligt.

Hun havde også lært en julesang om en lille hest,men den sang hun altså ikke, for det er jo ikke jul endnu, det er det først i næste måned.

Lige nu er det 'gøre os parat' måned.

De nye døre er rigtig flotte og nu har vi alle tre vænnet os til dem . I starten brasede vi hele tiden ind i dem .

Det gør vi 'næsten' ikke mere .

Når de er lukkede, så bliver der mere varmt inde i stuen og ikke så koldt i køkkenet.

Mor er ved at lave  køkkenbordet fint. Hun skrubber og pudser på bordpladen og så kommer den gamle bordplade frem . Den er rød.

Når den er helt fremme, så skal der skibslak ovenpå den .Det bliver sikkert flot.

 

I dag skal hun ud med Bibi ,men det er i eftermiddag.De skasl ud for at høre nogle mennesker, der spiller harmonika lige som mor. Men mor skal ikke spille med.

Først skal hun ud til Bibi for at rense hendes akvarium. Der er groet planter på ruderne og så kan man ikke se fiskene .

De plejer altid at komme forsent når ,Bibi skal med, fordi hun hele tiden skal snakke og klappe hr Olsen ,men i dag synes mor ,at de skal prøve ,at komme til tiden .

Det bliver nok svært.Mor har lige snakket med Bibi i telefonen og sagt, at hun vil komme tidligt . Bibi snakkkkkede og var i godt humør. Bibi er næsten altid i godt humør. Det er dejligt, synes mor.

10 november 2014

Nu er mor lidt hjemme. Hun har spillet på centret i formiddags og så købte hun mad til hønsene og ænderne og kaninerne og så kom hun hjem. Vi har været ude at gå, men så blev det regnvejr, så det var der ikke meget  ved.

Vimmer skulle lave en mægtig prut og den ville ikke ud. Hun pustede og stønnede og til sidst, så så hun op på mor, som lige med det samme sagde:" skal jeg hjælpe dig?"

Så tog hun plastikposen på hånden og hjalp Vimmer med prutten

Det ser temmelig ulækkert ud ,men det hjælper.

Da vi så kom hjem, så fik Vimmer vasket numsen med varmt vand og sæbe ,så nu er hun fin igen.,

Hun kan godt lide at få vasket numse. Hun står helt stille og kikker på mor og mor snakker med hende

sådan: næh ,hvor bli'r du fin"

"Nej hvor er det flot ,at du kan stå så stille" og sådan noget .

Det er lige ved at være for meget .Jeg kan da også godt stå stille .

Jeg tror, at Vimmer er helt bims. Hun ligger inde i sengen hele tiden med den der frø og den der gris. Jeg har prøvet at ligge derinde sammen med hende, men det er ikke sjovt.

Lige nu har mor tændt for ovnen og så er det bedre at ligge foran den og hygge.

Måske mor sætter sig ned et øjeblik.Så kan jeg ligge ovenpå hende og hygge .

Det er vi begyndt på om eftermiddagen. Så sætter mor sig i den store stol og så tager hun tæppet på og så hvisker hun :" vil du være med?"

Så hopper jeg op i den lille sofa og derfra springer jeg over til mor. Så tager hun hundetæppet og lægger det hen over mig, så jeg kun lige har snuden udenfor og så er det hyggeligt.

Vimmer ved det ikke, så jeg har mor helt for mig selv.

 

11-12 november 2014

Den dumme maskine, den smed alt det ud ,som mor havde skrevet.

Nu skriver hun på et andet program og så prøver hun at trylle ordene over i min dagbog bagefter

Mor og mig have skrevet en kæmpelang dagbog fra to dage og så ville maskinen ikke sætte ordene på plads ,så I kunne læse dem .

 Så forsvandt det hele bare .

Jeg ved ikke, hvor det er blevet af, for det er pist væk.

Så er det, at mor bruger nogle fremmede ord,men det kom ikke tilbage alligevel.

Nå ,pyt med det, nu gør hun bare det hele igen alligevel-

Det er træls ,siger hun.Det betyder vist, at det er dumt, at skulle gøre det hele en gang til.

I dag er vaskemaskinen på arbejde,for nogle af de der *gå ud bukser*, dem var der pletter på, så da mor skulle gå i går, så måtte hun smide en masse bukser på gulvet, før hun fandt et par, som var pæne nok.

Nu kører de plettede bukser ovre i vaskemaskinen, hvor der er nogle gule tennisbolde. Dem har jeg selv set.

Man må ikke lege med dem.

 De er der for at hjælpe vasketøjet med at blive rent. Når det så er rent, så kommer bukserne op at hænge under loftet i køkkenet, når vi går i seng. Det kan ikke hjælpe noget at hænge vasketøj udendørs, for nu er det så koldt, at det ikke kan blive tørt.

Der står en maskine ovre i badeværelset, som kan tørre tøj,men den vil mor ikke bruge, fordi den bruger meget strøm og det er dyrt.

Da mor skulle til svømmegymnastik i går, så havde hendes badedragt hængt i udestuen siden sidste tirsdag, men den var slet ikke tør.

Så mor siger, at hun hylede oppe i svømmehallen, da hun tog den på, fordi den var kold og våd. Alle de andre damer syntes, at det var morsomt ,men det var det slet ikke .

Vores gå- seler hænger i udestuen, men de skal også hænge inde i stuen ved overtøjet, for ellers bliver de ulækre.

Jeg kan ellers godt lide at have de store gå-seler på. Så kan man ikke komme til at pludselig stå uden sele på og når man hiver og haler ( det må man altså ikke ) så gør det ikke ondt i halsen, fordi den strammer mest om maven.

Det er dejligt.

Egentlig går vi temmelig pænt. Det er næsten kun ned ad fliserækken ,at vi glemmer det .Mor siger :”gå så pænt” men vi hiver alligevel, fordi det er så dejligt, at komme ud at gå og hvis man så  møder Lindas dumme kat, ja ,så glemmer man jo helt ,at man skal gå pænt.

Katten sætter sig tit ind under traileren og hvis man render derind, så vikler man snoren rundt om hjulene og så er det svært at komme fri.

Så må mor ligge og kravle og det bryder hun sig ikke om.

Så siger hun faktisk ,at vi er dumme og det er da forkert ,for det er katten, der er dum.

Uh, jeg kan ikke fordrage katte. Jeg ved faktisk ikke hvorfor ,men hvis jeg ser e’n, selv på lang afstand, så glemmer jeg alt om at være en sød lille hund.

Så hyler vi begge to, så andre mennesker tror, at der er noget galt med os.

Og så er det bare en kat-

Den sorte kanin, som løber nede i haven, den er jeg ved at vænne mig til og når vi er sammen med mor, så kan vi faktisk godt sidde stille i lang tid og bare kikke på den .

Mor siger ,at den gerne må være der, for ellers har den ikke noget sted at bo og det er synd for den .

Der er nogle mennesker ,som har haft den i sommer og så har de bare sat den ud i haven, da de rejste hjem fra ferie.

underligt.

Nu skal I bare høre noget mærkeligt.

Ove ,som plejer at spille på Skovsminde, han var blevet opereret i sin hånd ,så han kunne ikke spille  for de gamle.

Så ringede Darius til mor, mens hun var i svømmehallen og spurgte om hun ville spille .Hun skulle få 500 kr for det .

Men mor var jo i svømmehallen.
Så ringede han til Bente .men Bente ville heller ikke komme .

Han ville kun give hende 300 kr.Det var da dumt.

Darius er underlig, synes jeg

Så nu virkede det . Min dagbog blev flyttet og nu står den bare her.

 

13 november 2014

 

 

Mors maskine laver underlige ting, så mens vi venter på ,at den holder op, så skriver hun på papir med en kuglepen.

Det gjorde hun altid i gamle dage og det er egentlig hyggeligt ,siger hun

I går var vi hjemme hele dagen for mor havde drukket alt for stærk kaffe og så fik hun racermave,

’bagefter så trøstede jeg hende og så puttede vi i den store stol.Det er dejligt at trøste mor. Hun trøster også mig, hvis jeg er ked af det eller bange

I morges, mens vi lå og sov ,så syntes jeg, at jeg hørte en lyd ude i haven og så rendte jeg ud i udestuen og gøede en hel masse.

Til sidst så stod mor op for at se, hvad det var ,men hun kunne ikke se noget,

Den brogede kanins unger var ude at løbe i buret .Det er måske dem, jeg har hørt.

Nu er mor og mig stået op og vi har spist morgenmad. Racermaven er holdt op og det er godt, for mor skal spille i Helsingegården i eftermiddag.

Det er sammen med Banden.

De skal spille 25 sange, som de har øvet sig på.

Det er ikke de samme sange ,som hun spillede med Birgitte i forgårs.De her noder, de sidder i en anden mappe ,hvor der er en sørøver udenpå. Det er den ,hun bruger, når hun spiller med Banden.

Det er smadderkoldt udenfor. Der er tændt for kakkelovnen hele dagen, når mor er hjemme.Kun hvis solen skinner, kan vi slukke, for så kører solcelle-varmen.Den kommer ind igennem et hul og et rør i væggen og den siger en lyd.Den siger schhhhhhhh.Somme tider ,så siger den også hviiiiiin. Det er ikke så rart at høre på ,men det er ikke så tit. Det er mest, hvis der ikke er rigtig sol og den skal til at starte. Der sidder sådan en ting, der kører rundt inde i røret og hvis ikke der er meget sol ,så kører den langsomt og så siger den hviiiiin.

Så løber jeg ind i soveværelset, for det gør ondt i ørerne .

Jeg har nemlig følsomme ører. Det har Jesper også. Når han er på besøg, så stopper han urene og han vil også gerne stoppe solcellemaskinen, men det kan man ikke .

Han prøvede en gang, men så lavede han helt kludder i systemet.

14 november 2014

Pjevs 14 november 2014

Ih, hvor mor var glad, da hun kom hjem i går. Vi skulle danse, sagde hun.

Det hader jeg

Så bliver man holdt i forpoterne og så hopper hun rundt og drejer.

Vimmer kan heller ikke lide det

Hun står ved siden af og gø’r ,indtil det bli’r hendes tur.

 Når mor så slipper mig ,så skynder jeg mig ind under sofaen,eler får jeg bare en tur til.

Det er noget pjat, men det vil hun, når det er gået godt med spilleriet .

I går var der masser af mennesker,sagde hun, og de fik mad og de sang, mens Banden spillede og mor fik sagt ’goddav’ til en masse mennesker, som hun ikke havde set længe

I dag skal vi på pulterkammeret og finde julenoderne frem.

Jeg elsker at være på pulterkammeret. Så finder man altid ting, som man havde glemt og mor smider en masse ting ud i gangen for at komme til og så kan man kravle rundt på det .

Vimmer er stadig fjollet og passer den grønne frø og den brune gummigris, så vi skal sådan passe på ,at hun ikke putter dem ind imellem alle tingene i pulterkammeret, for når det hele så er lagt på plads ,så bliver Vimmer jo ked af det, hvis ikke hun kan finde sine ’børn’ igen.

Fjollet.

De nye mennesker ovre hos Søren, de har allerede hængt julestjerner op i vinduerne ,så måske er de alligevel julemennesker.

Vi er julemennesker---og julehunde---så det ville være så hyggeligt, hvis de også var det .Men de er faktisk tidligt i gang ,for det er først julemåned om tre uger.

Men mor skal ud at spille julemusik for en masse mennesker i julemåneden, så hun skal øve sig,så derfor skal julenoderne frem nu ,så hun er parat, når julen kommer.

Der var et lille kaninbarn, der var blevet en engel i går.Den lå stiv og kold i buret, mens alle de andre kaniner hoppede glade omkring. Så pakker mor den ind og så er den pludselig væk.

Den flyver nok.

Jeg bliver altid ked af det, når det sker-og usikker.Jeg vil ikke være en engel lige foreløbig. Jeg vil være her hos mor i Gilleleje .

Men det kan man vist ikke selv bestemme.

15 november 2014

Pjevs 15 november 2014

 

I morgen kommer Sandra, det glæder jeg mig til

Jeg har lovet mor ,at jeg skal lade være med at springe op ad Sandra eller hendes mor eller Jesper. Det er svært, fordi jeg bliver så glad ,men jeg skal nok prøve.

Sandra og hendes mor og Jesper og Lucas, de skal spise flæskesteg .De bliver her ikke ret  længe, for de skal i teatret og se Bøllebob.

Der skal jeg ikke med ,det er ikke for hunde.

Jeg vile ellers gerne en gang prøve det der teater.Mor synes at det er sjovt. Måske er der også teater for hunde??? Så vil jeg prøve det en gang.

I går ledte vi i pulterkammeret efter julenoderne, men vi fandt dem ikke ,så i går aftes sagde mor pludselig. ”Nu ved jeg, hvor de er” og så blev hun glad. Der skal vi lede i dag .

Det er i skabet, hvor al julestadsen ellers er .Hun siger, at hun pludselig kan huske, at hun puttede noderne i en æske og satte dem ind i skabet.

Det er et helt år siden, så det er meget godt husket, synes jeg .

Jeg ville helt bestemt have glemt det .

Somme tider, så finder jeg et gnaveben, som jeg har gemt bare dagen før ,og så har jeg helt glemt, at det lå der og så bliver jeg overrasket.

Mor finder nu også somme tider ting, som hun har gemt og som hun ikke kan huske. Så ryster hun på hovedet og siger:

”Altså”

Det betyder vist, at det er tosset ikke at kunne huske.

Somme tider ,så behøver hun slet ikke at gemme tingene ,så gemmer de sig helt af sig selv. Som  nu i går, hvor hun skulle bruge hammeren. Den var lagt på plads, så den var nem nok at finde .Så hamrede hun et søm og så gik hun efter et til søm og tænk ,da hun kom tilbage, så havde hammeren gemt sig helt væk. Vi kunne slet ikke finde den og mor måtte hente den anden hammer.

 Så er det at hun siger :” altså”

I dag skal hun købe benzin til bilen, for den er næsten tom

.Der skal benzin til, ellers vil den ikke køre.

 Det er mad til bilen. Jeg har været med en gang , når bilen skal have benzin. Det kommer ud af en lang slange og det larmer.

 Der er også andre biler, der får benzin og bagefter skal mor ind i butikken for at betale. Når hun så kommer ud ,så har hun chokolade med, som jeg får lov til at smage

VImmer var ikke med, hun var derhjemme

Det er sådan noget, som mor og mig har sammen

Så får jeg lov til at sidde på forsædet og når vi så kører op ad vores vej, så holder jeg pote med mor.

Det duer Vimmer ikke til.Hun er så urolig og e’n gang, da hun var med, så lukkede hun vinduet op og sprang ud på vejen, mens vi kørte ,Så derfor ,så skal hun spændes fast ,når vi kører bil med hende

Men vi er for resten ved at lære begge to at sidde stille, når mor lukker op for bildøren .

Så siger hun sådan skrapt:”Nej” og så skal man sidde bumstille, selv om bilen holder stille .Det er smaddersvært.

Jeg kan godt, men jeg kommer sådan til at ryste, hvis det varer alt for længe inden mor siger : ”kom så.”

Der er så meget,som en lille hund skal lære.

 

 

16 november 2014

godmorgen, her er jeg igen.

 

Nu har mor siger hun ’taget konsekvensen’ af at computeren driller.

Nu skriver hun min dagbog på et andet program og så sender hun det videre på min dagbog. Det er en smule besværligt, men til gengæld så forsvinder det hele ikke pludseligt.

Sådan gør vi fremover

I dag kommer Sandra.Jeg skal have børstet tænder og have børstet pelsen, så jeg er rigtig lækker, når hun kommer og jeg skal huske ikke at springe op ad hende

Mor plejer at give os snore på ,så de slæber efter os. Så husker man bedre, hvad det er, man ikke må

Jeg skal gøre mig sådan en umage

Tænk, hvis hun bare ville klappe eller kæle mig helt af sig selv. Det ønsker jeg mig til jul

Nu er det på vej, det der julen

I går fandt mor endelig alle ---næsten---alle julenoderne .

Ih, hvor blev hun glad.

Hun fandt også-næsten-al resten af vintertøjet

Det hænger ude i udestuen og ’får luft’

Det har hængt der siden i går og jeg troede, at der stod nogen derude i mørket ,så jeg rendte ud og gøede af mors frakke .

Det var en smule pinligt, men den hang der lige midt i det hele og i mørket tog jeg altså fejl.Mor kom ud og hentede mig og så tog hun frakken ned ,så jeg kunne snuse til den .Den lugtede lidt af pulterkammer ,så derfor skulle den hænge der i nat .Nu ved jeg, at den ikke er en fremmed mand, så nu går jeg bare lige forbi den, men I skulle bare se

 VImmer, da hun kom ud for at tisse i morges.Hun havde ikke set frakken før og hun hoppede op i luften af bare forskrækkelse. Så knurrede hun og gik rundt om den og knurrede mere, men frakken blev jo ikke spor bange og så gav hun den bare et puf, så den svingede frem og tilbage ,så tissede hun lige ved siden af den og så gik hun ind igen til den grønne frø og den brune gummi-gris.

I går aftes gik hun op og lagde sig på min plads i sengen og så sad jeg der og gloede, men mor flyttede hende væk. Det er Pjevs’ plads, sagde hun, og så kom jeg ind i varmen under dynen .Et øjeblik senere kom Vimmer masende med alt sit legetøj ,men så var pladsen jo optaget.

Så prøvede hun at skubbe mig væk, men mor og mig vi holdt bare fast og til sidst så opgav hun og lagde sig pænt ved siden af mig.

Så kan hun lære det –kan hun.

 

18 november 2014

 

Pjevs 18 november 2014

 

Øv, hvor er det kedelige dage, når mor er væk hele tiden

Ikke, fordi jeg er ked af det ,slet ikke, men det er så rart ,når vi er her alle sammen

Nu i går ,ikke ,det var mandag og så ved jeg jo godt, at mor skal spille med Banden i Helsinge om formiddagen, men det nye var så ,at mor skulle til Mortens and med Bibi bagefter og når det var slut, så skulle Bibi jo køres hjem ,så det var mørkt, da hun endelig kom.

Så gøede jeg  også  af hende

Der var koldt og mørkt i stuen, men det fik mor hurtigt ordnet

Vips var der varme på og vi fik andesteg til middag og så var der masser af hygge i sofaen og for resten, jeg fik masser af ros i morges

Jeg var i udestuen i går aftes og der var en lille sort kaninunge, der var faldet ned på gulvet.

Den var kold og ked af det .Så tænkte jeg ,hvad gør jeg lige nu med den

Så jeg gik lidt rundt med den i munden, men det kunne jeg jo ikke blive ved med og den kunne vist heller ikke lide det ,for den sprællede .

Så tænkte jeg

Når Vimmer kan tage sit legetøj med ind i seng ,så gør det sikkert heller ikke noget, at jeg tager denne her med i seng

Så det gjorde jeg

Den var rigtig kold, så jeg puttede den tæt ind til mig og så faldt vi i søvn begge to

Da vi vågnede var det blevet morgen og her kommer det mærkelige .

Jeg har sådan nogle ting, der sidder på maven af mig og den lille kanin suttede på en af dem . Det var da underligt .

Nu var den helt varm og tør og jeg vidste ikke rigtig ,hvad jeg skulle gøre nu.

Heldigvis, så vågnede mor og da hun så den lille kanin, så tog hun den forsigtigt og bar den ud til sin mor

Jeg fulgte med for at se, hvad den gjorde og lige med det samme løb den ind under sin mor. Og tænk, hun havde også sådan nogle ting på maven og den lille kanin suttede på en af dem  .

Jeg fik masser af ros og klap og kys, fordi jeg havde passet så godt på den, så jeg er vældig stolt.

 

Jeg har kikket derude,men i dag er der ingen kaninbørn på gulvet i udestuen så jeg kan holde fri.nu ved jeg jo ellers hvordan man gør.

Mor skal til svømmegymnastik i dag og bagefter skal hun køre efter gulerødder og hønsefoder sammen med bondemand Jan

Hun skal også have halm med hjem fra Jan til vores kaniner, for nu har vi ikke mere .De skal have halm og sove i om natten, ellers så fryser de .

Hønsene kan også godt lide at gå rundt og pille i halmen i hønsehuset, så de skal også have noget .

19 november 2014

 

Pjevs 19 november 2014

Nu bliver hun da helt fjollet.

Jeg er både stolt og også lidt flov.

Jeg skal gå rundt med en rød sløjfe i halsbåndet, bare fordi jeg fandt e’n til kaninunge.

Det er da ikke noget særligt. Jeg har jo gjort det før. Denne her var endnu mere besværlig at få ind i huset .

For det første, så sprællede den og for det andet, så kradsede den mig i munden og for det tredje, så var døren lukket til udestuen, så det er altså ikke nemt at springe gennem lemmen med en sprællende kaninunge i munden.

Da  vi så endelig kom ind, så hylede den, som om jeg gjorde den noget .

Det gjorde jeg virkelig ikke, men det var jo nødvendigt at holde godt fast på den,da vi skulle igennem lemmen og så kan det da godt være, at jeg klemte den lidt.

Da vi så kom ind, så slikkede jeg den varm og våd og så kaldte mor, fordi vi skulle spise.

Så lod jeg babyen sidde på gulvet henne ved døren til jeg havde tid til at hjælpe den . Men mor fandt den først.

Hun vidste jo med det samme, at det var mig, for den lille kunne ikke komme igennem lemmen alene og så var det hun sagde, at jeg skulle have sløjfe på-

Havde jeg vidst, at det ville ende sådan ,så tror jeg, at jeg havde ladet den unge være .Den sløjfe den er bare så pinlig, men mor siger, at når vi går tur, så vil alle mennesker spørge ,hvorfor jeg har den og så vil hun fortælle om ,hvordan jeg hjælper kaninerne . Det er da også ok, men alligevel

Den dasker mig om ørerne og Vimmer hiver i den

:”Lad så være, VImmer, gå ind til din frø.”

Nå ,så gik hun endelig .Mor gav hende en gnavepind, men hun vender såmænd nok tilbage .

I dag kommer spille -Hans . Han skal spille sammen med mor.Det kan jeg godt lide at høre. Så lægger jeg mig under mors stol og lytter. Hvis det lyder slemt, så går jeg ind i soveværelset .

Vi skal lave varme i musikstuen ,for klaveret bliver ødelagt af kulden derinde.Det er vist også, fordi der ikke er nogen dør mellem køkkenet og musikstuen. Når vi så laver mad, så kommer fugten ind til klaveret.Vi skal sætte et vindue op der.Så kommer der lys ind alligevel.

Mor kørte for bondemand Jan i går og hun kom hjem med gulerødder og halm til kaninerne . Så hentede hun øksen og slog det store græskar i stykker. Det får kanínerne at spise

.Det er smart, at man kan bruge tingene to gange

Først til at pynte med og bagefter til at spise.

20 november 2014

 

 

 

 

 

Nå nu slap jeg da for den fjollede sløjfe. Vimme havde også revet så meget i den, at den så rædsom ud. Hvis jeg hvisker det til dig ,så havde jeg vist også kradset på den, så den hang helt skævt.

 

Vi skal nok til at have den store sele på hele dagen her om vinteren.Det havde vi i går- jeg kan godt lide den. Den varmer dejligt og når det blæser ,så bliver man ikke så kold og hvis det regner, så bliver man ikke nær så våd på ryggen.

 

Den er dum at have på i sengen, så der skal den af ,men mor tager jo også tøjet af, når hun går i seng.

 

Mor vi sy lygter fast på selerne oppe på ryggen, så vi kan ses i mørket.

 

Det var mørkt, da hun kom hjem fra teatret i går.Jeg havde nu dårlig nok tid til at hilse på hende, for der var igen en kaninunge på gulvet.

 

Denne gang fandt mor så ud af, hvorfor de falder ud, så dag skal der laves en ny lås til buret. Vimmer og mig vi fo'r rundt efter den og både riven og kosten væltede lige ned over døren og mor. Hun måtte kravle forsigtigt hen over det hele for at komme ind. Så tog hun den lille og satte den ind til den røde mor, men det var forkert, for hun bed efter den

 

Det var rigtig væmmelig gjort.

 

Så holdt mor hende i ørerne, mens hun fiskede den lille ud af buret og satte den op til den brogede kaninmor

 

Det var hendes barn

 

I går morges talte mor alle de små kaninunger og der skal være fire hos den røde mor, men der skal være 9 hos den brogede .

 

Det er en ordentlig familie-

 

Den brogede kanin er rigtig sød. Hun bider ikke .

 

Vi har skrevet på den rødes dør, at hun bider, så der ikke kommer nogen og stikker fingrene ind til hende.

 

Hun skal nok ud at bo hos bondemand Jan eller en anden bondemand,  når hun er færdig med at passe sine børn.Vi kan ikke længere lide hende. Tænk forleden dag ville hun bide mor og mor kom endda med mad til hende

 

Der må være noget galt oppe i hendes hoved.

 

Man bider da ikke mor!!!.

 

21 november 2014

Mor er forkølet

Nys nys

Hun siger ,at det er noget pjat, for hun har lige været forkølet for ikke så længe siden .Men hun nyser altså igen

I morges knurrede Vimmer af hende, fordi det larmede i sengen

Så sagde mor: ”Vil du så lige holde op” og så stod hun op. Det var mørkt udenfor og klokken var kun seks, men mor siger, at når hun er det eneste menneske i huset, så hun kan selv bestemme, hvornår hun vil stå op.

Så tænder hun lys og lukker op for varmen . Lige nu er klokken blevet 7 og hun spiser morgenmad og skriver min dagbog.

I forgårs var hun i teatret med Bente og så en forestilling, der handlede om Poul Henningsen .

Han var en mand ,der lavede lamper, men han skrev også sange .

Han skrev en børnesang om snevejr og den kendte Bente ikke, så den skal mor sende til hende idag .

Mor kendte den godt.

Han skrev også en anden sang om en abe, men den kendte både mor og Bente .Det er en lidt fjollet sang.Men snevejrs sangen kunne Harmonika banden spille til jul, hvis det bliver snevejr.

I dag skal hun til Havfrue-frisøren med Bibi. De skal begge to klippes , så bliver de sikkert fine, for havfruen er vældig dygtig til sit arbejde.

I går var mor nede hos hende med en masse æg. Dem køber de damer, som kommer for at blive klippet.

For resten .Nu skal I bare høre. I går skulle vi ud at gå. Mor var lige kommet hjem med en masse varer og så var det vores tur. Derfor havde hun ikke lukket lågen nede ved vejen. Vi fik selerne på og så gik vi selv derned.

Og nu kommer det nye. Da vi kom derned så stod Vimmer bomstille og mor råbte oppe fra udestuen:” Vent” og så ventede vi begge to. Var det ikke flot.?

Vi fik også ros og kæl, da mor kom. Så bliver jeg så glad og tilfreds .

Vi øvede også flere gange nede på vejen

Så siger mor ”vent” og så skal man stå stille. Så siger hun ”kom” og så skal man hen til hende lige med det samme .

Så får man kæl og ros. Man får også ros, når man prutter på græsset, der gror ved siden af vejen

Så putter mor prutten i en pose og putter den i lommen. Den skal med hjem og smides i vores skraldespand

En gang da jeg var mindre, da troede jeg, at mor samlede på prutter, fordi hun altid samlede dem op, men det gør hun ikke .

Det er fordi, de ikke skal ligge der i andre folks græs og være ulækre .

Hun har altid en pose i lommen til det .

Når folk så kommer ud fra deres huse og ser ,at mor samler prutten op ,så smiler de og siger goddavs til os og så siger de også, at vi er dygtige . De mener vist, at det er pænt af mor at samle op efter os .

Sådan en prut er varm, så mor siger ,at så kan hun stikke hånden ned i lommen og mærke varmen fra posen. Det er ikke spor ulækkert, siger hun ,for prutten er jo inde i posen ,så den lugter ikke spor.

22 november 2014

Pjevs 22 november 2014

 

Buldremørkt er det udenfor, men mor mener nu ikke, at det gør noget. Hun syntes bare, at det er hyggeligt.

Så synes jeg det også. Mor ved bedst. Hun nyser stadig, men faktisk ikke så meget mere.

Hun drikker noget, der hedder Panodil hot. Det er rødt og varmt og det hjælper, siger hun. Men så en gang imellem, så kommer der et kæmpenys.

Det er lige så man hopper i vejret af bare forskrækkelse, fordi det kommer lige pludseligt.

Stakkels mor. Hun plejer ikke at være forkølet.

I dag skal hun ned til byen og købe mere forkølelsesmedicin.

I går pakkede vi juletræet ud .

Det er sådan e’t, som vi har fra år til år. I år skulle der sne på, så mor havde sådan en dåse, som hun sprøjtede sne med, så kom jeg til at nyse og mor holdt sig for næsen .
Man må ikke sprøjte det inde i huset, fordi det er giftigt

Træet hænger og dingler i en krog i loftet i udestuen, så det kan tørre.

Vi har ikke fundet juletræsfoden frem endnu, men det haster heller ikke, for det er 8 dage til ,det er jul.

Julegaverne er næsten købt, så vi er parate.

Så skal vi rigtig hygge.

Når det er jul, så kommer der masser af lys frem i huset og ude i haven. Det er så dejligt.

Nede i byen kommer der et stort juletræ og en masse lys i træerne og mor har lovet Bibi og Tilde, at de skal komme med hende i julehulen ovre på planteskolen.

Der skal mor også spille .

Mor skal spille for en masse gamle mennesker i julemåneden .Hun siger, at det er hendes julegave til de gamle.

Så får jeg vist julegave hver dag for herhjemme spiller hun hver da for mig og Vimmer.

I går så vi dans på fjernsynet .Det bryder jeg mig egentlig ikke om.

 Jeg kan bedre lide, når der er dyr at kikke på, men mor ville gerne se dans og så fik hun lov til at bestemme.

I julemåneden kommer der nisser .Det kan jeg huske fra sidste år. Det er vist mennesker, der er klædt ud .Det kommer der hver dag i julemåneden .Det er ikke sikkert at vi kan nå at se det hele ,men når vi er hjemme, så skal vi kikke . Så får vi brune kager.

Vimmer og mig får kun en lille smule, for det er egentlig ikke for hunde .Det lugter underlig, men det smager godt og det knaser i munden .Bagefter får vi altid en gnavepind og mor børster tænder. Ellers kan man få ondt i munden .

 

23 november 2014

Pjevs 23 november 2014

I dag skal vi have varme på alle vegne, siger mor. Nu vil hun se, hvordan el-måleren så tæller hendes penge.

 Jeg forstår det ikke helt, for varmen spiser da ikke penge?????

Der sidder en maskine ude i entreen og den kikker mor på hver morgen. Somme tider så fløjter hun og somme tider så siger hun grrrr

I dag er det en grrrr dag, fordi vi skal prøve noget nyt.

Jeg sover for resten stadig. Det der nye dynebetræk, det hedder mikrofiber ,det er så blødt og så varmt, at man næsten ikke nænner at stå op.

Så har mor lagt det brune pelstæppe ovenpå .Så må man gerne ligge derinde ,bare man ligger på det brune tæppe.

Det er fint for mig, men Vimmer kan næsten ikke ses, fordi hendes pels har samme farve som tæppet.

I går løb mor rundt og ledte efter hende og så lå hun bare og sov i det brune tæppe .

Det var, fordi hun havde den grønne frø med ,at vi fik øje på hende.

Hun er stadig tosset med den frø. I går havde mor alt sengetøjet nede på gulvet for at lave sengen fin og så faldt den grønne frø jo ned.

Så pivede hun rigtig højt og mor troede, at hun var kommet til at træde hende på halen, men så var det bare, fordi var frøen var faldet på gulvet.

Så lagde mor den op i sengen igen og så fik Vimmer travlt med at putte den ned i det brune tæppe.

Fjollet.

I dag skal vi ordne jule-noderne og find de sidste . De er stadig ikke dukket op, men de må jo være der et eller andet sted.

Jeg skal nok skrive, når vi finder dem .Det er selvfølgelig de aller-vigtigste, som vi mangler.

Der er også nogle gulvtæpper, som er blevet alt for gamle og de skal slæbes ned på traileren . Den er snart helt fuld af ting, som vi ikke skal bruge.

Der er kommet en ny stol ind i stuen.

Den kommer fra soveværelset og måske skal den stå i stuen. Mor har lakeret den og den ser helt pæn ud .Der var to stole i soveværelset og det var for meget .Det kan godt være, at det er en stol, som koster mange penge, for mor har set den i et blad.

Det er en stol, som mor har købt for meget længe siden på et loppemarked.

Somme tider så finder mor ting på et loppemarked ,som hun godt kan lide. Måske så, hvis hun køber det, så viser det sig senere ,at det var en meget dyr ting, som hun har købt billigt.

Men det kan også godt være ,at tingen, som mor købte, var så gammel, at den ikke kan repareres og så må hun bare smide den væk.

I går hængte mor en ny lampe op i loftet i stuen . Den havde hun fået gratis. Nu har hun skrubbet og skuret på den og så har den hængt og tørret i udestuen

Den er lavet af træ og der er dragehoveder for enden af de tre  lysarme .

Nu har den fået små lys på og den er rigtig fin.

Men det er lidt irriterende, for når hun så tænder den ,så kalder hun på os og så skal vi alle tre sidde og se på den lampe, mens det bliver mørkt udenfor .

Det gider jeg da ikke .

Så lader jeg ,som om jeg kikker, men jeg sover bare. Når så mor siger :” er den ikke fin?” så logrer jeg lidt med halen og så tror hun, at jeg kikker.

Så ligger jeg bare helt stille og nyder, at mor sidder stille. Så sidder vi i den store morfar-stol. Mor har et tæppe over benene og jeg får mit hundetæppe over hovedet og så falder vi som regel begge to i søvn.

Når Vimmer opdager, at vi sidder der ,så kommer hun farende og gø’r,

Så springer hun op i den lille sofa og derfra springer hun lige i hovedet på os . Så er freden forbi.

Mor siger til hende

:” Vimmer så putter vi” og så vrider hun sig, indtil hun ligger med benene lige op i vejret.Så kysser mor hende på snuden. Det er jo meget godt,men hvem ligger så nedenunder?

Det gør jeg .Øv altså.

24 november 2014

 MMMM Vi har fået ny dyne.

Det har været oldemor Lisa’s. Den siger knitre knitre knitre, når man putter i den og den er dejlig blød.

 

Den anden havde Vimmer lavet løbetid på og den var heller ikke varm nok, nu hvor det er vinter.

 

Men denne her er uhm. Jeg ligger derinde i sengen endnu.

 

Dynen lå inde i pulterkammeret sammen med andet, som var fra oldemor Lisa.

 

En af dagene skal vi på kirkegården og fortælle hende, at vi er glad for dynen .

 

Lige nu er gartnerne ved at lægge julegran på alle gravstederne .Så er der rigtig smukt deroppe. Det er svært at være med på det sted, for man må ikke prutte og helst heller ikke tisse .Man skal gå lige og pænt på stien og ikke hoppe rundt i andre folks haver.

 

Det må man nu heller ikke her på vejen ,men der er ligesom bedre plads.

 

Hvis man så lige vil kikke ind i en fremmed have, så siger mor: nej, det gør man ikke .

 

Men der dufter af rådyr alle vegne, så det er svært at huske .

 

Mor har skrevet brev til Pernille .Vi skal til Skanderborg til Jul og lege med Balder. Det glæder jeg mig til og denne gang har jeg ikke hul i pelsen

 

MIn pels er superfin lige nu.

 

Måske er den lidt strid nede ved numsen, jeg kan mærke det, når hun børster mig, men så skal jeg bare vaskes og klippes, så går det over .

 

Måske skal jeg ud til Bibi og vaskes, for hun har et brusebad inde i huset, så det er ikke så iskoldt som vores. Det skal jeg, når vi har snakket med Bibi om det ,for det er hende, der bestemmer i hendes hus.

Så skal det være en dag, hvor hr Olsen ikke er hjemme ( hr Olsen er Bibi's kat)

 

Bibi skal med i dag ,for mor skal spille med Banden til koncert. Så skal hun hente Bibi på Bakkebo og så skal de følges.Det er hyggeligt for dem begge to.

 

Mor leder stadig efter julenoderne .Men nu er der kun to steder til, som hun kan lede og de skal være der.

 

Mor siger:” Mine noder går jo ikke deres vej af sig selv.De er ikke kommet ud af huset , så de skal være der.

 

Det hedder STÆDIG.!

 

 

 

25 november 2014

Jeg har ondt i den ene pote. Hvis ikke det går væk af sig selv i dag, så skal jeg ned til fru dyrlægen.

Det var bare, fordi Vimmer og mig, vi legede i sofaen og så dumpede jeg ned på gulvet. Dernede ramte jeg den der pind, der sidder på sofabordet

Av, hvor det gjorde væmmelig ondt, men jeg blev dejlig trøstet bagefter af mor. Hun samlede mig op og så vrikkede hun på de stakkels pote og så nuldrede hun mig på ørerne.

Vimmer kunne jo ikke forstå det, hun ville bare lege mere, men jeg skulle ikke nyde noget, så mor skubbede hende væk og sagde ”Vimmer, lad nu Pjevs være bare et lille øjeblik. Og så prøvede hun ar vise Vimmer min pote, men Vimmer forstod det ikke, så hun slikkede mor i ansigtet og vrikkede med halen.

Hvor er hun dog dum.

Jeg har fire poter, det ved du godt ikke. Det er en af dem, der sidder omme ved halen , der gør ondt.

Så jeg hopper rundt på tre poter og hvis jeg sætter den slemme pote ned på gulvet, så piver jeg og så kommer mor lige med det samme med en gnavepind eller et stykke frikadelle eller sådan noget. Og så siger hun ”nårh, hvor er det synd for dig”

Vimmer prøver at gå ligesom mig med kun tre ben, men det kan hun ikke finde ud af, hun prøvede ude på det glatte gulv og så væltede hun .

Dumme Vimmer. Hun tror vist, at hun får gnavepinde, hvis hun kan gå sådan. Det er kun mig, der har en øm pote.

Jeg tror, at jeg vil blive i sengen i formiddag, så går det nok over.

Mor skal til gymnastik sammen med Kirsten, så der vanker først tur på gaden i eftermiddag, når hun kommer hjem.

I går kom der en fremmed bil kørende og den kørte ind til Lone nede på vejen. Den bil kendte jeg ikke, så jeg knurrede af den og så kom der en dame ud af bilen og hende kendte jeg godt, hun havde bare fået ny bil.

Det var en smule pinligt, men så klappede hun mig og sagde, at det var godt, at jeg passede på.

 Jeg er nemlig en vagthund. Somme tider !!!!

Man kan da heller ikke være på arbejde/vagt hele tiden, vel?

 

26 november 2014

Pjevs 26 nov 2014

 

Egentlig burde Vimmer selv skrive dette her, men det er hun  nok for dum til. Det gik sådan til:

Mor skulle ned med tasken med svømmetøjet og vi stod begge to henne ved lågen til haven og kikkede ud til den sorte kanin.Den var så fræk, at den sad lige midt på trappen lige midt for snuden af os, så da mor lukkede lågen op, så smuttede vi begge to ned i haven og begyndte at jage rundt med den.

Men vi kunne ikke fange den, den var alt for hurtig. Så løb jeg tilbage til mor, men Vimmer, hun smuttede ind under terrassegulvet og hun kom ikke ud igen

Vi kunne hørte hende mase rundt derinde.

 Hvad skulle vi dog gøre. Så var det, at mor fik en rigtig god ide.

Hun hentede den grønne plydsfrø og så trykkede hun den på poten, så begyndte den jo at spille en sang

Det så skørt ud, hun stod midt nede i haven med en grøn plydsfrø, som sang ”What a wonderful world”

Så skulle I bare have set Vimmer

Hun kom farende ud og hun hoppede og sprang op ad mor for at få frøen.

Haps, så var hun fanget

Hun bar selv frøen med ind i huset.

Det må man altså ikke,sådan rende rundt i haven efter kaninen og hun ved det jo godt, så i aftes gjorde hun sig rigtig lækker for mor, for at blive gode venner med hende.

Kæle kæle kæle.

Æv

I går eftermiddages ringede Harmonika Hans, han har lovet at hjælpe mor med en ny bordplade til køkkenet

Den købte de i ”Jem og Fix”.

Hans kommer i dag og skal prøve om, han kan sætte den på plads i køkkenet,

Men først skal mor jo flytte alle de ting, som står derude, for eller kan han ikke tage den gamle bord-plade af .

Det bliver nok sjovt at se på. Jeg vil gerne hjælpe ham med det .

I stuen er der lige nu en masse poser med julestads.Der er lysestager og gran og små juletræer og nisser og en hel masse små bitte huse. Dem kan jeg godt huske fra sidste år. Nogle af dem er der lys i. Dem må man ikke snuppe og løbe rundt med i munden, men man må gerne se på dem   Vi skal  bruge det hele , så der bliver fint i stuen, fordi Pernille kommer på søndag .Det glæder mor sig til

Men Hans Nilsson kommer også for at spille harmonika i dag, så her bliver rigtig travlt. Det kan da godt, være at jeg hellere bare skulle holde mig væk og blive inde i sove-værelset.

Lad os nu se. Når harmonika-Hans har taget bordpladen af, så kører han hjem til sig selv med den, fordi der skal saves et hul til vasken og det vil han helst lave hjemme hos sig selv.

Hans Nilsson er mere stille, han sidder og spiller med mor og hører efter, hvad hun siger.

Mor er stadig forkølet, så hun skal ringe til Lægen. Han skal give hende medicin, så det holder op.

Stakkels mor.

 

27 november 2014

Godmorgen.

Nu har mor fået nye piller og hun er rigtig ked af, at hun ikke er rask endnu.

Hun sover det meste af natten i den store stol inde i stuen, for så hoster hun ikke så meget. Det er rigtig dumt. Jeg prøver at trøste hende og jeg sover det meste af tiden på skødet af hende

Det elsker jeg

Mor tager sit tæppe på og så hvisker hun:” Pjevs, vil du være med, og så kommer jeg listende uden at Vimmer opdager det.

Når jeg så hopper op i den lille sofa, så kan jeg hoppe derfra lige over i stolen til mor. Så får jeg mit eget hundetæppe ovenpå. Når jeg får det, så ved jeg lige med det samme, at jeg skal putte.

Jeg er mors sovedyr, siger hun og det kan jeg godt lide at være.

I går var Hans Nilsson her og han spillede med mor. Nu kan han læse noder. Det går selvfølgelig langsomt, men han kan godt. Han fik meget ros af mor.

Så kom Harmonika-Hans. Han skule lave det nye køkkenbord.

Først så skulle den gamle bordplade tages af. Hans er mægtig stærk, så han lod køkkenvasken sidde og så tog han det hele under armen og bar det ned til sin bil.

Det var et kæmpelangt bordstykke, så mor måtte flytte spisebordet ellers kunne det ikke komme ud. Så senere om eftermiddagen så kom han igen og denne gang havde han sin kone med. Han havde lavet den nye bordplade og en to tre så var det hele i orden. Det ser vældig flot ud. Det bliver sjovt, når Pernille skal se den på lørdag. Så siger hun nok:” næh, hvor ser det fint ud ”

 Den nye plade er grå og den gamle var grim og rød og skrammet. Nu er den væk.

I dag skal vi sætte en masse små huse op i vindueskarmene i stuen. Det er en slags julepynt. Bittesmå huse i forskellige faconer. I husene bor der bittesmå nisser, fordi det snart bliver jul.

Man må ikke røre dem. Det ved jeg Da godt

Sidste år troede jeg, at det var legetøj, så jeg løb rundt med de små huse i munden. Det må man ikke. Jeg skal nok passe på at Vimmer ikke gør det, Hun kunne såmænd godt finde på det.

Hun er bare vildt dum.

Om aftenen kæler hun en masse med mor. Så leger mor klappeleg med hende. Det er sådan: først klapper mor i hænderne, så siger hun : nu kommer jeg ,er du parat?

Så logrer VImmer og så klapper mor hende over det hele. Så gø’r VImmer og springer rundt i sofaen. Det kan de gøre masser af gange. Når så VImmer er træt, så er det min tur.

Vi leger BRRRRRRRR

Det er noget andet.

Så tager mor sin hånd højt op i loftet og så går den rundt deroppe.

Så siger hun: NU kommer jeg og så farer hånden ned og kilder mig over det hele, men mest på maven. Så vrider jeg mig og slikker mor på hånden .

Den leg kan jeg bedre lide, for den er ikke så voldsom. Og man skal ligge tæt op ad mor, når man leger den .

28 november 2014

Pjevs 28 november 2014

Det er altså godt, at mor er her, så hun kan hjælpe mig med Vimmer.

Hun er bare så fræk.

Nu i går aftes, ikke, da vi skulle sove, så rendte Vimmer først ind.

Det plejer hun at gøre, men da jeg kom ind, så havde hun lagt sig på min plads og med alt sit legetøj.

Jeg sad bare nede i fodenden af sengen og gloede på hende, men hun flyttede sig slet ikke .

Hvad nu, tænkte jeg, hvor skal jeg sove

Men så kom mor

Hun så lige med det samme, hvad Vimmer havde gjort og så skubbede hun til Vimmer

Vil du så flytte dig, sagde hun, men Vimmer flyttede sig slet ikke ,

Så tog mor fat i hende og flyttede hende, men Vimmer rykkede bare tilbage igen .

Nå, sagde mor, så sover jeg med Pjevs i fodenden og så lagde mor sig ned til mig.

Men så ville Vimmer være med .

Ha, der blev hun narret, for vi skyndte op  til hovedpuden, så der fik Vimmer en lang næse.æv bæv

Ganske vist flyttede hun tilbage i løbet af natten, men så lå vi bare, hvor vi ville og mor lå helt ude på kanten.

Så vågnede mor og så rykkede hun os på plads.

Her til morgen hoster mor igen . Hun  skulle have været til julefrokost med Bente, men det er for ulækkert at sidde sammen med andre menneker ,så det bliver der ikke noget af.

I morgen kommer Pernille, så må vi håbe, at mor har det bedre .

Det er bedst for mor, når hun er ude i den friske luft.Så vi går flere ture end vi plejer.Jeg gider nu ikke rigtig al det traveri, så når jeg har fået nokt så sætter jeg mig bare ned og så siger mor:” så vender vi om” og så går vi hjem igen.

Mor og jeg forstår hinanden .

29 november 2014

I dag kommer Pernille og Bent.

De kommer ikke til frokost, som først var aftalen, de kommer tidligere og det er nok, fordi de skal køre den lange vej hjem til Jylland.

Det er spændende om de har Balder med , så vi kan lege med ham. Han er enormt sød og så kan vi jo fortælle ham, at vi besøger ham til jul-

Mor troede først, at det var Bente, der kom med Pernille, men det var det ikke, for Bente er rejst til Italien . Der skal hun bo på et kloster og have fred til at læse og skrive.

Mor siger, at hun er heldig. Hun behøver ikke at rejse til Italien for at få fred. Det får hun helt af sig selv i Gilleleje.

Smart, ikke ?.

Jeg skal børstes, inden Pernille kommer, for jeg har uglet mig og i går rodede mor mig i pelsen, så jeg ser forfærdelig ud.

Måske vil hun gøre det igen, mens Pernille er her, for hun synes, at jeg ser sød ud, når pelsen stritter alle vegne hen.Det synes jeg nu ikke. Vimmer pels kan ikke stritte.Den er tynd og ikke særlig pæn,   men Vimmer er ligeglad. Hun er underlig med den slags.

Mor kom ikke til julefrokost i går, fordi hun ikke er rask. Faktisk faldt hun i søvn i den gode stol med mig ovenpå og da hun vågnede, så var klokken mange. Det var nu nok godt, at hun blev hjemme, for hun hostede en hel masse.

I morgen er der Pyramidekoncert, men den kommer hun heller ikke til, fordi hun hoster. Og hvis hun hoster sådan til koncerten, så kan musikken jo ikke spille, så derfor bliver hun hjemme.

Hun siger, at det gør heller ikke noget, for der er flere koncerter næste år. Nu vil hun bare gerne snart være rask.

Bibi skal til julefrokost hos en gammel mand, som hun kender fra Skovsminde. Han har givet hende chokolade. Det glæder hun sig til. Det er i morgen og mor skal køre hende derhen, men hun er også nervøs, for der er en masse mennesker, som hun ikke kender.

Bibi er mægtig god til at passe gamle mennesker, fordi hun en gang har været sygeplejerske.

Den gamle mand hedder Jørgen og han har svært ved at gå og Bibi hjælper ham meget.Men de der mennesker ,som arbejder på Skovsminde ,de bliver sure på Bibi , fordi de synes, at det er deres arbejde. Men Bibi siger, at de hjælper ham slet ikke .De vrisser kun og det er synd for ham.

Bibi har også fået en veninde på Bakkebo. Hun hedder Tilde. Hun bor på Bakkebo.

30 november 2014

Pjevs 30 november 2014

 

Så nu sker det .

 I morgen er det jul.

 Jeg glæder mig sådan. Vi skal have lys i juletræet ude i musikgården og nisserne er allerede kommet frem . Vi mangler bare nissemor.

Hende skal vi finde i dag.

Der skal også sættes grankranse op ved alle dørene.

Og julemanden skal op i flagstangen. Det er bare for, sjov for egentlig ser det rædsomt ud. Men sådan plejer Søren og Hanne at gøre, så for at huske på dem, så vil vi også gøre det.

I dag bagte vi kanelboller, fordi Pernille og Bendt skulle komme .Men de kom så sent, at bollerne var blevet kolde og de havde også selv julekage med, så den spiste de .Jeg fil også lov til at smage små hapser.Det smagte godt.

I dag spiser mor kanelboller til morgenmad.

I går fældede de nye mennesker det store bøgetræ, der stod op ad skuret. Lige pludselig så lå det på jorden og alle grenene lå og flød, men senere på dagen var det hele væk og konen gik derovre og lavede brændestabel og huggede med den store økse.

Hun må have mange kræfter siden hun kan hugge de store stammer. Nu er der lavet et flot hegn ind til naboen af de kævler (det hedder brændet) som hun laver.

Jeg tror, at de er rare nok, jeg kender dem bare ikke endnu og de har ingen hund. Det er synd for dem.

Inde på spisebordet ligger der en vældig bunke strikketøj, som mor skal begynde at lave færdigt i dag. Det er både trøjer til hende selv og julegaver, men det er også julegaver til børn i fremmede lande. Masser af sokker i alle mulige farver har hun strikket. Nu skal de bare gøres færdige.

Der er rigtig meget, så hun når nok ikke det hele i dag. Først skal hun finde de der nåle, som ligger i en gul ting. Den er vist blevet væk. Tingene bliver tit væk, det ved I jo godt. Somme tider så er det mig eller Vimmer, der har prøvet at løbe rundt med dem i munden og somme tider er det tingen, som helt af sig selv, gemmer sig. Sådan er det med mors nåle.

 De var der helt bestemt i forgårs, nu er de væk.

 Til gengæld har mor fundet to af de nodebøger, som hun har ledt efter. De kom frem helt af sig selv og lå ved siden af keybordet.

 Var det ikke mærkeligt?

I dag vil jeg sende en hilsen til alle dem, som læser mig dagbog. I morgen skal I finde den nye dagbog, den hedder december. I DENNE HER UGE ER DER 2780 MENNESKER, DER HAR LÆST MIN DAGBOG.

Det synes mor er rigtig mange.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.01 | 21:30

Hej søde Lisbeth
Faldt over din skønne hjemmeside - dejligt at se du har det godt med alle dine dyr
Alt vel her.Tanker og hilsner fra din gl.kollega Merete

...
19.10 | 00:36

Hej Lisbet
Har du fået nyt mobilnr?

...
23.06 | 10:51

Hvor er det rart, at mor stadig gider at skrive min dagbog.Vi gør det sammen om morgenen og hun læser altid for mig, hvad hun har skrevet.

...
16.03 | 11:44

Fuck hvor er det nice !!!!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE