1 december 2008

1 kapitel

Nu skal jeg fortælle dig en rædsom historie om to julemænd, som ikke rigtig kunne finde ud af at holde fred i julen og om, hvordan det gik til ,at det alligevel blev jul.

Det var i december måned i det herrens år 1995

Og det var langt ude på landet .

Luften var kold og himlen  var sort og så begyndte det at sne  og ude over markerne begyndte driverne allerede at samle sig .

De få grantræer der stod ved vejkanten kunne umuligt standse den begyndende snestorm .

 

 

Ude i det fjerne dukker der nu et underligt par op

De er begge to gamle

Oldgamle

Hun er klædt i et gammeldags uldent skørt, træsko og hun er hyllet ind i grå og brune tørklæder

Men hvad er nu det ?

På hovedet bærer hun en nissehue!!!!!

 

Han er også i træsko

Hans påklædning  ligner mere moderne menneske-tøj, men på hovedet bærer han også en rød nissehue!!!!

 

Kære læser

 

Dette er en rigtig julenisse og hans kone, som kommer her .

Den julenisse, som vi alle sammen venter på, for at det kan blive jul.

Men julehumøret lader vist vente på sig

Det ser nærmest ud ,som om de to gamle har været oppe at skændes.

Konen kommer forrest .

Hun hedder for resten Rasmine

Hun slæber på en stor taske og råber arrigt af den gamle mand

 

Han kommer sjoskende efter hende

Det kniber tydeligt for ham at følge med

Han virrer med hovedet og forsøger at overhøre konens råberi

 

Kom så, din gamle julenisse , Du er alt for længe om det , det bliver jo jul, inden vi to kommer frem til byen.

Kom nu!!!

 

Men nissefar finder sig ikke i alting.

Han råber gennem stormen til sin ophidsede kone

:Det haster vel ikke så meget ,

Det bliver alligevel ikke jul ,før jeg kommer

 

Og det kunne der jo være noget om.

Julen kommer ikke, før freden sænker sig og julenissen har indfundet sig .

 

Nissemor tramper i sneen ,hvor hun står.

: du har da julegrød i øverste etage, dit gamle fjols ,

Julen kommer før dig  ,hvis ikke du drysser dig færdig straks.

Nej, ivrede den gamle mand

Nej ,lille mor

Det passer nu ikke .

Det er kun juletræer, der drysser

Og menneskebørnene vil jo gerne have besøg af julemanden .

Vil de ikke, Lillemor?

Jo ,det måtte nissemor jo indrømme ,men ,sagde hun, nisser er der mange af.

Enhver butik i byen har sin private julenisse

 

Ja ja, ivrede den gamle ,men de er ikke rigtige  ,sådan som jeg er.

 Jeg er den rigtige julemand og det kan ingen anden end jeg være.

Næ, det har du ret i ,sukkede nissemor, men der er såmænd ingen mennesker, der kan se forskel på  ægte og  uægte  julenisser længere.

Næ, hør nu, protesterede den gamle .

Den må du længere ud på landet med.

Skulle menneskebørnene nu ikke længere kunne se forskel på en ægte og en uægte nisse .?

Den tror jeg ikke på.

Skal vi lave en prøve??

Det var måske en god ide, nikkede Rasmine

Du kan jo prøve at stille dig op på torvet ved siden af nissen fra Magasin Olsen ,så kan vi jo se, hvem børnene vælger.

Men jeg tror ,at du bliver skuffet.

Hæ ,hæ, gnækkede Julius

De vælger da mig, for jeg er sådan en rigtig hyggelig  gammel julemand .

Det ved jeg da helt bestemt.

Ja ja, sukkede Rasmine.

Bare du ikke bliver skuffet.

Men lad os bare prøve.

 

2. kapitel

 

På torvet i den lille by stod julemanden ,som direktøren for Magasin Olsen havde antaget.

Han hed tilfældigvis Olsen og han var tilfældigvis temmelig fuld.

Han havde drukket alle de juleøller , som han havde kunnet få fat i  og nu stod han der, tyk og rødkindet----og svimmel, og ringede med klokken, mens han råbte op om ,at folk skulle købe deres julegaver i Magasin Olsen.

Han delte flødekarameller ud til børnene og viftede med et stort skilt, hvorpå der stod:

Køb dine gaver hos Magasin Olsen

Han talte noget utydeligt både på grund af skægget ,men også fordi han var beruset.

 

Kære børn, kære børn,

Køb jeres gaver i magasin Olsen og bliv lykkelige og fortæl så mig ……hik hik………………hvad I ønsker jer til jul…………..hik……………..og sig så til far og mor, at de kan købe det hele i Magasin Olsen .

 

Du er jo fuld ,din gamle stodder, sagde Julius ,der nu kom til.

Kære børn.

I skal ikke høre efter den gamle, mølædte ,bunke nissetøj

Han er ikke ægte ,men det er jeg

Hvad siger du ,hikkede Olsen

 

Er jeg ikke ægte ?

Jeg er skam ægte nok

Vrøvl, hvæsede Julius

Jeg er ægte, du er bare en udklædt gammel mand ,siger jeg jo.

 

Du kan få en med skiltet lige midt i dit grødhoved ,hylede Olsen

Sådan en dum julemand

Du må jo have roterende fis i nissehuen

Hvad siger du ?skreg Julius

Det var dog det frækkeste, jeg længe har hørt.

Du kan få et par på låget af mig.

Nå, så det siger du, hvinede Olsen.

Du er en værre hønisse, nu skal du få et par på huen.

Og som sagt så gjort

De to julemænd , den ægte og den uægte fo’r i hovedet på hinanden

Der lød klask og skrig  og hyl og det fik folk til at styrte til for at se , hvad det foregår,

Det må jeg rigtignok sige, sagde en dame

Det må jeg sige

Det er to nissemænd, der slås

 

 

*Glædelig jul* sagde hun syrligt

 

Ja ,se engang, her slås julemanden med sig selv ,sagde en pæn yngre herre

Bare de kan finde ud af, hvem der er hvem

Jeg skal komme efter dig , hylede Julius  og så forsvandt han igen i en stor klump af arme og ben

Hvordan skal der nogensinde blive fred  på jorden ,når selv nisserne slås ,sagde en gammel dame

Jamen i gamle dage  var nisserne nogle værre drillepinde ,sagde en stor dreng

Det har vi lært i skolen

De drillede menneskene

Er det ikke det, de gør lige nu?

Vås, sagde en fin herre

Sikken en masse sludder ,man fylder i børnene nu til dags

Man skulle meget hellere lære dem at læse og skrive, i stedet for at fylde dem med sludder om nisser og den slags

 

Men hvorfor slås de ?

Spurgte en herre, der lige var kommet til

Er der nogen, der ved ,

Hvorfor nisserne slås?

Din gamle vatpik ,hylede Olsen, ’nu der fik du den ,tju bang

Uf, sagde en dame

Lad os gå

Han er jo sjofel

En sjofel nisse, det bliver værre og værre

Du kan selv være en vatpik ,skreg Julius rasende og kastede sig over Olsen igen

Bang

Nu kan du få en i hovedet med skiltet

’denne gang ramte skiltet vist rigtig hårdt, for Olsen faldt om og blev liggende

Der ligger han, sagde en dreng

Det har han rigtig godt af

Nisser er dumme, gamle mænd ,der er klædt ud

Men hvad sker der dog her ?

spurgte direktøren for Magasin Olsen , som netop kom forbi

Hvad er der sket med min julemand?

Hvorfor ligger han der på jorden?

Det er fordi, han har været oppe at slås

Uf

Det var ækelt at se på og så her i julen

Ja ,det var en anden julemand ,der slog ham sagde et barn og så bagefter så gik han bare sin vej

 

Jamen, det var dog skrækkeligt ,sagde direktøren ,det må De alle sammen have meget undskyldt

Vi må have fat i politibetjent Madsen

Og børnene løb efter politi og imens vågnede Olsen op og gned sit hoved

 

Så rejs dig da op, mand, sagde direktøren rasende

Du kan da ikke ligge og drive midt på torvet, når du skal være julenisse og reklamere for Magasin Olsen.

Hvem er jeg? sagde Olsen tydelig forvirret og hvor er jeg ?

Han havde tydeligt nok taget skade af det slag ,han havde fået i hovedet med skiltet fra Magasin Olsen

Hvor er jeg?

Det ved du udmærket godt, hylede direktøren

Det var da godt, at du kunne tage dig sammen

Du er ansat af mig til at være julenisse

Du skal gå omkring med skiltet der og så i stedet for,så kommer du op at slås og ligger og driver på jorden

Du er fyret!

Hva’fornoget ,gispede Olsen

Så mistede han igen balancen og væltede om i en snedrive

Hvad siger du?

Man kan da ikke afskedige julenissen og da slet ikke i december, hvor der er brug for ham.

Sludder og vrøvl ,sagde den vrede direktør

Man kan sagtens afskedige julemænd

Det har jeg jo lige gjort

Du er fyret ,siger jeg jo

Nå nå ,sagde Olsen og virrede med hovedet

Han virkede næsten, som om han ikke var helt med på ,hvad der foregik.

Men jeg er den rigtige julenisse ,så mig kan du ikke uden videre fyre

Flyt jer alle sammen, for jeg har travlt

Det er snart jul

Giv plads

Giv plads for julemanden

Han er jo gal ,sagde direktøren og så bekymret efter ham

Han er gal og han er ikke længere ansat hos mig.

 

Nu kom betjent Madsen

Passer gaden, passer gaden ,brølede han

Der sker ikke mere her, passer gaden

Ja ,sagde direktøren

Det er lige passeret alt sammen.

 

Ja ja ,det er godt ,sagde betjent Madsen

Hvor er den julemand gået hen?

Jeg hører, at der har været slagsmål

Det kan vi ikke have her i julen

Hr direktør ,man må ikke slås her på torvet

Så kommer man i fængsel

Jeg har ikke været oppe at slås ,sagde direktøren fornærmet

Ihhhhh altså!

 

Det var julemændene ,der slåssede, sagde en lille pige, der stod henne ved legetøjsbutikken

Julemændene ???

Næ ,min lille ven ,sagde betjenten

Der er kun en julemand og han kan ikke slås med sig selv

Han er ansat i Magasin Olsen

Jeg har ikke nogen julemand ansat ,sagde direktøren

Han ligger og flyder på gaden i stedet for at gøre sit arbejde .

Så jeg har lige fyret ham

Har du fyret julemanden, gispede betjent Madsen ,jamen så bliver det jo slet ikke jul i år

Uden julemand går det slet ikke

Nu begyndte den lille pige for alvor at snøfte

Hun knugede sin bamse ind til sig og puttede fingeren i munden

Hvorfor tuder du nu? sagde direktøren arrigt

Alle små børn skal være glade, når det et jul

Jamen ,betjent Madsen siger ,at det ikke bliver jul, hylede den lille endnu højere

Og jeg vil have jul, ellers skriger jeg.

Så så, sagde betjent Madsen helt forskrækket

Tag det nu roligt

Direktøren vil sikkert ansætte en ny julemand og så bliver det alligevel jul.

Vil du ikke? tilføjede han og så strengt på direktøren

Øh hvad? næ nej !sagde direktøren, det havde jeg nu ikke tænkt mig

En ny julemand!!

Æh øh jo

Selvfølgelig må vi have en ny julemand og det skal være snart

Ja ,eller en julekone , det kan vel også bruges, sagde en dame , der havde taget den lille pige i hånden .

Julemandens kone kan vel også bruges?

Kvinder er vel lige så gode som mænd

Ja jo ,det vil sige nej ,stammede direktøren forvirret

Her må jeg nok sige, at manden ,nemlig julemanden ,han er den vigtigste her Her er faktisk et sted, hvor kvinden må træde i baggrunden

Hva’ beha’r, sagde den tykke betjent og han nærmede sig faretruende den forvirrede  direktør

Siger du ,at kvinder ikke duer?

Det må jeg rigtignok sige

Ved du ikke ,at der er lige- berettigelse

Jo jo, stammede direktøren ,men i dette tilfælde må man dog sige, at der er en vis tradition for at opgaven løses af en mand

Hvor finder jeg for resten en kvinde med langt hvidt skæg om jeg må spørge?

 

Ja, det måtte den tykke betjent jo give ham ret i og efter at have tænkt sig grundigt om ,måtte han give op.

Ja ja,det kan vist ikke være anderledes ,brummede han ærgerligt ,men jeg vil ikke høre dig sige en anden gang, at kvinder ikke duer

Nej nej ,sagde direktøren lettet over at balladen var ovre.

Jeg skal nok finde en julemand eller en julekone

Er det så i orden?

Det ville betjenten slet ikke tage stilling til, for han skulle hjem og skrive rapport, sagde han

 

Og lidt efter lå torvet tomt og stille hen .

Det sneede nu temmelig stærkt og blæsten havde lagt sig .

Juletræerne henne hos juletræssælgeren havde fået hvide huer af sneen ,men der var ingen ,der havde tid til at kikke på juletræer.

Alle havde alt for travlt

 

Nu kom der vist nogen!!!!!

 

Jo minsandten ,her har vi julenissen .

Han ser ikke for køn ud

Forrevet og laset som han er.

Han trækker på det ene ben  og han har fået et stort blåt øje

Som du dog ser ud, skænder nissemor

Har du nu igen været oppe at slås?

 

Ih nej ,ih jo ,stønnede nissen og han så rasende på nissemor

Det var den skøre plastiknisse oppe på torvet, der gjorde det .

Jeg siger dig

Han slog løs på mig, helt vildt

Han er ikke rigtig klog

Nå, sagde nissemor ,’så det er han ikke ?

Og du gjorde ingenting?

Vel?

Du slog slet ikke igen, vel?

Hvem mig,, sagde Julius forarget

Hvor kan du tro det

En rigtig julenisse slås da ikke

Jeg gjorde virkelig slet ingenting

Ja, det skal sikkert nok passe ,sagde nissemor og hun så ud som om hun ikke troede et eneste ord af, hvad Julius havde fortalt

Lad mig nu se på det blå øje

Det er sandelig flot……………….og stort

Av av, jamrede Julius ,du må ikke røre ved det ,det gør så ondt og øjet falder helt sikkert helt ud………………………..

Og nu kommer der nogen

 

 

 

 

 

Og ganske rigtigt

Nisseparret var nu blevet opsporet af de hurtigste af børnene ,som gerne ville møde nissen, der havde slået Magasin Olsens nisse i jorden

Her er han, råbte  Per ,han var den ældste men alligevel var han ikke større, end at han ikke kunne spytte mere end en meter  ,når han havde allermest spyt

Men han var en hurtig og kvik løber og det var altså også ham, der havde fundet nissernes gemmested

Her er den anden julemand

Nåh, hvor ser han ud

Det er hårdt at være julemand og slås med sig selv

Og han har også en nissedame

Whow ,sagde en af de andre børn ,der nu nærmede sig parret ,som forskrækket rykkede tættere sammen .

Hvad gør en nissedame ,når jeg gør sådan? sagde drengen og grinede uartigt, mens han kneb hende i numsen.

 

Av ,skreg nissemor og rykkede forskrækket tilbage

Det gør ondt

Lad være med det

Jamen søde børn dog

Hvad vil I med os?

Vi vil bare se den nissemand ,der tævede nissen nede på torvet ,sagde  en anden dreng og så grinede han ondskabsfuldt

Det kunne jo være ,atvi kunne få et par tips om ,hvordan man gør

Men nu har vi slet ingen julemand snøftede en  lille dreng og så bliver det ikke jul i år ,for direktøren har fyret julemanden

Har han fyret julemanden ,sagde nissemor bestyrtet

Men hvorfor har han dog gjort det ?

Fordi han lå nede på gaden i stedet for at passe sit arbejde, grinede  en stor dreng

Så nu er det nok sket med julen og julegaverne  og det er godt det samme ,for jeg har ingen at fejre jul med alligevel

Men det har jeg, snøftede Peter og jeg elsker jul og nu er der ingen julemand

Det bliver en rigtig dum jul

Der kan du selv se mor ,sagde Julius  vigtigt

Selv de små børn ved ,at uden julemand bliver der ingen jul

Ja ja, det er jo meget godt, sagde nissemor eftertænksomt ,men hvor skal børnene nu få deres julemand fra?

Ja, det ved jeg virkelig ikke ,vrissede Julius

Det må da blive deres egen sag

Nå synes du nu også det ,sagde Rasmine

Synes du nu det, min fine ven

Og hvorfor mangler børnene deres nisse ,hvad?

Det er vist også din skyld

Mon ikke du skulle gøre dagens gode gerning og stille dig op inde på bytorvet.

Hvem mig ?protesterede Julius

Ikke tale om

Jeg kan ikke lide børn

Slet ikke

Og jeg vil ikke reklamere for Magasin Olsen

Og for resten er jeg en rigtig julenisse, at I ved det og rigtige julenisser de  står ikke på byens torve

Du er fuld af løgn, sagde Peter og så spyttede han så langt ,som han nu kunne

Ethvert barn ved da ,at der  ikke findes rigtige julenisser

Det er bare noget ,de voksne leger, når det er jul

Leger de, spruttede nissemor

Leger?

Det må jeg nok sige ’

det er dog det værste ,jeg har hørt og hvad gør I så, om jeg må spørge?

Vi leger da sommetider med ,sagde en af de store med et frækt grin

Hvis vi vil have gaver ,så må vi lade som om det er rigtigt og vi kender da ogsa gamle Olsen, som bliver klædt ud og står nede på torvet

Han er et gammelt fjols

Ja, han står der ellers ikke mere, sagde Peter, for direktøren fyrede ham altså.

Vil du ikke være så sød og venlig og komme hen på torvet og være julemand for os?

Ikke tale om, spruttede Julius

Ikke tale om, at jeg vil stå og fryse på jeres torv

Nej ,jeg vil ikke

Nu begyndte  Peter for alvor at snøfte

Snot og tårer smeltede sammen og han brølede :

Whauw whauw ,så får vi ikke jul i år og det er din skyld

Hvorfor tævede du også vores julemand

Hvad siger du? afbrød Rasmine

Siger du ,at Julius slog julemanden

Ja, han gjorde, hulkede Peter og han pegede anklagende på Julius, som skrabede med den ene fod i vejens grus.

Haaaaaaan gjorde!!

Ja, først sagde han noget til ham og så slog de løs på hinanden og pludselig lå gamle Olsen ned og betjenten kom og direktøren kom og fyrede Olsen .

Ja, indskød en anden af drengene, det er rigtig nok

Der var slagsmål og betjenten kom

Er det rigtigt ?sagde Rasmine og hun så strengt på Julius

Hvad er det, jeg hører her?

Jamen ,det var ham ,der begyndte, forsikrede Julius

Jeg gjorde slet ingenting og så slog han løs på mig og så pludselig lå han ned

Jeg har ikke gjort noget

 

 

Rasmine så på drengene

I kan sige til direktøren ,at I har fundet en ny julemand og sig så ,at han kommer hen på torvet om lidt.

Vi skal først lige snakke sammen alene

Fedt, sagde en snavset lille fyr, det bliver skæg

Vi går nu

So long ,du gamle

 

Og så trak børnene sig tilbage for at fortælle direktøren om deres fangst.

…………………………………..//……………………………………

 

3. kapitel

Jeg vil altså ikke, sagde Julius, da de var blevet alene

’jeg vil ikke

Børnene trækker mig i skægget

Jeg gør det altså ikke

Og du havde slet ikke været oppe at slås? spurgte Rasmine strengt

Sagde du ikke det ?

Jo, det gjorde jeg vist ,mumlede Julius ,men det var jeg næsten heller ikke, for det gik så hurtigt’

Det var ham, der begyndte og jeg kunne da ikke bare lade ham slå mig .

 

Hovsa, der kommer han jo

Og ganske rigtigt

Hen ad det smalle fortov kom nu Magasin Olsens nisse stavrende

Han gik noget usikkert

Han var snavset og forrevet

Huen hang skævt ned over det ene øre

I hånden havde han en flaske med julesnaps og han skrålede af fuld hals

Dejlig er den himmel blå

Jeg har fået sokker på

Jeg har intet arbejde

Ho h oho

Jeg er arbejdsløs

Ho h oho

Se ham engang ,vrissede Julius

Se dog på ham, mor

Sådan en giver sig ud for at være af vores fine gamle slægt

Kan du så forstå, at jeg gav ham nogle på ørerne

Han må jo have rotter på loftet ,hvis han stadig bilder sig ind, at han er en julenisse

 

Han skal få sådan en jubelnis………………..

 

Nu styrer du dig, sagde Rasmine bestemt og hun tog et tag i sin hidsige mage

Det er vist dig, der er skyld i det hele

 

Nu har han fået øje på os

Han kommer herhen

Nu har du bare at være høflig

Julius vrissede af sin kone og holdt øje med Magasin Olsens julemand, som nu var så tæt på ,at det var let at se ,at han var døddrukken.

Hej med jer,lallede han

Hvad laver sådan en gammel hjulbenet nissemand her  sammen med min kone ?

Skal du ha’ bank?

Han svingede kraftigt med armene og snublede så over en trærod

Glade jul ,dejlige jul, lallede han og vinkede fjollet til dem ’

 

Du skulle vel nok skamme dig ,sagde Julius forarget

Du er fuld og nu er det jul og du har ikke noget arbejde

At du ikke skammer dig

Og hvis skyld er det så egentlig? spurgte nissemor spydigt

Er det hele egentlig ikke din skyld , om jeg må spørge .

Næ nej

Julius rystede på hovedet

 Du skal ikke se sådan på mig

Jeg kan da ikke gøre for ,at han drikker sig fuld

Hr Julius Nissen, sagde Rasmine strengt

Har du da ikke skam i livet ?

Her ligger en stakkels gammel mand, som du har gjort arbejdsløs og du er bare lige glad

Nå ligeglad og ligeglad ,det er måske så meget sagt ,for mit øje gør ondt og det har han gjort.

Den falske julemand

Han skulle lige have

At du ikke skammer dig ,gentog Rasmine

Se, nu vågner den stakkels mand

Og hvad skal vi dog gøre?

 

Men da Olsen vågnede op, var det hele stadig  helt forkert

Han havde slået hovedet ,da han faldt, og han troede nu mere end nogensinde, at han virkelig var julemanden i egen høje person og at det så var hans kone ,der stod bøjet over ham

Hvem den anden nisse var, det anede han ikke .

Men nu ville han tage sig sammen og få rede på det .

 

Fru Nissen, lallede han, jeg vil gerne have en juleøl og det skal være straks.

Du skal ikke kommandere med min kone ,rasede Julius, men Olsen fortsatte bare

 Må jeg så være fri, min gode  mand

Nissekonen er vel min, ’hej ho ,hej ho

Nu skal vi dele julegaver ud ,

Mon ikke du skal sove lidt mere, mente Rasmine ,så tror jeg at du får det meget bedre.

Olsen rullede rundt i sneen og snøvlede

Ja ja, min ven ,så gør jeg det ,men du skal putte mig.

Julius rasede :

Sådan en gammel nar ,sådan et hjulbenet tøjstativ ,sådan et pyntet juletræ ,jeg skal gi’ ham

Næ, du kan tro nej ,min fine ven ,sagde Rasmine

Du har lavet ulykker nok for i dag

Nu bytter I to tøj og så går du til Magasin Olsen og søger arbejde,så børnene i byen alligevel kan få en god jul.

Jeg vil ikke, jeg vil ikke, Julius jamrede

Han gav ondt af sig ’

Han sparkede og trampede i sneen, men Rasmine var ubøjelig.

Jeg ved godt, at du ikke vil

Men du skal

Af sted med dig

Og så blev der alligevel byttet tøj  og Julius drog af sted mod byens torv

Bag ham snorkede Olsen lystigt i sit undertøj og nissens pjalter

 

Så nu får byen altså en julemand ,som er en rigtig nisse .

Ganske vist kan han ikke lide børn og han kan heller ikke lide at reklamere for Olsens Magasin, men han har selv været ude om det

Og Olsen

Ja, han skutter sig i den kolde sne

Han vender sig om på den anden side og mumler

Kom her, nissemor og put med mig

……………………………………………..//………………………………………….

 

4. kapitel

I dette kapitel befinder vi os inde på byens torv

Her er julehandel og børn, der leger og midt i det hele står Julius  med Magasin Olsens reklameskilt

Han er sur og gal

Han har vendt skiltet på hovedet og i hånden har han er klokke ,som han hidsigt ringer med.

Hej ho, hej ho, råber han ,det er snart jul

I skal købe gaverne i Magasin Olsen

Eller også kan I bare lade være med at købe gaver

 

Hvad siger du dog?

Det var direktøren, der netop kom forbi.

Hvad ialverden er det ,du står og siger?

Skal folk lade være med at købe julegaver i år?

Hvordan er det, du bærer dig ad

Det skal være højere, meget højere

Hvad ,sagde nissen gnavent

Hvad skal være højere ?

Jeg er ikke højere og jeg gider ikke råbe mere

’jamen, du skal råbe meget højere, råbte direktøren ,har du aldrig været nisse før?

Om jeg må spørge

Nisser skal råbe op om gaver hele tiden ,det er det ,de er til for .

Jeg er nisse hele året ,hvæsede Julius og jeg kan fortælle dig ,at jeg ved alt om, hvordan en nisse skal opføre sig .

Du er et gammelt hjulbenet fæ ,en gammel uldsok med nissehue på hovedet ,rasede direktøren

Dig får jeg vist ikke glæde af

Gammel uldsok, råbte Julius

Nu er det nok

Næ ,nu går jeg min vej’

Du går ingen steder ,for jeg har allerede udbetalt din løn til din kone ,sagde direktøren triumferende .

I morgen er det juleaften og så kan du holde fri lige til næste jul ,men indtil da bliver du her og passer dit arbejde.

Den vrede direktør drejede om på hælen og forsvandt ind til bageren ,hvor folk stod i kø for at købe de småkager, som de ikke havde nået at bage

 

 ’Åh ,jeg arme mand ,sukkede Julius

Jeg hader børn  og reklamer, jeg vil ikke stå her og ligne et gammelt tøjstativ ,men når min kone har bestemt, det så må jeg vist hellere gøre det .

Hvorfor tævede jeg dog den gamle grødhoved

En anden gang må jeg vist tænke mig bedre om

 

Nu dukkede børnene op med Per i spidsen

Har I set ham der, råbte han og så spyttede han på Julius’ træsko.

Her har vi jo den nye julemand ,skal vi ikke se, hvad han duer til?

Han er sikkert fuld ligesom gamle Olsen, sagde en stor dreng

Må jeg så være fri, spruttede Julius

Jeg er ikke spor fuld og så kan jeg ikke fordrage børn

Næ, kan han tale, sagde Ole og han rykkede faretruende nærmere

Mon han også kan skrige ,den gamle mand ,og så sparkede han Julius hårdt over det ene skinneben .

Av av, råbte Julius rasende

Hvorfor sparker du mig?

Fordi du er sjov at drille ,sagde drengen, men Olsen var nu sjovere, for han væltede også.

Hvad laver du til dagligt, din gamle hønisse, sagde en stor dreng ,der stod lidt for sig selv og var ved at tænde en cigaret

Hvad laver du ,når du ikke står her og driver?

Driver ,spruttede Julius,  jeg driver så sandelig ikke

Jeg er på arbejde for Magasin Olsen

Jeg reklamerer for tingene i butikke,n  det kan du vel se

Ja ja, det er godt med dig ,sagde den store dreng og nu holdt han den rygende cigaret helt hen under næsen på den rasende Julius.

Kan dit skæg brænde, tror du?

Vil I lade mit skæg være i fred ,råbte Julius fortvivlet, jeg kalder på betjenten.

Ole tog fat i hans skæg og trak til .

Av for den,den her gamle uldtot med nissehue på ,han har minsandten rigtig skæg.

Han er da en skæg type

Han er hjulbenet

Han har langt hvidt skæg

Og så er han så arrig som et gammelt pindsvin

Hvor kommer du egentlig fra ?

 Ja ,hvor kommer du fra ?spurgte drengen med cigaretten, jeg synes aldrig ,at jeg har set dig før .

Jeg er en julenisse fra nisseland ,sagde Julius rasende og han langede ud efter børnene,  som gik rundt om ham.

Jeg er en julenisse og jeg hader virkelig børn.

Ja ,det var lige det ,der manglede, sagde den store dreng

En nisse ,der hader børn

Sig mig ,er du løbet væk fra plejehjemmet????

 

Nu skal I lade den gamle mand være i fred, sagde en dame ,der kom trillende med en indkøbsvogn fra Magasin Olsen

Han har jo ikke gjort jer noget

Han er dum sagde en stor dreng med bumser

Han siger, at han hader børn

Nå mon dog, sagde damen ,som for resten  lignede nissemor på en prik

En nisse som hader børn ,er da en temmelig usædvanlig ting

Men I er vist svære at holde af ,sådan som I opfører jer.

Det er da en flot julenisse, som Magasin Olsen har fået som erstatning for den gamle ..

Han har rigtig skæg ,sagde lille Per og han skriger, når man sparker ham.

 

Sparker I julemanden? sagde damen bestyrtet, jamen hvorfor gør I dog det?

Hvad skulle vi ellers bruge ham til ?spurgte en lille tyk dreng, mens han nærmede sig indkøbsvognen

Han er jo bare en reklame for Magasin Olsen

Om sommeren bruger de en plakatsøjle og om vinteren bruger de en julemand

Plakatsøjlen kan man male frække ord på, men julemanden er ikke til noget ,

Jamen vi kunne for resten da godt prøve at male graffiti på ham, sagde den store dreng

Han er måske til noget!

Må jeg så være fri ,spruttede Julius

Jeg skal ikke skrives på

 Nå, der kommer Olsen

 

Og ganske rigtigt

Der kom Olsen ,

Magasin Olsens kasserede julenisse

I undertøj og på bare tæer, men stadig lige forkert i hovedet og stadig lige beruset

 

Julen varer lige til påske

Julen varer lige til påske  ,lallede han

Nu tager du det bare roligt, formanede Rasmine sin opfarende mand

Han var blevet sprutrød i hovedet ved synet af Olsen og havde allerede løftet skiltet parat til angreb igen

Så, nu bliver det slåskamp igen ,sagde  en dreng fornøjet

Det bliver spændende

I skrubber bare af, sagde Rasmine bistert

Bevares ,sagde  drengene

De var bestemt ikke vant til, at der var nogen, der kommanderede med dem .

Jeg tror altså ikke på julemanden, sagde lille Peter med eftertryk.

Og jeg tror slet ikke på to julemænd , der slås ,sagde den store dreng

 og han spyttede langt hen ad fortovet.

Nu skal vi bare have denne her juleafprutning  på skolen overstået og så er det ferie

Altså

Jeg går helt ind for det der med jul, altså

Læreren går hjem til sig selv i fladtrykt julestemning  og jeg skal sove længe og flyde foran fjerneren resten af tiden ,

Altså .hvor jeg glæder mig,

Så var de væk og Julius var alene tilbage med sin kone

Hvor er moderne børn dog skrækkelige ,sagde nissen og han  gned sit ben ,hvor der allerede var et stort blåt mærke

De trækker mig i skægget og sparker mig over benene og så tror de ikke på julemanden.

Du er heller ikke julemanden, lallede Olsen, der nu nærmede sig på vaklende ben

Jeg er julemanden

 

Han slog sig for brystet med en sådan kraft, at han trimlede om i sneen og blev liggende.

Nå, så det er du, truede Julius

Du er stangdrukken

En gammel stodder ,det er ,hvad du er

Et gammelt skævbenet fjols .

Og så holder du fingrene fra min kone.

Så så ,sagde Rasmine , prøv nu at opføre dig ,så vi alle sammen kommer i julestemning.

Syng du hellere noget smukt

F eks den der med :på loftet sidder nissen med sin julegrød

Jaaaaa,, julegrød ,lallede Olsen

Julegrød

Syng du bare noget om julegrød

Den gamle grødnisse.

Men nu blev det for meget for Julius

Jeg skal give dig grødnisse

Jeg skal give dig et par blå øjne, så du kan se julelys resten af året

Men det gjorde slet ikke indtryk på Olsen

Mange tak, sagde han bare og forsøgte at rejse sig op fra snedriven, hvor han var faldet .

Men jeg tror, at jeg klarer mig uden din hjælp ,kom mor.

Vi skal hjem og spise

Jeg er nu ikke din kone ,sagde Rasmine, men jeg må vist hellere hjælpe dig hjem .

For du har det ikke godt.

Hvor bor du ?

Jeg bor da i nissehulen ,hikkede Olsen, der nu var kommet på benene, han stod og hoppede op og ned i sneen med sine bare tæer.

Men jeg skal ikke hjem .

Jeg skal dele gaver ud til artige børn.

Ja ja ,det er godt med dig ,smilede Rasmine

Du er vældig sjov at høre på

Køb gaverne i Olsens magasin ,glade jul ,dejlige jul, hjulene på bussen kører rundt rundt rundt, lallede Olsen .

 

Se så at få nisset dig af sted til plejehjemmet ,dit gamle hjulbenede stativ ,rasede Julius

Men nu rankede Olsen sig op og mens han krummede de blåfrosne tæer  i sneen ,sagde han værdigt:

Jeg bor i nissehulen min herre og dette er min kone

Jamen nu er det ikke sjovt mere, det er forfærdeligt ,sagde Rasmine bekymret

Han tror virkelig, at han er julemanden .

Hvad skal vi gøre?

Ingenting ,sagde Julius

Ingenting

Vi skal da ikke passe ,det gamle fjols

Jeg skal tisse ,sagde Olsen pludseligt

Jeg mener, jeg skal nisse

Han begyndte at lyne sine bukser op og Rasmine tog hårdt fat i armen på Julius

Jo, han er vores problem .

Se nu den stakkels mand ,nu står han her og tisser midt på torvet .

Han er jo helt fra sans og samling

Vi må se at få ham afleveret et eller andet sted

 

Pak ham dog ind, sagde Julius

Og så lagde han hovedet på skrå, som han plejede, når han havde fået en rigtig god ide.

Pak ham dog ind og giv ham væk juleaften ,det er da kun jul en gang om året .

Det er da en stor julegave.

Der er mange ,der ønsker sig store gaver til jul.

Jamen, man kan da ikke give en gammel mand væk, sagde Rasmine.

 

Så----nu kommer børnene tilbage

 

Stil dig nu med reklameskiltet ,så tænker jeg så længe

Olsen er faldet i søvn henne på bænken

Pas på ,nu kommer de

 

Denne gang var der mange flere børn end sidst

 De dannede en stor kæde som bugtede sig hen over torvet og nu

   løb de rundt om nissemor og til sidst rundt omkring Julius, som snurrede forvirret rundt og rundt

 

En af drengede snupper Julius’ hue

En anden sparker ham bagi og det sidste barn tværer en snebold ud i ansigtet på ham  og så er de væk igen

Nej ved I nu hvad, sagde Rasmine arrigt

Dette her er for meget ,nu skal der gøres noget

Jeg er julemanden, kom og få jeres gaver hos mig, lallede Olsen

Han var ved at komme til live på den kolde bænk.

Ja, det kan du tro, sagde Julius, nu vil jeg ikke finde mig i mere

Vi pakker Olsen pænt ind og forærer ham til borgmesteren i julegave , så har byen altid en nissemand til jul

Det var slet ikke nogen dårlig ide, sagde Rasmine bestemt .

Hvis han fik dit nissetøj på og så blev pakket pænt ind,  så blev det en fin gave.

Jamen da ikke mit ny tøj ,protesterede Julius

.

 Jakken er helt ny.

Jamen, det man forærer væk, skal være nyt ,sagde Rasmine bestemt og din nye jakke er hel og pæn.

Jamen, Olsen er da hel ,ganske vist er han ikke pæn, men det må da være godt nok.

Nu stopper du, sagde Rasmine bestemt

Du har vist lavet ballade nok for i dag

Hvis du havde ladet Olsen være fra starten af ,så var dette her jo ikke sket .

 

Så lad ham da få min jakke, surmulede Julius,men hvad skal jeg så have på ,havde du tænkt dig?

Det ved jeg da ikke ,sagde Rasmine venligt ,det løser vi bagefter .

Kom nu bare med den jakke og med skoene .

Næ, hør nu, har Rasmine !

Kom så med dem, ikke så meget vrøvl .

Overfor nissemors bestemte tonefald turde Julius ikke længere gøre vrøvl og han afleverede nu uden videre både jakke og sko ,som Olsen fik på’

Og så resten, kom med resten, sagde Rasmine vredt og lad det gå lidt hurtigt

Resten, hvad mener du ?

Jeg kan da ikke gå omkring med den bare nissenumse

Det gør nisser aldrig ,at du ved det.

Du kan beholde undertøjet ,men du skal af med resten ---også huen ,kommanderede nissemor

Nu skal vi skynde os

Glædelig jul ,mumlede Julius, mens han tog sokkerne af og han stod nu på bare små nissetæer i den kolde sne .

Vinden susede omkring hjørnet og han skuttede sig

Glædelig jul

Hvorfor er det altid mig ,det går ud over

Det er fordi, du aldrig tænker dig om, indskød Rasmine bestemt

Hjælp mig nu med at få Olsen til at ligne en julenisse

Nu vågner han vist

Giv ham jakken på

 

Og nu vågnede Olsen til live

Han klamrede sig til det nærmeste juletræ ,svingede med armene og råbte:

Klædelig jul ,alle sammen

Køb tøjet i Olsens Magasin

Ja, det er godt med dig ,sagde Rasmine

Nu skal du bare pakkes ind, men hvor finder vi noget ,der er stort nok til at pakke ham ind i ?

Det har jeg her i sækken, sagde Julius ivrigt

Her er en rulle stof fra butikken

Se nu bare her

Det bliver en fin fin pakke

Vi ruller ha ind i stoffet ligesom en knallert og lader hovedet stikke ud,  så han ikke bliver kvalt------------------------------så nu kommer der nogen

 

Og det gjorde der virkelig, børnene vendte tilbage for at hilse på/ drille nissen  ,men da de  i stedet for fandt de en gammel mand i underbukser og en dame i færd med at pakke en mægtig stor pakke sammen, så blev de jo nysgerrige.

Hvad laver I? spurgte Ole

Han var så nysgerrig ,at han helt glemte at spytte

Vi pakker ind, svarede  Rasmine temmelig kort for hovedet

Kan I ikke se ,at vi pakker ind?

 

Jamen, hvad er der i den store pakke?

 Hvad er det  I pakker ind ?blev Ole ved

En julegave  ,svarede Rasmine

Det er det, man pakker ind til jul

Sikken stor julegave !

Hvem er den til? spurgte Peter og han prikkede til pak,en som øjeblikkelig bevægede sig og sagde :glædelig jul

Hvad er der i den? Spurgte den tykke dreng og rykkede lidt væk

Er det noget farligt?

Ikke så nysgerrig, lille du, sagde Julius

Det får du at vide juleaften .

Jamen, pakken kan tale, sagde den store dreng med cigaretten

Hørte I ikke det ?

At den sagde noget

Det er sikkert en robot

Eller måske en bombe! sagde Julius en smule ondskabsfuldt og den springer måske ,når I pakker ud .

Børnene rykkede forskrækket en smule tilbage ,men lidt efter fik nysgerrigheden overtaget .

Jeg tror bare, at det er strikkede sokker til os alle sammen, sagde lille Peter.

Det fik jeg sidste år -----det får jeg hvert år.

Det kunne være en computer ,der kan snakke eller en lillebror ,sagde en lille pige ,der havde stået længe og tænkt

Er der en lillebror i den pakke til mig ?

Øv ,sagde Ole, hvor er du dum at høre på

Så skulle det da være en kæmpebaby, hvis den skal fylde den der pakke ud.

Du er dum, er du.

Det er jeg vel ikke, sagde den lille pige  og hun sparkede den store dreng over anklen, så torvet genlyd af hans vilde hyl

Du kan selv være dum ,kan du

Nå ,sagde Rasmine

Det er vist ikke kun dig ,der slås

Nu slås menneskebørnene også.

De opfører sig som de børn, de er .

Men det gør du altså også ,når du slås og du er ikke noget barn.

Hør ,hvor de hepper, sagde Julius fornøjet

Skal vi ikke se, hvem der vinder?

 

Uf, hvor jeg fryser .

Og han rystede virkelig af kulde i sine underbukser

Nu begyndte folk at strømme til og betjent Madsen dukkede op og gav  folk besked på at sprede sig 

Mens han forsøgte at skille de stridende parter

Guuuuud ,sagde en dame

Nu slås de igen.

Ja ,sagde en herre

Drenge er skrækkelige

De har da selv været dreng en gang, sagde damen og så gik herren fornærmet sin vej.

Nu kom direktøren for Magasin Olsen til

Er der nu slagsmål igen? sagde han

Bliver det dog aldrig jul

Passer gaden, passer gaden, sagde betjent Madsen

Men så fik han øje på Julius, der stod der i kulden i underbukser.

Hør her ,min gode mand, hvorfor går De rundt i kulden i underbukser ?

Ved De ikke, at det er vinter, sagde han og så strengt på ham

Det er fordi, jeg ikke har noget tøj at tage på ,hr betjent, forklarede Julius

Min kone har givet det væk.

Har din kone givet dit tøj væk, det var dog skrækkelig,t sagde en fin dame med en stor sort hat på hovedet.

Stakkels gamle mand ,og hun aede ham på kinden  og strøg ham over hovedet.

Lad være med det, råbte Julius

Lad være med at røre mig, siger jeg jo

Lad så være.

Hvad er problemet lige her, sagde en fin herre ,der netop steg ud af en taxa .

Han så ud som om han havde mange penge .

Hvad er problemet om jeg må spørge.

Den stakkels gamle mand har ingen tøj ,fordi hans kone har givet det væk.

Jamen, hør lige en gang,  indskød Rasmine , må jeg ikke lige forklare.

Der er vist ikke noget at forklare, frue ,sagde den fine herre

Hvis De virkelig har givet deres mands tøj væk ,så har De båret dem meget forkert ad.

 

Der kan du selv se kone, sagde Julius.

Vi skulle aldrig have givet det gamle fjols min nye jakke

Næ hør nu her ,sagde direktøren

Det er da jul, skulle vi ikke alle sammen forære den gamle herre en julegave, så han kan blive klædt varmt på.

Jo jo jo, råbte alle de, som var i julestemning.

Hans kone har givet hans tøj væk, men nu giver vi ham noget nyt.

Jamen ,hør lige, sagde Rasmine

Vi skulle bruge tøjet til en julegave.

Har De givet tøjet væk i en julegave ,sagde en stor tyk dame rørt ,

Hvor var det dog sødt af Dem

De skal have min pels til gengæld

Det fik en masse andre til også at give noget af deres tøj væk

Og inden de to nisser havde nået at sige glædelig jul ,var de overdænget med tøj

 

Ih ,hvor er jeg dog sulten, sagde Julius og gned sig på maven.

Han var helt pakket til i frakker og pelse og huer og nu kom borgmesteren frem på torvet .

Han havde under den store gaveuddeling stået oppe på trappen til rådhuset og havde fulgt med i ,hvad der skete og nu ville han selv give sit bidrag.

Er De sulten, sagde han, det kan vi også klare her i byen.

Jeg ,som er byens borgmester ,byder på julemiddag i aften til alle ,som vil være med til at give de kære gamle mennesker en rigtig god jul.

Det er da alt for meget, sagde Rasmine og hun nejede dybt for borgmesteren

Det er da alt for meget

TSå ti dog  stille kone, hviskede Julius

Så ti dog stille.

Nu får vi jo julemiddagen foræret .

Men gaven, sagde et barn

Den store gave ,hvem skulle have den ?

 

Nå den, sagde Rasmine

Vi havde tænkt os ,at det skulle være en fællesgave til alle her i byen ,men nu ved jeg ikke rigtigt.

Hun skubbede til pakken med foden og straks lød det fra pakken:

Hej ho ,hej ho

Glædelig jul

Glædelig jul

Jeg kommer med gaver til alle søde børn

Men hvad er dog det? sagde borgmesteren forundret.

Er det en pakke ,der kan tale,’nu bliver jeg nysgerrig

Skynd jer at pakke den op

Ja, nu må De ikke blive alt for skuffet ,sagde Rasmine ,det er jo bare en lille ting

 

Så blev pakken åbnet

Børnene og de voksne stimlede sammen for at se ,hvad der var i den og ud trimlede Olsen.

Han troede stadig, at han var julenissen og han stormede rundt på torvet ,mens han ringede med sin klokke .

Glædelig jul

Glædelig jul

 

Jamen ,det er jo bare gamle Olsen i nyt tøj ,sagde en dame

Nej nej, hikkede Olsen fornøjet, der tager De helt fejl, min gode kone

Jeg er selveste julemanden

Det passer ikke, sagde Peter og pegede på Julius .

Ham der, er den rigtige julemand

Ti dog stille ,din dumme unge, hvislede Julius  og gav lille Peter et ordentligt puf, så han endte i en snedrive.

Glædelig jul

Glædelig jul

Hik hik hik

Glædelig jul

Hik hi hik

Hikkede Olsen fornøjet ,jeg er juuuuulemanden

 

Det må jeg nok sige, sagde den fornemme herre

En julemand til byen ,det var vel nok en glimrende gave .

Så kan vi stille ham op på torvet hvert år og så kan vi mindes ,dengang julen kom til byen sammen med en gammel mand og kone .

Og de gav deres tøj væk, for at byen kunne få en god jul  og det skal vi alle sammen huske, sagde en dame rørt, mens hun tørrede en tåre væk, at det gælder om at være gode ved hinanden og give gaver -----og få gaver, hviskede Julius til sin kone .

Nu tier du stille ,sagde Rasmine strengt .

Nu skal du ikke ødelægge det hele.

 

Og nu synes jeg, at vi alle sammen skal tage hinanden i hånden og ønske hinanden en rigtig glædelig jul ,sagde borgmesteren.

Og det gjorde de så.

Alle folk blev venner.

Olsen fik fast arbejde på torvet.

Og Julius og Rasmine?

Tja,de fik middag på rådhuset

Masser af nyt tøj .

Og efter jul forsvandt de.

Ingen ved hvorhen.

Men måske dukker de op i din by næste år!

 

 

 

 

Så pas bare på.!!!!

 

 

Lisbet Kaae

Gilleleje

November 2008