 |
 |
|
 |
 |
1 januar 2016
Av, hvor var hun gal Det var næsten ikke min skyld Det var onkel Povls skyld Det var ham, der lukkede døren op for at hente brænde til fyret og så smuttede
jeg lige ud, for at se mig omkring Så kom de efter mig Jeg ville bare se, hvordan
der så ud i de andre haver Mor råbte ;”Vimmer, kom så”, men jeg ville bare ikke høre Nu var det blevet sjovt at drille dem, så jeg løb og løb, men jeg sørgede for, at de hele tiden kunne se, hvor jeg var Så
kom mor til at græde ,men jeg var ligeglad. Jeg syntes bare, at det var sjovt Efter
en times tid var jeg ved at være træt af at at lege med dem og så kom mor og tog mig hen til bilen ’Bang’, så kunne jeg sidde der og glo
Lidt efter kørte vi hjem og jeg skyndte mig at hoppe ind i seng ”Hun bliver nok glad
igen”, tænkte jeg, men hun var bare stadigvæk så gal, så gal Jeg fik stuearrest, sagde hun, og jeg kom ikke med til selskab Hun gik bare ud af døren og låste den Så sad jeg der og gloede Først så rodede jeg lidt i papirkurvene Så lå jeg lidt i den store stol, men så begyndte det
at sige bang udenfor Så løb jeg ind i sengen og pivede lidt Jeg var bange
og ked af det Måske skulle jeg ikke løbe væk en anden gang Bare mor
snart kom Og da hun endelig kom, var hun ikke vred mere, hun knusede og kyssede mig, men jeg havde alligevel mine nytårsfortsætter helt klar: Jeg vil altid være artig Jeg vil aldrig løbe væk Jeg vil aldrig vælte papirkurven eller rode i den Jeg vil gå pænt i snor Jeg vil aldrig jage Lindas dumme kat Jeg vil altid gøre, som mor siger Så bliver det nok et godt nytår
2 januar 2016
Vi er blevet gode venner igen,mor og mig, men jeg har været i skole. Jeg kom med
til onkel Povl i går aftes, men så kom det der 'skole' Ind ad døren med mig og mor stod ude og hver gang, jeg ville ud til hende, så råbte
hun himmelhøjt Nej Det var rigtig ubehageligt Men det betød, at jeg ikke måtte gå ud af den dør Kun hvis mor eller onkel Povl var med, så
måtte jeg gerne Vi prøvede det mange gange og nu tror jeg nok, at jeg kan Jeg
skal også komme lige med det samme, når hun kalder på mig. Det kan jeg kun, hvis jeg har snor på Så kommer jeg lige med det samme Men hvis snoren er af, så falder min hjerne også af ,siger mor, for så tænker jeg slet ikke
på, hvad jeg har lært Vi skal øve os rigtig meget ,så måske får jeg det lært Pjevs kunne det godt. Hun var også altid så artig ,men måske var hun også artigere end mig.Jeg savner hende rigtig meget, men i
går aftes, da sov jeg hos Onkel Povl i sofaen ,det var rigtig hyggeligt Mor sad ovre i den anden sofa og strikkede Vi har stadig juletræet. Det står midt i stuen og der er lys på om aftenen Det skal stå der nogle dage
endnu Jeg synes ,at det ser flot ud og når mor så siger :" nu skal juletræet væk" så siger onkel Povl:" åh nej, det ser da så fint
ud ,lad det stå lidt endnu" Det synes jeg også, det er sjovt med et træ inde i stuen.
3 januar 2016
I går gik det fint hos onkel Povl. Han er noget så flink. Nu har jeg prøvet at sove hos ham, mens han klør mig på maven. Jeg tror faktisk, at han er lige så rar som mor.og så kan han li' at lege lege med mig. Når det er allermest sjovt, så kommer jeg til at gø og det er ikke så godt
Jeg gø'r også, når vi skal ud at gå og det må jeg helst ikke ,for det larmer sådan og jeg bli'r ved og ved, lige til jeg er ude af døren
sammen med mor. Der er så mange sjove lugte ude på Åvangen ,hvor onkel Povl bor og i går mødte jeg er stor hund, som hed Zeus ,jeg måtte
ikke snuse til den, sagde dens mor, men vi måtte gerne stå og logre på afstand. Det var spændende og også lidt farligt, for den var kæmpestor og det var mørkt Mor har sådan en ting, der sidder fast i gå-snoren og når vi så går tur ,så kan hun se, hvor jeg er,fordi den lyser. Ellers
ville jeg helt forsvinde ,for jeg har samme farve som mørket Til sommer vil mor og onkel Povl sætte et hegn op, så jeg kan komme ud i haven uden at blive
væk. Det er en god ide. Så kan jeg være sammen med dem ude ved sommer-have-bordet . I går satte mor gardiner op foran døren ud til køkkenet og ud til kontoret. Så bliver der mere varmt inde i stuen. Der bliver
nu også mørkere. Det er der ikke rigtig noget at gøre ved. Varme er vigtigt Jeg elsker at ligge på min pude foran ovnen og snue. Så bliver jeg varm i pelsen på den ene side og jeg ligger mægtig blødt på
puden . Jeg er et 'hyggedyr', siger mor. Det er vist ikke noget grimt .Jeg tror ,at
hun mener det pænt.
3 januar 2016
I denne her uge ,der lige er gået, har der været 2829 ,altså to tusinde otte hundrede ni og tyve !!!der har læst min hjemmeside.
Det kunne være sjovt, hvis nogen af dem skrev i min gæstebog. Måske vi så
kunne blive gode venner. Jeg har ikke skrevet dagbog før,det plejer jo at være Pjevs,der skriver, så jeg vil gerne vide, om I kan lide det,som jeg
skriver.
4-5 januar 2016
Nå, nu begynder det Afsted, afsted, og stakkels lille mig må være alene hjemme
Pas godt på huset ,siger hun og så skal jeg være vagthund Jeg sover
bare videre, mens mor kører ud for at spille I går var det i Helsinge I
dag kommer der en mand her. Han skal lære at spille ,suk Så skal jeg høre på det Jeg bliver bare i sove-værelset, gør jeg Så kan de sidde og spille forkert lige så meget,som de vil. Det er møllermanden fra Ramløse mølle, der kommer Nu vil han lære at spille,
så han næste år kan spille julesange i nissetøj på møllen, ligesom mor og onkel Povl gjorde i år. Der var hunde på fjernsynet
i går. Ligesom jeg kælede allerbedst med mor, så var der pludselig en hund, der gøede og så var det på fjernsynet Når man lige slapper af, så er der pludselig fremmede dyr i stuen Men de kommer nu aldrig ud
af kassen De er der bare lige pludseligt og så er de væk igen Jeg ved ikke,
hvor de går hen, men kassen må være fuld af dem Onkel Povl fortalte,
at der havde været elefanter om morgenen Jeg forstår bare ikke, hvordan de kan være der allesammen Jeg vil rende bag ved det fjernsyn i dag og se, om jeg kan finde dem I går satte mor lamper op. Der var navnlig en helt ny lampe, som skulle sættes op, men først skulle alle de andre byttes rundt Mor kravlede rundt på køkkenstigen
for at nå op til loftet Den store lampe kom op over spisebordet, men først skulle den vaskes Så kom den der, som hedder en prismekrone op, der hvor den plejer at hænge henne ved sofaen og tilsidst skulle så den nye lampe sættes op. -----men------- Lige pludselig, så gik det galt Bang ,sagde det og så
var der glasskår over hele gulvet Det var ledningen, der gled ud af den krog ,hvor den skulle være Der var masser af glasskår. Mor har fejet og i dag skal hun støvsuge og vaske gulvet, så de sidste små glassplinter kommer væk Den
nye lampe har vi smidt ud, den var helt i stykker Somme tider er mor mærkelig Pyt
med det, sagde hun bare Det var da godt, at det ikke var mig, der faldt ned Ja ja ,men
hvorfor skulle hun da også falde ned, hun kravler da så tit på stigen og hun plejer da ikke at drysse ned
6 januar 2016
Hej med jer.Det går altså 'smaddergodt'. Nu er det altså mig ,der er over-hund
her i huset. Jeg har jo været lillesøster hele mit liv og selv om jeg er frækkere end min storesøster, så har det altid været hende,
der bestemte Nu er det mig ,der er den store og mig, der bestemmer Altså 'hunde-bestemmer',
for det er stadig mor, der bestemmer mest Hun kan blive så gal ,så gal ,og så er det bare om at gøre sig umage Hver aften kører jeg med til onkel Povl og jeg er blevet rigtig god til at gøre, som mor siger Vi går
ned til bilen og så hopper jeg op på forsædet Det er det bedste, for så kan jeg sidde og kikke ud ,mens vi kører, Det sværeste er, når vi kommer derud Så siger mor:"vent" og ¨så skal jeg sidde alene i den mørke
bil, mens hun tager middagsmaden ud af bagagerummet Så går hun ind med det og så henter hun mig. Men først når hun siger:"værs'go" så må jeg hoppe ud. Der er sådan et træ lige ved huset Det dufter af andre hunde, så der står jeg lidt og snuser, inden vi går ind Så skal
vi spise mad og jeg får mad, mens mor laver maden færdig til onkel Povl Der er rigtig hyggeligt derude Der er to sofaer, som man kan ligge i og der er en stor stol, hvor mor lægger sit tøj. Så hopper jeg op og sover på hendes frakke. I
går legede jeg 'krammeleg' med Povl. Så kommer jeg til at gø.Det kan han ikke lide, så jeg skal lære at lade være med det, men det er
svært, når det er så morsomt. Jeg er ellers rigtig dygtig til at gø Når jeg rigtig gør mig umage, så lyder jeg som en kæmpestor hund RRRRRRWWWWUUUFFFFFF Jeg synes, det lyder flot. Jeg kan også et lille bitte vuf. Det kommer ud af min mund, når jeg sover og drømmer Så siger min mund helt af sig selv sådan nogle bitte små 'vifffer' Så vågner
jeg og så siger mor, at jeg er så sød ,så sød og så nuldrer hun mine ører ,så pelsen stritter rundt. Bagefter så
laver hun pelsen pæn igen. Jeg skal da se ordentlig ud,når jeg nu er 'over-hund'!
7 januar 2016
Hej, så er det mig igen Mor siger, at jeg er ved at lære det der med dagbog.
Man skal bare skrive lige det, som man tænker på. Mor retter det hele ,hvis jeg siger noget forkert eller staver forkert Somme tider så bruger jeg ord som faktisk slet ikke findes , men det gør ikke noget, for jeg er jo bare en lille hund Det er rigtig koldt
udenfor i dag og det sner. Det betyder, at himlen falder ned i små stykker . stykkerne lægger sig på jorden og der bliver de, fordi det er så
koldt Der var også koldt i stuen i morges, så¨nu har vi tændt for gasovnen Vi hentede en ny flaske gas i går. Det var i en butik, der hedder Silvan Der har jeg ikke været før Jeg måtte heller ikke komme med ind, men jeg sad ude i bilen og kikkede Det er også sjovt Der kommer mange mennesker i biler og i nogen af dem er der også hunde ,som skal vente Så sidder vi og kikker til hinanden Der var en lille brun e'n i går, som var helt tosset Den kradsede på sit vindue og gøede en hel masse, man skulle tro, at den var bange for mig. Jeg gør da ikke noget I formiddag skal vi ud på landet og hente æg til Havfruen Hende har jeg mødt. Det bliver en sjov tur, for der er en stor hund ude hos bondemanden, hvor vi henter æg Det er sjovt ,at jeg får lov til at komme med alle de steder Det er, fordi jeg er så fornuftig nu Jeg sidder musestille og kikker ud af vinduet ,mens vi kører. Når vi så kommer hjem, så kan man sove og drømme og alt det, som man har oplevet. Mor har taget den runde pude frem, så jeg
kan ligge på den foran ovnen og dase.Det er så dejligt Jeg synes virkelig ,at jeg er en heldig lille hund
8 januar 2016
Hej, nu er der vand i vores vandhane igen Der var ellers sådan en sjov istap, der kom
ud på den Den prøvede jeg at slikke på ,men den smagte nu bare af meget koldt vand Nu har mor sat en varmeovn i badeværelset og så forsvinder istappen Jeg ved ikke, hvor den bliver af ,den er bare væk Så nu er der vand derovre og vaskemaskinen kan også vaske.Vi havde også en hel bunke tøj, der skulle vaskes. I dag har mor noget, hun kalder en wellness dag Det er, når hun svømmer og går i sauna og får vandmassage og spiser ude med Kirsten,
( altså ikke ude i snevejret,inde i Kvickley) Så skal jeg passe huset Det
er ikke noget for hunde, sådan en dag Jeg har nu en gang været i en hundesvømmehal. Det var sjovt. Måske jeg skal det en gang igen Der var en masse vand ,man kunne svømme i og en rar dame ,som gav lov,men man skulle først vaskes Pjevs kunne ikke lide det, hun var bange, men jeg syntes ,at det var skægt. Men i aften skal jeg med til onkel Povl Jeg kan godt lide at køre bil i mørket sammen med mor. Så holder vi pote og snakker sammen, mens vi kører og så er vi der lige pludseligt. Det er rart. Dagen hedder fredag og alle fredage er wellness-dage. Mandage
er spilledage og der er der andre dage der også er men det er kun somme tider
9 januar 2016
Jeg har tisset på sneen Uh, det var koldt på maven Jeg er jo en lille pige og for at komme til at tisse ordentligt ,så skal man nærme sig jorden og det gør man ved at bøje benene, men så får man maven lige ned i sneen
Brrrrr Det var koldt og min pels er ikke så tyk på maven Jeg tænkte slet ikke på det ,men da min mave ramte sneen, så blev jeg så forskrækket at jeg hylede og så fo'r jeg fjollet rundt og så ind i stuen Nu er jeg blevet tørret på maven og ligger inde under dynen og tænker på det Mor må gerne skrive
om det i dagbogen Det gør ikke noget Så kan alle andre pigehunde få
at vide, hvor ubehageligt det er, at få sneen på maven, når man tisser I går kørte vi bil i snevejr Det, siger mor, at det er svært ,for der kommer en masse sne op på bilruden Så skal jeg sidde meget stille
og jeg må heller ikke lukke ruden op for at se ud. Det er kun mor, der må lukke vinduer op, men somme tider så trykker jeg på den knap, der åbner
for vinduet Så kan man stikke hovedet ud og få luft i ansigtet Det må
jeg ikke, så mor lukker det hurtigt igen og så siger hun:" vil du så lade være med det" En gang da jeg var lille, da lukkede jeg vinduet og og så
sprang jeg ud på gaden Det var på vores egen lille vej og vi kørte ikke særlig hurtigt Men det måtte jeg bestemt ikke Så blev hun rigtig gal på mig, så nu får jeg køresele på ,så jeg ikke
kan gøre det igen Det kunne jeg da heller ikke finde på.Jeg er jo den ældste og klogeste hund i hele Gilleleje Det er kun små og dumme hunde ,der gør den slags. I dag er det lørdag og måske skal vi gå tur
i sneen med Onkel Povl. Han har fået hoste, så han kan ikke sove om natten Det
er synd for ham
10 januar 2016
Der var en mus i badeværelset i går. Den hed en halsbåndsmus, fordi den havde
hvid pels om halsen Jeg rodede rundt derovre længe, men den blev ved med at smutte ind under vaskemaskinen . Den kom først ud, da mor startede maskinen Den skulle vaske mors tøj. Så siger maskinen en lyd, som mus ikke kan lide og så kom den farende ud og lige i munden på mig. Jeg blev faktisk forskrækket,
men min mund klappede alligevel sammen om musen . Så blev den til en engel. Mor
tog den og så byttede vi med en hundekiks Jeg elsker at gå på musejagt, så vanker der hundekiks hver gang Somme tider så render jeg rundt og ser ud, som jeg jager, altså bare for sjov Så vanker der somme tider også kiks Onkel Povl har fået hoste. Jeg kan ikke lide det og jeg gø'r af
ham for at få ham til at holde op. host host host Når han så holder
op, så siger han: "det er skrækkeligt" Det betyder vist, at nu er han færdig
med hosteriet Jeg hoster kun, hvis jeg har trukket i snoren, når vi er ude at gå. Så strammer halsbåndet på mig og så hoster jeg
Det siger sådan en sjov lyd nede fra halsen Så siger mor:" jamen det var dog skrækkeligt"
Så det er et ord, man bruger, når man hoster DET VAR DOG SKRÆKKELIGT!!!
11 januar 2016
I kan lige tro ,at mor var tidligt oppe Det var helt mørkt udenfor, men det var, fordi
at mor skulle hjælpe Bibi . Hun skulle sende en prøve til doktoren Så mor skulle først hente den på Bakkebo. Da mor kom derud ,,var Bibi ikke kommet endnu, så derfor kunne mor nå at spille for de gamle Det
var hyggeligt, sagde hun Der var mange, der spurgte, om mor ikke kunne komme hver dag og spille for dem Men det kan hun jo ikke, for hun skal være herhjemme og putte med mig. Så kom Bibi ,men hun kunne slet ikke tisse til prøven, så
mor måtte gå igen Så kørte mor til Helsinge og spillede med Banden Bagefter så måtte hun jo køre til Bakkebo igen og nu kunne Bibi tisse Så skulle tisset afleveres nede i byen til Bibi's doktor og så
kom mor endelig hjem til mig. OG JEG SKULLE TISSE EN HEL MASSE, KAN I TRO ! Nu puster
jeg ud efter turen, mens mor skriver min dagbog. Man bliver træt af at gå rundt i sne og vand ----og smaddervåd. I aften skal vi til onkel Povl. Jeg glæder mig til at lege med ´ham. Han er sjov Det er så sjovt, at jeg kommer til at gø og det må jeg helst ikke . Jeg skal øve mig i at lade være.
Mor siger, at hvis jeg ikke lærer det, så må vi ikke lege Og det vil jeg så
gerne
12 januar 2016
Det er helt mørkt, da mor bliver hentet af onkel Povl. De skal til doktoren, fordi Povl
hoster Hos doktoren må de vente næsten to timer ,fordi der er mange, som hoster Det er en doktordame, der kommer og henter os Hun stikker Povl i fingeren og bagefter siger hun ,at der er en virus i kroppen på ham ,som får ham til at
hoste Han skal have en ny medicin, så bliver han nok rask Vi gik så
tur på vejen og lige pludselig ringede det på døren og så var det onkel Jan og Nænæ Det er så længe siden, at jeg har
set Nænæ ,men vi skal passe ham i næste uge Onkel Jan er smaddersyg. Han skal opereres og have en ny nyre Han skal sidde med en maskine fire gange om dagen og så skal maskinen pumpe noget ind i kroppen på ham .Ellers så bliver han en engel og det vil vi ikke ha' Han skal til Jylland og besøge sin far og mor og det er ikke noget for Nænæ. Så kommer han her og sover, det glæder jeg mig
til. Så er vi to hunde igen.Måske skal han sove sammen med os om natten.
13 januar 2016
Ih, sikken en kedelig dag Først så samlede mor noder hele formiddagen
Så gik hun for at spille i Helsinge Så kom hun hjem og gik tur med mig og så
gik hun igen, fordi hun skulle passe Bibi Suk Nu er det mørkt igen, men
til gengæld er der dejlig vamt inde i vores hus. Jeg har fået torskerogn med flæskestegsfedt og hakket æg Somme tider synes jeg, at det er noget underligt 'rod sammen', hun serverer Jeg har fået de der knasemadder ind i stuen
og en ordentlig skål vand Det må jeg godt gå og spise af lige, når jeg har lyst Til gengæld så blirver hun hjemme i aften Det er jeg meget tilfreds med Mor kalder det 'fyraften' Hvorfor ,ved jeg ikke Det er sådan
et udtryk, hun bruger, somme tider, når hun har haft meget travlt. I aften skal vi se ham der 'Bonderøven' på fjernsynet. Han har en masse dyr og to børn
og en kone og en hund. Han smiler så pænt Det er ,fordi han er glad for
at alting er så rart. Hvis jeg kunne smile, så ville jeg også gøre det, for jeg har det også rart
14 januar 2016
Denne måned går smadderhurtigt Vi har allerede brugt det halve af måneden
og i al den tid har Pjevs ikke været her Jeg er ved at vænne mig til det, men det er kedeligt ikke at have nogen at lege med Ganske vist skal vi passe Nænæ indtil på søndag ,men ham gider jeg ikke lege med Han er kedelig, han
sidder bare og glor Jeg stod lige op fra sengen ,da han kom i morges, men jeg gik ind og snorkede med det samme igen Nænæ sidder inde i stuen og kikker ud af vinduet - Han længes måske efter sin far, men han kommer altså først
på søndag Mens vi har sovet i nat, er der kommet masser af sne Meget mere
end sidste gang Mor sagde, næh, da hun vågnede og så ud af vinduet, men lige efter sagde hun: "Øv" fordi hun skal ud at spille for nogle gamle mennesker, som er blinde, Det betyder, at de ikke kan se Så de skal have dejlig musik ,som de kender Så kan de synge lidt med Onkel povl skal med og han henter mor i sin store vogn, den er god til at køre i snevejr. Onkel povl var her i går aftes Jeg puttede hos ham på sofaen Han er så dejlig blød og varm Men når han vil kysse og kæle med mor, så bliver jeg alligevel i tvivl om han må ,for det er jeg jo ikke vant til Så kradser jeg og vil kæle med,men det må jeg ikke Det er noget, som jeg skal lære ,siger mor Ikke kradse, når mor kæler med ham. Det synes jeg, er helt forkert. Nu har jeg jo fundet ham og jeg er så glad for ham og så skal der ikke være andre, der kæler med ham.
15 januar 2016
Der er masser af sne derude i haven og på vejen Mor skal købe ind og aflevere
æg til havfruen Men bilen er fuld af sne, så hun skal først feje sneen væk Bagefter skal hun købe mad i brugsen . Måske skal jeg blive hjemme i aften, hvis mor kører til Povl. Jeg skal passe Nænæ-
Suk. Ham er der ingen sjov ved. Jeg har prøvet at skubbe til ham Så flytter han sig bare Så prøvede jeg at spise hans mad ,men det fandt han sig bare i Han sov i den lille sofa i går aftes og så hoppede jeg op til ham for at få det lidt skægt, men så gik han bare hen og lagde sig på gulvet Der må da være noget, som han synes, er sjovt. I dag vil jeg prøve at sutte på
hans hale Det kan jeg ikke selv fordrage, så måske sætter det lidt gang i ham Ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal finde på- Vi var ude i sneen begge to i morges, men det var bare sådan en kedelig tissetur. Hvis mor går med, så måske vi kunne få en ordentlig løbetur. I går spillede mor for de
blinde mennesker De var glade for musikken, sagde hun Det lyder altså også
godt, når hun spiller sammen med onkel Povl. Så bliver jeg glad Nu vil mor
køre med æg til havfruen. Hun skal have 25 i dag. Det er, fordi der er mange, der gerne vil købe æg af mor- Så havfruen sælger æggene videre til dem, der kommer for at få klippet håret. Det er sådan
en slags forretning.
16 januar 2016
Jeg tror, at vi skal på tur i dag. Ud i skoven Der er masser af sne og mor vil fotografere
sneen Nænæ skal med Han savner sin far, men han kommer først i morgen,
så derfor skal vi trøste ham og gå en lang tur, for det kan han godt lide I går var onkel Povl hos Sisse, som er hans papdatter. De skulle snakke, så mor sagde, at så ville hun blive hjemme . Så kan de to bedre snakke,
når mor ikke er der . Onkel Povl ville helst have, at mor var med, men hun blev hjemme hos os . Vi så en film fra gamle dage med nogle som 'slåssede' og huggede hovedet af hinanden Bang, sagde det og så havde de ikke noget hoved,
det lå og rullede rundt på jorden Bagefter lå der en masse mennesker på jorden, så de kunne ikke være med i filmen mere
Det var en dum film Der var en skuespiller med i filmen, som hed Mads, ligesom den tyr, vi engang
havde Han lignede nu ikke en tyr, men han havde glemt at rede sit hår, for det hang hele tiden ned i hovedet på ham. Det så ikke pænt ud og det må da heller ikke være rart at have håret ned foran øjnene Det har jeg somme tider ,fordi
min pels vokser, men så klipper mor håret af ,så jeg kan se igen Det skulle ham Mads også tage at gøre. Men han synes måske, at det ser smart ud.
17 januar 2016
I dag kommer Nænæ's far og henter ham- Jeg troede, at vi rigtig skulle lege, men
det gider han slet ikke Han sidder bare og glor og så vil han hele tiden være der, hvor mor er. Og så tisser han på juletræet ,som står ude på terrassen Det er ,fordi han er en dreng Så kan han tisse, mens han står på tre ben Det kan jeg ikke. Det er kun drenge, der kan det Jeg har prøvet, men så vælter jeg og så griner mor af mig og siger ,at jeg er et lille fjols.
Mor faldt bum nede på vejen i går. Der var is på en vandpyt nedenunder sneen
og så lige pludselig så gled hun Det værste var, at hun landede lige på det ene knæ og inden i mors knæ er der noget jern, som doktoren
har sat derind og det gør altså mægtig ondt ,når man lige falder på det . Mor græd slet ikke Hun sad bare helt stille der på gaden og så sagde hun :"nåh" og så gik vi videre Knæet gør
lidt ondt i dag, men mor er ikke pivet "Pyt med det", siger hun "Vi er bare heldige,
at vi kan bo her midt i sneen" Mor siger hele tiden, at hun er heldig Hun er heldig,
fordi jeg er her Og hun er heldig, fordi hun har sådan et dejligt hus Og hun
er heldig, fórdi onkel Povl er der Og hun er heldig, fordi hun kan lide at spille harmonika Og hun er heldig, at hun kender mange mennesker, som er søde og rare Og hun er heldig, fordi hun ikke er forkølet mere Hun siger, at hun er en heldig kartoffel. Det håber jeg ikke ,for jeg har set en mand på fjernsynet, som går
ned ad en gade og han smiler og han er glad og så lige pludselig ,så er hans hoved væk og så er der en kartoffel i stedet for Det ser dumt ud
Sådan vil jeg ikke have ,at min mor ser ud
19 januar 2016
Sikken er mærkelig maskine Så pludselig så havde den spist min dagbog og
vi kunne slet ikke finde den igen ,men her til morgen, så narrede mor maskinen og så var den der alligevel. Så nu kan vi skrive igen Det er vel nok blevet vinter Haven er fuld af sne og i eftermiddag kommer ham Willy og skal spille, så
mor skal skynde sig at flytte sneen fra fliserne ,så han kan komme op til os Det er da godt ,at vi ligger på et bjerg Vi kan se ud over alle de andre haver og der løber aldrig vand ind i vores hus Ovre i Gudruns hus står der somme
tider vand helt op til hoveddøren Og hos onkel Povl løber vandet rundt på parkeringspladsen, så man skal soppe for at komme ind til ham
I går var ham og mor ude at spille med Banden og bag efter var de til noget ,der hed nytårskur. Det er, når man drikker champagne og spiser små madder Jeg var ikke med, det gad jeg heller ikke Men da mor så kom hjem, så var her koldt og mor var træt Så puttede vi under tæppet i den store stol og det var dejligt
Mor blev hjemme om aftenen og vi gik tidligt iseng Men i forgårs, der løb jeg en tur
alene Det var, fordi vi skulle ud og gå sammen med NÆNÆ og så var vores snore så kolde, fordi de hænger ude på terrassen og så
gik låsen på min snor op. Så ville jeg bare lige se ,hvordan der så ud i de andre haver, så jeg futtede rundt og kikkede Først så¨fulgte mor med mig og hun fløjtede til mig, så jeg kunne høre, hvor hun var ,men til sidst gik hun hjem med NÆNÆ så
løb jeg rundt ,lige til det blev rigtig mørkt Så løb jeg op på terrassen, men da mor så åbnede døren ind til stuen, så
ville jeg lige lege mere med hende og så løb jeg lidt igen Så lavede mor det, hun kalder en hundefælde Det er, sådan en leg vi kan Mor binder en snor fast i døren ned til haven og så trækker hun snoren
ind i stuen Så sætter hun lækker hundemad frem på en tallerken og når jeg så kommer for at spise, så hiver hun i snoren og så
er det meningen ,at vi skal se, om jeg kan nå at smutte ud, inden døren lukker Første gang nåede jeg det, men anden gang var det mor ,der vandt
Så fik jeg maden og så kom jeg ind i varmen og onkel Povl kælede mig. Det er
en sjov leg Vi leger den ikke så tit
20 januar 2016
Birte ligger på hospitalet.Hun har ondt i maven. Det er synd for hende Mor besøger hende i dag sammen med onkel povl
Så bliver hun nok glad ( måske bare lidt glad) Jeg kender godt Birte Hun har besøgt mig her, hvor jeg bor Det var, dengang Pjevs også boede her. Det gør hun ikke
mere, for hun er en engel,så nu er der kun mig. NÆNÆ blev hentet i søndags,men han duede slet ikke til at lege med. Han stod bare og pev efter sin far ,men da han så
kom, så hylede Nænæ himmelhøjt, så han kunne altså sige noget. Jeg har det godt.Min pels er bare lidt for lang nede ved fødderne .Så når jeg har været ude i sneen, så hænger der store klumper fast nede ved fødderne og de er ikke til at få af lige med det samme og når jeg så kommer ind
i varmen ,så smelter sneen og så bliver der vådt der, hvor jeg er. Så jeg vil snakke med mor, om hun ikke kan klippe en lille smule af pelsen
( bare en lille smule altså) Jeg skal også have klippet den lille klo, som sidder oppe på forbenet. Den vokser mere
end de andre, fordi den ikke når ned til jorden, når jeg går. Mor har sådan en klipper, hun gør det med .Det gør ikke ondt ,men jeg kan ikke fordrage ,at
hun holder fast på min pote Det kilder sådan og jeg kommer til at trække poten væk fra hende hele tiden Til
sidst så holder hun så fast, så fast og det hader jeg Ellers er jeg blevet helt flink til at gøre, som jeg får besked på. Jeg er sammen med mor om aftenen hos onkel Povl. Han er sød ved mig Han vil gerne lege og så hopper jeg op til ham i sofaen, så bliver han glad
Men når vi så skal hjem, så kommer jeg til at gø og så ved han ikke, at det er fordi jeg er glad. Så siger han :" hvad er der dog i vejen, VImmer".
Der er ikke noget i vejen,jeg er bare glad. Tænk, at han ikke kan forstå det.
21 januar 2016
Jeg hjalp mor med at gøre sengen fin i går Det er et stort arbejde, som hun slet
ikke kan klare, uden at jeg hjælper hende Først skal alt væk fra sengen Både dyner og puder og lagner og grønne frøer og gummeigrise og kødbenet fra i går Det havde jeg ellers gemt så godt
Så kommer støvsugeren, den kan jeg ikke lide, så den gø'r jeg af Så
kommer det sjove I går skulle vi have det orange lagen på Vi
gør sådan : Først lagen, så lige mig, der kravler ind under lagnet Så skal mor lede efter mig ,fordi jeg er helt væk, men når hun så finder mig ,så kilder hun mig igennem lagnet Så kommer jeg frem
og slikker hende på næsen Så kommer alle puderne ,også min pude De
skal alle sammen have rene betræk Men jeg er der hele tiden, så mor kom betræk på mig og jeg kunne ikke finde ud Så hjalp hun mig og jeg blev trøstet Så kommer dynerne De skal også gøres rene De lugter af sæbe De gamle
var bedre, de lugtede af mig og mor Jeg prøvede at kravle ind i et af de rene betræk Mor kravlede også ind til mig Det var lidt hyggeligt Tilsidst var vi færdige
og så lå vi lidt og snakkede sammen ovenpå det hele og jeg hentede den grønne frø og gummigrisen op fra gulvet og lagde dem på plads i fodenden af sengen Kødbenet var forsvundet . Måske har mor taget det, men jeg får nok snart et nyt. I går besøgte mor og onkel Povl hende Birte
på hospitalet Hun var ked af det, så det var godt ,at de kørte ind til hende De havde mandariner og bananer med til hende Og så snakkede de en hel masse Da
hun så blev træt, så kørte de hjem igen Fra Birtes værelse kunne man se næsten hele verden Man skulle køre med elevator helt op til nr 22 etage. På vejen hjem var der masser af biler. Det hed myldretid Onkel Povl kunne ikke lide bilerne ,han 'døttede' for at få dem væk, men de gik ikke væk, fordi der var så mange . I dag er mor hjemme hos mig. Der er dejlig varmt i vores hus
22 januar 2016
Os to, mor og mig, var ude at køre bil i går. Det elsker jeg Først gik vi tur på vejen, men bagefter skulle vi køre bil. Bilen var fuld af is,
så jeg blev sat ind i den og så skrabede mor på ruderne Tilsidst kunne man se ud og jeg kunne se mor skrabe Hun havde en sjov skraber med vante på og det larmede en hel masse. Til sidst så kørte vi langt ud på landet. Vi skulle hente æg. Det er ved en gammel gård langt inde på en mark Der var en lille bitte vej at køre på og der var masser af sne, så jeg skulle sidde meget stille Til sidst så var vi der Mens mor købte æg, så kikkede jeg fra bilen Der var to katte og jeg var lige så jeg rystede ,men jeg holdt min mund, ellers havde mor trukket mig i ørerne Der kom også en fremmed bil, der var en dame, der sagde:" nårh, hvor er du sød" og så bankede hun på ruden Det var svært at tie stille Hun snakkede med mor og hun sagde, at det var koldt Det vidste vi da godt Vi skulle også i Brugsen efter mel og rasp, fordi mor ville lave en grøntsagsgratin Jeg skulle sidde og vente i bilen Det var der ikke meget ved Det bedste var at komme hjem i varmen Det er irriterende ,at sneen hænger fast på mine poter Jeg ligner en lille hund med store sneboldpoter, når vi går tur og i går var der en mand ,som lo af mig og sagde ,at jeg så sjov ud Han
kan da selv være sjov. Han havde en grøn hue på og man kunne næsten ikke se manden I dag skal mor og onkel Povl ned til havfruen.De skal have klippet håret Mor vil klippe mit hår om lidt---altså ,når jeg er færdig
med at snue. KLokken er 10.30 og jeg er ikke stået op endnu Jeg er en sovetryne og en sengevarmer, siger mor. Åh hva' Man skal da være lidt god ved sig selv! ikke?
23 januar 2016
Snup, sagde det og så stod jeg lige oppe på bordet Det var lidt tarveligt, for
jeg var næsten ikke rigtig vågen Mor havde lagt sakse og børste frem og så vidste jeg lige ,hvad der ventede mig JEG SKULLE KLIPPES! Det har hun faktisk truet med i flere dage Og egentlig tænkte jeg ikke særlig over det ,når hun sagde, at nu var det snart Men det skulle altså være i dag
Så stod jeg lige der Hun havde lagt mit tæppe på bordet Det var da altid noget, så gled jeg da ikke Hun startede på forbenene Det var næsten det allerværste sted at begynde, for jeg er så kilden på poterne Det ved hun heldigvis godt, så
når jeg trak poten til mig, så blev hun ikke gal på mig Mor klippede og imens så slikkede jeg hende i 'hele femøren' Egentlig var det temmelig hyggeligt og det gjorde jo ikke ondt MEN DET KILDEDE Så kom turen til maven Det var alle de svære steder ,der kom først og så halen Den var altså også blevet alt for langhåret Det gjorde ondt, når jeg blev børstet Så var der ro på ,mens vi sang en lille sang og hun børstede mig Der kom bare bittesmå klip rundt omkring
MEN så kom klo-saksen uha Den siger sådan en grim lyd og mor holder fast på min pote og det kan jeg ikke li' Jeg prøvede at forklre hende det, men det hjalp ikke
Nu er alle mine kløer klippet og jeg har fået masser af ros Der blev en hel bunke
pels til overs fra mig Det har vi smidt væk Onkel Povl syntes også, at jeg
så smart ud Vi var der i går aftes Og jeg prøvede noget nyt
Midt i aftenen, så skulle jeg tisse, og så gøede jeg til mor, for at få hende til at forstå det Så satte hun den lange snor på mig og så fik jeg lov til at gå en lille tur ude i haven, mens mor holdt i snoren inde i stuen Det
virkede fint Jeg fik tisset og mor kunne blive inde i stuen Det var smart fundet på.
25 januar 2016
Nu skal I bare høre Det var ikke mig, der skulle have en ny hundesøster
Det var onkel Povl Det er en lille bitte hundesøster. Mor har købt den et
sted, der hedder Nødebo Onkel Povl ville gerne have en lille hundebaby ,så han havde e'n at snakke med, når han var alene hjemme Så mor kom med den lille baby til ham. Den er noget så sød og så er den også lidt fræk
Den står oppe i onkel Povl sofa og hopper, fordi den vil lege med mig og når den så kommer ned på gulvet, så hopper den op på mig og den er smadder
hurtig,men så går der ikke ret lang tid, så bliver den søvnig og så sover den i sin kurv oppe hos onkel Povl Så skal man være stille
Men nu kommer det værste DEN TISSER PÅ GULVET! Og det bliver bare tørret op, der er ingen, der siger fyyy til den Tænk ,hvis det var mig ,der sådan bare
tissede, så fik jeg ballade Men det er, fordi den er en baby Den er smaddersød. I går aftes skulle jeg altså tisse en hel masse, men selv om jeg sagde
det til de voksne, så var der ingen, der ville gå tur med mig.Mor havde ikke taget den lange snor med. Så jeg fik først tisset, da vi var på
vej hjem Jeg er stadig flov, fordi jeg løb væk den der aften Jeg lå
og sov i stolen i lørdags og så åbnede de døren og så syntes jeg lige ,at jeg ville kikke ud. Det var mørkt og hele verden var fuld
af sne og månen var oppe og så gik jeg bare en tur. Mor kaldte og onkel Povl kaldte, men jeg lod bare, som om jeg ikke hørte det Så jeg rendte bare rundt, men til sidst blev jeg kold på min nyklippede mave og så kom mor lige og hentede mig Hun
var gal på mig og hun hev i snoren Nu er det nok, sagde hun Og det var rigtig
godt, at hun kom, for jeg var blevet kold Da jeg så kom ind i stuen ,så rystede jeg over det hele og mor pakkede mig ind i tæpper Nu er jeg varm igen, men jeg tror ikke ,jeg vil gå tur alene lige foreløbig, for mor bliver ked ad det og græder Jeg var da kun væk i fire timer!
26 januar 2016
Hun er skæg denne, der lille Mulle, men hun vil sove hos mor og det er nu altså min plads Så jeg blev faktisk en lille smule fornærmet og lagde mig ned på gulvet og sov der .Men lidt senere, så hoppede jeg op til mor, for jeg kunne ikke se Mulle nogen steder, men tænk, så lå hun lige og sov mellem
mors ben Jeg blev der nu alligevel og lille Mulle kravlede hen og lå hos mig. Hun
er nu sød nok Hun var alene hjemme i mandags, mens far og mor spillede i Helsinge og hun pivede og pivede, da de kom hjem Så gik vi en lille tur med hende ud i haven og så tissede hun på græsset I går tissede hun på far.Det gjorde ikke
noget Han tog bare en ren trøje på og rene bukser på.. Far og mor havde
været i byen for at købe bukser Far købte blå og sorte . Mor har fået de grå bukser med hjem, de skal sys ud, fordi de er for små- Det er mor god til. Povl bukser skal sys ud og mors skal sys ind.
I dag kommer skraldemanden Han er der nede lige nu Han larmer og hans bil er så stor, at den kører baglæns op ad vejen, fordi der ikke er plads til at vende den . Det ser sjovt ud ,når
den kommer kørende,sådan baglæns Den har sådan en maskine bagi ,som tygger alle de poser, som skraldemanden smider derop Gumle gumle gumle Det er da godt, at jeg ikke er en skraldepose.
27 januar 2016
Nu skal I bare høre en skrækkelig historie Ham, der hedder David, han er Sisse's
kæreste og Sisse er Povls plastik datter! Han hedder altså David. Der
var tyve i hans hus i går nat og de havde stjålet alle hans gode ting, Hans computer og telefon og den slags og alting var rodet ud på gulvet.
Det var jo synd for ham ,men det blev endnu værre ,for i nat var tyvene kommet tilbage og nu havde de stjålet hans bil ( de havde stjålet hans ekstranøgler)
så nu har han heller ingen bil. Fars vasketøj lå i bilen ,så nu mangler han sit vasketøj. Det er lidt forfærdeligt---men også lidt morsomt. Der har aldrig været tyve i mit hus. Heldigvis Jeg var alene hjemme i går aftes, fordi mor var i teatret og jeg tænker da på, at hvis der kom tyve her, så ville de måske 'tyve' mig ( jeg ved da godt ,at det hedder stjæler,men somme tider så laver jeg sjove ord ) mor kom sent hjem,så det var buldremørkt
I dag skal mor besøge e'n ,der hedder Lis Hun skal lære at spille på klaver.
Hun har lige fået et nyt hus og der var et klaver i det .Mor vil gerne hjælpe hende med lære det . Vi har to klaverer i vores hus Det ene er bare e't ,som hun passer på for e'n, som hedder Steffen Det har været hans mor og
fars engang. Men de bruger det ikke mere, så mor har det stående Måske skal Steffen have det tilbage en gang. Det ved vi ikke Det lyder rigtig sjovt, når mor spiller på det. Det er, fordi det er fra gamle dage. Men det er stort,og det står
i stuen, så måske kunne der stå noget andet i stedet for . Dengang Pjevs var lille , da gnavede hun på det nederste af klaveret .Det måtte
hun ikke ,men det gjorde hun alligevel. Tænk, at Pjevs var uartig engang! Det kan jeg slet ikke forestille mig. Pjevs var ellers altid meget artig.Det er mest mig, der er uartig,men nu skal jeg lære lille Mulle at blive en stor og flink hund, så nu bliver jeg nødt til at opføre mig ordentligt Jeg er en slags storesøster nu.!!!
28 januar 2016
Hæ, jeg sover endnu Mor og mig er helt alene i huset her til morgen Jeg bliver så træt af at være sammen med lille Mulle. Hun hopper og springer hele
tiden, hun hugger mine gnavepinde og hun sov i går aftes på skødet af mor Jeg har prøvet at sige noget til hende ,men hun hopper bare videre
hop hop Nu er det jo mig, der skal være storesøster. Jeg kan ikke lade være at tænke på, om jeg var lige så besværlig, da jeg var lille Da mor og mig skulle køre hjem i går og jeg havde fået min gå-snor på ,så hoppede Mulle op og legede med snoren Hun hev og halede
i den og mor sagde, at sådan gjorde jeg med Pjevs ,da jeg var lille Jeg bliver helt flov ved at tænke på det Tænk, om vi skal have den ballade ,når vi skal til at gå tur med hende uha Lige nu får hun kun bittesmå ture ud på vejen Hun kan ikke lide, at det blæser og så piver hun
og vil bæres Sådan en baby Jeg kan da gå selv Jeg kan endda gå helt alene, men det må jeg ikke for ,så bliver mor først ked af det og så bliver hun gal og det er væmmeligt Jeg forstår det ikke helt Det ville da være meget nemmere for hende, hvis jeg bare gik en tur for mig selv hver
dag- Men det går ikke Snor på og gå pænt For det meste ,så går jeg ordentligt og så er vi glade begge to, men somme tider Hvis
jeg f eks får øje på en kat, så tænker jeg slet ikke på mor ,jeg tænker kun på kat og så hiver jeg i snoren og mor siger nej Så hiver jeg bare videre og så går vi hjem Så er det bedst at gemme sig under sofaen et stykke tid, for så er hun vred ih, hvor er det svært at være en lille hund
28 januar 2016
Davs Jeg hedder Mulle Jeg vil også lige prøve der der dagbog, som Vimmer gør. Jeg er en fin lille hund Jeg bor hos min far Han hedder Povl og han er kæmpestor Vi bor
i et gult hus Udenfor blæser det, men så bliver jeg båret og puttet ind på brystet af far og så gør det ikke noget Det er vist meningen, at jeg skal tisse, når vi er på gaden, men jeg vil hellere vente til vi kommer ind, for så går jeg bare ud i badeværelset
Der er sådan et gulvtæppe, som er rart at tisse på Min mor er her også
tit Hun kommer med den der Vimmerhund. Somme tider så vil Vimmer gerne lege,
men mest gider hun ikke Hun bliver sur, hvis mor leger for meget med mig Men
jeg er da bare ligeglad. Når mor er her, så får jeg lov til at smage Vimmers mad ,den bliver bare skåret ud i bittesmå stykker I går prøvede jeg at spise af den samme tallerken som VImmer Det måtte jeg godt
Jeg er glad for at være her,men somme tider når jeg sover, så drømmer jeg om min hundemor og børnene, som var der, hvor jeg blev født.
Så siger min mund hel af sig selv bitte små 'vuffer' og mine ben, de spjætter helt af sig selv- Jeg kan godt sige vov, men det er sådan nogle små dumme nogle Vimmer er meget dygtigere til det . Når hun siger vov, så er det, lige som om det blæser rundt om mig. Det lyder mægtig flot Jeg vil gerne lære det PS:jeg synes lige, at jeg vil sende en hilsen til de søde børn, som boede i det
hus ,hvor jeg var født. Jeg har det godt Har I det også godt?
Kærlig hilsen fra MULLE
30 januar 2016
Hende lille Mulle, hun bliver ved med at være der det er rigtig irriterende
jeg tror, at hun bor hos onkel Povl nu, for hun er der hver gang, jeg kommer I dag skulle jesper
og sandra og laila komme og så lige inden de kom ,så kom onkel Povl og Mulle De skulle også være med. Det vidste jeg altså ikke, men det var noget ,som mor havde aftalt med Povl Det var første gang, at Mulle besøgte mig og det var egentlig
helt iorden Hun sov lidt i sofaen og vi fik go'e gnaveben begge to af Sandra og Laila Så skulle vores mennesker spise og vi var ikke inviteret De fik en rædsom masse mad at spise De kunne heller ikke spise det hele, så der er noget tilbage til i morgen Så får jeg nok lov til at smage Vi var hos Havfruen i morges med æg. Hun skulle have 90 æg. Dem kørte vi ud på landet og hentede
Jeg kan godt lide at køre bil med mor, man kan se ud af vinduet Om natten er der ikke så
meget at se på, men der er lygter og biler. Hjemme i haven har vi lygter ,så vi kan se, hvor vi er, når vi kommer hjem Det kan jeg godt lide Hvis ikke det regner i morgen ,så skal nogen af lysene tages væk,for nu er det ikke jul mere.
Det er vinter ,men det er ikke så mørkt alligevel. .
31 januar 2016
Det klarede hun egentlig meget godt, hende Mulle. Selv om her var gæster, så lavede
hun ikke meget larm. Laila kælede hende og snakkede med hende og det kunne hun godt lide Tilsidst så faldt hun i søvn ved siden af Laila i sofaen Hun hyggede sig rigtigt Så havde jeg til gengæld mor for mig selv. Mor havde ondt i knæene fra gymnastikken i fredags-I dag går det meget bedre og hun har smurt
noget på fra en tube ,som hjælper med at tage det der 'ondt' væk Det hjælper vist også meget Vi var hos onkel Povl i går aftes og vi spiste resten af lagkagen Det smagte godt Mulle fik ikke noget Hun er for lille Klokken er 10 nu og jeg sover
stadig Der er da ingen grund til at stå op. Mor skriver og jeg sover, så
laver vi noget begge to I dag tror jeg, at hun vil spille, fordi hun skal spille med banden i morgen i Helsinge. Sådan er det altid om mandagen. Forresten da vi kørte til onkel Povl i går aftes, så gik Mikkel Ræv lige over vejen, da den
drejede Jeg sad jo i bilen og kikkede ud og jeg blev faktisk rigtig gal i hovedet Og
så lukkede jeg vinduet op og gøede en hel masse til ham.Så løb han væk. Jeg blev helt stolt. Det var mig, der helt alene skræmte Mikkel
væk Jeg er en 'Mikkel-skræmmer' Jeg er en stor og farlig hund.
Bare pas på
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|