da julen kom til Hjulkøbing
 Overskrift 1

Da julen kom til Hjulkøbing

 

 

 

Rolleliste

 

Julenissen Julius

Hans kone ( Mor)

Magasin Olsens Julemand( Olsen )

Betjent Hansen

Direktøren for Magasin Olsen

Borgmesteren

Lille pige

 

Barn 1

Barn 2

Barn 3

Barn 4

Barn 5

Barn 6

 

Dreng 1

Dreng 2

Dreng 3

 

Dame 1

Dame 2

Dame 3

 

Herre 1

Herre 2

Herre 3

 

 

 

 

 

 

 

Scenen er tom

Der er et sne-sceneri i baggrunden

Et par juletræer

Ellers intet

 

 

 

 

 

Nissemor ind

Råber

Kom så, din gamle julenisse

Du er alt for længe om det

Det bliver jo jul, inden du når frem

 

Nissefar Julius

Så så, dit gamle rivejern

Det haster vel ikke så meget

 det bliver vel ikke jul ,før jeg kommer

 

Nissemor

Du har vist julegrød i øverste etage

 julen kommer snart

Også hvis du ikke drysser dig færdig

 

Nissefar

Det er ellers kun juletræer, der drysser ,hi hi

Og menneskebørnene vil jo gerne have besøg af julenissen

 

Nissemor

Ja ,tak skal du have

Julenisser er der mange af

Enhver butik har sin private julenisse

 

Julius

Jamen, de er ikke rigtige

,

Mor

Nej det har du ret i,

 men der er såmænd ingen mennesker, der kan se forskel

 

Julius

Næ, den må du længere ud på landet med

Kan menneskebørnene nu ikke se forskel på en rigtig og en uægte  julenisse

Skal vi ikke prøve?

 

Mor

Det var måske en god ide

Stil du dig oppe der henne på torvet ved siden af nissen fra Magasin Olsen og lad os så se, hvem børnene vælger

 

Julius

De vælger da mig ,for jeg er en rigtig hyggelig gammel julenisse

 

 

Mor

Ja, lad os nu se

 

(På torvet

Der er pyntet op til jul

Pyntede vinduer

Folk går forbi med pakker ( man er i vintertøj)

Julenissen fra Magasin Olsen  står med et stort reklameskilt  og han deler karameller ud)

 

Olsen

Her ,søde børn

Kom her og fortæl mig ,hvad I ønsker jer til jul

Så kan far og mor købe det hele i Magasin Olsen

 

Julius

Næh børn, I skal ikke høre på ham der

For han er ikke ægte

 

Olsen

Hvad siger du ?

Er jeg ikke ægte

Jo, jeg er skam ægte nok

 

Julius

Nej

, jeg er ægte ,siger jeg jo

 

Olsen

Du skal få en med skiltet

Sådan en vigtig julemand

Du må jo have roterende fis i huen

 

Julius

Siger du det ?

Det er dog det frækkeste

Du kan få et par på låget

 

Olsen

Du er da en værre hønisse

Nu skal du få

 

(De farer i hovedet på hinanden

Folk kommer løbende for at se på

To julemænd ,der slås)

 

Dame 1( spidst)

Ja, det må jeg rigtignok sige

Glædelig jul

 

Herre 1

Ja, her slås julemanden med sig selv

Sikke noget  

 

Dame 2

Ja ,hvordan skal der nogensinde blive fred på jorden,

 når selv julenisserne slås

 

Dreng 1

I gamle dage var nisserne nogle drillepinde

De drillede menneskerne

 

Dreng 2

Ja, det har vi selv lært i skolen

 

 dame 3

Sikken en masse sludder ,man fylder børnene med i dag

 

Herre 2

Men hvorfor slås de egentlig ?

 

Herre 3

Jeg aner det ikke

Hør, hvad de siger

 

Olsen

Der fik du den din

Gamle vatpik

 

Dame 1

Guuuuud ,hør ham

Han er jo sjofel

 

Julenissen

Du kan selv være en vatpik

( han slår ham i hovedet ,så han vælter om på jorden )

 

Julius

Sådan

Der ligger han

Det har han godt af

 

Direktøren( kommer til )

Jamen dog

Hvad er der dog sket med min julemand?

Hvorfor ligger han der?

 

Barn 1

Den anden julemand slog ham

 

Barn 2

Ja og så gik han bare sin vej

 

Direktøren

Jamen det var dog forfærdeligt

Hent politibetjent Hansen

( børnene løber)

 

Direktøren

Så rejs dig dog op ,mand

 du kan da ikke være julenisse

Og så ligge der og drive

 

Olsen( forvirret)

Hvad

Hvor

Hvem er jeg ?

 

Direktøren

Nå ,det var da godt, at du kunne komme til dig selv

Du er ansat af mig til at være julenisse

Du  skal gå omkring med skiltet

Og så ligger du der og driver

Du er fyret!

 

Olsen

Fyret!

Man kan da ikke fyre en julemand!!

 

Direktøren

Hvad kan jeg ikke ?

Det har jeg jo lige gjort

Du er fyret siger jeg jo

 

Olsen

En rigtig julenisse kan man da ikke fyre

Flyt jer, jeg har travlt

Det er snart jul

Giv plads, for her kommer julemanden

( han tror virkelig selv, at han er julemanden )

 

Direktøren

Manden er jo gal

Han er ikke længere ansat hos mig

 

Betjent Hansen

Hvad foregår her?

Passe’r gaden, alle sammen

Hvad er her passeret ?

 

 

Direktøren

Ja ja, folk er jo lige passeret

 

Betjent Hansen

Hvor er den julemand?

Har her været slagsmål

Har De( til direktøren ) været oppe og slås

Det må man virkelig ikke her i julen

 

Barn 3

Det var julemænderde, der slåssede

 

Betjenten

Julemændene ?

Næ, lille ven

Der er kun e’n julemand og

Det er ham , der er ansat i Magasin Olsen

 

Direktøren

Jeg har lige fyret julemanden

Han ligger og flyder på gaden

I stedet for at gøre reklame

Jeg har fyret ham

 

Betjenten

Jamen dog

Så bliver det jo ikke jul i år

Uden julemand går det slet ikke

 

Barn 4 (græder )

 

Betjent

Hvorfor græder du ,lille ven?

 

Barn 4

Fordi du siger ,at det ikke bliver jul

 

Barn 2

Jeg vil have jul

Ellers skriger jeg

 

Betjenten

Så, så, børn

Tag det nu bare roligt

Direktøren finder sikkert en anden julemand

Ikke også?

( han ser strengt på direktøren )

 

Direktøren

Øh, hvad?

En ny julemand

Ja ,æh ,øh ,jo ,selvfølgelig, hr betjent

Vi må da have en ny julemand og det skal være snart

 

Dame 1( surt)

Ja, julemandens kone kan vel også bruges

Kvinder er vel lige så gode som mænd .

 

 

 

Direktøren

Næ nej,lille frue

Her må jeg nu nok sige, at

Julemanden er den vigtigste

 

Betjenten

Hvad siger De?

Kvinder kan vel være lige så gode som mænd

Det siger min kone da.

 

Direktøren

Jo, det mener jeg jo sådan set også

Men i dette her tilfælde er der jo

En vis tradition for at -------

 

Betjenten

Tiden, hr direktør

Tiden

Man må ikke længere gøre forskel på mænd og kvinder

 

Direktøren

Det ved jeg godt, hr betjent

Men hvor finder jeg en kvinde med langt hvidt skæg?

Dem er der vist ikke mange af

 

Betjenten

Hm hm hm

Det kan jeg ikke tage stilling til lige nu

Jeg skal hjem og skrive rapport

Passe’r gaden, passe’r gaden

( han går)

---------------------------------------///---------------------------------------

 

Foran tæppet

Julius ind

Han har fået et blåt øje og han trækker på det ene ben

 

Mor

Jamen ,du godeste

Hvordan er det dog, du ser ud?

Har du været oppe og slås?

 

Julemanden

Det var den skøre plastiknisse oppe på torvet

Han slog løs på mig

Helt vildt

Siger jeg dig

 

Mor

Og hvad gjorde du så?

For du slog da vel ikke igen?

 

Julius

Hvem mig?

Hvor kan du tro det

En julenisse slås da ikke

Jeg gjorde slet ingenting

 

Mor

Ja ,det skal nok passe

Lad mig lige se det øje

 

Et barn 5 ind

 

Barn 5

Her er den anden julemand

Skynd jer og kom

 

Mange børn ind

 

Barn 6

Ja,her er han og han er sammen med en nissedame

 

Barn 3

Jeg har aldrig set en nissedame før

Hvad gør hun?

 

Julius

Av av, det gør ondt

Splitte mine bramsejl

Vi er opdagede

Her er masser af børn

 

Mor

Goddag, søde børn

Hvad vil I ?

 

Barn 4

Vi ville bare se julemanden

Som tævede den gamle henne på torvet

 

Mor

Hvad gjorde han !

sagde I at

Tævede  julemanden henne på torvet

 

Barn 5( snøfter)

Ja, og nu bliver det slet ikke jul ,for nu har vi ingen julemand

 

Barn 6

For direktøren har fyret julemanden ,fordi han lå ned på gaden  i stedet for at passe sit arbejde

 

Barn 1

Og så får vi ingen julegaver

Og så bliver det en rigtig dum jul

 

Julius

Der kan du bare se mor

Uden julemand

Ingen jul

Det ved ethvert barn

 

Mor

Ja ,men hvor skal de nu få en julemand fra

 

Julius

Det ved jeg virkelig ikke

Det må da blive deres egen sag

 

Mor

Nå, synes du det ?

 

Barn 2

Kunne du ikke komme og lade som om du var en julenisse?

 

Julius

Hvem mig?

Ikke tale om

Jeg kan ikke lide børn

Og jeg vil ikke reklamere for Magasin Olsen

Og for resten, så er jeg en rigtig julenisse ,at I ved det

 

Barn 3

Der er ikke noget ,der hedder rigtige julenisser

Det er bare noget, de voksne leger ,når det er jul

 

Mor

De voksne leger?

Hvad gør I så, søde børn?

 

Barn 4

Vi leger bare med, det er rigtig hyggeligt

Men vi kender da godt gamle Olsen som bliver klædt ud og står henne på hjørnet med skiltet

 

Barn 4

Ja ,men det gør han altså ikke mere

For direktøren har fyret ham

 

Barn 5

Åh, ville du ikke nok være så sød og venlig  og komme hen på torvet og være vores julemand?

 

Julius

Ikke tale om

 

Børnene ( plager )

Åh jo, vil du ikke nok

 

Nissen

Nej ,jeg vil ej

 

Lille pige ( græder )

Så bliver det slet ikke jul i år

Det er din skyld

Hvorfor tævede du vores julemand

 

Mor

’hvad siger du

Var det ham, der tævede julemanden ?

 

Lille pige

Ja, han gjorde

Han sagde noget til ham og

Så slog de løs på hinanden

 

Barn 3

Ja og pludselig lå gamle Olsen ned og betjent Hansen kom

 

Mor

Hva’,! kom betjenten?

( til nissen )

Hvad er det, jeg hører?

 

Julius

Jamen ,det var ham der begyndte

 

Mor

I kan sige til direktøren, at I har fundet en ny julemand

Han kommer op på torvet om lidt

 

Børnene

Juhuuuu

( løber ud )

 

Julius

Jeg vil ikke være julemand på torvet

Børnene trækker mig i skægget

Jeg vil ikke

 

Mor

Og hvem var det ,der ikke havde været oppe og slås?

 

 

 

( Olsen ind

Han virker beruset

Er stadig i nissedragten

Men den er forrevet og huen dasker

Han synger en julesang

Men vrænger)

 

Olsen

Ja ,nu er jeg en gammel, arbejdsløs julenisse

Hej ho ,hej ho

 

Julius

Se ham der

Hvad bilder han sig ind?

Han er ikke en julenisse

Han skal have en på låget

 

Mor

Nu styrer du dig

Det er dig ,der er skyld i det hele

 

(Olsen

Får øje på dem)

 

Olsen

Hvad er det

Der er den hjulbenede julenisse

Han skal få

( han raver imod ham, men falder og bliver liggende

Han synger glade jul)

 

Julius

Han skulle skamme sig, skulle han

 

Mor

Og hvis skyld er så det, skulle jeg spørge?

 

Nissen

Du skal ikke se på mig’

jeg kan da ikke gøre for, at han drikker sig fuld

 

Mor(strengt)

Hr Julius Nissen

Har du da ikke skam i livet

Her ligger den stakkels gamle mand,som du har gjort arbejdsløs

Og du er bare ligeglad

 

Julius

Nå ligeglad og ligeglad

Det er måske så meget sagt

Mit øje gør da ondt

 

Mor

At du ikke skammer dig

 

Olsen ( vågner op)

Fru nisse

Må jeg bede om en juleøl

Og det skal være straks

 

Julius

Jeg skal give dig

At kommandere med min kone

 

Olsen ( tager sig sammen )

Må jeg så være fri for den tone ,min gode mand

Nissekonen er vel min

Hej ho, hej ho

Nu skal vi dele julegaver ud

 

Nissemor( til Olsen )

Nu skal du prøve at sove ,så får du det nok bedre

 

Olsen( kælent)

Ja, min ven

Godnat

Putter du mig

 

Julius ( rasende)

Sådan en gammel nar

Sådan et hjulbenet tøjstativ

Sådan et pyntet juletræ

Jeg skal give ham

 

Mor

Du kan tro nej, min fine ven

Nu bytter du tøj med ham og går til Magasin Olsen og søger arbejde ,

Så børnene i byen alligevel kan få en god jul

 

Julius

Jeg vil ikke

Jeg vil ikke

 

Mor

Nej,det ved jeg ,men du skal,

 af sted med dig

 

( der byttes tøj og nissemor puffer ham af sted)

 

 

(Bag hende snorker Olsen i undertøj)

 

Nissemor

Nu får byen altså en julemand, som er en rigtig julenisse

Ganske vist kan han ikke lide børn

Og han kan heller ikke lide at reklamere for Olsens Magasin

Men det har han selv været ude om

 

Ham her( kikker på Olsen )

Må jeg så tage mig af imens

 

Olsen

Nissemor

Nissemor

Kom og put mig

----------------------------------------//----------------------------------------

 

Julius Nissen står på torvet

Han er sur og gal

Fordi han skal reklamere for Olsens Magasin

Han bærer et skilt ,men det er vendt på hovedet

 i hånden har han en klokke ,som han ringer med

 

Julius ( lavt)

Hej ho, hej ho

Nu er det snart jul

Køb gaverne i Olsens Magasin

 

Direktøren

Højere mand

 

Julius

Hva ?

Jeg er ikke højere

 

Direktøren

Du skal ikke være højere

Råb dog højere mand

 har du aldrig været julenisse før

Om jeg må spørge ?

 

Julius

Jeg er nisse hele året

Kan jeg oplyse dig om

Jeg ved godt, hvordan en julenisse skal være

 

Direktøren

Du er et gammelt hjulbenet fæ

En gammel   uldsok med en nissehue på hovedet

 

Julius

En gammel uldsok!!

Næ ,nu går jeg

 

Direktøren

Du går ingen steder

Jeg har allerede givet lønnen til din kone

I morgen er det juleaften og så kan du holde fri et årstid

Men indtil da bliver du her og passer dit arbejde

( han går)

 

Julius

Åh, jeg arme mand

Jeg, som hader julesne og reklamer ,jeg vil ikke stå her og ligne et gammelt tøjstativ

(modfaldent)

Men når min kone har bestemt det, så må jeg vist hellere

Makke ret

Hvorfor tævede jeg da også det grødhoved?

 

Børnene ind

 

Barn 1

Se ,der er den nye julemand

 

Barn 2

Skal vi ikke se ,hvad han duer til

 

Barn 6

Tror I han er fuld ligesom Olsen

 

Julius

Må jeg så være fri

Jeg er ikke spor fuld

 

Barn 6

Hør han taler

Mon han også skriger

( sparker ham over benet)

 

Julius

Av, hvorfor sparker du mig?

 

Barn 4

Fordi det er skægt at drille julemanden

 

Barn 5

Olsen var nu sjovere

 

Barn 6

Hvad plejer du at lave? din gamle hønisse

 

Julius

Jeg er ikke en hønisse

Jeg er den rigtige julenisse

Og hvis I så venligst vil lade mit skæg være i fred

 

Barn 1

Orv, er det et rigtigt skæg( river i det )

 

Nissen

Av for katten

Det gør ondt

 

Barn 2

Se her

Den gamle har et rigtigt skæg

 

Barn 3

Han er da en skæg, gammel nisse

Han er hjulbenet og har langt hvidt skæg

og så er han arrig som et pindsvin

 

Barn 4

Hvor kommer du fra?

Jeg synes aldrig, at jeg har set dig før

( de går rundt om ham)

 

Julius ( rasende)

Jeg er julenissen ,siger jeg jo

Og så hader jeg børn for resten

 

Barn 5

Ja ,det var lige det, der manglede

En julemand ,der hader børn

 

Nissemor ind

Hun er i husmortøj og indkøbstaske

 

Nissemor

Nej se,

En ny julemand

Det må jeg rigtignok sige

Sikken en fin julemand Magasin Olsen har fået sig i år

Hvad synes I børn?

 

Barn 6

Han har rigtig skæg

 

Barn 1

Han kan ikke lide børn

 

Barn 5

Han skriger, når man sparker ham fuldstændig som den gamle

 

Mor

Sparker

Jamen hvorfor sparker I ham?

 

Barn 3

Hvad skulle vi ellers bruge ham til?

 

Barn 2

Han er jo bare reklame for Magasin Olsen

Om sommeren bruger de en reklamesøjle

Om vinteren en julemand

 

Barn 4

Plakatsøjlen kan vi jo male uartige ord på, men julemanden kan man ikke skrive på

 

Barn 6

Man kunne da prøve !!

 

Julius

Må jeg så være fri

Jeg skal ikke skrives på

 

Olsen( ind)

Glade jul ,dejlige jul

Julen varer lige til påske

 julen varer lige til påske

 

 nissemor

Så så, lillefar

Nu tager du det bare helt roligt

 

Julius

Lillefar !

hvad g duør med det gamle fæ?

han har julegrød i øverste etage og desuden har han rotter på loftet

 

barn 5

så ,nu skændes de igen

kom vi går

 

 

barn 2

jeg tror altså ikke på julemanden

 

barn 3

er du vimmer, mand

det er der da ingen der gør

 

barn 4

nu skal vi bare have den der juleafprutning på skolen overstået

og så er det ferie, mand

jeg stemmer på jul altså

 

barn 5

så kan læreren gå hjem til sig selv i nedtrykt julestemning

jeg skal sove længe

og flade ud foran videoen resten af tiden

 

(børnene går)

 

julius

hvor er moderne børn dog forfærdelige

vil du tro ,mor

de trækker mig i skægget

 sparker mig over benene og så tror de ikke på

 at jeg er den rigtige julemand

 

Olsen

det kan De heller ikke være, min gode mand,

 for jeg er julemanden

 

Julius

nå ,så det er du

du er stangdrukken

en gammel stodder, er du

et gammelt skævbenet fjols

og så holder du fingrene fra min kone

 

mor

så Julius

nu må du opføre dig,

så vi alle sammen kommer i julestemning

syng noget smukt

f eks

 

Olsen(laller)

ja syng en lille sang, din gamle hønisse

 

Julius

Hønisse

Jeg skal gi’ dig hønisse

Jeg skal stikke dig et par blå øjne

 så du kan se julelys hele året

 

Olsen

Mange tak, Hr Julius men jeg tror, at jeg klarer mig uden Deres hjælp

Kom lillemor

Vi skal hjem og spise

 

Nissemor

Jeg er nu ikke din kone

Men jeg må vist hellere hjælpe dig hjem

Det er en ordentlig blæser, du har på

Hvor bor du ?

 

Olsen

Mig?

Jeg bor da hjemme i nissehulen

Men jeg skal ikke hjem

Jeg skal dele gaver ud til artige børn

 

Mor

Ja ja, det er godt med dig

 

Olsen

Køb gaverne i Olsens Magasin

Glade jul

Glædelig jul

Klædelig jul

Hjulene på bussen kører rundt rundt ,rundt

 

Julius

Kan du så se at få nisset af sted hjem til alderdomshjemmet

Dit hjulbenede stativ

 

Olsen( fornemt)

Jeg bor i nissehulen, min herre

Og dette er min kone

 

Mor

Dette her er forfærdeligt

Han tror virkelig ,at han er julemanden

Hvad skal vi gøre?

 

Julius

Ingenting

Vi skal ikke gøre noget

Vi skal da ikke passe det gamle fjols

 

Olsen

Jeg skal tisse

Jeg mener jeg skal tisse meget

( han vakler hen i et hjørne af scenen og klarer problemet)

 

Mor

Vi må se at få ham afleveret et eller andet sted

 

Julius

Så pak ham dog ind og giv ham væk juleaften

Det er jo jul

 

Mor

Det kan man da ikke

 

Julius

Jo jo

Det er da jul ikke ?

Og man giver hinanden gaver

Ikke ?

 

 

Mor

Jo, det gør man

Men en gammel mand………………….

Hvem skal vi give ham til?

 

(Børnene ind

Olsen er sunket sammen på en bænk og sover)

 

(Børnene danner kæde og danser omkring Julius)

 

(Børnene  synger:

Nu er det jul igen

Nu er det jul igen

Og julen varer lige til påske

 

Dreng 1

De løber ud den ene tager Julius hue og smider den på jorden

 

Dreng 2

En anden sparker ham bag i

 

Dreng 3

Den tredje tværer en snebold ud i ansigtet på ham)

 

Mor

Nej ved I nu hvad

Det  der er da  uforskammet

 

Olsen

Nu er det jul igen

 

Julius

Ja ,det er det og nu vil jeg ikke finde mig i mere

Vi pakker Olsen pænt ind og forærer ham til borgmesteren i julegave

 

Mor

Ja, hvis han nu fik dit nissetøj på og så blev pakket pænt ind, så var det måske slet ikke nogen dårlig ide .

 

Julius

Mit nissetøj

Hvorfor det?

Jakken er helt ny

 

Mor

Ja, men det man forærer væk, det skal være helt og pænt

 

Julius

Jamen, Olsen er vel hel

Pæn det er han vist ikke, men det må være nok

 

Mor

Kom nu bare med den

Du har vist lavet ballade nok for i dag

Havde du bare ladet Olsen være i første omgang

Så var alt dette her slet ikke sket

 

Julius

Jamen så lad ham da få den jakke ,hvad skal jeg så have på

 

Mor

Det ved jeg ikke

Det finder vi nok ud af

Kom nu bare med den jakke

 

(Jakken skifter ejermand)

 

Mor

Kom så med træskoene

 

Julius

Næ, hør nu

 

Mor

Kom så med dem

Nu ikke så meget vrøvl

 

Julius

Ja ja, jeg skal nok

 

Mor

Og så resten

 

Julius

Hvad mener du?

Jeg kan da ikke stå foran publikum med den bare nissenumse

Det gør nisser aldrig

 

Mor

Du kan beholde undertøjet

Af med resten

 

Julius

Glædelig jul

Hvorfor er det altid mig, det går ud over?

 

Mor

Fordi du aldrig tænker dig om

 

(Olsen er i mellemtiden blevet iført Julius’ tøj og hænger nu i sin brannert op ad et eller andet)

 

Olsen

Glædelig jul

Alle sammen

Køb tøjet i Olsens Magasin

 

Mor

Ja ja ,det er godt

Nu skal du bare pakkes ind

Hvor finder vi nu julepapiret til at pakke ham ind i ?

 

Julius

Det har jeg her i sækken

Jeg har det fineste julestof ,som direktøren lagde derned, for at den  skulle bule ud  på den rigtige måde .

 

Mor

Godt

Kom med det

 ’ja det er udmærket

Vi ruller ham ind i det og binder en sløjfe i hver ende

Det skal nok blive en pæn pakke

 

Julius

Men bliver han så ikke kvalt?

 

Mor

Nej ,for vi lader hovedet kikke frem

 

Julius

Smart, hvad

 

Børnene ind

 

Dreng  1

Hvad laver I?

 

Mor

Vi pakker ind

 

Dreng 2

Hvad pakker I ind?

 

Julius

En julegave

 

dreng 3

Sikken er stor julegave

 

Dreng 1

Hvad er der i den ?

 

Nisemor

Ikke så nysgerrig lille ven

Det får du at vide juleaften

 

Fra pakken

Glædelig jul fra Magsin Olsen

 

Dreng 3

Hør pakken sagde noget

Er det en robot?

 

Dreng 3

Det er sikkert en bombe, der springer

Når vi pakker den ud

 

 Dreng 2

Eller strikkede sokker til os alle sammen

 

Dreng 3

Eller en computer ,der kan snakke

 

Dreng 1

Jeg ønsker mig en lillebror

 

Dreng 2

Øv mand

En lillebror

Så må det være en kæmpebaby i den pakke

Hvor er du dum altså

 

Dreng 3

Det er jeg vel ikke nå

Dreng 2 og dreng 3 farer i hovedet på hinanden

 

Mor

Nå Julius

Det er nok ikke kun dig ,der er en slagsbror

 

Julius

Herregud

De er jo kun børn

 

Nissemor

Ja  netop

De er børn

Og du har opført dig som et barn

 

Julius

Hør, hvor de hepper

 

(Børnene hepper på de to som slås

Byens borgere strømmer til

Borgmesteren kommer

Betjent Hansen kommer

Damen fra før og alle de andre)

 

Dame 2

Se, de slås igen

 

Herre 1

Drenge er skrækkelige

 

Magasins direktør

Nu er der slagsmål igen

Bliver det dog aldrig jul

( han må gerne virke feminin)

 

Betjent Hansen

Hvad er nu det

Passe’r gaden

( han ser nissen i undertøj)

 

Betjent hansen

Hvad er det min gode mand, hvorfor går De omkring i undertøj?

 

Julius

Fordi jeg ikke har en trevl at tage på

 

Nissemor

Hr betjent det passer ikke

 

Hansen

Hvor er så den stakkels gamle mands tøj, frue?

 

Nissemor

Det har jeg givet væk

 

Dame

Givet væk

Det var dog skrækkeligt

Har De givet mands tøj væk?

Stakkels gamle mandag( hun nusser ham )

 

Julius

Lad være, siger jeg

 

Herre

Hvad er problemet?

 

Direktøren

Den stakkels gamle mand har ingen tøj

Hans kone har givet det væk

 

Nissemor

Jamen

 

Direktøren

Der er ikke noget ,der hedder jamen

De har båret dem meget forkert ad ,frue

 

Julius

Det var jo det, jeg sagde

Du skulle ikke have givet ham min nye jakke

 

Direktøren

Hør nu her

Det er da kun jul en gang

Skal vi ikke alle sammen give den herre en julegave så

Han kan blive varmt klædt på

 

Alle

Jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

 

Nissemor

Jamen så lad mig dog forklare

Vi skulle bruge tøjet til en julegave

 

Dame 2 ( rørt)

Har De givet tøjet væk i julegave

Det må jeg sige

Det er rørende

De skal have min pels til gengæld

 

Herre 1

Og manden skal have min hat

 

Herre 2

Og mine sko

 

Dame 3

Ja og fruen skal have min hat

 

Dame 1

Og min taske

 

Herre 3

Og mit halstørklæde

 

Dreng 3

Og min legetøjsbil

 

Dame 2

Hvor sødt

Børnene giver også gaver

Så er det rigtig jul

 

Julius

Jeg er sulten

 

Borgmesteren

Er De sulten ?

Jamen det klarer vi også

Byens borgmester byder på julemiddag i aften til alle os, som vil være med til at give de kære mennesker en rigtig god jul

 

Nissemor

Det er da alt for meget

 

Julius

Ti nu stille mor

Nu får vi julemiddagen foræret

 

Damen

Men gaven

Hvem skulle have den?

 

Nissemor

Det var ment som en gave til byen her

Men nu ved jeg ikke rigtig

 

Fra pakken:

Glædelig jul

Ho ho, ho ho

Jeg kommer med gaver til søde børn

 

Borgmesteren

Hvad er  dog det ?

Må vi pakke op?

 

Nissemor

Ja værsgo’

Men nu må De ikke blive vred

 

Børnene( maser)

Vi vil se

 

Pakken åbnes og Olsen trimler ud

Han tror fortsat, at han er julemanden

Han vakler omkring med sin klokke

 

Dame 3

Jamen

Det er jo gamle Olsen

 

Olsen  (højtideligt)

De tager fejl, min gode kone

Jeg er julemanden

 

Dreng 1

Ham her er julemanden

For han er rar

( han tager Julius i hånden )

 

Julius

Ti nu stille ,dit fæ

 

Olsen

Glædelig jul

Hik hik

 

Herre 1

Det må jeg nok sige, en julemand til byen

Det var en god ide

Herre 2

Ja

Nu  kan vi stille ham op på torvet hvert år og så mindes den gang , da julen kom til Hjulkøbing med en gammel herre, som gav sit tøj væk, for at give byen en god jul

 

 

Dame 2

Ja og vi skal nok passe godt på ham

 

Herre 3

Og så skal vi alle sammen huske på ,at det gælder om at være gode ved hinanden

Og give gaver

 

Julius

Og få gaver

 

Nissemor

Nu tier du stille ,altså

 

Borgmester

Nu foreslår jeg, at vi alle sammen tager hinanden i hånden og ønsker hinanden

En rigtig glædelig jul

 

Alle

En rigtig glædelig jul

 

Synges:Nu er det jul igen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

19 november 2008

Lisbet Kaae

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.09 | 10:09

Hvem er den fine, røde dame?

...
29.08 | 10:52

smukt

Hilsen andreas fra fullrate

...
20.12 | 21:15

Hej Lisbet.Vi har prøvet at sende en mail, men får den retur - har du fået ny mailadresse? Hvis - vil du så godt sende en mail til holmstrup@webspeed.dk?

...
16.11 | 13:27

ring til mig på 24 48 58 16
lisbet
Det er ikke normalt -----men

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE