Lillemus i skoven

Overskrift 1

Afsnit 1

 

 

Der var engang en lille musedreng ,som ikke kunne lide at være alene hjemme.

Når hans   mor gik i byen, så tudede han og hylede, så mor og de andre   voksne blev rigtig gale og kede af det.

Sådan gjorde han hver eneste gang mor skulle gå.

Men så en dag blev det for meget.

Lige som hans  mor skulle gå ,så hylede han og så satte   hans mor sig ned og blev meget ked  af det.

Hvad skal jeg dog gøre ,sagde hun til sig selv.

Lillemus hyler og hyler og så er det slet ikke sjovt at gå i biografen eller tiil selskab.

Du skal bare blive hos mig, hylede Lillemus.

jeg vil have ,at du bliver hjemme.

Og sådan blev det.

Mor blev hjemme hos Lillemus hele tiden, men hun syntes ikke, at det var særlig sjovt.

Så en dag ville Lillemus ud at lege med de andre små mus i skoven, men  nu  hylede mor så højt ,at han blev helt forskrækket.

Hvorfor hyler du dog sådan? sagde han forskrækket.

Jeg vil have, at du bliver hos mig altid, hylede   mor.

 Ellers skriger jeg rigtig højt.

Jamen, jeg vil også gerne lege med de andre små mus engang imellem, sagde   Lillemus.

Jeg kan da ikke altid være hjemme hos dig.

Det er da kedeligt.

Jamen ,sagde mor ,mens hun kælede med lille mus.

 Jeg måtte jo ikke gå til selskab ,fordi du ville have, at jeg var her altid.

Nåh,sagde Lillemus.

Jamen, det var da bare dengang, da jeg var lille.

Nu er det ok, at du går til selskab, så kan jeg også lege med vennerne.

 

Og sådan gik det til, at Lillemus kunne lege med vennerne og at  mor kunne gå i byen uden at lille mus hylede.

 

Snip , snap, snude

nu er historien ude

tip, tap,tønde

en anden kan begynde.

 

her er lillemus

Afsnit 2

  Hvordan det gik dengang Lillemus skulle lære at læse

 

Engang ville  Lillemus   gerne  lære at læse.

Han øvede sig tit, men det var for svært eller også var han alt for lille .

Så en dag blev han rigtig ked af det

 

Buuuuuuu

græd han, jeg kan aldrig lære at læse

buuuu

 

Hans mor kom farende, fordi   Lillemus græd så meget.

hvad er der dog i vejen ,spurgte Musemor forskrækket ?

Hvorfor græder du sådan?

"buuuuu", græd   Lillemus

"jeg vil lære at læse ,og det kan jeg ikke,

jeg er alt for lille"

 

"Jeg vil lære at læse nu ".

 

og så stampede han i gulvet, så blomstervasen henne på bordet var lige ved at falde ned.

 

"Hov hov", sagde Musemor helt forskrækket,

man kan ikke lære noget, når man er så gal.

Tag det nu bare lidt mere med ro,   så går det meget bedre.

 

Nu skal du se

 

jeg skal nok lære dig at læse.

 

Vi begynder med et nemt bogstav.

Det hedder

ssssssssss og det ser sådan ud. og det siger sssssss

kan du sige det????

ja sagde den lille mus. Det kan jeg da godt

sssssssssss

jamen, så kan vi også lege slange,sagde musemor tilfreds.

Nu skal du bare se

Her sætter jeg et skilt

og der står sssss på det,

når slangetoget kører forbi ssss så skal du sige ligesom sssss ,så læser du skiltet

og så kan jeg læse ,sagde den lille mus tilfreds

ih, hvor er jeg dygtig.

ja,det er du smilede Musemor

Du er en meget dygtig Lillemus,

og så legede de slange-tog mange mange gange og den lille mus kunne læse ssssss .

Afsnit 3

 

Lillemus på stranden.

 

 

Den morgen skinnede solen så dejligt og varmt og Lillemus glædede sig til at komme en tur til stranden.

Han vidste et rigtig godt sted ,hvor der var sjovt at være.

Det så sådan her ud.

Der var høje bakker ned til vandet og ovre på den anden side af vandet ,kunne man se et andet land.

 Det var Sverige.

Derovre lå et højt bjerg lige ned til vandet.

 Det hed Kullen.

Der ville Lillemus gerne hen en dag.

Men lige nu  skinnede solen og så skulle han pjaske i vandet.

Lillemus havde fundet sin skovl og sin spand frem og han glædede sig til at komme afsted.

 

Men først skulle han vaskes, sagde musemor.

Under armene og under fødderne og i ansigtet og bag ørerne.!

ÆV- Æv og atter ÆV

Alt det der vaskeri----sikke noget pjat, når han alligevel skulle bade ved stranden.!!!!!

 

  Så kom de da endelig afsted.

Mor kørte bilen og Lillemus sov til middag på bagsædet imens.

 

Ude ved stranden blæste det en lille smule og Lillemus var pludselig ikke sikker på, at han gerne ville i vandet.

Så kan du soppe ,sagde musemor og fange krabber.

 

JAAAAAAA

Lillemus soppede og soppede, men han fangede ingen krabber.

Han prøvede og prøvede ,men der var ingen krabber, der ville fanges.

Hver gang han så en krabbe ,så hylede han på mor og så pilede krabben væk ligeså hurtigt ,den kunne.

Du skal være stille ,sagde musemor. Så kommer krabberne hen til dig.

Og ganske rigtigt.

 

Lillemus sad ganske stille og pludselig var der en stor grå krabbe ,der kom helt hen til ham.

  ih ,hvor var det spændende

Lillemus sad ganske stille og ventede på, at krabben kunne fanges.

Men krabben vidste jo slet ikke ,at den skulle fanges, den så bare Lillemus' hale ,der viftede frem og tilbage i vandet------

 

  Så den tog et ordentlig haps i Lillemus' hale .!!

AV AV AV hylede Lillemus.

Din dumme krabbe.

Det var mig, der skulle fange dig.

Han pjaskede i vandet med sine  små ben og krabben pilede væk.

Mor, mor ,krabben bed mig,

Nu græd Lillemus rigtigt ,for han var blevet forskrækket.

Jamen, det er jo altså krabben ,der bor i vandet, forklarede mor.

Når du vil fange den, så forsvarer den sig.

Den gør ikke noget, hvis du bare lader den være i fred.

Men Lillemus ville ikke mere i vandet den dag.

Han var blevet alt for træt.

 

 

 

Afsnit 4

Hvordan det gik til ,da lillemus måtte rydde op efter muldvarpen

 

Denne dag var det gråvejr,da Lillemus stod op.

Han rakte og strakte sig nede i musehullet under det store træ og  tænkte:

Hvad skal jeg finde på i dag?

Jeg kunne kravle i det store træ, men det har mor sagt ,at jeg ikke må, fordi jeg kan falde ned.

Jeg kunne grave et hul i jorden og drille muldvarpen .

Det må man vist heller ikke, men det er sjov.

Lillemus bestemte sig for, at han ville  bruge dagen til at drille tante muldvarp.

 

Muldvarpen er en slags gravemus, som bor nede under jorden.

Den spiser regnorm og graver gange under jorden .

Hvis man ville drille muldvarpen  ,så kunne man hælde jord ned i muldvarpens gang eller  smide blade og måske et lille stykke ost derned.

 

Hi hi hi

Lillemus glædede sig.

Musemor var ikke hjemme ,hun var nok gået i byen ,så Lillemus vaskede lige sin hale ved at slikke hurtigt på den og sin snude ved at gnide de små forben på den.

Sådan og så afsted.

 

Udenfor træets rod stod solen højt på himlen.

Lillemus smuttede ned i muldvarpens hul og stod pludselig i mørke.

Det var svært at se.

Hvad skulle man nu starte med.?

Lillemus grinede glad nu vidste han det

.Han løftede  det ene bagben og tissede en lille tår. Lidt længere henne gjorde han det samme

Sådan!!!

Nu er det nemlig sådan ,at musetis lugter rædsomt og forfærdeligt .

 

Et øjeblik senere kom muldvarpen forbi på sin vej.

Lillemus trykkede sig op ad væggen og holdt vejret.

 

Nu kom det.

Muldvarpen stoppede op- snusede i luften og gryntede: Puha ,hvor her lugter af musetis.

 Det må der gøres noget ved.

Den krummede sin stærke ryg og lavede et stort hul i gangen op i den friske luft.

 

Men hvad var det.??

 Der lød et skrig og musemor tumlede ned over muldvarpen.

Hullet ,som tante muldvarp havde lavet ,var lige op i dagligstuen til Lillemus og hans mor.

Lillemus: lød det strengt fra Musemor.

Hvad har du nu lavet.???

Undskyld, det var bare for sjov, sagde Líllemus

Nu ved du, hvad du skal lave i dag ,sagde Musemor

Du skal rydde op.!!!!!

Og sådan gik det til ,at Lillemus måtte bruge en dejlig dag til at rydde op efter muldvarpen i sit eget hus .

afsnit 5

Lillemus har ondt i maven og møder en fugl
Av,av, mor, græd Lillemus en morgen.

Jeg har ondt i maven.

Nårh, stakkels lille dig, sagde musemor og så kælede hun den lille mus.

Nu har du måske igen spist for meget slik eller ost??

Nej, nej, græd Lillemus.

Jeg har slet ikke spist for meget slik.

I går spiste jeg bare- 3 slikkepinde- 4 poser vingummi et stort stykke ost og en banan !!-og bagefter spiste jeg et lille stykke af gulvtæppet og så fik jeg pludselig ondt i maven??

Jamen, så har du vist også spist for meget ,sagde musemor.

Nu skal jeg nulre dig på maven og så må du ud og sidde på potten, til det går over.

Jeg kan ikke lide at sidde på potten, sagde Lillemus og så stampede han i gulvet med sine små fødder.

Jamen  så må du sidde på wc'et  ,sagde musemor og løftede ham op, for ellers går den' ondt i maven ' ikke over.

Og der sad han så og viftede med sine små fødder i luften og var sur.

For det var kedeligt at sidde på WC og stritte med fødderne.

 

Hvad laver du, sagde en lille fugl ,der lige netop fløj forbi.

Hvorfor sidder du der??

Fordi min mor siger ,at jeg skal ,vrissede Lillemus og fordi jeg har ondt i maven.

 

Jamen ,når jeg har ondt i maven, så drikker jeg en masse vand ,sagde den lille fugl.

Gør du det?, sagde lille mus.

Og så drak han en masse vand, men den ondt i maven gik ikke over.

Nå, farvel med dig, pippede den lille fugl og så baskede den med vingerne og fløj sin vej.

Vent på mig, råbte Lillemus.

Den kommer nu.

Og pludselig rumlede den store prut ned i WC'et og Lillemus havde ikke ondt i maven mere.

Vent på mig ,råbte han

Jeg kommer nu og leger.

 

Nu gjorde det ikke ondt i Lillemus mave mere og han og fuglen legede dejligt hele den dag.

 

Lillemus har ondt i maven

afsnit 6

Vaskedag

 

 

Allerede fra morgenstunden kunne Lillemus mærke ,at der var noget på færde.

Rundt om i stuen lå en masse vasketøj i store pytter og musemor fo'r omkring og lavede noget der hed sorterede.

d.v.s. at hun lagde alt det blå tøj i en bunke og alt det hvide i en anden og alle skjorter og trøjer i en tredie bunke.

 

Lillemus glædede sig.

han syntes ,at det var spændende, når det var vaskedag.

Musemor havde ikke en vaskemaskine, så derfor skulle de ind til Museby for at vaske på vaskeri.


Lillemus havde været med før og

han fik altid en is mens mor

vaskede i de store maskiner.
 

Lillemus syntes også,at det var sjovt at se vasketøjet løbe rundt og rundt.

 

 

På vaskeriet var der mange mennesker og musemor måtte vente på ,at der blev maskiner ledige til hendes vasketøj.

Lillemus løb rundt og kikkede ind i det lille vindue på alle maskinerne.

Derinde kørte cowboybukser og derinde underbukser og derinde håndklæder.

"Pil nu ikke ved noget" formanede musemor ,mens hun fyldte sæbe på sine tre maskiner.

Det er farligt ,hvis man piller.

Nej nej, Lillemus rystede på hovedet, han pillede bestemt ikke ,men spændende var det nu.

Musemor vendte hovedet for at starte den ene maskine.

Lillemus strakte hals for at se ,hvad der var i den anden maskine ,hvor lågen endnu stod åben.

Åh nej!!!!!

Musemor ville vaske hans allerbedste bukser. I lommen på dem lå nogle vingummier ,de ville blive helt ødelagt.

Lillemus rakte og strakte sig ,men han kunne ikke nå dem.

Musemor snakkede med en fremmed dame og Lillemus kravlede forsigtigt ind i maskinen for at få fat i sine bukser.

Bang!!

Nu blev lågen smækket i og maskinen begyndte at køre  .

Stakkels Lillemus ,han blev bumpet fra side til side og rundt og rundt.

Heldigvis kom der ikke vand endnu, for så var det gået helt galt.

Mor mor, skreg han ,men mor hørte det ikke ,for hun ledte efter Lillemus på vaskeriet.

 

Det var en anden lille musedreng ,der fik øje på ham.

Han gik lige som Lillemus havde gjort før og kikkede ind af de små vinduer til vasketøjet.

 

"Der er en dreng derinde", sagde han forbavset og så kan det jo nok være ,at musemor fik stoppet maskinen.

"Lillemus ,hvordan kunne du finde på sådan noget", sagde hun og knugede ham ind til sig.

"Hvad skulle du i maskinen og i den frenmmede dames vasketøj"?.

"Jeg troede ,det var mine bukser" græd Lillemus "og så ville jeg tage dem ud, fordi der er vingummier i lommen."

"Dit lille fjols" sagde mor og kyssede ham. "En anden gang må jeg vist passe bedre på dig."

Den vaskedag var der to små musedrenge ,der fik en is

afsnit 7

Dagen ,hvor Lillemus får gæster og bliver væk i det høje græs.

Denne morgen skinnede solen da
 
Lillemus kravlede ud af sin høje
 
seng.

Han gned sine små øjne og kikkede fornøjet ud af vinduet. 

 

Juhu

og i dag kom Marie.

Marie var Lillemus' kusine .

Hun kom engang imellem og besøgte Lillemus sammen med sin mor og Lillemus glædede sig altid, fordi Marie var så god at  lege med.

De to små musebørn var lige gamle.

Det vil sige ,at de var kommet ud af deres musemors maver på helt samme tid.

Netop derfor legede de så godt sammen.

"Nu finder I ikke på gale streger ,lige som sidste gang" formanede musemor ,mens hun gav Lillemus tøjet på.

"Nej nej," Lillemus rystede på hovedet,mens han tænkte .

Hvad skal vi mon lave  i dag.?????

Det var altid sjovt at lege med Marie.

Formiddagen ville ingen ende få for Lillemus ,sådan glædede han sig til Marie besøg.

 

Da hun så endelig kom, blev Lillemus helt genert.

Det var mindst en måned siden,at han havde set Marie sidst og hun var blevet så stor, at han næsten ikke kunne kende hende,

og hun havde en fin, fin kjole på.

Lillemus vred og vendte sig og kunne slet ikke finde ud af ,hvad han skulle gøre.

Men musemor skubbede ham hen mod Marie og sagde:

"så ,leg nu pænt med hinanden, mens Maries mor og jeg sidder og snakker sammen"

.

Og så stod de der.

Lillemus skrabede med den ene fod i gruset og kikkede væk.

Marie kikkede på et græsstrå og bøjede detog så sagde hun pludselig.:

"Skal vi se ,hvem der kommer først"? og så susede hun afsted.

Og nu kom der gang i legen .

Lillemus spænede efter hende ,alt hvad han kunne   .

 Han plejede da at kunne fange hende, men i dag var det helt umuligt.

Marie forsvandt hurtigt i det lange græs og lige pludselig kunne Lillemus ikke kende det sted hvor han var.

"Marie, Marie," kaldte han," jeg er blevet væk,jeg kan ikke finde hjem".

Men Marie var allerede langt borte og hørte ikke Lillemus.

Hun havde sat sig i solen og hun syntes forrresten at Lillemus var barnlig.

Så Marie hyggede sig i solen og hun vidste slet ikke, at Lillemus var blevet væk.

 

Lillemus græd først lidt, så græd han meget ,men det hjalp heller ikke .

Så kravlede han op på en gren ,der hængte helt ned til jorden.

Da han kom højt nok op, kunne han se Marie ,der sad i solen og så  blev han glad igen,

så var han jo ikke længere blevet borte.!!!

Det var bare Marie der var kommet i forvejen.

 

Nu kravlede Lillemus forsigtigt ned fra grenen og han listede en lille omvej rundt om Marie ,sådan at han først kom frem på den anden side af hende.

"Kuk kuk, Marie", råbte han "jeg kom først " og så grinede han så han måtte holde sig på maven.

Marie skulle slet ikke have at vide ,at han næsten var blevet væk.

Det var stadig ham der var der største og hurtigste

Troede han nok!!!!

 

 

 

afsnit 8

Lillemus hjælper Musemor med at gøre rent.

I dag skulle musemor gøre rent i
 
badeværelset og det skulle være grundigt.


Derfor havde hun taget alting, der skulle være blankt ned og  havde

lagt det i eddikevand for at det
skulle blive blankt igen.

Lillemus syntes ,at det var meget spændende.

Eddikevandet lugtede surt og det gjorde ondt i øjnene, når han satte hovedet hen over skålen.

"Gå væk derfra", sagde musemor flere gange,

"det er ikke godt for dig at lege her.

Du kan hjælpe mig med at feje."

Det var lige noget ,som Lillemus kunne bruge .

Han elskede at feje og han var rigtig god til det!!!!

 

Først fejede han wc -rullen ,så den rullede hen over gulvet og endte i en vandpyt,

så fejede han spanden med sæbevand, så den væltede og vandet flød ud på gulvet og ind i stuen og til slut fejede han musemors ben, så hun faldt og endte med numsen i alt vandet.

"Så er det godt ,lillemus ",sagde musemor. #Nu har du hjulpet mig nok, nu må du sidde stille."

Og så satte hun ham på wc sædet og sagde, at han skulle stille.

og Lillemus sad så stille som en mus.

"Hvorfor gør du sådan, mor", og "hvorfor gør du sådan,mor", spurgte han hele tiden og musemor svarede en gang imellem og ind imellem sagde hun bare ,mmmmmm

 

Nu var mor kommet til hylden med hårvaske-flaskerne.

Hun tog dem allesammen ned og satte den ved siden af Lillemus på wc-låget, så hun kunne tørre hylden af.

Lillemus sad stille, som han havde fået besked på, men han skævede til flaskerne.

Han vidste ,at der kom sæbeskum ud af dem ,når musemor vaskede han.

Musemor var optaget af at vaske hylden og Lillemus kravlede forsigtigt nedfra wc- sædet med hårvaske-flasken i sin lille hånd.

"Hvad laver du, lillemus?" sagde musemor.

Men hun ville vist ikke vide det ,for hun vendte ryggen til-

"Mig? ikke noget", sagde Lillemus, mens han tømte indholdet af flasken ud i mors gulvspand.

Så kravlede han op på sædet igen og sad musestille.

Mor vendte sig om.

"Du har vel nok været flink ",sagde hun.

"Nu skal vi rigtig hygge os og have et glas saftevand.

Nu er jeg færdig.

 Se hvor fint her er blevet."

ja, der var sandelig blevet fint.

Det hele skinnede og strålede.

"Sådan" ,sagde musemor tilfreds og så tømte hun det snavsede vand fra  gulvspanden ud i

wc'et og trykkede på knappen.

Blop, blop,blop, sagde det og en masse sæbeskum begyndte at boble op fra wc'et.

"Hvad i alverden?", sagde mor.

"Se nu, mit pæne badeværelse."

Boblerne steg og steg og snart var hele badeværelset fyldt med sæbeskum.

"Jeg begriber det ikke", sagde musemor .

"Nu var der lige blevet så fint.

Hvem har dog kommet al den sæbe i gulvspanden?

Lillemus!!!!!! hvad,har du lavet?????"

 

Og så måtte Lillemus jo gå til bekendelse.

 

Prøv at gæt, hvem der måtte tørre alt det sæbeskum op!!!!

 

Lillemus, ja!!!!

 

 


afsnit 9


Oldemor mus kommer på besøg.

 

I dag skulle Lillemus have besøg af oldemor.

Oldemor mus var meget gammel og kørte i rullestol.

Når oldemor mus skulle komme, havde musemor altid i flere dage haft travlt med at gøre rent for at der skulle blive flot ,når hun kom.

Lillemus kunne bare ikke helt forstå det ,for oldemor mus kunne slet ikke se ,om der var gjort rent.

Sidste  gang ,hun havde været på besøg ,troede hun at der stod et træ midt i stuen og så var det bare en lampe.

Men musemor havde alligevel travlt -----og så al den dejlige mad ,der skulle laves .

Det var nemlig noget som oldemor mus satte pris på.

Hun kunne spise og spise, så Lillemus var helt imponeret.-

 

Og så den rullestol.!!!

 

Lillemus syntes, at hun var den heldigste oldemor i hele verden at have sådan en flot stol med hjul at køre rundt i.

Men musemor syntes ,at det var synd for oldemor og det kunne Lillemus slet ikke forstå.

Nå --endelig kom hun da.

Der var en mand i en stor bil, der kom med hende og endelig sad hun da ved bordet.

Lillemus kikkede med store øjne på rullestolen.

Det kriblede i fingrene efter at røre ved de  blanke hjul, men det gik jo ikke, for oldemor sad jo i stolem,----men han kunne da køre hende.!!!

Hjulene var ganske vist bremsede ,men det gik let  med at låse bremserne op og så bare et lille bitte skub. 

  Oldemor så forbavset efter tallerknen msom hun sad og spiste af mden flyttede sig længere og længere væk

Nu kunne hun ikke længere nå den ,     "Jamen Lillemus dog" sagde musemor som kom fra køkkenet med en ny portion kartofler.

"Vil du lade oldemors stol være   .  Det kan være ,at du selv får sådan en engang ."

 

Lillemus sukkede og krøb op på sin stol.

Mon han skulle blive oldefar mus , før han fik sin egen stol med hjul under.

 

 

Hvad tror du?????

afsnit 10

Den grimme tand.

 

I dag skulle Lillemus til lægen med mor.

Musemor havde haft ondt i en tand i rigtig lang tid ,men hun kunne ikke lide at gå til tandlægen ,så derfor gik hun til den rare gamle muselæge.,

Han kikkede længe på tanden og hørte på ,hvad musemor havde at sige og så rystede han på hovedet.

"Du gå til tandlæge ,musemor" sagde han så . "Jeg kan ikke hjælpe dig med din tand.

Du skulle have været til tandlæge for længe siden."

"Jamen," sagde musemor ,"hvis jeg nu binder en snor om den ,kan du så ikke trække den ud.?"

"Nej", sagde lægen bestemt ,"det kan jeg ikke ,du skal til tandlægen.

Nu må du vise ,at du er voksen."

 

Så blev musemor vred på den rare doktor.

"Det kan du ikke være bekendt ",sagde hun og så tog hun Lillemus i hånden og gik ud af døren og hun smækkede endda med den .!!!!

 

"Dumme doktor", sagde Lillemus og prøvede at trøste mor.

"Dumme doktor ,at han ikke ville tage den grimme tand."

"Ti stille", sagde musemor bestemt, for hun var sur og så blev Lillemus helt forskrækket.

Hvorfor blev musemor nu sur på ham.???

 

Han begyndte at springe lidt frem og tilbage på fortovet ,fordi han ikke rigtig vidste ,hvad han ellers skulle gøre.

"Gå ordentligt,Lillemus" sagde musemor ,"ellers falder jeg jo over dig."

 

Og det var netop hvad hun gjorde.

Bums sagde det og så faldt hun over Lillemus.

 

Lillemus slog sit knæ og kom til at græde og Myusemor faldt og slog sin næse, som begyndte at bløde.

"Av av", sagde Lillemus og" av av" sagde Musemor.

Men så tog hun sig sammen .

 

Hun tørrede sin næse og trøstede Lillemus.

"Nårhhh. du skal ikke være ked af det, nu skal vi to være rigtig gode venner og så skal jeg nok gå til tandlægen i morgen med den grimme tand."

"Nej ,det skal du slet slet ikke "sagde Lillemus og rystede på hovedet;" for den slemme tand faldt ud ,da jeg væltede dig.

Se her den ligger lige her."

Og han samlede musemors grimme tand op fra vejen.

Der var et stort hul i den og nu var den væk.

"Du er den allerbedste Lillemus" sagde musemor og gav ham et kæmpeknus.

 

Og Lillemus puttede sig ind til mor og sagde med babystemme:

"Lillemus skal nok slå alle dine tænder ud for dig.!!!!!!"

 

 

Tror du, at musemor gerne vil have det ???


afsnit 11

Den blå ballon .

 

I dag vidste Lillemus virkelig slet ikke, hvad han skulle lege.

Han sad i et skyggefyldt hjørne nede under det store træ og viftede forsigtigt med halen ,mens han tænkte på, hvad han dog skulle finde på.

Han tænkte,at han kunne løbe hen til det næste træ og kikke op til uglen.

 Men det var farligt, for uglen kunne godt finde på at spise små nysgerrige musebørn.

Så tænkte han ,at han kunne kravle op i træet ,men det måtte han ikke, for så kunne man falde ned.

 

Øv ,det var virkelig slet ikke sjovt i dag.

 

Men så skete der pludselig noget, som gjorde dagen helt anderledes .

En stor  blå ballon kom pludselig svævende ned fra himlen.!!

 

Lillemus havde aldrig set en ballon før og var ved at gå bagover af forskrækkelse-

-----Og så talte den.-----!!!!

"Goddag, Lillemus "sagde den blå ballon. "Hvad laver du nu?"

"Hvem mig"? sagde Lillemus forskrækket. "Mener du mig?

Jeg laver ikke noget,

endnu", tilføjede han forsigtigt.

 

"Nå "sagde den blå ballon, jeg har da ellers hørt ,at du er sådan en, som hele tiden finder på gale streger.

Er det ikke rigtigt."?????

"Nårh", Lillemus skrabede forskrækket i støvet med sine små bagben og han pudsede sin næse med de små forben,

"jeg er vist ikke så slem, men jeg er uheldig en gang imellem ."

"Ja, det har jeg hørt" sagde den blå ballon.

 

Lillemus var frygtelig forskrækket.

Hvad var dog dette her for noget.

Der var malet et stort ansigt på ballonen ,men det var ikke munden ,der talte, det kom inde fra den store blå ting.

"Hvem er du ";sagde Lillemus "jeg har da aldrig set dig i skoven før."

"Jeg er den store blå ballon, som spiser små mus",brølede den blå ting.

Lillemus rykkede forskrækket et skridt tilbage ,da den blå ting kom stormende hen imod ham.

Han holdt sine små spidse kløer frem mod ballonen og-----

 

Bang ----sagde det og så var der ingen ballon mere.

 

Istedetfor stod tykke onkel skovmus og grinede ,så hans tykke mave hoppede op og ned.

"Er det bare dig" sagde Lillemus,

"pyh ,hvor blev jeg forskrækket ---og bange."

 

"Det var smadderskægt at gøre dig bange", sagde onkel skovmus. "Du troede virkeligt ,at jeg ville æde dig."

"Ja det gjorde jeg og det var ikke spor skægt " sagde Lillemus. Og han tænkte :

"Han kan bare vente sig, jeg skal nok gøre ham bange en anden gang.

afsnit 12

Lillemus møder trolden

 

Inde i skoven, hvor mor og Lillemus boede ,boede der en trold, sagde mor.

Lillemus troede ikke rigtig på det.

Han tænkte, at når mor sagde det ,så var det bare  ,fordi hun ikke ville have, at Lillemus løb alt for langt ind i den store skov og blev væk.

Hver morgen ,når Lillemus var blevet vasket og skulle ud at lege, kikkede han langt ind i den store skov og en gang imellem tænkte han : " bare den trold snart ville komme-"

 

 

Og så en morgen var han der pludselig.

 

Lillemus sad i sin sandkasse og var ved at bygge et sandslot ,da trolden lige pludselig stod der.

"Davs",sagde han

Lillemus så forskrækket op og der stod han ----TROLDEN!!!!!

"Mor ,mor "råbte Lillemus og han han tabte skovlen, han gravede med.

"Mor, mor, der er en trold!"

 

"Davs ",sagde trolden igen" skal vi lege ?"og så så han så fjollet ud, at Lilletrold ikke kunne tro ,at han var farlig.

Trolden foldede de små hænder og smilede til ham og sagde igen:

"Åh ja,vil du ikke nok lege med mig.

Alle render deres vej ,når jeg kommer og jeg er sådan en rar trold og jeg er god at lege med."

Lilletrold syntes, at det var synd for den lille trold ,at de allesammen rendte fra den ,så han sagde:

"Jeg vil gerne lege med dig, men så skal vi lege her i sandkassen, for mor siger, at jeg ikke må gå ind i den store skov."

"Det kan vi godt", sagde den lille trold, men hvis din mor kommer ,så render jeg min vej, for jeg er bange for voksne":

"Hvorfor dog det"; sagde Lillemus forbavset,

"min mor er da sød."

"Det kan godt være", sagde den lille trold ,"men lige så snart, der kommer en voksen og ser mig ,så hyler de og kommer med kosten og fejer efter mig og det kan jeg ikke lide."

 

"Nåh sådan" sagde Lilletrold," det var da underligt "

 

Og så legede de sammen i Lillemus' sandkasse.

De byggede et slot og en trold og et troldehus og havde det dejligt sammen og Lillemus var glad for sin nye legekammerat.

 

Men så kom musemor for at se til ham.

Hun stod i døren og kaldte:" Lillemus ,Lillemus, hvad laver du?"

"Hvem mig? ikke noget ",sagde Lillemus og så blinkede han til trolden.

Jeg har fået en ny legekammerat.

Den lille trold foldede de små hænder og så peb den :

"Piv piv ,du må ikke sige at det er mig for så,   slår hun mig med kosten"

"Hvem leger du med ",sagde musemor og kom nærmere .Hun havde kosten i hånden ,fordi hun var ved at gøre rent.

"Med trolden "sagde Lillemus ,"og han er sød."

"Nej se nu her,du har smidt en masse sand ud på fliserne "sagde musemor og så fejede hun så sandet stod om ørerne på hende.

"Du må passe bedre på."

"Hvem var det ,du sagde, du legede med?"

"Ikke nogen " sagde Lillemus ,for trolden var forlængst flygtet tilbage til skoven og kom aldrig mere igen.

 

Hvorfor tror du, at trolden løb sin vej???

afsnit 13

Lillemus klatrer op og falder ned.

 

 

I dag havde musemor bestemt sig for at rydde op i gæsteværelset.

Nu var det jo snart ferie-tid og det kunne jo være, at der kom gæster.

 Hele vinteren havde musemor brugt gæsteværelset som pulterkammer.

Dvs, at hun havde lagt alle de ting ,som hun ikke vidste ,hvor skulle være, ind i gæsteværelset og nu var det helt fuld af ting helt op til loftet.

Lillemus syntes, at det var enormt spændende at komme derind, for der var så mange ting ,men mor var nu ikke så sikker på, at det var en god ide ,at han var med.

 

"Du kommer bare galt afsted", sagde musemor og så skal jeg også gå og passe på dig.

"Jeg skal nok være musestille", sagde Lillemus og så artigt ud."jeg rører slet ingenting,jeg kikker bare".

"Nå ,så lad os prøve ,"sagde musemor, men det kommer til at vare hele dagen.

 

Og så tog hun fat.

 Det var helt utroligt, hvor meget der kunne være i sådan et lille rum.

Musemor blev ved med at tage ting ud og stille dem udenfor huset.

Der var gamle æsker og gulvtæpper, der var farveblyanter og papir og strikkegarn og en lille plastikfrø fra et spil.

Den legede Lillemus meget længe med mens musemor masede rundt .

Hun ville helst sætte alting ud i skoven mens hun gjorde gulvet rent, men hun var bange for at det skulle blive regn  , så derfor tømte hun kun det halve ud i skoven.

 

Og så skramlede hun rundt derinde.!!!

 

Lillemus begyndte at kede sig

Han havde jo lovet at sidde stille ,men det var da helt umuligt.

Musemor havde lavet et vældigt klatrebjerg af stole og borde og gamle gulvtæpper.

Det kriblede i Lillemus efter at prøve bjerget.

" Mor, mor", kaldte han forsigtigt .men mor hørte ikke .

Hun vaskede gulv og flyttede møbler.

"Så må jeg godt "sagde Lillemus til sig selv og så begyndte han forsigtigt at klatre op på den store bunke.

 

Det var svært.

En gang  var det hele ved at vælte og så måtte Lillemus sidde meget stille og vente på at bjerget holdt op med at ryste.

Han var bange nu og ønskede ,at han aldrig var begyndt at klatre op.

Nu rystede det igen og en af stolene faldt ned med et ordentlig bump.

"Moar ,hjælp" hviskede Lillemus ,"jeg falder ned".

Og det gjorde han .

Bjerget begyndte at ryste og Lillemus faldt ned mellem alle stolene og bordene ,men han faldt heldigvis blødt- for der lå et gulvtæppe nederst.

 

Nu kom Musemor ud.

"Puha" sagde hun. "Nu skal jeg have en pause".

"Har du været sød.?"

Lillemus nikkede.

"Ja mor, jeg har været sød og jeg har slet ikke gjort noget galt".

"Jamen, det var jo godt "sagde mor."Har du ikke lyst til at klatre lidt i bunkerne ,nu hvor jeg er her og kan passe på dig?".

"Nej tak", sagde Lillemus meget hurtigt ,

jeg kan ikke lide at klatre.!!!!!

 

 

Hvorfor tror du, at Lillemus ikke kan lide at klatre ???

afsnit 14

Når man driller så!!

 

 

Lillemus glædede sig.

I dag ville han drille onkel skovmus, fordi han havde gjort ham så bange med ballonen den anden dag.

Lillemus vidste godt ,hvordan man gjorde onkel skovmus forskrækket, for det havde musemor selv læst for ham i en bog.

Man tog et lagen over hovedet og så gik man hen til den ,der skulle gøres bange og så sagde man og så blev de rædsomt bange og så løb man sin vej.

 

Det var smadder nemt.

 

Lillemus vidste, at onkel skovmus altid sad og læste sin avis i sin stue om morgenen, så det ville ikke blive spor svært.

 

Så da musemor sagde:" Lillemus, du skal huske at rede din seng ,inden du går ud at lege", så nikkede Lillemus for en gang skyld lige med det samme og sagde:" ja ,det skal jeg nok mor."

 

Musemor så  forbavset efter ham.

Fordi han   plejede altid at gøre vrøvl, når han skulle rede seng.

 

Men i dag var det bare sjovt.

Lillemus trak det store hvide lagen ned på gulvet og  glattede pænt dynen og hovedpuden ud.

Så lagde han sengetæppet over og nu var han færdig.

Så skulle han bare over til onkel mus og sige .

Lillemus glædede sig, så han rystede over hele kroppen ved tanken om, hvor forskrækket onkel skovmus ville blive.

Det var nemt nok at komme ud af døren med det store lagen ,for musemor støvsugede og havde ikke tid til at kikke efter ham.

Lillemus snublede og faldt ellers ligepå dørtrinet  og slog sin næse,men der var ingen der så det ,så han behøvede jo ikke at græde.

Vejen over til onkel skovmus var ikke lang-den var  nærmest kort ,men i dag syntes lillemus ,at den var meget lang.

Han blev ved med at falde i det store lagen og det blev mere og mere snavset.

 

Nu var han lige udenfor onkel skovmus' vindue.

Når han forsigtigt listede nærmere ,kunne han se onkel skovmus sidde i sin store lænestol med avisen.

Næh ,hvor skulle han nu blive bange.!!!!

 

Lillemus masede med det store lagen.

 Nu var det endelig over hovedet og Lillemus trak vejret dybt.

 

"BØØØØØØØØØ" , råbte han lige så højt han kunne

Onkel fo'r op og kastede avisen efter det snavsede lagen ,der stod udenfor hans vindue.

Lillemus fik avisen i hovedet og han begyndte at græde.

Onkel skyndte sig ud og tog Lillemus på skødet.

"Nårh ",sagde han," nu skal du ikke græde mere ,jeg vidste jo ikke ,at det var dig.

Ih, hvor blev jeg bange ,da jeg så det snavsede lagen udenfor mit vindue."

"Blev du rigtig bange", sagde Lillemus tilfreds. "Det var ,fordi du gjorde mig bange med ballonen den anden dag."

"Jamen ,jeg blev vældig bange ,"sagde onkel. "Det er ikke så tit ,der står snavsede lagner udenfor mit vindue og siger BØØØØØØØ ".

"Det var godt ",sagde Lillemus tilfreds ," men jeg blev også selv bange ",tilføjede han.

Skal man det ?????

 

Hvad tror du????

afsnit 15

Lillemus er træt  .

Allerede fra morgenstunden, da han vågnede og kikkede ud af vinduet, var han træt.

Solen skinnede ham i øjnene og han sukkede.

Nu havde der ikke været en sky på himlen i mange dage.

Kun sol og sol fra morgen til aften, det blev man altså træt af.

Men det syntes musemor ikke

 

"Op med dig, din dovenkrop ",sagde hun, "du skal op, op ,op!"

 

Lillemus halede dynen til sig igen og bad;

"Må jeg ikke godt sove videre, jeg er så træt"

 

"Ikke tale om", sagde musemopr bestemt ."solen skinner, og du skal ud at lege i det gode vejr.

Du skal kun have de korte bukser på og så ud med dig"

.

Lillemus sukkede

Der var ikke noget at gøre.

Han gabede.

" Må jeg så spise udenfor træet "?spurgte han.

"ja, ja," sagde musemor,

"I dette vejr kan du sagtens spise ude,

kom nu bare op med dig"

 

Og Lillemus måtte finde sig i at se sin dyne blive hængt ud af vinduet til luftning.

Det gav ham en ide.

 

"Jeg går ud nu, mor "sagde han og forsvandt ud af døren i en fart.

Musemor så hovedrystende efter ham.

Tænk at være så træt ,når solen skinnede,

det var da godt, at hun havde fået ham jaget ud i solen.

 

Lillemus sad ude foran træet ,han var stadig træt og han havde en plan.

Nu skulle han bare have musemor væk.

 

"Mor, mor," kaldte han," hvad laver du?"

 

Musemor stak hovedet ud af døren

"jeg rydder op", sagde hun forpustet

"kan du nu ikke passe dig selv lidt og være stille ,så jeg kan blive færdig."

"Jo", nikkede Lillemus," jeg skal nok være stille."

"Det var godt"

musemor havde allerede trukket hovedet til sig igen og han hørte hende skrumle og skramle inde i museboet.

 

Godt, så var der fred.

 

Lillemus listede om bag træet .Ganske rigtigt !

Der hang hans dyne til luftning.

 

Jo ,han skulle nok være stille.

Han halede dynen ned fra vinduet og bredte den ud i solen.

Så smed han sig lige så lang han var og lukkede øjnene.

Godnat!!!!

afsnit 16

Den store flyve-myre-dag

 

 

Det var sådan en dejlig solskinsdag. Netop sådan en, som der ikke er mange af på en sommer.

Lillemus hoppede i sengen af spænding ,

Han kunne nemlig godt huske, hvad der skete sidste år på sådan en dag og måske det ville ske i dag.!!!

I dag skulle myrerne måske op at flyve!!!

.

Lillemus havde snakket med onkel mus om det og onkel mus havde sagt ,at myrerne skulle Lillemus ikke forstyrre ,fordi de var meget nyttige i skoven.

De ryddede op efter alle andre, havde onkel skovmus sagt og de boede sammen i store huse med mange mange myrer i hvert hus.

Myrerne spiste saft fra planter, sagde onkel skovmus og de små babymyrer spiste kødmad ,som de voksne først havde tygget.

Det havde onkel skovmus sagt mange mange gange og Lillemus havde slet ikke lyst til at høre på det igen.

 

"Jamen ,onkel skovmus ,hvorfor kan myrerne flyve"? spurgte Lillemus

 

Men onkel skovmus vrissede:" sludder, myrer kan ikke flyve."

Lillemus kedede sig ,men hver gang han vendte sig væk ,så tog onkel skovmus fat i hans ærme og sagde:" næ, hør nu lige her."

Lillemus sukkede.

Han ville ud i skoven til myrerne og det skulle være lige nu.

Han numsede sig baglæns hen mod døren og onkel skovmus var så optaget af sin historie ,at han slet ikke opdagede, at Lillemus var forsvundet,

 

puha

Det var dejligt.

Nu var Lillemus ude i det dejlige sommervejr og han så sig om efter myrerne, for at spørge dem om det var 'den store myreflyvedag' i dag og hvorfor myrerne kunne flyve.

Derhenne kunne han se en stor bunke grannåle,sådan en bunke hed en myretue, vidste Lillemus og han nærmede sig forsigtigt, for ikke at forstyrre myrerne.

"Hov ",sagde han til en myre ,der løb forbi ham.

"Jeg har ikke tid ",sagde myren og løb videre.

Nu var Lillemus så tæt ved myretuen, at der var rigtig mange myrer.

De kravlede rundt omkring ham og en af dem løb rundt i hans pels og den kildede væmmeligt.

"Lad være med det", sagde Lillemus og rystede sig.

Den lille myre faldt ned på jorden

"Av", sagde den," hvorfor gør du det"?

"Du kilder" ,sagde Lillemus," du kan gå udenom".

"Jamen ,jeg troede ,at du var mad ,"peb den lille myre ,"er du ikke det."?

"Nej", jeg er en mus", sagde Lillemus ,"ville du da spise mig?".

"Ja, hvis du var død ,så ville jeg spise dig helt op"sagde myren ,så ville der være mad i mange dage til vores små børn.

"Nå ",sagde Lillemus ,"jamen ,jeg er ikke mad ,men kan du flyve?"

"Flyve?", sagde den lille myre,

"nej ,det kan jeg da ikke ,jeg er en myre og myrer kan ikke flyve".

"jo, de kan", sagde Lillemus ivrigt ,"sidste år så jeg mange myrer, der havde vinger og de kunne flyve".

"Jamen ,jeg har ikke vinger ",sagde den lille myre.

"Du vrøvler og jeg  må se at komme videre efter mad. Farvel, farvel ,"og så var den væk.

 

Lillemus luntede videre igennem skoven ,

han havde fået noget at tænke på.

Når myrerne ikke havde vinger, så kunne de da ikke flyve.

Nu havde han selv set, at myrerne ikke havde vinger og det var jo også det,som onkel skovmus havde sagt:

 

Myrer kan ikke flyve.!!!!

 

Lillemus satte næsen hjemad.

Myrer kunne ikke flyve det vidste han nu

Nu kunne han se museboet og han kunne se musemor.

Hun løb rundt med en stor kost og fejede på døren og på muren.

Hvad var det dog hun lavede?

Lillemus skyndte sig nærmere.

"Hvad laver du mor."

"Skynd dig ",pustede musemor tag ,"en kost og hjælp mig med et feje flyvemyrer væk fra døren og fra vinduet.

Det er store flyve-myre-dag i dag.!!

 

"Jamen, myrer kan da ikke flyve", sagde Lillemus bestemt

 Men alle disse her myrer, der vrimlede rundt på museboet havde nu helt bestemt vinger.

 

"Det er for varmt i myreboet  og så ville vores dronning pludselig ud at flyve",pustede den lille myre ,  som Lillemus havde snakket med i skoven lige før .

"Så kom de her vinger lige pludselig   og nu skal jeg flyve,jeg flyver efter vores dronning,"

Så satte den af og fløj i en stor bue op i luften.

Lillemus kiggede efter den, mens han skyggede for solen med den ene pote.

Nu havde han noget at fortælle onkel skovmus.

Myrerne kunne altså flyve en gang om året, når der blev for varmt nede i myreboet og når dronningen ville ud at flyve  ,så fik de vinger og kunne flyve.

 

Det var store myre-flyve-dag i dag.!!!

 

 

 

 

 

afsnit 17

Legehuset.

Lillemus havde fået et legehus.

Det var et lille , gult og blåt hus med tegninger på siden og et flot tag.

Det kunne stilles op udenfor musehullet i skoven og Lillemus var meget glad for det.

 

Lige pludselig en morgen havde det stået der,da han kom ud.

Han troede nok, at det var onkel skovmus ,der havde købt det til ham, men når han spurgte ham ,så smilede onkel skovmus bare og sagde, at det var ikke godt at vide.

 

Men Lillemus var altså rigtig glad for det.

 

Han kravlede ind og ud af den lille dør og han havde fyldt det lille hus  med tæpper og puder.

"Jeg vil altså sove her i nat", sagde han til musemor, da hun kom ud for at hænge vasketøjet op.

"Nå, mon ",sagde hun bare, men Lillemus var helt sikker på, at han ville sove i huset om natten.

Hele dagen legede han i det lille hus-. både myrerne og sommerfuglene kom en tur forbi for at se det nye hus og en lille rød edderkop kravlede endda indenfor.

"Gå din vej", sagde Lillemus arrigt ,det er mit hus.

"Årh ",sagde den lille røde edderkop fornærmet

"Jeg ville jo bare se dit hus ,øv, hvor er du sur."

 

Lidt efter var det en stor spyflue, der kom summende  forbi.

"Nej se ",summede den ,"et nyt hus.Det er lige noget for mig ",og så summede den ind i det nye hus.

 

Men nu blev det for meget for Lillemus.

 

"Gå ud ",græd han," det er mit hus. Mor kom og hjælp mig ,alle de små dyr vil være i mit lille legehus".

"Jamen", sagde musemor . "De små dyr gør jo ikke noget ,de vil bare se dit nye hus"

.

"Buuhh, jeg vil ikke have det", græd Lillemus,

"Det er mit hus og de må aldrig komme ind i det".

" Så må du vist sætte det lille hus op inde i stuen ",sagde musemor ,"for ellers får du det aldrig i fred", og så hjalp musemor Lillemus med at sætte det fine lille hus op indendøre.

 

Her kunne Lillemus have huset for sig selv og da det blev aften puttede  han sig   i det lille hus.

"Godnat mor ",sagde han derindefra,

"kan du selv se ,at jeg ville sove i det lille hus i nat."

"ja, det kan jeg se", sagde musemor.

"kan du sove godt, Lillemus"

. "ja ",sagde Lillemus ,"men hvis jeg vågner, så sover jeg hos dig, som jeg plejer ikke?"

"Jo, det gør du ",sagde musemor og så slukkede hun lyset.

afsnit 18

  Den sorte skovsnegl laver slimspor.

 

Lillemus kedede sig.

Han sad i sin sandkasse udenfor museboet og gravede et stort hul i sandet.

Det havde han gjort så længe nu, at han var nået helt ned til ,hvor sandet holdt op og jorden begyndte.

Han daskede med skovlen i sandet og jorden,så det blev blandet sammen og noget af det fløj op i håret på ham selv.

 

Det var ikke sjovt at sidde her helt alene.

Det havde været meget sjovere forleden dag ,da den lille trold var kommet.

Den trold ,som musemor jog væk med kosten.

Lillemus rejste sig fra sandet og kravlede ud af sandkassen.

Den trold skulle findes og det skulle være nu.

 

 På sine små ben traskede han ind i den store skov og lidt efter kunne man slet ikke se ham fra museboet.

"Trold trold ",kaldte han ,men ingen svarede.

"Trold trold."

 

Det var en lang tur for de små museben og Lillemus blev da også træt og satte sig i græsset.

Den dumme trold, den kunne da godt tage at komme nu, når han,Lillemus ville lege med ham.

En sort slimet skovsnegl kom glidende forbi ham og uden at stoppe sin langsomme fart spurgte den:

"Hvad laver du dog  her, langt inde i den store skov ,her må du vist ikke være?

"Pas dig selv",vrissede Lillemus, jeg venter på trolden.

"jamen, så må du vente længe", sagde skovsneglen ,mens den langsomt gled forbi, "for trolden er taget på ferie til Norge, den skulle besøge sin fætter".

Lillemus så forbavset efter skovsneglen ,somstoppede og  langsomt og roligt gnaskede et blad i sig.

 

På ferie , skulle skovtrolden på ferie til Norge?

"ja ja", nikkede sneglen ,"det skulle han da og han skulle være borte hele sommeren."

 

Lillemus var lige ved at græde.

Nu havde han gået så langt og så var trolden der slet ikke.

"Øv", sagde han," øv, øv".

"Jamen", sagde sneglen," du kan da lege med mig".

"Ellers tak", sagde Lillemus høfligt, men det må jeg ikke for min mor.Jeg må ikke snakke med og ikke lege med fremmede".

"Nå ,men så glider jeg "sagde sneglen og så gled den videre og efterlod et langt slimspor i skovbunden.

 

Lillemus sad helt stille og så sig omkring.

Hvordan fandt han egentlig hjem igen???

Han havde gået så meget rundt ,at han ikke kunne huske vejen hjem.

"Snegl ,snegl", råbte han og den store sorte skovsnegl var heldigvis ikke kommet længere væk ,end den kunne høre ham.

"Jaaaa", sagde den langsomt . "Hvad vil du nu ??? du måtte jo ikke tale med mig,

husker du det"?

"ja ja" vrissede Lillemus," men jeg kan ikke finde hjem til museboet. Kender du vejen". "Ja", nikkede sneglen, mens dens følehorn drejede sig frem og tilbage.

"Jeg kender godt vejen til museboet, for der kommer jeg jo lige fra.

du skal bare følge mit slimspor,så kommer du hjem".

"Åh ,tusinde tak", sagde Lillemus lettet og så hoppede han rundt i skoven efter sneglens slimspor og det varede ikke længe, før han kunne se museboet og sandkassen.

 

Udenfor museboet stod musemor .

Hun havde kaldt længe på Lillemus og hun blev både glad og vred ,da hun fik øje på ham.

"Hvor har du været?" sagde hun vredt og så  krammede hun ham.

"Jeg har bare gået tur i sneglens spor", sagde Lillemus ,"det var ikke spor farligt."

 

 

Hvad synes du ?? var det ikke spor farligt???

afsnit 19

Lillemus har sultne gæster.

 

Der  var sommergæster.

Musemor havde en stor familie og særlig ved sommertid kom familien på besøg.

Det var meget morsomt og meget forvirrende.

For der var gæster alle vegne og musemor lavede hele tiden mad.

Som nu i går.

Det var musemors søster og hendes mand og hendes lille pige Amanda på fire år.

Da de kom ,havde musemor kaffen parat.

Da den var drukket, havde musemor frokost parat ,da det var overstået og der var vasket op ,lavede musemor kaffe igen og serverede kage for gæsterne,mens hun tænkte på middagsmaden.

Lillemus undrede sig over, at gæsterne kunne spise hele tiden

Når der ikke var gæster ,så spiste han og musemor kun to gange om dagen og bestemt slet ikke så meget som nu, hvor der var gæster.

"Det er ,fordi gæsterne skal have det rart ",forklarede musemor ,mens hun skrællede bjerge af kartofler.

"Vi giver dem det bedste, vi har og så bliver de glade".

"Kan de ikke blive glade ,når de ikke spiser?" spurgte Lillemus forbavset

"Jeg kan da godt blive glad uden at spise hele tiden".

"Det forstår du ikke", sagde musemor ,

" gå nu ud til gæsterne med dig ",og så skubbede hun ham ind i stuen ,hvor den lille Amanda sad og legede med sin dukke .

 

Dukken kunne græde og det gjorde den   nu og så sagde lille Amanda:

"Nårh, nu skal jeg give dig noget at spise "og så fik dukken sutteflaske og fik på den måde noget at spise .

Lillemus rystede på hovedet og listede ligeså stille ud i skoven.

Der mødte han en skovskade.

Den gik frem og tilbage i græsset og en gang imellem stak den hovedet ned i jorden og så trak den en regnorm med op og spiste den.

"Hvad laver du", spurgte lillemus.

"jeg spiser "svarede skovskaden.

"Hvis ikke jeg spiser hele tiden ,så bliver jeg syg og jeg skal også have mad med hjem til mine små børn, så de kan vokse."

Og så fløj den

 

Lillemus gik videre .

 

 

Nu mødte han en flok myrer, som masede med en død bille.

"Hvad laver I ?"spurgte Lillemus . "Hvad skal I med den store bille ?"

"Vi skal have den hjem til myreboet og give den til de små unger.

Hvis de ikke får mad at spise ,så dør de".

 Og så slæbte de videre.

Nu kom Mikkel Ræv.

Han slæbte på en høne og Lillemus spurgte nu:

"Davs Mikkel Ræv"

"Er det mad, som du har der i munden?"

"Ja", nikkede ræven, det er mad til mig og mine unger, de er meget  sultne hele tiden, hvor vidste du det fra?"

"nåh, jeg gættede bare" sagde Lillemus.

 

"Så er du  dygtig til at gætte ", sagde ræven.

"Alle dyr skal spise for at leve."

 

"Nå ,sådan", nikkede Lillemus .

"jamen ,så må jeg også hellere løbe hjem for at spise.

Og så løb han alt, hvad han kunne, hjem for at spise ,nu vidste han ,at han skulle spise for at leve og have det godt.

Og han spiste mange rugbrødsmadder den dag sammen med lille Amanda.

 

Spiser du også mange rugbrødsmadder ?

 

Lillemus kedede sig.

Han sad i sin sandkasse udenfor museboet og gravede et stort hul i sandet.

Det havde han gjort så længe nu, at han var nået helt ned til ,hvor sandet holdt op og jorden begyndte.

Han daskede med skovlen i sandet og jorden,så det blev blandet sammen og noget af det fløj op i håret på ham selv.

 

Det var ikke sjovt at sidde her helt alene.

Det havde været meget sjovere forleden dag ,da den lille trold var kommet.

Den trold ,som musemor jog væk med kosten.

Lillemus rejste sig fra sandet og kravlede ud af sandkassen.

Den trold skulle findes og det skulle være nu.

 

 På sine små ben traskede han ind i den store skov og lidt efter kunne man slet ikke se ham fra museboet.

"Trold trold ",kaldte han ,men ingen svarede.

"Trold trold."

 

Det var en lang tur for de små museben og Lillemus blev da også træt og satte sig i græsset.

Den dumme trold, den kunne da godt tage at komme nu, når han,Lillemus ville lege med ham.

En sort slimet skovsnegl kom glidende forbi ham og uden at stoppe sin langsomme fart spurgte den:

"Hvad laver du dog  her, langt inde i den store skov ,her må du vist ikke være?

"Pas dig selv",vrissede Lillemus, jeg venter på trolden.

"jamen, så må du vente længe", sagde skovsneglen ,mens den langsomt gled forbi, "for trolden er taget på ferie til Norge, den skulle besøge sin fætter".

Lillemus så forbavset efter skovsneglen ,somstoppede og  langsomt og roligt gnaskede et blad i sig.

 

På ferie , skulle skovtrolden på ferie til Norge?

"ja ja", nikkede sneglen ,"det skulle han da og han skulle være borte hele sommeren."

 

Lillemus var lige ved at græde.

Nu havde han gået så langt og så var trolden der slet ikke.

"Øv", sagde han," øv, øv".

"Jamen", sagde sneglen," du kan da lege med mig".

"Ellers tak", sagde Lillemus høfligt, men det må jeg ikke for min mor.Jeg må ikke snakke med og ikke lege med fremmede".

"Nå ,men så glider jeg "sagde sneglen og så gled den videre og efterlod et langt slimspor i skovbunden.

 

Lillemus sad helt stille og så sig omkring.

Hvordan fandt han egentlig hjem igen???

Han havde gået så meget rundt ,at han ikke kunne huske vejen hjem.

"Snegl ,snegl", råbte han og den store sorte skovsnegl var heldigvis ikke kommet længere væk ,end den kunne høre ham.

"Jaaaa", sagde den langsomt . "Hvad vil du nu ??? du måtte jo ikke tale med mig,

husker du det"?

"ja ja" vrissede Lillemus," men jeg kan ikke finde hjem til museboet. Kender du vejen". "Ja", nikkede sneglen, mens dens følehorn drejede sig frem og tilbage.

"Jeg kender godt vejen til museboet, for der kommer jeg jo lige fra.

du skal bare følge mit slimspor,så kommer du hjem".

"Åh ,tusinde tak", sagde Lillemus lettet og så hoppede han rundt i skoven efter sneglens slimspor og det varede ikke længe, før han kunne se museboet og sandkassen.

 

Udenfor museboet stod musemor .

Hun havde kaldt længe på Lillemus og hun blev både glad og vred ,da hun fik øje på ham.

"Hvor har du været?" sagde hun vredt og så  krammede hun ham.

"Jeg har bare gået tur i sneglens spor", sagde Lillemus ,"det var ikke spor farligt."

 

 

Hvad synes du ?? var det ikke spor farligt???

afsnit 20

Lillemus standser tordenvejret!

I dag regnede det og lynede.

Lillemus stak næsen udenfor, straks da han vågnede.

Himlen var sort og det var puh-varmt.

"Mor ,bliver det badevejr ?"spurgte han

  "nej ,Lillemus " sagde musemor ",det bliver tordenvejr."

"Hvad er tordenvejr for noget ?"spurgte Lillemus, for det havde han aldrig prøvet.

"Det er, når skyerne støder sammen ,så siger det Bang og så regner det", forklarede mor.

"Nåh", Lillemus blev ikke meget klogere, han havde da masser af gange set skyerne støde sammen, men han havde da aldrig hørt ,at det sagde Bang .

"Kom nu hellere ind" ,sagde musemor ,"det begynder lige straks."

"Jeg vil hellere være herude", sagde lillemus for nu var han for alvor nysgerrig, "jeg vil se skyerne støde sammen og høre dem sige Bang ."

"ja ja," sukkede musemor

"du kommer nok ind af dig  selv, men lad nu være med at blive alt for bange."

Lillemus så vigtig ud.

"jeg bliver da ikke bange for skyerne ",sagde han og så trampede han rundt udenfor musehullet for at vise ,at han ikke var bange.

 

Nu kom onkel skovmus løbende.

"hov,onkel skovmus, hvor skal du hen", råbte Lillemus.

"Jeg skal hjem inden tordenvejret begynder" ,sagde onkel skovmus forpustet .

"Du skulle også hellere se at gemme dig i din seng."

"Hvorfor det", spurgte lillemus ,"det er jo bare skyerne, der støder sammen."

"ja, tak skal du have ",sagde onkel skovmus og så var han væk.

Nu var himlen kulsort og det rumlede langt borte .

 

"Jeg er da ikke bange", mumlede Lillemus.

Han lavede ovenikøbet en lille melodi ,så han kunne synge det.

 

Jeg er da ikke bange

skyerne er lange

og de siger bange

 men jeg er ikke-------

Bang lød det i det sammen og straks efter kom det er stort lyn

Bang sagde det igen .

Lillemus stod bumstille

Hvad var dog det for en larm og hvad var det for et lys.???

Nu kom der flere lyn.

 

 De zigzag-gede sig ned over den sorte himmel og det bragede løs.

Nu kom der et rigtig stort knald og lynet slog ned i det største træ i skoven.

Træet begyndte at brænde med store flammer og onkel ugle tudede og fløj forskrækket omkring.

 

"Mit træ ,mit træ" ,jamrede den.

"tordenen har taget mit træ."

 

Nu fik den øje på Lillemus, som stadig sad udenfor musehullet.

"Hvorfor er du ikke inde hos din mor og blive trøstet" ,spurgte den.

"Fordi jeg vil se tordenvejret ",sagde Lillemus. "Jeg er ikke bange ,for det er bare skyerne, der støder sammen."

Nu begyndte regnen.

 

 Onkel ugle fløj hastigt videre med lange bløde vingeslag og Lillemus vendte ansigtet op mod himlen.

Regnen væltede ned.

 Den strømmede ned over Lillemus og gjorde ham sjaskvåd.

 Den løb ned i musehullet og fyldte gulvet og sengene med vand og den lavede en lille sø ,der hvor Lillemus plejede at lege.

Myrerne flygtede fra deres bo ,som fyldtes af vand og trolden kom styrtende ud af skoven.

"Hjælp ,hjælp" ,skreg den ,"jeg bliver våd og ren.Det er væmmeligt .

Få det til at holde op."

 

Nu stoppede regnen lige så pludselig, som den havde startet .

Tak skal du have, sagde trolden til Lillemus ,

det var pænt af dig ,at få det til at holde op.

 

Tror du ,at det var Lillemus, der fik regnen til at holde op?

afsnit 21

Efterår i skoven.

 

Det var ved at blive efterår i skoven.

 

Lillemus sad i musehullet og kikkede ud på bladene ,der dryssede ned fra træerne, da haren kom hoppende forbi.

"Godmorgen", sagde den langørede hare.

Ih ,hvor er det koldt  .

Nu bliver det  nok snart vinter.

Skal du ikke have vinterfrakke på.?

 

 "Det kan da godt være", sagde Lillemus ,men jeg har slet ikke tid til at snakke med dig nu, for jeg skal samle nødder ,som vi skal spise til vinter ",siger mor.

"Skal du allerede samle mad til vinteren .  Det gider jeg da ikke", sagde den langørede hare,

"Kan du ikke vente lidt med det,så kan vi lege sammen?".

"Nej ,for mor siger,at man ikke kan finde nødder  og anden mad ,når der først ligger sne over det hele."

 

"Hvorfor er det så vigtigt med nødder  og sådan noget?"spurgte haren nysgerrigt.

"Om vinteren kan man da bare spise bark og der er masser af træer i skoven."

 

"Ja ja ,det sagde du jo også sidste vinter", sagde musemor, som lige nu kom op fra musehullet, hun havde en vindjakke med til Lillemus, som han skulle have på .

"Men da sagde du også ,at  du var sulten og at bark ikke smagte godt,

og du sagde også ,at du ville bygge dig en rigtig hule til at være i til vinter".

 

"Har jeg virkelig sagt det", sagde haren og så rystede han på hovedet .

" Det kan jeg slet ikke huske , det var da dumt af mig at sige sådan, jeg kan da bare bo under en eller anden busk".

 

"Jamen sidste vinter var du ked af det", sagde musemor ,"kan du slet ikke huske det?

Du frøs og du var sulten" .

 

"Det kan jeg overhovedet ikke huske", sagde haren, "det er noget vrøvl ",og så hoppede den videre.

"Mor", sagde Lillemus og så efter haren. "Hvorfor vil haren ikke samle nødder, sådan som vi gør og hvorfor vil den ikke bygge en hule.?""

"Det er svært at forstå   ,Lillemus". sagde musemor

"Haren har ikke lyst til at bestille noget lige nu og så må den fryse til vinter ,som den plejer."

"Men vi vil ikke sulte og fryse til vinter ,så vi må   bestille noget ",sagde hun   ".

    Der skal samles mange nødder, inden det bliver koldt ".

 "Ja mor", sukkede lillemus, men han så langt efter haren ,som hoppede glad omkring og lavede ingenting.

"Bare jeg kunne gøre ligesom haren",tænkte Lillemus.

Hvem tror du, kommer til at fortryde ,når det bliver vinter

Er det Lillemus eller haren?

afsnit 22

  Hvor gemmer man nødder for egernet?

 

Lillemus havde samlet mange nødder.

Masser af nødder

Kollossale masser af nødder

enorme bunker af nødder og nu var han altså træt

smaddertræt

dødtræt

enormt træt

rigtig træt

Nu sad han eller hang op af træet ,der hvor musehullet var og pustede ud

rigtig pustede

sådan her

pust pust

 

så kom egernet pludselig farende

Det sprang fra gren til gren i det store træ og grene og blade raslede ned  i hovedet på Lillemus.

"Hov, lad være med det ",sagde Lillemus fornærmet

"Hvad laver du deroppe."

"leger og har det sjovt" sagde egernet og så rystede den en stor kogle ned i hovedet på Lillemus

Boing

"Og hvad laver du så" ?

 

" Hvem mig ? jeg puster", sagde Lillemus for jeg har samlet masser af nødder og nu skal mor bare gemme dem så godt ,at der ikke er nogen ,der kan finde dem igen, for det skal være vores vintermad."

"Hvad siger du", råbte egernet og så klaskede den med sin lange tykke hale,

"siger du, at der er nogen, der vil stjæle jeres vintermad?

de må vel nok skamme sig.

Hvem kan det være, der gør sådan noget ?"

 

"Ja ,det kunne jo for eksempel være dig" sagde musemor, som slæbte  de store bunker af hasselnødder ind i hulen.

 

"Jeg tror, at det er dig, der stjæler fra os.

Sidste år havde vi hele kælderen fuld af nødder, men da vi skulle bruge dem ,så var de pist væk.

Der var nogen, der havde ædt dem alle sammen."

 

"Hvad siger du" ,råbte egernet, "det er for galt, siger du at jeg stjæler.

Næ ,det er vist dig ,der stjæler, for da jeg skyulle spise mine nødder sidste vinter ,havde musene spist dem allesammen".

 

"Det var bestemt ikke os" ,sagde musemor vredt ,"for vi stjæler ikke".

"Nej, det gør vi ikke", sagde Lillemus og han så vredt på egernet i træet

 

"Vi stjæler ikke mad ,nej"

 

"Jamen ,det var musene" hvinede egernet

"jeg hader mus ".

 

og vips var han væk

Trætoppene gyngede, så man kunne følge hans hopperi igennem skoven.

 

"Kom Lillemus", sagde musemor.

"Nu må vi gemme vores nødder et andet sted."

"Hvorfor det, mor? spurgte Lillemus forbavset," har du ikke båret dem allesammen ned i kælderen".

" Jo ,det har jeg", sagde musemor træt ,men nu hvor egernet ved ,hvor vi har gemt dem ,så kan vi ikke have dem her i fred.

Vi må bære dem allesammen over i kælderen hos onkel skovmus."

 

Og det gjorde de så.

Hele eftermiddagen slæbte musemor og Lillemus de dejlige nødder over i kælderen hos onkel skovmus.

 

Og onkel skovmus?

Ja- han sad i sin stol med hænderne på maven og kikkede på.

En gang imellem smilede han så fornøjet og sagde:" uhm, uhm".

 

Hvorfor tror du han gjorde det?

Var det nu også et godt gemmested?

 

afsnit 23

Lillemus bliver vred på mor, han møder hvepsen og bliver stukket.

 

På denne septemberdag  blev Lillemus
 
uvenner med sin mor.

Han ville ikke spise sin morgenmad op og mor blev vred og sagde ,at så måtte han ikke komme ud at lege.

Så blev Lillemus gal og han besluttede ,at han ville   bygge en hule ude i skoven.

  Han havde længe haft lyst til at bygge en hule og  i dag skulle det være, når mor var så dum.

  Så ville musemor nok blive ked af det, når han gik  sin vej og så ville hun fortryde ,at hun havde været vred.

ÆV BÆV , så kunne hun have det så godt.

  (Men musemor  vidste jo nok, at Lillemus ikke ville gå alt for langt væk.

Han var jo kun en lille mus.)

  Han byggede nok ikke hulen  længere inde i skoven, end at hun kunne se den fra museboet.

  Og så gik Lillemus .

Han var meget sur og gal.

 Han ville ikke engang sige farvel til musemor.

Og så gik han med næsen i sky lige forbi hende.

  Lillemus vidste lige bestemt, hvor hulen skulle ligge.

Lige henne ved tante ugles træ, lå der på jorden et væltet træ fra sidste vinter.

Under det ,var der allerede et hul og der ville han så bygge videre.

Det skulle blive en rigtig flot hule med plads til en hel masse .

  Lillemus slæbte af med en stor skovl og en saks med runde hjørner og en masse snor.

  Farvel ,farvel, din gnavpot ,sagde musemor og vinkede til ham.

 Da han var gået ,satte hun sig i solen med en kop kaffe.

Herfra ,hvor hun sad ,kunne hun se ham .

 Det var rart for hende og det var også rart for Lillemus ,for det var alligevel lidt farligt at være så tæt på tante ugle ,når mor ikke var med.

  Hvad laver du", sagde den gamle ugle og så stak hun hovedet ud af hullet i det gamle træ.

"Goddag ",sagde Lillemus og så kravlede han for en sikkerheds skyld ned under det væltede træ

"Jeg skal bare bygge en hule hernede ,

jeg forstyrrer slet ikke".

"Det var godt", sagde uglen og så kravlede hun ind i sit hul igen og faldt i søvn med hovedet under vingen.

  "Jeg kan jo spise den lille mus til frokost",tænkte hun ,

lige inden hun faldt i søvn.

  Lillemus sad under træet

Det var et smaddergodt sted,syntes han ,altså lige til en lille Mus, der var sur på sin mor.

BZZZZZZZZZZ sagde det lige i det samme.

"Hvad laver du her".

  "Hvem mig"!!!

"jeg skal bygge en hule", sagde Lillemus forskrækket.

"Hvem er du" ?, som siger BZZZZZZZZZZZZZZZ BZZZZZZZZZ  BZZZZZZZ BZZZZZZ BZZZZZ

 

"Det er vores sted   , her må du ikke være"

 

"Hvem er det, der taler "? sagde Lillemus ,

"hvorfor må jeg ikke være her?".

  BZZZZZZZ, se lige her op", sagde hvepsen, for den var det.

Lillemus lagde nakken tilbage og oppe i loftet sad en kæmpestor rund bold.

 Ud af bolden fløj en masse hvepse frem og tilbage .

"Hvis du bygger hule herinde ,så kommer vi bare til at stikke dig".

"Hvordan stikke?", sagde Lillemus.

  "Sådan ",sagde hvepsen og så fløj den ned og satte sig på Lillemus' hale og  der  stak  den ham.

"Av av av av", hylede Lillemus og han pustede på sin stakkels hale

"av av av av , du er rigtig dum".

  "Så kan du bare gå hjem med dig,din dumme museunge" sagde hvepsen,for ellers kommer jeg og stikker dig igen.

BZZZZZZ BZZZZZZ BZZZZZ

 

"Hjælp, mor", hylede Lillemus.

"Hvepsene kommer efter mig".

 

Han løb hjem til sin mor, så hurtigt hans små ben kunne bære ham.

Han fo'r lige i armene på mor og væltede kaffen ned af hende.

"Mor, mor ,jeg er hjemme igen og jeg vil aldrig mere gå væk fra dig."

 

Tror du, mor blev glad for at Lillemus kom hjem igen?

afsnit 24

Lillemus møder en mariehøne, der kan lave regnvejr.

Ih, hvor var det sjovt i dag.

 

Lillemus sad udenfor i solen og legede med et lille rundt rødt dyr med sorte prikker.

Det kravlede på hans finger frem og tilbage og gjorde slet ingenting.

 

Det var pludselig kommet flyvende helt af sig selv og havde sat sig på hans finger og nu kravlede det rundt frem og tilbage på hans hånd og kildede.

Det var et rigtig flot lille dyr.

 Den røde farve var lige så rød som det danske flag og prikkerne var helt sorte . Inde Under alt  det røde,der sad dyrets vinger og de var helt gennemsigtige.

"Hvad hedder du", spurgte Lillemus det lille røde dyr ,der kravlede på ham .

 

Ved du hvad dyret hedder?

"Jeg hedder en mariehøne", sagde det lille dyr og det er mig ,der bestemmer vejret.

 

"Hvaffornoget! Hvad mener du med det", sagde Lillemus," er det dig ,der bestemmer om solen skal skinne og om det skal regne og blæse"????

. Ja, det er det", sagde det lille røde dyr vigtigt.

Jeg flyver op i himlen og siger ,hvad det skal være for et vejr i dag,"

"Det passer  slet ikke "råbte Lillemus

"Det tror jeg ikke på ,det er  bare noget du siger "

"Næh", sagde mariehønen og så fløj den fornærmet sin vej.


Nu kom onkel skovmus forbi

"Nå, Lillemus ",sagde han," hvad sidder du og tænker på?"

"Jeg har set et underligt dyr", sagde Lillemus," det sagde ,at det kunne lave vejret, altså bestemme det"

"Nåh", sagde onkel skovmus. "Jamen så har du mødt en mariehøne."

"Ja", råbte Lillemus ,"det var lige det, den sagde,den hed."

 

"Er det vel ikke rigtigt, at det er den, der bestemmer, hvordan vejret bliver?.

Altså om solen skal skinne og sådan.?"

 

"Nja", sagde onkel skovmus og så kløede han sig i sin tykke pels.

"Min mor sagde altid,at det var mariehønsene, der bestemte vejret ,men jeg ved nu ikke rigtigt ,om det kan passe."

"Det tror jeg ikke på ",sagde Lillemus bestemt.

"Næste gang jeg møder sådan en' høns', så be'r jeg den om at lave snevejr . Så må vi se, om den kan finde ud af det ".

"Ja,ja, gør du det ",sagde onkel skovmus og så gik han videre.

 

Lillemus sad helt stille og kikkede efter mariehønen.

Der var den, den sad lige der henne på et blad.

Den havde en hel masse små unger rundt om sig.

"Nå, der er du ",sagde Lillemus og så rystede han bladet, så alle de små mariehønse-børn faldt ned på hans hånd.

 

"Davs med jer".

"Davs ,davs, davs, davs ,"peb de små unger forskrækket, mens de pilede omkring på Lillemus' hånd.

"Hvem er du ? Hvor er vores mor.?"

"Jeg er her ",sagde fru mariehøne og landede med et ordentlig bump lige i nakken på Lillemus ,for hun var vred.

"Vil du lade mine unger være, din dumme mus."

"Ih Altså ",sagde Lillemus ,"jeg gør dem jo ikke noget ,jeg vil bare vide, om de kan bestemme vejret."

"Det kan de ikke", sagde mariehønen bestemt," de er for små ,men det kan jeg - og du kan vente dig" og så fløj hun sin vej.

"Bare vent ",råbte hun.

  Lillemus satte alle de små mariehøns forsigtigt ned i græsset og løb efter onkel skovmus.

Han sad henne på bænken og nød solen.

"Nå ,Lillemus", sagde han-" Fik du talt med Mariehønen ?"

"Jaaaaaa", sagde Lillemus,"men  hun blev sur".

"Nå, for Søren", sagde onkel skovmus ," så er det derfor".

"Hvad derfor ?"spurgte Lillemus.

  Onkel skovmus holdt hånden frem.

  "At det regner nu", sagde han." Du har gjort mariehønen vred og nu regner det.

Man skal aldrig drille mariehønsene ,så bliver det regnvejr".

  Så driller jeg dem ikke en anden gang", sagde Lillemus forskrækket og så råbte han lige så højt ,han kunne:

 

"Fru mariehøne ,undskyld at jeg drillede dig, jeg skal aldrig gøre det mere.

 

Men tror du ,at det holdt op med at regne ??? Nej.

afsnit 25


Lillemus hos frøerne ved søen.

Ude på marken var der dejligt.

Syntes Lillemus.

Desværre kon han der ikke så tit, for mor var bange for de store maskiner ,som bondemanden kørte med derude og hun sagde også ,at de store fugle kunne finde på at spise små mus ,som løb rundt på marken.

Derfor kom musemor og Lillemus meget sjældent på marken og da kun lige i kanten ,så de stadig kunne nå at gemme sig i skoven ,hvis en fugl eller en traktor skulle nærme sig.

Lillemus stod tit i kanten af skoven og kikkede derud.

Det var jo ikke forbudt.!!!

 Men fordi han vidste, at han ikke måtte gå derud ,ja, så kunne han næsten ikke tænke på andet ,end netop at komme en tur derud.

 

Ude på marken lå der er lille sø.

 I den kvækkede frøerne om foråret så højt så højt og Lillemus var ved at revne af nysgerrighed ,fordi han ikke vidste ,hvad frøerne lavede i søen.

Engang havde han mødt en lille brun frø ,der skyndte sig forbi ham på vej til søen og så havde han spurgt ham.:" hvad laver I i den sø ,når I kvækker så højt".

Men den lille frø havde bare rystet på hovedet og havde råbt: " jeg har ikke tid til at tale med dig ,jeg skal skynde mig " ,og så var den væk.

Lillemus havde spurgt mor ,men hun vidste det ikke og onkel skovmus havde bare rystet på hovedet og havde sagt "tja" og "hm hm", da Lillemus havde spurgt og det blev han jo ikke meget klogere af.

Men en dejlig forårsdag, da Lillemus sad i kanten af skoven og kikkede ud over marken og søen, så kvækkede frøerne så højt så højt og Lillemus blev enig med sig selv om, at han måtte hen til den sø.

Det gik jo nok også, bare han var forsigtig.

Han så sig tilbage og til højre og til venstre og op og da der ingen fare var i sigte, ja, så pilede han ,alt hvad han kunne, hen over marken og i ly bag et stort skræppeblad ved søen.

"kvaks kvaks "lød det og Lillemus fik øjne så store som thekopper.

Nå, det var det ,de lavede.

Det var frøerne svømmebassin.

Her var store frøer og små frøer og frøer i alle farver.

Der var nogle, der sprang i vandet fra kanten og der var nogle, der bare lå stille og nød at bade

Der var også nogle fjollede frøer, der havde rodet sig sammen i en stor bunke og lå og rullede rundt ude i vandet.

Lillemus nærmede sig vandet forsigtigt.

Mon det var farlig at gå i vandet sammen med frøerne.?

 

"Hvad laver du her?", lød det i det samme bag ham .

Lillemus vendte sig forskrækket og så nu en stor tyk frøkone ,der sad lige bag ham, hun var bestemt tre gange så stor som musemor og hun var meget meget større end frøerne ude i søen.

"Undskyld, men jeg ville bare prøve at svømme ",stammede han," gør det noget?".

"Det  er kun for frøer", brummede den store frø.

"Gå hjem med dig, det er ikke for mus"

.

"Kommer du ikke snart ",var der et par frøer der råbte ude fra søen. "Skynd dig, vandet er lige tilpas".

"Ja ja", svarede den store frø ,"jeg kommer nu ,her er bare en mus".

"En mus", hvinede alle frøerne:

"Smut", sagde det og lige med et dykkede alle frøerne ned på bunden af vandet og gemte sig.

Der blev helt stille ved den lille sø.

Ikke et eneste kvæk var der at høre.

 

"Undskyld", stammede Lillemus," jeg ville jo bare bade----"

"ja ja, det er godt med dig", vrissede frøen ,se nu, hvad du har gjort".

 "Kan du så se , at kome hjem med dig ,inden spurvehøgen tager dig.

Jeg skal nok holde udkik".

"tak tak, mange tak skal du have", stammede Lillemus forvirret," nu går jeg jo",

og så spænede han ,alt hvad han kunne, i sikkerhed i skoven .

Nu vidste han jo også mere end både musemor og onkel skovmus.

Søen var jo bare frøerne badebassin.!!!!

 

Tror du at det er rigtigt, det Lillemus har fundet ud af?


26

Lillemus finder noget

Den morgen, da Lillemus kom ud af hulen i skoven ,skete der noget ,som helt gjorde denne her dag til noget andet, end den ellers ville have været.

"Pip, pip", sagde det.

Lillemus så sig forbavset omkring.

 Hverken mor eller onkel skovmus sagde pip pip

Det lød nu også nærmest som piv piv

hvad var det dog for noget??

 

Noget som sagde pip pip og piv piv kunne da umulig være farligt ,så han hoppede først på det ene ben og bagefter på det andet ben rundt om det store træ, hvor musehullet var.

 

piv piv piv piv lød det nu helt tæt ved.

Lillemus stoppede sit hopperi og kikkede rundt i det høje græs og lige der ved siden af, hvor han havde hoppet ,lå en lillebitte fugleunge i græsset.

 

Nårh ,hvor var det synd!!

 

"Hvorfor ligger du der", sagde Lillemus nysgerrigt

"Fugle ligger ikke i græsset ,de flyver rundt i luften og bor i træerne ,ved du ikke det?"

 

"Jo jo, det ved jeg da godt" peb den lille fugl ,"men jeg er en lille unge og jeg er faldet ud af reden og jeg har ikke lært at flyve."

 

Nåh!

Lillemus gik rundt om den lille fugl og så på den fra alle sider.

Den var lille meget lille endda

Lillemus var faktisk større end den lille fugl.

Han løftede op i den lille fugls vinge

"Du har heller ikke mange fjer", sagde han "så du kan slet ikke lære at flyve, du har ikke ,fjer nok".

"de vokser ud om nogle dage", sagde den lille fugl ,"men jeg kan ikke blive  her ,så kommer katten og æder mig".

"Jamen, du må godt komme hjem til mig", sagde lillemus ivrigt

"Du skal nok få ost og nødder at spise og mor og jeg skal nok passe godt på dig ,indtil du kan flyve"

"ja tak, sagde den lille fugl og så lagde den hovedet på siden og faldt i søvn.

 Den var så træt af at ligge og være bange for katten og ræven.

 

Men Lillemus spekulerede, så han fik rynker i panden.

Hvordan skulle han bære den lille fugl hjem til musehullet.

Nu kom der en hel flok myrer forbi og det gav Lillemus en ide

 

"Hov stop ",råbte han," Vil I  I ikke godt hjælpe mig".

"Holdt og stop", kommanderede myrerne arbejdsformand

"Stop, hvad vil du i dag, Lillemus?."

"kan I ikke bære denne her fugl  hen til musehullet "spurgte Lillemus ivrigt.

"Den er faldet ud af sin rede og jeg skal passe den".

Myre-formanden gjorde honnør og kommanderede.:

"Saml fuglen op og fremad march."

Alle de små myrer kravlede ind under den lille fugl og nu gik det ganske langsomt fremad med at flytte den.

"Hvad i alverden er dog det ?"sagde musemor.

Hvad er det du kommer med?

 Det er en lille fugl, der er faldet ud af sin rede oppe i det store grantræ", sagde Lillemus ivrigt.

 "Jeg skal passe den, indtil dens fjer er vokset ud ,ellers bliver den bare spist af katten eller ræven. Vi skal give den mad."

 

"Jamen ,så skal du jo på arbejde", sagde musemor.

"Du henter lige skovlen ude i skuret og graver en masse regn-orme op, det spiser sådan en lille fugl nemlig".

"Regnorme" Lillemus så forfærdet på sin mor ,"skal den have orm at spise,

bvadrr ,hvor er det ulækkert."

"Jeg kan ikke lide orm".

 

"Nej, men det kan den lille fugl", sagde mor og hvis du skal passe den, så skal den have orm . Mange orm.

Afsted med dig".

 

Lillemus surmulede ,han havde ikke lyst til ormegraveri.

Over hans hoved lød det nu" pip pip, hjælp mig , hjælp mig"

Det var fuglemor ,der havde opdaget ,at dens lille barn var væk.

Dit barn er hjemme hos mig ", råbte lillemus og vinkede til fuglen.

"Kom herned, så skal jeg vise dig,hvor dit barn er ".

Den store fugl landede lige foran Lillemus, som blev helt forskrækket.

"jeg gør dig ikke noget", sagde fuglen," men ved du, hvor mit barn er henne?,

den er faldet ud af reden ,mens jeg ledte efter orm til den."

 

"Ja ja, det ved jeg da godt ", sagde lillemus vigtigt.

 Dit lille barn ligger inde i min seng og venter på ,at fjerene vokser ud.

"Åh, det var godt ",sagde den store fugl lettet, , men så giver jeg den mad gennem vinduet.

Tak skal du have for hjælpen".

Lillemus vinkede efter fuglen og så satte han skovlen på plads.

Nu kunne fuglemor selv grave efter orm til sin baby.

 

 

Tror du at fuglemor bruger en skovl til at grave efter orm til sit fuglebarn????

afsnit 27

Mosevandet løber sin vej

 

"Lillemus, op med dig . Solen skinner og der er gæster til dig".

Gæster??'

Lillemus gned sine øjne og kikkede forbavset på musemor ,som så ud som om hun lavede vred med ham.

"ja" sagde musemor.

"der har været mange her til morgen ,der ville have fat i dig.

Der er et eller andet galt ude i mosen, som de vil snakke med dig om".

I mosen.

"Jeg har ikke lavet noget", forsikrede han musemor ,mens hun trak tøjet på ham.

 

"Det er der heller ikke nogen ,der siger", sagde musemor---"men det kunne såmænd godt være, at du havde lavet noget galt, for sådan plejer det jo at være", sagde hun med et lille suk.

 

"Tante ugle har været her og onkel skovmus og myrerne ,men hende der står derude nu ,kender jeg ikke og hun vil også tale med dig."

 

Lillemus sprang morgenvasken og morgenmaden over den dag, så nysgerrig var han.

Udenfor musehullet stod fru and med fem små lysegule ællinger.

Hun snadrede i Lillemus svømmebassin og hjalp de små ælllinger op at svømme.

 

"Gå væk ",sagde lillemus forarget ,"I må da ikke sådan bare svømme rundt i mit svømmebassin".

Fru and vendte sig om og så Lillemus lige i øjnene

"det kan du tro ,vi kan" sagde hun så.

Hun så så vred og gal ud, at Lillemus blev helt forskrækket.

 

"Vi bor ude i mosen og der har jeg haft min rede i mange mange år,

Vi har nydt freden derude og det dejlige mosevand ,hvor vi har kunnet spise andemad i ro og fred og så her til morgen vågner vi i reden og opdager, at der slet ikke er mere vand tilbage i mosen.

Vi er mange ,der skal bruge vandet.

Mine små børn skal have vand at drikke og vand at svømme i og nu er der ikke mere  af det i mosen.

Uglemor flyver rundt derude om natten og fanger mus og rotter.

 De kan ikke leve derude uden vand, så nu kommer hun nok og spiser dig i stedet for og myrerne havde en mægtig tue inde i skoven. Den er blevet fyldt med vand ,fordi vandet er løbet ind i skoven.

Du kan tro, at vi bliver i dit badebassin, lige til der er vand i mosen igen.

 

Lillemus  forstod ikke et muk.

"Jeg kan da ikke gøre for ,at der ikke er vand i mosen", sagde han forskrækket. "Det       hjælper da ikke , at du bliver gal på mig!"

 

"Nå, mon ikke ",sagde fru and fornærmet og pruttede  hun en stor prut i bassinet.

de små ællinger gjorde det samme

"det er godt søde børn", sagde fru and ,"bare bliv ved".

Lillemus var lige ved at græde.

 

Nu kom onkel skovmus løbende.

"Lillemus, lillemus", råbte han," skynd dig at komme ,den er gruelig gal"

.

"ja, det ved jeg" sagde lillemus forvirret ,"men hvad har det med mig at gøre".

"Det har det med dig at gøre, at du var med mig på fisketur forleden dag,som du måske nok husker"

Jo det huskede Lillemus godt

"Vi var ude i mosen og du fangede en gedde", sagde han ivrigt.

"Ja ",sagde onkel skovmus," men hvad lavede du imens".

"Mig ",sagde lillemus.

 "Jeg var helt stille ,så du kunne fange gedden og den smagte dejligt", tilføjede han.

 

"ja", sagde onkel skovmus ,"og hvad lavede du så, imens du var stille?".

"Jeg byggede en bro over vandet", sagde lillemus ,"så vi kunne komme over åen uden at blive våde."

"Ja",sagde onkel skovmus "og hvad gjorde du så bagefter".

"Jo" sagde lillemus ,"Nu kan jeg huske det, jeg stoppede nogle plastikposer ind mellem grenene i den dæmning ,jeg havde bygget, så den blev helt tæt".

"ja, det tænkte jeg nok ",sagde onkel skovmus.

"Sikke noget svineri. Nu kan vandet ikke løbe ind i mosen og det er derfor det er forsvundet .

Istedet for, er det løbet ind i skoven.

Myrernes bo står under vand og der er vand på gulvet i min stue.

Vi to skal i mosen nu og fjerne den dæmning, afsted".

Og nu måtte  Lillemus traske den lange vej til mosen med onkel skovmus.

og ganske rigtigt.

Inde i skoven var der kommet en stor ny sø og i mosen var der helt tørt.

Onkel skovmus skældte ud hele vejen derud.

"Du må lære at tænke dig om, lillemus "skændte han.

"Plastikposer kan lave store ulykker i naturen.

 Nu er der ingen vand i mosen og der er vand på mit gulv.

Flyt så den dæmning eller du bliver uvenner med alle dyrene i skoven".

Lillemus sukkede og begyndte at fjerne poserne.

Allerede da den første pose kom væk begyndte vandet at strømme ind i mosen igen.

Efterhånden som vandet kom begyndte fuglene at synge og inde i skoven kunne han høre ,at myrerne fik travlt med at bringe deres bo i orden.

 

Nu kom også fru and vraltende

Hun var stadig sur og gal og gik lige forbi lillemus, som masede med at fjerne den sidste rest af dæmningen  ,uden at sige et ord til ham.

Lillemus begyndte at snøfte

"Jeg gjorde det ikke med vilje ",snøftede han ,"jeg vidste det jo ikke ".

"Så må du tænke dig bedre om en anden gang",vrissede fru and.

Nu pjaskede hun ned i det kølige mosevand og dukkede under et par gange.

 De små ællinger hoppede rundt af glæde og lillemus og onkel skovmus kunne ikke lade være med at smile.

"Nu er vi gode venner igen", sagde fru and. "det friske vand er herligt. Men hvis du gør det en anden gang, så får du ballade med mig".

"ja, fru and ",sagde lillemus.

"Jeg lover dig at tænke mig om en anden gang og jeg tager plastikposerne med hjem ",tilføjede han.

 

Da han og onkel skovmus fulgtes hjem ,var lillemus meget stille og så sagde han:

"onkel skovmus var du også uartig ,da du var lille."?

" Hm hm.

Det skal jeg fortælle dig om en anden dag" sagde onkel skovmus og så gav han lillemus et stort knus.

 

Tror du ,at onkel skovmus engang har været en lille uartig mus?????

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.01 | 21:30

Hej søde Lisbeth
Faldt over din skønne hjemmeside - dejligt at se du har det godt med alle dine dyr
Alt vel her.Tanker og hilsner fra din gl.kollega Merete

...
19.10 | 00:36

Hej Lisbet
Har du fået nyt mobilnr?

...
23.06 | 10:51

Hvor er det rart, at mor stadig gider at skrive min dagbog.Vi gør det sammen om morgenen og hun læser altid for mig, hvad hun har skrevet.

...
16.03 | 11:44

Fuck hvor er det nice !!!!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE