Der var engang en lille bitte hasselmus som hed Peter
Peter boede i et hus i Gilleleje på en vej, som hed Lerager
Peter havde faktisk boet der i alle de år ,han havde levet og hans far og mor havde boet der før ham og det havde altid været dejligt at bo i huset på Lerager
Det var faktisk sådan ,at når vejret blev varmt og dejligt, så flyttede Peter med familien ud i haven og legede der hele sommeren
Der havde han mange venner og først hen på efteråret, når vejret blev vådt og koldt, så flyttede Musefamilien tilbage til huset og hyggede sig der hele vinteren
Der var heller ingen mennesker ,der forstyrrede dem om vinteren ,for huset var et sommerhus og familien, som bestod af Ole og Lisbet flyttede til byen og blev der hele vinteren
Så var der fred og ro og masser af mad i køkkenet ,for Lisbet nåede aldrig at få tømt de store køkkenskabe helt for mel og sukker og kiks og stearinlys og sæbe og den slags er netop guf for en lille hasselmus'
Men i år var det hele forkert
Ole var blevet til en engel og var kommet i himlen og kom ikke mere til sommerhuset og Lisbet var flyttet ind i huset med en masse ting og møbler og det allerværste--
Hun flyttede ikke længere ind til byen, når det blev koldt
hun blev i huset på Lerager
Ja ,et par dage hver uge var hun væk - på arbejde - men så kom der en mand og gik rundt i huset
Peter kendte ham ikke
han skulle se ,om alting var i orden og om der var varme på, når Lisbet kom igen
det var en værre redelighed for den lille hasselmus.
Peter tænkte med længsel på de foregående år ,hvor huset havde ligget tomt hele vinteren og hvor de små mus havde kunnet boltre sig så meget de ville
Ja, Peter havde endda førsøgt at gøre Lisbet bange.
Han var løbet ud midt på køkkengulvet ,mens hun var derude og så var han blevet stående lige indtil Lisbet havde fået øje på ham
Bøh, sagde Peter så men Lisbet, hun smilede bare og sagde: Davs Peter
jeg ved godt ,at du bor her ,for jeg kan høre dig om aftenen ,når jeg ser fjernsyn
Peter var blevet så forbløffet, at han helt glemte at løbe væk, da hun kom nærmere
han havde da altid hørt ,at damer var bange for mus,
men Lisbet var måske slet ikke en dame
hun blev bestemt ikke bange
Peter havde også godt lagt mærke til Lisbet om aftenen ,når der var fjernsyn
hvis bare han gnavede det allermindste på væggen hvor hun sad, ja, så bankede hun hårdt og råbte : hold så op med det
det var lige som om det var hende ,der bestemte over det hele
Peter havde altid troet, at det var musenes hus og at menneskerne bare kom her en gang imellem
Nu var Lisbet her næsten altid
Peter pilede ind under en stol og tænkte over tingene
Hvis nu Lisbet ikke var bange for ham skulle han så blive bange for Lisbet
det behøvede han vist ikke
men var det ikke sådan ,at mus og mennesker ikke kunne bo sammen
det havde han da altid hørt
Peter besluttede at opsøge muldvarpen
han havde set ,at han var begyndt at grave og skyde store jordbunker op ude i haven ,så selv om det var vinter så var muldvarpen altså kommet i forårshumør
Nu pilede Peter ud i haven ,så hurtigt hans små ben kunne bære ham
heldigvis havde Lisbet ikke fundet hullet bag vasketøjskurven
der var et dejligt musehul som Peters far havde lavet sidste år
det førte lige ud til hulrummet under huset og derfra ud i haven
brrrr
her var koldt, virkelig koldt
sneen lå overalt og der var ikke det mindste spor af muldvarpens gravebunker ,som havde været tydelige i haven, før sneen faldt
nu kom der et kraftigt vindstød og lille Peter rystede af kulde
hans pels var alt for tynd til at løbe rundt i haven om vinteren
hans lille hale var blevet ganske blå
brrrrr
Mulle, kaldte Peter forsigtigt, mens tænderne hakkede i munden på ham af kulde
Mulle, Mulle, kom frem ,hvor er du
jeg skal spørge dig om noget
men der kom intet svar ,alt var hvidt og stille og koldt
brrrr
Peter kikkede forsigtigt om til sin lille hale ,
stakkels hale ,mumlede han ,bare den ikke fryser af
han satte forsigtigt den ene forpote ned i den hvide sne ,men han trak den hurtigt til sig igen
gisp ,gisp, hvor var det koldt
men det var der nu ikke noget at gøre ved ,for han skulle have fat i Mulle
nu gik terrassedøren op inde fra huset og Lisbet kom ud
Peter stivnede af skræk
hvad var det dog ,hun havde i hånden
jamen det var jo Peters soveklud
den ,der var allerbedst at sove i, fordi den duftede så dejligt af støv og sommerhus ,hvad ville hun dog med den, nu viftede hun med den og nej, det var skrækkeligt at se på
hun bankede den stakkels, dejlige soveklud rigtig hårdt ned i rækværket på terrassen, så støvet fløj om ørerne på hende
Peter jammede
nej ,nej, nej, det gik slet ikke
hvis hun kunne gøre sådan med den dejlige klud hvad kunne hun så ikke finde på
hvis hun fik fat i ham
nu satte Peter beslutsomt begge forpoter ud i sneen 'brrr
koldt eller ikke
nu var det yderst nødvendigt, at han fik fat i Mulle
han skævede forskræmt op imod himlen
ingen musespisende måger i nærheden
det var da altid noget
Peter pilede i zig zag ned langs flisegangen ned til havelågen
han kunne huske fra før sneen faldt, at Mulles muldvarpeskud havde været lige ved siden af fliserne
Mulle var klog, tænkte Peter fornøjet
han lavede sine muldvarpeskud lige ved siden af fliserne, men gangene lå lunt og varmt under fliserækken ,'kloge Mulle
men hvad var nu det
Peter stivnede midt i et spring og han faldt ned i sneen på sin lille mave, lige ned i den kolde sne,
hvad skete der dog??
hvad var det for en lyd
var det mon en drage eller en krokodille eller en lastbil eller
nåh
Peter sukkede lettet og rejste sig
så børstede han sneen af sin lille mave og kikkede forsigtigt ud af havelågen
det var jo bare skraldebilen ,der var på vej
bag i skraldebilen sad sådan en maskine, som maste affaldet ,så det ikke fyldte så meget i skraldebilen
det var bare den maskine, der rumlede sådan,
Peter sukkede lettet
skraldebilen var da i det mindste ikke farlig
den kendte han jo så godt
den hentede bare skrald og kørte så sin vej igen
nu kom skraldemanden i den blå vindjakke,
han havde store handsker på
med et rask snuptag åbnede han skraldestativet og tog den store brune pose ud
så kastede han den om bag i skraldebilen til den store maskine ,som med det samme begyndte at tygge på affaldet
brum ,brum ,gnask, gnask
Peter rystede på hovedet
hvad de dog fandt på de mennesker
der var masser af god mad for en lille mus og hans familie og så opfandt de en maskine til at spise det istedet for
menneskerne var mærkelige
nu kom Lisbet ud på terrassen igen med den blå soveklud
og efter at have viftet med den, forsvandt hun ind i huset igen med den
nå ,så havde skraldebilen da ikke fået den endnu
nu begyndte det også at sne og det var alt for koldt til at lede efter Mulle ,det måtte vente til en anden dag
jeg fryser
jeg fryser
jeg fryser
peb Peter, nu frøs han sådan, at det nærmest på musesprog lød som om han sagde
jeeeeeg fryyyyyyyser
jeeeeg fryyyyyysssser
jeg nyyyyyysssseeeer
og ganske rigtigt nu nøs Peter et rigtigt stort musenys og han holdt sig ikke engang for næsen så musesnottet sprøjtede ud af næsen på ham og ud på den hvide sne, hvor den lavede små, grimme ,gule pletter
bvaddr ,hvor var det altså ulækkert
Peter tørrede forsigtigt næsen med en klump af den hvide sne som ikke var blevet ramt af musesnottet
det var koldt at få på næsen men han blev da ren
'men hvad var nu det?
lige på det sted ,hvor Peter havde taget sneen til at tørre næsen med ,skød nu en stor bunke sort jord op gennem sneen
en rigtig stor bunke
den voksede og voksede for øjnene af Peter og han smilede fornøjet
det var et muldvarpeskud
hvor var han altså bare heldig
Mulle var på arbejde
selv om det sneede og frøs oppe i haven ,så var Mulle på forårsarbejde nede i jorden
han reparerede sine gange fra sidste år og lavede nye ,der hvor jorden ikke var frosset
den jord, som han så fik til overs, samlede han nede i gangene til en stor bunke og når der så ikke var plads til mere ,så krummede Mulle ryggen og skubbede jorden op på græsplænen, lige ved siden af fliserne
ikke under fliserne ,for Mulle vidste godt, at det ville være umuligt for ham at skubbe fliserne til side ,så da han var en klog gammel muldvarp ,så lavede han gangene under fliserne ,hvor han kunne være i fred,
men jorden han havde til overs, den skubbede han op lige ved siden af
sådan
Peter bankede de små kolde forpoter imod hinanden
næh, hvor han frøs
altså
nu måtte han vælge
skulle han løbe ind i varmen og risikere at møde Lisbet som slog og rystede hans lyseblå soveklud eller skulle han tage sig sammen og med sine små iskolde poter grave sig ned gennem den sorte bunke jord og ned i gangen til Mulle. for at høre hans råd
hurra, jamen ,jamen
Mulle. gode rare Mulle
nede i Mulles gang var der varme og lige nu var Peter så kold ,at han var bange for, at halen ville fryse af, han var iskold om snuden og de små runde ører var ildrøde af kulden og de gjorde ondt
stakkels, lille Peter
Peter klaprede tænder og han havde meget ondt af sig selv
inde i huset kunne han ikke være, for der var Lisbet, og ude kunne han heller ikke være
stakkels Peter
Mulle ,kaldte han
Mulle ,kan du høre mig
jeg fryser
POP
så stak Mulle pludselig sit spidse hoved op af den kolde jordbunke
han kneb de bittesmå øjne sammen for lyset og spurgte så gnavent:
hvem er det ,der råber sådan på mig?
jeg får jo helt ondt i ørerne af det råberi
hvem er det så, der råber
det er jo bare mig, sagde Peter og hakkede tænder
det er bare mig og jeg sidder lige her foran snuden på dig
goddag
ja ,ja ,sagde Mulle fornærmet og han så en helt anden vej end der, hvor Peter sad
det kan jeg da godt se, men hvem er du og hvad vil du ,siden du råber sådan på mig
det er jo bare mig, Peter, sagde den lille hasselmus og nu flyttede han sig, så han var lige der, hvor Mulle kikkede
det er mig ,Peter Hasselmus ,kan du slet ikke huske mig
hvem, sagde du ,du var ,vrissede Mulle og nu drejede han sig ,så han vendte ryggen til Peter
hvem er du??
jeg kan ikke se dig
jeg er heromme, sagde Peter og så prikkede han Mulle på ryggen
Mulle drejede sig hurtigt
hvem var det? sagde han forskrækket, hvem var det, der prikkede mig på ryggen
det var jo bare mig, sagde Peter surt
jeg sidder jo lige her for næsen af dig
jeg har brug for et råd, men nu ved jeg ikke rigtigt om det er dig ,jeg skal spørge
nå ,sagde Mulle og han kløede sig på næsen, som han altid gjorde ,når han tænkte sig om
jamen ,så går jeg igen ,og inden Peter havde tænkt sig om ,gravede Mulle sig ned gennem muldvarpeskuddet og forsvandt i den sorte jord
Peter gloede efter ham
det var bare for meget, dette her
her sad han og frøs og nu var Mulle forsvundet
men måske Mulle alligevel ikke var den rigtige, at spørge til råds
måske han hellere skulle spørge en helt anden
men hvem ?????
Peter smuttede ind under huset og sad snart efter lunt inden døre i entreen bag vasketøjskurven
der kunne Lisbet umuligt finde ham
Hun var inde i stuen ,kunne han høre, for hun spillede på klaveret og sang til
Peter skar ansigt og satte poterne op foran de små ører
det var nu ikke alt det som Lisbet sang, der lød pænt,
dette her lød bestemt ligefrem grimt
Den sang som Lisbet lige nu spillede på klaveret og sang til, havde nogle meget lange og høje lyde
Lille Peters ører gjorde ligefrem ondt
Bare hun dog ville holde op.
Så ringede telefonen og Lisbet holdt op med at synge
Heldigvis ,nu var der da en pause,hvor Peter kunne liste sig ind i stuen og finde et mere hyggeligt sted end herude bag ved vasketøjskurven
Det var mormor, der ringede , så vidste Peter, at han sagtens kunne give sig god tid til at finde sig et hyggeligt sted at være, for Lisbet og Mormor , de plejede at snakke længe, når de først kom igang
Peter skubbede forsigtigt døren op og kikkede ind,
ganske rigtigt, Lisbet sad med benene oppe på bordet og kikkede ud af stuevinduet ned i haven, mens hun snakkede med mormor
Hun lagde slet ikke mærke til, at Peter listede bag om ryggen på hende
Han spænede alt hvad han kunne, over det blå gulvtæppe og videre ind i det rum ,hvor Lisbet havde sin computer stående
Her var hyggeligt rodet
under loftet hang der bamser og nisser i alle størrelser og faconer,på ruden havde Lisbet malet blomster og sommerfugle
på bordet stod to store computere ,som Lisbet brugte ,når hun skrev historier eller lavede musik
og resten af det store skrivebord, som var tømret af nogle store planker ,var næsten helt dækket af farver,pensler,bøger,papir,mærkelige ure og udskårne dyr,
overalt på væggene var der billeder af familien og malerier af sære ting
der var også et keybord, som Lisbet ind imellem spillede på,
der var en spand fuld af blokfløjter og en kæmpe stor læder kontor stol
Peter smuttede op på bordet og så sig fornøjet om i alt rodet
i alt dette her kunne Lisbet umuligt finde ham
Lige her, hvor Peter stod, lå et kaninskind
det var gråt og dejlig blødt
Peter satte sig på skindet og så sig fornøjet om.Nu var varmen ved at vende tilbage i hans lille krop
Han strakte sig og rullede sig så sammen på det bløde skind og faldt i søvn
En lille grå mus midt i et gråt kaninskind lige midt på Lisbets skrivebord
Lisbet anede ingenting ,hun sludrede med mormor i telefonen
Det lød som om mormor var glad i dag
Dejligt ,for så blev Lisbet også glad
Peter sov og drømte om lyseblå soveklude som flagrede gennem luften og om Mulle Muldvarp som gravede sig ned i jorden
Så vågnede han med et ryk
Lisbet var færdig med at tale med mormor og havde nu sat sig foran computeren, som var ved at starte op
Lige for næsen af Lisbet midt på bordet lå det grå kaninskind og midt på det lå stakkels Peter og kneb øjnene forskrækket i
Hvis bare jeg ligger stille, så opdager hun mig nok slet ikke ,tænkte han
Lisbet så ham faktisk ikke, hun så sig fornøjet om i rodet på skrivebordet og så begyndte hun at skrive på computeren-
og hun skrev hurtigt ,tap tap tap ,lød det
Peter lå stadig meget stille, mens han undrede sig over ,hvad det egentlig var, Lisbet lavede
tap tap tap ,lød det
nu rejste Lisbet sig fra den store stol for at hente en kop kaffe
Peter kunne høre hende rumstere ude i køkkenet og han smuttede hurtigt om bag en stabel bøger
her var ikke helt så hyggeligt som på kaninskindet, men her var han da i det mindste i sikkerhed
Nu kom Lisbet tilbage med kaffekoppen, som hun satte på skrivebordet med et bump ,så kaffen skvulpede ud på bordet
sjask ,sagde det
øv , sagde Lisbet
hun tog et lommetørklæde, der lå på stolen og gav sig til at tørre kaffen op
men så fik hun øje på noget ,som Peter havde efterladt
MUSE_PRUTTER!
Peter var bange nu, rigtig bange
Det var skrækkelig dumt ,dette her
Nu blev der nok et hyleri og et skrigeri
og så kom hun nok med kosten og så kom han uden for i sneen
skrækkeligt ,hvad skulle han dog gøre
Lisbet sad stadig og stirrede på de små museprutter som om hun ikke troede sine egne øjne
En mus, sagde hun så
En mus,næh, hvor er det dog hyggeligt
hvor er du, lille mus?
kom du bare frit frem ,jeg gør dig ikke noget
Peter vidste ikke, om han turde tro sine egne ører
Han havde da aldrig drømt om, at Lisbet ville synes ,at det var hyggeligt ,at han var der
mennesker var måske ikke så dumme alligevel
Lisbet var vist ikke dum
måske var mennesker egentlig bare store mus tænkte Peter fornøjet
Peter tog chancen og vovede sig frem
hun var vist ikke helt så farlig,som han havde troet,selv om han stadig ikke helt havde forstået,hvorfor hun havde viftet med og slået hans allerbedste lyseblå soveklud
Huha. hvor var han alligevel bange
hans små forpoter gik helt af sig selv op til hans lille sorte snude,hvor de helt af sig selv aede ham på næsen
Næ se ,lille fyr sagde Lisbet
skal du pudse næse
ja, for du er da ikke bange for mig
se her,jeg er netop ved at skrive en historie til børnehaveklassen om sådan en lille fyr som dig
Hvad ,Peter forstod ikke en smule
men Lisbet pegede op på computerskærmen
- se selv, dit lille fæ
her er et billede af dig,som jeg har tegnet på computeren og nu skriver jeg dit navn
Hvad hedder du ?
hm hm ,Peter rømmede sig og sagde så med sin lillebitte men klare stemme
Peter Hasselmus
jeg hedder Peter Hasselmus
Nå ,å det gør du ,sagde Lisbet , det var da et fint navn, se så her
Lisbet begyndte at skrive
klik klak ,sagde det og for øjnene af Peter skete det
Nedenunder Lisbets tegning af den lille mus voksede Peters navn frem i takt med Lisbets klik klak
Sådan
ja,nu stod der Peter Hasselmus
Der kan du se,sagde Lisbet
nu står dit navn på skærmen og så kan vi begynde din historie
hvad skal vi starte med?
Peter troede stadig ikke rigtig på det hele
sad han virkelig her midt på skrivebordet og talte med Lisbet mennesket
Ingen vil tro mig ,tænkte Peter - da slet ikke Mulle Muldvarp
Ved tanken om Mulle Muldvarp blev Peter igen alvorlig
Han kunne se den blå soveklud,som Lisbet havde behandlet så væmmeligt
og han så sig fortvivlet omkring ,hvor var den nu sovekluden og skulle han vove at spørge Lisbet om hvad hun gjorde med den
Lisbet prikkede til ham med en finger og aede ham forsigtigt hen over ryggen
Det var dejligt
Peter krummede ryggen for rigtig at mærke den rare finger
Hvad tænker du på lille mus sagde Lisbet igen
ja, sagde Lille Peter Hasselmus
han var så genert,at han stod og trådte sig selv på halen
Jo altså
min lyseblå soveklud ,Hvorfor vinkede
og slog du med den
jeg er ikke helt med,sagde Lisbet og rynkede panden
din lyseblå soveklud
hvad er det for en
Jo jo,sagde Peter ivrigt
i morges var jeg ude i haven og så så jeg dig komme ud med min allerbedste soveklud,først så viftede du og så slog du med den
Lisbet tænkte sig om og så smilede hun til Peter
Nu skal jeg fortælle dig en ting,lille mus,sagde hun,
det du kalder din allerbedste lyseblå soveklud
det kalder jeg en støveklud,jeg bruger den til at tørre møblerne af med,så de bliver fine og blanke og lækre og bagefter går jeg så ud på terrassen og vifter og banker støvekluden for af få støvet ud af den igen,så lægger jeg den på plads i skabet
men hvis det lige netop er den klud,som du sover allerbedst i,så må du gerne få den af mig , så er det din helt alene og så tager jeg bare en anden klud
skal vi aftale det?
Peter nikkede
det var vel nok en rar stor mus hende Lisbet
Hun gav ham den lyseblå soveklud og hun havde bare rystet støv ud af den
og nu havde hun givet den til ham
Lisbet gabte og strakte sig
så slukkede hun for computeren
Godnat Peter Hasselmus,sagde hun
Jeg får ikke skrevet mere i aften
Det var rigtig hyggeligt at møde dig
Vi ses i morgen,så må du fortælle mig,hvad vi skal skrive om
Peter nikkede
så krøllede han sig sammen på det grå kaninskind og faldt trygt i søvn
Sov godt,lille mus,sagde Lisbet,nu slukker jeg lyset
sov godt
Peter svarede ikke,han var allerede langt borte i drømm Da Peter vågnede den følgende morgen var han fuld af glæde over ,at han ikke behøvede være bange for Lisbet mere
Nu kunne han nyde vinteren sammen med hende i det lune hus
Da han hoppede hen til det store stuevindue, kunne han se ,at det havde sneet hele natten og at det stadig sneede kraftigt
Hele terrassen var dækket af sne og træerne i haven bøjede deres grene ned til jorden tynget af store snepuder
Hans tanker strejfede et kort øjeblik Mulle muldvarp
Mon han frøs eller havde han slet ikke opdaget, at det sneede
Gravede han mon videre nede i sit hul ,uha ,det måtte være kedeligt at være en muldvarp
Tænk engang ,at leve nede i de mørke gange og aldrig se dagens lys og når man så endelig kom op i lyset, så kunne man ikke se ordentligt og glæde sig over solen og blomsterne
Det var lige ved ,at Peter havde ondt af Mulle muldvarp
Men Mulle kunne måske godt lide at have det sådan , for sådan havde det jo altid været for ham og for alle andre muldvarpe
Nu kom Lisbet ind
God morgen, Peter, sagde hun og kløede sig på maven
Sidder du der og tænker
Nej, hvor er det flot
Lisbet kikkede ud af vinduet sammen med Peter
Hvor er det smukt og vi to får travlt for vi får gæster
I dag må du holde dig lidt væk ,for der kommer gæster ,som vist ikke er vant til mus i stuerne
Peter nikkede
Ja ja, det gjorde ikke noget, at han skulle holde sig væk,
Han vidste jo ,at det var ok for Lisbet, at han var i huset
Nu rejste Lisbet sig
Jeg skal i bad ,Peter, sagde hun
Peter rynkede sin lille pande
Hvad var nu bad for noget
Nu gik Lisbet gennem stuen
HUN HAVDE SLET INGEN TØJ PÅ!!!!
Hvad havde hun dog gang i
Bare rolig, lille mus, sagde hun
Jeg skal bare vaskes og så forsvandt hun ud af køkkendøren
Et øjeblik senere kunne Peter høre vand ,der plaskede ovre i badeværelset og Lisbet, der sang
Uha, uha ,
Peter holdt sig for ørerne
Bare hun dog ville holde op med at synge
Så blev det stille
Peter sukkede lettet og tog de små poter ned
Nu sang hun ikke mere
Så kom det
SKRIGET
Lisbet skreg så Peter kom til at ryste over hele kroppen
Hvad skete der dog
UUUUUUUUUUHHHHHHHH skreg hun UUUUUUHHHHHHhvor er det koldt
Hvad lavede hun dog
Peter satte forsigtigt den ene lille pote ud på broen over til badeværelset og så den anden lille pote
Hvis Lisbet var i fare, så ville han redde hende
Nu stak Lisbet den ene bare våde arm ud af badeværelset og fiskede et håndklæde ,der lå ude på broen
Jamen Peter ,sagde hun forbløffet
Hvorfor sidder du der?
Ind i varmen med dig, jeg kommer nu
Jamen
Sagde Peter
Du skreg
Gjorde jeg, sagde Lisbet
Nååååårhhhh, jamen det var bare fordi vandet var så koldt.
Så skriger man ,det gør ikke noget
Nåh Peter sukkede lettet
Jeg troede, at der skete dig noget
Og--------
Og så ville du redde mig ,sagde Lisbet
Jamen lille mus ,hvor er du dog kær
Hun løftede Peter op og kyssede ham lige midt på hans sorte snude
Lille mus ,hvor er du dog sød
Tænk ,at du passer sådan på mig
Det er vel nok dejligt
Peter gned sin lille snude
Så meget ros han fik
Han blev helt genert
Det var vel nok dejligt at være venner med Lisbet
Han rullede sig sammen i hendes hånd og mærkede varmen ,der kom fra hende
Selv om hun stadig ikke havde rigtig tøj på ,så var hun viklet ind i håndklæder fra top til tå
Lille mus, sagde Lisbet
Vi skal ind i varmen
Her står vi to udendørs og kæler ,vi må jo ikke være rigtig kloge
Lisbet lukkede køkkendøren op og de kom ind i stuen
Så ,lille mus, sagde hun
Nu skal jeg have tøj på og så skal her ryddes op
Her ser jo farligt ud
Peter så sig omkring
Set fra et muse-synspunkt så der nu vidunderligt ud .
På bordet foran fjernsynet stod tallerkenen, som Lisbet havde spist af i går
Der var stadig madrester på den, det var lige noget for en lille mus
Hele køkkenbordet var fuld af brødkrummer og gulvtæppet var fuld af fnas , som var kommet udefra
Nullermænd og papir og blyanter og aviser over det hele
Peter syntes, at huset så hyggeligt ud, men nu kom Lisbet ind
Hun havde tøj på og havde støvsugeren med
Nu skal vi gøre rent ,sagde hun
Men jeg skriver lige ned, hvad vi skal nå, så kan vi se, om vi får gjort det hele
Så begyndte hun at skrive på et stykke papir som hun samlede op fra gulvet.
Støvsuge, skrev hun
Rydde køkken
Og vaske gulvet
Feje
Rede seng
Lufte ud
Samle papir
tømme skraldespand
Tørre støv af
Skifte vand på blomsterne
Købe ind
Sætte hår
Peter sukkede
Rydde op ved computeren
Hvis hun ikke snart holdt op med at skrive på den liste, fik hun vist ikke gjort noget over hovedet
Man skulle tro ,at Lisbet kunne læse hans tanker ,for nu rejste hun sig og så meget beslutsom ud
Så går vi til angreb ,sagde hun ,og det gjorde hun så
Lisbet for omkring og ryddede, så Peter blev helt forvirret
Mennesker var alligevel mærkelige
Hun fjernede fuldstændigt alt det hyggelige fra stuen og snart lignede det hele noget på et billede i et ugeblad
Så ,sagde Lisbet tilfreds
Så mangler jeg bare at købe ind
Så må de godt komme
Peter sukkede lettet
Så blev der da ro i huset
Han kunne godt tage sig en formiddagslur på kaninskindet ,mens Lisbet kørte i byen
Peter puttede sig og Lisbet smækkede døren hårdt i efter sig og snart efter kunne han høre ,at bilen startede og kørte væk
Fred, det var dejligt
der kom lige en stribe sol ind gennem vinduet og Peter rullede rundt og lod solen skinne på sin tykke mave
ah
hvad ligger du her og driver for, lød det pludseligt, og Peter fo’r op
hvem var det, sagde han forvirret
maj ,sagde den grove stemme, og da Peter kikkede ud over bordkanten ,fik han øje på en rotte, som sad lige nedenfor bordet
den viste sine lange gule tænder i et hæsligt grin, mens den tørrede snottet af næsen
ja, det er dig, jeg taler til ,mus ,sagde den igen
hvorfor ligger du der og dovner?
skal vi ikke finde noget at gnave i?
der er masser her i huset
Peter rystede på hovedet
Nej, sagde han
her er lige gjort rent
Lisbet skal have gæster og vi må ikke bide i hendes ting
hvor kommer du fra?
kommer fra og kommer fra, vrissede rotten og gnavede lidt på et stoleben
kommer fra
jeg kommer ingen steder fra
jeg bor lige her oppe under taget
og rotten pegede med sine sorte fingre op mod køkken- hylden ,hvor Lisbet havde sodavand og vinflasker stående.
jeg bor der ,
jeg har en fin udsigt og der kan jeg bo i fred,
Jamen, du kan ikke bo her, sagde Peter
Lisbet siger ikke noget til ,at jeg bor her ,men jeg er sikker på, at dig vil hun ikke have i huset
nå ikke, sagde rotten, og så hvæsede den ,så hårene på Peters ryg kom til at stritte
så bange blev han
og hvem skal så bestemme det, om jeg må spørge ?
skal du?
så kom bare an
næh, nej
Peter dukkede sig
han var rigtig bange for den store rotte
hvad skulle han dog gøre ??
Jeg har boet her længst, sagde den store rotte og hvæsede endnu en gang
Jeg har boet her siden det nye tag blev lavet og før mig boede min far og min bedstefar her
Så det er mig, der bestemmer
Jeg har også, sagde Peter forsigtigt, men så lod han være
Egentlig ville han have sagt, at hans familie også havde boet her længe ,men pludselig følte han ,at han måske hellere skulle tie stille
Nå, sagde rotten
Går du selv, din ynkelige mus eller skal jeg smide dig ud
Den tog fat i kaninskindet med sine store tænder og trak til
Om lidt ligger du på gulvet og så er det ude med dig
Nu skulle stakkels Peter være hurtig hvis han skulle redde livet
men hrm men hrm men hrmmm
og?????? sagde rotten og holdt op med at hale
siger du undskyld??
hrm hrm næh ,sagde Peter
Han havde lige pludselig fået en ide
Jeg vil bare sige, at jeg kan blive til to ,kan du det
kan du blive til to ,snerrede rotten
hvordan det?
Sådan , sagde Peter og satte en pote på Lisbets computer
Nu dukkede billedet, som Lisbet havde tegnet, frem på skærmen
Der bor mange flere af mig inde i den kasse her, så du må bare lige passe på
Rotten gloede forbløffet på skærmen
Er der mange af dig derinde?
ja ,sagde Peter og nikkede
Så nu er det vist dig, der får travlt
rotten så sig hastigt om i stuen
jeg skal vist lige ud og ringe, sagde den nervøst
farvel så længe
Peter sukkede lettet
Det var lige ved ,at det var gået galt
det blev vist ikke til middagssøvn i dag
Peter følte pludselig, at han skulle tisse ovenpå det farlige møde og han smuttede ned fra skrivebordet
Han blinkede til billedet af sig selv på skærmen og hviskede :tak for hjælpen, kammerat
Billedet sagde ingenting for det var jo bare et billede og Peter smuttede ud
Han var godt klar over ,at huset ikke måtte lugte af musetis ,nu hvor Lisbet lige havde gjort rent, så han måtte se at komme ud i haven
Lisbet havde lukket døren ud til entreen, så gennem hullet bag vasketøjskurven kunne han ikke slippe ud ,nu var gode råd dyre
jeg skal tisse
jeg skal tisse
mumlede Peter han kunne mærke, at det var lige ved at gå galt og han så sig fortvivlet om
døren ud til køkkenet stod på klem og Peter sukkede lettet
Lisbet havde smidt de gamle klude , som hun havde gjort rent med ,til vask
De lå i en stor bunke på gulvet
Her kunne han tisse ,for Lisbet ville komme alle kludene i en plastikpose, når hun kom hjem og så ville hun bære dem ned i bilen
ah
Peter sad øverst oppe på bunken og mærkede, hvordan musetissen flød ud af ham,
ah ,hvor var det dejligt at tisse ,når man skulle
og som det duftede
Peter snusede med velbehag den skarpe lugt af musetis ned i sine små lunger
For en lille mus lugter det som parfume, men for os mennesker er det en skrækkelig duft og det var da også det første Lisbet bemærkede ,da hun et øjeblik senere trådte ind af køkkendøren
pyh ,sagde hun
musetis
pyh ,hvor her lugter
det må være kludene
og hun puttede dem i en fart i en plastikpose og smed dem udenfor i kulden
Peter havde for en sikkerheds skyld gemt sig bag den store bunke og han var lige ved at ryge med ned i posen, fordi Lisbet havde sådan en fart på
Hov, undskyld lille mus, sagde Lisbet, der var du nær kommet udenfor sammen med vasketøjet
men vi kan ikke have ,at du tisser inde
det lugter
men hov, hvad er det!
Nu fik Lisbet øje på rottens prutter
de lå i hjørnet bag kludene og de var meget større og længere end Peters små forsigtige prikker
hvad er det????
prutter du så meget?
nej ,nej, Peter rystede på hovedet, nej, nej
Han pegede op på hylden over køleskabet og Lisbet hentede en stol og klatrede op ,så hun kunne se
tak skal du have ,lille mus, sagde hun bekymret
her bor en rotte
den vil vi to ikke have i huset
Peter rystede på hovedet
nej, den ville vi helt bestemt ikke have i huset
nu lukkede Lisbet det lille skab op og tog den store musefælde frem
Jeg kan ikke lide det, sagde hun, men rotter vil jeg ikke have i huset
nu sætter vi leverpostej på fælden og så håber vi, at rotten enten går i fælden eller forsvinder selv.
Jeg sætter fælden heroppe på hylden, så du ikke kommer til skade
Peter nikkede
god ide
Han skulle bestemt ikke op på den hylde og møde rotten
Men han gyste nu alligevel ved tanken om den store fælde
Den var uhyggelig
Bare man rørte den det allermindste, så faldt en jernstang ned over en og så var man død
Det var godt ,at han ikke var en rotte
og du lille mus ,sagde Lisbet og løftede ham op
Du holder dig langt væk fra mine gæster, når de kommer
Jeg ved ikke om de kan lide mus
Er det en aftale?
Peter nikkede
Peters sang
C
G E E
lil- le mus
G7
F D D
hvor er du
C G7
C D E F G G
bor du her i stu- en
C
G E E E
lil--le Pe- ter
G7
F D D
hed-der du
G7 C
G E D C
hvor er du nu
Lille Peter Hasselmus
Det blev ikke en fredelig dag
Et øjeblik senere kom gæsterne
Det var en far og en mor og to piger på 8 og 11 år
de larmede rundt i huset og snakkede og lo
og så var der et lillebitte menneske
hun sad i sin mors arm hele tiden og sagde slet ikke noget
Det var et rigtigt lille bitte menneske
Hun havde rigtige hænder og fødder og en lille bitte mund
Hun var så sød så sød
Peter kunne slet ikke få øjnene fra hende og han vovede sig forsigtigt frem under møblerne for at komme tættere til babyen
Nu sad han lige ved siden af stolen, hvor moderen sad med den lille
Peter kikkede på hende med store øjne
Nu vinkede hun med den ene hånd og sagde lyde
nejjjjjj
Noget så spændende havde Peter aldrig oplevet
Hans små fødder bevægede sig ligesom helt af sig selv og han kom nærmere og nærmere den lille
nejjjjj
Hvor var hun altså sød
Sådan et lille bitte menneske
Men så var det forbi med freden
Moderen fik øje på Peter og gav sig til at skrige i vilden sky
En mus, en mus, og hun trak fødderne op i stolen, som om hun havde tænkt sig ,at musen ville bide hende
Hvorfor gør hun dog det, tænkte Peter og han rykkede lidt nærmere for at se ,hvad det var, der gjorde hende bange
Men nu skreg hun endnu højere
en mus ,en mus, hjælp!!!
hvor tænkte Peter og så sig om
nu begyndte pigerne også at skrige og Lisbet kom ind i stuen ude fra køkkenet
hvad sker her dog sagde hun bekymret, er der noget galt?
Ja, ja, der er en mus ,sagde den store pige, og hun pegede lige derhen ,hvor Peter sad
En mus, sagde Lisbet
hvor ?
der, sagde pigen og pegede, og ganske rigtigt der sad lille Peter Hasselmus jo og kikkede med store øjne på den lille bitte baby
Hvor var hun altså bare sød
Nåh, sagde Lisbet
jamen, det er Peter, han bor her og hjælper mig med at skrive min historie
han må godt være her
bider han ikke, sagde den lille pige og satte fødderne ned på gulvet igen
nej ,nej, sagde Lisbet
Peter gør ingenting
Han er en sød lille mus, som bor her sammen med mig
I er da ikke bange for en lille mus?
næh ,sagde den store pige og nu satte hun også fødderne ned på gulvet
Vi er da ikke bange for en lille mus
er vi vel?
jeg tror nok, jeg er, sagde moderen
det var min mor altid og så var jeg det også
jamen, det skal du ikke være, sagde den store pige
musen gør ikke noget
men hvorfor løber den ikke sin vej ,sagde faderen
Lisbet kikkede på Peter ,som stadig kikkede betaget på den lille baby
Peter har aldrig set sådan en lille baby før, sagde Lisbet
se, hvor han kikker på hende
han synes nok ,at hun er sød
jeg synes at musen er sød, sagde den lille pige
må jeg holde den??
Nu blev Peter pludselig klar over, at de allesammen sad og kikkede på ham
Må jeg holde musen , sagde den lille pige igen
nej, sagde Lisbet bestemt, Peter vil ikke holdes og han må heller ikke være her i stuen, når her er gæster
Løb så ,Peter
og Lisbet tog en pude og slog efter Peter
Det fik ham til at fare forskrækket sammen.
han pilede ind i kontoret og gemte sig under bordet
Huha . Lisbet havde ret , han skulle ikke være kommet ind i stuen
men han ville jo bare se den lille
Dagen efter havde Peter og Lisbet en lang snak
Lisbet var lidt vred på Peter, fordi han havde været så tankeløs at vise sig og Peter måtte sige undskyld
Men den lille menneskeunge var så sød ,så jeg kunne ikke lade være
forsvarede han sig
Det er meget godt, sagde Lisbet alvorligt, men hvad nu hvis faderen havde taget en avis og bum havde slået dig, så du var faldet død om
Peter rystede af forskrækkelse
tror du ,han ville gøre det
Lisbet nikkede langsomt
det er muligt, sagde hun alvorligt
du må passe bedre på
og så er der også lige det, at mine gæster går hjem og fortæller, at der er mus i mit hus og der er mange mennesker ,der synes ,at det er grimt og så vil de måske ikke besøge mig en anden gang
Peter nikkede alvorligt
Når Lisbet lod ham bo i sit hus, så måtte han også passe bedre på
Det lover jeg, sagde han højtideligt
En anden gang vil jeg ikke komme frem og jeg lover at passe meget bedre på
under Lisbets skrivebord var der lunt og rart og den forskrækkede Peter faldt lidt til ro
herfra, hvor han sad, kunne han se ud i stuen og se de fremmede, men han kunne ikke selv blive set
det var nok der, han skulle have været lige fra starten
Peter fo’r forskrækket sammen
noget blødt og varmt rørte ved ham
han drejede forsigtigt hovedet og sukkede lettet
nå, er det bare dig Frederik
ih ,hvor blev jeg bange
hø hø, mumlede Frederik ,som var Lisbets store angorakanin ,du bliver da ikke bange for mig
jeg spiser da ikke små mus
det ved jeg godt, hviskede Peter, men hvorfor sidder du og gemmer dig ligesom mig, du må jo godt være i stuen
jo, tak skal du have, snøftede Frederik
først børster hun mig, så tager hun fat med en kam og river mig i pelsen og når jeg så er fin og færdig og min pels stritter ud til alle sider, så skal jeg helst sidde stille i kurven og se godt ud hele eftermiddagen
jamen du er da også kanonflot, sagde Peter og han rørte forsigtigt ved Frederiks lange bløde pels
du er så fin, så fin, når Lisbet har ordnet din pels
ja ja, sukkede Frederik, det synes jeg jo også, men de børn ,de aer mig hele tiden og den ene af dem havde et stykke tyggegummi i munden og det tabte hun og nu klistrer det fast i min pels
se selv
Frederik rystede på sit store hoved og på hans ene lange øre sad der en stor klump tyggegummi fast i pelsen
når Lisbet ser det, så kommer hun med kammen igen og måske endda med saksen og så klipper hun pelsen og tyggegummiet væk fra mit øre
Frederik sukkede bedrøvet
nu var mine ører endda lige blevet så flotte
jeg kommer til at se fjollet ud uden pels på det ene øre
Frederik tav og han så trist frem for sig
ak ja ,ak ja, sagde han, sådan går det, når der kommer børn på besøg
men har du ikke set den lille bitte baby, sagde Peter ivrigt
er den ikke sød
sød, sagde Frederik og han sukkede igen
det er den vel nok, men den vokser og vokser og en dag er den stor nok til at tygge tyggegummi, som sætter sig fast i pelsen på dig eller mig
så nu gemmer jeg mig sammen med dig
vi er da venner ikke
ja ja ,Peter nikkede, han flyttede nærmere til sin store ven og de sad længe uden at sige noget
det var et underligt par
lille Peter hasselmus var ikke større end din lillefinger og Frederik den store angorakanin var så stor ,at han næsten ikke kunne være inde under bordet sammen med Peter
hvis du krøller dig helt sammen som en kugle ,så ved du præcis hvilken størrelse Frederik har
han var rigtig stor og hans pels var lysegrå og den strittede ud til alle sider ligesom morgenhår
hvad er det ,der lugter så dejligt, sagde Peter pludseligt og hans lille næse vippede op og ned, mens han snusede
hvad er det for en dejlig lugt
det er tyggegummi, sagde Frederik surt, det kan godt være ,at du synes, at det lugter godt, men det er altså ikke sjovt at have i pelsen
'må jeg prøve at lugte til dig en gang,spurgte Peter
bøj dig lige ned ,så jeg kan lugte
Frederik sænkede sit store hoved ned ,så Peter kunne snuse til tyggegummiet på hans øre
uhm det lugter dejligt, sagde Peter og så slikkede han på Frederiks øre
dejligt
lad være med det ,sagde Frederik fornærmet
du gør mig jo våd på øret
det er da ulækkert
hør nu lige her, sagde Peter ivrigt
jeg har fået en ide
jeg vil gerne gnave dig lidt i øret
hvad vil du, sagde Frederik
han troede bestemt ikke, at han havde hørt rigtigt
sagde du ikke lige ,at du gerne ville gnave mig i øret
hvorfor det
jo, sagde Peter
jeg kan hjælpe dig af med tyggegummiet
jeg synes, at det både lugter og smager godt , hvis du bare vil sidde stille lidt, så skal jeg lige så forsigtigt gnave tyggegummiet væk fra dit øre
så kommer Lisbet ikke med saksen i aften, når gæsterne er gået
vil du virkelig, sagde Frederik
det er vel nok pænt af dig
gå bare i gang, jeg skal nok sidde stille
og lille Peter hasselmus satte sig i panden på store Frederik og begyndte at gnave tyggegummiet væk fra han lange øre .
nu gnaver du vel forsigtigt, sagde Frederik nervøst
min kone vil få ondt i maven af grin, hvis du gnaver forkert.
bare rolig ,gumlede Peter, med munden fuld af Frederiks øre.
du skal bare sidde stille ,så ordner jeg resten
og mens Peter tyggede tyggegummiet af Frederiks øre og mens gæsterne hyggede sig i stuen og sneen faldt stille og roligt udenfor, så var der et andet sted i huset, hvor der ikke var så fredeligt .
HOS ROTTERNE PÅ LOFTET
den rotte, som Peter havde mødt på gulvet i Lisbets kontor ,var desværre ikke den eneste rotte på loftet
faktisk var der flyttet en hel familie af rotter ind
de havde boet på loftet siden det tidlige efterår og de havde gnavet på loftet og i ledningerne og lidt i gulvtæpperne i soveværelset
og det sidste var jo ikke så godt ,for det havde fået Lisbet til at kikke efter alle steder om der skulle være en rotte i huset, men hun havde jo ikke fundet nogen, før Peter havde sladret i morges
rotterne på loftet stak hovederne sammen og hviskede og tiskede.
Ham, Peter hasselmus, sagde den store tykke rottemor
han skulle vel nok have et ordentlig hak i øret , fordi han sladrede om os
nu står den store fælde lige udenfor vores dør og jeg tør ikke sende lille Alfred ud efter brødkrummer, fordi han skal forbi den .
tænk, hvis han kom noget til.
rottemor var lige ved at græde og hun tørrede sig om øjnene med sin lange hale
de fire rotter sad længe tavse, så sagde lille Alfred
jeg er da ikke bange for fælden .
jeg går bare ud og sparker til den
'du gør ingenting, sagde rottefar forskrækket
det var lige netop ham, som Peter havde mødt i morges
du rør ikke den fælde
hvis du sparker til den, kan den slå dig ihjel
åh nej, åh nej, jamrede rottemor og hun krammede og kyssede lille Alfred ,som kæmpede for at komme fri
la' vær' med' det, sagde lille Alfred
mig vil ikke krammes.
væk med den møsser.
og lille Alfred tørrede rottemors snaskede kys væk med sin hale .
den dreng ligner mig ,sagde rottefar stolt
jeg kan heller ikke fordrage alt det kysseri
så blev der igen stille ,indtil Rolf ,den unge rotte ,der var flyttet sammen med dem,sagde.
hvad skal vi så gøre?
Ja, hvad synes du, sagde rottefar og så blev der igen stille ,man hørte kun lille Alfred ,som snøftede, fordi han var forkølet
puds næsen ,lille Alfred, sagde rottemor og rakte Alfred det første hun kunne få fat i og det var LIGE NETOP PETERS LYSEBLÅ SUTTEKLUD
Alfred pudsede en stor snotklat ned i den og rakte den uden videre til rottemor ,som bare lod den falde ned på køkkengulvet
der lå den ,da Lisbet et øjeblik senere kom forbi
hun rynkede panden
hvorfor lå den nu der?
op på hylden med den
og Lisbet gik ind i stuen til sine gæster
hov hov
rottemor fik kluden tilbage i hovedet og snotklatten ramte hende ene øre
bvadrrr ,hvor var det klamt og ulækkert
rottemor smed kluden fra sig med et hvin
kluden ramte rottefar, som for op med et hyl
han I så holde op med det griseri, se nu her min hale
og ganske rigtigt
kluden havde ramt hans hale og snotklatten sad nu på rottefars hale.
rottefar baskede frem og tilbage med sin lange hale for at få snotklatten væk ,men den sad godt fast og jo mere han svingede, jo mere klistrede den fast
lille Alfred ,brølede han
kom her og fjern det stads fra min hale
men hvor var lille Alfred
han og Rolf var smuttet ud af hullet for at se nærmere på den store fælde, som skulle være så farlig
Rotterolf forklarede meget omhyggeligt lille Alfred, hvordan fælden virkede og det kriblede i poterne på Alfred for at prøve at se om den virkede, men han turde alligevel ikke rigtigt
forstod du det ?spurgte Rotterolf og standsede sin lange forklaring
ja jooooooo
lille Alfred var ikke helt sikker
hvor ved du alt det fra , er det virkelig sådan, som du siger
fordi jeg ved det, sagde Rotterolf vigtigt og for at vise Alfred det hele en gang til pegede han på den store jernstang på fælden
og sagde
hvis du rører den der, så smækker den ned over dig og så dør du .
den er meget farlig
lige den der ,sagde Alfred og så rørte han ved stangen
pas på
mere fik Rotterolf ikke sagt
den store jernstang dunkede ned i nakken på ham og han var død på stedet
Alfred blev forskrækket
ikke så meget bedrøvet ,for han kunne egentlig ikke lide Rotterolf men han blev forskrækket over at fælden virkede så hurtigt
der døde han, sagde han og gik rundt om fælden med den døde Rolf
væk med ham!
smækket fra de store jernstang kunne høres helt ind i stuen
hvad var dog det ?sagde Lisbet
hvad sker der her i dag
der må være faldet noget ned
hun havde nu nok en anelse om, at der var gået en rotte i fælden, for hun kravlede lige med det samme op på en skammel og kikkede op på hylden ,hvor fælden stod og der fik hun jo øje på den døde Rotterolf
uh, sagde hun
fælden med Rolf i tog hun ned og stillede den væk, så hun kunne tage Rolf ud ,når gæsterne var gået, men hun hentede en gammel tallerken og hældte røde giftkorn ud på den
sådan, mumlede hun
hvis der er flere rotter deroppe
så må de spise disse her, jeg vil ikke have rotter på loftet
jamen sikken en forskrækkelse ,der blev, da lille Alfred kom ind til mor og far og fortalte at Rolf var gået i fælden og at Lisbet allerede havde taget ham
jeg sagde det jo, jamrede rottemor og hun krammede Alfred ind til sig af bare forskrækkelse
jeg sagde det jo
den fælde er farlig
hvordan gik det til ,ville rottefar vide
,
det kan jeg ikke rigtig huske,sagde Alfred
han ville ikke så gerne fortælle ,at det vist egentlig var hans skyld ,at Rotterolf var gået i fælden
det er også lige meget, sagde rottemor
bare det ikke var min søn, der gik i fælden
ja måske, sagde rottefar, men jeg vil nu gå ud og se på sagen.
pas nu på, jamrede rottemor
det kan være ,der er flere fælder
sludder, sagde rottefar
Lisbet har kun den ene ,som Rolf sider fast i
og så gik han
ude på hylden ,så alt ud som det plejede
mel og havregrynsposerne stod som de plejede og den pose med chips, som Rolf og Alfred gnavede hul på i går ,stod stadig, hvor den gjorde i går
rottefar gik forsigtigt omkring og standsede forbavset op ved de røde korn ( som jo altså var giftige)
de stod da ikke her i går ,sagde han forundret, er det mon en ny slags menneskemad
rottefar smagte på kornene
de smagte godt, tænkte han fornøjet og han guffede ordentlig i sig, indtil han kom i tanker om Alfred og rottemor
de skulle da også smage
kom bare her ud, råbte han ind i hullet
her er ikke spor farligt
mere fik han ikke sagt ,for pludselig fik han ondt i maven og skulle kaste op
bvadrr bvadrr
det var altså ulækkert
da rottemor og Alfred kom ud , lå han ganske stille og var død.
åh nej, åh nej ,min kære mand, hvad er der dog sket ,jamrede rottemor
far har spist dem her, sagde lille Alfred og han pegede på de røde korn
og ganske rigtigt
det havde han jo
mange endda
tror du, at det gør noget ,at jeg smager, spurgte Alfred forsigtigt.
men nu råbte hans mor lige så højt ,som hun kunne .
du spiser ikke noget ,som vi ikke ved, hvad er
det er måske det, din far er død af
nå ,sagde Alfred
men de smager nu alligevel ganske godt
han gumlede allerede på den første mundfuld
hov ,stop med det, råbte rottemor
du må ikke spise flere
så dør du
og så pressede hun sin lange lodne hale ned i halsen på stakkels Alfred og fik ham til at kaste op
hvorfor gjorde du det ,sagde Alfred fornærmet
jeg kan ikke lide at kaste op
ellers havde du været lige så død nu som din far sagde rottemor og så halede hun af med ham
hun kastede et sidste blik på sin døde mand , så sukkede hun og sagde
vi flytter
jeg vil ikke være en dag mere i dette hus
vi skal pakke og du bliver her hos mig
Alfred så hen imod de giftige røde korn
må jeg så ikke spise mere af dem der , sagde han,
de smagte ellers dejligt
du rører dem ikke, truede rottemor
du får så mange smæk med min hale, hvis du rører så meget som et eneste korn
ja ja, sukkede Alfred ,men han puttede nu alligevel en masse af de røde korn i lommen uden at hans mor så det
jeg skal nok lade være med at spise de røde korn ,sagde han, ( lige nu,hviskede han )
rottemor pakkede i en fart det, de skulle have med og så tog hun lille Alfred i halen
kom så, sukkede hun
sig nu farvel til dette her sted, for her kommer vi ikke igen
vi skal langt bort
så hev hun i Alfreds hale
kom så vi skal ud gennem hullet i entreen
Lisbet var optaget af gæsterne og hverken hun eller gæsterne lagde mærke til de to , som listede frem under møblerne
de var meget forsigtige og rottemor var bange for at blive opdaget .
det havde da også været en skrækkelig dag
først var der Rolf, der var gået i fælden og så rottefar, der var død af de giftige røde korn
der skulle ikke gerne ske flere ulykker i dag
de to nåede sikkert frem til hullet i entreen
nu var der bare det sidste tilbage
ud gennem hullet og ned på jorden
'hu hvor var der koldt ude
men det var der ikke noget at gøre ved
rottemor halede i Alfred, som mukkede
jeg fryser ,her er koldt
jeg vil hjem
jeg vil ind i varmen, det kommer du også lige straks ,sagde rottemor
ivrigt
se lige frem, der er et hus og døren står åben
kom nu, vi smutter ind
og snart var rottemor og Alfred i naboens hus .
og nu fik de travlt med at indrette sig i en bunke gamle aviser, der lå på gulvet i entreen
det kunne blive ganske hyggeligt
her var rart og varmt og ingen Lisbet
ahhhhhhhhhh
i mellemtiden havde Peter gnavet al tyggegummiet af Frederiks øre og de to venner sad stadig lunt og hyggeligt inde under Lisbets bord ,hvor computeren stod
hvor var det pænt af dig ,brummede Frederik ,det skal du have tak for
du skal bare sige til, hvis jeg kan hjælpe dig en anden gang
ok ,nikkede Peter, det skal jeg nok ,det kunne da være ,at jeg fik brug for det
rotterne er væk, brummede Frederik ,så nu er vi herrer i huset igen
ja, er det ikke dejligt ,sagde Peter
jeg kunne heller ikke lide rotterne
det kunne jeg heller ikke, indrømmede Frederik .
de var frække
og snavsede ,tilføjede Peter
dem vil vi ikke have i vores hus vel?
Nej, sagde Frederik og så rystede han på sit store hoved
det vil vi ikke
så sad de to venner stille lidt og tænkte over ,hvor rart de havde det nu ,hvor rotterne var væk
nu var Lisbets gæster ved at pakke sammen ,de skulle ind til byen ,inden det blev mørkt og der var en masse knus og klem og farveller og sko og støvler ,der skulle på
så var de pludselig væk og huset blev helt stille
kun de sidste stearinlys blafrede i trækken fra den åbne dør.
jeg synes, her bliver koldt ,gøs Peter
Lisbet har vist glemt at lukke døren .
Jamen,hun kommer nu, sagde Frederik, hun har bare været nede at vinke farvel til gæsterne
hun kommer nu
og ganske rigtigt
nu blev døren ud til kulden lukket og Lisbet kom ind
så, sagde hun
nu er vi alene
I kan godt komme frem nu
Peter betænkte sig ,men Frederik skubbede ham frem
kom nu bare frem ,sagde han ,der er fred og ingen fare
rotterne er væk og det er gæsterne og så nu er der kun os og Lisbet
Frederik gik modigt frem på gulvet og Lisbet bøjede sig ned og tog ham op
tak for i dag ,Frederik, sagde hun
du har været meget flink og tålmodig
jeg så godt, at den lille pige tabte sit tyggegummi ned i din pels og nu skal jeg rede det ud for dig
det bliver ikke så rart for dig
tænk ,at du ikke blev vred
hvor er det ,?Frederik
Frederik vred og vendte sig i armene på Lisbet, så hun kunne se, at tyggegummiet var væk
jamen ,hvor er det henne, Frederik ,sagde Lisbet forbavset .
nu listede Peter frem
piv, sagde han ,piv
Peter ?????? sagde Lisbet
har du hjulpet Frederik ?
nej, hvor er I søde begge to
I skal få lov til at se tv sammen med mig
nu skal vi rigtig hygge os
salat til Frederik, brød til dig Peter og et glas vin og en ostemad til mig
sådan nu skal vi rigtig hygge, hvor har vi det rart
og rotten er gået i fælden ,så nu har vi huset for os selv
de to venner så på hinanden
ja , nu har vi det rart alle sammen.
7-3
Mens de to venner hyggede sig med Lisbet inden døre, listede Mikkel Ræv rundt i haven
Han troede faktisk, at det var ham ,der boede her og at Lisbet og andre egentlig kun kom på besøg
Det havde forbavset ham og bekymret ham ,at huset ikke var blevet lukket i oktober ,som det plejede og at Lisbet fortsat boede heroppe i huset,
men Mikkel fortsatte med at gå rundt i haven ved nattetide for at sikre sig at alt var i orden
Ganske vist plejede han at bo under huset med sin kone, men der var sådan en uro i år,at Mikkel havde gravet sig en dejlig hule i baghaven under alt haveaffaldet og der kunne han jo bo i fred og ro
Lisbet havde flere gange undret sig over lugten , som hun sagde , af rovdyr , men hun havde slet ikke gættet ,at Mikkel var flyttet op i baghaven
Så nu mens Lisbet hyggede sig med Peter og Frederik ,kunne Mikkel frit gå omkring udendøre
Og det gjorde han bestemt også
Mikkel var på udkig efter mad
mad kunne være
skraldespandens indhold af madrester eller en lille mus eller en kanin
Kaniner havde Lisbet masser af
de boede nede i garagen
Mikkel havde faktisk en gang imellem snuppet en kanin
Når kaninerne slap ud af burene og hoppede rundt i haven ,så var de nemme at fange for Mikkel og kaninsteg smagte dejligt, så derfor luskede han rundt i haven her ved aftenstide
men i dag var der ingen løse kaniner at sætte tænderne i
Frederik var jo inde i stuen
alle de andre kaniner sov trygt og sikkert i deres bure
Hvad vil du her ,tudede uglen Ulf, som netop gled forbi på bløde vinger
Ulf var på udkig efter mus eller måske en rotte til middagsmad
Mikkel hvæsede og luskede ind under en busk, indtil Ulf var fløjet videre
Mikkel havde luskestreger for i denne nat og han ville ikke så gerne have vidner til det ,han havde planlagt
Mikkel ville grave en gang inde under Lisbets stue,
han bildte sig nemlig ind ,at så kunne han komme ind i stuen ligesom musene
Mikkel masede sig ind under terrassen og gravede med sin lange kløer hurtigt stort hul i jorden
Mikkel Ræv graver lige som en hund, så han smed al jorden bagud og der dannede sig efterhånden en stor bunke jord bag ham
Han kom dybere og dybere ned i jorden og bunken bag ham blev større og større
Nu ramte hans gravende forpoter pludselig noget blødt og Mulle muldvarp dukkede hvæsende op fra en af sine gange
Hvad laver du dit, store bæst?
skal du ødelægge mine gange
hov hov ,sagde Mikkel, mens han prøvende snusede til Mulle muldvarp
Hvem er du ,og kan du spises
spises, spises, vrissede Mulle
nu var han vred
tror du ,at alt du støder på, kan spises
dit store fjols
nej ,jeg kan ikke spises
( det var nu ikke rigtigt ,muldvarpe kan udmærket spises af ræve )
Nå ,sagde Mikkel, jamen ,hvad laver du her og hvad er du for en ?
Jeg er en muldvarp, det vigtigste dyr i haven, sagde Mulle vigtigt og du er bare en dum ræv
nååårh, sagde Mikkel,fornærmet
hvem siger, at jeg er dum
Det siger, jeg sagde Mulle og så var det sådan
Mikkel vidste ikke rigtigt, hvad han skulle stille op med Mulle
Han kunne ikke spises og han skældte ud
Jeg ville bare grave mig ind i huset, forklarede Mikkel
Jeg har hørt, at der er mad
nå ,så det har du ,fnyste Mulle
så er du da så dum som en dør med ører
Du kan da ikke spise småkager og Wienerbrød vel????
Næh, Mikkel vidste faktisk ikke, hvad det var Mulle talte om
Jamen hør så her, hvæsede Mulle Muldvarp
inde i huset bor Lisbet
Hun bor her hele tiden og hun bringer sit affald ned i skraldespanden nede ved lågen
Kan du forstå det ,dit dumme dyr
Mikkel nikkede
selv om han bestemt ikke brød sig om at blive kaldt dumme dyr ,så var der måske noget rigtigt i det Mulle sagde
Nede ved lågen lugtede der somme tider af mad og det kom fra den store pose i jernstativet
Nå ,så det var der, man skulle hente mad
Mikkel bakkede forsigtigt ud af Mulles gang, selv om Mulle var meget mindre end ham ,så var hun så vred ,at Mikkel blev helt bange for hende
Rolig, rolig, jeg går jo nu, sagde han og kikkede til siden ,sådan som ræve gør, når de siger undskyld
Det var jo ikke ,fordi jeg ville genere dig, jeg vidste jo bare ikke ,at du var der
Hmpf ,sagde Mulle fornærmet, du er dum at høre på, er du
Hendes grave-forpoter var allerede ved at reparere den ødelagte gang og egentlig havde hun næsten glemt Mikkel
Jamen ,så går jeg, sagde Mikkel igen
Mulle svarede ikke, hun vendte ryggen til Mikkel og gravede for fuld kraft for at komme dybere ned i jorden
Mikkel luskede af
Han var godt sur på sig selv
At tænke sig, at blive skældt ud af sådan et lille dyr
Det var godt ,at der ikke var nogen ,der havde set det
Nu fik Mikkel den dumme ide ,at han ville hævne sig på Mulle
Den slags ender altid galt og det gjorde dette her også
Mikkel traskede længe frem og tilbage i baghaven, indtil han pludselig fik en lys ide ( syntes han )
Hvis han rigtig skulle drille Mulle ,så var dette her godt
Alle kvinder var bange for regnorme
Du skal få regnorme ,mumlede han
Du skal få hele gangen fyldt med kravlende og vridende regnorme
Så skal jeg høre hende skrige, når hun kommer farende op af sit hul
Mikkel blev i helt godt humør ved tanken om Mulle og regnormene
Nu begyndte Mikkel at samle regnorme
det var nu ikke så let som han troede, for regnormene kravlede væk og ned i jorden lige så hurtigt som han kunne hale dem op
Men her fandt han på råd
Lisbet havde sat en hvid spand omme ved tørrestativet ,den ville være et fint, fint regnorme-bur
Der kunne regnormene vride og vende sig, men de kunne ikke komme op af den hvide spand
nemlig
Så kom der fart på Mikkel regnorme-jæger
spanden skulle gerne være helt fyldt med top på inden han hældte dem ned i gangen til Mulle
Pust støn
Mikkel sled ordentlig i det og snart var spanden fyldt til randen med yderst fornærmede regnorme, der vred og vendte sig og snoede sig ind i hinanden
Mikkel viste alle sine spidse tænder i et uartigt grin
Nu skulle hun få, Mulle
Så vrissede hun nok ikke af ham en anden gang
Mikkel tog hanken fra spanden mellem tænderne og listede afsted hen til Mulles hul
Først lyttede han længe
Hun skulle jo ikke så gerne være alt for langt væk, når spanden blev tømt
Mikkel glædede sig
Mulle, kaldte han, Mulle
kom lige her
Hvad er der ,lød det dybt nede fra jorden
Kom og se ,lokkede Mikkel
Jeg har noget til dig
Kom nu
Mikkel glædede sig og nu kom Mulle
Nu skulle hun få
Hvad er der så ,vrissede Mulle ,hun stod lige så Mikkel kunne se hende nede i hullet
Det her ,svarede Mikkel og så hældte han alle regnormene ned i hovedet på Mulle, som jo lige havde næsen opad
Mikkel spænede alt ,hvad han kunne ,hen bag den nærmeste busk og glædede sig til hylet
til hylet!
til hylet?
til hylet!?
men det kom ikke??
slet ikke ????
hvorfor skreg hun dog ikke???
hun skulle skrige
Hun havde jo fået elle regnormene ned i hullet
og alle kvinder var da bange for regnorme
ikke???????
Mikkel forstod det slet ikke
Nu stak Mulle hovedet op af hullet
Mikkel ,kaldte hun ,Mikkel
kom bare frem ,jeg ved godt, at det var dig
tak skal du have
hvor var det sødt af dig
Mikkel forstod ikke et ord af det hele
OG
Hvad var det dog Mulle tyggede på
HVAD VAR DET MULLE TYGGEDE PÅ ?
REGNORME!
Mikkel tog sig til hovedet
regnorme
Mulle spiste regnorme og han havde brugt hele eftermiddagen til at fange regnorme, for at drille hende og så var regnorme hendes livret
Pludselig følte Mikkel sig som en meget dum ræv og det var vist også det, han var
I stedet for at drille Mulle , så havde han gjort hende glad ved at forære hende hendes yndlings-middags-mad
Jeg er en meget dum ræv ,hviskede Mikkel til sig selv og så luskede han af
en morgen sad Peter og Lisbet og gumlede deres morgenmad ,da Lisbet pludselig sagde
Peter har du nogensinde mødt de små folk ude i haven
Peter tabte det stykke mad, han var ved at spise, af bare forbavselse.
hvor vidste Lisbet fra, at de små folk levede ude i haven
Lisbet smilede, da hun så Peters forbavselse
jeg ved det hele, sagde hun, husk på at jeg har været skolelærer .
sådan en ved alting og har forresten øjne i nakken.
nu blev Peter først rigtig bange
havde Lisbet øjne i nakken
så havde hun altså fire øjne
men han havde da aldrig set de der øjne i nakken
tror du ikke på det ,spurgte Lisbet
jamen, mine øjne i nakken er usynlige, men det betyder, at jeg opdager alt, hvad der sker bag mig og jeg ved altså også ,at det lille folk bor ude i min have, men jeg har aldrig set dem
har du?
Peter nikkede langsomt
Jo, han havde mødt det lille folk
en gang sidste sommer
fortæl mig om det ,sagde Lisbet ,mens hun tog en blyant frem .
så skriver jeg det hele ned ,så det kan komme med i din historie.
Peter vidste ikke rigtigt
de små folk så man ikke så tit og kun et kort øjeblik af gangen og der var sådan set ikke noget at fortælle
jo, han havde noget at fortælle om en fra det lille folk
der var engang ,begyndte han
men Lisbet afbrød ham
stop Peter
jeg vil ikke høre et eventyr
jeg vil høre om de små havetrolde
ja ja, Peter blev helt ærgerlig ,for han var jo lige begyndt og så afbrød hun ham
Peter prøvede igen
der var engang, sagde han og så satte han poten op foran munden for at få Lisbet til at forstå ,at nu skulle hun tie stille ,for nu ville han fortælle og de små folk
der var engang en dejlig sommerdag
solen skinnede varmt og det havde den gjort i mange mange dage ,
når man stod op om morgenen ,skinnede den og den gik ned i havet om aftenen uden at der var en sky på himmelen
det var sidste sommer, indskød Lisbet, for da var vejret netop sådan.
ja ja, Peter nikkede, nu måtte hun ikke afbryde ham igen.
jeg legede hver dag ude i haven sammen med mine venner ,markmusene og min bror og søster ,
græsset var så tørt at løbe i ,at det næsten stak og så var det ,at vi mødte en fra det lille folk
pludselig var hun der
en lillebitte trold med ildrødt hår
sikken I larmer, sagde hun, det er lige så jorden ryster
og hvad så, sagde den store tykke markmus, ham der hedder mads.
gør det noget ,spurgte han
hov hov ,sagde den lille kone
nu ikke så fræk.
så skal jeg komme efter dig,
du ,sagde mads og så grinede han af hende
vil du komme efter mig ?
ja ,det ville da se sjovt ud
jeg er tre gange så stor som du er
er du ?
sagde den lille kone og inden vi havde nået at blinke med øjnene, så havde hun peget på Mads med sin allermindste finger og så pludselig skrumpede han ind lige foran øjnene på os
til sidst var han lige så lille som konen
nå, sagde hun
hvad var det så, du ville ?
iiiikkkkkkke nnnnoooogggget
sagde mads
han var pludselig ikke længere så fræk
ingenting, jeg ville slet ingenting
jeg sagde bare
. at det var en pæn kjole ,du havde på
nå, det sagde du ,sagde den lille kone
så skal du få en magen til af mig og vupti ,så havde mads fået en kjole på, der var præcis magen til den lille kones
hjælp, hjælp, hylede han
undskyld, undskyld
jeg skal nok opføre mig ordentligt.
det lyder da godt, sagde den lille kone og vips, så var hun forsvundet og stakkels mads han sad tilbage, lillebitte og med kjole på
hvad skete der så, spurgte Lisbet spændt
fortæl mere
der skete ikke mere den dag, sagde Peter
den lille kone var væk og vi var ikke rigtig i humør til at lege, når mads sad der i pigetøj og græd
men i løbet af dagen voksede han langsomt tilbage til sin rigtige størrelse
pigekjolen var stadig lille ,men den hjalp vi ham allesammen med at trække af, så til sidst om aftenen, havde han fået sin almindelige størrelse tilbage og så ud som han plejer
men han fik nu ikke rigtig humøret tilbage, fordi han hele tiden tænkte på, hvad der var sket
vi andre var også lidt stille den dag og vi besluttede os for at være mere rolige næste gang vi legede i haven.
jamen ,så I så ikke mere til det lille folk, spurgte Lisbet
hun havde været så optaget af Peters fortælling ,at hun helt havde glemt at skrive i sin bog
så I dem ikke igen
jo, sagde Peter og nikkede alvorligt
jeg gjorde
det var dengang min søster og bror blev spist af nogle måger
hvad gjorde de ,sagde Lisbet forskrækket
blev de spist, det var dog skrækkeligt
vil du fortælle mig om det
ja,måske en anden dag ,sagde Peter
lige nu vil jeg ud i haven og trække lidt frisk luft, for jeg er blevet ked af det
det kan jeg godt forstå, sagde Lisbet
stakkels dig Peter
løb du ud og få noget frisk luft ,så rydder jeg op herinde imens
Peter smuttede ned fra bordet og lidt senere krøb han forsigtigt ud gennem hullet og ud i haven
pyha ,det var ikke rart at tænke på det ,der skete sidste sommer og Peter trak vejret dybt
han så op imod himlen ,hvor et par store havmåger svævede rundt i blæsten og det fik ham tydeligt til at huske, hvad der skete
jeg vil ikke huske det, sagde Peter og han smuttede i zig zag rundt i sneen
den kolde sne føltes rar mod hans varme skind og Peter tumlede rundt så længe, at han fik røde kinder og kolde poter
ah ,det var dejligt
Peter rullede sig sammen som en lille bold og lod sig rulle ned ad fliserækken
farten blev større og større og han ramte lågen med et brag
BANG
stakkels Peter
det var en ordentlig bule, han havde fået
og armen havde han også slået
han kunne slet ikke bøje den
av av av, hvor gjorde den dog ondt
han rejste sig forsigtigt op og så op mod døren på terrassen
bare Lisbet lige kom ud nu, så kunne hun hjælpe ham
av av av
Lisbet ,Lisbet
råbte han, men hans lille stemme kunne slet ikke høres oppe i huset ,hvor Lisbet havde sat musik på cd'en og hun sang til musikken
hun hørte slet ikke Peter, som sad helt alene nede ved lågen
Lisbet ,Lisbet, kaldte han igen
hvorfor hørte hun ham dog ikke
Lisbet, Lisbet,
kalder du på mig, var der pludselig en stemme ,der sagde og da Peter forsigtigt drejede sig rundt, så han den lille kone fra sidste sommer stå ved siden af sig
nej, jeg kaldte på Lisbet ,som bor oppe i huset ,sagde Peter meget høfligt
men måske du vil være så venlig at hjælpe mig
måske, sagde den lille kone, mens hun gik rundt om ham,men er du ikke en af de frække mus fra sidste sommer
jeg er en af musene fra i sommer, svarede Peter, men det var ikke mig ,der var fræk
det var mads
vil du ikke ok hjælpe mig ?
måske, sagde den lille kone
hvis jeg får noget for det
hvad?
hvad vil du da have, spurgte Peter
jeg har ikke noget, som jeg kan give dig
jo ,det har du netop ,nikkede den lille kone
du har en dejlig lyseblå soveklud '
jeg ved ,at du lige har fået den af Lisbet og den vil jeg gerne have til mine børn ,så de kan sove i den
hvor ved du fra ,at Lisbet har givet mig den lyseblå soveklud,spurgte Peter forbavset
en af mine fok var i stuen forleden dag ,da babyen var der ,sagde den lille kone
han hørte det hele
du må gerne få den klud, hvis bare du vil hjælpe mig op i varmen ,sagde Peter
godt ,sagde den lille kone
nu blev hun pludselig kæmpestor for øjnene af Peter og han blev frygtelig bange
hvad nu
rolig ,smilede konen
hun løftede Peter op og lagde ham i sin store hånd
nu er du i varmen og så går vi op til Lisbet
konen gik med kæmpeskridt op igennem haven og snart efter stod hun ved terrassedøren, som hun bankede på
ja????
Lisbet åbnede døren og så forbavset på den fremmede kone.
Goddag, sagde konen ,her kommer jeg for at hente den lyseblå soveklud , som Peter har foræret mig
ja så ???? sagde Lisbet
og hvem er så du, som kender til Peters lyseblå soveklud
nu masede Peter sig fri fra konens store næve
det er bare mig ,Lisbet, hviskede han
damen her, er den lille kone fra haven
jaså, sagde Lisbet
men hvis ikke jeg tager fejl, så er konen her kæmpestor
ja, men det er hun lige blevet, forklarede Peter, jeg har slået mig og konen lovede at hjælpe mig op til huset, hvis hun måtte få min lyseblå soveklud
vil du ikke nok give hende den
jo jo, sagde Lisbet
hun forsvandt ind i huset og vendte lidt efter tilbage med den lyseblå klud
værsgo ,sagde hun til kæmpekonen
det er en underlig dag i dag
her står jeg og taler med en mus ,som hedder Peter og med en kone fra det lillebitte folk, men hun er altså bare kæmpestor
jeg tror ,at jeg drømmer
den lille kone ,som jo altså var kæmpestor smilede underligt til Lisbet og sagde ,jamen du drømmer ikke, men hvis du bor her, så må du lære ,at der er andre end dig ,der hører til her
jamen ,sagde Lisbet forbløffet
det er da mit hus ,mener jeg
ja ja ,det tror du ,sagde den lille kone ,som nu pludselig skrumpede ind for øjnene af dem.
huset er måske dit, men det er vores sted, det har det været i tusinder af år, før du byggede dit hus
ja, jeg har nu ikke bygget det ,sagde Lisbet
det var allerede bygget, da vi købte grunden ,så jeg har aldrig vidst, at det ikke var mit sted ,dette her
du behøver ikke at blive sur, sagde den lille kone ,der nu var bittelille ,meget mindre end hun nogensinde før havde været ,
for du må gerne være her
det er iorden ,bare du ikke forstyrrer vores ro og orden i haven.
Jamen, hvordan undgår jeg det ,spurgte Lisbet
Peter, kan du forklare mig, hvorfor jeg står og taler med en lillebitte kone ,som siger at haven er hendes
hvad er det,, der sker her
Peter trak på skuldrene
jeg ved det ikke ,sagde han og nu skævede han til den lille kone, som nu var mindre end ham
men jeg tror,at det lille folk kan trylle mange ting anderledes end de skal være ,så lige nu er det vist bedst at give konen ret
jamen, det vil jeg ikke, sagde Lisbet
huset og grunden er mit
jeg har købt og betalt det hele
det er mit og det bliver det ved med at være
nu blev den lille kone endnu mindre
til sidst var hun ikke større end en prik i en af dine bøger
hvor blev hun nu af ,spurgte Lisbet
der, der ,sagde Peter og han pegede på den lille prik
hun er der ,hun er bare bitte lille
nej, det er bare en myre, sagde Lisbet og så trådte hun på prikken
Peter holdt vejret
du trådte på konen, sagde han bekymret
du maste hende
sludder, sagde Lisbet kort
nu vil jeg ikke høre mere om koner i dag
kom så ind i varmen ,Peter, vi står her og fryser
Peter smuttede ind, men han var stadig bekymret
hvad vil der dog ske, når det lille bitte folk opdagede, at Lisbet havde trådt på den lille bitte kone
det ender galt ,mumlede han
det ender galt
men Lisbet havde haft helt andre ting at tænke på her til morgen, for da hun trådte ud i køkkenet var det røde køkkenbord sort af små glade forårsmyrer og var der noget som Lisbet ikke kunne lide, så var det glade forårsmyrer, som kravlede ind alle steder og som kriblede og krablede
de kravlede ind i poser med brød og i poser med mel ,de kravlede på væggen, på viskestykkerne, ja ,alle vegne
så først skulle myrerne jages ud og bagefter skulle køkkenet og alt ,hvad der var i det, vaskes af
der var arbejde nok til hele formiddagen og Lisbet kunne ikke fordrage at gøre rent
hun ville meget hellere skrive Peters historie eller spille på sit klaver.
Peter kom lige her og se,kaldte hun
det bliver ikke til meget skriveri i dag
her skal gøres rent
de myrer skal ud
myrerne kom ude fra
de boede under den gamle del af huset og de havde været dybt nede i jorden i deres gange hele vinteren ,men nu var solen kommet frem og den varmede så meget, at myrerne troede, at det var forår.
ganske vist var der stadig is og sne i haven ,men myrerne skulle jo ikke ud i kulden, nej, de havde planlagt ,at de skulle på besøg i køkkenet .
der var et lillebitte hul i væggen under køkkenvasken ,der hvor afløbet fra vasken skulle ud .
det var et ganske lille bitte hul og en myre er jo også lille, så myrerne troede faktisk, at det hul var lavet specielt til dem.
allerede i går havde myrerne haft spioner ude for at se ,om hullet stadig var der og de havde endda prøvet at kravle frem og tilbage og de havde fortalt, da de kom tilbage til myreboet ,at vejen og hullet stadig var der
så myrerne havde gjort sig parate til turen hele natten
de havde pakket kufferter og aftalt, hvem der skulle med
husk
faktisk havde myrerne jo sultet i lang tid
der er ikke så meget myremad en vinterdag inde under huset og de vidste fra sidste år, at på Lisbets køkkenbord var der masser af mad at finde ,så det var nok en rigtig god ide at tage en tur derind.
det myrerne bare ikke vidste var ,at Lisbet nu boede her selv hele vinteren ,så de ville hurtigt blive opdaget .
nå ,men da det blev morgen, startede myrerne deres ekspedition mod Lisbets køkken
de gik i en lang række efter hinanden og det så faktisk sjovt ud, fordi rækken lignede en lang sort streg ,der drejede og vendte sig og de bevægede sig langsomt fremad
da rækken nåede hullet, hvor myrerne skulle ind ,blev der kommanderet stop og de første myrer stak næsen indenfor
ah
der var varmt og de kunne allerede lugte brød ,
da myrerne først var inde troede de næsten ikke, hvad de fik at se
midt på gulvet i køkkenet stod en stor pose ,en rigtig kæmpestor pose , en pose så stor som et barn på otte år og den var fyldt helt op til kanten med brød fra bageren
det var et vidunderligt syn og alle myrerne snusede ind for at få så meget af den gode lugt med sig tilbage til myreboet
men de forreste myrer, som var dem der bestemte ,var nu lidt bekymrede
det var ikke, som det skulle være
hvorfor stod der en kæmpepose med brød midt på gulvet
der var da ingen, hverken myrer eller mennesker ,der kunne spise så meget brød på en gang
måske det var en fælde
derfor fortsatte myrerne op på køkkenbordet og gik i en stor bue udenom den dejlige pose
kun en enkelt lille myre kunne ikke stå for fristelsen
den forlod sin plads i rækken og kravlede op ad den brune papirspose og befandt sig lidt efter midt i den store pose
næææhhhhhh
her var franskbrød og morgenbrød og wienerbrød med sukker,
alle mulige lækre sager og den lille myre spiste, til han var ved at revne
og stadig skete der jo ingenting
de andre er da godt dumme ,tænkte han ,sådan en masse mad bare til mig helt alene og han åd og han åd og tilsidst kunne han ikke mere .
nu kravlede han op på kanten af posen for at se ,hvad de andre lavede
og det var et festligt syn
hele køkkenbordet og væggen bagved var sort af små glade myrer .
de kravlede omkring på hinanden og spiste brødkrummer og klistrede dråber fra en flaske cola ,der stod på bordet
en åben krukke med jordbærsyltetøj havde også fået besøg og det var måske ikke så godt
et par myrer havde været så uforsigtige at kravle ned,for at gå på syltetøjet ,og nu hang deres små tynde ben fast og de kunne ikke komme fri
hjælp, skreg den ene af de uheldige myrer
hjælp mig op.
oooooogggggg
lige nu var det, at Lisbet kom ud i køkkenet efter sin morgenkaffe .
da hun så alle de små myrer,glemte hun helt, hvad hun var kommet for og hun for ind til skabet efter sin støvsuger
nå, så det tror I ,sagde hun og så tændte hun for støvsugeren
den store støvsuger sugede ikke særlig godt, for den var fuld af støv i maven, men der var nok et par myrer ,der gled ned i den
myrerne standsede forskrækket
den lyd havde de hørt før
nu var det bare om at komme væk ,inden de alle sammen endte som myremos i støvsugerens mave
ud ud ,råbte førermyren, støvsugeren kommer
nu var det at Peter og den lille bitte kone bankede på terrassedøren og Lisbet måtte slippe støvsugeren for at snakke med den fremmede kone
det gav myrerne tid til at prøve at slippe væk,men myrerne var så bange ,at de slet ikke tænkte på at gå i række
de masede og skubbede alle sammen for at komme først ud .
de forreste blev mast ihjel
de næste blev klemt og snart havde der dannet sig en hel myrevold af døde og sårede myrer ved hullet ,så de sidste raske myrer ikke kunne komme ud
de løb så forvirrede frem og tilbage på køkkenbordet og de vidste ikke, hvad de skulle gøre
så da Lisbet kom ud igen , tændte hun igen for støvsugeren , som langsomt spiste de sidste levende myrer og snart efter var køkkenet uden dyr
næsten!!!!!!
i posen med brødet sad en lille rystende myre
han havde set det hele og han var meget forskrækket
tænk ,at den grimme gule maskine havde spist alle hans venner .
det var dog den forfærdeligste ulykke
aldrig havde han oplevet noget så skrækkeligt
en myrespisende maskine
i krukken med jordbærsyltetøj var der stadig to myrer
'det var dem, der var klistret fast
der var jo ingen ,der kunne hjælpe dem op og de kunne ikke klare det selv
Lisbet tog nu krukken med syltetøj og den blev smidt i affaldsspanden
en lille myre var nu alene tilbage
han gravede sig ned i den store pose og gemte sig i et stykke morgenbrød
bare hun ikke fandt ham der
det var dog en forfærdelig formiddag
han ville aldrig mere med på tur til Lisbets køkkenbord, ligegyldig hvor sulten han så var
den lille myre faldt nu i søvn .maven var fuld af mad og det havde været en væmmelig morgen
zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
Lisbet havde travlt
hele køkkenet skulle vaskes og alle ting skulle ud af skabene og vaskes ,for man kunne jo ikke vide, hvor myrerne havde trampet rundt med deres små fødder, før de kom ind i køkkenet.
og det ville jo være noget griseri at spise af tallerkner, som myrerne havde gået rundt på med snavsede fødder
Lisbet fløjtede, mens hun tømte skabene for gryder og pander
Peter skar ansigt
Lisbet var ikke god til at fløjte og det gjorde ondt i Peters små runde ører
Lisbet fløjtede vist nok ,fordi hun var sur over alt det ,som hun nu skulle gøre rent ,så der var fuld fart på hendes fløjteri
den lille myre i brødposen vågnede også ved larmen
han blev bange, rigtig bange
hvem kunne det dog være,der kunne lave sådan en frygtelig lyd .
han kikkede forsigtigt op over kanten af posen og fik øje på Lisbet.
lige nu bøjede hun sig ned for at få fat i noget, der var allerinderst i skabet og hendes store numse vendte derfor lige i vejret .
Hun havde en rød nederdel på og en rød bluse og det den lille myre fik at se, var Lisbets store numse pakket ind i en rød nederdel.
myren blev frygtelig bange
han så jo bare et kæmpestort rødt bjerg, som lavede en frygtelig lyd.
det måtte bestemt være farligt.
meget farligt.
gisp.
han for forvirret rundt i posen fra rundstykke til franskbrød og til wienerbrød
det sidste var nu ikke så godt, for hans små ben satte sig fast i det smeltede sukker på overfladen
og nu sad han rigtig fast
han hev og halede, men han kunne ikke komme fri
nu dør jeg ,tænkte han og så lukkede han sine små sorte øjne
om lidt kommer det røde bjerg med den frygtelige lyd og æder mig og alt brødet i posen
pludselig kunne den lille myre godt forstå, at alt brødet i posen måtte være mad til det røde bjerg
nu rettede bjerget sig op og det blev pludselig dobbelt så stort for øjnene af den lille myre
det var forfærdelig at se på
bjerget voksede og voksede lige for øjnene af ham
han rystede af skræk
men det var jo bare Lisbet ,der rettede sig op
hun lagde hænderne om bag nakken og rettede ryggen ,mens hun sukkede
nu får jeg ondt i ryggen ,bare fordi myrerne tror, at det er forår.
hvis jeg ser en eneste myre til i dag, så skriger jeg
nu tog hun fat i den store brødpose og satte den op på køkkenbordet.
den lille myre havde det ene øje på klem ,så han kunne lige akkurat se, at Lisbet nu tog en kæmpestor kniv frem fra skuffen og hun begyndte at skære brødet fra posen i mindre stykker .
myren sled og masede for at komme væk fra det klistrede wienerbrød
og pludselig lykkedes det
han var vist blevet ekstra stærk
fordi han var så bange
pyha.
det var også i allersidste øjeblik ,for nu tog Lisbet det stykke wienerbrød ,som han havde siddet fast i og begyndte at skære det i bittesmå stykker
hun fløjtede stadig og myren holdt sig for ørerne
holdt denne forfærdelige dag da aldrig op
hans små fødder var klistrede af sukker og han kravlede langsomt hen over køkkenbordet, mens han håbede, at Lisbet ikke fik øje på ham
MEN DET GJORDE HUN
nej nej nej sagde hun da hun fik øje på det lille klistrede dyr
ikke en myre til i dag
jeg har fjernet mindst tusinde myrer i dag og her er en til
ud med dig, lille myre
ud af mit køkken
og hun tog forsigtigt myren på spidsen af den store kniv, åbnede køkkendøren og kastede myren ud i haven
bums
der landede han lige på maven i den kolde våde sne
sne havde han aldrig prøvet før
det gjorde hans lille mave våd og iskold '
langsomt forsøgte han at rejse sig , men det var svært at være myre i våd sne
de små ben kunne ikke stå fast i sneen og han faldt om igen og lukkede øjnene
nu dør jeg igen, tænkte han
det var mindst femte gang i dag ,han havde tænkt sådan og nu var han så træt, at det hele kunne være lige meget
kunne man bare sove og så vågne i morgen og være død , tænkte han
-----------------men hvis jeg er død i morgen, så kan jeg jo ikke vågne ,
nej, det går altså ikke dette her .
han rejste sig igen på rystende tynde ben og forsøgte endnu en gang at gå i den bløde sne
men han kunne ikke
han asede og masede, men han kom bare dybere og dybere ned i den kolde sne
hjælp mig ,hjælp mig,kaldte han med en lille bitte svag stemme.
hjælp mig ,
og sandelig ,om ikke han blev hørt
pludselig stod den lille bitte kone ved siden af ham
hvad hyler du for, sagde hun surt
det har da været en tosset morgen
hvorfor ligger du nu her og hyler
hvad vil du?
jeg skal have hjælp, sagde den lille myre
jeg skal tilbage til myretuen til de andre og jeg kan ikke gå i sneen
jeg dør af kulde her
nå ,sagde den lille kone
men gør det noget?
der er så mange myrer i haven ,der er såmænd ingen ,der vil savne dig
jo jo jo, der er så ,sagde myren
det vil min kone og mine ti børn
de bliver kede af det og de vil savne mig
det tror jeg såmænd ikke, sagde den lille kone muntert
din kone finder sig bare en ny mand og så er det overstået.
hold nu op, sagde myren
er det ikke nok ,at jeg er ved at fryse ihjel, skal jeg også være ked af det ,mens jeg fryser
min kone finder aldrig en mand som mig og hun og børnene venter ,at jeg skal komme hjem til dem og passer på dem
jamen ,det går ikke altid ,som man forventer ,sagde den lille kone
nu tog hun myren mellem to fingre og løftede ham op
og hvad havde du så tænkt dig ,at jeg skulle gøre , sagde hun ,mens hun så ham lige ind i de sorte øjne
vil du ikke nok hjælpe mig ind i varmen ,bad myren
nu var han så træt så træt
måske ,sagde den lille kone ,mens hun så sig omkring
lad mig nu se
jeg kunne smide dig i sneen ved Lisbets dør, så ville hun træde på dig, når hun trådte ud af døren
vil du gerne det?
myren rystede på hovedet
jamen så, sagde den lille bitte kone
så kunne jeg lade dig ligge her og fryse ihjel, vil du gerne det ?
myren rystede af kulde
hjælp mig nu ,sagde han svagt
varme, jeg må have varme
varme, sagde konen
du skal få varme
hun pegede på sneen med sin lille finger og straks blev der et hul i sneen helt ned til den sorte jord
lige netop der under jorden var muldvarpen i færd med at grave en forårsgang
lige netop nu ,krummede han sin stærke ryg og skubbede en stor bunke jord op igennem sneen
der ,sagde den lille kone
der er varme
ned til muldvarpen, kan du komme
hun lavede et hul i bunken med sin finger og skubbede myren derned,
så, sagde hun og hun lød ikke særlig venlig
nu kan du bo sammen med muldvarpen ,hvis ikke han æder dig .
nu kunne myren høre ,at den lille bitte kone gik sin vej
og han sank om i muldvarpens mørke gang
varmt var her da
det var da altid noget.
Ganske vist var der varmere nede i Mulles gang men den lille Mads Myre rystede alligevel og denne gang var det af skræk
Han var så bange ,at han ikke kunne få sine mange ben til at gå den samme vej på en gang
Nogle af dem gik frem, nogle gik tilbage og nogle gik til siden
Han havde hørt at muldvarpe spiste regnorm og hvis det var sandt ,så spiste de vel også myrer.
Nu kunne han høre Mulle Muldvarp komme,
stakkels Mads!
Han var så bange, så bange
Skulle han nu ende som muldvarpe-mad og han som havde været så glad i morges
hjælp
Jamen, så kom dog, hørte han pludselig en stemme
hvad var dog det ??det var jo Myre-Marie
lige ved siden af ham
Hvor kommer du fra, sagde Mads helt forvirret
jeg bliver spist af Muldvarpen lige om lidt
Er du kun til i mine drømme?
Fjols, sagde Marie og rystede på hovedet, og så hev hun ham alt hvad hun kunne i det ene tynde ben
Lige nu masede Mulle sig forbi dem ,mens han mumlede:
Hvem er det, der tramper i min gang
De to små myrer stod bom-stille, mens Mulle løb forbi
Puha, sagde Marie
Det var tæt på
Hvad ville du dog også i Mulles gange
Det var den lille bitte kone, begyndte Mads
men så hørte han stemmer myre-stemmer og tav forbavset
hvad er dog det
jeg kan jo høre myrer
drømmer jeg eller er jeg vågen?
Du er vågen
sagde Marie og så skubbede hun til en lille sten og et øjeblik efter stod de to små myrer midt inde i den store myretue
Hvad siger du så
Hvad jeg siger, sagde Mads imponeret
jeg siger,hvordan gik det til?
Vores tue ligger lige ved siden af en af Mulles gange,forklarede Marie
Det opdagede jeg forleden dag og da jeg så hørte dig råbe hjælp, så flyttede jeg bare den lille sten og så var jeg inde hos dig i Mulles gang, svarede Marie
Men der kommer din kone
Mads' kone var en stor og tyk myre-frue
lige nu var hun rød i hovedet af vrede og alle de små myrebørn fulgte hende lige i hælene
far, råbte de
far,
hvor har du været, Mads, sagde hans kone strengt
her står jeg helt alene med alle ungerne og de vil ikke i seng ,før du kommer
hvor har du været?
Jeg har været langt omkring, svarede Mads, det er en lang historie ,men jeg endte inde i Mulles gang og han var lige ved at spise mig
Men nu er jeg her
Mulle spiser ikke myrer, sagde konen surt, Mulle spiser regnorme, ikke myrer.
Du har såmænd bare været ude for at more dig mens jeg går her og passer ungerne
Hun vendte ryggen til ham og gik fornærmet sin vej
Mads sukkede
tak skal du have, Marie, sagde han
tak ,fordi du reddede mig
Jeg må vist hellere se og komme hjem
ja, sagde Marie
Hun var vist vred og hende kan jeg ikke redde dig fra
Det må du selv klare
Det bliver svært, stønnede Mads
Hun er virkelig farlig, når hun er vred ,men når jeg kan klare en muldvarp, så kan jeg vel også klare en kone
Farvel Marie og tak endnu en gang
Mulle Muldvarp var forvirret
hvad var det for en uro i hans gange i dag og hvad var det for en summen
Mulles ører var gode at høre med og han kunne ikke begribe hvad det var for en myresummen han kunne høre hele tiden
Jeg må have mine ører undersøgt mumlede han
det summer og brummer hele tiden
men nu blev det værre endnu
Mulle sad lige under en af de store bunker jord som han havde skudt op på jordoverfladen og netop lige nu gravede Mikkel Ræv efter mad oppe på jordoverfladen
det var nemmere for ham at grave i Mulles jord end det var at grave i den frosne græsplæne
Mulle som sad nedenunder fik en masse jord ned over sin blanke sorte pels og han blev virkelig vred
vil du så holde op råbte han med sin dybe jord stemme
vil du så holde op du ødelægger min gang
dit dumme dyr
men det fik kun Mikkel til at grave endnu hurtigere
der var jo et dyr dernede kunne han høre
måske det kunne spises
Mikkel var sulten
ha havde været på jagt efter mad hele morgenen
Lisbet havde lukket døren ind til sine kaniner
Mikkel kunne lugte dem og han ville gerne have haft kaninsteg til morgenmad men han kunne ikke komme ind i stalden og han vidste også godt at alle dyrene var i lukkede bure
her var et dyr som ikke var i bur
Mikkel gravede så jorden sprøjtede ud over den hvide sne
og snart efter kunne han se det runde hul som Mikkel havde skubbet jorden op igennem
Mikkel stak næsen derned
der var lige plads til hans tynde snude men heller ikke mere så han kunne ikke se hvor snuden nu var kommet hen
det var Mulles chance
Han var så vred så vred over al den morgenuro og nu stak det store dyr snuden lige ned foran ham
han skulle få skulle han
vreden gav Mulle kræfter og han løftede sit ene forben med de lange gravekløer og daskede Mikkel et ordentligt slag over snuden
de lange gravekløer trak dybe ridser i Mikkels snude og han trak næsen til sig og hylede
Snuden blødte og gjorde ondt og Mikkel forsvandt hylende ud af haven
Mulle fik travlt med at reparere hullet i loftet
han var meget tilfreds med sig selv
han havde helt alene jaget Mikkel ræv på flugt
det blev vist en god dag denne her
Peter var bekymret
virkelig bekymret
Mens Lisbet for rundt i køkkenet og gjorde rent efter alle myrerne, sad Peter ganske stille i en krog af stuen og tænkte
Han var helt sikker på, at Lisbet havde trådt den lille bitte kone ihjel og hvis det var rigtigt, så ville der ske forfærdelige ting i dag
den lille bitte kone var en slags dronning hos det lille bitte folk og folket ville helt sikkert hævne deres dronning
Så nu sad Peter ganske stille og ventede på at noget skrækkeligt ville ske
Måske ville huset vælte
Måske ville taget blæse af
Måske ville vinduerne gå i stykker
Stakkels Peter ,han forestillede sig alle mulige skrækkelige ting ,der kunne ske, fordi Lisbet havde trådt den lille bitte kone ihjel
Men den lille bitte kone var slet ikke død
Hun var så lille bitte, da Lisbet havde trådt på hende ,at hun kunne sig mellem to gulvbrædder, så hun var ikke kommet det allermindste til
Men hun var vred
Meget vred endda
Lisbet havde kaldt hende for en myre
Det skulle hævnes
Hun ville finde på noget rigtig væmmeligt, så Lisbet blev rigtig ked af det
Men hvad kunne få Lisbet til at græde?
hun var jo altid så glad
hun sang og smilede næsten altid
og når hun var allergladest ,så spillede hun endda på sit klaver og sang imens
uha
Den lille bitte kone virrede med hovedet og skar en grimasse ved tanken og Lisbets sang
Men i går havde Lisbet nu ikke sunget, mens hun havde spillet
Da havde hun været ked af det
Så sad hun bare og spillede ,mens hun tænkte på Ole, som var blevet en engel
Nu fik den lille bitte kone en ide
Hvis hun nu gjorde noget ved klaveret, så det slet ikke kunne spille ,så ville Lisbet blive ked af det
hvis hun var glad og ville spille, så ville hun blive ked af det og hvis hun var ked af det, så ville hun blive endnu mere ked af det
Det var en knasende god ide ,var det
nu var det bare om at komme ind i huset og hen til klaveret, så skulle hun få gengæld
Lige netop nu gik døren op ud til terrassen
Lisbet kom ud og satte sig i solen med en kop frisk kaffe
Pyha, sagde hun ,sikken en formiddag
Nu vil jeg sidde stille lidt i solen, inden jeg fodrer mine dyr
Hun lukkede øjnene og vendte ansigtet mod solen
Ah ,sagde hun
Det er dejligt ,dette her, det er jo næsten forår her oppe
Jeg skal give dig forår, tænkte den lille bitte kone og hun smuttede ind ad døren og ind i stuen
lige nu var hun på størrelse med din hånd eller som Peter Hasselmus, der med store øjne fulgte hende fra sin krog i stuen
hvad ville hun nu?
Hvilke skrækkelige ting ville hun finde på?
Den lille bitte kone kravlede om bag klaveret som stod op ad væggen
Der var lige netop plads nok til hende og hun begyndte at trække sømmene ud af brædderne, der sad på bagsiden af klaveret
Når de var væk ,så ville klaveret ikke længere kunne spille ,tænkte hun
Hun trak flere og flere søm ud med sine stærke fingre og hun blev mere og mere fornøjet jo flere søm ,der forsvandt
Så ,nu var der hul ind til maven på klaveret
Hvordan mon der ser ud, tænkte den lille bitte kone
hun blev nysgerrig og stak hovedet indenfor
næh, hvor var det flot
Den lille bitte kone kravlede rundt inde i klaveret
hun var rigtig kommet på opdagelse
Aldrig havde hun drømt om at et ´klaver kunne se sådan ud inde i maven
Henne i siden var der sådan nogle sjove runde nogen
næh ,det var der alle vegne
og nogle lange snore
Den lille bitte kone kravlede længere og længere ind i klaveret på opdagelse efter flere mystiske ting
aldrig havde hun set noget lignende
Dimser og skruer og ting alle vegne
Hun kravlede rundt og havde fuldstændig glemt hvad hun var kommet for
Lisbet havde efterhånden siddet længe ude i solen og nu besluttede hun sig for at spille på klaveret
hun var glad og i godt humør og hun ville prøve at spille et stykke musik, som hun lige havde lavet
Hun slog begge hænderne i klaveret med et ordentlig brag og alting rystede inde i klaveret
BUM
BUM
BUM
Den lille kone klamrede sig til en af de mange dimser inde i klaveret, mens hun blev kastet rundt
aldrig havde hun været ude for noget lignende
BUM
nu blev hun kastet op på en af de lange ståltråde og i næste øjeblik kom en lille hammer og dunkede hende i hovedet
bum
nu blev der en pause i musikken
Lisbet ledte efter nogle noder og den lille bitte kone vaklede ud fra klaveret
klaveret havde jo spillet, selv om hun havde trukket sømmene ud og hun var blevet kastet rundt inde i det
hun ville aldrig mere nærme sig klaveret , det var jo farligt.
det var rigtig farligt, var det
Nu havde Lisbet fundet den node ,hun ville spille og hun hamrede løs på klaveret og sang himmelhøjt
den lille bitte kone holdt sig for ørerne og jamrede :
lad mig komme væk, langt væk
det skulle hun nu nok ikke have sagt, for i næste øjeblik befandt hun sig på en ø i Stillehavet
hun ville jo langt væk og det var hun kommet
nu kunne hun sidder der og længes hjem
Lisbet havde intet opdaget hun spillede bare videre
Peter kunne altså have sparet sig bekymringerne om den lille bitte kone og da der stadig ikke skete noget, som dagene gik, blev han roligere og roligere
Nu havde han tid og lyst til at gå på eventyr i haven,
Sneen var ved at smelte og det var ikke længere så koldt udendøre
Alle Lisbets kaniner, som boede nede i stalden, gumlede glade og fornøjede hø og talte hyggeligt med hinanden gennem burenes trådnet
Se, hvor er jeg bare flot, brummede Frederik den store angorahan
Lisbet havde ikke klippet ham de sidste to måneder og han var virkelig utrolig flot at se på
Pelsen var blevet stor og blød og gråhvid og bredte sig til alle sider som en tyk pude
Jo, han var flot
Og nu havde han fået øje på Malene, som boede i buret lige ved siden af hans
Hun var også en angorakanin ,men hun var nu ikke helt så flot i pelsen ,som han var
Hendes pels var mørkere og man kunne godt se, at hun havde unger, for de små havde gnavet hende i pelsen alle vegne
Alligevel syntes Frederik ,at hun var dejlig,
han var far til alle hendes børn ,men noget kunne tyde på ,at han gerne ville være far til det næste kuld også
Han bed og kradsede i buret for at fortælle hende ,at han var lige i nærheden, men Malene havde ikke tid til hans pjat
Hun skulle passe sine unger ,som lige var stået op fra reden og som nu var ved at få tyk pels lige som deres mor
Frederik kaldte og stampede, men Malene havde ikke tid eller lyst til at snakke med ham
Til slut gav han op og sad bare i et hjørne af buret og kikkede ind til hende
Han var slet ikke vant til, at damerne ikke var vilde med ham lige med det samme-så han blev i helt dårligt humør
Alle de andre kaniner i stalden havde opdaget, at Frederik var blevet afvist og det var ikke fri for, at de morede sig eller ligefrem havde lyst til at drille Frederik lidt
Hvad er nu den af, Frederik ,sagde den hvide han-kanin ,-det var ham med det sorte overskæg
Vil hun ikke have dig?
Du plejer da ellers at have hende til kæreste
har hun fundet en anden?
Frederik svarede ikke, han blev bare i dårligere og dårligere humør
Og den store trefarvede han-kanin med strit-ørerne stampede nede i sit bur og sagde:
Du skal se, hun synes nok ,at du er blevet for gammel
Det var for meget for stakkels Frederik, han fo'r rundt i sit bur ,så mad og vand og hø sprøjtede rundt i stalden
Men han kunne jo ikke komme ud ,så det var svært at blive rigtig rasende på de andre
Det eneste han kunne var ,at hvæse og det gjorde han så
Lad mig være, hvæsede han
Lad mig være
hæ hæ hæ hæ
Det var næsten som om de andre kaniner syntes, at han selv havde været ude om det
Når der en gang imellem kom gæster i stalden ,var det altid Frederik der blev taget ud og beundret, fordi han var så stor og flot
Måske det nu kunne blive en af de andres tur
Lige netop i det øjeblik dukkede Peter hasselmus op i døren
hvad laver I?, spurgte han ,han kunne jo ikke vide, hvor vred Frederik var
skal vi lege?
Du kan komme her hen, så skal jeg trampe på dig, hvæsede Frederik
Du er bare en dum lille mus
hvad vil du her?
Gå hjem med dig
Hov ,hov ,sagde Peter forbavset og fornærmet
jeg spurgte jo bare, hvordan I havde det og så hvæser du af mig!
Hvorfor gør du det?
Fordi ,forklarede den trefarvede han og så fniste han uartigt,
fordi Malene ikke vil have Frederik til kæreste igen og så blev han sur og så drillede vi han
Det var da heller ikke pænt af jer, sagde Peter, men han kunne nu alligevel ikke lave være med at smile lidt
Frederik havde kæreste-sorger
Det var da godt, at han ikke havde den slags problemer,
det var godt at være alene i huset sammen med Lisbet
Men mens han tænkte det, så følte han alligevel pludselig ,at han var helt alene i verden, bare fordi han ikke havde nogen kæreste at putte med
Peter, Peter, kaldte de små kaninunger i det store bur bagerst i stalden,
kom og leg med os, vil du ikke nok?
Peter nikkede og han satte i et vældigt spring ned gennem stalden
I det allerbagerste bur boede 8 små glade kaninunger , de var trefarvede fuldstændig ligesom deres far
Nu var de alene med deres mor i buret og hun prøvede at opdrage lidt på dem
Der er mange ting sådan nogle små kaninkillinger skal lære
De skal lære at spise rigtigt af madskålene, så de ikke savler
De skal lære at lege pænt med hinanden og ikke bide hinanden, selv når de leger
De skal lære, at Lisbet er sød og ikke farlig, så de ikke gemmer sig ,når hun kommer ,
for en dag skal de jo rejse til andre familier og så kan det ikke nytte, at de ikke tør lege med de børn, de kommer til at bo hos
De skal også lære at holde sig selv rene og slikke pelsen ,så den ligger glat og pænt
Det er kun sådan nogle som Frederik ,der ikke selv kan ordne pelsen selv,den er alt for tyk og uglet
Ham skal Lisbet gøre fin med en kam og en børste
Kom nu, Peter, kaldte de små
Peter sad nede på gulvet, hvor det flød med hø og halm
Må jeg komme ind, spurgte han høfligt den plettede vædderkanin ,som var de små's mor.
Ja, ja, nikkede hun ,kom du bare ind Peter, du skal være velkommen
Så satte Peter i et kæmpehop
Det bragte ham nu ikke helt op til buret med ungerne,men op på buret nedenunder hvor alle marsvinene boede
Hovsa, hvad skal du her ,sagde det store tykke han-marsvin, der boede der med sine koner
Vi har ikke inviteret dig og du æder bare vores mad
Undskyld, sagde Peter meget høfligt, men han tænkte:
Ih ,hvor er de alle sammen sure i dag
Undskyld, men jeg skal bare op for at lege med de små kaninbørn ovenpå
Så forsvind herfra ,sagde det store han-marsvin
mine koner bliver urolige over alt dit hopperi
Jeg går jo nu, sagde Peter og satte i endnu et kæmpe-hop
Han landede lige præcis på trådlågen til buret med de små unger
De havde samlet sig ved lågen for at se Peter komme hoppende, men de blev alligevel helt forskrækkede, da han pludselig landede lige midt på lågen
De fo'r tilbage i buret og landede hulter til bulter oveni i madskålen
Se nu der, skændte kaninmor
Se nu der, hvad du fik dem til, Peter, nu er der mad over det hele
Skam jeg unger, sikke noget griseri
Peter kravlede forsigtigt ind gennem trådhegnet og ind i buret
Det var vist min skyld ,sagde han forsigtigt
det var mig ,der gjorde dem forskrækkede
vi skal nok rydde op
lad det nu bare være ,sagde kaninmor surt
leg I nu bare, så rydder jeg op
Men ikke noget med at bide og kradse hinanden
nej, mor pippede de små unger
Vi skal nok være søde
må vi så lege med Peter?
Ja ja, sagde kaninmor og hun kælede hver og en over de lange ører
Læg nu ørerne pænt ned og leg med Peter,
så rydder jeg op imens
Det var da godt, at buret var to bure, der var slået sammen ,for 8 små kaninbørn som hopper rundt kræver meget plads
Peter kunne godt lide at lege med de små
Selv om de var 10 gange større end ham ,så legede de noget så dejligt sammen
Legen var ,at Peter gemte sig i al den halm ,som killingerne havde sovet i
Så råbte han: kom og find mig
Alle de små masede så rundt i halmen og blev fulde af halm i pelsen og på snuden og på ørerne
men imens var Peter smuttet hen i den anden ende af buret
Kom og find mig, råbte han så og så kom alle de små væltende
Efterhånden som legen var godt i gang, blev de alle sammen mere og mere ivrige
Peter blev helt forpustet og kaninbørnene kravlede ind til deres mor for at få lidt mælk at drikke
men hun var ikke i humør i dag
gå væk
I er alt for store til det
vrissede hun
drik noget vand
MEN
der var ingen vand
Lisbet havde ikke fodret endnu og vandskålen var helt tom
Den allermindste kanin hang med ørerne
Jeg er så tørstig, klynkede han
jeg er så tørstig
Det er jeg også ,sagde kaninmor
Lisbet skal give os en ekstra vandskål
det er alt for lidt med kun e'n til alle os
Det skal jeg sige ,sagde Peter høfligt, for jeg kan tale med Lisbet
Kan du det, sagde kaninmor imponeret
Hvordan gør du det
Det ved jeg egentlig ikke ,sagde Peter
men vi taler sammen og nu henter jeg hende
han satte i et kæmpehop ud af buret og ned på gulvet
I faldet vred han skævt på den ene bagpote og vred sit knæ
Av, det gjorde ondt
kom du noget til? pippede ungerne forskrækket
Ja, jo, Peter ømmede sig, men han syntes alligevel, at det var flovt at indrømme ,at han var kommet til skade ,fordi han var hoppet forkert ned
Det er ingenting
Han humpede ud af stalden og kom ud i haven
ah
Det var dejligt at få lidt frisk luft efter den vilde leg og Peter nød det
Himlen var blå og solen var ved at nå helt op på himlen
Midt på græsplænen stod to blå krokus og viste deres blå kronblade frem for alle, som havde lyst til at se dem
Ih, hvor er I smukke, sagde Peter, mens han humpede forsigtigt forbi
Ja , er vi ikke , sagde den ene krokus og drejede sine blade efter ham
Jeg er det smukkeste i haven lige nu
se du bare rigtigt på mig
Min blomst har samme farve som en forårshimmel
Peter så i op på himlen og måtte give hende ret,
hendes blomst havde virkelig samme farve som himlen
Men hvad var nu det?
Peter kneb øjnene sammen
Oppe over træerne dukkede nu en flok store fugle frem
Deres store vinger fremkaldte en syngende lyd,
det var de store grågæs ,som kom fra Sverige.
Nu skulle de besøge Danmark ,fordi det var forår
sjum sjum sjum ,susede vingerne, og den store fører-gås strakte hals og råbte til de andre
Se fremad og stræk halsen
Det skal se ordentligt ud, når vi flyver
og ind på rækken
gæssene strakte halsene og rettede sig ind ,så de fløj i en nydelig vinkel efter førergåsen
Pas så på, råbte han ,så flyver vi i takt
og alle gæssene gjorde sig umage for at flyve i takt efter anføreren ,som var den største og ældste gås af dem alle sammen
Han havde fløjet vejen til Danmark mange gange før og han vidste lige præcis, hvor de skulle hen og hvilken vej de skulle flyve
Se lige ud, råbte han og kom så
De store fugle strakte hals og fløj videre med stor fart og snart var de ude af syne
Peter kikkede langt efter dem
Det ville jeg godt prøve en gang ,tænkte han
sådan at flyve
Peter 4
av ,hvor gjorde knæet ondt
Peter humpede op ad fliserækken og standsede så forskrækket
Hvad var det dog for en lyd?
flisen under ham rystede og skrabede mod den næste sten
Den tunge flise hævede sig en smule og Peter sprang forskrækket ud i græsset
Var det er jordskælv eller hvad?
Nu hørtes hurtige grave- lyde og en stor bunke jord skød op imellem fliserne
Peter sukkede lettet
Nå sådan ,det var bare Mulle på gravearbejde
Men det var da ikke særlig smart, at skyde jord op mellem fliserne
Det var da alt for hårdt arbejde for Mulle
Mulle, kaldte Peter
Mulle
ikke en lyd
Der blev fuldstændig stille
Mulle, kaldte Peter igen.
Kom lige op ,jeg vil tale med dig
Nu lød Mulles stemme nede fra jorden
Er det dig, Peter?
Hjælp mig lige, jeg sidder fast, jeg kan ikke få alt jorden op, overfladen må være frosset
Mulle, råbte Peter, lige så højt han kunne
Mulle, du graver lige under fliserne
Du er ikke stærk nok til at grave igennem fliserne
Du skal grave lidt til siden
Nå sådan ,lød det nede fra jorden
Jamen ,hvorfor sagde du ikke det med det samme?
Jamen,
begyndte Peter, men så trak han på skuldrene
Mulle hørte ikke efter alligevel
Nu kunne han høre en puslen og skraben ned fra jorden og lidt efter skød et stort muldvarpeskud op lige ved siden af den gamle flise og Mulle stak snuden op
Hej Peter, sagde han fornøjet
hvad laver du her?
graver du også?
Nej,, se ,der er en der har gravet en stor bunke op lige mellem to fliser
Er det ikke dumt?
Jeg graver altid lige ved siden af
Er det dig, der har lavet det der?
Du er da ikke særlig klog
Jamen
Peter opgav
Mulle hørte aldrig på ham
Men jeg synes ,blev Mulle ved ,at du halter, har du slået dig?
ja, jeg,
Peter begyndte at forklare, men holdt så op, da Mulle forsvandt med et svup ned i jorden
Pas på, Peter, råbte han dernede fra
uglen kommer
Peter så forskrækket i vejret
Så skulle da også
Lige over hovedet på ham svævede den store ugle Ulla på store bløde vinger
Hun cirklede langsomt over stedet lige hvor Peter sad mens hun brugte sine kikkertøjne til at kikke efter mad ,som meget godt kunne være en lille mus eller en uforsigtig muldvarp
Kom her ned, råbte Mulle nede fra jorden
Peter tænkte ikke længe ,men smuttede ned i Mulles gang
Og det var i allersidste øjeblik, for uglen Ulla kom susende ned i fuld fart
Hun blev jo noget skuffet, da hun opdagede, at Peter var væk
Det kan jeg ikke forstå, mumlede hun
Der var da en mus lige før
Hvor er den blevet af?
mon jeg trænger til briller
det vil sikkert ikke klæde mig
Jeg har aldrig brudt mig om folk med briller
men jeg må vist en tur til brillemanden for at få øjnene undersøgt
Det er længe siden at jeg har kunnet se klart på skovbunden
Hvis Ulla ugle havde haft et spejl, så havde hun kunnet spare sig bekymringerne og briller for- ugle-ungerne havde uglet hendes frisure så meget, at hun slet ikke kunne se ud gennem fjerene ,der strittede til alle sider .
Mor ,mor , skreg ungerne , har du mad med til os?
Ulla ugle sukkede
Nej, jeg kan ikke se og skal måske have briller, så I må klare jer selv med mad et stykke tid.
Øv ungerne så på hende , den mindste ugleunge begyndte at græde :
Mor jeg vil have mad
jeg er sulten
Ulla Ugle så bekymret på den lille
ja ,du er også alt for tynd, sagde hun bekymret
hvad skal vi dog gøre ?
mad ,mad, græd den lille
jeg vil have en mus, mor
ja, det ved jeg, min skat ,sagde Ulla Ugle
men jeg ser ikke godt nok til ,at jeg kan fange en mus til dig
Og før jeg har fået mine briller, må du finde dig i at spise, hvad du selv kan finde af rester her i reden.
Den lille ugle vendte sig og hakkede sin storebror i nakken
Hov, hov ,sagde han og rystede sine små vinger
Hov, hov, din lille laban
Jeg er ikke mad
Jamen jeg er sulten, græd den lille
åhhåååhh ,så sulten ,at jeg kunne spise en af jer
Dumme unge, sagde storebror og så baskede han med de små vinger, så fjer og støv fløj om ørerne på dem
Hov ,næh ,hvad er nu det? sagde han fornøjet
jeg tror ,at jeg kan flyve
Se engang her
og han bredte de små vinger ud og baskede med dem alt hvad han kunne
Hold så op med det, sagde Ulla Ugle
dine vinger er slet ikke store nok
Du drysser bare lige ned på jorden og slår dig
Det tror jeg altså ikke, sagde Ulf
se her ,de er blevet mægtig store
Nu bredte han vingerne ud og baskede så kraftigt med dem ,at de tre andre unger måtte klamre sig til redekanten
Vil du så holde op med det, sagde Ulla
du kan ikke flyve endnu og jeg vil ikke have, at du prøver
Nu bliver du her og passer de små, mens jeg er til brillemanden
Hun bredte sine vinger ud og svævede langt væk gennem skoven
Farvel så længe, råbte hun
Pas godt på de smååååååååååå
måske hun skulle have set sig for, for hun brasede lige ind i et gammelt træ ,der stod i vejen for hende
BUM
av av, hun mistede helt kontrollen over vingerne og raslede halvt bevidstløs ned igennem træets tætte grene
BUM, der lå hun
Ulf kikkede bekymret efter hende
Hvad sker der nu ,mumlede han og uden at tænke over hvad han havde lovet sin mor, bredte han nu vingerne ud og satte af fra redens kant
huua
han tumlede nedad og nedad og baskede fortvivlet med vingerne
OG PLUDSELIG FLØJ HAN!
han steg og steg
Ja, han steg højere end redekanten og kunne se ned på sine søskende
Hurra ,jeg flyver, råbte han ned til dem
jeg flyver
jeg kunne
jeg sagde det jo
Nu flyver jeg hen til mor og så kommer jeg med mad til jer
pas på, råbte de små
pas på
mor sagde, du ikke måtte
Jeg bestemmer selv, sagde Ulf og slog et ekstra slag med vingerne
Så satte han kursen mod Ulla Ugle, som helt fortumlet lå for foden af det store træ
Hallo mor, sagde han fornøjet og landede med at flot sving lige ved siden af hende
Kom du noget til?
Jeg tror det ikke ,sagde Ulla Ugle og hun smilede til sin søn
Hvor er det flot, at du kan flyve
Det troede jeg ikke, at du kunne endnu
Men nu må du så flyve efter mad til de små og jeg vil forsigtig sætte kursen til brilleuglen
Pas nu på, sagde Ulf, ikke flere træer, vel mor?
Nej ,nej .Ulla rejste sig forsigtigt og børstede sine fjer fri for mos og kogler
Så baskede hun prøvende med dem og sagde:
Se selv, de virker ,nu flyver jeg
farvel så længe
farvel farvel ,sagde Ulf
Jeg klarer det hele
flyv du bare
Han var så fornøjet med sig selv, at han helt glemte at spørge ,hvor maden/ musene boede
Men da han kom på vingerne opdagede han hurtigt noget, som Ulla Ugle ikke havde fortalt
han havde kikkertsyn!
Det vil sige, at han selv højt oppe fra luften kunne se den mindste mus nede i skovbunden
Halløjsa, sagde han fornøjet, det bliver jo skægt dette her
På med kikkerten og ud efter mus
men det var nu ikke så nemt alligevel som han troede ,for musene gemte sig under træer og blade og så hjælper det jo ikke at have kikkertsyn
Ulf fløj længe omkring og blev en smule utålmodig og en del bekymret
jeg skal have mad til de små ,mumlede han mens han cirklede rundt over trætoppene
kom nu ,lille mus, du skal være middagsmad
og sandelig om ikke det hjalp
Nede i skovbunden kom der nu virkelig en lille mus spadserende
det var Peter Hasselmus, som havde benyttet sig af det fine vejr til at gå en morgentur
Han hyggede sig rigtigt i solen og tænkte ikke på ugle-børn, som fløj omkring i dagslys
Ugler flyver jo normalt kun rundt, når det er mørkt
og her kom Ulf så pludselig susende
HAPS
Han greb Peter med sine små skarpe kløer og holdt fast
Lad mig så være, skreg Peter og slog ud efter uglen,
lad mig være
Men så så han ,at det var Ulf
Vil du så slippe mig, dit pattebarn, sagde han strengt
Ulf slap forbløffet Peter
Han lød jo ligesom mor ,når hun var vred
skam dig ,sagde Peter
flyver du nu omkring i skoven og ødelægger dagen for ordentlige mus
Har din mor ikke sagt dig, at du skal lade musene være
Små ugler spiser ikke mus, de spiser regnorme,
vidste du ikke det?
Ulf rystede på hovedet
Han var helt bange for Peter og hans strenge stemme
Jamen så ved du det nu, sagde Peter alvorligt,
små ugler spiser orme
afsted med dig
Ulf nikkede forskrækket og bredte vingerne ud
så satte han af og lidt efter svævede han højt oppe over trætoppene på udkik efter regnorme
Dumme ugle, sagde Peter fornøjet
ugler spiser da ikke regnorme
Men jeg vil altså ikke spises af et ugle-pattebarn i dag
Han fortsatte sin spadseretur under de gamle graner og standsede ikke, før han nåede den gamle myretue
Mulle arbejdede så sveden drev af den lille fyr
jeg graver jeg graver mumlede han og skubbede jorden op til overfladen i store sorte bunker
jeg graver og jeg er en rigtig god graver
Mulle anede ikke at han var under fliserne og i haven så det underligt ud for mulle skød sine bunker op lige mellem fliserne som Lisbet havde lagt for ikke at glide i græsset
store rigtig store sorte bunker muldjord blev ganske langsomt skubbet op mellem fliserne i fliserækken om til køkkenet
Mulle asede og masede ned i sine gange
en gang imellem stødte hans stærke ryg på en flise og så måtte han flytte sin gravegang en smule men han begreb ikke hvorfor det pludselig var så svært
Hvordan skulle han ane det
han så ikke særlig godt og slet ikke i dagslys
han kom sjældent op til overfladen
han masede bare rundt i den sorte jord og var glad og fornøjet veddet
jeg graver jeg graver nynnede han mens hans stærke gravepoter arbejdede
jeg graver jeg graver jeg er glad
mens mulle sådan gravede og hyggede sig nede i jorden var Peter nået frem til den store myretue som i årevis havde ligget i baghaven og som år efter år havde vokset sig større og større
Peter var trods alt en smule forskrækket over mødet med Ulf ugle men nu prøvede han at falde til ro og få en snak med de store skovmyrer davs sagde han til den store sorte skovmyre der løb forbi ham lige nu
jeg har ikke tid
flyt dig pustede den og løb videre
nåh
nu kom den næste løbende
davs sagde Peter igen
hvordan går det
vi har travlt sagde myren og løb forbi
hov råbte Peter efter den
hvad har I dog så travlt med
jeg har ikke tid råbte myren tilbage og væk var den
nu kom der to myrer den anden vej
de slæbte på et eller andet som var meget større end dem selv
de var helt røde i hovedet af anstrengelse
løft nu sagde den bagerste til den forreste som var den mindste af de to
løft nu så vi kan komme ind i tuen med dette her
hvad er det sagde Peter nysgerrigt
skal jeg hjælpe jer
myrerne tabte det som de bar på og forsvandt ind i tuen med lynets hast mens de skreg
pas på pas på fjenden kommer
Peter så forbavset efter dem
fjenden mumlede han
jeg ville jo bare hjælpe
han pillede ved det som myrerne havde båret på og nu kunne han se at det var et stykke wienerbrød
spiser myrer wienerbrød mumlede han
det måtte være kommet ud i haven fordi Lisbet rystede dugen udendørs i morges så er dette her stykke faldet ned på plænen
nå hvis myrerne ville have wienerbrød til morgen mad
så her
han skubbede stykket nærmere og nærmere den store tue
nu dukkede en virkelig stor myre op ad tuen
og hvad tror du så at du har gang i hvæsede den
skal du tage vores mad
næh sagde Peter jeg prøver at hjælpe jer jeg skubber wienerbrødet op til jer
hvorfor gør du det spurgte myren forbavset er du ikke en fjende
næ jeg er Peter hasselmus fortalte Peter
jeg bor inde i huset sammen med Lisbet og jeg er bare ude for at gå en tur
jeg vil ikke gøre jer noget
jamen vi har ikke tid til at snakke svarede myren nervøst
det er selvfølgelig pænt af dig at du vil hjælpe men du hjælper mest hvis du flytter dig for vores arbejdere er bange for dig
arbejdere sagde Peter forbavset har i arbejdere
ja selvfølgelig sagde myren
vi er delt op så vi fórdeler arbejdet
jeg skal f eks passe det derhjemme og der er nogle andre der arbejder udendørs med at hente mad og den slags
jamen hvad laver du så derhjemme spurgte Peter
mig jeg har det vigtigste arbejde
jeg passer børn svarede myren
jeg fodrer vores larver og vender de små når de kommer ud af æggene
så fordeler jeg dem så nogle bliver arbejdere og nogle skal hjælpe mig når de bliver voksne så jeg er den vigtigste
jeg har engang passet vores dronning
han bukkede dybt ved tanken om dronningen
han kravlede helt op på toppen af tuen og strakte sin lille krop for rigtig at vise hvor utrolig stolt han var og det skulle han ikke have gjort
HAPS sagde det
den store sorte solsort snuppede sig lige en myre til morgenmad
uhm sagde den og smaskede
det er lækkert
de kravler ligesom ned af sig selv
den landede ved siden af Peter og tørrede sig om munden
god morgen Peter sagde den
hvordan går det
jo tak sagde Peter og rystede på hovedet
lige før gik det meget godt
jeg snakkede med en myre men nu har du spist den
nå sagde solsorten var det en du snakkede med
jamen myrer er mad dem snakker man ikke med
spiser du ikke myrer
nej bestemt ikke sagde Peter fornærmet
jeg spiser madrester inde hos Lisbet og korn og den slags
jeg spiser da ikke dyr der kan snakke
jamen jeg snakker jo heller ikke med myrerne lille mus sagde solsorten og grinede
jeg spiser dem
farvel med dig
jeg skal videre
Peter rystede på hovedet
han havde fået noget at tænke på
var det virkelig sådan at myrer var mad for solsorten og at han var mad for Ulf ugle
var alle dyr da mad for hinanden
hvad spiste så Lisbet
hun var jo et stort dyr
Peter kom pludselig til at ryste over hele kroppen ved tanken om hvad Lisbet spiste
spiste hun måske naboens store hund
ja det var egentlig ikke fordi det ville gøre noget for Peter kunne ikke fordrage den hund som altid jagede efter ham og som savlede og gøede
men han kunne ikke forestille sig Lisbet der spiste hunden
Lisbet var da rar hun ville da ikke spise nogen som han kendte
men hvad spiste Lisbet så
hvis hun spiste myrer så skulle hun da spise en masse af dem og hvis hun spiste solsorte så fik hun jo fjer i munden
Peter rynkede sin lille pande og prøvede at huske hvad han havde set på Lisbets tallerken når hun spiste
Lisbet spiste noget fladt med ost på
ost det kunne Peter også godt lide men det var da heller ikke noget dyr
og det flade det hed brød
det lavede Lisbet selv af hvidt pulver så det var da heller ikke et dyr
og aftenen spiste hun somme tider noget som var så varmt at det dampede
så brugte hun en kniv og en gaffel
Peter blev pludselig forfærdet
have Lisbet spist rotterne til middagsmad i går
var det sådan
og måske hun så ville spise ham i morgen
med kniv og gaffel
Peter svedte virkelig
han så pludselig sig selv liggende på en tallerken mens Lisbet langsomt lukkede munden op for at spise ham
nej nej det kunne ikke være sandt
så ond kunne hun da aldrig være
nu kaldte Lisbet på ham fra køkkenet
Peter Peter kom ind vi skal lave mad
hvad be 'har ?
kaldte hun bare på ham for at ville lave mad af ham
ellers nej tak
Peter satte i fuld firspring ned igennem haven og ud på vejen
dernede standsede han fortvivlet op
hvor skulle han dog gemme sig
hvor ville Lisbet ikke lede
nu hørte han gnasken fra kaninstalden
Frederik
han var hans ven
han kunne råde ham og ham kunne han snakke med
Frederik var ganske vist endeligt blevet forlovet med en ny pige der lige var kommet men han havde vel tid til at give en gammel ven et godt råd
Peter listede forsigtigt ind i stalden gennem hullet ude ved porten
alt var stille i stalden
der hørtes kun en sagte gnasken af halm og gulerødder
hvad vil du sagde en dyb stemme fra det nederste bur
Peter blev så bange at han hoppede højt i vejret
hvem er det sagde han forvirret
hvem er det der taler
rolig mand rolig det er jo bare mig sagde Rasmus den store vædder kanin
vi gør dig ikke noget og vi er da for resten også spærret inde
du er heldigere end os fod du er fri
nå nå sagde Rasmus dame hun lød som om hun var sur på ham
du var da vist også fri i morges
er det ikke dig der har gravet det store hul derhenne under bordet
jov det er det da sagde Rasmus og så fnisede han for Lisbet havde ikke lukket buret ordentligt og så gik jeg en tur for at se mig om
jatak og hvad gjorde du så sagde hans kone fornærmet
du åbnede buret ind til hende den hvide plettede dame og gjorde hende gravid
ja jeg er godt sur på dig
åhr kone sagde Rasmus
det gjorde jeg da ikke
jeg rørte hende ikke
kun en lille smule altså
hans kone fnyste
der kan du se Peter hvordan han er
han render rundt og gør andres koner gravide og mig kan han ikke gøre gravid og jeg vil endda så gerne have unger
så så så trøstede Rasmus
tør nu øjnene og lad være med at være sur på mig
det bliver der da ikke unger ud af
Rasmus kone snøftede
hvis hende den plettede får unger inden jeg gør så kradser jeg øjnene ud på hende
jamen det gør hun ikke
jeg har slet ikke været i nærheden af hende forsikrede Rasmus men den plettede dame råbte nu henne fra sit bur
fru Rasmus det passer ikke hvad han siger
han har været hos mig
så det kan godt være at jeg får Rasmus babyer før dig æv bæv
så blev der stille i kaninstalden
Rasmus spekulerede på hvad han nu skulle gøre og sige
Rasmus kone var kravlet hen i et hjørne af buret hvor hun lå og græd
så så så sagde Rasmus helt forvirret
det var ikke med vilje
hun var der bare lige pludseligt
du er dum er du græd hans kone
og jeg er ked af det
nu syntes Peter at han måske kunne få dem til at tænke på noget andet og så råbte han så højt han kunne med sin lille musestemme
jeg kommer for at spørge
tror i at Lisbet vil spise os
nu blev der meget stille så sagde Frederik med sin uldne og varme stemme
den lød sådan fordi den kom langt inde fra hans tykke pels
se det ved jeg faktisk ikke rigtig hvad jeg skal svare på
jeg har da hørt at mennesker spiser kaniner men jeg tror ikke at Lisbet kunne finde på at spise os
der hvor jeg kommer fra sagde den store ksorte kanin der spiser de os
altså ikke mig men de har da et skilt ude ved vejen hvor der står at man kan købe kaniner til at spise
mange af mine venner er blevet spist
det kan da ikke være rigtigt gispede Rasmus kone
hvilke onde mennesker kunne dog finde på at spise os
de er ikke onde sagde den sorte kanin
det er sådan at alle også mennesker spiser andre
det kan være æbler eller ost men det kan også være kød der kommer fra dyr
det passer da ikke sagde Rasmus kone og så skubbede hun til Rasmus
sig til hende at det ikke passer jamen jeg tror nu at det passer sagde Rasmus langsomt
for jeg har også hørt om det
der er nu ingen der vil spise mig for jeg er en fin kanin med noget der hedder en stamtavle
men hvis du bliver ved med at sidder der og tude så kan det være at Lisbet spiser dig en dag
det sidste var nærmest sagt for sjov men det fik de andre kaniner til at gyse ved at tænke på om de skulle spises en dag af Lisbet
kommer hun så flødeskum på ryggen af os og spiser os med en ske spurgte en af Frederiks store børn
nej nej sagde Frederik og rystede på hovedet nu skal vi tale om noget andet for dette her er ikke for børn
så kan I bare ikke sove i nat
årh far det var lige så spændende
spændende det ved jeg nu ikke rigtigt sagde Rasmus kone og gøs
jeg skal ikke spises
ellers tak og hun begyndte hurtigt at gnide sin pels for at slette de sidste spor af tuderiet
hvis bare vi holder os pæne og rene så spiser hun os ikke vel
nu blev der en pause i snakken så sagde Peter ganske langsomt men mig spiser hun da ikke vel
jeg er vel alt for lille
så sagde Frederik strengt
nu holder vi op
ikke mere snak om mad i dag
men nu blev døren til stalden slået op og Lisbet kom ind
Peter gemte sig i halmen bag et bur og alle kaninerne for forvirrede rundt i deres bure
hov hov sagde Lisbet forbavset
hvordan er de dog I skaber jeg
jeg gør jer jo ikke noget
nu skal I have noget at spise så I kan blive tykke og fede
nede i det nederste bur sad lille Ida kanin
hun sad og bed i buret for hun havde ondt i maven
hun så på Lisbet med store runde øjne og det så nærmest ud som om hun ville sige
kan du ikke hjælpe mig
men hvad er der dog lille ven sagde Lisbet bekymret
hun lukkede buret op og tog Ida kanin ud
puha hvor du lugter grimt sagde hun
jeg tager dig med op i køkkenet
det skal vi have gjort noget ved
puha
tror du at hun spiser hende hviskede Rasmus kone
Rasmus så forbavset på sin kone
det gør hun da ikke sagde han
kunne du ikke lugte at hun havde ondt i maven
hold nu lige op
Lisbet spiser os ikke hun hjælper os
jamen en gang imellem bliver nogle af os taget ud af burene og vist frem for andre mennesker og nogle af dem der bliver vist frem kommer ikke tilbage
bliver de så spist
nej sagde Rasmus
Lisbet sender bare nogen af os ud på rejse til andre familier
ellers ville vi blive alt for mange her i stalden
glem nu hellere alt den snak og lad os have det lidt rart
han gned sit store hoved op imod sin kones
du er sød er du
skal vi hygge os lidt
men de andre kikker på os
ikke tale om sagde hans kone surt men hun smilede alligevel til ham
når de andre ikke kikker sagde hun
så måske ------
Peter Hasselmus kravlede ind i buret til Frederik
davs ,sagde han
davs ,sagde Frederik forbavset, kommer du her,
er der noget galt
jeg ved ikke rigtigt, sagde Peter ,jeg synes bare ,at der er sket så meget ,at jeg ville besøge dig
hvordan har du det?
hvem, mig, jeg har det udmærket, sagde Frederik og så hviskede han til Peter
jeg er blevet forlovet og skal flytte sammen med Malene
hun gav sig til sidst
det glæder mig for dig ,sagde Peter høfligt, men han følte alligevel et stik af misundelse
alle andre blev forlovet og stiftede familie
bare ikke ham selv
hvornår ville han finde en sød musepige og forlove sig
han kendte jo faktisk ikke andre hasselmus end ham selv
og nu sagde Frederik præcis det, som Peter tænkte på
hæ, hæ ,hæ, tror du ikke snart, at det var din tur til at blive forlovet, hvad?
hvad mener du ,sagde Peter og forsøgte at se ud som om han slet ikke vidste, hvad Frederik talte om
årh, hold op, sagde Frederik og puffede til Peter, så han var lige ved at ryge ud af buret og ned på gulvet
det er da forår nu og alle forlover sig og får unger
var det ikke noget for dig?
hold op med at drille ,sagde Peter og så den anden vej
jeg kender ingen musepiger ,så det er umuligt
snik, snak, sagde Frederik og så kløede han sig på maven
jeg kender da en yndig musepige
hun bor hernede i stalden og hun besøger mig hver aften
hun er alene-pige og sukker efter en mand
gør hun? sagde Peter
hvordan ser hun ud?
Frederik grinede
Jeg lavede bare sjov med dig ,sagde han
det er den første april og jeg narrede dig
æv bæv
aprilsnar
Men nu blev Peter rigtig ked af det
han havde et kort øjeblik håbet ,at det var som Frederik sagde, at der var en musepige, som længtes efter en mand og så havde Frederik bare narret ham
hvor var det tarveligt
Du er dum, sagde Peter og så hoppede han ud af Frederiks bur
Rigtig tarvelig ,er du
hø hø
kan du ikke tage en spøg, brummede Frederik og så ud af buret efter ham
Jamen ,hun er virkelig nok, for der kommer hun
Han pegede og Peter vendte sig om
og se der ,lige imod ham kom den yndigste musepige han nogensinde havde set og drømt om
goddag ,sagde Peter helt genert
øh ,jeg hedder Peter
hvad hedder du?
jeg hedder Line, sagde den yndige lille musepige lige så genert
Jeg bor her i stalden hos kaninerne
Hvor bor du?
oppe i huset ,sagde Peter
Jeg bor sammen med Lisbet
uh, sagde Line og gemte sig forskrækket i en tot hø
Lisbet er et menneske ,er hun ikke?
jo ,sagde Peter og hvad så?
jamen mennesker slår os mus ihjel
nåh ,sagde Peter lettet, jamen ,det behøver du ikke at være bange for ,Lisbet gør ikke noget
hun synes ,at det er rart, at jeg er der
Line vidste ikke rigtigt, om hun kunne tro på ,hvad Peter fortalte
Et menneske, som ikke ville musene noget ondt,
det var helt utroligt
Det er rigtigt nok, sagde Frederik, som havde lyttet med
Lisbet kan man stole på
Hun kan lide os alle sammen og gør os ikke noget
Jeg har selv været deroppe i huset en gang imellem og du kan roligt gå med Peter
Line blev rød i hovedet
Hun kikkede på Peter med sine store sorte øjne og hviskede :
Jeg tør godt gå med ,hvis du passer på mig
Jeg kan godt lide dig
Peter blev helt forvirret
Sådan var der ikke nogen ,der havde sagt til ham før
han rømmede sig
hm hm hm hm
Jeg skal nok passe på dig ,Line, hvis du vil gå med mig op og bo i huset
Han frier, råbte Frederik fornøjet
Han frier til hende
hurra hurra
og mens Peter og Line pilede ud af døren til stalden og løb i zig zag op imod huset, råbte alle dyrene hurra
Hvad er det dog for en larm, sagde Lisbet helt bekymret, hun sad ude på terrassen med sin bog, der handlede om Peter,
hvorfor larmer dyrene sådan
Er der noget galt
Hun rejste sig, men så fik hun øje på Peter, som kom pilende op over plænen med Line i hælene
men der det dig, Peter, der forstyrrer dyrene, sagde hun
Men så fik hun øje på , at Peter ikke var alene
men næ!!!
Hvad er det nu, kom herhen med jer begge to
har du fået en kæreste, Peter
Sikken en sød lille musefrøken
Ved synet af Lisbet havde Line gemt sig bag den nærmeste græstot, men Lisbet havde lige set et glimt af hende
Kom bare frem ,Line,sagde Peter ivrigt
Kom nu, hun gør ikke noget
Kom nu
Line vovede sig frem
Aldrig før havde hun været så bange
Hun holdt sig tæt op til Peter
Jeg er bange, peb hun
bange for Lisbet-mennesket
Det skal du ikke være, sagde Peter
og så skete det ,som Line aldrig ville glemme
Peter talte til Lisbet og Lisbet talte til Peter
Min kæreste hedder Line, sagde Peter og viftede fornøjet med halen ,jeg har lovet at passe på hende og jeg har sagt ,at du ikke vil gør hende noget,
Lisbet nikkede og rakte hånden frem
hun lod sin ene finger glide henover Peters bløde pels og bagefter ganske forsigtigt hen over Lines ryg
Goddag, lille mus, sagde Lisbet
jeg gør dig ikke noget og du skal være velkommen
Line rystede over hele kroppen af angst
men hun så beundrende på Peter
du kan tale med hende og hun gør mig ikke noget
Det er utroligt
Peter rettede ryggen og så fornøjet og stolt ud
Jeg sagde det jo, sagde han
hun gør ikke noget
hun er rar
men nu sagde Lisbet alligevel noget, som gjorde Peter lidt misfornøjet
Peter, sagde Lisbet
Skal du giftes med Line?
Ja ,Peter rømmede sig forlegent og så på Line
Så tog han hendes lille musehånd;
Skal vi ikke, hviskede han
jo
hviskede Line tilbage
jeg vil gerne giftes med dig
jamen så var det jo i orden, hvorfor så Lisbet så bekymret ud
Peter, sagde hun
Der er en lille ting, som bekymre mig
En lille mus
To små mus, det kan gå
men I bliver jo til flere
Line får små børn og de får små børn og så fylder de huset og spiser alle møblerne
Det går slet ikke
Peter sank en klump
Må vi så ikke være her, hviskede han forskrækket
smider du os ud?
nej, nej, Lisbet rystede på hovedet
Det gør jeg bestemt ikke
Jeg er glad for, at I er her og jeg synes, at det er dejligt for dig ,at du er blevet forlovet,
vi skal bare finde ud af, hvordan vi kan være her alle sammen
Peter nikkede
Det kunne han faktisk godt forstå
Vi kunne bo på loftet i rotternes gamle lejlighed foreslog han
men det gøs i ham ved tanken om at skulle flytte derop
Lisbet rystede på hovedet
Nej tak, sagde hun bestemt
Ingen mus på loftet i mit hus, det går slet ikke
Så inde i skabet da ,foreslog Peter
Lisbet rystede igen på hovedet
Så får jeg tøjet ud med huller fra små musetænder og måske endda med en lille mus i lommen
nej tak
Line trak Peter i øret og hviskede noget til ham
Peter så tilbedende på sin kæreste
Hvor er du klog ,sagde han og så slikkede han hende på det ene øre
Line rødmede
Hvad siger hun ,sagde Lisbet
har hun en ide
ja, nikkede Peter fornøjet
Min kloge kæreste siger, at når Line og Peter- altså os to, får børn ,så er det sommer og så kan vi flytte ned i stalden til kaninerne
Frederik har gravet hul i gulvet dernede ,sidst han var ude og der kan Peter og Line bo i sommer
Det lyder som en god ide, sagde Lisbet lettet og til efteråret , så er alle de små musebørn flyttet hjemmefra og så kan I flytte op i huset, når det bliver koldt
Peter nikkede
Er hun ikke klog ,sagde han stolt,
Jo, det er hun, nikkede Lisbet
Men så må vi jo hellere holde bryllup, nu hvor alt er i orden
Og så fik de travlt
Der skulle pyntes op og der skulle inviteres gæster
Mulle Muldvarp skulle med
Hun var godt nok svær at få fat på, fordi hun gravede sig væk ,hver gang Peter nærmede sig, men en morgen dummede hun sig og lavede en mægtig bunke jord mellem to fliser
Så gravede Peter hurtigt hul på bunken ,stak hovedet ned i Mulles gang og skreg:
Mulle, Mulle, hvor er du
Her, her er jeg, svarede Mulle forvirret og stak hovedet frem
Hvem er det, som råber
Det er mig, sagde Peter fornøjet
Du skal til bryllup
Nej ,det skal jeg ikke, sagde Mulle bestemt
Jeg skal ikke giftes i år ,det vil jeg ikke
Nej, nej, nej ,sagde Peter, og han rystede på hovedet
Mulle ,det er mig, der skal giftes og du skal med
Nej tak, sagde Mulle for anden gang ,jeg vil ikke giftes med en mus og desuden er jeg ikke forelsket i dig
Mulle, hør nu efter, sagde Peter for tredie gang
Det er mig, der er forelsket og det er mig, der skal giftes
Ikke med dig, men med Line Musepige.
Nårh
Mulle sukkede lettet, så er det i orden
Jeg skal nok komme og hun begyndte allerede at mase sig op over jorden
Vent, vent, vent, råbte Peter og rystede på hovedet
det er ikke nu ,det er først i morgen
Det kunne du godt have sagt ,brummede Mulle misfornøjet
Nu havde jeg lige glædet mig
Hun vendte numsen til Peter og gravede sig med lynets hast ned i jorden og forsvandt
farvel, farvel, farvel, råbte hun og så var hun væk
Peter rejste sig og børstede jord af hovedet
Det var Mulle, forklarede han Line, som stod bagved
Hun er lidt forvirret en gang imellem
Line nikkede
Det var vist nogle mærkelige venner, Peter h Frederik og alle de andre kaniner skulle naturligvis også med
det var der slet ingen tvivl om
Peter og Lisbet talte længe om ,hvordan man skulle få plads til alle de kaniner ved bordet men så sagde Museline ganske sagte
kan vi ikke bare holde bryllupsfesten nede i stalden hos kaninerne ,vi bliver jo så mange
Peter så imponeret på sin lille kæreste
Hvor er du klog, sagde han
du er den klogeste, jeg har mødt
selvfølgelig holder vi da bare festen nede i stalden sammen med kaninerne
så behøver kaninmødrene ikke at gå fra deres små unger og så kan alle være med
Line rødmede
jeg tænkte det bare, sagde hun stille
jamen ,det er da en fin ide, sagde Lisbet og hun var egentlig helt lettet over ikke at skulle have alle de dyr ind i sit hus
så holder vi festen i stalden, hvis altså kaninerne synes ,at det er i orden
jeg går ned og spørger, sagde Peter ivrigt, og han hoppede ned fra skrivebordet
vil du med ,Line
ja ja, nikkede hun
farvel så længe Lisbet
farvel farvel, sagde Lisbet og hun så efter de to små mus
Hvor var de altså kære
hun kunne ikke forstå, hvorfor nogen damer skreg så højt ,når de så en mus
Det var da søde dyr
Rotter derimod
Hun gøs
Det var godt, at hun var kommet af med dem
Men det var desværre bare noget, hun troede, for netop i dette øjeblik havde Rotte-Rasmus besluttet sig for at flytte hjemmefra
Han var født i naboens hus efter at rottemor var flyttet derover
Hun havde samme aften mødt en kæreste og de to havde fået en masse unger meget hurtigt efter hinanden
Faktisk var der nu så mange rotter i naboens hus, at familien der boede der om sommeren var rigtig kede af det
De havde sat rottefælder op alle vegne og de fik hele tiden deres egne tæer i klemme i dem og alle vegne stod der røde giftkorn, men rotterne kunne godt lide de røde giftkorn ( som egentlig var beregnet til mus ) og guffede dem i sig ligesom om det var bolcher og rottefælderne havde de lært at gå uden om, så det var ikke så tit ,at der gik en rotte i fælden
Rotterne sprang og dansede alle vegne og havde det fedt, men familien var fortvivlet.
Og så var der lille Rotte Rasmus
Han havde, lige fra han blev født, været et underligt barn
Han hoppede og dansede ikke som de andre rotter, nej, han ville meget hellere sidde stille og spise lidt af sofaen eller en hovedpude
han skændtes ikke med de andre eller drillede de andre
De andre rotter moppede ham ikke ,for han hørte bare ikke efter og når han ikke blev ked af det ,ja, så var der ikke noget ved at drille ham og så lod de være
Men denne dag havde alligevel været for slem for ham
Den bog, han var ved at spise ,var blevet væk og han var faldet ned fra bordet og havde slået sit knæ, så det gjorde rigtig væmmelig ondt
og så havde hans mor fået et nyt kuld unger lige i dag og da han så lige var kommet forbi rottehullet for at se de nye børn, så havde hun stukket hovedet frem og havde hvæset rigtig væmmeligt af ham
Så nu havde han besluttet sig til at flytte hjemmefra
Ned i stalden hos kaninerne ville han
’Der var masser af mad og dejlig lunt hø, som man kunne sove i , det vidste han
Han glædede sig faktisk til at kravle ind i stalden gennem hullet forneden ved døren og hilse på alle kaninerne i deres bure
Det var sikkert nogle rare dyr ,som ville lade ham bo i et hjørne et eller andet sted i stalden
Men det var bare noget ,han troede
Da han stak hovedet ind i stalden, var det første han hørte:
hvad vil du her?
kan du komme ud!
og så en ,der skreg:
ordene kom fra Peter og skriget ,ja, det kom fra Line, som aldrig havde set en rotte før
Det er jo bare lille mig ,sagde Rasmus, han blev helt ked af det
Må jeg ikke godt være her?
Vi er så mange inde i vores hus og de andre kan ikke lide mig
Hvorfor kan de ikke lide dig ,spurgte Peter og rynkede brynene
Fordi jeg ikke er som de andre ,sagde Rasmus og han hang med hovedet
Jeg hopper og danser ikke, jeg læser bøger og er stille og rolig
Må jeg ikke nok være her?
Det går altså ikke, sagde Peter
Vi vil ikke have rotter her
men
Line trak Peter i halen
hvad er der Line, sagde Peter
Se på ham ,hviskede Line, han har syge bagben
Det er synd for ham
og Peter så på Rasmus
hans små bagben slæbte efter ham som om de slet ikke kunne bruges
Hvad er der i vejen med dine ben, spurgte han
Rasmus hang med hovedet
De kan ikke bruges, sagde han
jeg kan kun bruge forbenene, så det går langsomt ,når jeg skal nogen steder
sådan er jeg født
Men jeg kan læse ,tilføjede han
og skrive
Det behøver man ikke benene til, kun hovedet og sådan et har jeg
Hvor er det synd for dig, sagde Museline
gør det ondt?
næh
Rasmus rystede på hovedet
jeg kan slet ikke mærke, at jeg har ben
kun de to forreste altså, dem kan jeg mærke for dem bruger jeg
Men de bagerste kan jeg ikke bruge til noget så jeg kan ikke hoppe og springe som de andre
Må jeg ikke godt bo her ???
Line så bedende på Peter
må han ikke godt ,tiggede hun
Det er så synd for ham
Peter rystede på hovedet
Vi vil ikke have rotter her, sagde han ----men
du er jo egentlig ikke en rigtig rotte, når du ikke kan bruge mere end to ben ,så du må blive, hvis du lover tre ting
1
du må ikke fortælle andre rotter, at du bor her
2
du må ikke gifte dig og få børn ,mens du bor her
3
du må ikke bide eller gnave i andet end det, vi andre gnaver i
Rasmus nikkede, det lover jeg, må jeg så godt blive her?
Ih ,hvor er det pænt af jer ,tak skal I have
ja tak ,du hellere min forlovede, sagde Peter
hvis det var mig ,der bestemte, så skulle du ud med det samme
Men lad os nu se, hvordan det går
vi skal holde bryllup her i stalden en af de nærmeste dage og der vil jeg ikke have, at du går i vejen
Du holder dig væk
Men Peter dog, sagde Line bestyrtet
Rasmus skal selvfølgelig være med til vores bryllup
Alle skal være glade den dag og jeg vil gerne have ,at han kommer med.
hø hø ,grinede den store kanin , som hed Frederik
Hun bestemmer vist allerede over dig, Peter
pas du bare på
Inden du ser dig om, så bestemmer hun det hele
Nej, hun gør ikke, sagde Peter kort, han blev vred, men han var nu ikke helt sikker
Den stille og blide Museline havde allerede fået ham til at tage beslutninger, som han aldrig selv ville have taget, om mange ting
Måske han skulle passe lidt på med at lade hende bestemme alt for meget
Så er du inviteret til vores bryllup, sagde Peter kort til Rasmus
Mange tak, sagde Rotte-Rasmus og han så rigtig glad ud
Jeg kan skrive en sang til den store dag, hvis I gerne vil have det
åh ja ,sagde Line begejstret
en sang ,det vil jeg rigtig gerne have
Så gør jeg det, sagde Rasmus og så var det en aftale
Rasmus flyttede så ind i det allerbagerste hjørne af stalden inde under nogle gamle brædder og kasser, hvor ingen andre kunne finde på at bo og han passede vældig på ikke at gå i vejen for Peter, når han kom i stalden.
Han var godt klar over, at det var Lines skyld, at han havde fået lov til at flytte ind
Peter var lidt muggen, da han gik fa stalden den dag
Han havde lovet sig selv, at der ikke skulle være rotter i huset og nu havde han selv givet Rotte Rasmus lov til at blive
Men når Line strøg ham kærligt på kinden
og sagde :tak ,min ven, du er så god mod os alle , så hjalp det jo lidt men han var stadig i tvivl om ,han skulle fortælle Lisbet om den nye beboer
Det var lige ved at ødelægge hans dag, men så skete der noget ,som var meget værre
De to små mus var på vej op over plænen og Peter var så langt væk i sine tanker om Rotte rasmus ,at han helt glemte, at forsigtighed er det vigtigste for en lille mus
Pludselig lød der brus af store vingeslag og Morten Måge dykkede med lynets hast ned mod de to små mus
wrauw wrauw ,skræppede den, en frokostmus og inden Peter havde talt til tre, greb Morten fat i Line og forsvandt med hende op i luften
Peter Peter, skreg hun og Peter kunne intet gøre end at råbe tilbage
Jeg kommer efter dig ,hold ud ,hold ud
,din dumme måge ,skreg han, vil du give slip på min forlovede
Vi skal giftes i morgen
Morten, Morten, Morten
men Morten Måge hørte ham slet ikke ,han var alt for langt oppe og han havde jo også næbbet fuldt
Han satte kurs mod havnen, hvor hans kone ventede ham
Han glædede sig til at vise hende den lille lækre musesteg ,han havde med
Så blev hun nok glad, tænkte han
han svævede nu så højt oppe, at han kunne nøjes med bare at brede sine vinger ud, så svævede han som en drage på vinden
Stakkels Line
Hun havde lukket sine små museøjne
Morten Måges skarpe næb borede sig ind i hendes mave og det gjorde ondt og hun var højt, højt oppe og langt hjemmefra
Nu dør jeg ,tænkte hun, helt bestemt
om lidt så bliver jeg revet i stykker og spist af Morten Måge og hans venner og så er det ude med mig
Peter og jeg bliver aldrig gift og jeg får aldrig små musebørn og skal bo nede i stalden
Stakkels stakkels mig
Og stakkels, stakkels Peter
Han var helt lamslået, han stod stadig midt på plænen og gloede fortvivlet efter Morten Måge
Line ,Line ,græd han, Lille Line
hvordan kunne det dog ske?
Det er alt sammen min skyld, fordi jeg ikke passede godt nok på hende , mumlede Peter
hvad skal jeg dog gøre?
Skal jeg prøve at hjælpe dig? var der så pludselig en stemme ,der sagde
Peter drejede sig en omgang og han så nu Rasmus Rotte komme vraltende ,
han slæbte de to lamme ben efter sig og han pustede af anstrengelse
Skal jeg prøve at hjælpe dig?
Du???
Peter vrissede, hvad skulle du kunne gøre?
Jeg vil gerne prøve
Line var så sød mod mig og du lod mig få lov til at blive i stalden.
Der er ingen, der har været sød mod mig ellers i hele mit liv
Så nu vil jeg forsøge at skaffe dig din kæreste tilbage
Peter vendte ryggen til Rasmus Rotte, så han ikke kunne se ,at han græd
Line ,Line, min egen kæreste
hvor er hun dog?
Hun er der, sagde Rasmus Rotte og pegede.
Højt, højt oppe, svævede Morten Måge mellem skyerne, mens han kikkede ned på jorden efter mere mad
Han havde stadig Line i munden, men faktisk syntes han ,at hun var noget lille at komme hjem med ,så han var på udkik efter noget større
Han spejdede ned på jorden og kikkede lige ned i haven, hvor Rasmus Rotte og Peter stod
.
Gem dig nu ,sagde Rasmus til Peter ,så skal jeg prøve at hjælpe dig
Peter gemte sig nu under en spand, der lå på plænen og lyttede forbløffet på
til Rasmus Rotte, der stillede sig ud midt på plænen og viftede med armene:
Morten, Morten ,her er jeg, råbte han
Morten Måge var lige ved at tabe Line af bare forbavselse
Stod der ikke en rotte dernede og råbte efter ham
Rotte var bedre end mus, tænkte han og nu gik det ned mod jorden i vild fart
Vinden susede de to om ørerne og stakkels Line besvimede
Nu bliver jeg spist, tænkte hun
Da Line kom til sig selv igen, lå hun sikkert i armene hos sin elskede Peter
Peter, Peter, græd hun og hun trykkede sig ind til ham
Hvordan er dette her gået til?
hvor var jeg bange,så bange
jeg troede ,at jeg skulle dø
Du har reddet mig
Neeeeeeej, sagde Peter langsomt ,mens han trykkede hende ind til sig, det har jeg nu ikke Det er der en anden, der har
En anden ?sagde Line
hvis du ikke har, hvem har så?
Rotterasmus ,sagde Peter
Rotterasmus, det var ham ,der kaldte på Morten Måge
Han ville forsøge at redde dig, sagde han og så kaldte han på Morten Måge
Hvor var det modigt, sagde Line og hun gøs
Hvor må han have været bange
hvor er han???
Jeg vil sige ham tak
Det kan du ikke, sagde Peter langsomt, for han er væk
Væk, hvordan det?? spurgte Line
Er han rejst væk?
Ja ,det kan man godt sige, sagde Peter
Forstår du, han sagde, at han ville forsøge at få dig tilbage ,fordi du havde været sød mod ham
Så bad han mig om at gemme mig og så gik det hele pludselig meget hurtigt
Hvad skete der? spurgte Line alvorligt
jo ,sagde Peter
Rasmus Rotte stillede sig midt ud på plænen og han kaldte ligefrem på Morten Måge og så pludselig kom han susende.
Han havde stadig dig i munden
Rasmus blev bare stående og vips, så havde Morten smidt dig på jorden og han snuppede Rasmus Rotte i stedet for
Så fløj han væk med ham
Det sidste, jeg hørte, var Rasmus, der råbte:
hils Line
Dette er min bryllupsgave til jer
Så var de væk og nu bliver han spist af Morten og hans venner
Han gav sit liv for vores skyld
Stakkels Rasmus, sagde Line med tårer i øjnene ,stakkels Rasmus, hvor var han modig
Hun lagde armene om halsen på Peter og kyssede ham på snuden
Rasmus gav sit liv, for at vi skal være glade
nu vil vi gå op i huset og puste ud sammen med Lisbet
Så må vi lægge flere bryllupsplaner i eftermiddag
Ok ,sagde Peter, men han skævede nu denne gang op til himlen, inden de to satte i zig zag løb op imod huset
Efter sådan en oplevelse kunne de to små mus godt bruge en fredelig eftermiddag , men det havde Lisbet slet ikke tænkt sig.
Sove nu?
Ikke tale om,sagde hun bestemt
Det har vi slet ikke tid til
Her skal ryddes op og alle marsvinemødrene og deres unger skal over i marsvinehuset
Nu er det ikke for koldt for dem mere
Peter sukkede,når Lisbet havde den tone på , så vidste han ,t der ikke var noget at gør
Om lidt ville hele huset være hulter til bulter og Lisbet ryddede op,så hun til sidst ikke kunne finde noget som helst
Og Peter vidste forresten ikke,om han syntes det var en særlig god ide at marsvinemødrene med deres små unger skulle ud af huset
Det havde faktisk været ret hyggeligt at have dem at snakke med om natten
Peter kunne godt lide det varme mørke og den trygge lyd af små unger der drak mælk hos deres mor og lyden af halm,der knitrede og hø ,er bliver tygget
men som Lisbet sagde:
Hele huset bliver efterhånden fyldt med dyr og det kan vi ikke have
Peter klarede pludselig op i et stort smil
Når han og Line blev gift ,ville der jo komme små og så kunne han jo igen lytte til lyden af babyer,der peb og drak mælk hos deres mor.
Og så ville det endda være hans egne små børn
Sikke nogle fremtidsudsigter
Han gav Line et kys på snuden og hun så forbavset på ham
hvorfor skulle jeg have kys lige nu ?,spurgte hun
Fordi du er sød ,sagde Peter og fordi vi skal giftes
Line rødmede
jeg glæder
mig også til at blive gift med dig og til at være sammen med dig altid,sagde hun
Nu var det Peter ,er blev helt varm indvendig
Tænk ,man kunne blive så glad,bare man var i nærheden af hinanden
Han havde aldrig troet ,t han kunne blive så forelsket
Åh Line,sagde han bare
Men nu kom Lisbet farende med kost og spand
Så I to,sagde hun
Nu må I hjælpe mig og ikke bare sidde der og hygge jer
Her skal gøres rent i krogene og under møblerne og det er I vist gode til
Kan I så se at komme i gang , det er jo alt sammen,fordi vi skal have bryllup
Line nikkede
Hun var parat til rengøring
Peter derimod tænkte på,hvordan han kunne slippe
Jeg synes,at der er uro i stalden,sagde han så,
Jeg må vist hellere undersøge ,vad der foregår
gør du bare det,sagde Lisbet
Hun hørte vist slet ikke efter,for hun var ved at flytte nogle kasser inde fra computerrummet
Næh, sagde hun,næh, her er alle de gamle billeder fra dengang vi var unge og huset var nyt
Kom,så skal du se,Line
Line nikkede og lagde kosten fra sig,men hun kastede alligevel et bekymret blik rundt i stuen hvor alting nu var helt rodet
Alle vegne i møblerne lå der ting,som Lisbet havde flyttet for at få bedre plads til noget andet
Stolene lå med benene i vejret oppe på spisebordet
støvsugeren stod midt på gulvet og overalt på gulvet var der pytter af hø og fejebunker
Pyt med det,sagde Lisbet
det ordner vi senere
det haster slet ikke
det kan vi gøre færdigt en anden dag
kom nu og sæt dig her
Lisbet flyttede nogle bunker med ting fra sofaen og satte dem over på bordet
Så satte hun sig med den store kasse på skødet og begyndte at rode i den
se her,Line
Her er et billede af mig,da jeg var 5 år
Var jeg ikke kær?
og her er et billede af min far
Ja,han er en engel nu sammen med Ole
Han var så rar ,så rar
Line nikkede
Lisbet rodede i de gamle billeder og hun glemte fuldstændig, at hun var ved at gøre rent og rydde op
Formiddagen gik og der blev intet lavet. Line så ind imellem bekymret ud over rodet ,men Lisbet havde fuldstændig glemt det for de gamle billeder
Hun fortalte og fortalte om billederne og om folk som Line jo slet ikke kendte
Huset var dejlig varmt og puden som Line sad på ved siden af Lisbet var dejlig blød og så faldt Line i søvn
Lisbet var helt fortabt i sine billeder og havde helt glemt,hvad det var hun var ved
Line sov og drømte om Peter og små Musebørn
Ja,hvor var Peter?
Han smuttede ud af huset for at undgå rengøringen,som jo altså ikke rigtig blev til noget
egentlig havde han ikke nogen rigtig plan for,hvad han ville lave,han ville jo bare slippe for rengøringen
Vejret var lidt vådt og koldt,men foråret var alligevel på vej
overalt i haven spirede påskeliljer og krokus op
Fuglene sang for hinanden
nogle byggede rede
andre fløj rundt for at finde en mage og en solsort som havde en kæreste fra sidste år,lå allerede i sin rede i hækken og rugede på 4 blågrønne æg
Davs Peter,råbte hun
kom og snak med mig
det er så kedeligt at ligge her alene
Hvor er din kæreste,spurgte Peter,mens han forsigtigt kravlede op gennem hækkens tynde grene
snart sad han på kanten af solsortens rede
min kæreste,skræppede solsorten og sukkede
han er stukket af det bæst
Først frier han til mig ,så bygger vi rede og jeg lægger æg
4 dejlige æg,som du kan se og vips,så siger han:
jeg skal lige se efter noget
Vips,væk var han,han har været væk i flere timer og jeg er sulten og ked af det
mænd er nogle bæster
de stikker bare af,så snart der er et stykke arbejde,
der skal gøres
Peter skammede sig pludseligt
Stikke af!
det var jo lige det,han også havde gjort
Nu gik Lisbet og Line og gjorde rent ( troede han)
og han var bare stukket af,ligesom solsortens kæreste
han var ikke spor bedre
Peter var flov
Hvis du gerne vil flyve en tur og finde dig noget mad,så skal jeg passe dine æg for dig imens,udbrød han
Fru solsort skævede til ham '
Kan du det,spurgte hun tvivlende
du er så lille
Ja ja,sagde Peter ivrigt
jeg gør mig bare større og han fyldte munden med luft og sank,det så maven bulede op
men resultatet kom med det samme
Fra Peter kom en mægtig Luftprut
Fru solsort rynkede panden
Hvad var det?spurgte hun
Gik der hul på dig?
puha,hvor du lugter
Nej,det var ingenting,sagde Peter flovt , det var ikke noget
Nå,sagde fru solsort ,men det*ikke noget*det lugter ikke godt.
Men hvis du virkelig tror,at du kan klare det
, så ville det være dejligt,hvis du vil passe mine æg mens jeg flyver en tur
Hun rystede sine vinger og satte i et kluntet hop op på redekanten
Der kan du selv se, sagde hun bekymret
Jeg bliver helt stivbenet af at ligge så længe
Så bredte hun de sorte vinger ud og fløj afsted
Pas godt på mine æg,fløjtede hun og så var hun væk
Peter så bekymret på de 4 blågrønne æg
i solsortens rede
Nu var han altså blevet babysitter for 4 solsorteæg
Hvordan mon man gjorde?
Man skulle vist ligge overpå dem, for at holde dem varme , men Peters lille krop kunne slet ikke dække og varme dem alle 4 på en gang
Det går galt,dette her,mumlede han for sig selv mens han hoppede fra det ene æg til det andet
De er allerede ved at blive kolde
De små fugleunger inde i æggene dør af kulde,hvad skal jeg dog gøre
Hvis bare jeg havde været en kanin som Frederik med den tykke pels,så kunne jeg pakke æggene ind i dejlig varm uld ,
men jeg er kun en lille bitte mus
Stakkels Peter
Han havde lovet solsorten,at passe godt på æggene og så var han alt for lille til det------og dog
Fra reden i hækken kunne Peter se vinduet i kaninstalden og gennem vinduet kunne han se Frederiks kone Malene,som var ved at gøre en lun rede klar til sine små unger,der snart var på vej
Hun gravede et hul i halmen og plukkede varm uld af sin pels
Ulden puttede hun ned i hullet,som nu blev til en dejlig lun rede til de små,der snart skulle komme
Peter tænkte sig om
Malene havde en stor og tyk pels
Måske hun kunne give ham lidt uld til solsortens æg
Det ville han forsøge -men æggene ??
Hvad nu med dem
de kunne da ikke ligge alene,mens han hentede uld
Der kunne jo komme æggetyve
egern f eks
Nu skulle der handles
Peter bed en masse små kviste af hækken med sine skarpe tænder
Så dækkede han reden til med dem,så nu var reden skjult for nysgerrige tyve
Varme , det gjorde de tynde grene slet ikke,så Peter skulle virkelig skynde sig
Nu pilede han ned gennem hækken,så hurtigt som det kunne lade sig gøre for en lille hasselmus og da han var nede løb han lige så hurtigt,som det kunne lade sig gøre over imod kaninstalden
Løb løb,mumlede han
Løb,så hurtigt,du kan
Lisbet havde stoppet indgangshullet i garagen med hø og halm ,men der var alligevel plads til at Peter kunne smutte ind
I stalden var der lunt og rart
Der var ro i alle bure undtagen hos Malene,som havde travlt med at bygge rede
undskyld , sagde Peter meget høfligt
Jeg har ikke tid,vrissede Malene
kan du ikke se,at jeg har travlt
Jeg bygger rede
jeg skal snart have små
Det ved jeg godt,sagde Peter,men jeg tænkte,om du måske kunne undvære en smule uld til solsortens æg , for jeg har lovet at passe dem,mens hun flyver en tur efter mad ,men jeg er alt for lille og æggene bliver kolde og ungerne fryser ihjel
Malene så bekymret på ham
Har fru solsort allerede æg, det er også alt for tidligt
jeg kan ikke give dig noget af min uld,den er til mine egne børn ,men du kan komme her med æggene,så kan de ligge her i reden hos mig,indtil mine små kommer
Peter nikkede
Tak Malene, sagde han,men hvordan får jeg æggene ind til dig ?
Det ved jeg virkelig ikke,sagde Malene fornærmet
Nu har jeg lovet at lave plads til æggene , så må du virkelig finde ud af resten selv
Nu blandede Frederik sig i samtalen
Jeg har hørt på,hvad I to taler om,brummede han
Prøv at få Lisbet til at flytte æggene
Hun vil sikkert gerne hjælpe jer
Peter sukkede
sikken en dag, nu måtte han løbe op til huset,for det hastede
Men i huset var der fred og ro
Peter så sig forbløffet om, hvad havde de to dog foretaget sig,siden han forsvandt ud i haven
Så fik han øje på de to i sofaen
Line sov sødt på sin pude og hun havde trukket et hjørne af Lisbets trøje hen over sig,så hun lå lunt og rart
Lisbet sad omgivet af en masse gamle billeder og breve
nogle lå i sofaen og andre på gulvet foran hende.
Hun var også faldet i søvn
Peter rystede på hovedet og ruskede Lisbet i armen
Lisbet,Lisbet,vågn op
Jeg har brug for din hjælp meget hurtigt
Lisbet vågnede med et sæt
Hvad er der Peter ---- Hvad er der galt ?
ikke noget endnu,svarede Peter,men hvis ikke vi handler hurtigt,så vil solsortens unger dø inde i æggene
Nu vågnede Line også og gned sine øjne
hvad har du nu fundet på,Peter,sagde hun søvnigt
Jeg har ikke fundet på
noget,sagde Peter,en lille smule irriteret over at de var så langsomme.
Nu må I altså vågne og hjælpe mig
Jeg er vågen nu,sagde Lisbet og rejste sig,så
billederne,hun havde haft på skødet faldt ned på gulvet
Hun så ud over stuen,hvor alting rodede
Man skulle tro,at det var en zoologisk have,sagde hun
Er solsortens æg nu også mit problem?
Hvad skal der gøres,Peter og hvorfor passer solsorten ikke selv sine æg?
Nu forklarede Peter det hele en gang til og Lisbet rystede på hovedet
Peter,Peter,tænker du dig aldrig om
Du kunne da ikke tro ,at du kunne dække 4 solsorteæg med din lille krop
Peter dog!
Peter hang med halen
Jeg ville jo bare hjælpe,sagde han og jeg troede,at jeg kunne
Men jeg var ikke stor nok
Men jeg kommer med,sagde Line ivrigt
så kunne vi ligge der,begge to???
Lisbet rystede på hovedet
det er heller ikke nok,sagde hun
solsorteæg skal have meget varme
lad os hellere følge Peters plan og bære æggene ind til Malene kanin
Og nu skal det vist gå hurtigt
kom så
uden at tænke på,at hun havde taget skoene af,gik Lisbet ud i haven fulgt af de to små mus
De måtte ordentligt springe for at følge med Lisbet
Nede ved hækken standsede hun
Peter, nu må du vise mig,hvor solsortens rede er for jeg kan ikke få øje på den
den er lige her,sagde Peter
jeg har bare gemt den
Nu kunne Lisbet se reden,som Peter havde gemt under kviste og blade
Flot tænkt,Peter,sagde Lisbet
Æggene er varme endnu
så klarer vi det
Lisbet tog de fire æg op i hånden og lukkede den forsigtigt
Nu skal vi bare ind til Malene med æggene,så
har vi klaret det
Peter nikkede
Hun har lovet det,sagde han
ja,det håber jeg,sagde Lisbet,ellers har det hele jo været forgæves
Men nu bliver I to her og passer på reden og forklarer fru solsort,når hun kommer,hvad vi har gjort,for at hjælpe hende
Line nikkede
det skal vi nok,sagde hun
Jeg ville også blive bange,hvis mine unger pludselig forsvandt
Hvis jeg altså havde nogen - sagde hun og rødmede
Peter slikkede hende på øret
Det får du snart, hviskede han
vi skal have reden fuld af unger,vi to
Så,så,kom nu ikke for godt i gang, I to,sagde Lisbet
2 mus er ok,men 25 mus kan vi ikke have
Bliv nu her ,jeg bringer æggene ind til Malene
Så gik hun med lange skridt over mod stalden
At hun stadig var på strømpefødder,havde hun slet ikke lagt mærke til
Hun var pladdervåd og mudret helt op til knæene
Inde i stalden var der lunere end udenfor
malene havde bygget sin rede færdig til sine små
I det ene hjørne af buret lå en stor bunke uld,som hun havde plukket af sig selv
Her kommer jeg med solsortens æg,sagde Lisbet,
er det i orden Malene?
Malene nikkede
ja,sagde hun,men æggene må være væk,når mine unger kommer,for så skal jeg selv bruge reden
det klarer vi nok,sagde Lisbet og nu anbragte hun forsigtigt de 4 blågrønne æg dybt nede i Malenes varme kaninrede
Sådan,sagde Lisbet,nu sker der ikke de små noget
Malene så nysgerrigt på æggene
Ser fugleunger sådan ud, spurgte hun forbavset,de er jo pakket ind
hvor er ungerne?er de inde i de der små runde ting?
ja,sagde Lisbet,de er indeni
de er ikke store nok endnu til at blive pakket ud
når de små fugleunger er færdige,slår de selv hul på æggene og kommer ud
Smart,sagde malene imponeret
Rigtig smart
når mine unger kommer,er de heller ikke færdige
de ser ikke kønne ud ,de har ingen pels og ingen øjne
Det er et værre mas at passe dem i starten
de skal puttes og varmes hele tiden
der kan du bare se,sagde Lisbet
Nu holder solsortens unger sig varme inde i æggene i din lune rede
skal jeg så ligge ovenpå dem ?
Spurgte Malene ivrigt
ligesom solsorten gør
nej,nej,det må du endelig ikke,svarede Lisbet forskrækket
Så maser du jo æggene
du er alt for stor
Nå,sagde Malene skuffet,jeg ville ellers gerne prøve det
Det går ikke,sagde Lisbet bestemt
Lad du nu bare æggene passe sig selv nede i varmen
Så går jeg igen
farvel,alle sammen
Da Lisbet gik ud af stalden og kom ud i blæsten
mærkede hun pludselig,at hun var kold og våd om tæerne
Nu så hun ned af sig selv og opdagede,at hun ikke havde sko på
Hovsa,mumlede hun og nøs
jeg har vist glemt noget
Så nøs hun igen og hun skyndte sig op til huset for at få tørre fødder
Imens passede Peter og Line på solsortens tomme rede
Først hoppede de fjollet rundt i hækken , så hoppede de fra grenene ned i reden , så balancerede de rundt på kanten af reden og til sidst rullede de sig sammen og lå tæt og lunt sammen nede i bunden af reden
Der lå de endnu,da fru solsort kom tilbage
Hjælp,hjælp,skreg hun,
mine børn er blevet til mus
Hvad er der dog sket
Hjælp,hjælp,
og hun hakkede efter Peter og Line med sit store gule næb
Hjælp,hvor er mine børn
hjælp,hjælp
Rolig,rolig,sagde Peter
Dine æg er i sikkerhed
rolig,rolig,
Men fru solsort var rasende over de forsvundne æg og hun gav sig ikke tid til at høre på Peter
Hun hakkede bare videre
hak hak
Hold dog op,skreg Peter
Hold dog op
du kunne jo komme til at ramme min kæreste
Så hold dog op,din dumme fugl
Dine æg er i sikkerhed hos Malene kanin
Jeg var for lille til at varme dem og Lisbet har hjulpet mig- dine æg er i kaninstalden hos Malene
Nu holdt solsorten op med at hakke og så forbløffet på Peter
Man skulle tro,at det var en zoologisk have,sagde hun
Er solsortens æg nu også mit problem?
Hvad skal der gøres,Peter og hvorfor passer solsorten ikke selv sine æg?
Nu forklarede Peter det hele en gang til og Lisbet rystede på hovedet
Peter,Peter,tænker du dig aldrig om
Du kunne da ikke tro ,at du kunne dække 4 solsorteæg med din lille krop
Peter dog!
Peter hang med halen
Jeg ville jo bare hjælpe,sagde han og jeg troede,at jeg kunne
Men jeg var ikke stor nok
Men jeg kommer med,sagde Line ivrigt
så kunne vi ligge der,begge to???
Lisbet rystede på hovedet
det er heller ikke nok,sagde hun
solsorteæg skal have meget varme
lad os hellere følge Peters plan og bære æggene ind til Malene kanin
Og nu skal det vist gå hurtigt
kom så
uden at tænke på,at hun havde taget skoene af,gik Lisbet ud i haven fulgt af de to små mus
De måtte ordentligt springe for at følge med Lisbet
Nede ved hækken standsede hun
Peter, nu må du vise mig,hvor solsortens rede er for jeg kan ikke få øje på den
den er lige her,sagde Peter
jeg har bare gemt den
Nu kunne Lisbet se reden,som Peter havde gemt under kviste og blade
Flot tænkt,Peter,sagde Lisbet
Æggene er varme endnu
så klarer vi det
Lisbet tog de fire æg op i hånden og lukkede den forsigtigt
Nu skal vi bare ind til Malene med æggene,så
har vi klaret det
Peter nikkede
Hun har lovet det,sagde han
ja,det håber jeg,sagde Lisbet,ellers har det hele jo været forgæves
Men nu bliver I to her og passer på reden og forklarer fru solsort,når hun kommer,hvad vi har gjort,for at hjælpe hende
Line nikkede
det skal vi nok,sagde hun
Jeg ville også blive bange,hvis mine unger pludselig forsvandt
Hvis jeg altså havde nogen - sagde hun og rødmede
Peter slikkede hende på øret
Det får du snart, hviskede han
vi skal have reden fuld af unger,vi to
Så,så,kom nu ikke for godt i gang, I to,sagde Lisbet
2 mus er ok,men 25 mus kan vi ikke have
Bliv nu her ,jeg bringer æggene ind til Malene
Så gik hun med lange skridt over mod stalden
At hun stadig var på strømpefødder,havde hun slet ikke lagt mærke til
Hun var pladdervåd og mudret helt op til knæene
Inde i stalden var der lunere end udenfor
Malene havde bygget sin rede færdig til sine små
I det ene hjørne af buret lå en stor bunke uld,som hun havde plukket af sig selv
Her kommer jeg med solsortens æg,sagde Lisbet,
er det i orden Malene?
Malene nikkede
ja,sagde hun,men æggene må være væk,når mine unger kommer,for så skal jeg selv bruge reden
det klarer vi nok,sagde Lisbet og nu anbragte hun forsigtigt de 4 blågrønne æg dybt nede i Malenes varme kaninrede
Sådan,sagde Lisbet,nu sker der ikke de små noget
Malene så nysgerrigt på æggene
Ser fugleunger sådan ud, spurgte hun forbavset,de er jo pakket ind
hvor er ungerne?er de inde i de der små runde ting?
ja,sagde Lisbet,de er indeni
de er ikke store nok endnu til at blive pakket ud
når de små fugleunger er færdige,slår de selv hul på æggene og kommer ud
Smart,sagde Malene imponeret
Rigtig smart
når mine unger kommer,er de heller ikke færdige
de ser ikke kønne ud ,de har ingen pels og ingen øjne
Det er et værre mas at passe dem i starten
de skal puttes og varmes hele tiden
der kan du bare se,sagde Lisbet
Nu holder solsortens unger sig varme inde i æggene i din lune rede
skal jeg så ligge ovenpå dem ?
Spurgte Malene ivrigt
ligesom solsorten gør
Nå,sagde Malene skuffet,jeg ville ellers gerne prøve det
Det går ikke,sagde Lisbet bestemt
Lad du nu bare æggene passe sig selv nede i varmen
Så går jeg igen
farvel,alle sammen
Da Lisbet gik ud af stalden og kom ud i blæsten
mærkede hun pludselig,at hun var kold og våd om tæerne
Nu så hun ned af sig selv og opdagede,at hun ikke havde sko på
Hovsa,mumlede hun og nøs
jeg har vist glemt noget
Så nøs hun igen og hun skyndte sig op til huset for at få tørre fødder
Imens passede Peter og Line på solsortens tomme rede
Først hoppede de fjollet rundt i hækken , så hoppede de fra grenene ned i reden , så balancerede de rundt på kanten af reden og til sidst rullede de sig sammen og lå tæt og lunt sammen nede i bunden af reden
Der lå de endnu,da fru solsort kom tilbage
Hjælp,hjælp,skreg hun,
mine børn er blevet til mus
Hvad er der dog sket
Hjælp,hjælp,
og hun hakkede efter Peter og Line med sit store gule næb
Hjælp,hvor er mine børn
hjælp,hjælp
Rolig,rolig,sagde Peter
Dine æg er i sikkerhed
rolig,rolig,
Men fru solsort var rasende over de forsvundne æg og hun gav sig ikke tid til at høre på Peter
Hun hakkede bare videre
hak hak
Hold dog op,skreg Peter
Hold dog op
du kunne jo komme til at ramme min kæreste
Så hold dog op,din dumme fugl
Dine æg er i sikkerhed hos Malene kanin
Jeg var for lille til at varme dem og Lisbet har hjulpet mig- dine æg er i kaninstalden hos Malene
Nu holdt solsorten op med at hakke og så forbløffet på Peter
Hvad siger du, sagde hun forbløffet
Ligger mine æg i en kaninrede
'jamen, de var næsten færdige
Så må vi hellere skynde os, sagde Peter
Line, kom med
Line så helt forskrækket på solsorten
Du gør mig ikke noget, vel? spurgte hun
Nej, nej, sagde solsorten gnavent Vi skal finde mine æg hurtigt
kom nu
op på min ryg '
nu kravlede de to små mus op på ryggen af fru solsort
Det var anden gang på denne forstyrrede dag at lille Line var oppe at flyve
og meget hurtigt landede de på dørtrinet til kaninstalden
Døren stod på klem ,for Lisbet var ved at fodre, så de tre kunne kravle lige ind i stalden
Hvor er så mine æg ,spurgte solsorten nervøst
hvor er Malene ?
Hun er derhenne i hjørnet, svarede en stor ,sort kanin med lange ører
Han pegede og --tilføjede han,men jeg tror nu ikke at hun har tid til at snakke med jer, for hun er ved at få unger
Åh nej, jamrede Peter,ikke også det Snart efter sad Peter og Line i døren ind til Malenes bur
Lisbet var der allerede
shhhh, sagde hun , vi føder
Henne i hjørnet af buret sad Malene med ryggen til dem
Hun krummede ryg og slikkede på noget lyserødt, der lå mellem hendes ben
Får hun unger lige nu ?hviskede Line
Hvor er det spændende
Ja ,nikkede Lisbet
Så I kan ikke forstyrre hende nu
Jamen ,hvad så med mine æg, jamrede solsorten
hun var landet ovenpå buret ,hvorfra hun kunne med i ,hvad der skete
Nu har hun født 6 unger og der kommer stadig flere
hvor er mine æg??
ikke æg ,men unger, sagde Lisbet
se lige der, og hun pegede
og ganske rigtigt
henne i hjørnet midt imellem Malenes lyserøde unger lå fire små solsortebørn
De strakte deres små hoveder i vejret og åbnede de små næb
Mine små børn er sultne, sagde fru solsort fortvivlet
hvad skal jeg dog gøre
Kan de ikke få mælk hos Malene sammen med de små kaniner ,foreslog Line
Solsorten rystede på hovedet
Mine børn drikker ikke mælk , de spiser orme og dem må jeg hente
Vips, så var hun væk
Nå ,sagde Lisbet, nu kom nr 8 kaninunge
Nu kommer der vist ikke flere ,
Nu er Malene træt og hun skal have ro
Kom så I to, vi må vist hellere lade døren stå åben så fru solsort kan komme ind
Se, der kommer hun
Vent lidt, dette her må jeg se
Nu sad fru solsort på taget af Malenes bur
Der var trådnettet så løst, at det var nemt for hende at smutte ind i buret
Hun vraltede forsigtigt nærmere til Malene
Tillykke med de små ,sagde hun høfligt
Var det strengt?
Ja ,nikkede Malene, men det værste kommer nu
Nu skal de fodres og opdrages
ja det ved jeg ,sagde solsorten, men hvis mine små må blive sammen med dine ,så kan vi hjælpes ad med opdragelsen
Vil du virkelig hjælpe mig ?sagde Malene træt
jamen, det er da i orden
hvis du selv fodrer dine og hjælper mig ,så er det i orden ,at de bliver her sammen med mine
Tak skal du have, sagde fru solsort tilfreds , hvil du dig bare lidt ,så snakker jeg med de små imens
Malene nikkede træt
og hun lukkede øjnene
Det er skam anstrengende at få 8 børn på en gang
Fru solsort hoppede nu hen til kaninreden
Hendes unger og Malenes unger var helt filtret sammen
De små fugleunger åbnede de små gab, da de hørte deres mor
Mad, mad ,peb de
I får lov til at blive her i varmen, hvis I opfører jer ordentligt ,sagde solsorten strengt
Jeg skal nok fodre jer, men I er i sikkerhed her i buret
Det er en glimrende ordning
De små kaninunger vred og vendte sig
de var lyserøde og blinde
huha, hvor var de grimme ,tænkte solsorten
Hun fik helt ondt af Malene, som havde fået så grimme børn
Hvor er det altså synd for hende, tænkte hun
men hun dækkede alligevel alle deres fælles unger med Malenes varme uld
Sov nu ,sagde hun og vær artige
jeres mor hviler sig og jeg skal hente mere mad
så fløj hun
Lisbet så efter hende
Det er da et underligt hus dette her, sagde hun og rystede på hovedet
jeg bor i huset sammen med to små mus ,som jeg taler med
I haven bor en tosset muldvarp og nu er solsorten flyttet sammen med Malene kanin
Hvad bliver det næste?
Ja, det skulle hun snart få at se
Dyrene i haven havde besluttet sig for at give Peter og Line en fælles gave
De havde jo allesammen fået invitation til brylluppet som skulle holdes i kaninstalden
Solsorten mente, at en rede af en eller anden slags til det nygifte par ville være en god ide og det syntes de vist egentlig allesammen
men så begyndte uenighederne
for alle dyrene havde jo hver deres mening om hvordan den rede skulle se ud
fru solsort, som jo var den der var kommet med ideen blev vred flere gange og fløj sin vej , men hun kom snart tilbage igen
hun skulle jo passe sine unger i kaninens bur og hun ville også gerne være med til at bestemme hvordan gaven blev
myrerne hviskede og tiskede og endelig sagde en af dem :
Vi kan bygge et hus til Peter og Line
der skal være mange lange gange og mange huller til at putte museunger i ,når der kommer nogen
den lille myre så meget tilfreds ud
han kunne tydeligt se det hele for sig og glædede sig til at bygge huset nede i gulvet i stalden
Hvad sagde du ? sagde egernet forarget
vil du putte museunger ned i huller?
det er da dyrplageri
små mus skal da bo sammen med deres mor og far og drikke mælk hos deres mor
Nu blev myrerne fornærmede ,det var sådan en rigtig fin ide ,de havde fået og så sagde fru egern noget om ,at unger drak mælk hos deres mor
det vidste myrerne ikke hvad var, og derfor blev de endnu mere fornærmede
næh ,jeg ved, hvordan det hus skal se ud ,sagde fru egern ivrigt
vi gnaver et hul højt oppe i en af stolperne i stalden
så kommer vi græs i bunden'
hun tav helt forpustet
men frøerne ,som nu længe havde holdt sig i ro begyndte nu at kvække
oppe i en stolpe, kvækkede den store gamle frø
og han rystede på hovedet, så slimen ,der dækkede hans gamle rynkede krop
sprøjtede omkring ham
oppe
havde du tænkt dig ,at Peter Hasselmus og hans kone skulle bo oppe under loftet
Hvad så, når der kommer små ??
De ville jo falde ned og slå sig ihjel
tænk dig dog om
for en gangs skyld
nu blev fru egern fornærmet
mine unger falder aldrig ud, sagde hun spidst
så må museunger være dumme
nåh ,falder dine unger aldrig ud, sagde naboens kat
den havde længe siddet i et hjørne for sig selv
den slikkede sig om munden og den grønne øjne lyste af drilleri
Det var da ellers en af dine unger, jeg fandt på jorden i går
den smagte udmærket
Kannibal, skreg fru egern rasende
har du spist min lille Alfred
Kannibal, kannibal
ja ,det vil jeg nu nok også sige, sagde den gamle ugle alvorligt
Hvis du virkelig har spist fru egerns lille Alfred, så vil vi ikke have dig her
Gå så med dig
Ja ,gå med dig, hvinede alle dyrene
Sådan en kannibal
hun kan da bare passe bedre på sine unger ,sagde katten og strakte sig
I er dumme at høre på alle sammen
Små mus bor i huller i væggen nede ved gulvet eller også så gemmer de sig i en bunke hø
Det ved jeg, for jeg har set mange musehuller og Peter og Line skal da ikke bo hverken i et myrebo eller i en fuglerede
Gå så med dig, gentog uglen
Vi vil ikke have dig her
Bevares ,sagde katten
jeg går jo ,nu men husk, hvad jeg har sagt
han rejste sig og listede på kattepoter ud af stalddøren
sådan ,sagde Frederik, den store kanin
og han smækkede døren efter katten med et brag
så pas dog på, råbte hans kone , Anja kanin
du skræmmer jo dine unger ,dit tykke fjols
undskyld ,sagde Frederik og hang med ørerne
det tænkte jeg ikke på
nej ,skændte han kone, du tænker vist aldrig, dit store bæst
du smækker bare med dørene uden overhovedet at tænke dig om
Så ,så ,sagde Rasmus Vædderkanin
lad os nu ikke skændes
det drejer sig om et bryllup og det er da en glædelig ting
Lad os nu være venner allesammen
Anja puslede om sine unger
hun trak hidsigt store totter hår ud af sin pels og stoppede det ned omkring de små
De puttede sig glade ned i varmen og faldt snart i søvn igen
sig mig ,sover dine unger hele tiden, spurgte fru solsort nysgerrigt
ja ,nikkede Anja, i starten gør de
mine unger bliver født blinde og uden pels og de skal bare sove de første 14 dage
om natten drikker de mælk hos mig
og de bliver hurtigt store og stærke, for min mælk er fed og god
efter 14 dage får de øjne og pels
så åbner jeg reden en smule og de små
,begynder at hoppe omkring og så kan de også spise en masse selv
bare mine unger var så nemme ,sukkede solsorten lige så snart de en kommet ud af æggene, hyler de på mad
jeg må flyve frem og tilbage med orm til dem hele dagen, men de skriger bare på mere ,mere
jeg får stress, jamrede hun
aldrig et øjebliks ro og fred,ikke før de små selv kan flyve, men så skal de også klare sig selv,
sagde hun bestemt
bare ved lyden af hendes stemme begyndte de små fugleunger straks at strække hals og pippe,
de åbnede de små næb vidt op og skreg:
mor, mor, mad, mad
fru solsort sukkede
hvad sagde jeg
ikke et øjebliks ro
før de hyler på mad
jeg må afsted
og så fløj hun
Anja kanin så helt tilfreds på sine unger, som snorkede i hendes uld-rede
søde børn ,sagde hun tilfreds
ikke noget hyleri med jer
det er fordi, du passer dem så godt, brummede Frederik
du er en dygtig lille kone
Anja smilede til sin mand
tak skal du have, min ven, sagde hun og så var de to gode venner igen
men vi blev vist slet ikke enige, kurrede uglen, som havde sat sig på tværbjælken oppe under loftet i stalden
der var lunt og rart og der var hun i sikkerhed for katten , hvis han skulle komme tilbage
Skal de så have et hus eller hvad??
nu blev der stille i stalden
alle dyrene tænkte, at netop deres forslag var det allerbedste
jeg vil hjem ,sagde Mulle Muldvarp pludseligt
jeg skal have noget at spise
jamen ,vi er midt i et møde, protesterede den brune kanin
du kan da ikke bare sådan gå
ork jo ,sagde mulle og hendes store gravepoter begyndte at grave i staldgulvets jord
farvel, farvel
I kan bestemme uden mig
og væk var hun
tilbage var der bare et hul i gulvet, hvor hun havde gravet
myrerne vrimlede hen til kanten af det store hul og kikkede ned
næh ,sikke et flot hul, sagde den ene myre
ja, og stort sagde en anden myre
den tredie myre tog mod til sig og kravlede helt hen til kanten
det er større og flottere end de huller, vi selv laver, sagde den
så skal vi ikke prøve at kravle derned?
de første 20 myre var allerede dernede
kom bare ,råbte de ,her er masser af plads
jamen ,så tak for i dag, sagde den store sorte førermyre
nu kravler vi
hov ,vent nu lige lidt,
sagde uglen forbløffet
går I nu også midt i det hele
vi er gået lød det nede fra Mulles hul
og væk var de allesammen
nu kom solsorten tilbage med en regnorm i næbbet hun hakkede den i små stykker og stoppede dem ned i halsen på de sultne unger
de små slugte maden og rakte så igen de små næb op imod deres mor
mad, mad ,råbte de
mad, mad ,vi er mere sultne
åh nej ,sukkede fru solsort, jeg må flyve igen,
det må I undskylde
hun bredte de sorte vinger ud og vips var hun fløjet
det er da et mærkeligt møde ,sagde Rasmus kanin,
de forsvinder allesammen
hvad nu ?
jeg synes, at vi bare selv skal give en gave ,sagde Anja
musene ved sikkert bedst ,hvordan deres hus skal se ud
jeg ved godt ,hvad jeg vil give
hvad har du fundet på ,spurgte Frederik nysgerrigt
Uld ,sagde Anja tilfreds
når musens unger kommer , er de lige så blinde og uden pels som mine er
Line mus har ikke meget pels, så jeg vil give hende noget af min
fin ide ,sagde Frederik, og jeg har også masser af pels ,det vil vi give dem
fin ,fin ide ,lille kone
nå sådan ,sagde uglen og den trippede lidt frem og tilbage på bjælken
jeg vil
jeg vil
jeg vil
ja ,hvad vil du ,spurgte sommerfuglen, som havde siddet stille meget længe hende ved lyset i vinduet.
uglen hang med hovedet og så sig genert omkring
jeg vil love ,at jeg ikke spiser dem ,hviskede den så
hvad siger du, gispede Anja kanin
spiser du mus??
og det fortæller du først nu, at du ikke skammer dig
ja, hviskede uglen, men for mig er mus altså mad, det har min mor og far lært mig, da jeg var lille
og de smager altså godt
føj, sagde Frederik
føj
hvor kan du gøre det
jeg får kvalme bare ved tanken
uglen gemte hovedet under vingen og der blev et øjeblik meget stille
alle tænkte på de mange små mus, som uglen havde spist ,siden hun var lille
så kom solsorten tilbage med endnu en fed regnorm
Ih ,hvor er I stille, sagde hun forbavset, mens hun proppede mad i gabet på sine sultne unger
er der sket noget ?
hun så sig omkring
hvorfor siger I ikke noget
nu tog Rasmus sig sammen
uglen spiser mus ,sagde han og han så op ,hvor uglen sad med hovedet gemt under vingen
og ???
det ved jeg da godt ,sagde solsorten
og jeg spiser regnorme
og hvad så ?
Rasmus blev så forbløffet, at han fik hikke
så hør dog, hvad jeg siger ,hikkede han, hik, hik, hik
uglen spiser mus
små søde mus
er det ikke skrækkeligt?
kun hvis den spiser vores venner ,sagde mutter solsort
og det gør hun da ikke
vel uglemor?
uglemor tittede ud gennem fjerene og hun rystede på hovedet
nej, sagde hun jeg spiser ikke mine venner
jeg spiser kun de mus som er mad
sådan har jeg det også ,sagde solsorten
jeg kendte engang en stor gul regnorm, hun var vældig flink
hende spiste jeg selvfølgelig ikke
men hun blev forresten spist af en fremmed solsort
føjede hun til
det var synd
der kan du selv se ,sagde Frederik
dyr skal ikke spise andre dyr
hov hov ,sagde solsorten, kom nu ikke for godt i gang
sådan er det nu engang
du bider hovedet af alle de blomster, du kommer i nærheden af
jeg spiser regnorme og uglemor spiser mus , for sådan er det nu en gang og det kan der ikke laves om på, man spiser bare ikke sine venner ,
vel ,fru ugle?
mens de to havde snakket sammen ,havde uglen løftet hovedet igen ,for det var jo rigtigt, det som solsorten sagde
sådan var det nu engang
ok ok , brummede Frederik, så glemmer vi det
det er i orden, ugle, vi snakker bare ikke om det ,vel
fru ugle rystede sine fjer
jeg spiser aldrig mine venner ,sagde hun igen
det lover jeg
nå nå, brummede Frederik
så siger vi, at det er i orden
nu var mødet slut og dyrene skulle hver til sit
og snart var kaninerne alene i stalden
kun lyden af kaniner, der gnaskede hø ,kunne høres---
og så Lisbet
---for hun sang !!!!!---
Hun var så glad ,fordi solen skinnede og fordi hun glædede sig til at holde bryllup for Peter Hasselmus og Line
hun havde forberedt det hele så godt og hun havde fundet den allerbedste bryllupsgave, syntes hun da selv
ude på en af gårdene i Gilleleje boede der en mand som lavede fugle foder huse, så de lignede små menneskesommerhuse
af ham havde hun købt det dejligste lille bondehus i ministørrelse
det skulle Peter og Line have i bryllupsgave
det var lige til at flytte ind i
Lisbet var så glad og tilfreds og hun sang højere og højere
Det kunne høres helt ind i nabohuset, hvor rotterne sad og holdt sig for ørerne
Jeg holdet det ikke ud ,jamrede rottemor
hvorfor skriger hun dog sådan
fordi de skal holde bryllup, sagde katten, der i det samme kom luskende ind gennem døren ude fra haven
Peter Hasselmus og Line skal giftes og der skal være fest nede i stalden
Er I virkelig ikke blevet inviteret ?
Næh ,sagde rottemor
og hun viste alle sine gule skarpe tænder frem i et ondt grin
men vi kommer nu alligevel
nå da, så bliver der ballade ,mumlede katten tilfreds
han satte sig på måtten lige indenfor døren i solen og så på rottemor, som nu gjorde sine 10 unger parate til bryllupsfest
Husk nu ,formanede hun dem
I skal bide i al maden og tisse på så meget som muligt og så skal I løbe rundt og vælte alting
jaaaaaaaa----- råbte de små begejstret, det bliver sjovt
ja, hvislede rottemor
det bliver sjovt, de skal nok komme til at fortryde, at de ikke inviterede os
må vi godt gå nu ,plagede ungerne ,vi er jo færdige
åh, må vi ikke nok
jo jo ,stik I bare af, sagde rottemor, men husk nu, hvad jeg har sagt
ja ja ,råbte ungerne ,det skal vi nok ---og væk var de
katten så bekymret efter dem
var det nu også klogt, sagde han
Lisbet bliver rasende ,når I ødelægger festen og alle dyrene kommer på nakken af mig, fordi jeg har sladret
ja se, det er jo dit problem ,svarede rottemor
nu bliver det sjov
hun slikkede sin hale glat og fin, og afsted var hun
uha uha ,mumlede katten
dette her ender galt
bryllupsfesten
ovre i stalden var alt nu parat til den store dag
de fleste af bryllupsgæsterne var ankommet og de havde anbragt deres fint indpakkede gaver på høballen lige indenfor døren
der var dækket op ved et langt bord ned gennem stalden
bordet bestod af plastikkasser, som solsorten og egernet havde dækket med blomster og grønne blade fra haven
solen skinnede ind gennem vinduerne og det hele så meget festligt ud
brudeparret var endnu ikke ankommet
Lisbet var netop ved at hjælpe Line i stadsen
Line havde i dagens anledning gnedet sin smukke grå pels med et stykke ost, så den skinnede fedtet og duftede af ost
Lisbet havde klippet hendes små skarpe kløer og havde malet dem lyserøde med neglelak og til allersidst satte hun et lillebitte slør og en krans af små blomster på hovedet af hende
du ser yndig ud ,sagde Lisbet så
Peter bliver stolt af dig
Line nikkede
hendes små knurhår rystede, fordi hun var så spændt
hun kikkede i spejlet ,som Lisbet holdt og sukkede betaget
er det virkelig mig?
hvor er jeg fin
du er yndig ,sagde Lisbet
en rigtig lille brud
Line fik pludselig ondt i maven og kom til at lave en lille bitte prut på Lisbets dug
Undskyld ,sagde hun flov, men jeg er bare så spændt
Pyt med det ,sagde Lisbet
det gør ingenting
vi fejer den bare ned på gulvet
sådan
Line sukkede lettet
Bliver du aldrig vred ,spurgte hun
Jo ,sagde Lisbet
jeg bliver vred ,meget vred endda
hvis mennesker og dyr er onde ved hinanden
så bliver jeg rive rasende , men ellers gider jeg ikke hidse mig op
en lille prut på dugen ,et må man tage med
det gør ingenting
dugen kan vaskes og prutten kan støvsuges
men mon ikke vi skal se,at komme afsted til den store begivenhed
i dag vil jeg bære dig ,så du ikke bliver snavset
Nu løftede Lisbet Line op og bar hende forsigtigt ned til kaninstalden hvor gæsterne og Peter ventede på bruden
Nu kommer de,sagde solsorten der holdt
udkik ved døren
er I parate
alle de små sangfugle satte i et kvidrende kor , selv solsortens unger som nu havde fået dun forsøgte at synge med
Uglen pudsede for 20. gang sine fjer og rømmede sig
Den skulle være præst og skulle foretage vielsen
den var skrækkelig nervøs for at den ikke kunne huske hvad der skulle siges
Nu trådte Lisbet ind i stalden og hun satte forsigtigt Line ned på gulvet
'Hvor var hun fin og sød
Kaninerne sukkede af betagelse og Peter fik tårer i øjnene
Nu skulle hun være hans lille kone og han lovede sig selv at han altid ville passe på hende
og da Line så løftede hovedet og så på ham og smilede ja så blev han helt svimmel af lykke
dyrene sukkede af betagelse og uglen rømmede sig
Kom her hen , I to sagde hun
må jeg så få ro, vi begynder nu
Peter og Line stillede sig hen foran fru ugle , som nu startede på det som hun havde øvet sig på
Vil du Peter Hasselmus tage Line til din kone og passe på hende altid
Peter svarede ja med høj og klar stemme
Uglen fortsatte
og vil du Line giftes med Peter Hasselmus og hjælpe og holde af ham altid
ja hviskede Line ,ja
hov du skal kun sige det en gang sagde uglen forvirret
ja sagde Line igen
det var tre gange sagde uglen strengt
det er helt forkert
Line så forskrækket på uglen Kan vi så ikke blive gift spurgte hun forskrækket Men nu blandede Lisbet sig i vielsen
I er gift nu Line sagde hun
I har sagt ja begge to
I må godt kysse hinanden
og det gjorde de så
Alle dyrene råbte hurra og var glade på Peter og Lines vegne
Nu skulle gæsterne og Peter og Line til bords men rotteungerne havde benyttet sig af forvirringen ved vielsen og nu dansede de på bordene
'Mange fade med
lækker mad var væltet og rotterne for omkring og satte tænderne i maden
Nu blev der forvirring
alle fuglene flygtede op på tværpindene under taget
ja selv uglen glemte at hun var præst
hun lettede fra halmballen som hun havde siddet på og satte sig i en krog oppe under loftet og gemte hovedet under vingen
Peter lagde beskyttende armen omkring Line som nu var blevet hans kone
Og Lisbet
ja hun blev så rasende
hun greb kosten som stod henne ved døren og hun slog efter rotterne alt hvad hun kunne
hun var så vred så vred
Hver gang kosten ramte en rotteunge faldt den besvimet om og snart lå alle rotteungerne på gulvet
Lisbet samlede dem op i halerne og så sig omkring
Peter sagde hun så
giv mig en af de blå snore fra halmballerne så skal du bare se
Rolig Line sagde Peter til sin rystende kone
Han pilede nu op på kaninburet hvor Lisbet gemte sine blå snore
Tak skal du have sagde Lisbet
nu skal du bare se
rottemor skal få sine unger tilbage pænt samlet
Nu bandt hun ungernes haler sammen med store tykke knuder og snart efter lignede rotteungerne en stor blomsterbuket
------------------------tegning
sådan sagde Lisbet tilfreds
så mangler vi bare nogle grønne blade fra haven
alle dyrene så fnisende til mens Lisbet bandt store grønne blade uden om buketter
rotteungerne var nu ved at vågne og de vred og vendte sig og peb efter deres mor
bare tag det roligt sagde Lisbet
nu kommer I ind til jeres mor
Nu dukkede rottemor op i døren
da hun så ungerne bundet sammen ved halerne blev hun rasende
hun viste sine lange gule tænder i en rasende snerren men Lisbet var ligeglad
Hun slog efter rottemor med kosten
her er dine uartige børn råbte hun så
kan du passe bedre på dem en anden gang og opdrage dem ordentligt, så de ikke ødelægger pæne folks bryllupsfest
skrub så af med dig og skam dig
nu fik rottemor et ordentlig dask med kosten
den ramte hende over ryggen og hun forsvandt pibende ind under hækken til naboen
giv mig mine børn peb hun så skal jeg nok flytte langt væk
ja det vil jeg råde dig til mumlede Lisbet
Så lagde hun buketten med rotteungerne ind på den anden side af hækken hvor rottemor fik travlt med at løse de mange knuder op
en efter en slap ungerne fri
de peb og klagede over ondt i hovederne hvor Lisbet havde ramt dem med kosten og ondt i halerne hvor de havde været bundet sammen
Vi flytter hvæsede rottemor
jeg kender et gammelt hus nede i byen hvor vi kan bo i fred og ro
pak jeres ting
vi flytter gør vi
Nu var Peter og Line gift og alle var glade
Rotterne var smidt ud en gang for alle og gæsterne kunne gå til bords til alle de lækre retter
Lisbet og Line havde slidt i det for at skaffe mad til alle de forskellige dyr
til fru solsort og hendes sultne unger havde Peter nu været på jagt i Mulle Muldvarps gange og han havde indfanget en masse endnu levende regnorme at Mulle vinterforråd
Nu stod de på bordet i en skål af flettede kviste fra ligusterhækken , der hvor fru solsort først havde haft sin rede
hun sukkede lettet ved synet af al den dejlige mad
i dag behøvede hun ikke forlade festen
hun kunne nøjes med at proppe regnorme ned i halsen på sine forslugne unger
Regnormene vred og vendte sig i skålen
de så rigtig lækre ud og fru solsort snuppede lige en som for at smage på varerne
Vent nu lige lidt sagde store
Frederik
Kanin
og han rømmede sig
der er ikke budt til bords endnu
undskyld sagde solsorten og hun så flov ud
det hele ser bare så lækkert ud
Frederik så ud over bordet og nikkede fornøjet
ja sagde han det gør det rigtignok
han havde fået øje på en stor skål med mælkebøtteblade og appelsinskiver
Hans tænder løb i vand ved synet men han dyede sig og så den anden vej
vente vente vente
Peter og Line var ved at pakke deres gaver ud
Fra Anja og Frederik var der en stor pose varm kaninuld til de kommende museunger
Line blev genert og kløede sig på næsen med sine små forpoter
Tak hviskede hun forlegent
det skal der nok snart blive brug for
hun skævede til Peter og blev så endnu mere rød i hovedet
Så kom gaven fra Lisbet
Den var pakket ind i en stor kasse
Pak nu op sagde Lisbet ivrigt
Pak nu op
Peter og Line pakkede op og dyrene skævede til hinanden
havde Lisbet snuppet deres ide med huset
Ja minsandten
ud kom det fine lille hus som Lisbet havde fået lavet til brudeparret
Der blev helt stille
Så spurgte Lisbet ivrigt
Er det ikke smukt?
jooooo sagde Peter og Line nikkede ivrigt
joooo det er meget smukt
men hvad er det til spurgte Peter nu mens han gik rundt om det lille hus
det er da en legeplads til os alle sammen sagde egernet hurtigt
nå ja sagde Peter
det er det da også
er det ikke Lisbet ?
Lisbet så fra den ene til den anden
Uglen blinkede til hende og rømmede sig
så sagde hun :
det var dog en dejlig fællesgave til os alle sammen
sikken vi skal lege
nå ja sagde Lisbet forvirret
ja det er det vel
jeg tænkte jo at når Peter og Line har sådan en dejlig fest så var det en ide at give jer en fælles gave
tak skal du have sagde uglen og så
rundt i kredsen
det var vel nok en god ide
var det ikke ?
kom og kik
Nu nærmede alle dyrene sig det fine lille hus
man kan kravle ind her sagde fru egern
kom her og prøv børn
ja og man kan sidde her sagde uglen og den landede på taget af det lille hus med et bump
ja og mine unger kan kravle rundt indeni sagde Anja kanin
fornøjet
det var bestemt en god ide Lisbet
ja det var det vel mumlede Lisbet
hun var helt forvirret
men hun kendte jo heller ikke til den diskussion der havde været om muse-huse
hvor skal I bo spurgte Lisbet brudeparret
Peter rettede ryggen
så tog han Line i hånden og sagde stolt
vi har fået lejlighed
hvor hvor hvor
spurgte alle dyrene
i køkkenet hos Lisbet sagde Peter
Vi flytter ind i den forladte rottebolig
jeg har malet og gjort i stand og i den første tid skal vi så bo der, når der så kommer små så må vi finde noget større nede i stalden
det lyder som en god ide sagde Lisbet lettet
2 mus i køkkenet det går men mange mus det går ikke
det har vi jo aftalt sagde Peter roligt
og sådan blev det
det blev en dejlig fest og alle var glade
festen varede til midnat hvor
man sagde farvel til hinanden og tak for i aften
Peter og Line fulgtes med Lisbet op i køkkenet og Lisbet løftede dem forsigtigt op på den høje hylde
Sov godt lille brudepar hviskede hun
vi ses i morgen
Peter løftede sin lille kone op og bar hende ind i deres nye hjem
og snart efter var der fred og ro på Lerager nr 18 i Gilleleje
Kun ude på vejen sås en lille samling rotter på vej væk fra stedet
det var fru rotte og hendes 10 børn
Kom så børn hviskede hun
her kan vi ikke være mere
og så blev der ro i området
Månen skinnede
koldt og klart og stjernerne lyste
oppe i rotteboet i køkkenet kyssede Peter sin Line godnat og puttede hende under dynen
Uglen fløj omkring i haven på udkik efter fremmede mus som hun kunne spise
Kaninungerne puttede sig i en stor tæt klump hos deres far og mor og fru solsort havde puttet sine unger under sine vinger'
sommerfuglene havde lukket vingerne sammen og sov
ja selv naboens kat var faldet i søvn
Snart ville solen stå op og dyrene ville begynde på en ny dag
I rotteboet sov Line og Peter trygt og i soveværelset som Lisbet
Hun bredte sig ordentligt i den store seng og hun drømte at 10000 små mus løb rundt i huset
zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
godnat lille hus
--------------------------------------------------------------------------
Efter Peter og Lines bryllup besluttede Lisbet sig for at rejse på ferie
Hun ville en tur til Bornholm
Der havde hun været før men denne gang ville hun rejse med sin søn Jesper og sit barnebarn Lucas som var 7 år
De skulle alle tre bo sammen i et lille hus i en by som hed Allinge
Der var to særlige grunde til at det skulle være Allinge
Dels havde Jesper lejet et hus der og dels lå der et sted som hed Langebjerg ikke så langt derfra
Der boede Krøllebølle og hans familie og en af hans tanter
var netop den lille kone som boede i Lisbets have
Hun var rejst fra Bornholm fordi hun havde syntes at troldungerne støjede for meget og dels fordi hun havde boet på Bornholm hele sit liv og hun havde haft lyst til at prøve noget nyt
At det netop blev Gilleleje var ikke tilfældigt
Hun ville bo ved vandet og et sted hvor det lignede Bornholm og netop Gillelejes høje stejle skrænter mindede en smule om Bornholms klippeskrænter
Så hun havde taget færgen fra Rønne til Køge og derfra havde hun så taget tog og bus til Gilleleje
Selv om hun var skrækkelig bange for det larmende tog havde hun gennemført rejsen og hun havde så slået sig ned i haven hos Lisbet
Hun havde glædet sig til fred og ro men det havde meget hurtigt vist sig at fred og ro i Lisbets have var et ukendt begreb
der var masser af dyr
150 marsvin
40 kaniner
kanariefugle
vagtler og høns
og den store høne kaglede hver gang den lagde et æg
og det værste var alligevel Lisbet
for hun sang og spillede hele dagen , når hun da ikke slog søm i et eller
andet
Det var ikke ligefrem den ro den lille bitte kone havde drømt om men nu var hun her og her blev hun
en gang imellem længtes hun skrækkelig tilbage til Bornholm bjerge
hvor hun var født men at flytte tilbage nu ville være at erkende et nederlag så derfor blev hun hvor hun var
en gang imellem blev uroen hende for meget og så viste hun sig og truede men det lød nu ikke til at have den ønskede virkning
på dyrene
for de pludrede bare videre
Her i Lisbets have kunne intet gøre dem bange , for de vidste at Lisbet passede på dem
I foråret var naboens hund dog pludselig kommet ind i haven
den blev vist forskrækket over alle marsvinene for i sin forvirring tog den et af de røde pjuskede marsvin i munden og kom til at knække halsen på den
det var et frygtelig uheld og hunden var selv forskrækket over uheldet
men sket var sket og mads det røde marsvin var død
men ellers var der aldrig sket dyrene noget ondt i haven hos Lisbet
Her kunne de være helt trygge
Lisbet havde også forstand på at hjælpe dyrene hvis de blev syge
de to små sorte marsvinebørn sagde mor til hende for deres rigtige mor døde da de blev født
da hun var død havde Lisbet taget de to små ud af den døde mors mave og havde pustet liv i dem og gnedet dem varme
mælk havde de så siden fået hos et andet marsvin med unger
men de sagde mor til Lisbet og de kravlede rundt på hende og puttede i hendes brystholder når hun gav dem lov
tit tit se her op råbte så de små marsvin til de andre
vi sidder heroppe hos vores mor
alle de andre små marsvinebørn plagede deres mor om at komme op og sidde i hendes brystholder men sådan en havde hun jo ikke og så blev hun sur og gal og vrissede af dem
små marsvineunger skal løve omkring i buret og de putter ikke hos mennesker
ØV ØV sagde de små skuffet
hvorfor må de to så
fordi Lisbet er deres mor sagde marsvine mor
derfor
nåh derfor sagde ungerne
det kunne de slet ikke forstå, for marsvineunger kom da ud af maven på en marsvinemor ,men Lisbet var da ikke et marsvin
Sådan er det vrissede deres mor
når I bliver større så skal jeg fortælle jer hvordan det er gået til
;marsvinemor var bekymret
hun havde i den sidste tid haft en stor bule på halsen , som generede hende , når hun spiste
hun ville løbe hen til Lisbet i dag så ville hun tage hende op for at kæle med hende og så ville hun opdage bulen og gøre hende rask
hvis ikke bulen blev fjernet så ville den i løbet af nogle dage vokse sig så stor at hun ikke længere kunne spise og så ville hun dø
unger sagde hun beslutsomt
I bliver her jeg skal snakke med Lisbet
Vi vil med plagede de små men Maren rystede på hovedet
Dette her er ikke for børn sagde hun trist
hvis jeg ikke kommer tilbage så må I flytte ind hos nabokonen
De tre små tav
så kyssede de deres mor farvel og hun løb hen til Lisbet
som sad i stolen foran computeren og skrev
hej sagde Lisbet og løftede Maren op på sit skød
Hun kikkede stadig på computerskærmen og Maren vred og vendte sig og håbede at Lisbet ville mærke den store bule
det gjorde hun nu
hendes fingre som havde aet maren havde nu mærket bulen
Men hvad er dog det maren sagde hun bekymret
hvad er dog det det må vi vist se nærmere på
Lisbet hentede æsken med doktorting og hun prikkede forsigtigt i den store bule
Maren sad helt stille
det gjorde slet ikke ondt selv om Lisbet nu lavede hul i bulen og trykkede på den
Uha sagde hun
se nu her
hun trykkede forsigtig lidt mere og en masse gul-grøn betændelse kom ud af hullet
du har revet dig på noget sagde hun
så dette her er betændelse
det var da godt at vi opdagede det i tide
den kan jeg ordne
heldigvis tænkte Maren
Lisbet er dygtig
Nu skal du sidde stille sagde Lisbet
Så laver jeg et lidt større hul i din pels med denne her saks
du mærker nok et lille niv
Maren sad stille
hun lukkede øjnene og ventede på at det skulle gøre ondt ,men så sagde Lisbet
Sådan nu har jeg klippet hul så skal vi bare have betændelsen ud
hun trykkede og trykkede og der kom mere og mere betændelse ud
tilsidst var bulen væk
Lisbet tog nu en lille sprøjte
nu sprøjter jeg medicin ind i såret sagde hun
så skal vi bare holde øje med såret i et par dage men jeg tror du bliver rask Maren
Lisbet satte hende ned på gulvet og Maren spadserede forsigtigt tilbage til sine unger
hun følte sig lidt mat og hun lagde sig i høet mens ungerne kravlede rundt på hende
jeg skal bare hvile mig lidt sagde hun og lukkede øjnene
ungerne puttede ind til hende og den allermindste af ungerne fandt pludselig hullet hvor den store bule havde været
Han slikkede forsigtigt på såret
stakkels mor sagde han
maren rystede ham ned
ikke stakkels sagde hún så
rask Lisbet har taget bulen
Den lille kone havde siddet usynlig i vindueskarmen mens Lisbet fjernede Marens bule
Den lille kone havde siddet usynligt i vindueskarmen mens Lisbet fjernede Marens bule
Hun var imponeret over at Lisbet kunne ordne det så fint
Det kunne jeg ikke have gjort bedre mumlede hun
Hun havde ellers god forstand på den slags
Som alle der var i familie med troldene havde hun forstand på lægekunst og det hun havde set i dag hos Lisbet havde virkelig imponeret hende Så hun havde lige knipset med fingrene for at blive synlig
pludselig stod hun der så lyslevende på køkkenbordet og Lisbet så bestyrtet på hende
Hvor i alverden kommer du dog fra spurgte hun
jeg har været her hele tiden sagde troldkonen
det var et flot stykke arbejde du gjorde der med det marsvin
nåh det sagde Lisbet
tak skal du have
hvor har du lært det spurgte den lille kone nysgerrigt
jeg kunne bestemt ikke have gjort det bedre selv
nå det tak skal du have sagde Lisbet
jeg har ikke lært det jeg kan bare sådan noget
jamen så må du jo være en troldkone ligesom jeg sagde den lille kone forbløffet
det ved jeg ikke om jeg er sagde Lisbet
min bedstefar sagde altid at vi var i familie med mor Grib , den gamle troldkone som lever i Grib skov
hvis det er rigtigt så må jeg vist være lidt af en troldkone
jamen så er vi i familie sagde den lille kone
mor grib er min tante
så er det derfor at jeg fra starten syntes at jeg kunne bo her i haven hos dig
fordi vi er i familie
jamen det var da hyggeligt sagde Lisbet muntert så er jeg altså troldkvinde
ja sagde den lille kone så må vi hjælpe hinanden
nu dukkede Peter Hasselmus op på hylden udenfor
det gamle rottebo
han rakte og strakte sig ,kløede sig på maven og så glad og veltilpas ud
godmorgen Peter sagde Lisbet har du sovet godt
strålende sagde Peter
Line sover endnu
Tak for i går
det var en dejlig fest
Det synes jeg også nikkede Lisbet
Hør Peter
Du skal lige hilse på min kusine
Hvor ? sagde Peter og kikkede ud over kanten
Kusine ? hvor ?
Lisbet så sig forbløffet omkring
Hun var her lige før
>Hm
Peter gabte
var det så hende du talte med lige før
ja netop sagde Lisbet
Jeg havde lige gjort et marsvin i stand så dukkede hun pludselig op ud af den blå luft
vil du tænke dig
hun fortalte mig at jeg er i familie med trolden
ja det er da klart sagde Peter du kan jo tale med os
kan du ikke
ingen rigtige mennesker kan tale med dyrene
kun dem der er i familie med troldene
jamen så er det altså rigtigt sagde Lisbet bekymret
hvis jeg er en heks ligner jeg så også en heks
nej nej sagde Peter
hurtigt
du ligner dig selv og jeg synes at du er smuk af et menneske at være
du ser ud som du altid har set ud
heldigvis
Lisbet sukkede lettet
jeg ville da blive ked af det hvis jeg pludselig kom til at ligne en heks
nu kom den lille kone pludselig tilsyne oppe på hylden ved siden af Peter
og hvad er der så i vejen med at ligne en heks spurgte hun surt
se på mig er jeg da ikke pæn?
joooooooo
Peter trak en smule på det den lille kone lignede ikke ligefrem det han syntes var pænt
hun var for det første tromletyk om numsen og om maven , de små arme strittede ud fra kroppen og hovedet var næsten det værste
øjne mund og næse havde hun men hvor så hun ud
øjnene var røde der hvor Lisbets øjne var blå
næsen var stor og havde små vorter rundt omkring
munden var den værste
den var stor og bred
rundt omkring den voksede stive hår og inde i munden sad kun to tænder
Hun børstede aldrig tænder så hun lugtede grimt
Huha Peter syntes at hun var skrækkelig grim
jooooo sagde Peter
du ligner det du skal
en rigtig heks
godt sagde den lille kone dig kan jeg godt lide
Det er ok sagde Peter men min Line er nu smukkere
næhhh er det dig der er nygift sagde konen
hvordan er det
fint sagde Peter og han blev rød i hovedet
Line er mægtig sød
ja det vil jeg tro drillede konen du er helt rød i hovedet
Peter kikkede genert ud i haven og der fik han øje på et af Mulles muldvarpeskud
som var på vej op ved siden af fliserne
hov der er <Mulle sagde han hurtigt
jeg smutter lige
hurtigt som lynet smuttede han ud af døren fra køkkenet og ud i haven og kort efter kunne man se Mulle og Peter snakke sammen ude i haven
Jeg havde faktisk tænkt mig at tage nogle dage til Bornholm sagde Lisbet
jeg ville besøge Langebjerg og stedet hvor Krølle bølle lever og nu hvor jeg ved at jeg er i familie med ham glæder jeg mig endnu mere
Den lille kone så tænksom ud
Bare det var mig sagde hun ,men jeg skal nok blive her hos dyrene mens du er væk
vil du sagde Lisbet lettet det var dejligt
så har jeg ingen problemer med at tage afsted
og derved blev det
dyrene blev præsenteret for den lille kone som skulle passe dem mens Lisbet var væk
kaninerne var en lille smule bange for hendes udseende men da Lisbet fortalte at de var kusiner så blev hun godtaget og Lisbet kunne begynde at pakke til sin ferie
lad mig nu se mumlede Lisbet mens hun tog tøj ud af skabet
Hvad får jeg brug for
Badedragt og håndklæde
shorts og t-shirts
en kjole
og de hvide bukser og jakken
det må være nok
og så selvfølgelig sandalerne
sådan ja
og så blok og farver og pensler og fotografiapparatet og-
hun stoppede helt forpustet inde
skal jeg virkelig have alt det med
noget må jeg da kunne undvære
nu tog Lisbet nogle t-shirts fra og lagde dem ind i skabet men et øjeblik efter tog hun dem ud igen
nej den må jeg have med sagde hun og proppede det hele i tasken
så tog hun tegneblokken og blyanterne op og lagde dem på bordet
sådan
det kan jeg undvære
næh, ned med det igen
nu lukkede hun tasken og satte den ned på gulvet med et bump
ikke mere pakkesjov sagde hun til sig selv
færdig med det
hun så sig omkring i soveværelset
hvor alting nu rodede
hov de der bukser skal da også med sagde hun og den der jakke og håndklæder og dynebetræk
nu måtte hun tage en ny taske frem den anden var jo fuld nu og inden længe var den nye også fuld med ting som hun slet ikke kunne undvære
jeg hader at pakke mumlede Lisbet
man får altid for meget med
nu proppede hun resten af rodet ind i skabet
slut sagde hun
nu må jeg klare mig med dette her
hun bar taskerne ud til døren og samlede i forbifarten et par sko og en vindjakke op
det skulle også med
Nu var det så bare at sige farvel til alle dyrene og til den lille kone som havde sat sig i en liggestol på terrassen
kan I så have det godt sagde hun
jeg er tilbage om en uge
hyg jer nu
farvel farvel
jeg er snart tilbage
så startede hun bilen og væk var hun
hvor var det nu hun skulle hen spurgte Anja Kanin
til Krøllebølleland lillemor sagde Frederik
Hun skal til Bornholm
med Jesper og Lucas
Bare det kan gå
Og så trillede Lisbet afsted til Søborg hvor hun skulle hente Jesper og Lucas
De var parate og snart rullede de tre ud af motorvejen mod den store nye bro til Sverige
har vi nu husket det hele spurgte Lisbet bekymret
Jesper og Lucas havde næsten lige så mange tasker og poser som Lisbet
JO de havde vist det hele med
Ved broen var det diset - overskyet. så man kunne ikke se så meget
På vej gennem Sverige kom solen og da de tre vejfarende nåede færgen i Ystad var skyerne væk og solen viste sig fra en skyfri himmel over Bornholm.
Det var virkelig dejligt ferievejr og humøret var højt selv om Lisbet tænkte på sine dyr
Hun savnede allerede de små pelsdyr og deres hyggelige pludren
Hjemme i Gilleleje var stemningen lidt trykket efter at Lisbet var kørt
Den lille kone havde gået omkring ved burene og havde truet de forskrækkede dyr
Nu tier I stille havde hun sagt
Ikke et piv vil jeg høre fra jer
Den første der siger et kvæk får halsen drejet om og der vanker ingen mad før det passer mig
Må jeg så få fred
Der blev meget stille i burene
Kun hønen kom med et lille kluk fordi den havde lagt et æg
det fik konen til at true af den
Pas på råbte hun du bliver til middagsmad hvis du ikke tier stille
gisp
hønen slugte det sidste kvæk
den blev så bange at den tabte en af de allerstørste fjer
gisp
den lille kone strakte sig veltilpas i liggestolen
så blev der ro mumlede hun
rart
jeg vil ikke fare omkring som Lisbet for at stille dyrene tilfredse
de kunne vente til det passede hende
nede i Frederik og Anja's kaninbur var de små unger nu vågnet
mor mor peb de vi er tørstige og der er ingen vand
i vores vandskål
ti stille sagde Anja bekymret
Lisbet er på ferie og den lille kone skal passe os og det bliver vist ikke godt
I skal være musestille
Jamen vi er tørstige peb de små
vi vil ha' vand
stille sagde Anja bekymret
Frederik du må gøre noget
de små tørster og jeg er bange for konen
tænk hvis hun gør de små noget
netop nu dukkede Peter hasselmus op
hvad piver I for sagde han og hvorfor er her så stille
sh-------- hun truer og hviskede Frederik
Hun siger at hun vil kvæle os hvis hun hører en lyd fra os
Hvad bilder hun sig ind sagde Peter nu rasende
I skal have vand og mad og det skal være nu
det skal jeg nok ordne
Nu marcherede Peter lige op på terrassen hvor den lille kone sad og drev i solen
Peter sparkede ophidset til liggestolen og den lille kone åbnede dovent øjnene
det var mig sagde Peter Hasselmus,jeg står hernede og jeg vil tale med dig
Hvad for noget sagde den lille kone forskrækket
du er jo en mus
jeg kan ikke fordrage mus ,ja jeg er faktisk bange for mus
hun trak forskrækket benene op i stolen
gå væk med dig - eller jeg skriger
skrig du bare sagde Peter truende og han trådte endnu nærmere til den lille kone
bare skrig for nu kommer jeg og kravler op på dig hvis ikke du sørger for mad og vand til dyrene lige med det samme
Nu dukkede Line op
hun havde røde kinder og så meget glad ud
hjælp skreg den lille kone
der er en mus til
hvor mange er I
'masser sagde Peter og blinkede til Line
Vi er masser af mus her i huset og vi kommer allesammen og kravler op på dig hvis ikke du fodrer og er sød ved dyrene
den lille kone skyndte sig nu at hente foder og vand og begyndte at fodre dyrene og lidt efter kunne man høre en veltilfreds gumlen fra burene
selv hønen klukkede forsigtigt og lagde et øg
hvor er du klog sagde Line og så beundrende på Peter
tænk at du kunne ordne hende og så så hurtigt
nåh Peter var faktisk en smule stolt af sig selv og han var glad for Lines beundring
det var da ikke så svært
det kunne du såmænd også have gjort
hun er nemlig bange for mus hviskede han så bare vi viser os så gør hun som vi siger
Line lo
jamen så er det jo ikke så svært sagde hun
Så er det jo næsten os der bestemmer når Lisbet ikke er hjemme
nemlig sagde Peter tilfreds
så er det os der bestemmer
nu dukkede Mulle Muldvarp op af et muldvarpeskud midt i græsplænen
hvad bestemmer I spurgte hun
Hun gumlede på en stor fed regnorm
den vred og vendte sig og Mulle bed den midt over med et ordentlig hak af de store tænder
den ene halvdel af ormen faldt ned på jorden hvor den hurtigt gravede sig ned i Mulles muldvarpeskud for at komme væk
Mulle gravede den hurtigt frem igen og stoppede den i munden
Tænk at morgenmaden sådan render sin vej sagde hun
det kan vi ikke have
Peter rystede på hovedet
Hvorfor spiser du dem også når de er levende spurgte han
slå dem dog ihjel først så de ikke render deres vej mens du spiser
Mulle stoppede sit gumleri og så forundret på Peter
Hvor er du klog sagde hun det er aldrig faldet mig ind
hvor smart
hvis jeg bider hovedet af dem først så render maden ikke sin vej
smart
hun vendte pludselig numsen i vejret og forsvandt ned i sit hul
jeg bider hovedet af dem alle sammen råbte hun
så render de ikke deres vej
Smart ikke sagde Peter og så på Line
Du er dygtig svarede Line og hun strøg ham forsigtigt over næsen med sin lille brune pote
Hvor er du dog klog, lille mand
Peter rødmede
Lille mor sagde han så
lille mor
du er min lille kone
men de to blev nu afbrudt af udråb fra kaninstalden
næh
åh
nej
hvor yndigt og andre udråb kunne nu høres dernede fra
Peter rynkede panden
hvad sker der sagde han
kom Line
De to små mus skyndte sig ned over plænen mod stalden hvorfra lydene kom
Der var andre der havde hørt udråbene , så alle dyrene kom løbende for at se hvad der skete
næh Line kom og se
sagde Peter andægtigt
Line tog Peter i hånden og sammen listede de ind i stalden
nede i det nederste bur lå den store gamle fru angorakanin
hun havde siden i går plukket en masse ud af sin pels og hun havde samlet det hele i et hjørne af buret
nu tittede fem små lyserøde unger op gennem ulden
fru angora havde travlt med at slikke sine unger tørre og hun smilede stolt til dyrene som listede stille forbi
Line stod længe stille og beundrede de små
hun krammede Peters hånd
det bliver snart vores tur hviskede Peter
Du skal nok få reden fuld lille kone
hvor er dine unger smukke fru angora tillykke sagde Line
det må være dejligt at have unger
det er det også sagde fru angora stolt og det er fine små
så sænkede hun stemmen
og hviskede til Line
Det er Frederik der er far til dem men sig det ikke til Anja
så bliver der ballade
det er noget som Lisbet har arrangeret
Line nikkede jeg siger ikke noget sagde hun
det kan du jo ikke gøre for
Nu kom alle dyrene frem for at sige tillykke
de havde allesammen gaver med
det kunne være mælkebøtteblade ,blomster eller græs
alt sammen noget grønt
kaninmor har godt af at spise grønt når hun lige har fået små unger
grønt udvikler mælken i hende så der bliver mælk nok til alle de små unger hun havde fået uroen fik også den lille kone til at nærme sig stalden
hun kikkede forsigtigt ind for at se om musene var der og da hun fik øje på dem var hun lige ved at gå igen
men Peter vinkede hende ind
kom du bare ind sagde han men du skal være stille og rolig for fru angora har lige født
den lille kone listede ind mens hun så sig forskrækket omkring
vi gør dig ikke noget sagde Peter kom bare
Den lille kone kom nu langsomt
og hun gik nærmere til buret hvor de små unger lå
næh hvor er de dog søde sagde hun og fik helt tårer i øjnene
er det virkelig dine alle sammen
fru angora nikkede stolt
ja det er mine alle sammen
så tav hun lidt og så undersøgende på den lille kone
men det ville være rart at få hjælp til at passe dem
vil du hjælpe mig
hvem mig sagde den lille kone
spørger du mig om jeg vil hjælpe
jamen det vil jeg da frygtelig gerne
ih hvor bliver det spændende
hvad skal jeg gøre
du skal sagde angoramor langsomt sørge for at alle dyrene får nok at spise og drikke så de ikke hyler og forstyrrer de små
ja ja sagde den lille kone og hvad så mere
ja sagde angoramor så vil de små meget gerne have rent hø i buret hvor de ligger og til allersidst vil de gerne kæles med og snakkes med det plejer Lisbet altid at gøre når vi har så
det ville være en stor hjælp hvis du kunne gøre det
jamen det kan jeg da sagtens sagde den lille kone ivrigt
Ih hvor skal jeg klappe og kæle og fodre og skifte hø
Nu trak Line hende i armen
kone sagde hun kone jeg er glad for at du er her
nu da Lisbet er væk
Det er vi allesammen ikke også
hun så sig omkring og dyrene nikkede
jo det var rart at den lille kone var hos dem nu hvor Lisbet var væk
den lille kone så sig omkring
er I mine venner sagde hun undrende
jeg har aldrig haft venner jeg plejer at blive uvenner med alle
Ikke med os sagde Line
og så pillede hun forsigtigt ved den lille kones ærme
kom bare herop sagde konen
jeg er ikke mere bange for dig- og hun rakte endda hånden ned så Line kunne hoppe op i den
Dyrene holdt vejret i spænding
Line var virkelig modig nu
hvis konen rystede på hånden ville Line falde ned og måske slå sig ihjel imod staldgulvet
M4en Line sad musestille i konens hånd og hun kikkede på hende med sine sorte øjne
hvor er du smuk sagde konen og hun lod sin finger glide ned over Lines ryg
smuk og blød det er du
Line nikkede og kikkede så ned til Peter som rystende af angst så sin kone svæve højt oppe over hovedet på sig
men sæt mig nu lige ned til min mand fortsatte hun så for han er bange for at jeg skal falde ned og slå mig
det lille pus sagde konen og så satte hun forsigtigt Line ned ved siden af Peter
Dyrene sukkede lettet
Line var ikke kommet noget til
men nu skal I allesammen få hø og vand sagde konen energisk ellers forstyrrer I de små som jeg passer
og hun proppede dejligt frisk enghø ind i alle burene
så så hun sig tilfreds omkring
Har I det godt spurgte hun for det har jeg
Lisbet kan sagtens holde ferie for jeg kan godt lide at passe jer
hvad med mig lød det nu nede fra staldgulvet
og konen lagde sig på knæ for at se ind under det nederste bur
hvem er du sagde hun sagde hun forbløffet
nede på gulvet sad et lille bitte dyr med pels der strittede ud til alle sider
det havde små krøllede ører
den lille var ikke engang så stor som din lillefinger
jamen hvem er du sagde den lille kone
den lille peb ganske stille og snøftede
jeg faldt ned fra buret og jeg skal drikke mælk hos min mor og jeg er meget tørstig
jamen lille ven
sagde konen og løftede den lille op for bedre at kunne se den
hvor var den fin
pelsen var brun og hvid og den krøllede og strittede alle vegne
du er da ikke en kanin sagde konen
og rynkede panden
nej græd den lille ,jeg er et marsvin og jeg vil ha' min mor
jamen hvor er hun mumlede den lille kone og så sig forvirret omkring i stalden
mange af de store bure vat fyldt med marsvin ,hvem af dem kunne dog være den lilles mor
Hvordan ser din mor ud spurgte konen men den lille rystede på hovedet
det ved jeg ikke sagde den det var mørkt i nat da jeg blev født , så slikkede hun mig over det hele og så kravlede jeg og så faldt jeg ned
jeg er sulten og jeg fryser
din lille stakkel sagde konen og hun lukkede forsigtigt hånden omkring den lille for at varme den
du skulle se henne i det sidste bur sagde Frederik kanin
der er kommet små i nat men ikke det er der den hører til
konen nikkede taknemmelig
tak skal du have sagde hun
det vil jeg forsøge
nede i det allerbagerste bu blandt en masse andre marsvinedamer lå Chillie
omkring hende vrimlede fem små unger som alle lignede den lille som konen havde i hånden
der er din mor hviskede hun nu skal du bare se
mor mor peb den lille mor mor
Chilie løftede hovedet og rystede ungerne af sig
hvem er det der kalder mig mor sagde hun vredt
jeg har unger nok gå væk med dig
den lille puttede sig forskrækket i hånden hos den lille kone
hun er ikke min mor sagde den forskrækket
hun kan ikke li' mig
men det kommer hun til sagde den lille kone
hun samlede forsigtigt et par af Chillies unger op og puttede dem i sin hånd sammen med den lille hun havde fundet
de to små nye rullede sig glade og nysgerrige rundt
skal vi lege sagde de
konen satte nu de tre ned i høet i buret men langt væk fra Chilier som var travlt optaget af de andre tre unger
da hun var færdig med at pusle dem kaldte hun på de to som tumlede sig med hittebarnet
kom hjem I skal spise kaldte hun
kom dog med sagde de to små
kom bare med
Prøv sagde den lille kone
så skal du bare se De to stormede hen til deres mor og snart hørte man ivrige smaskelyde mens de forsynede sig af Chillie mælk
nu fik Chilier øje på hittebarnet
hun puffede til den og snusede til den og sagde for sig selv
jeg synes at der er en for meget men denne her er da min for den lugter som de andre
jeg er sulten peb den lille og Chilier skubbede en af de store unger væk så den lille kunne komme til
næh hvor var det dejligt at ligge op ad Chillies varme mave og drikke mælk
den kikkede fornøjet op på den lille kone som havde stået musestille og set det hele
tak for hjælpen hviskede den
den lille kone nikkede
hun følte sig varm og glad indvendig
nu vidste hun hvorfor hun af alle steder havde valgt Lisbets sted dyrene var jo slet ikke dumme og larmende nej de var søde og nogen af dem havde brug for hendes hjælp
Nu kom Peter springende
skynd dig skynd dig råbte han
vi har brug for en voksen
hvad er der Peter sagde hun bekymret
myrer sagde Peter kort
myre igen
nu var de nået op til terrassen og ganske rigtigt
myrer
myrer myrer myrer overalt
de kravlede på døren ,på vinduet,på gulvet, på stolene.ja selv på liggestolene
der var myrer overalt
hvad skal jeg gøre sagde den lille kone
de kan da ikke være her
Lisbet plejer at bruge støvsugeren sagde Peter ivrigt
når hun så har samlet dem allesammen så plejer hun at tømme posen fra støvsugeren ud nede ved myretuen
jamen så kommer de jo igen sagde den lille kone
ja sagde Peter men Lisbet siger at myrerne også skal være her , de skal bare blive nede i haven.
sådan plejer vi at gøre
jamen så gør vi også det sagde konen det er hurtigt overstået
nu hentede hun støvsugeren og snart kunne man høre en svag raslen mens myrerne gled ned gennem støvsugerrøret og ned i maven på den gule støvsuger
snart var der ikke en myre tilbage i køkkenet men nede i støvsugeren summede og brummede det af myrer
og så skal de ud nede i haven sagde Peter
ja ja sagde konen men jeg skal først lige ordne dette her så de ikke kommer igen
nu hentede hun krukkerne med peber og karry ude i køkkenet og strøede det i alle revner og sprækker på den store terrasse
sådan sagde hun tilfreds
så kommer de ikke igen
nu blev myrerne tømt ud af støvsugeren nede i haven hvor de dumpede ned oveni myreboet
mange af dem var rundtossede efter turen i støvsugeren og de dinglede rundt som om de var fulde
sådan sagde den lille kone
nu kommer de ikke igen
det bliver Lisbet glad for sagde Peter
hun maser altid med myrerne fordi de vil indendørs
hun bliver meget glad for dette her,den lille kone så helt tilfreds ud
så kan jeg måske lære hende lidt alligevel sagde hun nu var det tid til at slappe af
Peter og Line trak sig tilbage til deres nye lejlighed på hylden i køkkenet og den lille kone trak liggestolen ind i skyggen og satte sig til rette
hun var ret tilfreds med sig selv
alle dyrene havde fået mad og vand og fru angora havde fået rent hø til sine unger
myrerne var tilbage i myreboet og hun havde gjort sig gode venner med alle dyrene
det havde været en god formiddag
nu lukkede hun øjnene og nød med god samvittighed solen og varmen og roen
I mellemtiden var Lisbet og Lucas og Jesper ankommet til Allinge på Bornholm
det havde været en lang og varm tur
nu skulle de bare finde det rigtige hus og det så ud til at være svært at finde
Til slut stod Jesper ud af bilen og løb i forvejen
Så fandt han huset
ikke på vejen hvor det skulle være
men på vejen ved siden af
uden for indgangen stod en vældig stor sort kat med hvide poter
den hed Fidus
det fik med det samme Lisbet til at længes efter sine dyr
bare nu den lille kone passede dem godt tænkte hun bekymret
bare de nu fik den mad og det vand som de behøvede
hun anede jo ikke at den lille kone for længst var blevet gode venner med dem alle sammen
og at fru angora havde født sine unger
hun længtes efter sine små pelsdyr og sendte dem mange tanker
I Gilleleje åndede alt fred og ro
Selv Mulle Muldvarp fik sig en velfortjent formiddagslur
hun havde bidt hovedet af alle de regn orme hun havde fanget så nu lå de bare og vred sig i en stor bunke men de kravlede ikke længere deres vej så Mulle kunne godt slappe af Myrerne dinglede rundt nede i tuen . Efter turen i støvsugeren og kaniner og marsvin gnaskede hø
Fru angora puslede om
Da Peter og Line vågnede den morgen var verden blevet hvid
rigtig hvid
Peter havde oplevet det før og han hoppede begejstret rundt i stuen mens han ledte efter sine lange underbukser
Lisbet havde for en gangs skyld sovet ´lidt længere end normalt
Hun kom ind i stuen med morgenhår og sutsko
Hun så forbløffet på Peter ,som pilede frem og tilbage ,mens han mumlede
hvor er de nu
jeg havde dem jo sidste år
Hvad foregår der her sagde Lisbet forbløffet
hvad laver du dog ?
Jeg leder efter mine lange underbukser, svarede Peter, jeg havde dem her - lige her - sidste år, da det sneede
de skal være her
hov, hov, sagde Lisbet nu
hun rodede rundt i morgenhåret, så det strittede endnu mere og så greb hun Peter i halen
vent nu lige lidt
tror du virkelig, at dine underbukser stadig ligger, hvor du smed dem sidste år
de hænger på sømmet ude i køkkenet og der har de hængt lige siden sidste vinter
hvad skal du med dem?
så se dog ud af vinduet, gispede Peter
det har sneet og det sner stadig
jeg skal derud
lige med det samme
nå nå, mumlede Lisbet
bekymret
skal du nu også det?
sidste år blev du væk og du frøs helt blå og var ked af det
kan du ikke huske det
Peter rystede på hovedet
næ ,sagde han bestemt
det kan jeg ikke
jeg husker kun, hvor sjovt det var at futte rundt i sneen
jeg vil ud- ud
·
· Peter sagde Lisbet nu
· hvad med din kone
· hun er gravid
· meget endda
· dine små unger kan komme meget snart og du taler om sne og sjov
· tænk dig nu for en gangs skyld om
· vil du virkelig ud i alt det kolde stads
· Peter blev flov
· han snoede halen rundt omkring den ene arm og mumlede
· hm hm
· jeg må nok hellere blive inde og passe på Line
· jeg skammer mig
han kikkede ud af vinduet og sukkede,'ingen sne til mig i år
jeg er en gammel gift mand
som snart skal være far til mange børn
Peter forsøgte at koncentrere sig om den forestående børnefødset og de opgaver, der ventede ham men det var svært at holde øjnene fra sneen udenfor
Nu dukkede Line op på hylden i køkkenet hvor hun og Peter havde indrettet deres lejlighed
Hendes mave var enorm
hun lignede nærmest en bold med en lille snude og fire små poter og en hale
Hvad er der Peter spurgte hun søvnigt
Hvad laver du
Mig ikke noget sagde Peter ærgerligt
jeg ledte bare efter mine lange underbukser men jeg skal ikke bruge dem alligevel
Line kikkede ud af vinduet og smilede så forstående
'jamen Peter sagde hun så
de lange underbukser hænger da i køkkenet og du skal da have dem på før du går ud i sneen
jamen protesterede Peter mener du virkelig det
Line nikkede
du skal da se til dyrene i haven og stalden sagde hun så
kom du bare i gang
mener du virkelig det spurgte Peter ivrigt
skal jeg ikke hellere blive hos dig
nej nej svarede Line hurtigt
jeg klarer mig nok
og Lisbet er her jo også
du har jo også ansvaret for dyrene derude
Peter rankede sig
det har du jo ret i sagde han bestemt
jeg skal se til dyrene i haven og i stalden
der kan du se nikkede Line
ud med dig og pas de andre dyr
ud med dig
nu fik Peter travlt med at trække i vintertøjet mens han fløjtede fornøjet
Lisbet rystede på hovedet
jeg må vist også hellere få tøj på så jeg kan redde Peter når han igen kommer galt afsted
hvordan har du det Line
joooooo svarede Line
jeg har sovet dårligt
de små rumsterer og flytter sig i min mave og de bruger indersiden af min mave som boksebold men pyt 'bare de har det godt allesammen og snart kommer ud
Lisbet nikkede
jeg skal nok hjælpe dig sagde hun
du siger bare til hvis du har brug for hjælp
Peter var nu færdig med at iføre sig vintertøjet
han lignede en lille kugle og han kunne dårligt gå
du er lige så tyk som mig fnisede Line men Peter hørte det slet ikke
jeg går nu sagde han forpustet
skal jeg hilse dyrene spurgte han
ja ja nikkede Lisbet
gå nu bare
Line og jeg klarer os sagtens
så forsvandt Peter ud i den hvide verden og Line så bekymret på Lisbet
jeg har det underligt sagde hun
jeg pusler omkring og jeg mangler endnu uld til reden til de små
min pels er så tynd ----og nu har jeg ondt i maven
''har du ondt sagde Lisbet bestyrtet
jamen så er de små jo på vej
hvorfor lod du ham gå
fordi sagde Line fornuftigt
han bliver bare forvirret og det er jo heller ikke sikkert at de små kommer nu
nu blev Lisbet først rigtig bekymret
nu henter jeg stigen sagde hun beslutsomt og så kravler jeg op og henter dig ned i sofaen
hvis du skal føde nu så skal du ligge godt og jeg vil være i nærheden
nu skal du bare se
i angorakaninernes pels er der masser af varme
jeg har en hel masse pels i en pose
nu finder jeg en papkasse og forer den med angorauld så er der parat til de små hvis de skulle komme nu
tak skal du have sagde Line taknemmeligt
nu har jeg det straks meget bedre
nu fandt Lisbet en papkasse og forede den med angorauld
og snart efter lå Line stor og tyk i kassen som Lisbet nu satte forsigtigt ned i sofaen
sådan sagde hun tilfreds
nu er alting i den fineste orden
ja nikkede Line og hun så op på Lisbet med sine store sorte øjne
jeg ligger blødt og varmt --- men jeg har nu stadig ondt i maven og nu også i ryggen
rolig rolig jeg er hos dig sagde Lisbet og hun strøg forsigtigt hen over lines store mave
det bliver spændende at se de små
ja stønnede Line
men jeg tror at de kommer nu
gnid mig mere på ryggen
det hjælper
og Lisbet sad nu helt stille i sofaen og aede line hen over den mørkegrå pels
og nu skete der noget
Line jamrede sagte og peb og pludselig kom en lille lyserød museunge til syne
Line så på den lille med tårer i øjnene
min første baby sagde hun ømt
nu er jeg blevet en mor
hun slikkede den lille lyserøde krop som snoede sig og Line puttede den lille ned i den varme uld så den ikke skulle fryse
nu kom de små hastigt efter hinanden
efter den første unge lod det ikke til at det gjorde ondt på Line
både Line og Lisbet havde travlt med at pusle de små
ingen af dem havde tid til at spekulere på hvad Peter egentlig foretog sig ude i haven
·
og hvad lavede Peter så i haven i sneen
han sprang såmænd fjollet omkring
han trampede og gled og råbte højt af glæde
over alt det hvide
men i det lange løb var det egentlig ikke rigtig morsomt at løbe alene omkring
man skal ligesom være to til at lege sammen i sneen og til sidst sad han bare helt stille og blev våd og kold på halen
men så dukkede spurven Tjavs pludselig op.hvad laver du her Peter spurgte den nysgerrigt
leder du også efter mad
Peter prustede forarget
nej
Lisbet har da givet mig morgenmad
jeg fik havregryn med varm mælk
nej jeg leger
men vil du ikke være med
det vil jeg da gerne sagde tjavs ivrigt
hvordan gør man
ved du ikke hvordan man leger sagde Peter det er da nemt ,nok
næ tjavs rystede vingerne og forsøgte at se ligeglad ud
det ved jeg ikke jeg leger faktisk aldrig
men jeg vil gerne lære det sagde han ivrigt
nåh
svarede Peter
jamen se så her
man tramper og skraber i sneen og hopper omkring
ja ja sagde tjavs ivrigt
den leg kender jeg godt den hedder at lede efter mad
nej nej næsten råbte Peter
det hedder at lege
jeg leder ikke efter mad din dumme fugl
nå nå sagde tjavs fornærmet
du kan da selv være dum kan du der ligger da f eks et stykke brød lige der hvor du har skrabet
så den leg hedder nu at lede efter mad legen
og den kender jeg altså godt
dumme fugl sagde Peter igen arrigt
dumme fugl
det kan du selv være
svarede tjavs og så bredte han de små brune vinger ud
baskede et kort øjeblik og fløj sin vej
snart efter sad han oppe i toppen af grantræet og så ned på Peter
nå hvem er så dun nu råbte han
----pas på Peter
katten er lige bag ved dig
Peter snurrede rundt
der var nu ingen kat men han hørte tjavs grine oppe fra sin gren
der narrede jeg dig grinede den
dumme Peter ,dumme Peter
Peter var rasende men han forsøgte at lade som ingenting
jeg vidste da godt at katten ikke var der råbte han tilbage
jeg lod bare som om jeg troede på dig
pas på, katten kommer ,katten kommer, hvinede tjavs
pas på ,Peter
denne gang rørte Peter sig ikke ud af stedet
tjavs skulle ikke grine af ham en gang til
Peter, Peter, katten kommer ,skreg tjavs
han baskede med vingerne og så skrækslagen ud
Peter Peter, løb dog skreg han
ha ha, råbte Peter
så dum er jeg da ikke
men denne gang var det nu rigtigt nok ,den store gråstribede Klavs kat havde listet sig nærmere og nærmere mens Peter havde skændtes med spurven
og netop nu satte den af i et mægtigt spring og landede med et blødt bump i sneen lige bag ved Peter
denne gang vendte Peter sig om
Klavs kat slikkede sig om munden , de gule øjne lyste og den viste Peter alle sine spidse tænder i et ondt hvæs
nå nå, Peter, sagde den ,så du lader dig ikke narre
jamen, se se
nu bliver du til morgenmad
nu løftede katten den ene pote og satte den fast og bestemt ned over Peters hale
lad være
lad mig dog være, hylede Peter
lad mig dog være
jeg har kone og måske børn tilføjede han
katten satte sin anden forpote op på Peters ryg
det gjorde ondt på Peter og han skreg højt,
det blev Peters redning
Lisbet sad i stuen hos line og de mange små men hun hørte Peters råb om hjælp og rejste sig med et suk
hvad i alverden ,sagde hun vredt og så ud af vinduet det er naboens kat ,der er på spil
du kan bare vente dig
sker det Peter noget, spurgte line bekymret
ja, svarede Lisbet
det gør der ,for nu er jeg vred
men først skal jeg lære den kat
hun tog den store kost i køkkenet og åbnede døren ud til haven
Klavs, råbte hun lige så højt hun kunne
vil du så slippe den mus lige med det samme
katten hvæsede ,men den slap ikke sit tag i Peter som nu lå helt stille, som om han var død
åh nej ,mumlede Lisbet
ikke det
hun slog med kosten efter katten ,men hun ramte ikke og Klaus slap stadig ikke sit tag i Peter
Lisbet slog igen og kosten ,som havde stået udendørs hele vinteren og derfor var mør og rådden i skaftet knækkede helt nede ved kosten
nå sådan, sagde Lisbet beslutsomt
jamen så gør vi det sådan
det er måske også meget nemmere
hun kastede kosteskaftet efter Klaus
denne gang ramte hun og katten fik et ordentligt slag over nakken
han faldt om og lå et kort øjeblik livløs i sneen
Peter slap fri og han pilede hen til Lisbet
en køn redelighed, sagde Lisbet vredt
du kunne måske holde dig i ro resten af dagen
line har født 7 dejlige unger, mens du render rundt i haven og leger med katten
hvad siger du, råbte Peter bestyrtet
har line født
hvorfor ventede hun ikke på mig
det var ligesom alt for meget på en formiddag
først sne, så tjavs spurv og hans drilleri ,så katten Klaus som var lige ved at dræbe ham og nu fortalte Lisbet ,at Line havde fået sine unger
Det hele kørte pludseligt rundt for ham og han klamrede sig til Lisbets hånd ,mens hun bar ham op til huset
jeg bliver dårlig, mumlede han, jeg tror, at jeg besvimer og det gjorde han så
så da Lisbet trådte ind i stuen til line og de små
så hun jo Peter ligge livløs i Lisbets hånd
åh nej ,åh nej jamrede hun, åh nej ,åh nej
min elskede mand er død
jeg er enke med 7 små børn, åh nej ,åh nej
nu kom Peter langsomt til sig selv
han åbnede det ene øje og blinkede til Lisbet, så åbnede han dem begge to og smilede til sin kone
jeg er ikke spor død ,sagde han
jeg narrede jer bare
fy, Peter, skændte Lisbet
line har været så bekymret for dig
skam dig dog
ja ja ,svarede Peter
jeg er jo her og der er ikke sket noget
Lisbet satte nu Peter ned ved siden af line i den fine papæske
line slikkede sin mand på kinden og nussede ham på ørerne
så så ,sagde han
ikke alt for meget af den slags
skal jeg ikke se de små?
line nikkede
hun trak halmen væk fra de små og lod Peter kikke
han kikkede længe og gispede så:
jamen line
de er jo vanskabte allesammen
hvad er de ,sagde line vredt
hvad er det ,du siger
vores børn er da helt som de skal være
nej nej
nu var Peter for alvor forskrækket
se dog på dem
de har ingen pels og ingen øjne
nå, line trak vejret lettet
det skal være sådan
Peter ,forklarede hun
pels og øjne kommer først om en uges tid
er det rigtigt?
Peter så spørgende fra line og til Lisbet og tilbage igen
skal de være sådan?
de er da ikke særlig kønne
men nu blev line for alvor vred
mine børn er smukke, sagde hun bestemt og hvis ikke du kan lide dem, så kan du bare flytte
basta
hun pakkede forsigtigt halmen ned omkring de små lyserøde kroppe
hun var så vred, at hendes korte pels strittede ud fra kroppen og hun så pludselig dobbelt så stor ud
den lille korte hale dirrede af vrede
jamen
Peter vidste slet ikke ,hvad han skulle gøre
han så bedende på Lisbet , som rynkede panden,
så rejste hun sig og gik ud i køkkenet
da hun lidt efter kom tilbage ,havde hun kagekassen med
her, hviskede hun til Peter
giv line den og sig tillykke med de små ,så bliver hun nok god igen
Peter tog en småkage i munden og nærmede sig forsigtigt sin fornærmede kone
her, sagde han ,den er til dig og de små
de små spiser ikke kager sagde line afvisende
de drikker mælk hos mig og jeg spiser heller ikke kager, for det bliver man tyk af
gisp
Peter sukkede
hun var virkelig vred på ham
ikke, fordi han havde været ude i sneen og nær var blevet spist af katten men fordi han var kommet til at sige ,at ungerne ikke var særlig kønne
han skævede til de små lyserøde tingester ,der vred og vendte sig i halmen , så trak han vejret dybt og sagde så:
nu hvor jeg ser på dem igen, er de små faktisk meget smukke
de fleste af dem ligner dig
synes du
line nærmede sig og slikkede Peter på det ene øre
synes
du virkelig
nogen af dem ligner altså dig
ja ja det kan jeg da godt se , skyndte Peter sig at sige, men dem der ligner dig, er bestemt de allersødeste
line strålede
hvor er jeg glad for, at du også synes om dem sagde hun så
nu er vi en familie
far mor og mange børn
Peter skævede til de små
hvad spiser de ,spurgte han så
line smilede og pegede på sig selv
de spiser hos mig
hvad gør de
nu blev Peter for alvor forskrækket
ikke nok med at line havde født 7 lyserøde dyr, som skulle forestille museunger
men hvis de også spiste hans elskede line
line rystede på hovedet af ham
dit fæ sagde hun stille
og hun gav hans hånd et lille klem
de små drikker mælk hos mig
se, jeg har det her
og line viste nu den forbløffede Peter de små mælkefyldte bryster, hun havde på maven
de små dier hos mig og om nogle dage begynder de at få pels og øjne
nårh, sådan
Peter så lettet ud
det var nyt for ham at blive far
det var jo første gang
og Peter havde aldrig kendt musedamer med børn
før i dag
hvor ved du alt det fra line
du har da heller ikke fået unger før
det har jeg lært af min mor ,sagde line stolt
mor fik tit små og så hjalp jeg mor med at passe dem og nu har jeg mine egne unger '
hun så ømt ned på de små som peb og puttede ind til hende'
de små havde fundet ud af, hvor mælken var og snart hørtes der bittesmå smaskelyde
line lå helt stille og lod de små drikke, så meget de kunne ,men Peter var stadig en lille smule forskrækket
det gør ikke ondt på dig vel, spurgte han bekymret
bider de dig ikke
line rystede på hovedet
nej ,de bider ikke
de sutter og det er rigtig hyggeligt
skal de også sutte hos mig ,spurgte Peter nu
der var så meget ,som han ikke vidste
men nu brød Lisbet ind
Peter sagde hun
vil du hjælpe mig i køkkenet, så kan line få lidt ro til at pusle de små
jooooooo
Peter nikkede
han kunne vel nok hjælpe Lisbet ,når hun bad om det
jeg kommer straks tilbage ,sagde han til sin kone,
line svarede ikke , hun lå stille som om hun sov og lod de små die hende
kun hendes hale, som viftede sagte viste, at hun stadig var vågen
line, sagde Peter ,line
jeg går lige
line nikkede - ja ja ,gør du bare det
Peter fulgte efter Lisbet ud i køkkenet
det havde været en forvirret dag
Lisbet løftede nu Peter op på køkkenbordet og satte sig på en stol
så var de i øjenhøjde
Peter, sagde hun alvorligt
Peter se på mig
ja?
Lisbet rømmede sig
ja, Peter, nu er du jo så blevet far og nu har du ansvaret både for din dejlige lille kone og sandelig også ansvaret for de 7 små unger, som line har født i dag
så Peter ,fra i dag af må du passe bedre på ,hvad du roder dig ind i
ikke flere strejftog i haven med fare for at blive spist af katten
husk, du skal være et godt eksempel for de små
Peter så bestyrtet på Lisbet
må jeg ikke mere gå ud i haven?
jamen ,hvad skal jeg så lave
du skal blandt andet sørge for at din familie får noget at spise
det er jo kun i den første tid at ungerne drikker mælk hos line
senere skal de have almindelig musemad
det skal du jo sørge for
jeg kan ikke fodre mus foruden alle de dyr , som jeg ellers har
du må hjælpe til ,hvor du kan og så snart ungerne bliver store nok, må du tage dem med ud på korte ture ,så de lærer huset og haven at kende og ved hvad de skal passe på
Peter nikkede
han kunne se det tydeligt for sig
forrest kom han, fulgt af en lang række af små lyserøde orm og til allersidst kom line med mælk i brysterne
hvad var det dog ,han havde rodet sig ud i
ja Peter ,det var bare det ,jeg ville sige ,sagde Lisbet og hun rejste sig fra stolen
jeg ville bare være sikker på ,at du nu også var parat til at tage ansvaret for din familie
Peter nikkede bekymret
det var vist svært at blive far - sikken en masse man skulle kunne
Peter var egentlig stærkt i tvivl om han egnede sig til at være far ,det hele lød forfærdelig svært
han sukkede bekymret
måske det der med unger, havde været en rigtig dårlig ide
han så bekymret ind i stuen ,hvor line lå i sofaen med alle de små omkring sig
hm
Peter rømmede sig et helt par gange men line så ikke engang op efter lyden ,hun så kun alle de små som peb og kravlede rundt på hende
æv
Peter kunne ikke lide de små
det var han nu helt sikker på ,de tog line fra ham og så var de så grimme, at han blev helt flov bare ved at se på dem
Peter gøs
han ville væk fra det hele
ud og tale med vennerne om det
jeg går en tur ned i stalden, sagde han beslutsomt line vil du med
nej nej line rystede på hovedet
jeg kan ikke gå fra de små, gå du bare , men kom snart igen
det var lige før Peter vrissede af sin lille kone
så smuttede han ud gennem hullet bag vaskekurven og stod straks ude i haven ,hvor sneen lå kold og hvid
Peter hoppede afsted i lange spring for at undgå at blive alt for kold, men alligevel undgik han jo ikke at dyppe sin lille runde mave ned i alt det kolde, hver gang han landede efter et hop
hop plask brrr, hop plask brrr,
sådan gik det
Peter hoppede og hoppede og snart efter stod han ved stalddøren, som stod på klem
i stalden var der rimelig lunt og Peter rystede af kulde
han børstede den værste sne af sig og tørrede maven i en tot halm, som en af kaninerne havde smidt på gulvet
hr Olsen ,den gråsorte løvehoved kanin, som var blevet fundet i Vigerslevparken i en papkasse kikkede bekymret ned på Peter og brummede:
kommer du nu der ,er der sket noget
er det noget godt
ja, pippede fru Olsen, som nu dukkede op med en stor tot hø i munden
er de små kommet, Peter
jo ,Peter nikkede
der er kommet 7
næ, alle kaninerne sparkede i høet for at vise deres glæde
tillykke Peter ,så er du da stolt og glad
joooooo ,Peter trak på det
det er jeg vel nok
tror jeg nok
der er da vel ikke noget galt ?
Frederik, den store angora kanin vippede med de store ører og så bekymret ud
er der noget galt, Peter ?
næh
Peter var stadig ikke helt sikker
de er allesammen helt lyserøde og de har ingen øjne
næh, sagde fru Olsen begejstret , så er de allersødest
hvor må du være glad , Peter, og stolt
synes du ?,
lyserøde?
ja ja ,sagde fru Olsen
vil du se mine unger
kom du bare herop
ja ,kom du bare ,brummede hr Olsen
så skal du bare se 5 pragtfulde unger, som vi fik i går
og de har netop den fineste lyserøde kulør, som man kan forestille sig
er dine unger lige så fine i farven?
ja ja ,ivrede hr Olsen ,fine lyserøde og blinde,
det bliver de fineste unger i stalden i år
jamen lyserøde?
Peter forstod ikke et ord
er der ikke noget galt med dem ?
galt med dem ?
nu blev fru Olsen lige så vred som line
hun pakkede forsigtigt den varme uld, som hun havde plukket af sin pels, ned omkring de små og så på sin mand
mon ikke du skulle fortælle Peter om dyrebørn og om hvordan de ser ud ,når de bliver født
joooo- måske
åh ,nu forstår jeg
Peter, har du ikke haft børn før ?
nej ,Peter rystede på hovedet
men hvad kommer det sagen ved?
det skal jeg forklare dig, sagde hr Olsen og fru Olsen smilede forelsket til sin mand
ser du Peter, når en kaninmor eller en musemor skal føde så mange børn på en gang , så må de små helst ikke være for store
for så gør det ondt på moderen
derfor føder hun sine børn en uge før de egentlig er færdige
når hun så har passet dem en uge, så får de både pels og øjne og ligner deres far og mor
den første uge kræver det meget arbejde af deres mor ,men når de små først er færdigudviklet, så er det hele meget nemmere
vil det så sige ,at mine børn er som de skal være spurgte Peter
ja ja, svarede fru Olsen, fortæl os nu om dem ,
er det drenge eller piger
er de helt ens eller er der nogen af dem, der har store ører
eller måske korte haler
fortæl fortæl
det ved jeg faktisk ikke, mumlede Peter flov
jeg må vist hellere se at komme hjem til familien
hils dem ,lød det fra alle hjørner af stalden og tillykke Peter
Peter nikkede fornøjet og satte i lange spring op igennem haven
han var blevet far
nu ville han hjem og beundre sine babyer
snart efter stod han i den varme stue
line, line ,råbte han
hvordan går det?
har vores børn det godt
line smilede til ham
ja ja, sagde hun
vi har det fint allesammen
kom og se
Peter klatrede op på kanten af æsken og så ømt ned på de små lyserøde unger
hvor er mine børn dog smukke, sagde han
de har lige netop den lyserøde farve, som de skal have
er det drenge eller piger?
2 drenge og 5 piger ,sagde line stolt
de to drenge,det er dem med de store ører derhenne
de ligner dig ,synes jeg ,
ja det gør de minsandten også ,sagde Peter stolt, det kan jeg godt se,
mine to sønner
må jeg holde dem ?
ja ja, line nikkede
tag dem i munden og slik dem på maven
det kan de godt lide
Peter slikkede forsigtigt de to små på maven og den ene lavede en lille bitte prut
Line Line, råbte Peter begejstret
se her, min søn prutter
er han ikke bare dejlig
jo jo ,line nikkede
det kan de nu allesammen
men han der, lavede prutten lige nu, fordi du slikkede ham på maven
det var dig ,der fik ham til det
du er en dygtig far
er jeg ,sagde Peter forbavset
det er faktisk sjovt at være far og slet ikke så svært som jeg troede
og hvor er de allesammen dog kønne
både mine to sønner og mine 5 dejlige piger
hvor er du dog en dygtig og dejlig lille kone ,når du giver mig sådan nogle vidunderlige børn
Lisbet stod ude i køkkenet, men hun hørte godt Peter og hun smilede fornøjet
den Peter ,den Peter
nu var han blevet sig selv og havde vænnet sig til tanken om at være blevet far
det skulle nok gå alt sammen og eftermiddagen gik de to små mus puslede om deres nyfødte unger
kaninerne og marsvinene glædede sig på deres vegne og Lisbet malede et billede med gråspurve på
det blev nu ikke særlig kønt , men Lisbet var glad for sit billede og det var bestemt det vigtigste
hun nynnede fornøjet ,mens hun malede og det hyggede
nu mangler vi bare lidt sol, mumlede hun og så ud i haven
men det sner jo igen ,udbrød hun
se det sner og naboens gråris går rundt ude i det grimme vejr
dens dame er nok ikke hjemme, sagde Peter
når hun tager til byen, så lukker hun tit både hunden og katten ud i haven og så må de passe sig selv, til hun kommer hjem igen
det kunne godt se sådan ud, sagde Lisbet bekymret
stakkels gråris
ude i det vejr
hvor er det synd
men den skal ikke ind her ,sagde Peter advarende
katte spiser mus, og line har lige født
ja ja, sukkede Lisbet, men den fryser
den ryster jo af kulde
det stakkels dyr
nej nej ,sagde Peter nu advarende
du gør det ikke
du lukker den ikke ind
jo, sagde Lisbet fast ,det gør jeg
hun rejste sig fra stolen
jo ,det gør jeg ,for denne kat fryser , den spiser ikke mus
skam dig ,Peter
det stakkels dyr fryser og sulter
nu lukkede Lisbet katten ind
dens gule øjne lyste mat og den haltede på det ene ben
stakkels mis ,sagde Lisbet
stakkels mis
hun strøg den over den våde pels og den peb sagte,
du skal tørres ,sagde Lisbet nu
hun hentede et håndklæde, som hang over varmeapparatet og rullede katten ind i det
stakkels, stakkels mis, sagde hun igen og krammede den våde kat ind til sig
hvor har du dog haft det slemt , det var godt ,at vi fik øje på dig
nu skal du bare ligge stille i det varme håndklæde ,så tørrer din pels
jeg lægger dig her i sofaen ved siden af Peter og line ,så kan du snakke lidt med dem mens jeg henter mad til dig
men Lisbet , protesterede Peter forskrækket, katte spiser mus
den spiser sikker både line og mig og alle ungerne,
hvis du lægger den her
Lisbet rystede bestemt på hovedet
skam dig ,Peter
den stakkels våde og kolde kat gør da ikke noget
vel mis
Lisbet lagde katten fra sig i sofaen
den rullede sig sammen og spandt mens den slikkede sig om munden og så på Peter og line,
stakkels line
hvor blev hun dog bange
hun trykkede sig forskrækket ned over de små- dem skulle katten ikke få
men katten var vist for træt , for nu lukkede den øjnene og faldt i søvn
der kom en rumlende lyd fra den og Peter slappede af
den sover ,sagde han lettet
lige nu er den ikke farlig
at Lisbet dog kunne finde på at lukke den ind ,peb line
hvad tænker hun dog på
hun tænker på alle dyr ,som har det dårligt ,sagde Peter bestemt
Lisbet gør altid det bedste for os dyr
hvor mange mennesker ,tror du ,der findes ,som vil have mus boende i deres køkken
og lade dem føde unger i sofaen
ikke ret mange og hvis det havde været dig der gik derude og frøs, så var du også blevet lukket ind
når Lisbet har lukket katten ind , så var det fordi den frøs og var sulten
den kan blive her så længe den opfører sig ordentligt
Peter stoppede sin lange enetale og så fast på line og så snakker vi ikke mere om det
basta
nej nej ,line dukkede sig
hun var blevet helt forskrækket over Peters vrede
den er da også meget sød -
og pæn ,sagde hun forsigtigt
den gør ikke noget
nemlig ,sagde Peter, og for at vise hvor modig og mandig han var, spadserede han nu hen over sofaen og op langs kattens hale, indtil han sad helt oppe på kattens ryg
se mig råbte han nu deroppe fra
se mig
den sovende kat syntes vist at det kløede - for pludselig rullede den om på ryggen og gnubbede sig mod sofaen
stakkels Peter
han blev klemt fast under katten
line jamrede og råbte på Lisbet
Peter asede og masede for at komme fri
dumme kat, mumlede han , dumme kat
du maser mig jo
så flyt dig dog
men jo mere Peter masede jo mere syntes katten at det kløede og jo mere gnubbede den sig imod sofaen
og lige pludseligt gik det så helt galt
Peter fik det ene ben i klemme mellem to af hynderne i sofaen og da katten nu vendte sig endnu en gang sagde det knæk og Peters ene bagben brækkede
av av skreg han
line skreg også og hun rejste sig og rystede de små af sig
de trillede til alle sider i æsken men lige nu havde line kun tanke for Peter som var mast fast under katten med et brækket ben
hun var slet ikke bange for katten lige nu hun tænkte kun på Peter
flyt dig din dumme kat råbte hun ind i øret på den
du ligger på min mand
katten åbnede øjnene og fik øje på den lille mus
jeg sagde råbte line at du maser min mand
hvis ikke du flytter dig
uf sagde katten og rejste sig
ligger jeg på en mus
det var dog ulækkert
så er det det der klør jeg har nemlig allergi overfor mus skal jeg sige dig
jamen så flyt dig dog skreg line
flyt dig dog
nu rejste katten sig helt op og stakkels Peter kom til syne
han var rød i hovedet af varme og anstrengelse og det ene bagben sad stadig fast
hjælp mig stønnede han
mit ben er brækket og jeg kan ikke gå
det sidder fast mellem hynderne i sofaen
ups sagde katten er det min skyld det må du altså meget undskylde
katten sænkede nu sit store hoved ned imod Peter
han troede at han nu blev spist og skreg derfor himmelhøjt da katten åbnede munden og han kunne se alle de spidse tænder
rolig nu rolig nu sagde katten ærgerligt
jeg gør dig jo ikke noget
jeg vil bare hjælpe dig
Peter det er i orden sagde line
han kan ikke tåle mus
han vil bare hjælpe dig
ti nu stille
Peter tav og lukkede øjnene
så mærkede han kattens skarpe tænder der tog fat i hans store ører nu blev han forsigtigt trukket fri
svup sagde det da stakkels Peters brækkede ben kom fri af hynderne
så slap katten ham og Peter kunne gnide sine ømme ører
tak skal du have sagde han til katten
det var pænt af dig at hjælpe mig
det var så lidt sagde katten og så nøs den et par gange
du kunne jo ikke selv og man må da hjælpe hinanden
men du må lade være med at kravle rundt på en anden gang for så klør jeg
Peter sukkede lettet
så spiser du altså slet ikke mus
nej nej katten rystede på hovedet
jeg får udslet lige med det samme og klør og kradser bare jeg rører en mus
der kan du selv høre sagde line
det er en sød kat vi har på besøg
jooo Peter var nu ikke helt sikker endnu
spiser du heller ikke museunger
nej uha gøs katten de der små lyserøde ting det er det allerværste
for mig
jeg holder mig langt væk fra dem
I har vel ikke nogen af dem
atju atju nøs den
jo Peter nikkede stolt
7 unger har vi fået i dag
min kone fik dem i morges 2 drenge og 5 smukke piger
uha sagde katten forskrækket lad mig lige komme væk
farvel det var hyggeligt at møde jer
men her kan jeg ikke blive
nu sprang katten ned fra sofaen og løb hen imod døren
lige som Lisbet kom ind med en stor skålfuld varm mælk
nåh, du er vågnet mis sagde Lisbet
her er dejlig mælk til dig
kom her
katten nærmede sig forsigtigt skålen med den varme mælk og stak en lang lyserød tunge ned i skålen
så katten drikker mælk ligesom mine små
ja ja det er meget morsomt sagde Peter gnavent men hvad med mit ben det gør ondt og jeg kan ikke hoppe rundt på tre ben
hvad har du nu lavet Peter sagde Lisbet og rynkede panden
hvordan er det dog dit bagben vender
det er jo brækket
hvordan er det så sket
han skulle såmænd bare spille stor mand sagde line
det er en lang historie men katten hjalp ham fri
det er jo fint sagde Lisbet ironisk nu har vi også en hjælpekat der kan passe på Peter
det var flinkt, lille mis
Lisbet klappede katten, som fornøjet skød ryg og spandt
og så kom turen til Peter
det kunne være ,sagde Lisbet at jeg skulle bytte dig for en kat
den kommer ikke hele tiden galt afsted
line gispede forskrækket og dækkede sine børn,
du skulle ikke sige den slags, mens børnene hører på ,sagde hun bebrejdende
den slags er ikke godt for de små at høre
og forresten så har Peter da kun brækket benet en gang og det vat slet ikke med vilje
Lisbet sukkede
nej ,du har nok ret ,sagde hun så, men der sker altid nogt som ikke burde ske, der hvor Peter befinder sig
nå ,men vi må jo se ,hvad vi kan gøre ved det ben
Lisbet hentede falck kassen med hæfteplastrene ,
så så hun fra Peter og til kassen
duer ikke, sagde hun så
plastrene er for store eller også så er du for lille
jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre
kan du ikke bare sidde stille en måned eller to, så vokser benet sammen af sig selv uden forbinding
line rystede bestemt på hovedet
Peter kan ikke sidde stille så længe ,sagde hun så og det skal han heller ikke ,'jeg ved ,hvad man kan bruge
tape!!!
sagde line beslutsomt, da Lisbet så spørgende på hende
hvis vi ruller tape rundt om benet, så er det lige så godt som gips
han kan ikke bøje det og så kan det vokse sammen i fred og ro
god ide nikkede Lisbet og rejste sig
så er det bare om vi har en rulle tape
det tror jeg ikke
hun rumsterede længe rundt på kontoret og vendte tilbage med en rulle i hånden
jo ,sagde hun så
jeg har en rulle tape ,men den er fra jul ,så der er nisser og juletræer på den
pyt med det ,sagde line bestemt
nu skal Peter forbindes
Peter skævede misfornøjet til den grønne rulle tape med nisser og juletræer på , men han turde ikke sætte sig op både mod line og mod lisbet,og
lidt efter havde Peter så den smukkeste grønne forbinding med nisser og juletræer omkring det brækkede ben
det ser altså fjollet ud, sagde han og rynkede sin lille næse
ja ,sagde Lisbet fornøjet, det ser vildt fjollet ud,
det ser helt tosset ud
men så kan du måske passe bedre på en anden gang
det er en fin forbinding og nu kan dit ben vokse sammen
vær du bare glad for at line fik den ide
ellers havde du måtte sidde i rullestol
nu blev Peter for alvor forskrækket
rullestol, sagde han
jamen ,det vil jeg ikke
der kan du selv se, nikkede Lisbet
så må du finde dig i den grønne forbinding, indtil benet er vokset sammen
i mellemtiden var katten faldet i søvn igen
det rumlede fra dens mave og den strakte sig i sofaen ,så den blev dobbelt så lang
dens forpoter rørte ved kassen ,hvor line lå og da hun så dens skarpe kløer række henover de små ,skreg hun forskrækket op
katten ,katten ,skreg hun
den tager mine børn
tag den væk, tag den væk
så, så ,sagde Lisbet
katten sover den gør dig ikke noget
nu åbnede katten sine store gule øjne og den gabte, ,så man kunne se langt ind i munden på den
de store skarpe tænder lyste
se, se, skreg line
nu æder den os alle sammen
se de store tænder
hjælp
Lisbet sukkede
det er dog er besværlig dag, sagde hun så
men hun tog alligevel katten og satte den udenfor i sneen
løb så hjem med dig, mis, sagde hun, her kan du ikke være
jeg beklager,
katten så misfornøjet på hende
så løftede den fornemt den lange hale og spadserede ned gennem haven og forsvandt ud på gaden
undskyld mis, mumlede Lisbet
undskyld, men line er lidt følsom i dag
hun er jo lige blevet mor
Lisbet
vil du ikke lukke døren
det trækker på de små
peb line nu
Lisbet lukkede døren hårdt bag sig
bang ,sagde det
Peter så forbavset på Lisbet
Lisbet er du sur
spurgte han
det er du da ellers aldrig
hvad er der i vejen
ikke noget, sagde Lisbet afvisende
jeg trænger vist bare til at være lidt alene
jeg går ud i haven
hun tog sin jakke og gik ud på terrassen
denne gang lukkede hun døren pænt efter sig
Peter rynkede panden
hun var sur, sagde han så
møj-sur
hvorfor det
fordi, sagde line bedrøvet
Lisbet kan ikke li', at vi er her i hendes hus mere
Peter så forbløffet på sin kone
er det det, der er i vejen ,sagde han så
jamen ,så må vi flytte
det er jo Lisbets hus
jamen ,hvad med de små ,jamrede line
de er alt for små til at man kan flytte rundt med dem og du har brækket benet, hvad skal vi dog gøre
nu kom Lisbet tilbage
hun fløjtede ,mens hun hængte sin jakke ophør nu her sagde hun nu har jeg det meget bedre
kan du ikke lide os mere spurgte Peter forsigtigt skal vi flytte
flytte hvorfor det Lisbet så forbløffet ud
hvorfor skulle I dog det
nej
vi skal bare finde ud af hvordan vi indretter os bedst muligt så skal det nok gå
1
regel nr 1
nyfødte og deres unger skal være i muselejligheden så jeg kan åbne og lukke døre og have besøg uden at line skriger op
2
regel nr 2
Peter du skal forsøge at holde dig i ro så du ikke kommer galt afsted hele tiden
ikke flere brækkede ben
Peter nikkede
3
og regel nr 3 tilføjede Lisbet med et lille smil
ingen af os må blive sure på hinanden
færdig
line nikkede det lyder som gode regler sagde hun så
jeg har vist været besværlig i dag det må du undskylde men det er første gang at jeg er blevet mor
nu vil jeg gerne op i min egen lejlighed med de små
vil du være sød at løfte os allesammen op på hylden
Lisbet nikkede
først tog hun dog Peter og løftede ham op
sådan sagde hun sid nu lige der helt stille mens jeg henter din kone og de små
Peter nikkede
han skulle nok sidde stille
musestille
han kunne jo heller ikke ret meget andet med det brækkede ben
han skævede surt til den grønne forbinding
hvor var den grim
nu kom Lisbet med æsken med line og ungerne i
værsgo' Peter
sagde hun
her er din familie pas nu godt på den
Peter nikkede men sad stadig musestille
han anede faktisk ikke hvad han skulle gøre
men nu kaldte line på ham
Peter Peter kaldte hun
kom her jeg har brug for din hjælp
Peter haltede forsigtigt hen til kassen og kikkede ned
uf de små lyserøde tingester var der jo også
ja hvad er der spurgte han surt
dine sønner vil ha' deres far sagde line
og rakte ham de to lyserøde unger
Peter trådte forskrækket to skridt baglæns
lad være sagde han hvad skal jeg med dem
snakke med dem sagde line kæle for dem og elske dem
elske dem
Peter så bistert på sin kone
de der- tingester - kan man ikke snakke med
tag dem væk jeg vil ikke have dem
nu peb den ene af de små ganske sagte
der kan du se sagde line bedrøvet
nu græder han fordi du ikke kan lide ham
hvor er det synd for ham
nårh--- Peter syntes nu mere at alt dette her var synd for ham
han havde sådan glædet sig til de unger og nu vidste han hverken ud eller ind
det havde været en rigtig dum dag
han skævede til line
nu så hun vred ud
kan du virkelig lide de der spurgte han forsigtigt
de der sagde line vredt er dine børn allesammen
men hvis du ikke vil have dem så rejser vi bare allesammen
nej nej line det er slet ikke sådan
jeg troede bare at vores børn ville komme til at ligne dig og mig
og så blev jeg skuffet
undskyld line jeg skal nok prøve
jeg har jo bare ikke været en far før
kom nu med de to igen og lad mig prøve
line så stadig vred ud men hun rakte da de to små frem mod Peter igen
han tog forsigtigt imod dem og stod nu ligesom om han havde fået en skraldepose i armene
strit strit
line rystede på hovedet
det der går ikke Peter
sæt dig her ved siden af mig så skal jeg vise dig hvordan man holder dem
Peter satte sig ganske forsigtigt ned hos line og line rakte poterne frem for at lægge de to små bedre til rette
den største af dem hvinede forskrækket og puttede sig tæt ind til Peter
så rullede han sig sammen og faldt smaskende i søvn
den anden lille musling gjorde ligesom sin bror
han puttede sig tæt ind under Peters ene forpote og faldt i søvn med den ene forpote i munden
Peter sad helt stille
han følte sig mærkelig varm og blød og hans tunge gled helt af sig selv hen over et lille museøre
den lille peb sagte og puttede sig endnu tættere ind til Peter
det må jeg sige sagde line imponeret
se hvor de hygger sig hos deres far
hos mig ville de slet ikke sove
man skulle tro at du havde haft masser af unger før
hvor har du lært det
det kunne jeg bare helt af mig selv sagde Peter stolt
og han så helt forelsket på sine to sovende sønner
hvor er de søde og smukke som de ligger der
det er rigtig fars drenge
line smilede glad til sin mand
ja det er de sagde hun men fars drenge skal have noget at spise så nu må du tage dig af pigerne
ja ja selvfølgelig sagde Peter
kom så her fars piger
snart efter var der ro i musebo
alle de små lå mætte og veltilfredse mellem line og Peter i den store seng
Peter sukkede og strakte sig
så rakte han hånden over til line
det har været en dejlig dag hviskede han
du er blevet mor og jeg er blevet far
ja hviskede line
det er du -- og en god far
godnat far
godnat mor
gabte Peter
en af de små flyttede på sig og peb sagte
så så hviskede Peter
kom du her lille musling
og put hos din far
nu sov alle i musebo
nede i stuen sad Lisbet og så tv
hun var en smule bekymret ved tanken om alle de små mslinger som nu boede i hendes hus
men så rystede hun på hovedet
det løser sig sagde hun for sig selv
det løser sig
så gik hun iseng og sov
for hende havde det også været en bevæget dag
udenfor stod månen rund og kold og klar på himlen
sneen lyste hvidt
det knagfrøs
Det blev er travl nat for de nybagte forældre
de små krøb og kravlede rundt mellem Peter og line
de frøs og de var sultne ',Peter og line sled i det for at få en smule søvn
line havde lagt sig på siden, så de små af sig selv kunne hente mad ,når de var sultne, men de små munde bed og suttede så kraftigt efter mælken, at line begyndte at synes ,at det gjorde ondt.
nej hør nu her sagde Peter bekymret
tag det nu roligt
I slider jo jeres mor helt op
men de små blev ved
vi er mere sultne
giv os mad, mor, peb de
der er ikke mere ,sagde Peter forskrækket
I har spist jeres mor helt tom
og ganske rigtigt
stakkels line s mælk var helt brugt op og hun så helt tynd ud
mælken kommer igen, beroligede hun Peter
jeg skal bare have lidt ro, så kommer der mælk igen
RO, råbte Peter så til de små ,MÅ VI SÅ FÅ RO
men muslingerne peb bare endnu højere og puffede til stakkels lines mave med deres små snuder
næh, nu er det nok ,sagde Peter
han tog alle de små i halerne og holdt godt fast
nu lader I jeres mor være i fred
line
vi går en morgentur i huset
jeg tager de små med
line nikkede træt
gør du det ,men pas på dit brækkede ben og pas godt på de små
Peter nikkede
det skal jeg nok
vi tager bare en lille bitte tur
kom så allesammen
han hev og halede i de små lyserøde haler ,men muslingerne peb og strittede imod af alle kræfter
kom så
Peter sled i det
kom nu
men lige meget hjalp det
hver gang en lille lyserød musehale slap ud af hånden på Peter ,krøb den lille musling ind til sin mor
Peter så sig fortvivlet omkring
line skulle have ro
han måtte finde på noget
ude på køkkenhylden ved musebo lå en blå sok ,som Lisbet havde samlet op fra gulvet
den skulle jo ikke ligge på gulvet ,så Lisbet havde lagt den op på hylden ved musebo, indtil hun havde fundet den anden sok
Peter fløjtede fornøjet
nu kom sokken da til nytte
en efter en blev muslingerne nu puttet ned i sokken.
nede i sokken var der mørkt og varmt og de små rullede sig sammen og faldt til ro
Peter sukkede lettet
nå, sådan fik man altså ro i musebo
ha, han skulle vise line dette her
men line sov trygt
hun havde haft en lang nat og nu sov hun
mælken var allerede begyndte at fylde hendes bryster og Peter hentede en lille lyserød musling op fra sokkens varme
den gabte og strakte de små ben
dens lille lyserøde mund suttede af sig selv ud i luften og den smaskede
Peter greb den lille og listede forsigtigt hen til den sovende line
så ,lille skat, hviskede Peter
kan du nu spise pænt , så henter jeg dig om lidt
den lille mus smaskede fornøjet og suttede mælk i sig
line sov trygt videre ,mens den lille i ro og mag fyldte maven med hendes varme mælk
til sidst faldt den lille i søvn ved lines mælkefyldte bryst
den var stopmæt
en lille dråbe mælk dryppede ned fra line og ramte den på næsen og straks kom den lille tunge frem og slikkede mælken i sig
Peter nikkede
nu havde han løst problemet
en lille mæt musling blev nu puttet ned i halmen hos line og endnu en lille musling blev lagt ved hendes bryst, hvor den velfornøjet suttede mælk i sig
line sov.
Peter passede på, at alle de små fik drukket sig mætte og snart sov alle trygt og rart
da line endelig vågnede ,var det blevet langt op ad formiddagen
alle de små sov trygge og mætte ved siden af hende og Peter
ja, han sad ude på hylden og glippede med øjnene
han var så træt og søvnig og glad og sulten
men pludselig blev han lysvågen
hans mave rumlede og rumlede
mad, nu havde alle de små spist og spist, han havde jo helt glemt ,at han også skulle have noget at spise---og line
det måtte han tale med Lisbet om
Peter kravlede forsigtigt ned fra hylden
det var ikke nemt med det grønne stive ben, men det gik
hans små skarpe kløer borede sig ind i træværket på dørkarmen , mens han forsigtigt klatrede ned fra hylden
bare han nu ikke faldt ned og kom til skade
men så galt gik det nu ikke, for da han var halvvejs nede, kom Lisbet ud i køkkenet
hun havde en tom kaffekop i den ene hånd og en tallerken med appelsinskræller i den anden hånd
hej, Peter, sagde hun og så satte hun koppen fra sig lige på Peters hylde
hvordan går det med de små?
hun rakte hånden frem mod ham
Peter satte af fra dørkarmen og svævede i et kort sekund i den tomme luft , før han landede sikkert på Lisbets arm
hov, hov, sagde Lisbet forskrækket
det var vel nok et spring
pas nu på at du ikke kommer til skade igen
Peter nikkede
jeg vi er sultne sagde han kort
lige nu var han så sulten, at han slet ikke havde overskud til at snakke
nå, sådan, sagde Lisbet leende
man er sulten
jamen, må jeg så ikke invitere på morgenmad
lad os nu se
her er brune kager fra jul
duer det ?
Peter nikkede
ja, mon ikke ,Lisbet viste ham en hel kassefuld af brune kager, der ikke var blevet spist til jul
der ville være mad til mange dage til ham og line
det er fint, sagde han fornøjet, mægtig, mægtig fint
Lisbet satte kagekassen fra sig på Peters hylde og lagde nu en enkelt brun kage foran Peter
så sagde hun
nu spiser vi to sammen
og resten af kagerne kan I så spise, når I bliver sultne igen
må jeg så høre, hvordan det går
Nu fulgte nogle gode dage hos Peter og Line i det lille hus på landet hos Lisbet
det var travle dage
og vågne nætter med de mange små
men Line var en god og kærlig mor og Peter var revnefærdig af stolthed over ungerne, som allerede havde fået en smule pels og som var begyndt at åbne de små øjne
men Peter ,sagde Line bekymret en morgen ,da hun så ,hvor træt Peter så ud
tror du ikke ,at du skulle tage en tur ud i haven og besøge dine venner
hvem mig?
Peter så bestyrtet på line
det kan jeg da ikke
jeg har ikke tid
tænk,hvis mine sønner begynder at åbne øjnene helt, mens jeg ikke er her
jeg er da nødt til at være her hele tiden
og måske bliver en af pigerne kede af det, når jeg ikke er her
og måske behøver du hjælp
og------------
ja ja, Line smilede til ham
du er en god far , men du er helt bleg og børnene behøver en sund og rask far
tag du nu en tur ud i haven og kom så hjem og fortæl mig og børnene, hvad du har oplevet
jooooo
Peter var stadig betænkelig
Jo, men jeg kunne selvfølgelig finde Mulle muldvarp og fortælle ham om børnene
ja ,det kunne du, nikkede Line
men sover Mulle ikke her om vinteren
nej ,nej ,
Peter rystede på hovedet
Mulle sover ikke om vinteren
han bor bare længere nede i jorden,hvor frosten ikke kan nå ham
så må han da være langt nede nu, sagde Line bekymret
det fryser 10 grader udenfor og det har det allerede gjort i mange dage
hvis du går ud, så skal du klæde dig ordentligt på
jamen, jeg kan da blive hos dig og børnene ,tilbød Peter, 'men det fik Line til at ryste bestemt på hovedet
nej ,Peter, sagde hun
du skal gå den tur
bare du passer godt på ikke at komme galt afsted
selvfølgelig nikkede Peter ,passer jeg på nu
jeg er jo far og har et ansvar
den lille mus rankede ryggen ,så den lille halestump strittede lige ud bag ham
Line så beundrende på sin mand
hvor ser du godt ud ,sagde hun stolt
nårh, Peter blev rød i hovedet
synes du det
lille kone, jeg kunne kysse og kramme dig lige på stedet ,
men nu skal jeg ud og gå en tur
Peter pakkede sig godt ind
han var fast bestemt på at ville finde Mulle
Muldvarp og fortælle ham om børnene
Mulle havde jo slet ikke hørt, at Peter var blevet far og det kunne jo slet ikke gå
farvel ,lille kone ,sagde Peter
kan du nu klare det hele, mens jeg er væk
det skal jeg nok,nikkede Line
hun lå med alle de små puttende ind til sig
deres små grå hoveder puffede til hendes lune maveskind og der kom små smaskelyde fra dem
hvor er I søde alle sammen, sagde Peter forelsket og så smuttede han
Hullet bag ved vasketøjskurven var stadig ikke blevet stoppet, så det var nemt for en lille mus at komme ud i haven.
Et stort spring ned i den kolde sne og så var han der.
Erna egern sprang forskrækket op i nøddebusken, da han kom pilende
hov hov, råbte hun forskrækket, hvordan er det ,du kommer farende
jeg bliver jo bange
se selv, jeg er lige så jeg ryster
jamen, det er jo bare mig, råbte Peter
jeg er blevet far og jeg skal finde Mulle og fortælle ham det
Mulle, sagde Erna egern
Jamen, han sover da
nej nej, Peter rystede på hovedet
Mulle sover ikke, han er bare længere nede i jorden
se selv,
her er en af Mulles bunker
og ganske rigtigt
midt i den hvide sne lå der en stor bunke sort jord , som sladrede om ,at her havde Mulle været i nat
er det Mulle ,sagde Erna forbavset
jeg troede, at det var myrerne, der lave de der bunker
Peter rystede på hovedet og satte af sted i lange spring .
man bliver jo kold på maven af at stå stille, mumlede han ,
man må bevæge sig
nu hoppede Peter fjollet omkring i nogle minutter
frem og tilbage i den hvide sne
Erna egern så forbavset til
hvad laver han dog , mumlede hun
han har fået snekuller
men det havde Peter slet ikke
'han arbejdede bare for at få varmen tilbage i kroppen
efter en mase hopperi ,var han dampende varm og veltilpas ,
nu var han parat til at lede efter Mulle
han må være henne ved bunken, mumlede Peter for sig selv ,og satte af i et stort spring og landede midt på den store bunke jord
Mulle ,råbte han og han stampede i den frosne jord, men ingen svar
Mulle, råbte Peter igen, denne gang højere
mulle ,Mulle, kom frem
det er mig ,Peter
intet svar
nu blev Peter bekymret
hvad foregik der nede i den sorte jord
var mulle syg eller det, der var værre
mulle
nu blev Peter rigtig bekymret
mulle, mulle
intet svar, kun et svagt ekko nede fra den sorte gang
han skal være der, mumlede Peter og med en gysen stak han den ene bagpote ned i det sorte hul
mens han klamrede sig fast med de små forpoter
Peter, Peter ,
mon du ikke igen har glemt at være forsigtig og at passe på dig selv, som du lovede Line
det var vist lige netop hvad Peter havde
han havde anstrengt sig så meget for at blive en god far men lige nu havde han helt glemt det
Peter hang i kanten af mulles hul og valgte nu at lade sig dumpe ned i hullet
hu nu var Peter på eventyr igen
nede i mulles hul var der bælgmørkt og Peter kunne intet se
mulle kaldte han igen men denne gang lidt mere forsigtigt
mulle
ikke en lyd
Peter skævede bagud efter det svage lys der kom fra hullet
så trak han på skuldrene
mulle må være her sagde han for sig selv og nu begav han sig afsted ind ad mulles gang som førte ham længere og længere ned i den sorte jord
det var ligesom at komme til en hel anden verden
jord og mørke det var hvad der var
men nu hørte han stemmer
småbitte stemmer og han stoppede forskrækket op
havde line begivet sig ned i hullet med muslingerne for at finde ham
men så smilede han fornøjet
nu vidste han hvad det var
mulle var også blevet mor
hun havde små bitte unger her nede i den mørke jord
mulle kaldte Peter glad mulle hvor er du jeg kommer for at besøge dig
mulle
og så skete det hele meget pludseligt
mulle kom farende
hvæsende og snerrende og hun bed stakkels Peter i ørerne så han hylede
lad være hylede Peter
det er jo bare mig
bare mig snerrede mulle og satte endnu en gang tænderne i Peters blødende øre
jeg ved ikke hvem du er men du skal ikke være her hvor mine unger er
ud med dig
'ud
så stoppede mulle sit angreb og forsvandt lige så pludseligt som hun var kommet
Peter listede forsigtigt tilbage gennem mulles gange
det var vist ikke i dag man skulle komme på besøg her
det ene øre blødte temmelig meget og Peter besluttede sig for at løbe hjem til huset
han havde mistet lysten til at fortælle flere om sine unger
line skreg forskrækket op da han kravlede ind i hulen til hende og ungerne
men Peter du bløder jo
hvad er der dog sket
nå det var bare mulle mumlede Peter
hun har også fået unger og så ville hun ikke have besøg
Peter sagde line forskrækket
du kravlede da ikke ned i hullet til hende
jooo
Peter nikkede
jeg vidste jo ikke at hun ville blive så gal
jeg ville jo bare fortælle om muslingerne
line rystede på hovedet
Peter sagde hun
Peter
du er værre end alle de små tilsammen
og så slikkede hun ham på ørerne og snart holdt det op med at bløde
mulle derimod havde travlt
hun havde reden fyldt op med mange små muller og hun var meget forskrækket over at en fremmed havde trængt sig ned i hendes gange
mulle så ikke særlig godt og nede i den mørke gang så hun da slet ingenting
hvem mon det var mumlede hun bekymret
jeg må hellere lukke hullet inden det bliver nat
hun talte lige de små
11 mulleunger var der
nu ville hun lukke hullet og så tælle dem igen
de små vred og snoede sig og kunne nemt forsvinde i mørket så hun måtte skynde sig
mulle benede af sted så hurtigt hendes små ben kunne
og snart var hun fremme ved hullet hvor Peter var sprunget ned
hun begyndte med det samme at dække det store hul til med jord som hun skubbede op med sin stærke ryg og snart lå en stor bunke sort jord midt i sneen på græsplænen og fortalte alle at her boede mulle
mulle var jo nedenunder bunken og hun tænkte tilfreds at nu havde hun lukket hullet så ingen kunne finde hende
var det nu rigtigt
næh
nu kunne alle jo netop finde vej til mulles hul
hos Peter og Line var der liv og glade dage .
De små spiste og sov og snart havde de fået både pels og øjne og de begyndte at kravle rundt på egen hånd
Selv om Line ryddede pænt op efter de små og slikkede dem rene, så kunne det alligevel sagtens lugtes ,at der var mus i huset
mange mus
Puha, sagde Lisbet en morgen, da hun kom ud i køkkenet
Dette her går slet ikke
Her stinker ganske forfærdeligt
Hvad tror I ikke mine gæster vil tænke, når/ hvis jeg får besøg
Skal vi så flytte ,spurgte Line
hun havde allerede fået blanke øjne ved tanken om at skulle forlade huset
Det bliver vist nødvendigt, sukkede Lisbet
det var jo også aftalen
Når der kom små ,så skulle I flytte
jooooo, men Line og Peter havde ikke forestillet sig ,at det skulle være så snart
Jeg må finde os et sted, mumlede Peter og væk var han
Nu klynkede den mindste lille musling og Line tog hende op og slikkede hende på maven
Hvad er der ,lille skat, sagde hun bekymret
Er der noget der gør ondt?
Nu jamrede den lille endnu højere
den vred og vendte sig i Lines arme
Line så forskrækket på Lisbet
Hvad er der i vejen med hende, spurgte hun
Det ved jeg sandelig ikke ,sagde Lisbet bekymret
Lad mig se hende og ganske forsigtigt tog hun den lille bitte musling i sin store hånd
Hvad er det så, spurgte Line nervøst, da den lille igen jamrede
jeg ved det ikke ,sagde Lisbet
Hun er den allermindste af dem allesammen
måske har hun ikke fået nok at spise
måske skubber de andre hende væk, når det er spisetid
nej ,nej ,Line rystede på hovedet
nej, for jeg passer netop ekstra på, at hun får nok at spise
Bare det ikke er noget alvorligt
Jeg kan ikke lige se ,at der skulle være noget alvorligt i vejen ,sagde Lisbet og hun lagde forsigtigt det lille pus tilbage i musereden,men hold hende varm og giv hende nok at drikke, så må vi se, hvordan det udvikler sig
Stakkels lille musling, sagde hun og hun strøg forsigtigt hen over den lille muslings tynde blanke grå skind'
Put nu hos din mor, lille ven og lad os se, om du så ikke får det bedre
I skal ikke flytte så længe, hun er så dårlig, tilføjede hun
I skal blive her i varmen hos mig
Line nikkede taknemmelig
Tak skal du have ,sagde hun
Vi skal nok være så stille som muligt'
Det er nu ikke lyden, men lugten, sagde Lisbet
Jeg ved ikke, om man kan gøre noget, så lugten den forsvinder
jo, vent lige lidt
Lisbet dukkede ned i køkkenskabet under vasken og efter at have flyttet en hel masse opvaskemiddel, skurepulver og pudsecreme holdt hun glad en skriggul tingest i vejret
Her er den jo ,sagde hun tilfreds, den købte jeg forleden dag ,den skulle tage grim lugt på toilettet
lad os se, om den også kan tage lugten af musetis
Hun skruede låget af og en stærk parfumelugt bølgede igennem køkkenet
Line dækkede beskyttende hen over de små, som peb fornærmet
Lad være, mor, vi vil se ,hvad Lisbet gør
Nej ,sagde Line bestemt, I får ikke lov, før Lisbet har læst på den gule ting om den er farlig for mus.
Pyh, den lugter rædsomt
Ja ,det vil jeg give dig ret i, sagde Lisbet
det er lige ved at den lugter værre end musetis
pyha
men den er ikke farlig ,tilføjede hun, mens hun læste på etiketten på den gule ting
man må ikke spise af den, så kan man få ondt i maven ,men det har vi da heller ikke tænkt os
puh ,hvor den lugter.
Nu kom Peter tilbage og han rynkede på næsen og nøs
Øv nej, hvor her stinker
hvad laver I?
Prøver at fjerne lugten af musetis, sagde Lisbet muntert, men dette her lugter bare endnu værre
men den har da fjernet lugten af mus
jeg ved snart ikke, hvad jeg foretrækker
puha, lad os få noget frisk luft ind
Hun lukkede køkkendøren op og trak vejret dybt
ah,
det var bedre
frisk luft er sagen
måske vi bare skal lufte ud en gang mere, end vi plejer
Der var meget stille i musereden lige nu og Lisbet så op på Line ,hvis store sorte øjne stod fulde af tårer
Hvad er der, Line, spurgte Lisbet
er det lugten af denne her, der generer dig
Line rystede på hovedet
nej, græd hun , det er lille musling
hun ligger helt stille
jeg tror ,at hun er død
åh nej ,sagde Lisbet
hun hentede trappestigen og klattede op på det øverste trin
herfra kunne hun se ind i musenes rede
og ganske rigtigt, den lille musling lå kold og stille under sine små raske søskende
ja ,sagde Lisbet bedrøvet og hun løftede forsigtig den lille musling ud af reden
ja, hun er død
det gør mig ondt for jer
hun vendte og drejede den lille og så rynkede hun panden
Line, sagde hun, river de små hinanden med deres små skarpe kløer
nej, nej, snøftede Line
det gør de da ikke
de er gode venner alle sammen
hvorfor spørger du om det
fordi, sagde Lisbet langsomt , fordi den lille musling har små sår under pelsen hele vejen ned ad ryggen
det er det, den er død af
Line ,jeg må se de andre små
de kan være smittet allesammen
Dør de så allesammen ,sagde Peter forskrækket
Hvad er det for noget ?
Det er ræven ,sagde Lisbet
Den væmmelige ræv
Ræven ,sagde Line
Hun forstod pludselig ikke et ord af det hele
Hvad har ræven med mine børn at gøre
Den har da ikke været her inde
nej nej ,sagde Lisbet, men sygdommen kan komme herind
mange af rævene heroppe lider af noget, der hedder skab
det er en bakterie ,som smitter, hvor den kan
Mine marsvin har også haft den
Måske har ræven tisset på det hø, som Line ligger på og som jeg fodrer mine marsvin med og som kaninerne æder
så kan de blive smittet af den vej , men jeg kan nok kurere det
Lad mig se de små,
Line
Peter, hjælp din kone
Bring de små her ud på hylden, så jeg kan få dem ned på køkkenbordet
Nu hoppede Peter og Line omkring for at indfange de seks unger ,som peb forskrækket og pilede rundt.
Vi har ikke gjort noget, mor, peb de
hvad skal vi ?
Lisbet skal se jer ,sagde Peter og han greb sine sønner i halerne og holdt godt fast
Så ,så ,tag det nu bare roligt
der sker jer jo ingenting
Vi skal bare se, om I er smittede og syge ligesom lillesøster
Lisbet havde i mellemtiden svøbt den lille døde musling ind i et stykke køkkenrulle og nu lagde hun hende i en lille æske
Så tog hun imod de første af de pibende muslinger
Så, så, sagde hun beroligende
jeg gør jer ikke noget
De små spænede forskrækket rundt på køkkenbordet
dette her går slet ikke ,sagde Lisbet
Vi må have et eller andet at lukke dem inde i, så ser jeg på dem en efter en
Lad mig nu se ,hvad kan vi bruge
Den der, sagde Line og hun pegede på den blå madkasse, der lå i en kurv som stod på gulvet
God ide ,sagde Lisbet
Lidt papir og en kiks i kassen og ned med de små
Peter ,du kravler ned i kassen og holder de små i ro
Peter gøs, men han smuttede alligevel ned i kassen til de museungerne
Så blev låget lukket over dem og nu var de lukket inde i den blå madkasse
Peter var vist lige så bange som de små, men han tog sin sammen
Så ,så, sagde han , men stemmen rystede en smule
der sker jo ingenting
Vi skal bare undersøges
De små puttede sig skræmte tæt ind til Peter, som i sit stille sind tænkte:
dette her er godt nok det mest fjollede, jeg nogensinde har været med til
Tænk en gang ,frivilligt at lade sig lukke inde i en madkasse -- og at det er et menneske, som gør det.
----men mennesket var jo Lisbet og hun var til at stole på
Peter sukkede og faldt til ro,
mens han kløede sig på maven
krads ,krads ,så stivnede han forskrækket
hvorfor kløede han sådan på maven
han følte forsigtigt efter og ganske rigtigt
hele vejen på maven var der små sår
som kløede
han var smittet!
han følte på de små
de havde allesammen små sår et eller andet sted
de sad mest på ryggen
hjælp ,de var allesammen smittet
skulle de nu allesammen dø
han kradsede fortvivlet på madkasselåget for at få Lisbet til at lukke op
Det gjorde hun også
Hvad er der nu, sagde hun alvorligt
Vi har travlt, Line og jeg
Jamen ,jeg er smittet, sagde Peter og der er ungerne også
Føl selv
det behøver jeg ikke , sukkede Lisbet
I er smittede alle sammen
det er godt ,at jeg har medicin til overs fra marsvinene
I skal behandles allesammen
to af de små har det rigtig skidt og Line har det dårligt , men nu tager vi fat
Medicin til alle og creme på sårene
så må vi håbe ,at jeg kan redde jer allesammen
Det var da godt, at vi opdagede det i tide
Stakkels lille musling, sagde Line og så bedrøvet på den lille hvide pakke i æsken
Ja, sagde Lisbet, stakkels den , men hvis ikke den var død ,så havde vi måske ikke opdaget, at I alle var syge
nu kan jeg måske nå at redde jer
sikke en redelighed
nu fik alle medicin
de små spruttede og gjorde vrøvl og de fik ondt i maven af den
Men Lisbet og Line og Peter holdt godt fast på de små og ligemeget hvormeget de hvæsede:
medicin skulle de have og bagefter skulle alle have sår-creme i pelsen
Senere på eftermiddagen begravede de voksne så i fællesskab den lille musling
I baghaven langt fra Mulles gange og huller ,fandt de et fredeligt sted.
De græd alle tre .da de sagde farvel til den lille
det var en sørgelig dag.
I mellemtiden var alle muslingerne alene hjemme,
de hoppede og sprang omkring overalt
navnlig de to små drenge, som mere og mere lignede deres far ,fandt på gale streger
-Og så pludselig gik det galt-
se mig, råbte Tom
han løb frem og tilbage på den alleryderste kant af hylden
Så pas dog på, mumlede Tim og han løb hen for at gribe fat i sin dumdristige bror
men han gled i en gammel sok , han faldt så lang han var og rutchede ud over kanten af hylden
Han styrtede ned på gulvet, hvor han blev liggende helt stille
Netop nu, kom de voksne tilbage
Line skreg, da hun så sin søn ligge stille på gulvet
nej nej, jamrede Peter, ikke min søn
ikke det
men der var intet at stille op
Tim havde brækket halsen ,da han faldt og han var død på stedet
åh nej ,åh nej, jamrede Line
ikke også Tim
Lisbet samlede den lille mus op
Den hang slap i hendes hånd og hun sukkede
Små mus skal bo i huller nede ved gulvet og ikke oppe på hylder, hvor de kan falde ned
det var jo det ,jeg sagde
nu flytter vi ,sagde Peter bestemt
ikke flere katastrofer
mine muslinger skal ikke falde ned en efter en og slå sig ihjel
små mus skal bo i huller nede ved gulvet og det skal vi også
jamen hvor, græd Line
det er jo ikke sådan bare, at finde et hul at bo i
Næh,nu skal I bare se ,sagde Lisbet
I har jo en bryllupsgave, som ikke blev taget i brug
Hun åbnede køkkenskabet og tog sin bryllupsgave til det unge par frem
det var det lille bondehus i musestørrelse
Jeg tænkte jo nok, at I ville få brug for det, på et eller andet tidspunkt og nu er tiden så kommet
Se her, nu stiller vi huset på gulvet her i hjørnet ved køleskabet og så flytter I ind med alle muslingerne
Jeg skal nok hjælpe jer med at flytte- og det bliver også nemmere for mig at gøre rent efter jer, når I bor ved gulvet
så skal jeg jo bare passe på ,at jeg ikke træder på de små ,tilføjede hun
men det går vel også
Nu pakker vi lille Tim ind , når I har sagt farvel til ham ,og så begraver jeg ham ved siden af lillesøster
Sikken en dag
Nu kan det vel ikke blive værre
Line sad et øjeblik med lille Tim ,så rakte
så rakte hun ham videre til Peter
her sagde hun
sig farvel til din søn
Peter rystede på hovedet
nej,jamrede han,jeg kan ikke,ikke min søn
nu tager du dig sammen,sagde Lisbet skarpt
se på din kone
hun har brug for sin støtte
hjælp du hende i stedet for at hyle op
lille tim er død og sket er sket
det kan ikke ændres
nu sætter jeg den lille ned ved siden af hans søster og I begynder at pakke sammen
så I kan flytte
Line pas nu godt på de sidste fem muslinger -ikke flere ulykker i dag
Nu måtte Lisbet så igen begrave en lille musling
farvel du lille,sagde hun og klappede jorden fast over de to små
sov sødt,og lad os så håbe,at vi slipper for flere uheld
så blev det flyttedag
alle var kede af det og det var hårdt arbejde at pakke sammen mens de fem små muslinger vrimlede om benene på dem
de kunne jo ikke begribe,hvor de sidste to var blevet af og de spurgte hele tiden
til sidst satte Line sig ned og græd
få dem til at holde op Peter
hvad skal jeg dog sige til dem?
du skal sige sandheden, lige som det er,sagde Lisbet
både du og de små vil få det bedre,når du ikke skal komme med usandheder
jeg vil godt forklare dem det,hvis du vil være i fred
og lad så mig passe de små,mens I flytter,
det bliver vist bedre for os alle sammen
tak skal du have lisbet,sagde Peter og han skævede til sin kone
hvad siger du,Line,skal Lisbet tale med muslingerne og passe dem,mens vi flytter
ja tak,Line sukkede
det ville være forfærdelig rart
tak skal du have,Lisbet
godt,sagde Lisbet bestemt,så leger jeg bedstemor mus og passer de små
kom så,muslinger
vi skal have det sjovt
muslingerne kendte jo Lisbet og de små vidste,at der var sjov i vente når
de var sammen med Lisbet, så de kom ivrigt vrimlende
Lisbet
Lisbet , peb de
hvad skal vi ?
skal vi på tur
ja,det kan man vist godt sige,mumlede Lisbet
kom så allesammen ,jeg skal vise jer noget
hun samlede de små i sin strikkede hue
vink nu pænt farvel til far og mor
så går vi
farvel far og farvel mor,peb de små
vi skal på tur med Lisbet
Peter og Line vinkede farvel og roen sænkede sig over musebo
Lisbet trampede ud af køkkendøren med de små og fortsatte op i
baghaven
til
de små grave
her satte hun sig ned og tog de små på skødet
så
sagde hun
nu skal I høre godt efter
dernede i jorden sover lillesøster og lillebror
de er døde og kommer ikke mere tilbage
muslingerne blev helt stille
døde,hvordan døde?
spurgte lille tom
tim var her da i morges ,men så faldt han ned
ja netop,sagde Lisbet
Tim faldt ned og gik i stykker indeni
så kan man ikke mere leve
man bliver død
gør det så ondt at være død,sagde tom forsigtigt
nej,nej,lisbet rystede på hovedet
Hvis ikke tim havde været død nu,så havde det gjort meget,meget ondt på ham hele tiden
og det ville da være synd for ham,ikke?
joooooooo,tom kunne stadig ikke helt forstå det
hvad så med lillesøster,peb en lille musling, hun havde et stritøre ligesom Peter og store sorte øjne ligesom sin mor
lillesøster faldt da ikke ned og slog sig i stykker
nej ,
svarede Lisbet
men hun var så syg af kløe, at hun skulle kaste op hele tiden og det er da ikke rart - vel
nåh,de små var stille lidt
dør vi også en dag, spurgte en af de små
ja,vi dør allesammen en dag,men ikke lige med det samme, svarede Lisbet
når vi bliver gamle og måske kede af det
så kommer vi op til et dejligt sted,hvor der ikke kan ske os noget ondt
men nu skal vi lege og ikke mere snakke om at dø
jaaaa
lege,de små var straks med
hvad skal vi lege?
vi skal lege at besøge fru marsvin,sagde Lisbet
hun har fået små i morges,som I kan lege med
det er vist på tide at I får legekammerater
og de er i bur ,å kan man da ikke falde på gulvet
Lisbet samlede muslingerne op i sin hue og gik med dem til marsvinehuset
straks de kom ind,blev der er hylen og piben fra de mange marsvin, som troede
at det var madtid,når Lisbet kom
hold dog op,sagde Lisbet bestemt
I er nogle små ædedolke
det er ikke spisetid nu
jeg kommer med gæster til jer
nu blev der helt stille
I det store bur for enden af rummet løb nogle helt små krøllede marsvin rundt
de var født i morges og havde allerede både pels og øjne
4 små var der
2 drenge og to piger
hvem har du taget med,spurgte Brian
han var en stor chokoladebrun teddymarsvin
han lignede nærmest en lille bjørn
dem her,svarede Lisbet og lukkede huen en smule op
de små muslinger kikkede genert op over huens kant
hvad er det for nogen,spurgte marsvinebørnenes mor
hun hed Sonja
bider de ?
nej,nej,Lisbet rystede på hovedet
det er små mus . De bor
inde i huset hos mig
det er Peters unger
ham kender I da
Peter og Line ?
Jeg passer dem lige,fordi deres far og mor er ved at flytte og så tænkte jeg
at
dine unger kunne lege lidt med de små
de har aldrig leget med fremmede
Sonja nikkede
det må de godt,hvis ikke de bider
kom bare ind til os
Lisbet åbnede lågen til buret og satte forsigtigt de 5 små muslinger ned i savsmuldet
de masede sig generte sammen i det ene hjørne og de små marsvin kravlede ind under deres mor
sig nu pænt goddag,sagde Lisbet og hun puffede til muslingerne,det er søde små marsvinebørn,som I kan lege med
jeg er lige her
gå nu pænt hen og sig goddag
Tom så op på Lisbet
skal vi ,sagde han
Lisbet nikkede
prøv
det bliver sjovt Tom rømmede sig og så trådte han et skridt frem
davs,sagde han
de små marsvin kravlede tættere ind til deres mor som rystede dem væk
leg dog med de små mus,sagde hun
prøv nu
nu sprang Tom hen imod dem og selv Sonja blev forskrækket,fordi den lille mus var så hurtig
så så,sagde hun,pas nu lige på,lille mus
du er sandelig hurtig
Tom stoppede op
jeg kan da løbe meget hurtigere,sagde han
vil du se?
og så spænede han rundt og rundt i buret så savsmuldet sprøjtede til alle sider
rundt og rundt,løb han
det så sjovt ud
den ene af marsvinedrengene vovede sig frem
Orv,sagde han,hvor er du go'
kan du også spise salat
se her,hvad jeg kan og han spiste lynhurtigt et stort
salatblad, der lå i buret
Tom rystede på hovedet
jeg spiser ikke salat,sagde han
jeg spiser korn og jeg spiser
hø,sagde marsvinet
hvad hedder du?
mig,jeg hedder Tumle
jeg hedder Tom sagde muslingen fornøjet og så var de to venner.
Og så blev der sjov i gaden
endda rigtig sjov
det var lige ved at fru Sonja syntes, at det var lidt for meget
Da først Tom og Tumle var blevet gode venner vovede pigerne sig frem en efter en
og mens Tom og Tumle og Lille Tommy ,hans mindre bror legede en leg, der gik ud på at skubbe alt savsmuldet ud af buret , så legede pigerne bygge rede og de slikkede hinanden bag ørerne til de hvinede af fryd
Fru Sonja trykkede sig ind i et hjørne af buret og betragtede alle de små
Ih hvor de larmer, sagde hun misfornøjet
mine børn er meget mere stille, når de er alene
Det kan da godt være ,nikkede Lisbet ,men de har det sjovt lige nu og de sover godt bagefter
Nårh ja, fru Sonja så pludselig helt tilfreds ud
så sover de måske resten af formiddagen
så får jeg fred et par timer
jamen ,så leg I da bare I små
Lisbet åbnede lågen til buret og løftede forsigtigt fru Sonja ud
hun lagde hende på sit skød og aede hende på det blanke skind
Nu skal jeg nusse dig lidt , det kan du nok fortjene efter din fødsel
Sonja så op på Lisbet
Så krummede hun ryggen ,så Lisbets hånd kom til at dække hele hendes ryg
nåh, det var vist noget du kunne lide ,lo Lisbet
Nu sidder vi to her og hygger os ,mens de små leger
Se her
Lisbet samlede et kålblad op fra gulvet og gav det til fru Sonja, som med det samme begyndte at spise det
Så lavede hun en lille pæn prut, som trillede ned over Lisbets bukser og ned på gulvet
Pyt med det ,lo Lisbet
Det er jo kun naturligt
prut du bare på mig
jeg kan vaskes
Fru Sonja nikkede taknemmeligt
så lukkede hun øjnene og nød at føle Lisbets varme hånd mod sin ryg
Lisbet var god mod sine dyr
hun vidste næsten altid, hvordan hun kunne få dem til at føle sig godt tilpas
Pludselig rumsterede det i staldvæggen
Det kradsede og rev og det lød som om der blev gnavet i træværket
Lisbet rynkede panden og så satte hun Sonja tilbage i buret ,hvor ungerne omsider var blevet trætte og havde lagt sig til at sove i en stor bunke
Lisbet tændte lommelygten som stod på bjælken og lyste rundt på væggene
Aha, sagde hun da lygten ramte et sted nede ved gulvet
der lå en masse gulerødder og i væggen var der gnavet et stort skævt hul
Hvad har vi her ,sagde hun og så rundt i stalden .
Er der nogen af jer, der har lavet dette her?
Dyrene rystede på hovedet og så forskrækkede ud og store Frederik rømmede sig
Jeg ved noget, sagde han og det ved de andre altså også
de tør bare ikke sige det
men der er et dyr i væggen
Det er et stort langt dyr og dyret har truet os og sagt, at hvis vi sladrede, så ville hun bide os allesammen ihjel
men jeg synes ,at du skal vide det ,for du kan sikkert hjælpe os
Bide jer ihjel
Lisbet så bestemt ud
der er ingen, der skal true eller gøre mine dyr noget
så bliver der krig
lad mig se
er det en rotte?
sådan en kender I da
nej nej Frederik rystede på hovedet
Denne her er større, den er brun og lang og den har en lang hale med pels på og så har den skarpe tænder og så siger den whzzzzzzzz
En ilder
Lisbet så forfærdet ud
en ilder
den kan bide jer alle sammen ihjel
det var godt ,du sagde det, Frederik
Nu skal vi på ilderjagt
Lisbet bankede på væggen og gnaveriet holdt øjeblikkelig op
Jeg erklærer dig krig ,råbte Lisbet
ingen skal gøre mine dyr fortræd
Jeg henter den store fælde, hviskede hun til fru Sonja ,som nikkede søvnigt
Gå du bare, mumlede hun
alle de små sover og jeg skal nok passe dem
bare du lukker lågen til buret, så de ikke falder ud
Lisbet nikkede og så lukkede hun forsigtigt lågen til buret
Det gav et lillebitte klik ,da låsen faldt på plads og en af de små muslinger åbnede øjnene og kikkede søvnigt op på Lisbet
Shhhhh, hviskede Lisbet
sov du bare videre
Fru Sonja passer på jer
Jeg skal bare hente den store fælde ,
der er en ilder i væggen , men den kan ikke komme ind til jer ,for jeg har lukket buret,
sov du bare
den lille nikkede og lukkede øjnene igen
jeg skal nok få fat på dig, mumlede Lisbet,mens hun spekulerede på, hvor den store fælde egentlig befandt sig
Det var nu ikke så ligetil at finde fælden ,for det var faktisk flere år siden, at den havde været brugt
hvor er den nu ,mumlede Lisbet
mens hun flyttede en masse malerbøtter omkring i det nederste køkkenskab
den burde stå her, men det er ganske vist 2 år siden at jeg har brugt den
hvor havde jeg den sidst
jo, nu ved jeg det
i badeværelset
der står den såmænd nok endnu
og ganske rigtigt
på gulvet i badeværelset bag toilettet stod den store ilderfælde
Der var minsandten også en gammel pølse i den endnu
men ingen ilder
Lisbet smilede tilfreds
Orden i sagerne ,sagde hun
man skal bare tænke sig om
selvfølgelig står den her
hvor ellers
nu blev den genfundne fælde bragt ned i stalden
de små marsvinebørn tittede forskrækket op over kanten af buret ,da Lisbet kom med den
Hvad skal du med den ,spurgte Tom
Fange ilderen, inden den spiser jer , sagde Lisbet bestemt
I holder jer fra denne her
det er ilderen ,der skal fanges og ikke jer .
Nu sætter jeg fælden her nede på gulvet og så kommer jeg noget pølse i den og så må vi se, hvad der sker
alle bure skal være lukkede, så ilderen ikke kan komme ind til jer ,mens I sover
jeg ved godt ,at hverken jeg eller I bryder jer om at være lukket inde ,men det er for at I kan føle jer trygge og ilderen kan holdes ude fra jer
bare indtil den er fanget
så åbner vi burene igen
Dyrene nikkede og så bekymret på Lisbet
Hvad så, når ilderen går i fælden, spurgte Frederik, dør den så?
nej ,Lisbet rystede på hovedet ,
fælden lukker den bare inde og når den så sidder der, så snakker jeg et alvorsord med den og kører den langt væk ud på en mark, hvor jeg slipper den løs
kommer den så ikke her igen ,spurgte fru Sonja nervøst
nej
Lisbet rystede på hovedet
det gør den bestemt ikke, for jeg vil fortælle den, hvad der sker ,hvis den kommer her igen.
Hvad sker der så? spurgte fru Sonja rystet
Lisbet sænkede stemmen
og hviskede ,så lægger jeg gift ud ,så den dør,
men den skal først have en chance for at slippe.
Store Rasmus rystede på sit kloge hoved
du er god ,Lisbet, sagde han så , selv sådan en forbryder som den ilder ,skal have en chance
dyrene nikkede og mumlede
Lisbet er god mod dyr
nå, nå, Lisbet blev helt genert
man gør da, hvad man kan
lad os nu ikke snakke mere om det
nu tror jeg, at Peter og Line er færdige med at flytte ind
Jeg bringer muslingerne hjem
Lisbet proppede nu de små søvnige muslinger i sin hue
Den allermindste musling peb sagte og suttede på sin hale
smask ,smask, lød det
ja ,ja, sagde Lisbet
du er sulten
vi er også på vej hjem til din mor,
om et øjeblik
er vi der ,så kan du drikke mælk hos din mor.
Lisbet var spændt på at se, hvor langt Peter og Line var kommet og der ventede hende så sandelig en overraskelse
det lille hus ,som Lisbet havde givet musene i bryllupsgave ,var nu gjort beboeligt.
I alle rummene var der strøet halm på gulvet og i et enkelt rum ,der hvor muslingerne skulle sove, lå Peters blå sutteklud
Lisbet gjorde store øjne
det var dog utroligt
men hvor kommer den sutteklud fra, jeg troede at du havde givet den væk
Peter nikkede
vi har haft besøg, sagde han
det er også derfor, at vi er kommet så langt
konen fra haven har været her
hun var her lige pludseligt
hun forærede os kluden til børneværelset og så hjalp hun os med at få alting på plads
det må jeg sige
Lisbet nikkede tilfreds
så er hun altså tilbage
det var hyggeligt
her er de små
Line rakte poterne frem mod de små ,som Lisbet forsigtigt puttede i den blå sutteklud
så snusede hun forskrækket til dem,
hvad er det dog, de lugter af ,spurgte hun ,de lugter helt forkert
nåh ,det er fordi, de har været i børnehave ,sagde Lisbet leende
De har leget med fru Sonjas unger, de kom i morges
De har haft det herligt ,men nu er de trætte og sultne
Line sukkede veltilfreds og lagde sig hos ungerne som straks masede for at komme først til mælken
Lisbet smilede til Line
Det har været ok at være musebedstemor ,sagde hun så
bare sig til, hvis I skal bruge en babysitter en anden gang
men nu vil jeg lade jer være i fred
Trappen op til baghaven skal renses for ukrudt og jord og det skal være nu
Jeg går med, sagde Peter og han stod nærmest på spring ,da Lisbet åbnede køkkendøren
hun tøvede en smule, men nikkede så
kom du bare Peter ,så kan vi to snakke sammen imens
----------------------------------------------------
Efter indflytningen i det lille hus nede ved gulvet i køkkenet fulgte et par travle dage med at indrette sig mest praktisk
Line klagede over at det trak nede ved gulvet
og at hun var bange for at ungerne blev forkølede
Lisbet tætnede alle vinduerne i det lille hus med klart plastik og hun satte en dør i og endelig var Line tilfreds
Der var fire rum i det lille hus og ungerne syntes i starten at det var sjovt at løbe fra det ene rum til det andet og gemme sig for forældrene
Men efter et par dage fandt de heller ikke det morsomt og de begyndte at kede sig i det lille hus.
Må vi ikke løbe ud og lege på det store køkkengulv
åh, hvad, plagede de
Vi keder os
hvorfor skal vi altid være inde
Det har vi lovet Lisbet, sagde Peter
hun vil ikke have museprutter i køkkenet.
Jamen ,vi prutter slet ikke, peb de små
vi skal nok lade være
vi er da blevet for store til at prutte alle vegne
mor har vist os, hvor vi skal prutte i huset
åh må vi ikke nok??
Peter skævede til Line, som rynkede panden
hvad siger du, spurgte han så
skal de have lov til at prøve
Line så bekymret ud
Vi har lovet Lisbet, sagde hun så, men-----
Peter nikkede
ja ,sagde han, sådan har jeg det også
hvis jeg nu går med dem
bare en lille tur
så kan jeg jo også se, hvad de finder på,
Line nikkede
Det er en god ide', Peter sagde hun
så er jeg mere rolig
men hvis Lisbet så kommer, så må I gemme jer eller skynde jer tilbage til huset, og husk---- hun så strengt på muslingerne
ingen små prutter
ja ,ja, ungerne var ivrige efter at komme afsted og Peter samlede flokken
Kom så, sagde han og I bliver sammen med mig
Så vandrede de ud på køkkengulvet
De små havde svært ved at holde sig i ro og Peter havde sit mas med at holde styr på flokken
Line tog sig imens en tiltrængt formiddagslur
Hun rullede sig sammen i et hjørne og lukkede øjnene og slappede af
ah ,fred og ro
---------
men-----
Udenfor huset kom køkkenets store edderkop Elgar spadserende
Han havde de sidste par dage undret sig over de lyde, der kom fra det lille hus og nu, da han lige havde set familien drage ud på eventyr ,ville han kikke nærmere på indretningen
Han bevægede sine lange, lodne ben forsigtigt og langsomt og nu kravlede han så op på taget af det lille hus
Tap Tap, sagde det, da Edgar forsigtigt kravlede opad
Line sov nu uroligt
Hun fornemmede Edgars trampen på taget i søvne og hun vendte og drejede sig
Da hun så lukkede øjnene op ,forventede hun ,at det var ungerne og Peter, der kom tilbage fra deres tur til køkkengulvet, men i stedet for så hun nu de store ,lodne ben udenfor vinduet.
Stakkels Line, hun blev så bange, så bange
De store tykke og behårede ben gjorde hende rædselsslagen
og hun skreg og skreg
Peter , som jo passede de små ude på køkkengulvet, hørte hende skrige og han sprang alt hvad remmer og tøj kunne holde hen til det lille hus og ind til Line
Åh Peter
Line kastede sig om halsen på ham
Hun rystede af angst og pegede mod vinduet, hvor der intet var at se
Der, sagde hun,lige der, sad der et stort dyr og jeg blev så bange
Så ,så, sagde Peter beroligende
du har bare drømt
der er jo ingenting
Det var der altså, gispede Line
et stort stort dyr med lange ben med hår på
jeg så den selv og den gik på taget af huset.
Ja, ja, Peter klappede sin forskrækkede kone på kinden
Nu er jeg her jo, så sker der ingenting
Nu lød den underlige skraben igen og Line for sammen
Der er det igen, klynkede hun
Det er der oppe på taget
´Åh, Peter, hvad er det dog?
Peter skævede til vinduet ,hvor der stadig intet var at se
Bliv så her, sagde han ,så kikker jeg udenfor.
Egentlig var Peter ikke særlig modig, men har rømmede sig og trådte udenfor på køkkengulvet,
så trådte han et par skridt tilbage og nu kunne han se op på taget af det lille hus
Der sad Edgar og klamrede sig forskrækket til skorstenen, han rystede af skræk over Lines skrigeri
Peter sukkede lettet
Nåh er det bare dig, Edgar
du skræmte min kone,
men nu henter jeg hende, så I kan hilse på hinanden
skriger hun ikke mere ?spurgte Edgar nervøst, for ellers tør jeg ikke møde hende.
Rolig, rolig ,sagde Peter
hun er ikke spor farlig
min kone og mine børn er det dejligste ,
der findes.
Nåh, sådan
Edgar trak vejret dybt
så lad mig hilse på hende og jeres børn
Peter stirrede
BØRN!!!!!!!
Hvor var de små egentlig henne
Han var jo styrtet ind til Line, da hun skreg så forfærdeligt
først nu kom han i tanker om ,at de små var alene i det store køkken
hvor var de dog alle sammen
Peter styrtede ud midt på gulvet og skreg så højt han kunne:
unger, muslinger
hvor er I alle sammen.
Her far, pippede de små fornøjet
vi er her allesammen
hvor?
Peter snurrede omkring
han kunne høre de små ,men han kunne ikke se dem nogen steder
muslinger, hvor er I
her ,far, her
Nu kunne han høre dem tydeligt igen
Vi sidder her hos Lisbet
Nu lagde Peter nakken tilbage og der på trappestolen midt i køkkenet sad Lisbet med alle de små muslinger på skødet.
Nå ,Peter, sagde hun strengt
hvad så?
havde vi ikke en aftale om, at muslinger på køkkengulvet var forbudt
Jo ,Peter hang med hovedet
det havde vi,...... men de små ville så gerne og de lovede ,at de ikke ville grisse herude
har de pruttet?
så skal jeg nok gøre rent
han så op på Lisbet og Lisbet rynkede panden
men du passede dem jo ikke, sagde hun
hvordan gik det dog til, at du glemte de små
det var Edgar ,sagde Peter ivrigt
det var Edgars skyld
Han kikkede bedende op på Lisbet
det måtte hun da kunne forstå
´Line skreg så højt , så højt, og så troede jeg ,at der skete hende noget og så var hun bare blevet bange for Edgar
hvem er dog Edgar, spurgte Lisbet
Hvem er denne Edgar, som Line blev så bange for
Edgar er edderkop, forklarede Peter
Han har så mange hår på benene og så så Line hans lange ben udenfor vinduet og så skreg hun
en edderkop!!!!!
En stor en med hår på benene
Lisbet gøs
hvor er den edderkop henne?
På vores hustag sagde Peter og pegede
og ganske rigtigt
Edgar sad stadig på taget og rystede
han var både bange for at falde ned og for Line som havde skreget så grusomt
Det havde virkelig gjort ham bange
Uf, Lisbet greb efter kosten
Han skal ud, jeg kan ikke fordrage edderkopper i mit hus
De må gerne være i haven, men ikke i huset
hun nærmede sig musebo med kosten
Peter protesterede
Jamen Lisbet, det er jo bare min gode ven, Edgar
han vil fryse ude i haven
Lisbet holdt godt fast på kosten og så meget bestemt på Peter
Lille Peter, sagde hun så langsomt
'jeg synes selv, at jeg er rimelig gæstfri
Du bor for eksempel i mit køkken lige for øjeblikket med kone og børn og haven og garagen og gæsteværelset er fuld af marsvin og kaniner
jeg sætter grænsen ved edderkopper, ellers skal I ud allesammen
Hun stødte til musebo med kosten og Edgar trillede ned fra taget og ned på gulvet ,hvor han lå helt stille med alle benene trukket op under sig
Er han død ,spurgte Peter forskrækket og nærmede sig
nej sagde Lisbet
men det er han snart
jeg vil ikke have edderkopper i mit hus
nu har jeg snart fået nok af denne zoologiske have
enten flytter du ham eller også
hun hævede kosten og Peter
så forskrækket på hende
sådan havde han aldrig set Lisbet
før
hun som var så flink mod alle dyr
nu ville hun slå Edgar ihjel
nu vågnede Edgar
og han åbnede det ene øje
er hun væk sagde han mat
er den grimme dame gået
nej
Peter rystede på hovedet og pegede mens han gjorde mine til Edgar om at han skulle tie stille
men Edgar fortsatte bare
det er dog den slemmeste dame jeg nogen sinde har mødt
uha hvor blev jeg bange
du skal blive endnu mere bange sagde Lisbet
og hævede kosten
kan du så komme væk
jeg vil ikke have edderkopper i mit hus og det gælder også dig
huset er mit og nu skal alle
dyr ud af det
også Line og mig sagde Peter forskrækket
ja Lisbet nikkede og satte sig på køkkenstolen
det skal I
nu er det på tide at jeg bliver alene i mit hus
I må flytte med hus og det hele ned i stalden til kaninerne og så kan I tage den der Edgar med jer
så kan du jo se om Line vil have den i huset
Peter rystede på hovedet
han kunne slet ikke forstå hvorfor Lisbet tog sådan på vej over
Edgar
jeg går nu sagde Edgar
jeg går selv
og så vaklede han på sine lange ben henimod køkkendøren
Lisbet sprang
op og åbnede døren for ham
tak sagde Edgar og så løftede han hovedet og nikkede til Lisbet
lad det nu ikke gå ud over mine venner at du ikke kan lide mig
jeg er vant til at mennesker skriger når de ser mig
så skrig du bare og smid mig ud
det er helt som det skal være
men det er synd for Peter og for Line hvis du smider dem ud
farvel
Lisbet stod stille og så efter Edgar så sagde hun
han har ret jeg tror at jeg var lidt for hurtig da
jeg sagde at I skulle rejse
selvfølgelig kan I blive
hvis altså ikke at du inviterer edderkopperne indenfor og hvis ikke muslingerne leger i køkkenet for det vil jeg altså ikke have
Peter nikkede
han havde lige nu fattet en stor beslutning
jamen vi flytter ned i stalden sagde han hvis bare du vil hjælpe til med at flytte det lille hus
jeg tror at det bliver det bedste for os alle sammen
ungerne kan lege i stalden de har brug for plads til at lege på og de kan ikke hele tiden være inde i det lille hus
så får du fred i dit hus og vi kan besøge hinanden
ja sådan skal det være
Lisbet ville sige noget men så standsede hun op og
tog Peter op i hånden
Peter sagde hun
du har nok ret
mus og muslingerne kan ikke bo i mit hus
det bliver bare for meget for os alle sammen og egentlig havde vi jo også aftalt at I skulle flytte i stalden når de små kom
du er ikke vred på mig ??
Peter rystede på hovedet
ikke spor sagde han
det bliver fedt at flytte ned i stalden til vennerne og
så får vi det allesammen godt
ja sådan skal det være
Line kaldte han
Line kom lige her ud
Line kom listende ud af det lille hus
hun så sig om til alle siden
'er Edgar væk spurgte hun med rystende stemme
ih hvor blev jeg dog bange
Peter nikkede og strøg hende over kinden
Line sagde han så
Lisbet flytter os ned i stalden med hus og det hele
det har jeg netop aftalt med hende
Line nikkede glad
Peter det var en god ide
så kan muslingerne få mere plads at lege på
men hvem skal så passe på Lisbet
det skal vi stadig sagde Peter
vi besøger hende og hjælper hende når der er brug for det
Lisbet nikkede
Ja tak sagde Lisbet
jeg vil gerne passes på
og derved blev det
samme eftermiddag flyttede Lisbet det lille hus ned i garagen til kaninerne
hun fandt en god plads til det på første hylde hvor ungerne kunne lege og hvor Peter og Line kunne se ud over hele stalden
Sådan sagde hun
er det som det skal være
ja nikkede Peter
det er helt som det skal være
nu har du huset for dig selv og dette her er en supergod løsning
Hvor er du en klog mand sagde Line og så glad på Peter
sådan her vil jeg gerne bo
Jamen så farvel nu sagde Lisbet
pas godt på jer selv
farvel farvel
de små mus vinkede til Lisbet da hun med lange skridt gik op imod sit musefrie hus
Dejligt sagde Line
jeg vil helst bo et sted hvor der ikke også bor mennesker
Lisbet satte sig op i sin stue
hun var både glad for at musene var flyttet men det føltes nu også lidt tomt uden Peter
Nå sagde hun så rydder jeg op
Inde fra komputerstuen hørtes en svag gnaven i reolen
Lisbet hørte det ikke men en lille brun mus tittede frem fra en bog og et par store sorte øjne
så sig om mens de lange knurhår vippede nysgerrigt
her vil jeg bo sagde den lille mus
her ser spændende ud .
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00