Peter Hasselmus´ fortælling

Der var engang en lille bitte hasselmus som hed Peter

Peter boede i et hus i Gilleleje  på en vej, som hed Lerager

Peter havde faktisk boet der i alle de år ,han havde levet og hans far og mor havde boet der før ham og det havde altid været dejligt at bo i huset på Lerager

Det var faktisk sådan ,at når vejret blev varmt og dejligt, så flyttede Peter med familien ud i haven og legede der hele sommeren

Der havde han mange venner og først hen på efteråret, når vejret blev vådt og koldt, så flyttede Musefamilien tilbage til huset og hyggede sig der hele vinteren

Der var heller ingen mennesker ,der forstyrrede dem om vinteren ,for huset var et sommerhus og familien, som bestod af Ole og Lisbet flyttede til byen og blev der hele vinteren

Så var der fred og ro og masser af mad i køkkenet ,for Lisbet nåede aldrig at få tømt de store køkkenskabe helt for mel og sukker og kiks og stearinlys og sæbe og den slags er netop guf for en lille hasselmus'

 

Men i år var det hele forkert

Ole var blevet til en engel og var kommet i himlen  og kom ikke mere til sommerhuset og Lisbet var flyttet ind i huset med en masse ting og møbler og det allerværste--

Hun flyttede ikke længere ind til byen, når det blev koldt

hun blev i huset på Lerager

Ja ,et par dage hver uge var hun væk - på arbejde - men så kom der en mand og gik rundt i huset

Peter kendte ham ikke

 

han skulle se ,om alting var i orden og om der var varme på, når Lisbet kom igen

det var en værre redelighed for den lille hasselmus.

 

Peter tænkte med længsel på de foregående år ,hvor huset havde ligget tomt hele vinteren og hvor de små mus havde kunnet boltre sig så meget de ville

 

Ja, Peter havde endda førsøgt at gøre Lisbet bange.

Han var løbet ud midt på køkkengulvet ,mens hun var derude og så var han blevet stående lige indtil Lisbet havde fået øje på ham

Bøh, sagde Peter så men Lisbet, hun smilede bare og sagde: Davs Peter

jeg ved godt ,at du bor her ,for jeg kan høre dig om aftenen ,når jeg ser fjernsyn

Peter var blevet så forbløffet, at han helt glemte at løbe væk, da hun kom nærmere

han havde da altid hørt ,at damer var bange for mus,

men Lisbet var måske slet ikke en dame

hun blev bestemt ikke bange

 

Peter havde også godt lagt mærke til Lisbet om aftenen ,når der var fjernsyn

hvis bare han gnavede det allermindste på væggen hvor hun sad, ja, så bankede hun hårdt og råbte : hold så op med det

det var lige som om det var hende ,der bestemte over det hele

Peter havde  altid troet, at det var musenes hus og at menneskerne bare kom her en gang imellem

Nu var Lisbet her næsten altid

Peter pilede ind under en stol og tænkte over tingene

Hvis nu Lisbet ikke var bange for ham skulle han så blive bange for Lisbet

det behøvede han vist ikke

men var det ikke sådan ,at mus og mennesker ikke kunne bo sammen

det havde han da altid hørt

 

Peter besluttede at opsøge muldvarpen

han havde set ,at han var begyndt at grave og skyde store jordbunker op ude i haven ,så selv om det var vinter så var muldvarpen altså kommet i forårshumør

Nu pilede Peter ud i haven ,så hurtigt hans små ben kunne bære ham

heldigvis havde Lisbet ikke fundet hullet bag vasketøjskurven

der var et dejligt musehul som Peters far havde lavet sidste år

det førte lige ud til hulrummet under huset og derfra ud i haven

 

brrrr

her var koldt, virkelig koldt

sneen lå overalt og der var ikke det mindste spor af muldvarpens gravebunker ,som havde været tydelige i haven, før sneen faldt

nu kom der et kraftigt vindstød og lille Peter rystede af kulde

hans pels var alt for tynd til at løbe rundt i haven om vinteren

hans lille hale var blevet ganske blå

brrrrr

 

Mulle, kaldte Peter forsigtigt, mens tænderne hakkede i munden på ham af kulde

Mulle, Mulle, kom frem ,hvor er du

jeg skal spørge dig om noget

men der kom intet svar ,alt var hvidt og stille og koldt

brrrr

Peter kikkede forsigtigt om til sin lille hale ,

stakkels hale ,mumlede han ,bare den ikke fryser af

han satte forsigtigt den ene forpote ned i den hvide sne ,men han trak den hurtigt til sig igen

gisp ,gisp, hvor var det koldt

men det var der nu ikke noget at gøre ved ,for han skulle have fat i Mulle

nu gik terrassedøren op inde fra huset og Lisbet kom ud

Peter stivnede af skræk

hvad var det dog ,hun havde i hånden

jamen det var jo Peters soveklud

den ,der var allerbedst at sove i, fordi den duftede så dejligt af støv og sommerhus ,hvad ville hun dog med den, nu viftede hun med den og nej, det var skrækkeligt at se på

hun bankede den stakkels, dejlige soveklud rigtig hårdt ned i rækværket på terrassen, så støvet fløj om ørerne på hende

Peter jammede

nej ,nej, nej, det gik slet ikke

hvis hun kunne gøre sådan med den dejlige klud hvad kunne hun så ikke finde på

hvis hun fik fat i ham

nu satte Peter beslutsomt begge forpoter ud i sneen 'brrr

koldt eller ikke

nu var det yderst nødvendigt, at han fik fat i Mulle

han skævede forskræmt op imod himlen

ingen musespisende måger i nærheden

det var da altid noget

Peter pilede i zig zag ned langs flisegangen ned til havelågen

han kunne huske fra før sneen faldt, at Mulles muldvarpeskud havde været lige ved siden af fliserne

Mulle var klog, tænkte Peter  fornøjet

han lavede sine muldvarpeskud lige ved siden af fliserne, men gangene lå lunt og varmt under fliserækken ,'kloge Mulle

 

men hvad var nu det

Peter stivnede midt i et spring og han faldt ned i sneen på sin lille mave,  lige ned i den kolde sne,

hvad skete der dog??

hvad var det for en lyd

var det mon en drage eller en krokodille eller en lastbil eller

nåh

Peter sukkede lettet og rejste sig

så børstede han sneen af sin lille mave og kikkede forsigtigt ud af havelågen

det var jo bare skraldebilen ,der var på vej

bag i skraldebilen sad sådan en maskine, som maste  affaldet ,så det ikke fyldte så meget i skraldebilen

det var bare den maskine, der rumlede sådan,

Peter sukkede lettet

skraldebilen var da i det mindste ikke farlig

den kendte han jo så godt

den hentede bare skrald og kørte så sin vej igen

nu kom skraldemanden i den blå vindjakke,

han havde store handsker på

 

med et rask snuptag åbnede han skraldestativet og tog den store brune pose ud

så kastede han den om bag i skraldebilen til den store maskine ,som med det samme begyndte at tygge på affaldet

brum ,brum ,gnask, gnask

Peter rystede på hovedet

hvad de dog fandt på de mennesker

der var masser af god mad for en lille mus og hans familie og så opfandt de en maskine til at spise det istedet for

menneskerne var mærkelige

nu kom Lisbet ud på terrassen igen med den blå soveklud

og efter at have viftet med den, forsvandt hun ind i huset igen med den

nå ,så havde skraldebilen da ikke fået den endnu

nu begyndte det også at sne og det var alt for koldt til at lede efter Mulle ,det måtte vente til en anden dag

jeg fryser

jeg fryser

jeg fryser

peb Peter, nu frøs han sådan, at det nærmest på musesprog lød som om han sagde

jeeeeeg fryyyyyyyser

jeeeeg fryyyyyysssser

jeg nyyyyyysssseeeer

og ganske rigtigt nu nøs Peter et rigtigt stort musenys og han holdt sig ikke engang for næsen så musesnottet sprøjtede ud af næsen på ham og ud på den hvide sne, hvor den lavede små, grimme ,gule pletter

 

bvaddr ,hvor var det altså ulækkert

Peter tørrede forsigtigt næsen med en klump af den hvide sne som ikke var blevet ramt af musesnottet

det var koldt at få på næsen men han blev da ren

 

 'men hvad var nu det?

lige på det sted ,hvor Peter havde taget sneen til at tørre næsen med ,skød nu en stor bunke sort jord op gennem sneen

en rigtig stor bunke

den voksede og voksede for øjnene af Peter og han smilede fornøjet

det var et muldvarpeskud

hvor var han altså bare heldig

Mulle var på arbejde

selv om det sneede og frøs oppe i haven ,så var Mulle på forårsarbejde nede i jorden

han reparerede sine gange fra sidste år og lavede nye ,der hvor jorden ikke var frosset

den jord, som han så fik til overs, samlede han nede i gangene til en stor bunke og når der så ikke var plads til mere  ,så krummede Mulle ryggen og skubbede jorden op på græsplænen, lige ved siden af fliserne

ikke under fliserne ,for Mulle vidste godt, at det ville være umuligt for ham at skubbe fliserne til side ,så da han var en klog gammel muldvarp ,så lavede han gangene under fliserne ,hvor han kunne være i fred,

 men jorden han havde til overs, den skubbede han op lige ved siden af

sådan

Peter bankede de små kolde forpoter imod hinanden

næh, hvor han frøs

altså

nu måtte han vælge

skulle han løbe ind i varmen og risikere at møde Lisbet som slog og rystede hans lyseblå soveklud eller skulle han tage sig sammen og med sine små iskolde poter grave sig ned gennem den sorte bunke  jord og ned i gangen til Mulle. for at høre hans råd

hurra, jamen ,jamen

Mulle. gode rare Mulle

nede i Mulles gang var der varme og lige nu var Peter så kold ,at han var bange for, at halen ville fryse af, han var iskold om snuden og de små runde ører var ildrøde af kulden og de gjorde ondt

 

stakkels, lille Peter

Peter klaprede tænder og han havde meget ondt af sig selv

inde i huset kunne han ikke være, for der var Lisbet, og ude kunne han heller ikke være

stakkels Peter

Mulle ,kaldte han

Mulle ,kan du høre mig

jeg fryser

 

 

POP

så stak Mulle pludselig sit spidse hoved op af den kolde jordbunke

han kneb de bittesmå øjne sammen for lyset og spurgte så gnavent:

hvem er det ,der råber sådan på mig?

jeg får jo helt ondt i ørerne af det råberi

hvem er det så, der råber

det er jo bare mig, sagde Peter og hakkede tænder

det er bare mig og jeg sidder lige her foran snuden på dig

goddag

ja ,ja ,sagde Mulle fornærmet og han så en helt anden vej end der, hvor Peter sad

det kan jeg da godt se, men hvem er du og hvad vil du ,siden du råber sådan på mig

det er jo bare mig, Peter, sagde den lille hasselmus og nu flyttede han sig, så han var lige der, hvor Mulle kikkede

det er mig ,Peter Hasselmus ,kan du slet ikke huske mig

hvem, sagde du ,du var ,vrissede Mulle og nu drejede han sig ,så han vendte ryggen til Peter

hvem er du??

jeg kan ikke se dig

jeg er heromme, sagde Peter og så prikkede han Mulle på ryggen

Mulle drejede sig hurtigt

hvem var det? sagde han forskrækket, hvem var det, der prikkede mig på ryggen

det var jo bare mig, sagde Peter surt

jeg sidder jo lige her for næsen af dig

jeg har brug for et råd, men nu ved jeg ikke rigtigt om det er dig ,jeg skal spørge

nå ,sagde Mulle og han kløede sig på næsen, som han altid gjorde ,når han tænkte sig om

jamen ,så går jeg igen ,og inden Peter havde tænkt sig om ,gravede Mulle sig ned gennem muldvarpeskuddet og forsvandt i den sorte jord

Peter gloede efter ham

det var bare for meget, dette her

her sad han og frøs og nu var Mulle forsvundet

men måske Mulle alligevel ikke var den rigtige, at spørge til råds

måske han hellere skulle spørge en helt anden

men hvem ?????

Peter smuttede ind under huset og sad snart efter lunt inden døre i entreen bag vasketøjskurven

der kunne Lisbet umuligt finde ham

Hun var inde i stuen ,kunne han høre, for hun spillede på klaveret og sang til

Peter skar ansigt og satte poterne op foran de små ører

det var nu ikke alt det som Lisbet sang, der lød pænt,

dette her lød bestemt ligefrem grimt

Den sang som Lisbet lige nu spillede på klaveret og sang til, havde nogle meget lange og høje lyde

Lille Peters ører gjorde ligefrem ondt

Bare hun dog ville holde op.

 

Så ringede telefonen og Lisbet holdt op med at synge

Heldigvis ,nu var der da en pause,hvor Peter kunne liste sig ind i stuen og finde et mere hyggeligt sted end herude bag ved vasketøjskurven

Det var mormor, der ringede , så vidste Peter, at han sagtens kunne give sig god tid til at finde sig et hyggeligt sted at være, for Lisbet og Mormor , de plejede at snakke længe, når de først kom igang

Peter skubbede forsigtigt døren op og kikkede ind,

 

ganske rigtigt, Lisbet sad med benene oppe på bordet og kikkede ud af stuevinduet ned i haven, mens hun snakkede med mormor

Hun lagde slet ikke mærke til, at Peter listede bag om ryggen på hende

Han spænede alt hvad han kunne, over det blå gulvtæppe og videre ind i det rum ,hvor Lisbet havde sin computer stående

Her var hyggeligt rodet

under loftet hang der bamser og nisser i alle størrelser og faconer,på ruden havde Lisbet malet blomster og sommerfugle

på bordet stod to store computere ,som Lisbet brugte ,når hun skrev historier eller lavede musik

og  resten af det store skrivebord, som var tømret af nogle store planker ,var næsten helt dækket af farver,pensler,bøger,papir,mærkelige ure og udskårne dyr,

overalt på væggene var der billeder af familien og malerier af sære ting

der var også et keybord, som Lisbet ind imellem spillede på,

der var en spand fuld af blokfløjter og en kæmpe stor læder kontor stol

Peter smuttede op på bordet og så sig fornøjet om i alt rodet

i alt dette her kunne Lisbet umuligt finde ham

Lige her, hvor Peter stod, lå et kaninskind

det var gråt og dejlig blødt

Peter satte sig på skindet og så sig fornøjet om.Nu var varmen ved at vende tilbage i hans lille krop

Han strakte sig og rullede sig så sammen på det bløde skind og faldt i søvn

En lille grå mus midt i et gråt kaninskind lige midt på Lisbets skrivebord

Lisbet anede ingenting ,hun sludrede med mormor   i telefonen

Det lød som om mormor var glad i dag

Dejligt ,for så blev Lisbet også glad

 

Peter sov og drømte om lyseblå soveklude som flagrede gennem luften og om Mulle Muldvarp som gravede sig ned i jorden

Så vågnede han med et ryk

Lisbet var færdig med at tale med mormor og havde nu sat sig foran computeren, som var ved at starte op

Lige for næsen af Lisbet midt på bordet lå det grå kaninskind og midt på det lå stakkels Peter og kneb øjnene forskrækket i

Hvis bare jeg ligger stille, så opdager hun mig nok slet ikke ,tænkte han

Lisbet så ham faktisk ikke, hun så sig fornøjet om i rodet på skrivebordet og så begyndte hun at skrive på computeren-

og hun skrev hurtigt ,tap tap tap ,lød det

Peter lå stadig meget stille, mens han undrede sig over ,hvad det egentlig var, Lisbet lavede

tap tap tap ,lød det

 

nu rejste Lisbet sig fra den store stol for at hente en kop kaffe

Peter kunne høre hende rumstere ude i køkkenet og han smuttede hurtigt om bag en stabel bøger

her var ikke helt så hyggeligt som på kaninskindet, men her var han da i det mindste i sikkerhed

 

Nu kom Lisbet tilbage med kaffekoppen, som hun satte på skrivebordet med et bump ,så kaffen skvulpede ud på bordet

sjask ,sagde det

øv , sagde Lisbet

hun tog et lommetørklæde, der lå på stolen og gav sig til at tørre kaffen op

men så fik hun øje på noget ,som Peter havde efterladt

MUSE_PRUTTER!

Peter var bange nu, rigtig bange

Det var skrækkelig dumt ,dette her

Nu blev der nok et hyleri og et skrigeri

og så kom hun nok med kosten og så kom han uden for i sneen

skrækkeligt ,hvad skulle han dog gøre

 

Lisbet sad stadig og stirrede på de små museprutter som om hun ikke troede sine egne øjne

En mus, sagde hun så

En mus,næh, hvor er det dog hyggeligt

hvor er du, lille mus?

kom du bare frit frem ,jeg gør dig ikke noget

Peter vidste ikke, om han turde tro sine egne ører

Han havde da aldrig drømt om, at Lisbet ville synes ,at det var hyggeligt ,at han var der

 

mennesker var måske ikke så dumme alligevel

Lisbet var vist ikke dum

måske var mennesker egentlig bare store mus tænkte Peter fornøjet 

Peter tog chancen og vovede sig frem

hun var vist ikke helt så farlig,som han havde troet,selv om han stadig ikke helt havde forstået,hvorfor hun havde viftet med og slået hans allerbedste lyseblå soveklud

Huha. hvor var han alligevel bange

hans små forpoter gik helt af sig selv op til hans lille sorte snude,hvor de helt af sig selv aede ham på næsen

Næ se ,lille fyr sagde Lisbet

skal du pudse næse

ja, for du er da ikke bange for mig

se her,jeg er netop ved at skrive en historie til børnehaveklassen om sådan en lille fyr som dig

Hvad ,Peter forstod ikke en smule

men Lisbet pegede op på computerskærmen

- se selv, dit lille fæ

her er et billede af dig,som jeg har tegnet på computeren og nu skriver jeg dit navn

Hvad hedder du ?

hm hm ,Peter rømmede sig og sagde så med sin lillebitte  men klare stemme

Peter Hasselmus

jeg hedder Peter Hasselmus

Nå ,å det gør du ,sagde Lisbet , det var da et fint navn, se så her

Lisbet begyndte at skrive

klik klak ,sagde det og for øjnene af Peter skete det

Nedenunder Lisbets tegning af den lille mus voksede Peters navn frem i takt med Lisbets klik klak

Sådan

ja,nu stod der Peter Hasselmus

Der kan du se,sagde Lisbet

nu står dit navn på skærmen og så kan vi begynde din historie

hvad skal vi starte med?

Peter troede stadig ikke rigtig på det hele

sad han virkelig her midt på skrivebordet og talte med Lisbet mennesket

Ingen vil tro mig ,tænkte Peter - da slet ikke Mulle Muldvarp

Ved tanken om Mulle Muldvarp blev Peter igen alvorlig

Han kunne se den blå soveklud,som Lisbet havde behandlet så væmmeligt

og han så sig fortvivlet omkring ,hvor var den nu sovekluden og skulle han vove at spørge Lisbet om hvad hun gjorde med den

Lisbet prikkede til ham med en finger og aede ham forsigtigt  hen over ryggen

Det var dejligt

Peter krummede ryggen for rigtig at mærke den rare finger

Hvad tænker du på lille mus sagde Lisbet igen

ja, sagde Lille  Peter Hasselmus

han var så genert,at han stod og trådte sig selv på halen

Jo altså

min lyseblå soveklud ,Hvorfor vinkede

  og slog du med den

jeg er ikke helt med,sagde Lisbet og rynkede panden

din lyseblå soveklud

hvad er det for en

Jo jo,sagde Peter ivrigt

i morges var jeg ude i haven og så så jeg dig komme ud med min allerbedste soveklud,først så viftede du og så slog du med den

Lisbet tænkte sig om og så smilede hun til Peter

Nu skal jeg fortælle dig en ting,lille mus,sagde hun,

det du kalder din allerbedste lyseblå soveklud

det kalder jeg en støveklud,jeg bruger den til at tørre møblerne af med,så de bliver fine og blanke og lækre og bagefter går jeg så ud på terrassen og vifter og banker støvekluden  for af få støvet ud af den igen,så lægger jeg den på plads  i skabet

men hvis det lige netop er den klud,som du sover allerbedst i,så må du gerne få den af mig , så er det din helt alene og så tager jeg bare en anden klud

skal vi aftale det?

Peter nikkede

det var vel nok en rar stor mus hende Lisbet

Hun gav ham den lyseblå soveklud og hun havde bare rystet støv ud af den

og nu havde hun givet den til ham

Lisbet gabte og strakte sig

så slukkede hun for computeren

Godnat Peter Hasselmus,sagde hun

Jeg får ikke skrevet mere i aften

Det var rigtig hyggeligt at møde dig

Vi ses i morgen,så må du fortælle mig,hvad vi skal skrive om

Peter nikkede

så krøllede han sig sammen på det grå kaninskind og faldt trygt i søvn

Sov godt,lille mus,sagde Lisbet,nu slukker jeg lyset

sov godt

Peter svarede ikke,han var allerede langt borte i drømm Da Peter vågnede den følgende morgen var han fuld af glæde over ,at han ikke behøvede være bange for Lisbet mere

Nu kunne han nyde vinteren sammen med hende i det lune hus

Da han hoppede hen til det store stuevindue, kunne han se ,at det havde sneet hele natten og at det stadig sneede kraftigt

Hele terrassen var dækket af sne og træerne i haven bøjede  deres grene ned til jorden tynget af store snepuder

Hans tanker strejfede et kort øjeblik Mulle muldvarp

Mon han frøs eller havde han slet ikke opdaget, at det sneede

Gravede han mon videre nede i sit hul ,uha ,det måtte være kedeligt at være en muldvarp

Tænk engang ,at leve nede i de mørke gange og aldrig se dagens lys og når man så endelig kom op i lyset, så kunne man ikke se ordentligt og glæde sig over solen og blomsterne

Det var lige ved ,at Peter havde ondt af Mulle muldvarp

Men Mulle kunne måske godt lide at have det sådan , for sådan havde det jo altid været for ham og for alle andre muldvarpe

Nu kom Lisbet ind

God morgen, Peter, sagde hun og kløede sig på maven

Sidder du der og tænker

Nej, hvor er det flot

Lisbet kikkede ud af vinduet sammen med Peter

Hvor er det smukt og vi to får travlt for vi får gæster

I dag må du holde dig lidt væk ,for der kommer gæster ,som vist ikke er vant til mus i stuerne

Peter nikkede

Ja ja, det gjorde ikke noget, at han skulle holde sig væk,

Han vidste jo ,at det var ok for Lisbet, at han var i huset

 

Nu rejste Lisbet sig

Jeg skal i bad ,Peter, sagde hun

Peter rynkede sin lille pande

Hvad var nu bad for noget

Nu gik Lisbet gennem stuen

HUN HAVDE SLET INGEN TØJ PÅ!!!!

Hvad havde hun dog gang i

Bare rolig, lille mus, sagde hun

Jeg skal bare vaskes og så forsvandt hun ud af køkkendøren

Et øjeblik senere kunne Peter høre vand ,der plaskede ovre i badeværelset og Lisbet, der sang

Uha, uha ,

Peter holdt sig for ørerne

Bare hun dog ville holde op med at synge

Så blev det stille

Peter sukkede lettet og tog de små poter ned

Nu sang hun ikke mere

Så kom det

SKRIGET

Lisbet skreg så Peter kom til at ryste over hele kroppen

Hvad skete der dog

UUUUUUUUUUHHHHHHHH skreg hun UUUUUUHHHHHHhvor er det koldt

Hvad lavede hun dog

Peter satte forsigtigt den ene lille pote  ud på broen over til badeværelset  og så den anden lille pote

Hvis Lisbet var i fare, så ville han redde hende

Nu stak Lisbet den ene bare våde arm ud af badeværelset og fiskede et håndklæde ,der lå ude på broen

Jamen Peter ,sagde hun forbløffet

Hvorfor sidder du der?

Ind i varmen med dig, jeg kommer nu

Jamen

Sagde Peter

Du skreg

Gjorde jeg, sagde Lisbet

Nååååårhhhh, jamen det var bare fordi vandet var så koldt.

Så skriger man ,det gør ikke noget

Nåh Peter sukkede lettet

Jeg troede, at der skete dig noget

Og--------

Og så ville du redde mig ,sagde Lisbet

Jamen lille mus ,hvor er du dog kær

Hun løftede Peter op og kyssede ham lige midt på hans sorte snude

Lille mus ,hvor er du dog sød

Tænk ,at du passer sådan på mig

Det er vel nok dejligt

Peter gned sin lille snude

Så meget ros han fik

Han blev helt genert

Det var vel nok dejligt at være venner med Lisbet

Han rullede sig sammen i hendes hånd og mærkede varmen ,der kom fra hende

Selv om hun stadig ikke havde rigtig tøj på ,så var hun viklet ind i håndklæder fra top til tå

Lille mus, sagde Lisbet

Vi skal ind i varmen

Her står vi to udendørs og kæler ,vi må jo ikke være rigtig kloge

 

Lisbet lukkede køkkendøren op og de kom ind i stuen

Så ,lille mus, sagde hun

Nu skal jeg have tøj på og så skal her ryddes op

Her ser jo farligt ud

Peter så sig omkring

 

Set fra et muse-synspunkt så der nu vidunderligt ud .

På bordet foran fjernsynet stod tallerkenen, som Lisbet havde spist af i går

Der var stadig madrester på den, det var lige noget for en lille mus

Hele køkkenbordet var fuld af brødkrummer og gulvtæppet var fuld af fnas , som var kommet udefra

Nullermænd og papir og blyanter og aviser over det hele

Peter syntes, at huset så hyggeligt ud, men nu kom Lisbet ind

Hun havde tøj på og havde støvsugeren med

Nu skal vi gøre rent ,sagde hun

Men jeg skriver lige ned, hvad vi skal nå, så kan vi se, om vi får gjort det hele

Så begyndte hun at skrive på et stykke papir som hun samlede op fra gulvet.

Støvsuge, skrev hun

Rydde køkken

Og vaske gulvet

Feje

Rede seng

Lufte ud

Samle papir

 tømme skraldespand

Tørre støv af

Skifte vand på blomsterne

Købe ind

Sætte hår

Peter sukkede

Rydde op ved computeren

Hvis hun ikke snart holdt op med at skrive på den liste,  fik hun vist ikke gjort noget over hovedet

 

 

 

Man skulle tro ,at Lisbet kunne læse hans tanker ,for nu rejste hun sig og så meget beslutsom ud

Så går vi til angreb ,sagde hun ,og det gjorde hun så

Lisbet for omkring og ryddede, så Peter blev helt forvirret

Mennesker var alligevel mærkelige

Hun fjernede fuldstændigt alt det hyggelige  fra stuen og snart lignede det hele noget på et billede i et ugeblad

Så ,sagde Lisbet tilfreds

Så mangler jeg bare at købe ind

Så må de godt komme

Peter sukkede lettet

Så blev der da ro i huset

Han kunne godt tage sig en formiddagslur på kaninskindet ,mens Lisbet kørte i byen

Peter puttede sig og Lisbet smækkede døren hårdt i efter sig  og snart efter kunne han høre ,at bilen startede og kørte væk

 

Fred, det var dejligt

der kom lige en stribe sol ind gennem vinduet og Peter rullede rundt og lod solen skinne på sin tykke mave

ah

hvad ligger du her og driver for, lød det pludseligt, og Peter fo’r op

hvem var det, sagde han forvirret

maj ,sagde den grove stemme, og da Peter  kikkede ud over bordkanten ,fik han øje på en rotte, som sad lige nedenfor bordet

den viste sine lange gule tænder i et hæsligt grin, mens den tørrede snottet af næsen

ja, det er dig, jeg taler til ,mus ,sagde den igen

hvorfor ligger du der og dovner?

skal vi ikke finde noget at gnave i?

der er masser her i huset

Peter rystede på hovedet

Nej, sagde han

her er lige gjort rent

Lisbet skal have gæster og vi må ikke bide i hendes ting

hvor kommer du fra?

kommer fra og kommer fra, vrissede rotten og gnavede lidt på et stoleben

kommer fra

jeg kommer ingen steder fra

jeg bor lige her oppe under taget

og rotten pegede med sine sorte fingre op mod køkken- hylden ,hvor Lisbet havde sodavand og vinflasker stående.

jeg bor der ,

jeg har en fin udsigt og der kan jeg bo i fred,

Jamen, du kan ikke bo her, sagde Peter

Lisbet siger ikke noget til ,at jeg bor her ,men jeg er sikker på, at dig vil hun ikke have i huset

nå ikke, sagde rotten, og så hvæsede den ,så hårene på Peters ryg kom til at stritte

så bange blev han

og hvem skal så bestemme det, om jeg må spørge ?

skal du?

så kom bare an

næh, nej

Peter dukkede sig

han var rigtig bange for den store rotte

hvad skulle han dog gøre ??

Jeg har boet her længst, sagde den store rotte og hvæsede endnu en gang

Jeg har boet her siden det nye tag blev lavet og før mig boede min far og min bedstefar her

Så det er mig, der bestemmer

Jeg har også, sagde Peter forsigtigt, men så lod han være

Egentlig ville han have sagt, at hans familie også havde boet her længe ,men pludselig følte han ,at han måske hellere skulle tie stille

Nå, sagde rotten

Går du selv, din ynkelige mus eller skal jeg smide dig ud

Den tog fat i kaninskindet med sine store tænder og trak til

Om lidt ligger du på gulvet og så er det ude med dig

Nu skulle stakkels Peter være hurtig hvis han skulle redde livet

 

men hrm  men hrm men hrmmm

og??????  sagde rotten og holdt op med at hale

siger du undskyld??

hrm hrm næh ,sagde Peter

 Han havde lige pludselig fået en ide

Jeg vil bare sige, at jeg kan blive til to ,kan du det

kan du blive til to ,snerrede rotten

hvordan det?

Sådan , sagde Peter og satte en pote på Lisbets computer

Nu dukkede billedet, som Lisbet havde tegnet, frem på skærmen

Der bor mange flere af mig inde i den kasse her, så du må bare lige passe på

Rotten gloede forbløffet på skærmen

Er der mange af dig derinde?

ja ,sagde Peter og nikkede

Så nu er det vist dig, der får travlt

rotten så sig hastigt om i stuen

jeg skal vist lige ud og ringe, sagde den nervøst

farvel så længe

Peter sukkede lettet

Det var lige ved ,at det var gået galt

det blev vist ikke til middagssøvn i dag

Peter følte pludselig, at han skulle tisse ovenpå det farlige møde og han smuttede ned fra skrivebordet

Han blinkede til billedet af sig selv på skærmen og hviskede :tak for hjælpen, kammerat

Billedet sagde ingenting for det var jo bare et billede og Peter smuttede ud

Han var godt klar over ,at huset ikke måtte lugte af musetis ,nu hvor Lisbet lige havde gjort rent, så han måtte se at komme ud i haven

Lisbet havde lukket døren ud til entreen, så gennem hullet bag vasketøjskurven kunne han ikke slippe ud ,nu var gode råd dyre

jeg skal tisse

jeg skal tisse

mumlede Peter han kunne mærke, at det var lige ved at gå galt og han så sig fortvivlet om

døren ud til køkkenet stod på klem og Peter sukkede lettet

Lisbet havde smidt de gamle klude , som hun havde gjort rent med ,til vask

De lå i en stor bunke på gulvet

 

 

Her kunne han tisse ,for Lisbet ville komme alle kludene i en plastikpose, når hun kom hjem og så ville hun bære dem ned i bilen

ah

Peter sad øverst oppe på bunken og mærkede, hvordan musetissen flød ud af ham,

ah ,hvor var det dejligt at tisse ,når man skulle

og som det duftede

Peter snusede med velbehag den skarpe lugt af musetis ned i sine små lunger

For en lille mus lugter det som parfume, men for os mennesker er det en skrækkelig duft og det var da også det første Lisbet bemærkede ,da hun et øjeblik senere trådte ind af køkkendøren

pyh ,sagde hun

musetis

pyh ,hvor her lugter

det må være kludene

og hun puttede dem i en fart i en plastikpose og smed dem udenfor i kulden

Peter havde for en sikkerheds skyld gemt sig bag den store bunke og han var lige ved at ryge med ned i posen, fordi Lisbet havde sådan en fart på

Hov, undskyld lille mus, sagde Lisbet, der var du nær kommet udenfor sammen med vasketøjet

men vi kan ikke have ,at du tisser inde

det lugter

men hov, hvad er det!

 

Nu fik Lisbet øje på rottens prutter

de lå i hjørnet bag kludene og de var meget større og længere end Peters små forsigtige prikker

hvad er det????

prutter du så meget?

nej ,nej, Peter rystede på hovedet, nej, nej

Han pegede op på hylden over køleskabet og Lisbet hentede en stol og klatrede op ,så hun kunne se

tak skal du have ,lille mus, sagde hun bekymret

her bor en rotte

den vil vi to ikke have i huset

Peter rystede på hovedet

nej, den ville vi helt bestemt  ikke have i huset

nu lukkede Lisbet det lille skab op og tog den store musefælde frem

Jeg kan ikke lide det, sagde hun, men rotter vil jeg ikke have i huset

nu sætter vi leverpostej på fælden og så håber vi, at rotten enten går i fælden eller forsvinder selv.

Jeg sætter fælden heroppe på hylden, så du ikke kommer til skade

Peter nikkede

god ide

Han skulle bestemt ikke op på den hylde og møde rotten

Men han gyste nu alligevel ved tanken om den store fælde

Den var uhyggelig

Bare man rørte den det allermindste, så faldt en jernstang ned over en og så var man død

Det var godt ,at han ikke var en rotte

og du lille mus ,sagde Lisbet og løftede ham op

Du holder dig langt væk fra mine gæster, når de kommer

Jeg ved ikke om de kan lide mus

Er det en aftale?

Peter nikkede

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peters sang

 

 

C

G        E       E

lil-      le      mus

 

G7

F       D          D

hvor  er         du

 

C                         G7

C     D    E    F     G    G 

bor   du  her  i     stu-  en

 

C

G    E    E   E 

lil--le    Pe- ter

 

G7

F    D     D    

hed-der  du

 

 

G7                  C

G    E     D      C

hvor er   du    nu

Lille Peter Hasselmus

 

Det blev ikke en fredelig dag

Et øjeblik senere kom gæsterne

Det var en far og en mor og to piger på 8 og 11 år

de larmede rundt i huset og snakkede og lo

og så var der et lillebitte menneske

hun sad i sin mors arm hele tiden og sagde slet ikke noget

Det var et rigtigt lille bitte menneske

Hun havde rigtige hænder og fødder og en lille bitte mund

Hun var så sød så sød

Peter kunne slet ikke få øjnene fra hende og han vovede sig forsigtigt frem under møblerne for at komme tættere til babyen

Nu sad han lige ved siden af stolen, hvor moderen sad med den lille

Peter kikkede på hende med store øjne

 

Nu vinkede hun med den ene hånd og sagde lyde

nejjjjjj

Noget så spændende havde Peter aldrig oplevet

Hans små fødder bevægede sig ligesom helt af sig selv og han kom nærmere og nærmere den lille

nejjjjj

Hvor var hun altså sød

Sådan et lille bitte menneske

Men så var det forbi med freden

Moderen fik øje på Peter og gav sig til at skrige i vilden sky

En mus, en mus, og hun trak fødderne op i stolen, som om hun havde tænkt sig ,at musen ville bide hende

Hvorfor gør hun dog det, tænkte Peter og han rykkede lidt nærmere for at se ,hvad det var, der gjorde hende bange

Men  nu skreg hun  endnu højere

en mus ,en mus, hjælp!!!

hvor tænkte Peter og så sig om

nu begyndte pigerne også at skrige og Lisbet kom ind i stuen ude fra køkkenet

 hvad sker her dog sagde hun bekymret, er der noget galt?

Ja, ja, der er en mus ,sagde den store pige, og hun pegede lige derhen ,hvor Peter sad

En mus, sagde Lisbet

hvor ?

der, sagde pigen og pegede, og ganske rigtigt der sad lille Peter Hasselmus jo og kikkede med store øjne på den lille bitte baby

Hvor var hun altså bare sød

Nåh, sagde Lisbet

jamen, det er Peter, han bor her og hjælper mig med at skrive min historie

han må godt være her

bider han ikke, sagde den lille pige og satte fødderne ned på gulvet igen

nej ,nej, sagde Lisbet

Peter gør ingenting

Han er en sød lille mus, som bor her sammen med mig

I er da ikke bange for en lille mus?

næh ,sagde den store pige og nu satte hun også fødderne ned på gulvet

Vi er da ikke bange for en lille mus

er vi vel?

jeg tror nok, jeg er, sagde moderen

det var min mor altid og så var jeg det også

jamen, det skal du ikke være, sagde den store pige

musen gør ikke noget

men hvorfor løber den ikke sin vej ,sagde faderen

Lisbet kikkede på Peter ,som stadig kikkede betaget på den lille baby

Peter har aldrig set sådan en lille baby før, sagde Lisbet

se, hvor han kikker på hende

han synes nok ,at hun er sød

jeg synes at musen er sød, sagde den lille pige

må jeg holde den??

Nu blev Peter pludselig klar over, at de allesammen sad og kikkede på ham

Må jeg holde musen , sagde den lille pige igen

nej, sagde Lisbet bestemt, Peter vil ikke holdes og han må heller ikke være her i stuen, når her er gæster

Løb så ,Peter

og Lisbet tog en pude og slog efter Peter

Det fik ham til at fare forskrækket sammen.

han pilede ind i kontoret og gemte sig under bordet

Huha . Lisbet havde ret , han skulle ikke være kommet ind i stuen

men han ville jo bare se den lille

 

 

Dagen efter havde Peter og Lisbet en lang snak

Lisbet var lidt vred på Peter, fordi han havde været så tankeløs at vise sig og Peter måtte sige undskyld

Men den lille menneskeunge var så sød ,så jeg kunne ikke lade være

forsvarede han sig

Det er meget godt, sagde Lisbet alvorligt, men hvad nu hvis  faderen havde taget en avis og bum havde slået dig, så du var faldet død om

Peter rystede af forskrækkelse

tror du ,han ville gøre det

Lisbet nikkede langsomt

det er muligt, sagde hun alvorligt

du må passe bedre på

og så er der også lige det, at mine gæster går hjem og fortæller, at der er mus i mit hus og der er mange mennesker ,der synes ,at det er grimt og så vil de måske ikke besøge mig en anden gang

Peter nikkede alvorligt

Når Lisbet lod ham bo i sit hus, så måtte han også passe bedre på

Det lover jeg, sagde han højtideligt

En anden gang vil jeg ikke komme frem og jeg lover at passe meget bedre på

under Lisbets skrivebord var der lunt og rart og den forskrækkede Peter faldt lidt til ro

herfra, hvor han sad, kunne han se ud i stuen og se de fremmede, men han kunne ikke selv blive set

det var nok der, han skulle have været lige fra starten

Peter fo’r forskrækket sammen

noget blødt og varmt rørte ved ham

han drejede forsigtigt hovedet og sukkede lettet

nå, er det bare dig Frederik

ih ,hvor blev jeg bange

hø hø, mumlede Frederik ,som var Lisbets store angorakanin ,du bliver da ikke bange for mig

jeg spiser da ikke små mus

det ved jeg godt, hviskede Peter, men hvorfor sidder du og gemmer dig ligesom mig, du må jo godt være i stuen

jo, tak skal du have, snøftede Frederik

 

først børster hun mig, så tager hun fat med en kam og river mig i pelsen og når jeg så er fin og færdig og min pels stritter ud til alle sider, så skal jeg helst sidde stille i kurven og se godt ud hele eftermiddagen

jamen du er da også kanonflot, sagde Peter og han rørte forsigtigt ved Frederiks lange bløde pels

du er så fin, så fin, når Lisbet har ordnet din pels

ja ja, sukkede Frederik, det synes jeg jo også, men de børn ,de aer mig hele tiden og den ene af dem havde  et stykke tyggegummi  i munden og det tabte hun og nu klistrer det fast i min pels

se selv

Frederik rystede  på sit store hoved og på hans ene lange øre sad der en stor  klump tyggegummi fast i pelsen

når Lisbet ser det, så kommer hun med kammen igen og måske endda med saksen og så klipper hun pelsen og tyggegummiet væk fra mit øre

Frederik sukkede bedrøvet

nu var mine ører endda lige blevet så flotte

jeg kommer til at se fjollet ud uden pels på det ene øre

 

Frederik tav og han så trist frem for sig

ak ja ,ak ja, sagde han, sådan går det, når der kommer børn på besøg

 

men har du ikke set den lille bitte baby, sagde Peter ivrigt

er den ikke sød

sød, sagde Frederik og han sukkede igen

det er den vel nok, men den vokser og vokser og en dag er den stor nok til at tygge tyggegummi, som sætter sig fast i pelsen på dig eller mig

så nu gemmer jeg mig sammen med dig

vi er da venner ikke

ja ja ,Peter nikkede, han flyttede nærmere til sin store ven  og de sad længe uden at sige noget

det var et underligt par

lille Peter hasselmus var ikke større end din lillefinger og Frederik den store angorakanin var så stor ,at han næsten ikke kunne være inde under bordet sammen med Peter

hvis du krøller dig helt sammen som en kugle ,så ved du præcis hvilken størrelse Frederik har

han var rigtig stor og hans pels  var lysegrå og den strittede ud til alle sider  ligesom morgenhår

hvad er det ,der lugter så dejligt, sagde Peter pludseligt  og hans lille næse vippede op og ned, mens han snusede

hvad er det for en dejlig lugt

det er tyggegummi,  sagde Frederik surt, det kan godt være ,at du synes, at det lugter godt, men det er altså ikke sjovt at have i pelsen

 

'må jeg prøve at lugte til dig en gang,spurgte Peter

bøj dig lige ned ,så jeg kan lugte

Frederik sænkede sit store hoved ned ,så Peter kunne snuse til tyggegummiet på hans øre

uhm det lugter dejligt, sagde Peter og så slikkede han på Frederiks øre

dejligt

lad være med det ,sagde Frederik fornærmet

du gør mig jo våd på øret

det er da ulækkert

hør nu lige her, sagde Peter ivrigt

jeg har fået en ide

jeg vil gerne gnave dig lidt i øret

 

hvad vil du, sagde Frederik

han troede bestemt ikke, at han havde hørt rigtigt

sagde du ikke lige ,at du gerne ville gnave mig i øret

hvorfor det

jo, sagde Peter

jeg kan hjælpe dig af med tyggegummiet

jeg synes, at det både lugter og smager godt , hvis du bare vil sidde stille lidt, så skal jeg lige så forsigtigt gnave tyggegummiet væk fra dit øre

så kommer Lisbet ikke med saksen i aften, når gæsterne er gået

vil du virkelig, sagde Frederik

det er vel nok pænt af dig

gå bare i gang, jeg skal nok sidde stille

og lille Peter hasselmus  satte sig i panden på store Frederik og begyndte at gnave tyggegummiet væk fra han lange øre .

 

nu gnaver du vel forsigtigt, sagde Frederik nervøst

min kone vil få ondt i maven af grin, hvis du gnaver forkert.

bare rolig ,gumlede Peter, med munden fuld af Frederiks øre.

du skal bare sidde stille ,så ordner jeg resten

og mens Peter tyggede tyggegummiet af Frederiks øre  og mens gæsterne hyggede sig i stuen og sneen faldt stille og roligt udenfor, så var der et andet sted i huset, hvor der ikke var så fredeligt .

 

 

 

 

HOS ROTTERNE PÅ LOFTET

 

den rotte, som Peter havde mødt på gulvet i Lisbets kontor ,var desværre ikke den eneste rotte på loftet

faktisk var der flyttet en hel familie af rotter ind

de havde boet på loftet siden det tidlige efterår  og de havde gnavet på loftet og i ledningerne og lidt i gulvtæpperne i soveværelset

og det sidste var jo ikke så godt ,for det havde fået Lisbet til at kikke efter alle steder om der skulle være en rotte i huset, men hun havde jo ikke fundet nogen, før Peter havde sladret i morges

rotterne på loftet stak hovederne sammen og hviskede og tiskede.

Ham, Peter hasselmus, sagde den store tykke rottemor

han skulle vel nok have et ordentlig hak i øret , fordi han sladrede om os

nu står den store fælde lige udenfor vores dør  og jeg tør ikke sende lille Alfred ud efter brødkrummer, fordi han skal forbi den .

tænk, hvis han kom noget til.

rottemor var lige ved at græde og hun tørrede sig om øjnene med sin lange  hale

de fire rotter sad længe tavse, så sagde lille Alfred

jeg er da ikke bange for fælden .

jeg går bare ud og sparker til den

'du gør ingenting, sagde rottefar forskrækket

det var lige netop ham, som Peter havde mødt i morges

du rør ikke den fælde

hvis du sparker til den, kan den slå dig ihjel

åh nej, åh nej, jamrede rottemor  og hun krammede og kyssede lille Alfred ,som kæmpede for at komme fri

la' vær' med' det, sagde lille Alfred

mig vil ikke krammes.

væk med den møsser.

og lille Alfred tørrede rottemors snaskede kys væk med sin hale .

den dreng ligner mig ,sagde rottefar stolt

jeg kan heller ikke fordrage alt det kysseri

så blev der igen stille ,indtil Rolf ,den unge rotte ,der var flyttet sammen med dem,sagde.

hvad skal vi så gøre?

Ja, hvad synes du, sagde rottefar og så blev der igen stille ,man hørte kun lille Alfred  ,som snøftede, fordi han var forkølet

puds næsen ,lille Alfred, sagde rottemor  og rakte Alfred det første hun kunne få fat i og det var  LIGE NETOP PETERS LYSEBLÅ SUTTEKLUD

 

Alfred pudsede en stor snotklat ned i den og rakte den uden videre  til rottemor ,som bare lod den falde ned på køkkengulvet

der lå den ,da Lisbet et øjeblik senere kom forbi

hun rynkede panden

hvorfor lå den nu der?

op på hylden med den

og Lisbet gik ind i stuen til sine gæster

 

hov hov

rottemor fik kluden tilbage i hovedet og snotklatten ramte hende ene øre

bvadrrr ,hvor var det klamt og ulækkert

rottemor smed kluden fra sig med et hvin

kluden ramte rottefar, som for op med et hyl

han I så holde op med det griseri, se nu her min hale

og ganske rigtigt

kluden havde ramt hans hale og snotklatten sad nu på rottefars hale.

rottefar baskede frem og tilbage  med sin lange hale for at få snotklatten væk ,men den sad godt fast og jo mere han svingede, jo mere klistrede den fast

lille Alfred ,brølede han

kom her og fjern det stads fra min hale

 

men hvor var lille Alfred

han og Rolf var smuttet ud af hullet for at se nærmere på den store fælde, som skulle være så farlig

Rotterolf forklarede meget omhyggeligt lille Alfred, hvordan fælden virkede og det kriblede i poterne på Alfred for at prøve at se om den virkede, men han turde alligevel ikke rigtigt

forstod du det ?spurgte Rotterolf og standsede sin lange forklaring

ja jooooooo

lille Alfred var ikke helt sikker

hvor ved du alt det fra , er det virkelig sådan, som du siger

fordi jeg ved det, sagde Rotterolf vigtigt og for at vise Alfred  det hele en gang til  pegede han på den store jernstang på fælden

og sagde

hvis du rører den der, så smækker den ned over dig og så dør du .

den er meget farlig

lige den der ,sagde Alfred og så rørte han ved stangen

pas på

mere fik Rotterolf ikke sagt

den store jernstang dunkede ned i nakken på ham og han var død på stedet

Alfred blev forskrækket

ikke så meget bedrøvet ,for han kunne egentlig ikke lide Rotterolf men han blev forskrækket over at fælden virkede  så hurtigt

 

der døde han, sagde han og gik rundt om fælden med den døde Rolf

væk med ham!

 

 

smækket fra de store jernstang kunne høres helt ind i stuen

hvad var dog det ?sagde Lisbet

hvad sker der her i dag

der må være faldet noget ned

hun havde nu nok en anelse om, at der var gået en rotte i fælden, for hun kravlede lige med det samme op på en skammel og kikkede op på hylden ,hvor fælden stod og der fik hun jo øje på den døde Rotterolf

uh, sagde hun

fælden med Rolf i tog hun ned og stillede den væk, så hun kunne tage Rolf ud ,når gæsterne var gået, men hun hentede en gammel tallerken og hældte røde giftkorn ud på den

sådan, mumlede hun

hvis der er flere rotter deroppe

så må de spise disse her, jeg vil ikke have rotter på loftet

jamen sikken en forskrækkelse ,der blev, da lille Alfred kom ind til mor og far og fortalte at Rolf var gået i fælden og at Lisbet allerede havde taget ham

jeg sagde det jo, jamrede rottemor og hun krammede Alfred ind til sig af bare forskrækkelse

jeg sagde det jo

den fælde er farlig

 

hvordan gik det til ,ville rottefar vide

,

 

det kan jeg ikke rigtig huske,sagde Alfred

han ville ikke så gerne fortælle ,at det vist egentlig var hans skyld ,at Rotterolf var gået i fælden

det er også lige meget, sagde rottemor

bare det ikke var min søn, der gik i fælden

 

ja måske, sagde rottefar, men jeg vil nu gå ud og se på sagen.

pas nu på, jamrede rottemor

det kan være ,der er flere fælder

sludder, sagde rottefar

Lisbet har kun den ene ,som Rolf sider fast i

og så gik han

ude på hylden ,så alt ud som det plejede

mel og havregrynsposerne stod som de plejede og den pose med chips, som Rolf og Alfred gnavede hul på i går ,stod stadig, hvor den gjorde i går

rottefar gik forsigtigt omkring og standsede forbavset op ved de røde korn ( som jo altså var giftige)

de stod da ikke her i går ,sagde han forundret, er det mon en ny slags menneskemad

rottefar smagte på kornene

de smagte godt, tænkte han fornøjet og han guffede ordentlig i sig, indtil han kom i tanker om Alfred og rottemor

de skulle da også smage

kom bare her ud, råbte han ind i hullet

her er ikke spor farligt

mere fik han ikke sagt ,for pludselig fik han ondt i maven og skulle kaste op

bvadrr bvadrr

det var altså ulækkert

da rottemor og Alfred kom ud , lå han ganske stille og var død.

åh nej, åh nej ,min kære mand, hvad er der dog sket ,jamrede rottemor

far har spist dem her, sagde lille Alfred og han pegede på de røde korn

og ganske rigtigt

det havde han jo

mange endda

tror du, at det gør noget ,at jeg smager, spurgte Alfred forsigtigt.

men nu råbte hans mor lige så højt ,som hun kunne .

du spiser ikke noget ,som vi ikke ved, hvad er

det er måske det, din far er død af

nå ,sagde Alfred

men de smager nu alligevel ganske godt

han gumlede allerede på den første mundfuld

hov ,stop med det, råbte rottemor

du må ikke spise flere

så dør du

 

og så pressede hun sin lange lodne hale ned i halsen på stakkels Alfred og fik ham til at kaste op

hvorfor gjorde du det ,sagde Alfred fornærmet

jeg kan ikke lide at kaste op

 

ellers havde du været lige så død nu som din far  sagde rottemor og så halede hun af med ham

hun kastede et sidste blik på sin døde mand , så sukkede hun og sagde

vi flytter

jeg vil ikke være en dag mere i dette hus

vi skal pakke og du  bliver her hos mig

Alfred så hen imod de giftige røde korn

må jeg så ikke spise mere af dem der , sagde han,

de smagte ellers dejligt

du rører dem ikke, truede rottemor

du får så mange smæk med min hale, hvis du rører så meget som et eneste korn

ja ja, sukkede Alfred ,men han puttede nu alligevel en masse af de røde korn i lommen uden at hans mor så det

jeg skal nok lade være med at spise de røde korn ,sagde han, ( lige nu,hviskede han )

 

rottemor pakkede i en fart det, de skulle have med og så tog hun lille Alfred i halen

kom så, sukkede hun

sig nu farvel til dette her sted, for her kommer vi ikke  igen

vi skal langt bort

så hev hun i Alfreds hale

kom så vi skal ud gennem hullet i entreen

 

Lisbet var optaget af gæsterne og hverken hun eller gæsterne lagde  mærke til de to , som listede frem under møblerne

de var meget forsigtige og rottemor var bange for at blive opdaget .

det havde da også været en skrækkelig dag

 

først var der Rolf, der var gået i fælden og så rottefar, der var død af de giftige røde korn

der skulle ikke gerne ske flere ulykker i dag

de to nåede sikkert frem til hullet i entreen

nu var der bare det sidste tilbage

 

ud gennem hullet og ned på jorden

'hu hvor var der koldt ude

men det var der ikke noget at gøre ved

rottemor halede i Alfred, som mukkede

jeg fryser ,her er koldt

jeg vil hjem

jeg vil ind i varmen, det kommer du også lige straks ,sagde rottemor

ivrigt

se lige frem, der er et hus og døren står åben

kom nu, vi smutter ind

og snart var rottemor og Alfred i naboens hus .

og nu fik de travlt med at indrette sig i en bunke gamle aviser, der lå på gulvet i entreen

det kunne blive ganske hyggeligt

her var rart og varmt og ingen Lisbet

ahhhhhhhhhh

 

 

i mellemtiden havde Peter gnavet al tyggegummiet af Frederiks øre og de to venner sad stadig lunt og hyggeligt inde under Lisbets bord ,hvor computeren stod

hvor var det pænt af dig ,brummede Frederik ,det skal du have tak for

du skal bare sige til, hvis jeg kan hjælpe dig en anden gang

ok ,nikkede Peter, det skal jeg nok ,det kunne da være ,at jeg fik brug for det

rotterne er væk, brummede Frederik ,så nu er vi herrer i huset igen

ja, er det ikke dejligt ,sagde Peter

jeg kunne heller ikke lide rotterne

det kunne jeg heller ikke, indrømmede Frederik .

de var frække

og snavsede ,tilføjede Peter

dem vil vi ikke have i vores hus vel?

Nej, sagde Frederik og så rystede han på sit store hoved

det vil vi ikke

 

så sad de to venner stille lidt og tænkte over ,hvor rart de havde det nu ,hvor rotterne var væk

 

nu var Lisbets gæster ved at pakke sammen ,de skulle ind til byen ,inden det blev mørkt og der var en masse knus  og klem og farveller  og sko og støvler ,der skulle på

så var de pludselig væk og huset blev helt stille

kun de sidste stearinlys blafrede i trækken fra den åbne dør.

jeg synes, her bliver koldt ,gøs Peter

Lisbet har vist glemt at lukke døren .

Jamen,hun kommer nu, sagde Frederik, hun har bare været nede at vinke farvel til gæsterne

hun kommer nu

 

 

og ganske rigtigt

nu blev døren ud til kulden lukket og Lisbet kom ind

så, sagde hun

nu er vi alene

I kan godt komme frem nu

Peter betænkte sig ,men Frederik skubbede ham frem

kom nu bare frem ,sagde han ,der er fred og ingen fare

rotterne er væk og det er gæsterne og så nu er der kun os og Lisbet

Frederik gik modigt frem på gulvet og Lisbet bøjede sig ned og tog ham op

tak for i dag ,Frederik, sagde hun

du har været meget flink og tålmodig

jeg så godt, at den lille pige tabte sit tyggegummi ned i din pels  og nu skal jeg rede det ud for dig

det bliver ikke så rart for dig

tænk ,at du ikke blev vred

hvor er det ,?Frederik

Frederik vred og vendte sig i armene på Lisbet, så hun kunne se, at tyggegummiet var væk

jamen ,hvor er det henne, Frederik ,sagde Lisbet forbavset .

nu listede Peter frem

piv, sagde han ,piv

Peter ?????? sagde Lisbet

har du hjulpet Frederik ?

nej, hvor er I søde begge to

I skal få lov til at se tv sammen med mig

nu skal vi rigtig hygge os

salat til Frederik, brød til dig Peter og et glas vin og en ostemad til mig

sådan nu skal vi rigtig hygge, hvor har vi det rart

og rotten er gået i fælden ,så nu har vi huset for os selv

de to venner så på hinanden

ja , nu har vi det rart alle sammen.

 

7-3

Mens de to venner hyggede sig med Lisbet inden døre, listede Mikkel Ræv rundt i haven

Han troede faktisk, at det var ham ,der boede her og at Lisbet og andre egentlig kun kom på besøg

Det havde forbavset ham og bekymret ham ,at huset ikke var blevet lukket i oktober ,som det plejede og at Lisbet fortsat boede heroppe i huset,

men Mikkel fortsatte med at gå rundt i haven ved nattetide for at sikre sig at alt var i orden

Ganske vist plejede han at bo under huset med sin kone, men der var sådan en uro i år,at Mikkel havde gravet sig en dejlig hule i baghaven under alt haveaffaldet og der kunne han jo bo i fred og ro

 

Lisbet havde flere gange undret sig over lugten , som hun sagde , af rovdyr , men hun havde slet ikke gættet ,at Mikkel var flyttet op i baghaven

Så nu mens Lisbet hyggede sig med Peter og Frederik ,kunne Mikkel frit gå omkring udendøre

Og det gjorde han bestemt også

Mikkel var på udkig efter mad

mad kunne være

skraldespandens indhold af madrester eller en lille mus eller en kanin

Kaniner havde Lisbet masser af

de boede nede i garagen

 

Mikkel havde faktisk en gang imellem snuppet en kanin

Når kaninerne slap ud af burene og hoppede rundt i haven ,så var de nemme at fange for Mikkel og kaninsteg smagte dejligt, så derfor luskede han rundt i haven her ved aftenstide

men i dag var der ingen løse kaniner at sætte tænderne i

Frederik var jo inde i stuen

alle de andre kaniner sov trygt og sikkert i deres bure

Hvad vil du her ,tudede uglen Ulf, som netop gled forbi på bløde vinger

Ulf var på udkig efter mus eller måske en rotte til middagsmad

Mikkel hvæsede og luskede ind under  en busk, indtil Ulf var fløjet videre

Mikkel havde luskestreger for i denne nat og han ville ikke så gerne have vidner til det ,han havde planlagt

Mikkel ville grave en gang inde under Lisbets stue,

han bildte sig nemlig ind ,at så kunne han komme ind i stuen ligesom musene

 

Mikkel masede sig ind under terrassen og gravede med sin lange kløer hurtigt stort hul i jorden

Mikkel Ræv graver lige som en hund, så han smed al jorden bagud og der dannede sig efterhånden en stor bunke jord bag ham

Han kom dybere og dybere ned i jorden og bunken bag ham blev større og større

Nu ramte hans gravende forpoter pludselig noget blødt og Mulle muldvarp dukkede hvæsende op fra en af sine gange

Hvad laver du dit, store bæst?

skal du ødelægge mine gange

hov hov ,sagde Mikkel, mens han prøvende snusede til Mulle muldvarp

Hvem er du ,og kan du spises

spises, spises, vrissede Mulle

nu var han vred

tror du ,at alt du støder på, kan spises

dit store fjols

nej ,jeg kan ikke spises

 ( det var nu ikke rigtigt ,muldvarpe kan udmærket spises af ræve )

Nå ,sagde Mikkel, jamen ,hvad laver du her og hvad er du for en ?

Jeg er en muldvarp, det vigtigste dyr i haven, sagde Mulle vigtigt og du er bare en dum ræv

nååårh, sagde Mikkel,fornærmet

hvem siger, at jeg er dum

Det siger, jeg sagde Mulle og så var det sådan

Mikkel vidste ikke rigtigt, hvad han skulle stille op med Mulle

Han kunne ikke spises og han skældte ud

Jeg ville bare grave mig ind i huset, forklarede Mikkel

Jeg har hørt, at der er mad

nå ,så det har du ,fnyste Mulle

så er du da så dum som en dør med ører

Du kan da ikke spise småkager og Wienerbrød vel????

Næh, Mikkel vidste faktisk ikke, hvad det var Mulle talte om

 

Jamen  hør så her, hvæsede Mulle Muldvarp

inde i huset bor Lisbet

Hun bor her hele tiden og hun bringer sit affald ned i skraldespanden nede ved lågen

Kan du forstå det ,dit dumme dyr

Mikkel nikkede

selv om han bestemt ikke brød sig om at blive kaldt dumme dyr ,så var der måske noget rigtigt i det Mulle sagde

Nede ved lågen lugtede der somme tider af mad og det kom fra den store pose i jernstativet

Nå ,så det var der, man skulle hente mad

Mikkel bakkede forsigtigt ud af Mulles gang, selv om Mulle var meget mindre end ham ,så var hun så vred ,at Mikkel blev helt bange for hende

Rolig, rolig, jeg går jo nu, sagde han og kikkede til siden ,sådan som ræve gør, når de siger undskyld

Det var jo ikke ,fordi jeg ville genere dig, jeg vidste jo bare ikke ,at du var der

Hmpf ,sagde Mulle fornærmet, du er dum at høre på, er du

Hendes grave-forpoter var allerede ved at reparere den ødelagte gang og egentlig havde hun næsten glemt Mikkel

Jamen ,så går jeg, sagde Mikkel igen

Mulle svarede ikke, hun vendte ryggen til Mikkel og gravede for fuld kraft for at komme dybere ned i jorden

Mikkel luskede af

Han var godt sur på sig selv

At tænke sig, at blive skældt ud af sådan et lille dyr

Det var godt ,at der ikke var nogen ,der havde set det

Nu fik Mikkel den dumme ide ,at han ville hævne sig på Mulle

Den slags ender altid galt og det gjorde dette her også

Mikkel traskede længe frem og tilbage i baghaven, indtil han pludselig fik en lys ide ( syntes han )

Hvis han rigtig skulle drille Mulle ,så var dette her godt

Alle kvinder var bange for regnorme

Du skal få regnorme ,mumlede han

Du skal få hele gangen fyldt med kravlende og vridende regnorme

 

Så skal jeg høre hende skrige, når hun kommer farende op af sit hul

Mikkel blev i helt godt humør ved tanken om Mulle og regnormene

Nu begyndte Mikkel at samle regnorme

det var nu ikke så let som han troede, for regnormene kravlede væk og ned i jorden lige så hurtigt som han kunne hale dem op

 

Men her fandt han på råd

Lisbet havde sat en hvid spand omme ved tørrestativet ,den ville være et fint, fint regnorme-bur

Der kunne regnormene vride og vende sig, men de kunne ikke komme op af den hvide spand

nemlig

Så kom der fart på Mikkel regnorme-jæger

spanden skulle gerne være helt fyldt med top på inden han hældte dem ned i gangen til Mulle

Pust støn

 

Mikkel sled ordentlig i det og snart var spanden fyldt til randen med yderst fornærmede regnorme, der vred og vendte sig og snoede sig ind i hinanden

Mikkel viste alle sine spidse tænder i et uartigt grin

Nu skulle hun få, Mulle

Så vrissede hun nok ikke af ham en anden gang

Mikkel tog hanken fra spanden mellem tænderne og  listede  afsted hen til Mulles hul

Først lyttede han længe

Hun skulle jo ikke så gerne være alt for langt væk, når spanden blev tømt

Mikkel glædede sig

Mulle, kaldte han, Mulle

kom lige her

Hvad er der ,lød det dybt nede fra jorden

Kom og se ,lokkede Mikkel

Jeg har noget til dig

Kom nu

Mikkel glædede sig og nu kom Mulle

Nu skulle hun få

Hvad er der så ,vrissede Mulle ,hun stod  lige så Mikkel kunne se hende nede i hullet

Det her ,svarede Mikkel og så hældte han alle regnormene ned i hovedet på Mulle, som jo lige havde næsen opad

Mikkel spænede alt ,hvad han kunne ,hen bag den nærmeste busk og glædede sig til hylet

til hylet!

til hylet?

til hylet!?

men det kom ikke??

slet ikke ????

hvorfor skreg hun dog ikke???

hun skulle skrige

Hun havde jo fået elle regnormene ned i hullet

og alle kvinder var da bange for regnorme

ikke???????

Mikkel forstod det slet ikke

 

Nu stak Mulle hovedet op af hullet

Mikkel ,kaldte hun ,Mikkel

kom bare frem ,jeg ved godt, at det var dig

tak skal du have

hvor var det sødt af dig

Mikkel forstod ikke et ord af det hele

OG

Hvad var det dog Mulle tyggede på

HVAD VAR DET MULLE TYGGEDE PÅ ?

REGNORME!

Mikkel tog sig til hovedet

regnorme

Mulle spiste regnorme og han havde brugt hele eftermiddagen til at fange regnorme,  for at drille hende og så var regnorme hendes livret

 

Pludselig følte Mikkel sig som en meget dum ræv og det var vist også det, han var

I stedet for at drille Mulle , så havde han gjort hende glad ved at forære hende hendes yndlings-middags-mad

Jeg er en meget dum ræv ,hviskede Mikkel til sig selv og så luskede han af

en morgen sad Peter og Lisbet og gumlede deres morgenmad ,da Lisbet pludselig sagde

Peter har du nogensinde mødt de små folk ude i haven

Peter tabte det stykke mad, han var ved at spise, af bare forbavselse.

hvor vidste Lisbet fra, at de små folk levede ude i haven

Lisbet smilede, da hun så Peters forbavselse

jeg ved det hele, sagde hun, husk på at jeg har været skolelærer .

sådan en ved alting og har forresten øjne i nakken.

 nu blev Peter først rigtig bange

havde Lisbet øjne i nakken

 så havde hun altså fire øjne

men han havde da aldrig set de der øjne i nakken

tror du ikke på det ,spurgte Lisbet

jamen, mine øjne i nakken er usynlige, men det betyder, at jeg opdager alt, hvad der sker bag mig  og jeg ved altså også ,at det lille folk bor ude i min have, men jeg har aldrig set dem

har du?

Peter nikkede langsomt

Jo, han havde mødt det lille folk

en gang sidste sommer

 

fortæl mig om det ,sagde Lisbet ,mens hun tog en blyant frem .

så skriver jeg det hele ned ,så det kan komme med i din historie.

Peter vidste ikke rigtigt

de små folk så man ikke så tit og kun et kort øjeblik af gangen og der var sådan set ikke noget at fortælle

jo, han havde noget at fortælle om en fra det lille folk

 

der var engang ,begyndte han

men Lisbet afbrød ham

stop Peter

jeg vil ikke høre et eventyr

jeg vil høre om de små havetrolde

ja ja, Peter blev helt ærgerlig ,for han var jo lige begyndt og så afbrød hun ham

Peter prøvede igen

der var engang, sagde han og så satte han poten op foran munden for at få Lisbet til at forstå ,at nu skulle hun tie stille ,for nu ville han fortælle og de små folk

 

der var engang en dejlig sommerdag

solen skinnede varmt og det havde den gjort i mange mange dage ,

når man stod op om morgenen ,skinnede den og den gik ned i havet om aftenen uden at der var en sky på himmelen

det var sidste sommer, indskød Lisbet,  for da var vejret netop sådan.

ja ja, Peter nikkede, nu måtte hun ikke afbryde ham igen.

jeg legede hver dag ude i haven sammen med mine venner ,markmusene og min bror og søster ,

græsset var så tørt at løbe i ,at det næsten stak og så var det ,at vi mødte en fra det lille folk

pludselig var hun der

en lillebitte trold med ildrødt hår

sikken I larmer, sagde hun, det er lige så jorden ryster

og hvad så, sagde den store tykke markmus, ham der hedder mads.

gør det noget ,spurgte han

hov hov ,sagde den lille kone

nu ikke så fræk.

så skal jeg komme efter dig,

du ,sagde mads og så grinede han af hende

vil du komme efter mig ?

ja ,det ville da se sjovt ud

jeg er tre gange så stor som du er

er du ?

sagde den lille kone og inden vi havde nået  at blinke med øjnene, så havde hun peget på Mads med sin allermindste finger og så pludselig skrumpede han ind lige foran øjnene på os

til sidst var han lige så lille som konen

nå, sagde hun

hvad var det så, du ville ?

iiiikkkkkkke nnnnoooogggget

sagde mads

han var pludselig ikke længere så fræk

ingenting, jeg ville slet ingenting

jeg sagde bare

. at det var en pæn kjole ,du havde på

nå, det sagde du ,sagde den lille kone

så skal du få en magen til af mig  og vupti ,så havde mads fået en kjole på, der var præcis magen til den lille kones

hjælp, hjælp, hylede han

undskyld, undskyld

jeg skal nok opføre mig ordentligt.

det lyder da godt, sagde den lille kone og vips, så var hun forsvundet og stakkels mads han sad tilbage,  lillebitte og med kjole på

hvad skete der så, spurgte Lisbet spændt

fortæl mere

der skete ikke mere den dag, sagde Peter

den lille kone var væk  og vi var ikke rigtig i humør til at lege, når mads sad der i pigetøj og græd

men i løbet af dagen voksede han langsomt tilbage til sin rigtige størrelse

pigekjolen var stadig lille ,men den hjalp vi ham allesammen med at trække af, så til sidst om aftenen, havde han fået sin almindelige størrelse tilbage og så ud som han plejer

men han fik nu ikke rigtig humøret tilbage, fordi han hele tiden tænkte på, hvad der var sket

vi andre var også lidt stille den dag og vi besluttede os for at være mere rolige næste gang vi legede i haven.

 

jamen ,så I så ikke mere til det lille folk, spurgte Lisbet

hun havde været så optaget af Peters fortælling ,at hun helt havde glemt at skrive i sin bog

så I dem ikke igen

jo, sagde Peter og nikkede alvorligt

jeg gjorde

det var dengang min søster og bror blev spist af nogle måger

hvad gjorde de ,sagde Lisbet forskrækket

blev de spist, det var dog skrækkeligt

vil du fortælle mig om det

ja,måske en anden dag ,sagde Peter

lige nu vil jeg ud i haven og trække lidt frisk luft, for jeg er blevet ked af det

det kan jeg godt forstå, sagde Lisbet

stakkels dig Peter

løb du ud og få noget frisk luft ,så rydder jeg op herinde imens

Peter smuttede ned fra bordet og lidt senere krøb han forsigtigt ud gennem hullet og ud i haven

pyha ,det var ikke rart at tænke på det ,der skete sidste sommer og Peter trak vejret dybt

 

han så op imod himlen ,hvor et par store havmåger svævede rundt i blæsten og det fik ham tydeligt til at huske, hvad der skete

 

jeg vil ikke huske det, sagde Peter og han smuttede i zig zag rundt i sneen

den kolde sne føltes rar mod hans varme skind  og Peter tumlede rundt så længe, at han fik røde kinder og kolde poter

ah ,det var dejligt

Peter rullede sig sammen som en lille bold og lod sig rulle ned ad fliserækken

farten blev større og større og han ramte lågen med et brag

BANG

stakkels Peter

det var en ordentlig bule, han havde fået

og armen havde han også slået

han kunne slet ikke bøje den

av av av, hvor gjorde den dog ondt

 

han rejste sig forsigtigt op og så op mod døren på terrassen

bare Lisbet lige kom ud  nu, så kunne hun hjælpe ham

av av av

Lisbet ,Lisbet

råbte han, men hans lille stemme kunne slet ikke høres oppe i huset ,hvor Lisbet havde sat musik på cd'en  og hun sang til musikken

hun hørte slet ikke Peter, som sad helt alene nede ved lågen

Lisbet ,Lisbet, kaldte han igen

hvorfor hørte hun ham dog ikke

Lisbet, Lisbet,

 

 

kalder du på mig, var  der pludselig en stemme ,der sagde og da Peter forsigtigt drejede sig rundt, så han den lille kone fra sidste sommer stå ved siden af sig

nej, jeg kaldte på Lisbet ,som bor oppe i huset ,sagde Peter meget høfligt

men måske du vil være så venlig at hjælpe mig

måske, sagde den lille kone, mens hun gik rundt om ham,men er du ikke en af de frække mus fra sidste sommer

jeg er en af musene fra i sommer, svarede Peter, men det var ikke mig ,der var fræk

det var mads

vil du ikke ok hjælpe mig ?

måske, sagde den lille kone

hvis jeg får noget for det

hvad?

hvad vil du da have, spurgte Peter

jeg har ikke noget, som jeg kan give dig

jo ,det har du netop ,nikkede den lille kone

du har en dejlig lyseblå soveklud '

jeg ved ,at du lige har fået den af Lisbet og den vil jeg gerne have til mine børn ,så de kan sove i den

hvor ved du fra ,at Lisbet har givet mig den lyseblå soveklud,spurgte Peter forbavset

en af mine fok var i stuen forleden dag ,da babyen var der ,sagde den lille kone

han hørte det hele

du må gerne få den klud, hvis bare du vil hjælpe mig op i varmen ,sagde Peter

godt ,sagde den lille kone

nu blev hun pludselig kæmpestor for øjnene af Peter og han blev frygtelig bange

hvad nu

rolig ,smilede konen

hun løftede Peter op og lagde ham i sin store hånd

nu er du i varmen og så går vi op til Lisbet

 

konen gik med kæmpeskridt op igennem haven og snart efter stod hun ved terrassedøren, som hun bankede på

ja????

Lisbet åbnede døren og så forbavset på den fremmede kone.

Goddag, sagde konen ,her kommer jeg for at hente den lyseblå soveklud , som Peter har foræret mig

ja så ???? sagde Lisbet

og hvem er så du, som kender til Peters lyseblå soveklud

nu masede Peter sig fri fra konens store næve

det er bare mig ,Lisbet, hviskede han

damen her, er den lille kone fra haven

jaså, sagde Lisbet

men hvis ikke jeg tager fejl, så er konen her kæmpestor

ja, men det er hun lige blevet, forklarede Peter, jeg har slået mig og konen lovede at hjælpe mig op til huset, hvis hun måtte få min lyseblå soveklud

vil du ikke nok give hende den

jo jo, sagde Lisbet

hun forsvandt ind i huset og vendte lidt efter tilbage med den lyseblå klud

værsgo ,sagde hun til kæmpekonen

det er en underlig dag i dag

her står jeg og taler med en mus ,som hedder Peter og med en kone fra det lillebitte folk, men hun er altså bare kæmpestor

jeg tror ,at jeg drømmer

den lille kone ,som jo altså var kæmpestor smilede underligt til Lisbet  og sagde ,jamen du drømmer ikke, men hvis du bor her, så må du lære ,at der er andre end dig ,der hører til her

jamen ,sagde Lisbet forbløffet

det er da mit hus ,mener jeg

ja ja ,det tror du ,sagde den lille kone ,som nu pludselig skrumpede ind  for øjnene af dem.

 huset er måske dit, men det er vores sted, det har det været i tusinder af år, før du byggede dit hus

ja, jeg har nu ikke bygget det ,sagde Lisbet

det var allerede bygget, da vi købte grunden ,så jeg har aldrig vidst, at det ikke var mit sted ,dette her

du behøver ikke at blive sur, sagde den lille kone ,der nu var bittelille ,meget mindre end hun nogensinde før havde været ,

for du må gerne være her

det er iorden ,bare du ikke forstyrrer vores ro og orden i haven.

 

Jamen, hvordan undgår jeg det ,spurgte Lisbet

Peter, kan du forklare mig, hvorfor jeg står og taler med en lillebitte kone ,som siger at haven er hendes

hvad er det,, der sker her

Peter trak på skuldrene

jeg ved det ikke ,sagde han og nu skævede han til den lille kone, som nu var mindre end ham

men jeg tror,at det lille folk kan trylle mange ting anderledes end de skal være ,så lige nu er det vist bedst at give konen ret

jamen, det vil jeg ikke, sagde Lisbet

huset og grunden er mit

jeg har købt og betalt det hele

det er mit og det bliver det ved med at være

nu blev den lille kone endnu mindre

til sidst var hun ikke større end en prik i  en af dine bøger

hvor blev hun nu af ,spurgte Lisbet

der, der ,sagde Peter og han pegede på den lille prik

hun er der ,hun er bare bitte lille

nej, det er bare en myre, sagde Lisbet og så trådte hun på prikken

Peter holdt vejret

du trådte på konen, sagde han bekymret

du maste hende

sludder, sagde Lisbet kort

nu vil jeg ikke høre mere om koner i dag

kom så ind i varmen ,Peter, vi står her og fryser

Peter smuttede ind, men han var stadig bekymret

hvad vil der dog ske, når det lille bitte folk opdagede, at Lisbet havde trådt på den lille bitte kone

det ender galt ,mumlede han

det ender galt

 

 

 

men Lisbet havde haft helt andre ting at tænke på her til morgen, for da hun trådte ud i køkkenet var det røde køkkenbord sort af små glade forårsmyrer og var der noget som Lisbet ikke kunne lide, så var det glade forårsmyrer, som kravlede ind alle steder og som kriblede og krablede

de kravlede ind i poser med brød og i poser med mel ,de kravlede på væggen, på viskestykkerne, ja ,alle vegne

så først skulle myrerne jages ud og bagefter skulle køkkenet og alt ,hvad der var i det, vaskes af

der var arbejde nok til hele formiddagen og Lisbet kunne ikke fordrage at gøre rent

 

hun ville meget hellere skrive Peters historie eller spille på sit klaver.

Peter kom lige her og se,kaldte hun

det bliver ikke til meget skriveri i dag

her skal gøres rent

de myrer skal ud

 

myrerne kom ude fra

de boede under den gamle del af huset og de havde været dybt nede i jorden i deres gange hele vinteren ,men nu var solen kommet frem og den varmede så meget, at myrerne troede, at det var forår.

ganske vist var der stadig is og sne i haven ,men myrerne skulle jo ikke ud i kulden, nej, de havde planlagt ,at de skulle på besøg i køkkenet .

der var et lillebitte hul i væggen under køkkenvasken ,der hvor afløbet fra vasken skulle ud .

det var et ganske lille bitte hul og en myre er jo også lille, så myrerne troede faktisk, at det hul var lavet specielt til dem.

allerede i går havde myrerne haft spioner ude  for at se ,om hullet stadig var der og de havde endda prøvet at kravle frem og tilbage  og de havde fortalt,  da de kom tilbage til myreboet ,at vejen og hullet stadig var der

så myrerne havde gjort sig parate til turen hele natten

de havde pakket kufferter og aftalt, hvem der skulle med

husk

faktisk havde myrerne jo sultet i lang tid

der er ikke så meget myremad en vinterdag inde under huset og de vidste fra sidste år, at på Lisbets køkkenbord var der masser af mad at finde  ,så det var nok en rigtig god ide at tage en tur derind.

det myrerne bare ikke vidste var ,at Lisbet nu boede her selv hele vinteren ,så de ville hurtigt blive opdaget .

nå ,men da det blev morgen, startede myrerne deres ekspedition mod Lisbets køkken

de gik i en lang række efter hinanden og det så faktisk sjovt ud,  fordi rækken lignede en lang sort streg ,der drejede og vendte sig og de bevægede sig langsomt fremad

da rækken nåede hullet, hvor myrerne skulle ind ,blev der kommanderet stop og de første myrer stak næsen indenfor

ah

der var varmt og de kunne allerede lugte brød ,

 

 

da myrerne først var inde troede de næsten ikke, hvad de fik at se

midt på gulvet i køkkenet stod en stor pose ,en rigtig kæmpestor pose , en pose så stor som et barn  på otte år og den var fyldt helt op til kanten med brød fra bageren

det var et vidunderligt syn og alle myrerne snusede ind for at få så meget af den gode lugt med sig tilbage til myreboet

men de forreste myrer, som var dem der bestemte ,var nu lidt bekymrede

det var ikke, som det skulle være

hvorfor stod der en kæmpepose med brød midt på gulvet

der var da ingen, hverken myrer eller mennesker ,der kunne spise så meget brød på en gang

måske det var en fælde

derfor fortsatte myrerne op på køkkenbordet og gik i en stor bue udenom den dejlige pose

kun en enkelt lille myre kunne ikke stå for fristelsen

den forlod sin plads i rækken  og kravlede op ad den brune papirspose og befandt sig lidt efter midt i den store pose

næææhhhhhh

her var franskbrød og morgenbrød og wienerbrød med sukker,

alle mulige lækre sager og den lille myre spiste, til han var ved at revne

 

 

og stadig skete der jo ingenting

de andre er da godt dumme ,tænkte han ,sådan en masse mad bare til mig  helt alene og han åd og han åd  og tilsidst kunne han ikke mere .

nu kravlede han op på kanten af posen for at se ,hvad de andre lavede

 

og det var et festligt syn

hele køkkenbordet og væggen bagved var sort af små glade myrer .

de kravlede omkring på hinanden og spiste  brødkrummer og klistrede dråber fra en flaske cola ,der stod på bordet

en åben krukke med jordbærsyltetøj havde også fået besøg og det var måske ikke så godt

et par myrer havde været så uforsigtige at kravle ned,for at gå på syltetøjet ,og nu hang deres små tynde ben fast og de kunne ikke komme fri

hjælp, skreg den ene af de uheldige myrer

hjælp mig op.

 

 

 

 

oooooogggggg

lige nu var det, at Lisbet kom ud i køkkenet efter sin morgenkaffe .

da hun så alle de små myrer,glemte hun helt, hvad hun var kommet for og hun for ind til skabet efter sin støvsuger

nå, så det tror I ,sagde hun og så tændte hun for støvsugeren

den store støvsuger sugede ikke særlig godt, for den var fuld af støv i maven, men der var nok et par myrer ,der gled ned i     den

myrerne standsede forskrækket

den lyd havde de hørt før

nu var det bare om at komme væk ,inden de alle sammen endte som myremos i støvsugerens mave

ud ud ,råbte førermyren, støvsugeren kommer

nu var det at Peter og den lille bitte kone bankede på terrassedøren og Lisbet måtte slippe støvsugeren  for at snakke med den fremmede kone

det gav myrerne tid til at prøve at slippe væk,men myrerne var så bange ,at de slet ikke tænkte på at gå i række

de masede og skubbede alle sammen  for at komme først ud .

de forreste blev mast ihjel

de næste blev klemt og snart havde der dannet sig en hel myrevold af døde og sårede myrer ved hullet ,så de sidste raske myrer ikke kunne komme ud

de løb så forvirrede frem og tilbage  på køkkenbordet og de vidste ikke, hvad de skulle gøre

så da Lisbet kom ud igen , tændte hun igen for støvsugeren , som langsomt spiste de sidste levende myrer og snart efter var køkkenet uden dyr

næsten!!!!!!

i posen med brødet sad en lille rystende myre

han havde set det hele og han var meget forskrækket

tænk ,at den grimme gule maskine havde spist alle hans venner .

det var dog den forfærdeligste ulykke

aldrig havde han oplevet noget så skrækkeligt

en myrespisende maskine

 

 

 

i krukken med jordbærsyltetøj var der stadig to myrer

 'det var dem, der var klistret fast

der var jo ingen ,der kunne hjælpe dem op og de kunne ikke klare det selv

 

Lisbet tog nu krukken med syltetøj og den blev smidt i affaldsspanden

en lille myre var nu alene tilbage

han gravede sig ned i den store pose   og gemte sig i et stykke morgenbrød

bare hun ikke fandt ham der

det var dog en forfærdelig formiddag

han ville aldrig mere med på tur til Lisbets køkkenbord, ligegyldig hvor sulten han så var

den lille myre faldt nu i søvn .maven var fuld af mad og det havde været en væmmelig morgen

zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz

 

 

 

Lisbet havde travlt

hele køkkenet skulle vaskes og alle ting skulle ud af skabene og vaskes ,for man kunne jo ikke vide, hvor myrerne havde trampet rundt med deres små fødder, før de kom ind i køkkenet.

og det ville jo være noget griseri at spise af tallerkner, som myrerne havde gået rundt på med snavsede fødder

Lisbet fløjtede, mens hun tømte skabene for gryder og pander

Peter skar ansigt

Lisbet var ikke god til at fløjte og det gjorde ondt i Peters små runde ører

Lisbet fløjtede vist nok ,fordi hun var sur over alt det ,som hun nu skulle gøre rent ,så der var fuld fart på hendes fløjteri

den lille myre i brødposen vågnede også ved larmen

han blev bange, rigtig bange

hvem kunne det dog være,der kunne lave sådan en frygtelig lyd .

han kikkede forsigtigt op over kanten af posen og fik øje på Lisbet.

lige nu bøjede hun sig ned for at få fat i noget, der var allerinderst i skabet og hendes store numse vendte derfor lige i vejret .

Hun havde en rød nederdel på og en rød bluse og det den lille myre fik at se, var Lisbets store numse pakket ind i en rød nederdel.

myren blev frygtelig bange

han så jo bare et kæmpestort rødt bjerg, som lavede en frygtelig lyd.

det måtte bestemt være farligt.

meget farligt.

gisp.

han for forvirret rundt i posen fra rundstykke til franskbrød og til wienerbrød

det sidste var nu ikke så godt, for hans små ben satte sig fast i det smeltede sukker på overfladen

og nu sad han rigtig fast

han hev og halede, men han kunne ikke komme fri

nu dør jeg ,tænkte han og så lukkede han sine små sorte øjne

om lidt kommer det røde bjerg med den frygtelige lyd  og æder mig og alt brødet i posen

pludselig kunne den lille myre godt forstå, at alt brødet i posen måtte være mad til det røde bjerg

 

nu rettede bjerget sig op og det blev pludselig dobbelt så stort for øjnene af den lille myre

det var forfærdelig at se på

bjerget voksede og voksede lige for øjnene af ham

han rystede af skræk

 

men det var jo bare Lisbet ,der rettede sig op

hun lagde hænderne om bag nakken og rettede ryggen ,mens hun sukkede

nu får jeg ondt i ryggen ,bare fordi myrerne tror, at det er forår.

hvis jeg ser en eneste myre til i dag, så skriger jeg

nu tog hun fat i den store brødpose og satte den op på køkkenbordet.

den lille myre havde det ene øje på klem ,så han kunne lige akkurat se, at Lisbet nu tog en kæmpestor kniv frem fra skuffen  og hun begyndte at skære brødet fra posen i mindre stykker .

myren sled og masede for at komme væk fra det klistrede wienerbrød

og pludselig lykkedes det

han var vist blevet ekstra stærk

fordi han var så bange

pyha.

det var også i allersidste øjeblik ,for nu tog Lisbet det stykke wienerbrød ,som han havde siddet fast i og begyndte at skære det i bittesmå stykker

hun fløjtede stadig og myren holdt sig for ørerne

holdt denne forfærdelige dag da aldrig op 

hans små fødder var klistrede af sukker og han kravlede langsomt hen over køkkenbordet, mens han håbede, at Lisbet ikke fik øje på ham

 

 

MEN DET GJORDE HUN

 

 

nej nej nej sagde  hun da hun fik øje på det lille klistrede dyr

ikke en myre til i dag

jeg har fjernet mindst tusinde myrer i dag og her er en til

ud med dig, lille myre

ud af mit køkken

 

 

og hun tog forsigtigt myren på spidsen af den store kniv,  åbnede køkkendøren og kastede myren ud i haven

bums

der landede han lige på maven i den kolde våde sne

sne havde han aldrig prøvet før

det gjorde hans lille mave våd og iskold '

langsomt forsøgte han at rejse sig  , men det var svært at være myre i våd sne

de små ben kunne ikke stå fast i sneen og han faldt om igen og lukkede øjnene 

nu dør jeg igen, tænkte han

det var mindst femte gang i dag ,han havde tænkt sådan og nu var han så træt, at det hele kunne være lige meget

kunne man bare sove og så vågne i morgen og være død , tænkte han

-----------------men hvis jeg er død i morgen, så kan jeg jo ikke vågne ,

nej, det går altså ikke dette her .

han rejste sig igen på rystende tynde ben og forsøgte endnu en gang  at gå i den bløde sne

men han kunne ikke 

han asede og masede, men han kom bare dybere og dybere ned i den kolde sne

hjælp mig ,hjælp mig,kaldte han med en lille bitte svag stemme.

hjælp mig ,

 

 

 

og sandelig ,om ikke han blev hørt

pludselig stod den lille bitte kone ved siden af ham

hvad hyler du for, sagde hun surt

det har da været en tosset morgen

hvorfor ligger du nu her og hyler

hvad vil du?

jeg skal have hjælp, sagde den lille myre

jeg skal tilbage til myretuen til de andre og jeg kan ikke gå i sneen

jeg dør af kulde her

nå ,sagde den lille kone

men gør det noget?

der er så mange myrer i haven ,der er såmænd ingen ,der vil savne dig

jo jo jo, der er så ,sagde myren

det vil min kone og mine ti børn

de bliver kede af det og de vil savne mig

det tror jeg såmænd ikke, sagde den lille kone muntert

din kone finder sig bare en ny mand og så er det overstået.

hold nu op, sagde myren

er det ikke nok ,at jeg er ved at fryse ihjel, skal jeg også være ked af det ,mens jeg fryser

min kone finder aldrig en mand som mig  og hun og børnene venter ,at jeg skal komme hjem til dem  og passer på dem

jamen ,det går ikke altid ,som man forventer ,sagde den lille kone

nu tog hun myren mellem to fingre og løftede ham op

og hvad havde du så tænkt dig ,at jeg skulle gøre , sagde hun ,mens hun så ham lige ind i de sorte øjne

vil du ikke nok hjælpe mig ind i varmen ,bad myren

nu var han så træt så træt

måske ,sagde den lille kone ,mens hun så sig omkring

lad mig nu se

jeg kunne smide dig i sneen ved Lisbets dør, så ville hun træde på dig, når hun trådte ud af døren

vil du gerne det?

myren rystede på hovedet

jamen så, sagde den lille bitte kone

så kunne jeg lade dig ligge her og fryse ihjel, vil du gerne det ?

myren rystede af kulde

hjælp mig nu ,sagde han svagt

varme, jeg må have varme

varme, sagde konen

du skal få varme

hun pegede på sneen med sin lille finger og straks blev der et hul i sneen helt ned til den sorte jord

lige netop der under jorden var muldvarpen i færd med at grave en forårsgang

lige netop nu ,krummede han sin stærke ryg og skubbede en stor bunke jord op igennem sneen

der ,sagde den lille kone

der er varme

ned til muldvarpen, kan du komme

hun lavede et hul i bunken med sin finger og skubbede myren derned,

så, sagde hun og hun lød ikke særlig venlig

nu kan du bo sammen med muldvarpen ,hvis ikke han æder dig .

nu kunne myren høre ,at den lille bitte kone gik sin vej

og han sank om i muldvarpens mørke gang

varmt var her da

det var da altid noget.

 

 

Ganske vist var der varmere nede i Mulles gang men den lille Mads Myre rystede alligevel og denne gang var det af skræk

Han var så bange ,at han ikke kunne få sine mange ben til at gå den samme vej på en gang

Nogle af dem gik frem, nogle gik tilbage og nogle gik til siden

Han havde hørt at muldvarpe spiste regnorm og hvis det var sandt ,så spiste de vel også myrer.

Nu kunne han høre Mulle Muldvarp komme,

stakkels Mads!

 

Han var så bange, så bange

 Skulle han nu ende som muldvarpe-mad og han som havde været så glad i morges

hjælp

Jamen, så kom dog, hørte han pludselig en stemme

hvad var dog det ??det var jo Myre-Marie

lige ved siden af ham

Hvor kommer du fra, sagde Mads helt forvirret

jeg bliver spist af Muldvarpen lige om lidt

Er du kun til i mine drømme?

 

Fjols, sagde Marie og rystede på hovedet, og så hev hun ham alt hvad hun kunne i det ene tynde ben

Lige nu masede Mulle sig forbi dem ,mens han mumlede:

Hvem er det, der tramper i min gang

De to små myrer stod bom-stille, mens Mulle løb forbi

Puha, sagde Marie

Det var tæt på

Hvad ville du dog også i Mulles gange

Det var den lille bitte kone, begyndte Mads

men så hørte han stemmer myre-stemmer og tav forbavset

hvad er dog det

jeg kan jo høre myrer

drømmer jeg eller er jeg vågen?

Du er vågen

 sagde Marie og så skubbede hun til en lille sten og et øjeblik efter stod de to små myrer midt inde i den store myretue

Hvad siger du så

Hvad jeg siger, sagde Mads imponeret

jeg siger,hvordan gik det til?

Vores tue ligger lige ved siden af en af Mulles gange,forklarede Marie

Det opdagede jeg forleden dag og da jeg så hørte dig råbe hjælp, så flyttede jeg bare den lille sten og så var jeg inde hos dig i Mulles gang, svarede Marie

Men der kommer din kone

Mads' kone var en stor og tyk myre-frue

lige nu var hun rød i hovedet af vrede og alle de små myrebørn fulgte hende lige i hælene

far, råbte de

far,

hvor har du været, Mads, sagde hans kone strengt

her står jeg helt alene med alle ungerne og de vil ikke i seng ,før du kommer

hvor har du været?

Jeg har været langt omkring, svarede Mads, det er en lang historie ,men jeg endte inde i Mulles gang og han var lige ved at spise mig

Men nu er jeg her

Mulle spiser ikke myrer, sagde konen surt, Mulle spiser regnorme, ikke myrer.

Du har såmænd bare været ude for at more dig mens jeg går her og passer ungerne

Hun vendte ryggen til ham og gik fornærmet sin vej

Mads sukkede

tak skal du have, Marie, sagde han

tak ,fordi du reddede mig

Jeg må vist hellere se og komme hjem

ja, sagde Marie

Hun var vist vred og hende kan jeg ikke redde dig fra

Det må du selv klare

Det bliver svært, stønnede Mads

Hun er virkelig farlig, når hun er vred ,men når jeg kan klare en muldvarp, så kan jeg vel også klare en kone

Farvel Marie og tak endnu en gang

 

 

 

 

 

Mulle Muldvarp var forvirret

hvad var det for en uro i hans gange i dag og hvad var det for en summen

Mulles ører var gode at høre med og han kunne ikke begribe hvad det var for en myresummen han kunne høre hele tiden

Jeg må have mine ører undersøgt mumlede han

det summer og brummer hele tiden

men nu blev det værre endnu

Mulle sad lige under en af de store bunker jord som han havde skudt op på jordoverfladen og netop lige nu gravede Mikkel Ræv efter mad oppe på jordoverfladen

det var nemmere for ham at grave i Mulles jord end det var at grave i den frosne græsplæne

Mulle som sad nedenunder fik en masse jord ned over sin blanke sorte pels og han blev virkelig vred

vil du så holde op råbte han med sin dybe jord stemme

vil du så holde op du ødelægger min gang

dit dumme dyr

men det fik kun Mikkel til at grave endnu hurtigere

der var jo et dyr dernede kunne han høre

måske det kunne spises

Mikkel var sulten

ha havde været på jagt efter mad hele morgenen

Lisbet havde lukket døren ind til sine kaniner

Mikkel kunne lugte dem og han ville gerne have haft kaninsteg til morgenmad men han kunne ikke komme ind i stalden og han vidste også godt at alle dyrene var i lukkede bure

 her var et dyr som ikke var i bur

Mikkel gravede så jorden sprøjtede ud over den hvide sne

 og snart efter kunne han se det runde hul som Mikkel havde skubbet jorden op igennem

Mikkel stak næsen derned

der var lige plads til hans tynde snude men heller ikke mere så han kunne ikke se hvor snuden nu var kommet hen

det var Mulles chance

Han var så vred så vred over al den morgenuro og nu stak det store dyr snuden lige ned foran ham

han skulle få skulle han

vreden gav Mulle kræfter og han løftede sit ene forben med de lange gravekløer og daskede Mikkel et ordentligt slag over snuden

de lange gravekløer trak dybe ridser i Mikkels snude og han trak næsen til sig og hylede

Snuden blødte og gjorde ondt og Mikkel forsvandt hylende ud af haven

Mulle fik travlt med at reparere hullet i loftet

han var meget tilfreds med sig selv

han havde helt alene jaget Mikkel ræv på flugt

det blev vist en god dag denne her

 

Peter var bekymret

virkelig bekymret

Mens Lisbet for rundt i køkkenet og gjorde rent efter alle myrerne, sad Peter ganske stille i en krog af stuen og tænkte

Han var helt sikker på, at Lisbet havde trådt den lille bitte kone ihjel og hvis det var rigtigt, så ville der ske forfærdelige ting i dag

den lille bitte kone var en slags dronning hos det lille bitte folk og folket ville helt sikkert hævne deres dronning

Så nu sad Peter ganske stille og ventede på at noget skrækkeligt ville ske

Måske ville huset vælte

Måske ville taget blæse af

Måske ville vinduerne gå i stykker

Stakkels Peter ,han forestillede sig alle mulige skrækkelige ting ,der kunne ske, fordi Lisbet havde trådt den lille bitte kone ihjel

 

Men den lille bitte kone var slet ikke død

Hun var så lille bitte, da Lisbet havde trådt på hende ,at hun kunne sig mellem to gulvbrædder, så hun var ikke kommet det allermindste til

Men hun var vred

Meget vred endda

Lisbet havde kaldt hende for en myre

Det skulle hævnes

Hun ville finde på noget rigtig væmmeligt, så Lisbet blev rigtig ked af det

Men hvad kunne få Lisbet til at græde?

hun var jo altid så glad

hun sang og smilede næsten altid

og når hun var allergladest ,så spillede hun endda på sit klaver og sang imens

uha

Den lille bitte kone virrede med hovedet og skar en grimasse ved tanken og Lisbets sang

Men i går havde Lisbet nu ikke sunget, mens hun havde spillet

Da havde hun været ked af det

Så sad hun bare og spillede ,mens hun tænkte på Ole, som var blevet en engel

Nu fik den lille bitte kone en ide

Hvis hun nu gjorde noget ved klaveret, så det slet ikke kunne spille ,så ville Lisbet blive ked af det

hvis hun var glad og ville spille, så ville hun blive ked af det og hvis hun var ked af det, så ville hun blive endnu mere ked af det

Det var en knasende god ide ,var det

nu var det bare om at komme ind i huset og hen til klaveret, så skulle hun få gengæld

 

Lige netop nu gik døren op ud til terrassen

Lisbet kom ud og satte sig i solen med en kop frisk kaffe

Pyha, sagde hun ,sikken en formiddag

Nu vil jeg sidde stille lidt i solen, inden jeg fodrer mine dyr

Hun lukkede øjnene og vendte ansigtet mod solen

Ah ,sagde  hun

Det er dejligt ,dette her, det er jo næsten forår her oppe

Jeg skal give dig forår, tænkte den lille bitte kone og hun smuttede ind ad døren og ind i stuen

lige nu var hun på størrelse med din hånd eller som Peter Hasselmus, der med store øjne fulgte hende fra sin krog i stuen

hvad ville hun nu?

Hvilke skrækkelige ting ville hun finde på?

Den lille bitte kone kravlede om bag klaveret som stod op ad væggen

Der var lige netop plads nok til hende og hun begyndte at trække sømmene ud af brædderne, der sad på bagsiden af klaveret

Når de var væk ,så ville klaveret ikke længere kunne spille ,tænkte hun

Hun trak flere og flere søm ud med sine stærke fingre og hun blev mere og mere fornøjet jo flere søm ,der forsvandt

Så ,nu var der hul ind til maven på klaveret

Hvordan mon der ser ud, tænkte den lille bitte kone

hun blev nysgerrig og stak hovedet indenfor

næh, hvor var det flot

Den lille bitte kone kravlede rundt inde i klaveret

hun var rigtig kommet på opdagelse

Aldrig havde hun drømt om at et ´klaver kunne se sådan ud inde i maven

Henne i siden var der sådan nogle sjove runde nogen

næh ,det var der alle vegne

og nogle lange snore

Den lille bitte kone kravlede længere og længere ind i klaveret på opdagelse efter flere mystiske ting

aldrig havde hun set noget lignende

Dimser og skruer og ting alle vegne

Hun kravlede rundt og havde fuldstændig glemt hvad hun var kommet for

Lisbet havde efterhånden siddet længe ude i solen og nu besluttede hun sig for at spille på klaveret

hun var glad og i godt humør og hun ville prøve at  spille et stykke musik, som hun lige havde lavet

Hun slog begge hænderne i klaveret med et ordentlig brag og alting rystede inde i klaveret

BUM

BUM

BUM

Den lille kone klamrede sig til en af de mange dimser inde i klaveret, mens hun blev kastet rundt

aldrig havde hun været ude for noget lignende

BUM

nu blev hun kastet op på en af de lange ståltråde og i næste øjeblik kom en lille hammer og dunkede hende i hovedet

bum

nu blev der en pause i musikken

Lisbet ledte efter nogle noder og den lille bitte kone vaklede ud fra klaveret

klaveret havde jo spillet, selv om hun havde trukket sømmene ud og hun var blevet kastet rundt inde i det

hun ville aldrig mere nærme sig klaveret , det var jo farligt.

det var rigtig farligt, var det

Nu havde Lisbet fundet den node ,hun ville spille og hun hamrede løs på klaveret og sang himmelhøjt

den lille bitte kone holdt sig for ørerne og jamrede :

lad mig komme væk, langt væk

det skulle hun nu nok ikke have sagt, for i næste øjeblik befandt hun sig på en ø i Stillehavet

hun ville jo langt væk og det var hun kommet

nu kunne hun sidder der og længes hjem

Lisbet havde intet opdaget hun spillede bare videre

Peter kunne altså have sparet sig bekymringerne om den lille bitte kone og da der stadig ikke skete noget, som dagene gik, blev han roligere og roligere

 

Nu havde han tid og lyst til at gå på eventyr i haven,

Sneen var ved at smelte og det var ikke længere så koldt udendøre

 

Alle Lisbets kaniner, som boede nede i stalden, gumlede glade og fornøjede hø og talte hyggeligt med hinanden gennem burenes trådnet

Se, hvor er jeg bare flot, brummede Frederik den store angorahan

Lisbet havde ikke klippet ham de sidste to måneder og han var virkelig utrolig flot at se på

Pelsen var  blevet stor  og blød og gråhvid og bredte sig til alle sider som en tyk pude

Jo, han var flot

Og nu havde han fået øje på Malene, som boede i buret lige ved siden af hans

Hun var også en angorakanin ,men hun var nu ikke helt så flot i pelsen ,som han var

Hendes pels var mørkere og man kunne godt se, at hun havde unger, for de små havde gnavet hende i pelsen alle vegne

Alligevel syntes Frederik ,at hun var dejlig,

han var far til alle hendes børn ,men noget  kunne tyde på ,at han gerne ville være far til det næste kuld også

Han bed og kradsede i buret for at fortælle hende ,at han var lige i nærheden, men Malene havde ikke tid til hans pjat

Hun skulle passe sine unger ,som lige var stået op  fra reden og som nu var ved at få tyk pels lige som deres mor

Frederik kaldte og stampede, men Malene havde ikke tid eller lyst til at snakke med ham

Til slut gav han op og sad bare i et hjørne af buret og kikkede ind til hende

Han var slet ikke vant til, at damerne ikke var vilde med ham lige med det samme-så  han blev i helt dårligt humør

 

Alle de andre kaniner i stalden havde opdaget, at Frederik var blevet afvist og det var ikke fri for, at de morede sig eller ligefrem havde lyst til at drille Frederik lidt

Hvad er nu den af, Frederik ,sagde den hvide han-kanin ,-det var ham med det sorte overskæg

Vil hun ikke have dig?

Du plejer da ellers at have hende til kæreste

har hun fundet en anden?

Frederik svarede ikke, han blev bare i dårligere og dårligere humør

Og den store trefarvede han-kanin med strit-ørerne stampede nede i sit bur og sagde:

Du skal se, hun synes nok ,at du er blevet for gammel

 

Det var for meget for stakkels Frederik, han fo'r rundt i sit bur ,så mad og vand og hø sprøjtede rundt i stalden

Men han kunne jo ikke komme ud ,så det var svært at blive rigtig rasende på de andre

Det eneste han kunne var ,at hvæse og det gjorde han så

Lad mig være, hvæsede han

Lad mig være

hæ hæ hæ hæ

 

Det var næsten som om de andre kaniner syntes, at han selv havde været ude om det

Når der en gang imellem kom gæster i stalden ,var det altid Frederik der blev taget ud og beundret, fordi han var så stor og flot

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                              Måske det nu kunne blive en af de andres tur

Lige netop i det øjeblik dukkede Peter hasselmus op i døren

hvad laver I?, spurgte han ,han kunne jo ikke vide, hvor vred Frederik var

skal vi lege?

Du kan komme her hen, så skal jeg trampe på dig, hvæsede Frederik

Du er bare en dum lille mus

hvad vil du her?

Gå hjem med dig

Hov ,hov ,sagde Peter forbavset og fornærmet

jeg spurgte jo bare, hvordan I havde det og så hvæser du af mig!

Hvorfor gør du det?

Fordi ,forklarede den trefarvede han og så fniste han uartigt,

fordi Malene ikke vil have Frederik  til kæreste igen og så blev han sur og så drillede vi han

Det var da heller ikke pænt af jer, sagde Peter, men han kunne nu alligevel ikke lave være med at smile lidt

Frederik havde kæreste-sorger

 

Det var da godt, at han ikke havde den slags problemer,

det var godt at være alene i huset sammen med Lisbet

Men mens han tænkte det, så følte han alligevel pludselig ,at han var helt alene i verden, bare fordi han ikke havde nogen kæreste at putte med

 

Peter, Peter, kaldte de små kaninunger i det store bur bagerst i stalden,

kom og leg med os, vil du ikke nok?

Peter nikkede og han satte i et vældigt spring ned gennem stalden

I det allerbagerste  bur boede 8 små glade kaninunger , de var trefarvede fuldstændig ligesom deres far

Nu var de alene med deres mor i buret og hun prøvede at opdrage lidt på dem

Der er mange ting sådan nogle små kaninkillinger skal lære

De skal lære at spise rigtigt af madskålene, så de ikke savler

De skal lære at lege pænt med hinanden og ikke bide hinanden, selv når de leger

De skal lære, at Lisbet er sød og ikke farlig, så de ikke gemmer sig ,når hun kommer ,

for en dag skal de jo rejse til andre familier og så kan det ikke nytte, at de ikke tør lege med de børn, de kommer til at bo hos

De skal også lære at holde sig selv rene og slikke pelsen ,så den ligger glat og pænt

Det er kun sådan nogle som Frederik ,der ikke selv kan  ordne pelsen selv,den er alt for tyk og uglet

Ham skal Lisbet gøre fin med en kam og en børste

 

Kom nu, Peter, kaldte de små

Peter sad nede på gulvet, hvor det flød med hø og halm

Må jeg komme ind, spurgte han høfligt den plettede  vædderkanin ,som var de små's mor.

Ja, ja, nikkede hun ,kom du bare ind Peter, du skal være velkommen

Så satte Peter i et kæmpehop

Det bragte ham nu ikke helt op til buret  med ungerne,men op på buret nedenunder hvor alle marsvinene  boede

 

Hovsa, hvad skal du her ,sagde det store tykke han-marsvin, der boede der med sine koner

Vi har ikke inviteret dig og du æder bare vores mad

Undskyld, sagde Peter meget høfligt, men han tænkte:

Ih ,hvor er de alle sammen sure i dag

Undskyld, men jeg skal bare op for at lege med de små kaninbørn ovenpå

Så forsvind herfra ,sagde det store han-marsvin

mine koner bliver urolige over alt dit hopperi

 

Jeg går  jo nu, sagde Peter og satte i endnu et kæmpe-hop

Han landede lige præcis på trådlågen til buret med de små unger

De havde samlet sig ved lågen for at se Peter komme hoppende, men de blev alligevel helt forskrækkede, da han pludselig  landede lige midt på lågen

De fo'r tilbage i buret og landede hulter til bulter oveni i madskålen

Se nu der, skændte kaninmor

Se nu der, hvad du fik dem til, Peter, nu er der mad over det hele

Skam jeg unger, sikke noget griseri

Peter kravlede forsigtigt ind gennem trådhegnet og ind i buret

Det var vist min skyld ,sagde han forsigtigt

det var mig ,der gjorde dem forskrækkede

vi skal nok rydde op

lad det nu  bare være ,sagde kaninmor surt

leg I nu bare, så rydder jeg op

Men ikke noget med at bide og kradse hinanden

nej, mor pippede de små unger

 

Vi skal nok være søde

må vi så lege med Peter?

Ja ja, sagde kaninmor og hun kælede hver og en over de lange ører

Læg nu ørerne pænt ned og leg med Peter,

så rydder jeg op imens

 

Det var da godt, at buret var to bure, der var slået sammen ,for 8 små kaninbørn som hopper rundt kræver meget plads

Peter kunne godt lide at lege med de små

Selv om de var 10 gange større end ham ,så legede de noget så dejligt sammen

Legen var ,at Peter gemte sig i al den halm ,som killingerne havde sovet i

Så råbte han: kom og find mig

Alle de små masede så rundt i halmen og blev fulde af halm i pelsen og på snuden og på ørerne

men imens var Peter smuttet hen i den anden ende af buret

Kom og find mig, råbte han så og så kom alle de små væltende

Efterhånden som legen var godt i gang, blev de alle sammen mere og mere ivrige

Peter blev helt forpustet og kaninbørnene kravlede ind til deres mor for at få lidt mælk at drikke

men hun var ikke i humør i dag

gå væk

I er alt for store til det

vrissede hun

drik noget vand

MEN

der var ingen vand

Lisbet havde ikke fodret endnu og vandskålen var helt tom

Den allermindste kanin hang med ørerne

Jeg er  så tørstig, klynkede han

jeg er så tørstig

Det er jeg også ,sagde kaninmor

Lisbet skal give os en ekstra vandskål

det er alt for lidt med  kun e'n til alle os

Det skal jeg sige ,sagde Peter høfligt, for jeg kan tale med Lisbet

Kan du det, sagde kaninmor imponeret

Hvordan gør du det

Det ved jeg egentlig ikke ,sagde Peter

men vi taler sammen og nu henter jeg hende

han satte i et kæmpehop ud af buret og ned på gulvet

 

I faldet vred han skævt på den ene bagpote og vred sit knæ

Av, det gjorde ondt

kom du noget til? pippede ungerne forskrækket

Ja, jo, Peter ømmede sig, men han syntes alligevel, at det var flovt at indrømme ,at han var kommet til skade ,fordi han var hoppet forkert ned

Det er ingenting

Han humpede ud af stalden og kom ud i haven

ah

 

Det var dejligt at få lidt frisk luft efter den vilde leg og Peter nød det

Himlen var blå og solen var ved at nå helt op på himlen

Midt på græsplænen stod to blå krokus og viste deres blå kronblade frem for alle, som havde lyst til at se dem

Ih, hvor er I smukke, sagde Peter, mens han humpede forsigtigt forbi

Ja , er vi ikke , sagde den ene krokus og drejede sine blade efter ham

Jeg er det smukkeste i haven lige nu

se du bare rigtigt på mig

Min blomst har samme farve som en forårshimmel

Peter så i op på himlen  og måtte give hende ret,

hendes blomst havde virkelig samme farve som himlen

Men hvad var nu  det?

Peter kneb øjnene sammen

 

Oppe over træerne dukkede nu en flok store fugle frem

Deres store vinger fremkaldte en syngende lyd,

det var de store grågæs ,som kom fra Sverige.

Nu skulle de besøge Danmark ,fordi det var forår

sjum sjum sjum ,susede vingerne, og den store fører-gås strakte hals og råbte til de andre

Se fremad og stræk halsen

Det skal se ordentligt ud, når vi flyver

og ind på rækken

gæssene strakte halsene og rettede sig ind ,så de fløj i en nydelig vinkel efter førergåsen

Pas så på, råbte han ,så flyver vi i takt

og alle gæssene gjorde sig umage for at flyve i takt efter anføreren ,som var den største og ældste gås af dem alle sammen

Han havde fløjet vejen til Danmark mange gange før og han vidste lige præcis, hvor de skulle hen og hvilken vej de skulle flyve

Se lige ud, råbte han og kom så

De store fugle strakte hals og fløj videre med stor fart og snart var de ude af syne

 

Peter kikkede langt efter dem

Det ville jeg godt prøve en gang ,tænkte han

sådan at flyve

 

 

 

 

Peter 4

 

av ,hvor gjorde knæet ondt

Peter humpede op ad fliserækken og standsede så forskrækket

Hvad var det dog for en lyd?

flisen under ham rystede og skrabede  mod den næste sten

Den tunge flise hævede sig en smule og Peter sprang forskrækket ud i græsset

Var det er jordskælv eller hvad?

 

Nu hørtes hurtige grave- lyde og en stor bunke jord skød op imellem fliserne

Peter sukkede lettet

Nå sådan ,det var bare Mulle på gravearbejde

Men det var da ikke særlig smart, at skyde jord op mellem fliserne

Det var da alt for hårdt arbejde for Mulle

 

Mulle, kaldte Peter

Mulle

ikke en lyd

Der blev fuldstændig stille

Mulle, kaldte Peter igen.

Kom lige op ,jeg vil tale med dig

Nu lød Mulles stemme nede fra jorden

Er det dig, Peter?

 

Hjælp mig lige, jeg sidder fast, jeg kan ikke få alt jorden op, overfladen må være frosset

Mulle, råbte Peter, lige så højt han kunne

Mulle, du graver lige under fliserne

Du er ikke stærk nok til at grave igennem fliserne

Du skal grave lidt til siden

Nå sådan ,lød det nede fra jorden

Jamen ,hvorfor sagde du ikke det med det samme?

 

Jamen,

begyndte Peter, men så trak han på skuldrene

Mulle hørte ikke efter alligevel

Nu kunne han høre en puslen og skraben ned fra jorden og lidt efter skød et stort muldvarpeskud op lige ved siden af den gamle flise og Mulle stak snuden op

Hej Peter, sagde han fornøjet

hvad laver du her?

graver du også?

 

Nej,, se ,der er en der har gravet en stor bunke op lige  mellem to fliser

Er det ikke dumt?

Jeg graver altid lige ved siden af

Er det dig, der har lavet det der?

Du er da ikke særlig klog

 

Jamen

Peter opgav

Mulle hørte aldrig på ham

Men jeg synes ,blev Mulle ved ,at du halter, har du slået dig?

ja, jeg,

Peter begyndte at forklare, men holdt så op, da Mulle forsvandt med et svup ned i jorden

Pas på, Peter, råbte han dernede fra

uglen kommer

 

Peter så forskrækket i vejret

Så skulle da også

Lige over hovedet på ham svævede den store ugle Ulla på store bløde vinger

Hun  cirklede langsomt over stedet lige hvor Peter sad mens hun brugte sine kikkertøjne til at kikke efter mad ,som meget godt kunne være en lille mus eller en uforsigtig muldvarp

Kom her ned, råbte Mulle nede fra jorden

Peter tænkte ikke længe ,men smuttede ned i Mulles gang

Og det var i allersidste øjeblik, for uglen Ulla kom susende ned i fuld fart

Hun blev jo noget skuffet, da hun opdagede, at Peter var væk

 Det kan jeg ikke forstå, mumlede hun

Der var da en mus lige før

Hvor er den blevet af?

mon jeg trænger til briller

det vil sikkert ikke klæde mig

 

Jeg har aldrig brudt mig om folk med briller

men jeg må vist en tur til brillemanden for at få øjnene undersøgt

Det er længe siden at jeg har kunnet se klart på skovbunden

Hvis Ulla ugle havde haft et spejl, så havde hun kunnet spare sig bekymringerne og briller for- ugle-ungerne havde uglet hendes  frisure så meget, at hun slet ikke kunne se ud gennem fjerene ,der strittede til alle sider .

Mor ,mor , skreg ungerne , har du mad med til os?

Ulla ugle sukkede

Nej, jeg kan ikke se og skal måske have briller, så I må klare jer selv med mad et stykke tid.

Øv ungerne så på hende , den mindste ugleunge begyndte at græde :

Mor jeg vil have mad

jeg er sulten

Ulla Ugle så bekymret på den lille

ja ,du er også alt for tynd, sagde hun bekymret

hvad skal vi dog gøre ?

mad ,mad, græd den lille

jeg vil have en mus, mor

ja, det ved jeg, min skat ,sagde Ulla Ugle

men jeg ser ikke godt nok til ,at jeg kan fange en mus til dig

Og før jeg har fået mine briller, må du finde dig i at spise, hvad du selv kan finde af rester her i reden.

 

Den lille ugle vendte sig og hakkede sin storebror i nakken

Hov, hov ,sagde han og rystede sine små vinger

Hov, hov, din lille laban

Jeg er ikke mad

Jamen jeg er sulten, græd den lille

åhhåååhh ,så sulten ,at jeg kunne spise en af jer

Dumme unge, sagde storebror og så baskede han med de små vinger, så fjer og støv fløj om ørerne på dem

Hov ,næh ,hvad er nu det? sagde han fornøjet

jeg tror ,at jeg kan flyve

Se engang her

og han bredte de små vinger ud og baskede med dem alt hvad han kunne

Hold så op med det, sagde Ulla Ugle

dine vinger er slet ikke store nok

Du drysser bare lige ned på jorden og slår dig

Det tror jeg altså ikke, sagde Ulf

se her ,de er blevet mægtig store

Nu bredte han vingerne ud og baskede så kraftigt med dem ,at de tre andre unger måtte klamre sig til redekanten

Vil du så holde op med det, sagde Ulla

du kan ikke flyve endnu og jeg vil ikke have, at du prøver

Nu bliver du her og passer de små, mens jeg er til brillemanden

 

Hun bredte sine vinger ud og svævede langt væk gennem skoven

 

Farvel så længe, råbte hun

Pas godt på de smååååååååååå

måske hun skulle have set sig for, for hun brasede lige ind i et gammelt træ ,der stod i vejen for hende

BUM

av  av, hun mistede helt kontrollen over vingerne og raslede halvt bevidstløs ned igennem træets tætte grene

BUM, der lå hun

Ulf kikkede bekymret efter hende

Hvad sker der nu ,mumlede han og uden at tænke over hvad han havde lovet sin mor, bredte han nu vingerne ud og satte af fra redens kant

huua

han tumlede nedad og nedad og baskede fortvivlet med vingerne

OG PLUDSELIG FLØJ HAN!

 

han steg og steg

Ja, han steg højere end redekanten og kunne se ned på sine søskende

Hurra ,jeg flyver, råbte han ned til dem

jeg flyver

jeg kunne

jeg sagde det jo

Nu flyver jeg hen til mor og så kommer jeg med mad til jer

pas på, råbte de små

pas på

mor sagde, du ikke måtte

Jeg bestemmer selv, sagde Ulf og slog et ekstra slag med vingerne

Så satte han kursen mod Ulla Ugle, som helt fortumlet lå for foden af det store træ

Hallo mor, sagde han fornøjet og landede med at flot sving lige ved siden af hende

Kom du noget til?

Jeg tror det ikke ,sagde Ulla Ugle og hun smilede til sin søn

Hvor er det flot, at du kan flyve

Det troede jeg ikke, at du kunne endnu

Men nu må du så flyve efter mad til de små og jeg vil forsigtig sætte kursen til brilleuglen

Pas nu på, sagde Ulf, ikke flere træer, vel mor?

Nej ,nej .Ulla rejste sig forsigtigt og børstede sine fjer fri for mos og kogler

Så baskede hun prøvende med dem og sagde:

Se selv, de virker ,nu flyver jeg

farvel så længe

farvel farvel ,sagde Ulf

Jeg klarer det hele

flyv du bare

 

Han var så fornøjet med sig selv, at han helt glemte at spørge ,hvor maden/ musene boede

Men da han kom på vingerne opdagede han hurtigt noget, som  Ulla Ugle ikke havde fortalt

han havde kikkertsyn!

Det vil sige, at han selv højt oppe fra luften kunne se den mindste mus nede i skovbunden

Halløjsa, sagde han fornøjet, det bliver jo skægt dette her

På med kikkerten og ud efter mus

men det var nu ikke så nemt alligevel som han troede ,for musene gemte sig under træer og blade og så hjælper det jo ikke at have kikkertsyn

Ulf fløj længe omkring og blev en smule utålmodig og en del bekymret

jeg skal have mad til de små ,mumlede han mens han cirklede rundt over trætoppene

kom nu ,lille mus, du skal være middagsmad

og sandelig om ikke det hjalp

 

Nede i skovbunden kom der nu virkelig en lille mus spadserende

det var Peter Hasselmus, som havde benyttet sig af det fine vejr til at gå en morgentur

Han hyggede sig rigtigt i solen og tænkte ikke på ugle-børn, som fløj omkring i dagslys

Ugler flyver jo normalt kun rundt, når det er mørkt

og her kom Ulf så pludselig susende

HAPS

Han greb Peter med sine små skarpe kløer og holdt fast

Lad mig så være, skreg Peter og slog ud efter uglen,

lad mig være

Men så så han ,at det var Ulf

 

Vil du så slippe mig, dit pattebarn, sagde han strengt

Ulf slap forbløffet Peter

Han lød jo ligesom mor ,når hun var vred

skam dig ,sagde Peter

flyver du nu omkring i skoven og ødelægger dagen for ordentlige mus

Har din mor ikke sagt dig, at du skal lade musene være

Små ugler spiser ikke mus, de spiser regnorme,

vidste du ikke det?

Ulf rystede på hovedet

Han var helt bange for Peter og hans strenge stemme

Jamen så ved du det nu, sagde Peter alvorligt,

små ugler spiser orme

afsted med dig

Ulf nikkede forskrækket og bredte vingerne ud

så satte han af og lidt efter svævede han højt oppe over trætoppene på udkik efter regnorme

Dumme ugle, sagde Peter fornøjet

ugler spiser da ikke regnorme

Men jeg vil altså ikke spises af et ugle-pattebarn i dag

Han fortsatte sin spadseretur under de gamle graner og standsede ikke, før han nåede den gamle myretue

 

Mulle arbejdede så sveden drev af den lille fyr

jeg graver jeg graver mumlede han og skubbede jorden op til overfladen i store sorte bunker

jeg graver og jeg er en rigtig god graver

Mulle anede ikke at han var under fliserne  og i haven så det underligt ud for mulle skød sine bunker op lige mellem fliserne som Lisbet havde lagt for ikke at glide i græsset

store rigtig store sorte bunker muldjord blev ganske langsomt skubbet op mellem fliserne i fliserækken om til køkkenet

Mulle asede og masede ned i sine gange

en gang imellem stødte hans stærke ryg på en flise og så måtte han flytte sin gravegang  en smule men han begreb ikke hvorfor det pludselig var så svært

Hvordan skulle han ane det

han så ikke særlig godt og slet ikke i dagslys

han kom sjældent op til overfladen

han masede bare rundt i den sorte jord og var glad og fornøjet veddet

jeg graver jeg graver nynnede han mens hans stærke gravepoter arbejdede

jeg graver jeg graver jeg er glad

mens mulle sådan gravede og hyggede sig nede i jorden var Peter nået frem til den store myretue som i årevis havde ligget i baghaven og som år efter år havde vokset sig større og større

Peter var trods alt en smule forskrækket over mødet med Ulf ugle men nu prøvede han at falde til ro og få en snak med de store skovmyrer davs sagde han til den store sorte skovmyre der løb forbi ham lige nu

jeg har ikke tid

flyt dig pustede den og løb videre

nåh

nu kom den næste løbende

 

davs sagde Peter igen

hvordan går det

vi har travlt  sagde myren og løb forbi

hov råbte Peter efter den

hvad har I dog så travlt med

jeg har ikke tid råbte myren tilbage og væk var den

nu kom der to myrer den anden vej

de slæbte på et eller andet som var meget større end dem selv

de var helt røde i hovedet af anstrengelse

løft nu sagde den bagerste til den forreste  som var den mindste af de to

løft nu så vi kan komme ind i tuen med dette her

hvad er det sagde Peter nysgerrigt

skal jeg hjælpe jer

myrerne tabte det som de bar på og forsvandt ind i tuen med lynets hast mens de skreg

pas på pas på fjenden kommer

Peter så forbavset efter dem

fjenden mumlede han

jeg ville jo bare hjælpe

han pillede ved det som myrerne havde båret på og nu kunne han se at det var et stykke wienerbrød

 

spiser myrer wienerbrød mumlede han

det måtte være kommet ud i haven fordi Lisbet rystede dugen udendørs i morges så er dette her stykke faldet ned på plænen

nå hvis myrerne ville have wienerbrød til morgen mad

så her

han skubbede stykket nærmere og nærmere den store tue

nu dukkede en virkelig stor myre op ad tuen

og hvad tror du så at du har gang i hvæsede den

skal du tage vores mad

næh sagde Peter jeg prøver at hjælpe jer jeg skubber wienerbrødet op til jer

hvorfor gør du det spurgte myren forbavset er du ikke en fjende

næ jeg er Peter hasselmus fortalte Peter

jeg bor inde i huset sammen med Lisbet og jeg er bare ude for at gå en tur

jeg vil ikke gøre jer noget

jamen vi har ikke tid til at snakke svarede myren nervøst

det er selvfølgelig pænt af dig at du vil hjælpe men du hjælper mest hvis du flytter dig for vores arbejdere er bange for dig

arbejdere sagde Peter forbavset har i  arbejdere

ja selvfølgelig sagde myren

vi er delt op så vi fórdeler arbejdet

jeg skal f eks passe det derhjemme og der er nogle andre der arbejder udendørs med at hente mad og den slags

jamen hvad laver du så derhjemme spurgte Peter

mig jeg har det vigtigste arbejde

jeg passer børn svarede myren

jeg fodrer vores larver og vender de små når de kommer ud af æggene

så fordeler jeg dem  så nogle bliver arbejdere og nogle skal hjælpe mig  når de bliver voksne  så jeg er den vigtigste

jeg har engang passet vores dronning

han bukkede dybt ved tanken om dronningen

han kravlede helt op på toppen af tuen og strakte sin lille krop for rigtig at vise hvor utrolig stolt han var og det skulle han ikke have gjort

HAPS sagde det

den store sorte solsort snuppede sig lige en myre til morgenmad

uhm sagde den og smaskede

det er lækkert

de kravler ligesom ned af sig selv

 

den landede ved siden af Peter og tørrede sig om munden

god morgen Peter sagde den

hvordan går det

jo tak sagde Peter og rystede på hovedet

lige før gik det meget godt

jeg snakkede med en myre men nu har du spist den

nå sagde solsorten var det en du snakkede med

jamen myrer er mad dem snakker man ikke med

spiser du ikke myrer

nej bestemt ikke sagde Peter fornærmet

jeg spiser madrester inde hos Lisbet  og korn og den slags

jeg spiser da ikke dyr der kan snakke

jamen jeg snakker jo heller ikke med myrerne lille mus sagde  solsorten og grinede

jeg spiser dem

farvel med dig

jeg skal videre

Peter rystede på hovedet

han havde fået noget at tænke på

var det virkelig sådan at myrer var mad for solsorten og at han var mad for Ulf ugle

 

var alle dyr da mad for hinanden

hvad spiste så Lisbet

hun var jo et stort dyr

Peter kom pludselig til at ryste over hele kroppen ved tanken om hvad Lisbet spiste

spiste hun måske naboens store hund

ja det var egentlig ikke fordi det ville gøre noget for Peter kunne ikke fordrage den hund  som altid jagede efter ham  og som savlede og gøede

men han kunne ikke forestille sig Lisbet der spiste hunden

Lisbet var da rar hun ville da ikke spise nogen som han kendte

men hvad spiste Lisbet så

hvis hun spiste myrer så skulle hun da spise en masse af dem  og hvis hun spiste solsorte  så fik hun jo fjer i munden

Peter rynkede sin lille pande og prøvede at huske  hvad han havde set på Lisbets tallerken  når hun spiste

Lisbet spiste noget fladt med ost på

ost det kunne Peter også godt lide men det var da heller ikke noget dyr

og det flade det hed brød

det lavede Lisbet selv af hvidt pulver  så det var da heller ikke et dyr

og aftenen spiste hun somme tider noget som var så varmt at det dampede

så brugte hun en kniv og en gaffel

Peter blev pludselig forfærdet

have Lisbet spist rotterne til middagsmad i går

var det sådan

og måske hun så ville spise ham i morgen

med kniv og gaffel

Peter svedte virkelig

han så pludselig sig selv liggende  på en tallerken mens Lisbet langsomt lukkede munden op for at spise ham

nej nej det kunne ikke være sandt

så ond kunne hun da aldrig være

 

 

 

nu kaldte Lisbet på ham fra køkkenet

Peter Peter kom ind vi skal lave mad

hvad be 'har ?

kaldte hun bare på ham for at ville lave mad af ham

ellers nej tak

Peter satte i fuld firspring ned igennem haven og ud på vejen

dernede standsede han fortvivlet op

hvor skulle han dog gemme sig

hvor ville Lisbet ikke lede

nu hørte han gnasken fra kaninstalden

Frederik

han var hans ven

han kunne råde ham og ham kunne han snakke med

Frederik var ganske vist endeligt blevet forlovet med en ny pige der lige var kommet men han havde vel tid til at give en gammel ven et godt råd

Peter listede forsigtigt ind i stalden gennem hullet ude ved porten

alt var stille i stalden

der hørtes kun en sagte gnasken af halm og gulerødder

hvad vil du sagde en dyb stemme fra det nederste bur

Peter blev så bange at han hoppede højt i vejret

hvem er det sagde han forvirret

hvem er det der taler

 

 

rolig mand rolig det er jo bare mig sagde Rasmus den store vædder kanin

vi gør dig ikke noget og vi er da for resten  også spærret inde

du er heldigere end os fod du er fri

nå nå sagde Rasmus dame hun lød som om hun var sur på ham

du var da vist også fri i morges

er det ikke dig der har gravet det store hul derhenne under bordet

jov det er det da sagde Rasmus og så fnisede han for Lisbet havde ikke lukket buret ordentligt  og så gik jeg en tur for at se mig om

jatak og hvad gjorde du så sagde hans kone fornærmet

du åbnede buret ind til hende den hvide  plettede dame og gjorde hende gravid

ja jeg er godt sur på dig

åhr kone sagde Rasmus

det gjorde jeg da ikke

jeg rørte hende ikke

kun en lille smule altså

hans kone fnyste

der kan du se Peter hvordan han er

han render rundt og gør andres koner gravide  og mig kan han ikke gøre gravid  og jeg vil endda så gerne have unger

så så så trøstede Rasmus

tør nu øjnene og lad være med at være sur på mig

det bliver der da ikke unger ud af

Rasmus kone snøftede

hvis hende den plettede får unger inden jeg gør så kradser jeg øjnene ud på hende

jamen det gør hun ikke

jeg har slet ikke været i nærheden af hende  forsikrede Rasmus men den plettede dame råbte nu henne fra sit bur

fru Rasmus det passer ikke hvad han siger

han har været hos mig

så det kan godt være at jeg får Rasmus babyer før dig æv bæv

så blev der stille i kaninstalden

Rasmus spekulerede på hvad han nu skulle gøre  og sige

Rasmus kone var kravlet hen i et hjørne af buret hvor hun lå og græd

så så så sagde Rasmus helt forvirret

det var ikke med vilje

hun var der bare lige pludseligt

du er dum er du græd hans kone

og jeg er ked af det

nu syntes Peter at han måske kunne få dem til  at tænke på noget andet og så råbte han så højt han kunne med sin lille musestemme

jeg kommer for at spørge

tror i at Lisbet vil spise os

nu blev der meget stille så sagde Frederik med sin uldne og varme stemme

den lød sådan fordi den kom langt inde fra hans tykke pels

se det ved jeg faktisk ikke rigtig hvad jeg skal svare på

jeg har da hørt at mennesker spiser kaniner men jeg tror ikke at Lisbet kunne finde på at spise os

der hvor jeg kommer fra sagde den store ksorte kanin der spiser de os

altså ikke mig men de har da et skilt ude ved vejen hvor der står at man kan købe kaniner til at spise

mange af mine venner er blevet spist

det kan da ikke være rigtigt gispede Rasmus kone

hvilke onde mennesker kunne dog finde på at spise os

de er ikke onde sagde den sorte kanin

det er sådan at alle også mennesker spiser andre

det kan være æbler eller ost men det kan også være kød der kommer fra dyr

det passer da ikke sagde Rasmus kone og så skubbede hun til Rasmus

sig til hende at det ikke passer jamen jeg tror nu at det passer sagde Rasmus langsomt

for jeg har også hørt om det

der er nu ingen der vil spise mig for jeg er en fin kanin med noget der hedder en stamtavle

men hvis du bliver ved med at sidder der og tude  så kan det være at Lisbet spiser dig en dag

det sidste var nærmest sagt for sjov men det fik de andre kaniner til at gyse  ved at tænke på om de skulle spises en dag af Lisbet

kommer hun så flødeskum på ryggen af os  og spiser os med en ske  spurgte en af Frederiks store børn

nej nej sagde Frederik og rystede på hovedet nu skal vi tale om noget andet for dette her er ikke for børn

så kan I bare ikke sove i nat

årh far det var lige så spændende

spændende det ved jeg nu ikke rigtigt sagde Rasmus kone og gøs

jeg skal ikke spises

ellers tak og hun begyndte hurtigt at gnide sin pels for at slette de sidste spor af tuderiet

hvis bare vi holder os pæne og rene så spiser hun os ikke vel

nu blev der en pause i snakken så sagde Peter ganske langsomt men mig spiser hun da ikke vel

jeg er vel alt for lille

så sagde Frederik strengt

nu holder vi op

ikke mere snak om mad i dag

 

 

 

men nu blev døren til stalden slået op og Lisbet kom ind

Peter gemte sig i halmen  bag et bur og alle kaninerne for forvirrede rundt i deres bure

hov hov sagde Lisbet forbavset

hvordan er de dog I skaber jeg

jeg gør jer jo ikke noget

nu skal I have noget at spise så I kan blive tykke og fede

nede i det nederste bur sad lille Ida kanin

hun sad og bed i buret for hun havde ondt i maven

hun så på Lisbet med store runde øjne og det så nærmest ud som om hun ville sige

kan du ikke hjælpe mig

men hvad er der dog lille ven sagde Lisbet bekymret

hun lukkede buret op og tog Ida kanin ud

puha hvor du lugter grimt sagde hun

jeg tager dig med op i køkkenet

det skal vi have gjort noget ved

puha

tror du at hun spiser hende hviskede Rasmus kone

Rasmus så forbavset på sin kone

det gør hun da ikke sagde han

kunne du ikke lugte at hun havde ondt i maven

 

hold nu lige op

Lisbet spiser os ikke hun hjælper os

 

jamen en gang imellem  bliver nogle af os taget ud af burene og vist frem for andre mennesker og nogle af dem der bliver vist frem kommer ikke tilbage

bliver de så spist

nej sagde Rasmus

Lisbet sender bare nogen af os ud på rejse til andre familier

ellers ville vi blive alt for mange her i stalden

glem nu hellere alt den snak  og lad os have det lidt rart

han gned sit store hoved op imod sin kones

du er sød er du

skal vi hygge os lidt

men de andre kikker på os

ikke tale om sagde hans kone surt  men hun smilede alligevel til ham

 

når de andre ikke kikker sagde hun

så måske ------

Peter Hasselmus kravlede ind i buret til Frederik

davs ,sagde han

davs ,sagde Frederik forbavset, kommer du her,

er der noget galt

jeg ved ikke rigtigt, sagde Peter ,jeg synes bare ,at der er sket så meget ,at jeg ville besøge dig

hvordan har du det?

hvem, mig, jeg har det udmærket, sagde Frederik  og så hviskede han til Peter

jeg er blevet forlovet og skal flytte sammen med Malene

hun gav sig til sidst

det glæder mig for dig ,sagde Peter høfligt, men han følte alligevel et stik af misundelse

alle andre blev forlovet og stiftede familie

bare ikke ham selv

hvornår ville han finde en sød musepige og forlove sig

han kendte jo faktisk ikke andre hasselmus end ham selv

og nu sagde Frederik præcis det, som Peter tænkte på

hæ, hæ ,hæ, tror du ikke snart, at det var din tur til at blive forlovet, hvad?

 

hvad mener du ,sagde Peter og forsøgte at se ud som om han slet ikke vidste, hvad Frederik talte om

årh, hold op, sagde Frederik og puffede til Peter, så han var lige ved at ryge ud af buret og ned på gulvet

det er da forår nu og alle forlover sig og får unger

var det ikke noget for dig?

hold op med at drille ,sagde Peter og så den anden vej

jeg kender ingen musepiger ,så det er umuligt

snik, snak, sagde Frederik og  så kløede han sig på maven

jeg kender da en yndig musepige

hun bor hernede i stalden og hun besøger mig hver aften

hun er alene-pige og sukker efter en mand

gør hun? sagde Peter

hvordan ser hun ud?

Frederik grinede

Jeg lavede bare sjov med dig ,sagde han

det er den første april og jeg narrede dig

æv bæv

aprilsnar

Men nu blev Peter rigtig ked af det

han havde et kort øjeblik håbet ,at det var som Frederik sagde, at der var en musepige, som længtes efter en mand og så havde Frederik bare narret ham

hvor var det tarveligt

Du er dum, sagde Peter og så hoppede han ud af Frederiks bur

Rigtig tarvelig ,er du

hø hø

kan du ikke tage en spøg, brummede Frederik og så ud af buret efter ham

Jamen ,hun er virkelig nok, for der kommer hun

 

Han pegede og Peter vendte sig om

og se der ,lige imod ham kom den yndigste musepige han nogensinde havde set og drømt om

goddag ,sagde Peter helt genert

øh ,jeg hedder Peter

hvad hedder du?

jeg hedder Line, sagde den yndige lille musepige lige så genert

Jeg bor her i stalden hos kaninerne

Hvor bor du?

oppe i huset ,sagde Peter

Jeg bor sammen med Lisbet

uh, sagde Line og gemte sig forskrækket i en tot hø

Lisbet er et menneske ,er hun ikke?

jo ,sagde Peter og hvad så?

jamen mennesker slår os mus ihjel

nåh ,sagde Peter lettet, jamen ,det behøver du ikke at være bange for ,Lisbet gør ikke noget

hun synes ,at det er rart, at jeg er der

Line vidste ikke rigtigt, om hun kunne tro på ,hvad Peter fortalte

Et menneske, som ikke ville musene noget ondt,

det var helt utroligt

Det er rigtigt nok, sagde Frederik, som  havde lyttet med

 

Lisbet kan man stole på

Hun kan lide os alle sammen og gør os ikke noget

Jeg har selv været deroppe i huset en gang imellem og du kan roligt gå med Peter

Line blev rød i hovedet

Hun kikkede på Peter med sine store sorte øjne og hviskede :

Jeg tør godt gå med ,hvis du passer på mig

Jeg kan godt lide dig

Peter blev helt forvirret

Sådan var der ikke nogen ,der havde sagt til ham før

han rømmede sig

hm hm hm hm

Jeg skal nok passe på dig ,Line, hvis du vil gå med mig op og bo i huset

 

Han frier, råbte Frederik fornøjet

Han frier til hende

hurra hurra

og mens Peter og Line pilede ud af døren til stalden og løb i zig zag op imod huset, råbte alle dyrene hurra

Hvad er det dog for en larm, sagde Lisbet helt bekymret, hun sad ude på terrassen med sin bog, der handlede om Peter,

hvorfor larmer dyrene sådan

Er der noget galt

 

Hun rejste sig, men så fik hun øje på Peter, som kom pilende op over plænen med Line i hælene

men der det dig, Peter, der forstyrrer dyrene, sagde hun

 

Men så fik hun øje på , at Peter ikke var alene

men næ!!!

Hvad er det nu, kom herhen med jer begge to

har du fået en kæreste, Peter

Sikken en sød lille musefrøken

Ved synet af Lisbet havde Line gemt sig  bag den nærmeste græstot, men Lisbet havde lige set et glimt af hende

Kom  bare frem ,Line,sagde Peter ivrigt

Kom nu, hun gør ikke noget

Kom nu

Line vovede sig frem

Aldrig før havde hun været så bange

Hun holdt sig tæt op til Peter

Jeg er bange, peb hun

bange for Lisbet-mennesket

Det skal du ikke være, sagde Peter

og så skete det ,som Line aldrig ville glemme

Peter talte til Lisbet og Lisbet talte til Peter

 

Min kæreste hedder  Line, sagde Peter og viftede fornøjet med halen ,jeg har lovet at passe på hende og jeg har sagt ,at du ikke vil gør hende noget,

Lisbet nikkede og rakte hånden frem

hun lod sin ene finger glide henover Peters bløde pels og bagefter ganske forsigtigt hen over Lines ryg

Goddag, lille mus, sagde Lisbet

jeg gør dig ikke noget og du skal være velkommen

Line rystede over hele kroppen af angst

men hun så beundrende på Peter

du kan tale med hende og hun gør mig ikke noget

Det er utroligt

Peter rettede ryggen og så fornøjet og stolt ud

Jeg sagde det jo, sagde han

hun gør ikke noget

hun er rar

men nu sagde Lisbet alligevel noget, som gjorde Peter lidt misfornøjet

 

Peter, sagde Lisbet

Skal du giftes med Line?

Ja ,Peter rømmede sig forlegent og så på Line

Så tog han  hendes lille musehånd;

Skal vi ikke, hviskede han

jo

hviskede Line tilbage

jeg vil gerne giftes med dig

jamen så var det jo i orden, hvorfor så Lisbet så bekymret ud

Peter, sagde hun

Der er en lille ting, som bekymre mig

En lille mus

To små mus, det kan gå

men I bliver jo til flere

 

Line får små børn og de får små børn og så fylder de huset og spiser alle møblerne

Det går slet ikke

Peter sank en klump

Må vi så ikke være her, hviskede han forskrækket

smider du os ud?

nej, nej, Lisbet rystede på hovedet

Det gør jeg bestemt ikke

Jeg er glad for, at I er her og jeg synes, at det er dejligt for dig ,at du er blevet forlovet,

 vi skal bare finde ud af, hvordan vi kan være her alle sammen

Peter nikkede

Det kunne han faktisk godt forstå

Vi kunne bo på loftet i rotternes gamle lejlighed foreslog han

men det gøs i ham ved tanken om at skulle flytte derop

 

Lisbet rystede på hovedet

Nej tak, sagde hun bestemt

Ingen mus på loftet i mit hus, det går slet ikke

Så inde i skabet da ,foreslog Peter

Lisbet rystede igen på hovedet

Så får jeg  tøjet ud med huller fra små musetænder og måske endda med en lille mus i lommen

nej tak

Line trak Peter i øret og hviskede noget til ham

Peter så tilbedende på sin kæreste

Hvor er du klog ,sagde han og så slikkede han hende på det ene øre

Line rødmede

Hvad siger hun ,sagde Lisbet

har hun en ide

ja, nikkede Peter fornøjet

Min kloge kæreste siger, at når Line og Peter- altså os to, får børn ,så er det sommer og så kan vi flytte ned i stalden til kaninerne

Frederik har gravet hul i gulvet dernede ,sidst han var ude og der kan Peter og Line bo i sommer

Det lyder som en god ide, sagde Lisbet lettet og til efteråret , så er alle de små musebørn flyttet hjemmefra og så kan I flytte op i huset, når det bliver koldt

Peter nikkede

Er hun ikke klog ,sagde han stolt,

 Jo, det er hun, nikkede Lisbet

Men så må vi jo hellere holde bryllup, nu hvor alt er i orden

 

 

Og så fik de travlt

Der skulle pyntes op og der skulle inviteres gæster

 

Mulle Muldvarp skulle med

Hun var godt nok svær at få fat på, fordi hun gravede sig væk ,hver gang Peter nærmede sig, men en morgen dummede hun sig og lavede en mægtig bunke jord mellem to fliser

Så gravede Peter hurtigt hul på bunken ,stak hovedet ned i Mulles gang og skreg:

Mulle, Mulle, hvor er du

Her, her er jeg, svarede Mulle forvirret og stak hovedet frem

Hvem er det, som råber

Det er mig, sagde Peter fornøjet

Du skal til bryllup

Nej ,det skal jeg ikke, sagde Mulle bestemt

Jeg skal ikke giftes i år ,det vil jeg ikke

Nej, nej, nej ,sagde Peter, og han rystede på hovedet

Mulle ,det er mig, der skal giftes og du skal med

Nej tak, sagde Mulle for anden gang ,jeg vil ikke giftes med en mus og desuden er jeg ikke forelsket i dig

Mulle, hør nu efter, sagde Peter for tredie gang

Det er mig, der er forelsket og det er mig, der skal giftes

Ikke med dig, men med Line Musepige.

Nårh

Mulle sukkede lettet, så er det i orden

Jeg skal nok komme og hun begyndte allerede at mase sig op over jorden

Vent, vent, vent, råbte Peter og rystede på hovedet

det er ikke nu ,det er først i morgen

Det kunne du godt have sagt ,brummede Mulle misfornøjet

Nu havde jeg lige glædet mig

Hun vendte numsen til Peter og gravede sig med lynets hast ned i jorden og forsvandt

farvel, farvel, farvel, råbte hun og så var hun væk

Peter rejste sig og børstede jord af hovedet

Det var Mulle, forklarede han Line, som stod bagved

Hun er lidt forvirret en gang imellem

Line nikkede

Det var vist nogle mærkelige venner, Peter h Frederik og alle de andre kaniner skulle naturligvis også med

det var der slet ingen tvivl om

Peter og Lisbet talte længe om ,hvordan man skulle få plads til alle de kaniner ved bordet men så sagde Museline ganske sagte

kan vi ikke bare holde bryllupsfesten nede i stalden hos kaninerne ,vi bliver jo så mange

Peter så imponeret på sin lille kæreste

Hvor er du klog, sagde han

du er den klogeste, jeg har mødt

selvfølgelig holder vi da bare festen nede i stalden sammen med kaninerne

så behøver kaninmødrene ikke at gå fra deres små unger og så kan alle være med

Line rødmede

jeg tænkte det bare, sagde hun stille

jamen ,det er da en fin ide, sagde Lisbet og hun var egentlig helt lettet over ikke at skulle have alle de dyr ind i sit hus

så holder vi festen i stalden, hvis altså kaninerne synes ,at det er i orden

jeg går ned og spørger, sagde Peter ivrigt, og han hoppede ned fra skrivebordet

vil du med ,Line

ja ja, nikkede hun

farvel så længe Lisbet

farvel farvel, sagde Lisbet og hun så efter de to små mus

Hvor var de altså kære

hun kunne ikke forstå, hvorfor nogen damer skreg så højt ,når de så en mus

Det var da søde dyr

Rotter derimod

Hun gøs

Det var godt, at hun var kommet af med dem

 

Men det var desværre bare noget, hun troede, for netop i dette øjeblik havde Rotte-Rasmus besluttet sig for at flytte hjemmefra

Han var født i naboens hus efter at rottemor var flyttet derover

Hun havde  samme aften mødt en kæreste og de to havde fået en masse unger meget hurtigt efter hinanden

Faktisk var der nu så mange rotter i naboens hus, at familien der boede der om sommeren var rigtig kede af det

De havde sat rottefælder op alle vegne og de fik hele tiden deres egne tæer i klemme i dem og alle vegne stod der røde giftkorn, men rotterne kunne godt lide de røde giftkorn ( som egentlig var beregnet til mus ) og guffede dem i sig ligesom om det var bolcher og rottefælderne havde de lært at gå uden om, så det var ikke så tit ,at der gik en rotte i fælden

 

 Rotterne sprang og dansede alle vegne og havde det fedt, men familien var fortvivlet.

 

Og så var der lille Rotte Rasmus

Han havde, lige fra han blev født, været et underligt barn

Han hoppede og dansede ikke som de andre rotter, nej, han ville meget hellere sidde stille og spise lidt af sofaen eller en hovedpude

han skændtes ikke med de andre eller drillede de andre

De andre rotter moppede ham ikke ,for han hørte bare ikke efter og når han ikke blev ked af det ,ja, så var der ikke noget ved at drille ham og så lod de være

Men denne dag havde alligevel været for slem for ham

Den bog, han var ved at spise ,var blevet væk og han var faldet ned fra bordet og havde slået sit knæ, så det gjorde rigtig væmmelig ondt

og så havde hans mor fået et nyt kuld unger lige i dag og da han så lige var kommet forbi rottehullet for at se de nye børn, så havde hun stukket hovedet frem og havde hvæset rigtig væmmeligt af ham

Så nu havde han besluttet sig til at flytte hjemmefra

Ned i stalden hos kaninerne ville han

’Der var masser af mad og dejlig lunt hø, som man kunne sove i , det vidste han

Han glædede sig faktisk til at kravle ind i stalden gennem hullet forneden ved døren og hilse på alle kaninerne i deres bure

Det var sikkert nogle rare dyr ,som ville lade ham bo i et hjørne et eller andet sted i stalden

 

Men det var bare noget ,han troede

Da han stak hovedet ind i stalden, var det første han hørte:

hvad vil du her?

kan du komme ud!

og så en  ,der skreg:

ordene kom fra Peter og skriget ,ja, det kom fra Line, som aldrig havde set en rotte før

Det er jo bare lille mig ,sagde Rasmus, han blev helt ked af det

Må jeg ikke godt være her?

Vi er så mange inde i vores hus og de andre kan ikke lide mig

Hvorfor kan de ikke lide dig ,spurgte Peter og rynkede brynene

Fordi jeg ikke er som de andre ,sagde Rasmus og han hang med hovedet

Jeg hopper og danser ikke, jeg læser bøger og er stille og rolig

Må jeg ikke nok være her?

 

Det går altså ikke, sagde Peter

Vi vil ikke have rotter her

men

Line trak Peter i halen

hvad er der Line, sagde Peter

Se på ham ,hviskede Line, han har syge bagben

Det er synd for ham

og Peter så på Rasmus

hans små bagben slæbte efter ham som om de slet ikke kunne bruges

Hvad er der i vejen med dine ben, spurgte han

Rasmus hang med hovedet

De kan ikke bruges, sagde han

jeg kan kun bruge forbenene, så det går langsomt ,når jeg skal nogen steder

sådan er jeg født

Men jeg kan læse ,tilføjede han

og skrive

Det behøver man ikke benene til, kun hovedet og sådan et har jeg

Hvor er det synd for dig, sagde Museline

gør det ondt?

næh

Rasmus rystede på hovedet

jeg kan slet ikke mærke, at jeg har ben

kun de to forreste altså, dem kan jeg mærke for dem bruger jeg

Men de bagerste kan jeg ikke bruge til noget så jeg kan ikke hoppe og springe som de andre

Må jeg ikke godt bo her ???

Line så bedende  på Peter

må han ikke godt ,tiggede hun

Det er så synd for ham

Peter rystede på hovedet

Vi vil ikke have rotter her, sagde han ----men

du er jo egentlig ikke en rigtig rotte, når du ikke kan bruge mere end to ben ,så du må blive, hvis du lover tre ting

1

du må ikke fortælle andre rotter, at du bor her

2

du må ikke gifte dig og få børn ,mens du bor her

3

du må ikke bide eller gnave i andet end det, vi andre gnaver i

 

Rasmus nikkede, det lover  jeg, må jeg så godt blive her?

Ih ,hvor er det pænt af jer ,tak skal I have

ja tak ,du hellere min forlovede, sagde Peter

hvis det var mig ,der bestemte, så skulle du ud med det samme

Men lad os nu se, hvordan det går

vi skal holde bryllup her i stalden en af de nærmeste dage og der vil jeg ikke have, at du går i vejen

Du holder dig væk

Men Peter dog, sagde Line bestyrtet

Rasmus skal selvfølgelig være med til vores bryllup

Alle skal være glade den dag og jeg vil gerne have ,at han kommer med.

hø hø ,grinede den store kanin , som hed Frederik

Hun bestemmer vist allerede over dig, Peter

pas du bare på

Inden du ser dig om, så bestemmer hun det hele

Nej, hun gør ikke, sagde Peter kort, han blev vred, men han var nu ikke helt sikker

Den stille og blide Museline havde allerede fået ham til at tage beslutninger, som han aldrig selv ville have taget, om mange ting

Måske han skulle passe lidt på med at lade hende bestemme alt for meget

Så er du inviteret til vores bryllup, sagde Peter kort til Rasmus

Mange tak, sagde Rotte-Rasmus og han så rigtig glad ud

Jeg kan skrive en sang til den store dag, hvis I gerne vil have det

åh ja ,sagde Line begejstret

en sang ,det vil jeg rigtig gerne have

Så gør jeg det, sagde Rasmus og så var det en aftale

Rasmus flyttede så ind i det allerbagerste hjørne af stalden inde under nogle gamle brædder og kasser, hvor ingen andre kunne finde på at bo og han passede vældig på ikke at gå i vejen for Peter, når han kom i stalden.

 

Han var godt klar over, at det var Lines skyld, at han havde fået lov til at flytte ind

 

Peter var lidt muggen, da han gik fa stalden den dag

Han havde lovet sig selv, at der ikke skulle være rotter i huset og nu havde han selv givet Rotte Rasmus lov til at blive

Men når Line strøg ham kærligt på kinden

og sagde :tak ,min ven, du er så god mod os alle , så  hjalp det jo lidt men han var stadig i tvivl om ,han skulle fortælle Lisbet om den nye beboer

Det var lige ved at ødelægge hans dag, men så skete der noget ,som var meget værre

 

De to små mus var på vej op over plænen og Peter var så langt væk i sine tanker om Rotte rasmus ,at han helt glemte, at forsigtighed er det vigtigste for en lille mus

Pludselig lød der brus af store vingeslag og Morten Måge dykkede med lynets hast ned mod de to små mus

wrauw wrauw ,skræppede den, en  frokostmus og inden Peter havde talt til tre, greb Morten fat i Line og forsvandt med hende op i luften

Peter Peter, skreg hun og Peter kunne intet gøre end at råbe tilbage

Jeg kommer efter dig ,hold ud ,hold ud

,din dumme måge ,skreg han, vil du give slip på min forlovede

Vi skal giftes i morgen

Morten, Morten, Morten

men Morten Måge hørte ham slet ikke ,han var alt for langt oppe og han havde jo også næbbet fuldt

Han satte kurs mod havnen, hvor hans kone ventede ham

Han glædede sig til at vise hende den lille lækre musesteg ,han havde med

Så blev hun nok glad, tænkte han

han svævede nu så højt oppe, at han kunne nøjes med bare at brede sine vinger ud, så svævede han som en drage på vinden

 

Stakkels Line

Hun havde lukket sine små museøjne

Morten Måges skarpe næb borede sig ind i hendes mave og det gjorde ondt og hun var højt, højt oppe og langt hjemmefra

Nu dør jeg ,tænkte hun, helt bestemt

om lidt så bliver jeg revet i stykker og spist af Morten Måge og hans venner og så er det ude med mig

Peter og jeg bliver aldrig gift og jeg får aldrig små musebørn og skal bo nede i stalden

Stakkels stakkels mig

 

Og stakkels, stakkels Peter

Han var helt lamslået, han stod stadig midt på plænen og gloede fortvivlet efter Morten Måge

Line ,Line ,græd han, Lille Line

hvordan kunne det dog ske?

 

Det  er alt sammen min skyld, fordi jeg ikke passede godt nok på hende , mumlede Peter

hvad skal jeg dog gøre?

 

Skal jeg prøve at hjælpe dig? var der så pludselig en stemme ,der sagde

Peter drejede sig en omgang og han så nu Rasmus Rotte komme vraltende ,

han slæbte de to lamme ben efter sig og han pustede af anstrengelse

Skal jeg prøve at hjælpe dig?

Du???

Peter vrissede, hvad skulle du kunne gøre?

Jeg vil gerne prøve

Line var så sød mod mig og du lod mig få lov til at blive i stalden.

Der er ingen, der har været sød mod mig ellers i hele mit liv

Så nu vil jeg forsøge at skaffe dig din kæreste tilbage

Peter vendte ryggen til Rasmus Rotte, så han ikke kunne se ,at han græd

Line ,Line, min egen kæreste

hvor er hun dog?

 

Hun er der, sagde Rasmus Rotte og pegede.

Højt, højt oppe, svævede Morten Måge mellem skyerne, mens han kikkede ned på jorden efter mere mad

Han havde stadig Line i munden, men faktisk syntes han ,at hun var noget lille at komme hjem med ,så han var på udkik efter noget større

Han spejdede ned på jorden og kikkede lige ned i haven, hvor Rasmus Rotte og Peter stod

.

Gem dig nu ,sagde Rasmus til Peter ,så skal jeg prøve at hjælpe dig

Peter gemte sig nu under en spand, der lå på plænen og lyttede forbløffet på

 

til Rasmus Rotte, der stillede sig ud midt på plænen og viftede med armene:

Morten, Morten ,her er jeg, råbte han

Morten Måge var lige ved at tabe Line af bare forbavselse

Stod der ikke en rotte dernede og råbte efter ham

Rotte var bedre end mus, tænkte han og nu gik det ned mod jorden i vild fart

Vinden susede de to om ørerne og stakkels Line besvimede

Nu bliver jeg spist, tænkte hun

 

 

 

Da Line kom til sig selv igen, lå hun sikkert i armene hos sin elskede Peter

Peter, Peter, græd hun og hun trykkede sig ind til ham

Hvordan er dette her gået til?

hvor var jeg bange,så bange

jeg troede ,at jeg skulle dø

Du har reddet mig

 

 

Neeeeeeej, sagde Peter langsomt ,mens han trykkede hende ind til sig, det har jeg nu ikke Det er der en anden, der har

En anden ?sagde Line

hvis du ikke har, hvem har så?

Rotterasmus ,sagde Peter

Rotterasmus, det var ham ,der kaldte på Morten Måge

Han ville forsøge at redde dig, sagde han og så kaldte han på Morten Måge

Hvor var det modigt, sagde Line og hun gøs

Hvor må han have været bange

hvor er han???

Jeg vil sige ham tak

Det kan du ikke, sagde Peter langsomt, for han er væk

Væk, hvordan det?? spurgte Line

Er han rejst væk?

Ja ,det kan man godt sige, sagde Peter

 

Forstår du, han sagde, at han ville forsøge at få dig tilbage ,fordi du havde været sød mod ham

Så bad han mig om at gemme mig og så gik det hele pludselig meget hurtigt

Hvad skete der? spurgte Line alvorligt

jo ,sagde Peter

Rasmus Rotte stillede sig midt ud på plænen og han kaldte ligefrem på Morten Måge og så pludselig kom han susende.

Han havde stadig dig i munden

Rasmus blev bare stående og vips, så havde Morten smidt dig på jorden og han snuppede Rasmus Rotte i stedet for

Så fløj han væk med ham

Det sidste, jeg hørte, var Rasmus, der råbte:

hils Line

Dette er min bryllupsgave til jer

Så var de væk og nu bliver han spist af Morten og hans venner

Han gav sit liv for vores skyld

Stakkels Rasmus, sagde Line med tårer i øjnene ,stakkels Rasmus, hvor var han modig

Hun lagde armene om halsen på Peter og kyssede ham på snuden

Rasmus gav sit liv, for at vi skal være glade

nu vil vi gå op i huset og puste ud sammen med Lisbet

Så må vi lægge flere bryllupsplaner i eftermiddag

Ok ,sagde Peter, men han skævede nu denne gang op til himlen, inden de to satte i zig zag løb op imod huset

.

 

Efter sådan en oplevelse kunne de to små mus godt bruge en fredelig eftermiddag , men det havde Lisbet slet ikke tænkt sig.

Sove nu?

Ikke tale om,sagde hun bestemt

Det har vi slet ikke tid til

Her skal ryddes op og alle marsvinemødrene og deres unger skal over i marsvinehuset

Nu er det ikke for koldt for dem mere

Peter sukkede,når Lisbet havde den tone på , så vidste han ,t der ikke var noget at gør

Om lidt ville hele huset være hulter til bulter og Lisbet ryddede op,så hun til sidst ikke kunne finde noget som helst

 

Og Peter vidste forresten ikke,om han syntes det var en særlig god ide  at marsvinemødrene med deres små unger skulle ud af huset

Det havde faktisk været ret hyggeligt at have dem at snakke med om natten

Peter kunne godt lide det varme mørke og den trygge lyd af små unger der drak mælk hos deres mor og lyden af halm,der knitrede og hø ,er bliver tygget

men som Lisbet sagde:

Hele huset bliver efterhånden fyldt med dyr og det kan vi ikke have

Peter klarede pludselig op i et stort smil

Når han og Line blev gift ,ville der jo komme små og så kunne han jo igen lytte til lyden af babyer,der peb og drak mælk hos deres mor.

Og så ville det endda være hans egne små børn

Sikke nogle fremtidsudsigter

Han gav Line et kys på snuden  og hun så forbavset på ham

hvorfor skulle jeg have kys lige nu ?,spurgte hun

Fordi du er sød ,sagde Peter og fordi vi skal giftes

Line rødmede

jeg glæder

 mig også til at blive gift med dig og til at være sammen med dig altid,sagde hun

Nu var det Peter ,er blev helt varm indvendig

 

Tænk ,man kunne blive så glad,bare man var i nærheden af hinanden

Han havde aldrig troet ,t han kunne blive så forelsket

Åh Line,sagde han bare

 

Men nu kom Lisbet farende med kost og spand

Så I to,sagde hun

Nu må I hjælpe mig og ikke bare sidde der og hygge jer

Her skal gøres rent i krogene og under møblerne  og det er I vist gode til

Kan I så se at komme i gang , det er jo alt sammen,fordi vi skal have bryllup

Line nikkede

Hun var parat til rengøring

Peter derimod tænkte på,hvordan han kunne slippe

 

Jeg synes,at der er uro i stalden,sagde han så,

Jeg må vist hellere undersøge ,vad der foregår

gør du bare det,sagde Lisbet

Hun hørte vist slet ikke efter,for hun var ved at flytte nogle kasser inde fra computerrummet

Næh, sagde hun,næh, her er alle de gamle billeder fra dengang vi var unge og huset var nyt

Kom,så skal du se,Line

Line nikkede og lagde kosten fra sig,men hun kastede alligevel et bekymret blik rundt i stuen hvor alting nu var helt rodet

Alle vegne i møblerne lå der ting,som Lisbet havde flyttet for at få bedre plads til noget andet

 

Stolene lå med benene i vejret oppe på spisebordet

støvsugeren stod midt på gulvet og overalt på gulvet var der pytter af hø og fejebunker

Pyt med det,sagde Lisbet

det ordner vi senere

det haster slet ikke

det kan vi gøre færdigt en anden dag

kom nu og sæt dig her

Lisbet flyttede nogle bunker med ting fra sofaen og satte dem over på bordet

Så satte hun sig med den store kasse på skødet og begyndte at rode i den

se her,Line

Her er et billede af mig,da jeg var 5 år

Var jeg ikke kær?

og her er et billede af min far

Ja,han er en engel nu sammen med Ole

Han var så rar ,så rar

Line nikkede

Lisbet rodede i de gamle billeder og hun glemte fuldstændig, at hun var ved at gøre rent og rydde op

Formiddagen gik  og der blev intet lavet. Line så ind imellem bekymret ud over rodet ,men Lisbet havde fuldstændig glemt det for  de gamle billeder

Hun fortalte og fortalte om billederne og om folk som Line jo slet ikke kendte

Huset var dejlig varmt  og puden som Line sad på ved siden af Lisbet var dejlig blød og så faldt Line   i søvn

Lisbet var helt fortabt i sine billeder og havde helt glemt,hvad det var hun var ved

Line sov og drømte om Peter og små  Musebørn

 

 

Ja,hvor var Peter?

Han smuttede ud af huset for at undgå rengøringen,som jo altså ikke rigtig blev til noget

egentlig havde han ikke nogen rigtig plan for,hvad han ville lave,han ville jo bare slippe for rengøringen

Vejret var lidt vådt og koldt,men foråret var alligevel på vej

overalt i haven spirede påskeliljer og krokus op

Fuglene sang for hinanden

nogle byggede rede

andre fløj rundt for at finde en mage  og en solsort som havde en kæreste fra sidste år,lå allerede i sin rede i hækken og rugede på 4 blågrønne æg

Davs Peter,råbte hun

kom og snak med mig

det er så kedeligt at ligge her alene

Hvor er din kæreste,spurgte Peter,mens han forsigtigt kravlede op gennem hækkens tynde grene

snart sad han på kanten af solsortens rede

min kæreste,skræppede solsorten og sukkede

han er stukket af det bæst

Først frier han til mig ,så bygger vi rede og jeg lægger æg

4 dejlige æg,som du kan se og vips,så siger han:

jeg skal lige se efter noget

Vips,væk var han,han har været væk i flere timer og jeg er sulten og ked af det

mænd er nogle bæster

de stikker bare af,så snart der er et stykke arbejde,

 der skal gøres

Peter skammede sig pludseligt

Stikke af!

det var jo lige det,han også havde gjort

Nu gik Lisbet og Line og gjorde rent ( troede han)

og han var bare stukket af,ligesom solsortens kæreste

han var ikke spor bedre 

Peter var flov

Hvis du gerne vil flyve en tur og finde dig noget mad,så skal jeg passe dine æg for dig imens,udbrød han

Fru solsort skævede til ham '

Kan du det,spurgte hun tvivlende

du er så lille

Ja ja,sagde Peter ivrigt

jeg gør mig bare større og han fyldte munden med luft og sank,det så maven bulede op

men resultatet kom med det samme

Fra Peter kom en mægtig Luftprut

Fru solsort rynkede panden

Hvad var det?spurgte hun

Gik der hul på dig?

puha,hvor du lugter

Nej,det var ingenting,sagde Peter flovt , det var ikke noget

Nå,sagde fru solsort ,men det*ikke noget*det lugter ikke godt.

 Men hvis du virkelig tror,at du kan klare det

, så ville det være dejligt,hvis du vil passe mine æg mens jeg flyver en tur

Hun rystede sine vinger og satte i et kluntet hop op på redekanten

Der kan du selv se, sagde hun bekymret

Jeg bliver helt stivbenet af at ligge så længe

Så bredte hun de sorte vinger ud og fløj afsted

Pas godt på mine æg,fløjtede hun og så var hun væk

 

Peter så bekymret på de 4 blågrønne æg

i solsortens rede

Nu var han altså blevet babysitter for 4 solsorteæg

Hvordan mon man gjorde?

Man skulle vist ligge overpå dem, for at holde dem varme , men Peters lille krop kunne slet ikke dække og varme dem alle 4 på en gang

Det går galt,dette her,mumlede han for sig selv  mens han hoppede fra det ene æg til det andet

De er allerede ved at blive kolde

De små fugleunger inde i æggene dør af kulde,hvad skal jeg dog gøre

Hvis bare jeg havde været en kanin som Frederik med den tykke pels,så kunne jeg pakke æggene ind i dejlig varm uld ,

men jeg er kun en lille bitte mus

Stakkels Peter

Han havde lovet solsorten,at passe godt på æggene og så var han alt for lille til det------og dog

 

Fra reden i hækken kunne Peter se vinduet i kaninstalden og gennem vinduet kunne han se Frederiks kone Malene,som var ved at gøre en lun rede klar til sine små unger,der snart var på vej

Hun gravede et hul i halmen og plukkede varm uld af sin pels

Ulden puttede hun ned i hullet,som nu blev til  en dejlig lun rede til de små,der snart skulle komme

Peter tænkte sig om

Malene havde en stor og tyk pels

Måske hun kunne give ham lidt uld til solsortens æg

Det ville han forsøge -men æggene ??

Hvad nu med dem

de kunne da ikke ligge alene,mens han hentede uld

Der kunne jo komme æggetyve

egern f eks

Nu skulle der handles

Peter bed en masse små kviste af hækken med sine skarpe tænder

Så dækkede han reden til med dem,så nu var reden skjult for nysgerrige tyve

Varme , det gjorde de tynde grene slet ikke,så Peter skulle virkelig skynde sig

 

Nu pilede han ned gennem hækken,så hurtigt som det kunne lade sig gøre for en lille hasselmus og da han var nede løb han lige så hurtigt,som det kunne lade sig gøre over imod kaninstalden

Løb løb,mumlede han

Løb,så hurtigt,du kan

Lisbet havde stoppet indgangshullet i garagen med hø og halm ,men der var alligevel plads til at Peter kunne smutte ind

I stalden var der lunt og rart

Der var ro i alle bure undtagen hos Malene,som havde travlt med at bygge rede

 

undskyld , sagde Peter meget høfligt

Jeg har ikke tid,vrissede Malene

kan du ikke se,at jeg har travlt

Jeg bygger rede

jeg skal snart have små

Det ved jeg godt,sagde Peter,men jeg tænkte,om du måske kunne undvære en smule uld til solsortens æg , for jeg har lovet at passe dem,mens hun flyver en tur efter mad ,men jeg er alt for lille og æggene bliver kolde og ungerne fryser ihjel

Malene så bekymret på ham

Har fru solsort allerede æg, det er også alt for tidligt

 

jeg kan ikke give dig noget af min uld,den er til mine egne børn ,men du kan komme her med æggene,så kan de ligge her i reden hos mig,indtil mine små kommer

Peter nikkede

Tak Malene, sagde han,men hvordan får jeg æggene ind til dig ?

Det ved jeg virkelig ikke,sagde Malene fornærmet

Nu har jeg lovet at lave plads til æggene , så må du virkelig finde ud af resten selv

Nu blandede Frederik sig i samtalen

Jeg har hørt på,hvad I to taler om,brummede han

Prøv at få Lisbet til at flytte æggene

Hun vil sikkert gerne hjælpe jer

Peter sukkede

sikken en dag, nu måtte han løbe op til huset,for det hastede

Men i huset var der fred og ro

Peter så sig forbløffet om, hvad havde de to dog foretaget sig,siden han forsvandt ud i haven

Så fik han øje på de to i sofaen

Line sov sødt på sin pude og hun havde trukket et hjørne af Lisbets trøje hen over sig,så hun lå lunt og rart

Lisbet sad omgivet af en masse gamle billeder og breve

nogle lå i sofaen og andre på gulvet foran hende.

Hun var også faldet i søvn

Peter rystede på hovedet og ruskede Lisbet i armen

Lisbet,Lisbet,vågn op

Jeg har brug for din hjælp meget hurtigt

 

Lisbet vågnede med et sæt

Hvad er der Peter ---- Hvad er der galt ?

 

ikke noget endnu,svarede Peter,men hvis ikke vi handler hurtigt,så vil solsortens unger dø inde i æggene

Nu vågnede Line også og gned sine øjne

hvad har du nu fundet på,Peter,sagde hun søvnigt

Jeg har ikke fundet på

 noget,sagde Peter,en lille smule irriteret over at de var så langsomme.

Nu må I altså vågne og hjælpe mig

Jeg er vågen nu,sagde Lisbet og rejste sig,så

billederne,hun havde haft på skødet faldt ned på gulvet

Hun så ud over stuen,hvor alting rodede

Man skulle tro,at det var en zoologisk have,sagde hun

Er solsortens æg nu også mit problem?

Hvad skal der gøres,Peter og hvorfor passer solsorten ikke selv sine æg?

Nu forklarede Peter det hele en gang til og Lisbet rystede på hovedet

 

Peter,Peter,tænker du dig aldrig om

Du kunne da ikke tro ,at du kunne dække 4 solsorteæg med din lille krop

Peter dog!

Peter hang med halen

Jeg ville jo bare hjælpe,sagde han og jeg troede,at jeg kunne

Men jeg var ikke stor nok

Men jeg kommer med,sagde Line ivrigt

så kunne vi ligge der,begge to???

Lisbet rystede på hovedet

det er heller ikke nok,sagde hun

solsorteæg skal have meget varme

lad os hellere følge Peters plan og bære æggene ind til Malene kanin

Og nu skal det vist gå hurtigt

kom så

uden at tænke på,at hun havde taget skoene af,gik Lisbet ud i haven fulgt af de to små mus

 

De måtte ordentligt springe for at følge med Lisbet

Nede ved hækken standsede hun

Peter, nu må du vise mig,hvor solsortens rede er for jeg kan ikke  få øje på den

den er lige her,sagde Peter

jeg har bare gemt den

Nu kunne Lisbet se reden,som Peter havde gemt under kviste og blade

Flot tænkt,Peter,sagde Lisbet

Æggene er varme endnu

så klarer vi det

Lisbet tog de fire æg op i hånden og lukkede den forsigtigt

Nu skal vi bare ind til Malene med æggene,så

 har vi klaret det

Peter nikkede

Hun har lovet det,sagde han

ja,det håber jeg,sagde Lisbet,ellers har det hele jo været forgæves

Men nu bliver I to her og passer på reden og forklarer fru solsort,når hun kommer,hvad vi har gjort,for at hjælpe hende

Line nikkede

det skal vi nok,sagde hun

Jeg ville også blive bange,hvis mine unger pludselig forsvandt

Hvis jeg altså havde nogen - sagde hun og rødmede

Peter slikkede hende på øret

Det får du snart, hviskede han

vi skal have reden fuld af unger,vi to

Så,så,kom nu ikke for godt i gang, I to,sagde Lisbet

2 mus er ok,men 25 mus kan vi ikke have

Bliv nu her ,jeg bringer æggene ind til Malene

 

Så gik hun med lange skridt over mod stalden

At hun stadig var på strømpefødder,havde hun slet ikke lagt mærke til

Hun var pladdervåd og mudret helt op til knæene

Inde i stalden var der lunere end udenfor

malene havde bygget sin rede færdig til sine små

I det ene hjørne af buret lå en stor bunke uld,som hun havde plukket af sig selv

Her kommer jeg med solsortens æg,sagde Lisbet,

er det i orden Malene?

 

Malene nikkede

ja,sagde hun,men æggene må være væk,når mine unger kommer,for så skal jeg selv bruge reden

det klarer vi nok,sagde Lisbet og nu anbragte hun forsigtigt de 4 blågrønne æg dybt nede i Malenes varme kaninrede

Sådan,sagde Lisbet,nu sker der ikke de små noget

Malene så nysgerrigt på æggene

Ser fugleunger sådan ud, spurgte hun forbavset,de er jo pakket ind

hvor er ungerne?er de inde i de der små runde ting?

ja,sagde Lisbet,de er indeni

de er ikke store nok endnu til at blive pakket ud

når de små fugleunger er færdige,slår de selv hul på æggene og kommer ud

Smart,sagde malene imponeret

Rigtig smart

når mine unger kommer,er de heller ikke færdige

de ser ikke kønne ud ,de har ingen pels og ingen øjne

Det er et værre mas at passe dem i starten

de skal puttes og varmes  hele tiden

der kan du bare se,sagde Lisbet

Nu holder solsortens unger sig varme inde i æggene i din lune rede

skal jeg så ligge ovenpå dem ?

Spurgte Malene  ivrigt

ligesom solsorten gør

nej,nej,det må du endelig ikke,svarede Lisbet forskrækket

Så maser du jo æggene

du er alt for stor

 

Nå,sagde Malene skuffet,jeg ville ellers gerne prøve det

Det går ikke,sagde Lisbet bestemt

Lad du nu bare æggene passe sig selv  nede i varmen

Så går jeg igen

farvel,alle sammen

Da Lisbet gik ud af stalden  og kom ud i blæsten

mærkede hun pludselig,at hun var kold og våd om tæerne

Nu så hun ned af sig selv og opdagede,at hun ikke havde sko på

Hovsa,mumlede hun og nøs

jeg har vist glemt noget

Så nøs hun igen og hun skyndte sig op til huset for at få tørre fødder

 

Imens passede Peter og Line på solsortens tomme rede

Først hoppede de fjollet rundt i hækken , så hoppede de fra grenene ned i reden , så balancerede de rundt på kanten af reden og til sidst rullede de sig sammen og lå tæt og lunt sammen nede i bunden af reden

Der lå de endnu,da fru solsort kom tilbage

Hjælp,hjælp,skreg hun,

mine børn er blevet til mus

Hvad er der dog sket

Hjælp,hjælp,

og hun hakkede efter Peter og Line med sit store gule næb

Hjælp,hvor er mine børn

hjælp,hjælp

Rolig,rolig,sagde Peter

Dine æg er i sikkerhed

rolig,rolig,

Men fru solsort var rasende over de forsvundne æg og hun gav sig ikke tid til at høre på Peter

Hun hakkede bare videre

 hak hak

Hold dog op,skreg Peter

Hold dog op

du kunne jo komme til at ramme min kæreste

Så hold dog op,din dumme fugl

Dine æg er i sikkerhed  hos Malene kanin

Jeg var for lille til at varme dem og Lisbet har hjulpet mig- dine æg er i kaninstalden hos Malene

Nu holdt solsorten op med at hakke og så forbløffet på Peter

 

Man skulle tro,at det var en zoologisk have,sagde hun

Er solsortens æg nu også mit problem?

Hvad skal der gøres,Peter og hvorfor passer solsorten ikke selv sine æg?

Nu forklarede Peter det hele en gang til og Lisbet rystede på hovedet

 

Peter,Peter,tænker du dig aldrig om

Du kunne da ikke tro ,at du kunne dække 4 solsorteæg med din lille krop

Peter dog!

Peter hang med halen

Jeg ville jo bare hjælpe,sagde han og jeg troede,at jeg kunne

Men jeg var ikke stor nok

Men jeg kommer med,sagde Line ivrigt

så kunne vi ligge der,begge to???

Lisbet rystede på hovedet

det er heller ikke nok,sagde hun

solsorteæg skal have meget varme

lad os hellere følge Peters plan og bære æggene ind til Malene kanin

Og nu skal det vist gå hurtigt

kom så

uden at tænke på,at hun havde taget skoene af,gik Lisbet ud i haven fulgt af de to små mus

 

De måtte ordentligt springe for at følge med Lisbet

Nede ved hækken standsede hun

Peter, nu må du vise mig,hvor solsortens rede er for jeg kan ikke  få øje på den

den er lige her,sagde Peter

jeg har bare gemt den

Nu kunne Lisbet se reden,som Peter havde gemt under kviste og blade

Flot tænkt,Peter,sagde Lisbet

Æggene er varme endnu

så klarer vi det

Lisbet tog de fire æg op i hånden og lukkede den forsigtigt

Nu skal vi bare ind til Malene med æggene,så

 har vi klaret det

Peter nikkede

Hun har lovet det,sagde han

ja,det håber jeg,sagde Lisbet,ellers har det hele jo været forgæves

Men nu bliver I to her og passer på reden og forklarer fru solsort,når hun kommer,hvad vi har gjort,for at hjælpe hende

Line nikkede

det skal vi nok,sagde hun

Jeg ville også blive bange,hvis mine unger pludselig forsvandt

Hvis jeg altså havde nogen - sagde hun og rødmede

Peter slikkede hende på øret

Det får du snart, hviskede han

vi skal have reden fuld af unger,vi to

Så,så,kom nu ikke for godt i gang, I to,sagde Lisbet

2 mus er ok,men 25 mus kan vi ikke have

Bliv nu her ,jeg bringer æggene ind til Malene

 

Så gik hun med lange skridt over mod stalden

At hun stadig var på strømpefødder,havde hun slet ikke lagt mærke til

Hun var pladdervåd og mudret helt op til knæene

Inde i stalden var der lunere end udenfor

Malene havde bygget sin rede færdig til sine små

I det ene hjørne af buret lå en stor bunke uld,som hun havde plukket af sig selv

Her kommer jeg med solsortens æg,sagde Lisbet,

er det i orden Malene?

 

Malene nikkede

ja,sagde hun,men æggene må være væk,når mine unger kommer,for så skal jeg selv bruge reden

det klarer vi nok,sagde Lisbet og nu anbragte hun forsigtigt de 4 blågrønne æg dybt nede i Malenes varme kaninrede

Sådan,sagde Lisbet,nu sker der ikke de små noget

Malene så nysgerrigt på æggene

Ser fugleunger sådan ud, spurgte hun forbavset,de er jo pakket ind

hvor er ungerne?er de inde i de der små runde ting?

ja,sagde Lisbet,de er indeni

de er ikke store nok endnu til at blive pakket ud

når de små fugleunger er færdige,slår de selv hul på æggene og kommer ud

Smart,sagde Malene imponeret

Rigtig smart

når mine unger kommer,er de heller ikke færdige

de ser ikke kønne ud ,de har ingen pels og ingen øjne

Det er et værre mas at passe dem i starten

de skal puttes og varmes  hele tiden

der kan du bare se,sagde Lisbet

Nu holder solsortens unger sig varme inde i æggene i din lune rede

skal jeg så ligge ovenpå dem ?

Spurgte Malene  ivrigt

ligesom solsorten gør

 

Nå,sagde Malene skuffet,jeg ville ellers gerne prøve det

Det går ikke,sagde Lisbet bestemt

Lad du nu bare æggene passe sig selv  nede i varmen

Så går jeg igen

farvel,alle sammen

Da Lisbet gik ud af stalden  og kom ud i blæsten

mærkede hun pludselig,at hun var kold og våd om tæerne

Nu så hun ned af sig selv og opdagede,at hun ikke havde sko på

Hovsa,mumlede hun og nøs

jeg har vist glemt noget

Så nøs hun igen og hun skyndte sig op til huset for at få tørre fødder

 

Imens passede Peter og Line på solsortens tomme rede

Først hoppede de fjollet rundt i hækken , så hoppede de fra grenene ned i reden , så balancerede de rundt på kanten af reden og til sidst rullede de sig sammen og lå tæt og lunt sammen nede i bunden af reden

Der lå de endnu,da fru solsort kom tilbage

Hjælp,hjælp,skreg hun,

mine børn er blevet til mus

Hvad er der dog sket

Hjælp,hjælp,

og hun hakkede efter Peter og Line med sit store gule næb

Hjælp,hvor er mine børn

hjælp,hjælp

Rolig,rolig,sagde Peter

Dine æg er i sikkerhed

rolig,rolig,

Men fru solsort var rasende over de forsvundne æg og hun gav sig ikke tid til at høre på Peter

Hun hakkede bare videre

 hak hak

Hold dog op,skreg Peter

Hold dog op

du kunne jo komme til at ramme min kæreste

Så hold dog op,din dumme fugl

Dine æg er i sikkerhed  hos Malene kanin

Jeg var for lille til at varme dem og Lisbet har hjulpet mig- dine æg er i kaninstalden hos Malene

Nu holdt solsorten op med at hakke og så forbløffet på Peter

 

 

Hvad siger du, sagde hun forbløffet

Ligger mine æg i en kaninrede

'jamen, de var næsten færdige

Så må vi hellere skynde os, sagde Peter

Line, kom med

Line så helt forskrækket på solsorten

Du gør mig ikke noget, vel? spurgte hun

Nej, nej, sagde solsorten gnavent Vi skal finde mine æg hurtigt

kom  nu

op på min ryg '

nu kravlede de to små mus  op på ryggen af fru solsort

Det var anden gang på denne forstyrrede dag at lille Line var oppe at flyve

og meget hurtigt landede de på dørtrinet til kaninstalden

Døren stod på klem  ,for Lisbet var ved at fodre, så de tre kunne kravle lige ind i stalden

Hvor er så mine æg ,spurgte solsorten nervøst

hvor er Malene ?

Hun er derhenne i hjørnet, svarede  en stor ,sort kanin med lange ører

Han pegede og --tilføjede han,men jeg tror nu ikke at hun har tid til at snakke med jer, for hun er ved at få unger

Åh nej, jamrede  Peter,ikke også det Snart efter sad Peter og Line i døren ind til Malenes bur

Lisbet var der allerede

shhhh, sagde hun , vi føder

 

Henne i hjørnet af buret sad Malene med ryggen til dem

Hun krummede ryg og slikkede på noget lyserødt, der lå mellem hendes ben

Får hun unger lige nu ?hviskede Line

Hvor er det spændende

Ja ,nikkede Lisbet

Så I kan ikke forstyrre hende nu

Jamen ,hvad så med mine æg, jamrede solsorten

hun var landet ovenpå buret ,hvorfra hun kunne med i ,hvad der skete

Nu har hun født 6 unger og der kommer stadig flere

hvor er mine æg??

ikke æg ,men unger, sagde Lisbet

se lige der, og hun pegede

og ganske rigtigt

henne i hjørnet midt imellem Malenes lyserøde unger lå fire små solsortebørn

De strakte deres små hoveder i vejret og åbnede de små næb

Mine små børn er sultne, sagde fru solsort fortvivlet

hvad skal jeg dog gøre

Kan de ikke få mælk hos Malene sammen med de små kaniner ,foreslog Line

Solsorten rystede på hovedet

Mine børn drikker ikke mælk , de spiser orme  og dem må jeg hente

Vips, så var hun væk

 

Nå ,sagde Lisbet, nu kom nr 8 kaninunge

Nu kommer der vist ikke flere ,

Nu er Malene træt og hun skal have ro

Kom så I to, vi må vist hellere lade døren stå åben så fru solsort kan komme ind

Se, der kommer hun

Vent lidt, dette her må jeg se

Nu sad fru solsort på taget af Malenes bur

Der var trådnettet så løst, at det var nemt for hende at smutte ind i buret

Hun vraltede forsigtigt nærmere til Malene

Tillykke med de små ,sagde hun høfligt

Var det strengt?

Ja ,nikkede Malene, men det værste kommer nu

Nu skal de fodres og opdrages

ja det ved jeg ,sagde solsorten, men hvis mine små må blive sammen med dine ,så kan vi hjælpes ad med opdragelsen

Vil du virkelig hjælpe mig ?sagde Malene træt

jamen, det er da i orden

hvis du selv fodrer dine og hjælper mig ,så er det i orden ,at de bliver her sammen med mine

Tak skal du have, sagde fru solsort tilfreds , hvil du dig bare lidt ,så snakker jeg med de små imens

Malene nikkede træt

og hun lukkede øjnene

Det er skam anstrengende at få 8 børn på en gang

Fru solsort hoppede nu hen til kaninreden

Hendes unger og Malenes unger var helt filtret sammen

De små fugleunger åbnede de små gab, da de hørte deres mor

Mad, mad ,peb de

I får lov til at blive her i varmen, hvis I opfører jer ordentligt ,sagde solsorten strengt

Jeg skal nok fodre jer, men I er i sikkerhed her i buret

Det er en glimrende ordning

De små kaninunger vred og vendte sig

de var lyserøde og blinde

huha, hvor var de grimme ,tænkte solsorten

Hun fik helt ondt af Malene,  som havde fået så grimme børn

Hvor er det altså synd for hende, tænkte hun

men hun dækkede alligevel alle deres fælles unger med Malenes varme uld

Sov nu ,sagde hun og vær artige

jeres mor hviler sig og jeg skal hente mere mad

så fløj hun

Lisbet så efter hende

Det er da et underligt hus dette her, sagde hun og rystede på hovedet

jeg bor i huset sammen med to små mus ,som jeg taler med

I haven bor en tosset muldvarp og nu er solsorten flyttet sammen med Malene kanin

Hvad bliver det næste?

Ja, det skulle hun snart få at se

Dyrene i haven havde besluttet sig for at give Peter og Line en fælles gave

De havde jo allesammen fået invitation til brylluppet som skulle holdes i kaninstalden

Solsorten mente, at en rede af en eller anden slags til det nygifte par ville være en god ide og det syntes de vist egentlig allesammen

men så begyndte uenighederne

for alle dyrene havde jo hver deres mening om hvordan den rede skulle se ud

fru solsort, som jo var den der var kommet med ideen  blev vred flere gange og fløj sin vej , men hun kom snart tilbage igen

hun skulle jo passe sine unger i kaninens bur og hun ville også gerne være med til at bestemme hvordan gaven blev

myrerne hviskede og tiskede og endelig sagde en af dem :

Vi kan bygge et hus til Peter og Line

der skal være mange lange gange  og mange huller til at putte museunger i ,når der kommer nogen

den lille myre så meget tilfreds ud

han kunne tydeligt se det hele for sig  og glædede sig til at bygge huset nede i gulvet i stalden

 

Hvad sagde du ? sagde egernet forarget

vil du putte museunger ned i huller?

det er da dyrplageri

små mus skal da bo sammen med deres mor og far  og drikke mælk hos deres mor

Nu blev myrerne fornærmede  ,det var sådan en rigtig fin ide ,de havde fået  og så sagde fru egern noget om ,at unger drak mælk hos deres mor

det vidste myrerne ikke hvad var, og derfor  blev de endnu mere fornærmede

næh ,jeg ved, hvordan det hus skal se ud ,sagde fru egern ivrigt

 

vi gnaver et hul højt oppe i en af stolperne i stalden

så kommer vi græs i bunden'

hun tav helt forpustet

men frøerne ,som nu længe havde holdt sig i ro begyndte nu at kvække

 

 

oppe i en stolpe, kvækkede den store gamle frø

og han rystede på hovedet, så slimen ,der dækkede hans gamle rynkede krop

sprøjtede omkring ham 

oppe

havde du tænkt dig  ,at Peter Hasselmus og hans kone skulle bo oppe under loftet

 

Hvad så, når der kommer små ??

De ville jo falde ned og slå sig ihjel

tænk dig dog om

for en gangs  skyld

nu blev fru egern fornærmet

mine unger falder aldrig ud, sagde hun spidst

så må museunger være dumme

nåh ,falder dine unger aldrig ud,  sagde naboens kat

den havde længe siddet i et hjørne for sig selv

 

den slikkede sig om munden og den grønne øjne lyste af drilleri

Det var da ellers en af dine unger, jeg fandt på jorden i går

den smagte udmærket

 

Kannibal, skreg fru egern rasende

har du spist min lille Alfred

Kannibal, kannibal

ja ,det vil jeg nu nok også sige, sagde den gamle ugle alvorligt

Hvis du virkelig har spist fru egerns lille Alfred,  så vil vi ikke have dig her

Gå så med dig

Ja ,gå med dig, hvinede alle dyrene

Sådan en kannibal

 

hun kan da bare passe bedre på sine unger ,sagde katten og strakte sig

I er dumme at høre på alle sammen

Små mus bor i huller i  væggen nede ved gulvet eller også så gemmer de sig i en bunke hø

Det ved jeg, for jeg har set mange musehuller og Peter og Line skal da ikke bo hverken i et myrebo eller i en fuglerede

 

Gå så med dig, gentog uglen

Vi vil ikke have dig her

Bevares ,sagde katten

jeg går jo ,nu men husk, hvad jeg har sagt

han rejste sig og listede på kattepoter ud af stalddøren

sådan ,sagde Frederik, den store kanin

og han smækkede døren efter katten med et brag

 

så pas dog på, råbte hans kone , Anja kanin

du skræmmer jo dine unger ,dit tykke fjols

undskyld ,sagde Frederik og hang med ørerne

det tænkte jeg ikke på

nej ,skændte han kone, du tænker vist aldrig, dit store bæst

du smækker bare med dørene uden overhovedet at tænke dig om

Så ,så ,sagde Rasmus Vædderkanin

lad os nu ikke skændes

det drejer sig om et bryllup og det er da en glædelig ting

Lad os nu være venner allesammen

 

Anja puslede om sine unger

hun trak hidsigt store totter hår ud af sin pels  og stoppede det ned omkring de små

De puttede sig glade ned i varmen og faldt snart i søvn igen

sig mig ,sover dine unger hele tiden, spurgte fru solsort nysgerrigt

ja ,nikkede Anja, i starten gør de

mine unger bliver født blinde og uden pels og de skal bare sove de første 14 dage

om natten drikker de mælk hos mig

og de bliver hurtigt store  og stærke, for min mælk er fed og god

 

efter 14 dage får de øjne og pels

så åbner jeg reden en smule og de små

,begynder at hoppe omkring  og så kan de også spise en masse selv

 

bare mine unger var så nemme ,sukkede solsorten lige så snart de en kommet ud af æggene, hyler de på mad

jeg må flyve frem og tilbage  med orm til dem hele dagen, men de skriger bare på mere ,mere

jeg får stress, jamrede hun

 

aldrig et øjebliks ro og fred,ikke før de små selv kan flyve, men så skal de også klare sig selv,

sagde hun bestemt

bare ved lyden af hendes stemme begyndte de små fugleunger straks at strække hals og pippe,

de åbnede de små næb vidt op og skreg:

mor, mor, mad, mad

fru solsort sukkede

hvad sagde jeg

ikke et øjebliks ro

før de hyler på mad

jeg må afsted

og så fløj hun

 

Anja kanin så helt tilfreds på sine unger, som snorkede i hendes uld-rede

søde børn ,sagde hun tilfreds

ikke noget hyleri med jer

det er fordi, du passer dem så godt, brummede Frederik

du er en dygtig lille kone

Anja smilede til sin mand

tak skal du have, min ven, sagde hun og så var de to gode venner igen

 

men vi blev vist slet ikke enige, kurrede uglen, som havde sat sig på tværbjælken oppe under loftet i stalden

der var lunt og rart og der var hun i sikkerhed for katten , hvis han skulle komme tilbage

Skal de så have et hus eller hvad??

 

nu blev der stille i stalden

alle dyrene tænkte, at netop deres forslag var det allerbedste

jeg vil hjem ,sagde Mulle Muldvarp pludseligt

jeg skal have noget at spise

jamen ,vi er midt i et møde, protesterede den brune kanin

du kan da ikke bare sådan gå

ork jo ,sagde mulle og hendes store gravepoter begyndte at grave i staldgulvets  jord

farvel, farvel

I kan bestemme uden mig 

 

og væk var hun

tilbage var der bare et hul i gulvet, hvor hun havde gravet

myrerne vrimlede hen til kanten af det store hul og kikkede ned

næh ,sikke et flot hul, sagde den ene myre

ja, og stort sagde en anden myre

den tredie myre tog mod til sig og kravlede helt hen til kanten

det er større og flottere end de huller, vi selv laver, sagde den

så skal vi ikke prøve at kravle derned?

 

de første 20 myre var allerede dernede

kom bare ,råbte de ,her er masser af plads

 

 

jamen ,så tak for i dag, sagde den store sorte førermyre

nu kravler vi

hov ,vent nu lige lidt,

sagde uglen forbløffet

går I nu også midt i det hele

vi er gået lød det nede fra Mulles hul

og væk var de allesammen

 

nu kom solsorten tilbage med en regnorm i næbbet hun hakkede den i små stykker og stoppede dem ned i halsen på de sultne unger

de små slugte maden og rakte så igen de små næb op imod deres mor

mad, mad ,råbte de

mad, mad ,vi er mere sultne

åh nej ,sukkede  fru solsort, jeg må flyve igen,

det må I undskylde

hun bredte de sorte vinger ud og vips var hun fløjet

 

det er da et mærkeligt møde ,sagde Rasmus kanin,

de forsvinder allesammen

hvad nu ?

jeg synes, at vi bare selv skal give en gave ,sagde Anja

musene ved sikkert bedst ,hvordan deres hus skal se ud

jeg ved godt ,hvad jeg vil give

hvad har du fundet på ,spurgte Frederik nysgerrigt

Uld ,sagde Anja tilfreds

når musens unger kommer , er de lige så blinde og uden pels som mine er

Line mus har ikke meget pels, så jeg vil give hende noget af min

fin ide ,sagde Frederik, og jeg har også masser af pels ,det vil vi give  dem

fin ,fin ide ,lille kone

nå sådan ,sagde uglen og den  trippede lidt frem og tilbage på bjælken

jeg vil

jeg vil

jeg vil

ja ,hvad vil du ,spurgte sommerfuglen, som havde siddet stille meget længe hende ved lyset i vinduet.

uglen hang med hovedet og så sig genert omkring

jeg vil love ,at jeg ikke spiser dem ,hviskede den så

hvad siger du, gispede Anja kanin

spiser du mus??

og det fortæller du først nu, at du ikke skammer dig

 

ja, hviskede uglen, men for mig er mus altså mad,  det har min mor og far lært mig, da jeg var lille

og de smager altså godt

føj, sagde Frederik

føj

hvor kan du gøre det

jeg får kvalme bare ved tanken

uglen gemte hovedet under vingen og der blev et øjeblik meget stille

alle tænkte på de mange små mus, som uglen havde spist ,siden hun var lille

så kom solsorten tilbage med endnu en fed regnorm

Ih ,hvor er I stille, sagde hun forbavset, mens hun proppede mad i gabet på sine sultne unger

er der sket noget ?

hun så sig omkring

hvorfor siger I ikke noget

nu tog Rasmus sig sammen

uglen spiser mus ,sagde han og han så op ,hvor uglen sad med hovedet gemt under vingen

og ???

det ved jeg da godt ,sagde solsorten

og jeg spiser regnorme

og hvad så ?

Rasmus blev så forbløffet, at han fik hikke

så hør dog, hvad jeg siger ,hikkede han, hik, hik, hik

uglen spiser mus

små søde mus

er det ikke skrækkeligt?

kun hvis den spiser vores venner ,sagde mutter solsort

og det gør hun da ikke

vel uglemor?

uglemor tittede ud gennem fjerene og hun rystede på hovedet

nej, sagde hun jeg spiser ikke mine venner

jeg spiser kun de mus som er mad

sådan har jeg det også ,sagde solsorten

 

jeg kendte engang en stor gul regnorm, hun var vældig flink

hende spiste jeg selvfølgelig ikke

men hun blev forresten spist af en fremmed solsort

føjede hun til

det var synd

der kan du selv se ,sagde Frederik

dyr skal ikke spise andre dyr

hov hov ,sagde solsorten, kom nu ikke for godt i gang

sådan er det nu engang

 du bider hovedet af alle de blomster, du kommer i nærheden af 

jeg spiser regnorme og uglemor spiser mus , for  sådan er det  nu en gang  og det kan der ikke laves om på, man spiser bare ikke sine venner ,

vel ,fru ugle?

mens de to havde snakket sammen ,havde uglen løftet hovedet igen  ,for det var jo rigtigt, det som solsorten sagde

sådan var det nu engang

ok ok , brummede Frederik, så glemmer vi det

det er i orden, ugle, vi snakker bare ikke om det ,vel

fru ugle rystede sine fjer

jeg spiser aldrig mine venner ,sagde hun igen

det lover jeg

nå nå, brummede Frederik

så siger vi, at det er i orden

nu var mødet slut og dyrene skulle hver til sit

og snart var kaninerne alene i stalden

kun lyden af kaniner, der gnaskede hø ,kunne høres---

og så Lisbet

---for hun sang !!!!!---

Hun var så glad ,fordi solen skinnede og fordi hun glædede sig til at holde bryllup for Peter Hasselmus og Line

hun havde forberedt det hele så godt  og hun havde fundet den allerbedste bryllupsgave,  syntes hun da selv

 

ude på en af gårdene i Gilleleje boede der en mand som lavede fugle foder huse, så de lignede  små menneskesommerhuse

af ham havde hun købt det dejligste lille bondehus  i ministørrelse

det skulle Peter og Line have i bryllupsgave

det var lige til at flytte ind i

Lisbet var så glad og tilfreds og hun sang højere og højere

Det kunne høres helt ind i nabohuset,  hvor rotterne sad og holdt sig for ørerne

Jeg holdet det ikke ud ,jamrede rottemor

hvorfor skriger hun dog sådan

fordi de skal holde bryllup, sagde katten, der i det samme kom luskende ind gennem døren ude fra haven

Peter Hasselmus og Line skal giftes og der skal være  fest nede i stalden

Er I virkelig ikke blevet inviteret ?

Næh ,sagde rottemor

og hun viste alle sine gule skarpe tænder  frem i et ondt grin

men vi kommer nu alligevel

nå da, så bliver der ballade ,mumlede katten tilfreds

han satte sig på måtten lige indenfor døren i solen og så  på rottemor, som nu gjorde sine 10 unger parate til bryllupsfest

Husk nu ,formanede hun dem

I skal bide i al maden og tisse på så meget som muligt  og så skal I løbe rundt og vælte alting

jaaaaaaaa----- råbte de små begejstret,  det bliver sjovt

ja, hvislede rottemor

det bliver sjovt, de skal nok komme til at fortryde, at de ikke inviterede os

må vi godt gå nu ,plagede ungerne ,vi er jo færdige

åh, må vi ikke nok

jo jo ,stik I bare af, sagde rottemor, men husk nu, hvad jeg har sagt

ja ja ,råbte ungerne ,det skal vi nok ---og væk var de

katten så bekymret efter dem

var det nu også klogt, sagde han

Lisbet bliver rasende ,når  I ødelægger festen og alle dyrene kommer på nakken af mig, fordi jeg har sladret

ja se, det er jo dit problem ,svarede rottemor

nu bliver det sjov

hun slikkede sin hale glat og fin, og afsted var hun

uha uha ,mumlede katten

dette her ender galt

 

bryllupsfesten

 

 

ovre i stalden var alt nu parat til den store dag

de fleste af bryllupsgæsterne var ankommet og de havde anbragt deres fint indpakkede gaver på høballen lige indenfor døren

der var dækket op ved et langt bord  ned gennem stalden

bordet bestod af plastikkasser, som solsorten og egernet havde dækket med blomster og grønne blade fra haven

solen skinnede ind gennem vinduerne og det hele så meget festligt ud

brudeparret var endnu ikke ankommet

Lisbet var netop ved at hjælpe Line i stadsen

Line havde i dagens anledning gnedet sin smukke grå pels med et stykke ost, så den skinnede fedtet og duftede af ost

Lisbet havde klippet hendes små skarpe kløer og havde malet dem lyserøde med neglelak og til allersidst satte hun et lillebitte slør og en krans af små blomster på hovedet af hende

du ser yndig ud  ,sagde Lisbet så

 

Peter bliver stolt af dig
Line nikkede

hendes små knurhår rystede, fordi hun var så spændt

hun kikkede i spejlet ,som Lisbet holdt og sukkede betaget

er det virkelig mig?

hvor er jeg fin

du er yndig ,sagde Lisbet

en rigtig lille brud

Line fik pludselig ondt i maven og kom til at lave en lille bitte prut på Lisbets dug

Undskyld ,sagde hun flov, men jeg er bare så spændt

Pyt med det ,sagde Lisbet

det gør ingenting

vi fejer den bare ned på gulvet

sådan  

Line sukkede lettet

Bliver du aldrig vred ,spurgte hun

Jo ,sagde Lisbet

jeg bliver vred ,meget vred endda

hvis mennesker og dyr er onde ved hinanden

så bliver jeg rive rasende , men ellers gider jeg ikke hidse mig op

en lille prut på dugen ,et må man tage med

det   gør ingenting

dugen kan vaskes og prutten kan støvsuges

men mon ikke vi skal se,at komme afsted til den store begivenhed

i dag vil jeg bære dig ,så    du ikke bliver snavset

Nu løftede Lisbet Line op og bar hende forsigtigt ned  til kaninstalden hvor gæsterne og Peter ventede på bruden

Nu kommer de,sagde solsorten der holdt

 udkik ved døren

er I parate

alle de små sangfugle satte i et kvidrende kor , selv solsortens unger som nu havde fået dun forsøgte at synge med

Uglen pudsede for 20. gang sine fjer og rømmede sig

Den skulle være præst og skulle foretage vielsen

den var skrækkelig nervøs  for at den ikke kunne huske hvad der skulle siges

Nu trådte Lisbet ind i stalden  og hun satte forsigtigt Line ned på gulvet

'Hvor var hun fin og sød

Kaninerne sukkede af betagelse  og Peter fik tårer i øjnene

Nu skulle hun være hans lille kone  og han lovede sig selv at han altid ville passe på hende

og da Line så løftede hovedet og så på ham  og smilede  ja så blev han helt svimmel af lykke

 

dyrene sukkede af betagelse og uglen rømmede sig

Kom her hen , I to sagde hun

må jeg så få ro, vi begynder nu

Peter og Line stillede sig hen foran fru ugle , som nu startede på det  som hun havde øvet sig på

Vil du Peter Hasselmus tage Line til din kone og passe på hende altid

Peter svarede ja med høj og klar stemme

Uglen fortsatte

og vil du Line giftes med Peter Hasselmus og hjælpe og holde af ham altid

ja hviskede Line ,ja

hov du skal kun sige det en gang sagde uglen forvirret

ja sagde Line igen

det var tre gange sagde uglen strengt

det er helt forkert

Line så forskrækket på uglen Kan vi så ikke blive gift spurgte hun forskrækket Men nu blandede Lisbet sig i vielsen

I er gift nu Line sagde hun

I har sagt ja begge to

I må godt kysse hinanden

og det gjorde de så

Alle dyrene råbte hurra  og var glade på Peter og Lines vegne

Nu skulle gæsterne og Peter og Line til bords men rotteungerne havde benyttet sig af forvirringen ved vielsen  og nu dansede de på bordene

 'Mange fade med

 lækker mad var væltet og rotterne for omkring og satte tænderne i maden

Nu blev der forvirring

alle fuglene flygtede op på tværpindene under taget

ja selv uglen glemte at hun var præst

hun lettede  fra halmballen som hun havde siddet på og satte sig i en krog oppe under loftet  og gemte hovedet under vingen

Peter lagde beskyttende armen omkring Line som nu var blevet hans kone

Og Lisbet

ja hun blev så rasende

hun greb kosten som stod henne ved døren og hun slog efter rotterne  alt hvad hun kunne

hun var så vred så vred

Hver gang kosten ramte en rotteunge faldt den besvimet om og snart lå alle rotteungerne på gulvet

Lisbet samlede dem op i halerne og så sig omkring

Peter sagde hun så

giv mig en af de blå snore  fra halmballerne så skal du bare se

Rolig Line sagde Peter til sin rystende kone

Han pilede nu op på kaninburet hvor Lisbet gemte sine blå snore

Tak skal du have sagde Lisbet

nu skal du bare se

rottemor skal få sine unger tilbage pænt samlet

Nu bandt hun ungernes haler sammen med store tykke knuder og snart efter lignede rotteungerne en stor blomsterbuket

------------------------tegning

sådan sagde Lisbet tilfreds

så mangler vi bare nogle grønne blade fra haven

alle dyrene så fnisende til mens Lisbet bandt store grønne blade uden om buketter

rotteungerne var nu ved at vågne og de vred og vendte sig og peb efter deres mor

bare tag det roligt  sagde Lisbet

nu kommer I ind til jeres mor

Nu dukkede rottemor op i døren

da hun så ungerne bundet sammen ved halerne blev hun rasende

hun viste sine lange gule tænder i en rasende snerren men Lisbet var ligeglad

Hun slog efter rottemor med kosten

her er dine uartige børn råbte hun så

kan du passe bedre på dem en anden gang  og opdrage dem ordentligt, så de ikke ødelægger pæne folks bryllupsfest

skrub så af med dig og skam dig

nu fik rottemor et ordentlig dask med kosten

den ramte hende over ryggen og hun forsvandt pibende ind under hækken til naboen

giv mig mine børn peb hun så skal jeg nok flytte langt væk

ja det vil jeg råde dig til mumlede Lisbet

Så lagde hun buketten med rotteungerne  ind på den anden side af hækken hvor rottemor fik travlt med at løse de mange knuder op

en efter en slap ungerne fri

de peb og klagede over ondt i hovederne hvor Lisbet havde ramt dem med kosten og ondt i halerne hvor de havde været bundet sammen

Vi flytter hvæsede rottemor

jeg kender et gammelt hus nede i byen hvor vi kan bo i fred og ro

pak jeres ting

vi flytter gør vi

 

 

Nu var Peter og Line gift og alle var glade

Rotterne var smidt ud en gang for alle  og gæsterne kunne gå til bords til alle de lækre retter

Lisbet og Line havde slidt i det for at skaffe mad til alle de forskellige  dyr

til fru solsort og hendes sultne unger havde Peter nu været på jagt i Mulle Muldvarps gange og han havde indfanget en masse endnu levende regnorme  at Mulle vinterforråd

Nu stod de på bordet i en skål af flettede kviste  fra ligusterhækken , der hvor fru solsort først havde haft sin rede

hun sukkede lettet ved synet af al den dejlige mad

i dag behøvede hun ikke forlade festen

hun kunne nøjes med at proppe regnorme ned i halsen  på sine forslugne unger

Regnormene vred og vendte sig  i skålen

de så rigtig lækre ud og fru solsort snuppede lige en  som for at smage på varerne

Vent nu lige lidt sagde store

Frederik

Kanin

og  han rømmede sig

der er ikke budt til bords endnu

undskyld sagde solsorten og hun så flov ud

det hele ser bare så lækkert ud

Frederik så ud over bordet og nikkede fornøjet

ja sagde han det gør det rigtignok

han havde fået øje på en stor skål med mælkebøtteblade og appelsinskiver

Hans tænder løb i vand ved synet men han dyede sig og så den anden vej

vente vente vente

Peter og Line var ved at pakke deres gaver ud

Fra Anja og Frederik var der en stor pose varm kaninuld til de kommende museunger

Line blev genert og kløede sig på næsen med sine små forpoter

Tak hviskede hun forlegent

det skal der nok snart blive brug for

hun skævede til Peter og blev så endnu mere rød i hovedet

Så kom gaven fra Lisbet

Den var pakket ind i en stor kasse

Pak nu op sagde Lisbet ivrigt

Pak nu op

Peter og Line pakkede op og dyrene skævede til hinanden

havde Lisbet snuppet deres ide med huset

Ja minsandten

ud kom det fine lille hus som Lisbet havde fået lavet til brudeparret

Der blev helt stille

Så spurgte Lisbet ivrigt

Er det ikke smukt?

jooooo sagde Peter og Line nikkede ivrigt

joooo det er meget smukt

men hvad er det til spurgte Peter nu mens han gik rundt om det  lille hus

det er da en  legeplads til os alle sammen sagde egernet hurtigt

nå ja sagde Peter

det er det da også

er det ikke Lisbet ?

Lisbet så fra den ene til den anden

Uglen blinkede til hende og rømmede sig

så sagde hun :

det var dog en dejlig fællesgave til os alle sammen

sikken vi skal lege

nå ja sagde Lisbet forvirret

ja det er det vel

jeg tænkte jo at når Peter og Line har sådan en dejlig fest så var det en ide at give jer en fælles gave

 

tak skal du have sagde uglen og så

  rundt i kredsen

det var vel nok en god ide

var det ikke ?

kom og kik

Nu nærmede alle dyrene sig det fine lille hus

man kan kravle ind her sagde fru egern

kom her og prøv børn

ja og man kan sidde her sagde uglen  og den landede på taget af det lille hus med et bump

ja og mine unger kan kravle rundt indeni sagde Anja kanin

  fornøjet

det var bestemt en god ide Lisbet

ja det var det vel mumlede Lisbet

hun var helt forvirret

men hun kendte jo heller ikke til den diskussion der havde været om muse-huse

hvor skal I bo spurgte Lisbet brudeparret

Peter rettede ryggen

så tog han Line i hånden og  sagde  stolt

vi har fået lejlighed

hvor hvor hvor

spurgte alle dyrene

i køkkenet hos Lisbet sagde Peter

Vi flytter ind i den forladte rottebolig

jeg har malet og gjort i stand og i den første tid skal vi så bo der, når der så kommer små så må vi finde noget større nede i stalden

det lyder som en god ide sagde Lisbet lettet

2 mus i køkkenet det går men mange mus det går ikke

det har vi jo aftalt sagde Peter roligt

og sådan blev det

det blev en dejlig fest og alle var glade

festen varede til midnat hvor

man sagde farvel til hinanden og tak for i aften

Peter og Line fulgtes med Lisbet op i køkkenet og Lisbet løftede dem forsigtigt op på den høje hylde

 

Sov godt lille brudepar hviskede hun

vi ses i morgen

Peter løftede sin lille kone op og bar hende ind i deres nye hjem

og snart efter var der fred og ro på Lerager nr 18 i Gilleleje

Kun ude på vejen sås en lille samling rotter  på vej væk fra stedet

det var fru rotte og hendes 10 børn

Kom så børn hviskede hun

her kan vi ikke være mere

 

 

og så blev der ro i området

Månen skinnede

  koldt og klart og stjernerne lyste

oppe i rotteboet i køkkenet kyssede Peter sin Line godnat og puttede hende under dynen

Uglen fløj omkring i haven på udkik efter fremmede mus som hun kunne spise

Kaninungerne puttede sig i en stor tæt klump hos deres far og mor og fru solsort havde puttet sine unger under sine vinger'

sommerfuglene havde  lukket vingerne sammen og sov

ja selv naboens kat var faldet i søvn

Snart ville solen stå op og dyrene ville begynde på en ny dag

 

 

I rotteboet sov Line og Peter trygt og i soveværelset som Lisbet

Hun bredte sig ordentligt i den store seng  og hun drømte at  10000 små mus løb rundt i huset

 

 

zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz

godnat lille hus

 

 

--------------------------------------------------------------------------

Efter Peter og Lines bryllup besluttede Lisbet sig for at rejse på ferie

Hun ville en tur til Bornholm

Der havde hun været før  men denne gang ville hun rejse  med sin søn Jesper og sit barnebarn Lucas som var 7 år

De skulle alle tre bo sammen  i et lille hus i en by som hed Allinge

Der var to særlige grunde til at det skulle være Allinge

Dels havde Jesper lejet et hus der og dels lå der et sted som hed Langebjerg ikke så langt derfra

Der boede Krøllebølle og hans familie og en af hans tanter

var netop den lille kone som boede i Lisbets have

Hun var rejst fra Bornholm  fordi hun havde syntes at troldungerne støjede for meget og dels fordi hun havde boet på Bornholm hele sit liv  og hun havde haft lyst til at prøve noget nyt

At det netop blev Gilleleje var ikke tilfældigt

Hun ville bo ved vandet og et sted hvor det lignede Bornholm og netop Gillelejes høje stejle skrænter mindede en smule om Bornholms klippeskrænter

Så hun havde taget færgen fra Rønne til Køge og derfra havde hun så taget tog og bus til Gilleleje

Selv om hun var skrækkelig bange for det larmende tog havde hun gennemført rejsen og hun havde så slået sig ned i haven hos Lisbet

Hun havde glædet sig til fred og ro men det havde meget hurtigt vist sig  at fred og ro i Lisbets have var et ukendt begreb

der var masser af dyr

150 marsvin

40 kaniner

kanariefugle

vagtler og høns

og den store høne kaglede hver gang den lagde et æg

og det værste var alligevel Lisbet

for hun sang  og spillede hele dagen , når hun da ikke slog søm i et eller

 andet

Det var ikke ligefrem den ro den lille bitte kone havde drømt om men nu var hun her og her blev hun

en gang imellem længtes hun skrækkelig tilbage  til Bornholm bjerge

hvor hun var født men at flytte tilbage nu ville være at erkende et nederlag så derfor blev hun hvor hun var

en gang imellem blev uroen hende for meget og så viste hun sig og truede  men det lød nu ikke til at have den ønskede virkning

på dyrene

for de pludrede bare videre

Her i Lisbets have kunne intet gøre dem bange , for de vidste at Lisbet passede på dem

I foråret var naboens hund dog  pludselig kommet ind i haven

den blev vist forskrækket over alle marsvinene  for i sin  forvirring  tog den et af de røde pjuskede marsvin i munden og kom til at knække halsen på den

det var et frygtelig uheld og hunden var selv forskrækket over uheldet

men sket var sket og mads det røde marsvin var død

men ellers var der aldrig sket dyrene noget ondt i haven hos Lisbet

Her kunne de være helt trygge

Lisbet havde også forstand på at hjælpe dyrene hvis  de blev syge

de to små sorte marsvinebørn sagde mor til hende for deres rigtige mor døde da de blev født

da hun var død havde Lisbet taget de to små ud af den døde mors mave og havde pustet liv i dem og gnedet dem varme

mælk havde de så siden fået hos et andet marsvin med unger

men de sagde mor til Lisbet  og de kravlede rundt på hende  og puttede i hendes brystholder når hun gav dem lov

tit tit se her op råbte så de små marsvin til de andre

vi sidder heroppe hos vores mor

alle de andre små marsvinebørn plagede deres mor om at komme op og sidde i hendes brystholder men sådan en havde hun jo ikke og så blev hun  sur og gal og vrissede af dem

små marsvineunger skal løve omkring i buret og de putter ikke hos mennesker

ØV ØV  sagde de små skuffet

hvorfor må de to så

fordi Lisbet er deres mor sagde marsvine mor

derfor

nåh derfor sagde ungerne

det kunne de slet ikke forstå, for marsvineunger kom da ud af maven på en marsvinemor ,men Lisbet var da ikke et marsvin

Sådan er det vrissede deres mor

når I bliver større  så skal jeg fortælle jer hvordan det er gået til

;marsvinemor var bekymret

hun havde i den sidste tid haft en stor bule på halsen , som generede hende , når hun spiste

hun ville løbe hen til Lisbet i dag så ville hun tage hende op for at kæle med hende og så ville hun opdage bulen og gøre hende rask

hvis ikke bulen blev fjernet  så ville den i løbet af nogle dage vokse sig så stor at hun ikke længere kunne spise og så ville hun dø

unger sagde hun beslutsomt

I bliver her jeg skal snakke med Lisbet

Vi vil med plagede de små men Maren rystede på hovedet

Dette her er ikke for børn sagde hun trist

hvis jeg ikke kommer tilbage så må I flytte ind hos nabokonen

De tre små tav

så kyssede de deres mor farvel og hun løb hen til Lisbet

som sad i stolen foran computeren og skrev

hej sagde Lisbet og løftede Maren op på sit skød

Hun kikkede stadig på computerskærmen og Maren vred og vendte sig  og håbede at Lisbet ville mærke  den store bule

det gjorde hun nu

hendes fingre som havde aet maren havde nu mærket bulen

Men hvad er dog det maren  sagde hun bekymret

hvad er dog det det må vi vist se nærmere på

Lisbet hentede æsken med doktorting og hun prikkede forsigtigt i den store bule

Maren sad helt stille

det gjorde slet ikke ondt  selv om Lisbet nu lavede hul i bulen og trykkede på den

Uha sagde hun

se nu her

hun trykkede forsigtig lidt mere og en masse gul-grøn betændelse kom ud af hullet

du har revet dig på noget sagde hun

så dette her er betændelse

det var da godt at vi opdagede det i tide

den kan jeg ordne

heldigvis tænkte Maren

Lisbet er dygtig

Nu skal du sidde stille sagde Lisbet

Så laver jeg et lidt større hul i din pels med denne her saks

du mærker nok et lille niv

Maren sad stille

hun lukkede øjnene og ventede på at det skulle gøre ondt ,men så sagde Lisbet

Sådan nu har jeg klippet hul så skal vi bare have betændelsen ud

hun trykkede og trykkede og der kom mere og mere betændelse  ud

tilsidst var bulen væk

Lisbet tog nu en lille sprøjte

nu sprøjter jeg medicin ind i såret sagde hun

så skal vi bare holde øje med såret i et par dage men jeg tror du bliver rask Maren

Lisbet satte hende ned på gulvet og Maren spadserede forsigtigt tilbage til sine unger

hun følte sig lidt mat og hun lagde sig i høet mens ungerne kravlede rundt på hende

jeg skal bare hvile mig lidt sagde hun og lukkede øjnene

ungerne puttede ind til hende og den allermindste af ungerne fandt pludselig hullet hvor den store bule havde været

Han slikkede forsigtigt på såret

stakkels mor sagde han

maren rystede ham ned

ikke stakkels sagde hún så

rask Lisbet har taget bulen

 

Den lille kone havde siddet usynlig i vindueskarmen mens Lisbet fjernede Marens bule 

 

Den lille kone havde siddet usynligt i vindueskarmen mens Lisbet fjernede Marens bule

Hun var imponeret over at Lisbet kunne ordne det så fint

Det kunne jeg ikke have gjort bedre mumlede hun

Hun havde ellers god forstand på den slags

Som alle der var i familie med troldene havde hun forstand på lægekunst og det hun havde set i dag hos Lisbet havde virkelig imponeret hende Så hun havde  lige knipset med fingrene for at blive synlig

pludselig stod hun der så lyslevende på køkkenbordet og Lisbet så bestyrtet på hende

Hvor i alverden kommer du dog fra spurgte hun

jeg har været her hele tiden sagde troldkonen

det var et flot stykke arbejde du gjorde der med det marsvin

nåh det sagde Lisbet

tak skal du have

hvor har du lært det spurgte den lille kone nysgerrigt

jeg kunne bestemt ikke have gjort det bedre  selv

nå det tak skal du have sagde Lisbet

jeg har ikke lært det jeg kan bare sådan noget

jamen så må du jo være en troldkone ligesom jeg sagde den lille kone forbløffet

det ved jeg ikke om jeg er sagde Lisbet

min bedstefar sagde altid at vi var i familie med mor Grib , den gamle troldkone som lever i Grib skov

hvis det er rigtigt så må jeg vist være lidt af en troldkone

jamen så er vi i familie sagde den lille kone

mor grib er min tante

så er det derfor at jeg fra starten syntes at jeg kunne bo her i haven hos dig

fordi vi er i familie

jamen det var da hyggeligt  sagde Lisbet muntert så er jeg altså troldkvinde

ja sagde den lille kone så må vi hjælpe hinanden

nu dukkede Peter Hasselmus op på hylden udenfor

det gamle rottebo

han rakte og strakte sig ,kløede sig på maven og så glad og veltilpas ud

godmorgen Peter sagde Lisbet har du sovet godt

strålende sagde Peter

Line sover endnu

Tak for i går

det var en dejlig fest

Det synes jeg også nikkede Lisbet

Hør Peter

Du skal lige hilse på min kusine

Hvor ? sagde Peter og kikkede ud over kanten

Kusine ? hvor ?

Lisbet så sig forbløffet omkring

Hun var her lige før

>Hm

Peter gabte

var det så hende du talte med lige før

ja netop sagde Lisbet

Jeg havde lige gjort et marsvin i stand så dukkede hun pludselig op ud af den blå luft

vil du tænke dig

hun fortalte mig at jeg er i familie med trolden

 

ja det er da klart sagde Peter du kan jo tale med os

kan du ikke

ingen rigtige mennesker kan tale med dyrene

kun dem der er i familie med troldene

jamen så er det altså rigtigt  sagde Lisbet bekymret

hvis jeg er en heks ligner jeg så også  en heks

nej nej sagde Peter

hurtigt

du ligner dig selv og jeg synes at du er smuk af et menneske at være

du ser ud som du altid har set ud

heldigvis

Lisbet sukkede lettet

jeg ville da blive ked af det hvis jeg pludselig kom til at ligne en heks

nu kom den lille kone pludselig tilsyne oppe på hylden ved siden af Peter

og hvad er der så i vejen med at ligne en heks  spurgte hun surt

se på mig er jeg da ikke pæn?

joooooooo

Peter trak en smule på det den lille kone lignede ikke ligefrem det han syntes var pænt

hun var for det første tromletyk om numsen og om maven , de små arme strittede ud fra kroppen og hovedet var næsten det værste

øjne mund og næse havde hun men hvor så hun ud

øjnene var røde der hvor Lisbets øjne var blå

næsen var stor og havde små vorter  rundt omkring

munden var den værste

den var stor og bred

rundt omkring den voksede stive hår og inde i munden sad kun to tænder

Hun børstede aldrig tænder så hun lugtede  grimt

Huha Peter  syntes at hun var skrækkelig grim

jooooo sagde Peter

du ligner det du skal

en rigtig heks

godt sagde den lille kone dig kan jeg godt lide

Det er ok sagde Peter men min Line er nu smukkere

 

 

næhhh er det dig der er nygift sagde konen

hvordan er det

fint sagde Peter og han blev rød i hovedet

Line er mægtig sød

ja det vil jeg tro drillede konen du er helt rød i hovedet

Peter kikkede genert ud i haven og der fik han øje på et af  Mulles muldvarpeskud

som var på vej op ved  siden af fliserne

hov der er <Mulle sagde han hurtigt

jeg smutter lige

hurtigt som lynet smuttede han ud af døren  fra køkkenet  og ud i haven  og kort efter kunne man se Mulle og Peter snakke sammen ude i haven

Jeg havde faktisk tænkt mig at tage nogle dage til Bornholm sagde Lisbet

jeg ville besøge Langebjerg og stedet hvor Krølle bølle lever og nu hvor jeg ved at jeg er i familie med ham glæder jeg mig endnu mere

Den lille kone så tænksom ud

Bare det var mig sagde hun ,men  jeg skal nok blive her hos dyrene  mens du er væk

vil du sagde Lisbet  lettet det var dejligt

så har jeg ingen problemer med at tage afsted

og derved blev det

dyrene blev præsenteret for den lille kone som skulle passe dem mens Lisbet var væk

kaninerne var en lille smule bange for  hendes udseende men da Lisbet fortalte at de var kusiner så blev hun godtaget og Lisbet kunne begynde at pakke til sin ferie

lad mig nu se mumlede Lisbet mens hun tog tøj ud af skabet

Hvad får jeg brug for

Badedragt og håndklæde

shorts og t-shirts

en kjole

og de hvide bukser og jakken

det må være nok

og så selvfølgelig sandalerne

sådan ja

og så blok og farver og pensler og fotografiapparatet og-

hun stoppede helt forpustet inde

skal jeg virkelig have alt det med

noget må jeg da kunne undvære

nu tog Lisbet nogle t-shirts fra og lagde dem ind i skabet men et øjeblik efter tog hun dem ud igen

nej den må jeg have med sagde hun og proppede det hele i tasken

så tog hun tegneblokken og blyanterne op og lagde dem på bordet

sådan

det kan jeg undvære

næh, ned med det igen

nu lukkede hun tasken og satte den ned på gulvet med et bump

ikke mere pakkesjov sagde hun til sig selv

færdig med det

hun så sig omkring i soveværelset

hvor alting nu rodede

hov de der bukser skal da også med sagde hun og den der jakke og håndklæder og dynebetræk

nu måtte hun tage en ny taske  frem den anden var jo fuld nu og inden længe var den nye også fuld med ting som hun slet ikke kunne undvære

jeg hader at pakke mumlede Lisbet

man får altid for meget med

nu proppede hun resten af rodet ind i skabet

slut sagde hun

nu må jeg klare mig med dette her

hun bar taskerne ud til døren og samlede i forbifarten et par sko og en vindjakke op

det skulle også med

Nu var det så bare at sige farvel til alle dyrene og til den lille kone som havde sat sig i en liggestol  på terrassen

kan I så have det godt sagde hun

jeg er tilbage om en uge

hyg jer nu

farvel farvel

jeg er snart tilbage

så startede hun bilen og væk var hun

hvor var det nu hun skulle hen spurgte Anja Kanin

til Krøllebølleland lillemor sagde Frederik

Hun skal til Bornholm

med Jesper og Lucas

Bare det kan gå

Og så trillede Lisbet afsted til Søborg hvor hun skulle hente Jesper og Lucas

De var parate og snart rullede de tre ud af motorvejen mod den store nye bro til Sverige

har vi nu husket det hele spurgte Lisbet bekymret

Jesper og Lucas havde næsten lige så mange tasker og poser som Lisbet

JO de havde vist det hele med

Ved broen var det diset - overskyet. så man kunne ikke se så meget

På vej gennem Sverige kom solen og da de tre vejfarende nåede færgen i Ystad var skyerne væk og solen viste sig fra en skyfri himmel over Bornholm.

Det var virkelig dejligt ferievejr og humøret var højt selv om Lisbet tænkte på sine dyr

Hun savnede allerede de små pelsdyr og deres hyggelige pludren

Hjemme i Gilleleje var stemningen lidt trykket efter at Lisbet var kørt

Den lille kone havde gået omkring ved burene og havde  truet de forskrækkede dyr

Nu tier I stille havde hun sagt

Ikke et piv vil jeg høre fra jer

 Den første der siger et kvæk får halsen drejet om og der vanker ingen mad før det passer mig

Må jeg  så få fred

Der blev meget stille i burene

Kun hønen kom med et lille kluk fordi den havde lagt et æg

det fik konen til at true af den

Pas på råbte hun du bliver til middagsmad hvis du ikke tier stille

gisp

hønen slugte  det sidste kvæk

den blev så bange at den tabte en af de allerstørste fjer

gisp

den lille kone strakte sig veltilpas i liggestolen

så blev der ro mumlede hun

rart

jeg vil ikke fare omkring som Lisbet for at stille dyrene tilfredse

de kunne vente til det passede hende

nede i Frederik og Anja's kaninbur var de små unger nu vågnet

mor mor peb de  vi er tørstige og der er ingen vand

 i vores vandskål

ti stille sagde Anja bekymret

Lisbet er på ferie  og den lille kone skal passe os og det bliver vist ikke godt

I skal være musestille

Jamen vi er tørstige peb de små

vi vil ha' vand

stille sagde Anja bekymret

Frederik du må gøre noget

de små tørster og jeg er bange for konen

tænk hvis hun gør de små noget

 

netop nu dukkede Peter hasselmus op

hvad piver I for sagde han og hvorfor er her så stille

sh-------- hun truer og hviskede Frederik

Hun siger at hun vil kvæle os hvis hun hører en lyd fra os

Hvad bilder hun sig ind sagde Peter nu rasende

I skal have vand og mad og det skal være nu

det skal jeg nok ordne

 

Nu marcherede Peter  lige op på terrassen hvor den lille kone sad og drev i solen

 

Peter sparkede ophidset til liggestolen og den lille kone åbnede dovent øjnene

 

det var mig sagde Peter Hasselmus,jeg står hernede og jeg vil tale med dig

Hvad for noget sagde den lille kone forskrækket

du er jo en mus

jeg kan ikke fordrage mus ,ja jeg er faktisk bange for mus

hun trak forskrækket benene op i stolen

gå væk med dig - eller jeg skriger

skrig du bare sagde Peter  truende og han trådte endnu nærmere  til den lille kone

bare skrig for nu kommer jeg og kravler op på dig  hvis ikke du sørger for mad og vand til dyrene lige med det samme

Nu dukkede Line op

hun havde røde kinder og så meget glad ud

hjælp skreg den lille kone

der er en mus til

hvor mange er I

'masser sagde Peter og blinkede til Line

 

Vi er masser af mus her i huset  og vi kommer allesammen og kravler op på dig hvis ikke du fodrer og er sød ved dyrene

den lille kone skyndte sig nu at hente foder og vand  og begyndte at fodre dyrene og lidt efter kunne man høre en veltilfreds gumlen fra burene

selv hønen klukkede forsigtigt og lagde et øg

hvor er du klog sagde Line og så beundrende på Peter

tænk at du kunne ordne hende og så så hurtigt

nåh Peter var faktisk en smule stolt af sig selv og han var glad for Lines beundring

det var da ikke så svært

det kunne du såmænd også have gjort

hun er nemlig bange for mus  hviskede han så bare vi viser os så gør hun som vi siger

Line lo

jamen så er det jo ikke så svært sagde hun

Så er det jo næsten os der bestemmer når Lisbet ikke er hjemme

 

nemlig sagde Peter tilfreds

så er det os der bestemmer

nu dukkede Mulle Muldvarp op af et muldvarpeskud midt i græsplænen

hvad bestemmer I spurgte hun

Hun gumlede på en stor fed regnorm

den vred og vendte sig og Mulle bed den midt over med et ordentlig hak af de store tænder

den ene halvdel af ormen  faldt ned på jorden hvor den hurtigt gravede sig ned i Mulles muldvarpeskud for at komme væk

Mulle gravede den hurtigt  frem igen og stoppede den i munden

Tænk at morgenmaden sådan render sin vej sagde hun

det kan vi ikke have

Peter rystede på hovedet

Hvorfor spiser du dem også når de er levende spurgte han

slå dem dog ihjel først så de ikke render deres vej mens du spiser

Mulle stoppede sit gumleri og så forundret på Peter

Hvor er du klog sagde hun det er aldrig faldet mig ind

hvor smart

hvis jeg bider hovedet af dem først så render maden ikke sin vej

smart

hun vendte pludselig numsen i vejret og forsvandt ned i sit hul

jeg bider hovedet af dem alle sammen råbte hun

så render de ikke deres vej

Smart ikke sagde Peter og så på Line

Du er dygtig svarede Line og hun strøg ham forsigtigt over næsen med sin lille brune pote

Hvor er du dog klog, lille mand

Peter rødmede

Lille mor sagde han så

lille mor

du er min lille kone

men de to blev nu afbrudt af udråb fra kaninstalden

næh

åh

nej

hvor yndigt og andre udråb kunne nu høres dernede fra

Peter rynkede panden

hvad sker der sagde han

kom Line

De to små mus skyndte sig ned over plænen mod stalden hvorfra lydene kom

Der var andre der havde  hørt udråbene , så alle dyrene kom løbende for at se hvad der skete

næh Line kom og se

sagde Peter andægtigt

Line tog Peter i hånden og sammen listede de ind i stalden

nede i det nederste bur  lå den store gamle fru angorakanin

hun havde siden i går plukket en masse ud af sin pels og hun havde samlet det hele i et hjørne af buret

nu tittede fem små lyserøde unger op gennem ulden

fru angora havde travlt med at slikke sine unger tørre og hun smilede stolt til dyrene som listede stille forbi

Line stod længe stille og beundrede de små

hun krammede Peters hånd

det bliver snart  vores tur hviskede Peter

Du skal nok få reden fuld lille kone

hvor er dine unger smukke fru angora tillykke sagde Line

det må være dejligt at have unger

det er det også sagde fru angora stolt og det er fine små

så sænkede hun stemmen

og hviskede til Line

Det er Frederik der er far til dem men sig det ikke til Anja

så bliver der ballade

det er noget som Lisbet har arrangeret

Line nikkede jeg siger ikke noget sagde hun

det kan du jo ikke gøre for

Nu kom alle dyrene frem for at sige tillykke

de havde allesammen gaver med

det kunne være mælkebøtteblade ,blomster  eller græs

alt sammen noget grønt

kaninmor har godt af at spise grønt når hun lige har fået små unger

grønt udvikler mælken i hende så der bliver mælk nok til alle de små unger hun havde fået uroen fik også den lille kone til at nærme sig stalden

hun kikkede forsigtigt ind for at se om musene var der og da hun fik øje på dem var hun lige ved at gå igen

men Peter vinkede hende ind

kom du bare ind sagde han men du skal være stille og rolig for fru angora har lige født

den lille kone listede ind mens hun så sig forskrækket omkring

vi gør dig ikke noget sagde Peter kom bare

Den lille kone kom nu langsomt 

og hun gik nærmere til buret hvor de små unger lå

 

næh hvor er de dog søde sagde hun og fik helt tårer i øjnene

er det virkelig dine alle sammen

fru angora nikkede stolt

ja det er mine alle sammen

så tav hun lidt og så undersøgende på den lille kone

men det ville være rart at få hjælp til at passe dem

vil du hjælpe mig

 hvem mig sagde den lille kone

spørger du mig om jeg vil hjælpe

jamen det vil jeg da frygtelig gerne

ih hvor bliver det spændende

hvad skal jeg gøre

du skal sagde angoramor langsomt sørge for at alle dyrene får nok at spise og drikke  så de ikke hyler og forstyrrer de små

ja ja sagde den lille kone og hvad så mere

ja sagde angoramor så vil de små meget gerne have rent hø i buret hvor de ligger og til allersidst vil de gerne kæles med og snakkes med det plejer Lisbet altid at gøre når vi har så

det ville være en stor hjælp hvis du kunne gøre det

jamen det kan jeg da sagtens sagde den lille kone ivrigt

Ih hvor skal jeg klappe og kæle  og fodre og skifte hø

Nu trak Line hende i armen

kone sagde hun kone jeg er glad for at du er her

nu da Lisbet er væk

Det er vi allesammen ikke også

hun så sig omkring og dyrene nikkede

jo det var rart at den lille kone var hos dem nu hvor Lisbet var væk

den lille kone så sig omkring

er I mine venner sagde hun undrende

jeg har aldrig haft venner jeg plejer at blive uvenner med alle

Ikke med os sagde Line

og så pillede hun forsigtigt ved den lille kones ærme

kom bare herop sagde konen

jeg er ikke mere bange for dig- og hun rakte endda hånden ned så Line kunne hoppe op i den

Dyrene holdt vejret i spænding

Line var virkelig modig nu

hvis konen rystede på hånden ville Line falde ned og måske slå sig ihjel imod staldgulvet

M4en Line sad musestille i konens hånd og hun kikkede på hende med sine sorte øjne

hvor er du smuk sagde konen og hun lod sin finger glide ned over Lines ryg

smuk og blød det er du

Line nikkede og kikkede så ned til Peter som rystende af angst så sin kone svæve højt oppe over hovedet på sig

men sæt mig nu lige ned til min mand fortsatte hun så for han er bange for at jeg skal falde ned og slå mig

det lille pus sagde konen og så satte hun forsigtigt Line ned ved siden af Peter

Dyrene sukkede lettet

Line var ikke kommet noget til

men nu skal I allesammen få hø og vand sagde konen energisk ellers forstyrrer I de små som jeg passer

og hun proppede dejligt frisk enghø ind i alle burene

så så hun sig tilfreds omkring

Har I det godt spurgte hun for det har jeg

Lisbet kan sagtens holde ferie for jeg kan godt lide at passe jer

hvad med mig lød det nu nede fra staldgulvet

og konen lagde sig på knæ for at se ind under det nederste bur

hvem er du sagde hun  sagde hun forbløffet

nede på gulvet sad et lille bitte dyr med pels der strittede ud til alle sider

det havde små krøllede ører

den lille var ikke engang så stor som din lillefinger

jamen hvem er du sagde den lille kone

den lille peb ganske stille og snøftede

jeg faldt ned fra buret og jeg skal drikke mælk hos min mor  og jeg er meget tørstig

jamen lille ven

sagde konen og løftede den lille op for bedre at kunne se den

hvor var den fin

pelsen var brun og hvid og den krøllede og strittede alle vegne

du er da ikke en kanin sagde konen

og rynkede panden

nej græd den lille ,jeg er et marsvin og jeg vil ha' min mor

jamen hvor er hun mumlede den lille kone  og så sig forvirret omkring i stalden

mange af de store bure vat fyldt med marsvin ,hvem af dem kunne dog være den lilles mor

Hvordan ser din mor ud spurgte konen men den lille rystede på hovedet

det ved jeg ikke sagde den det var mørkt i nat da jeg blev født , så slikkede hun mig over det hele  og så kravlede jeg og så faldt jeg ned

jeg er sulten og jeg fryser

 

din lille stakkel sagde konen og hun lukkede forsigtigt hånden omkring den lille for at varme den

du skulle se henne i det sidste bur sagde Frederik kanin

der er kommet små i nat men ikke det er der den hører til

konen nikkede taknemmelig

tak skal du have sagde hun

det vil jeg forsøge

nede i det allerbagerste bu blandt en masse andre marsvinedamer lå Chillie

omkring hende vrimlede fem små unger som alle lignede den lille som konen havde i hånden

der er din mor hviskede hun nu skal du bare se

mor mor peb den lille mor mor

Chilie løftede hovedet og rystede ungerne af sig

hvem er det der kalder mig mor sagde hun vredt

jeg har unger nok gå væk med dig

den lille puttede sig forskrækket i hånden hos den lille kone

hun er ikke min mor sagde den forskrækket

hun kan ikke li' mig

men det kommer hun til sagde den lille kone

hun samlede forsigtigt et par af Chillies unger op og puttede dem i sin hånd sammen med den lille hun havde fundet

de to små nye rullede sig glade og nysgerrige rundt

skal vi lege  sagde de

konen satte nu de tre ned i høet i buret men langt væk fra Chilier som var travlt optaget af de andre  tre unger

da hun var færdig med at pusle dem kaldte hun på de to som tumlede sig med hittebarnet

kom hjem I skal spise kaldte hun

kom dog med sagde de to små

kom bare med

Prøv sagde den lille kone

så skal du bare se De to stormede hen til deres mor  og snart hørte man ivrige smaskelyde mens de forsynede sig af Chillie mælk

nu fik Chilier øje på hittebarnet

hun puffede til den og snusede til den og sagde for sig selv

jeg synes at der er en for meget men denne her er da min for den lugter som de andre

jeg er sulten peb den lille og Chilier skubbede en af de store unger væk så den lille kunne komme til

næh hvor var det dejligt at ligge op ad Chillies varme mave og drikke mælk

den kikkede fornøjet op på den lille kone som havde stået musestille og set det hele

tak for hjælpen hviskede den

den lille kone nikkede

hun følte sig varm og glad indvendig

nu vidste hun hvorfor hun af alle steder havde valgt Lisbets sted dyrene var jo slet ikke dumme og larmende nej de var søde og nogen af dem havde brug for hendes hjælp

Nu kom Peter springende

skynd dig skynd dig råbte han

vi har brug for en voksen

hvad er der Peter sagde hun bekymret

myrer sagde Peter kort

myre igen

nu var de nået op til terrassen og ganske rigtigt

myrer

myrer myrer myrer overalt

de kravlede på døren ,på vinduet,på gulvet, på stolene.ja selv på liggestolene

der var myrer overalt

hvad skal jeg gøre sagde den lille kone

de kan da ikke være her

Lisbet plejer at bruge støvsugeren sagde Peter ivrigt

når hun så har samlet dem allesammen så plejer hun at tømme posen fra støvsugeren ud nede ved myretuen

jamen så kommer de jo igen sagde den lille kone

ja sagde Peter men Lisbet siger at myrerne også skal være her , de skal bare blive nede i haven.

sådan plejer vi at gøre

jamen så gør vi også  det sagde konen det er hurtigt overstået

nu hentede hun støvsugeren og snart kunne man høre en svag raslen mens myrerne gled ned gennem støvsugerrøret og ned i maven på den gule støvsuger

snart var der ikke en myre tilbage i køkkenet men nede i støvsugeren summede og brummede det af myrer

og så skal de ud nede i haven sagde Peter

ja ja sagde konen men jeg skal først lige ordne dette her så de ikke kommer igen

nu hentede  hun krukkerne med peber og karry ude i køkkenet og strøede det i alle revner og sprækker på den store terrasse

sådan sagde hun tilfreds

så kommer de ikke igen

nu blev myrerne tømt ud af støvsugeren nede i haven hvor de dumpede ned oveni myreboet

mange af dem var rundtossede efter turen i støvsugeren og de dinglede rundt som om de var fulde

sådan sagde den lille kone

nu kommer de ikke igen

det bliver Lisbet glad  for sagde Peter

hun maser altid med myrerne fordi de vil indendørs

hun bliver meget glad for dette her,den lille kone så helt tilfreds ud

så kan jeg måske lære hende lidt alligevel sagde hun nu var det tid til at slappe af

Peter og Line trak sig tilbage  til deres nye lejlighed på hylden i køkkenet og den lille kone trak liggestolen ind i skyggen og satte sig til rette

hun var ret tilfreds med sig selv

alle dyrene havde fået mad og vand og fru angora havde fået rent hø til sine unger

myrerne var tilbage i myreboet og hun havde gjort sig gode venner med alle dyrene

det havde været en god formiddag

nu lukkede hun øjnene og nød med god samvittighed solen og varmen og roen

 

I mellemtiden var Lisbet og Lucas og Jesper ankommet til Allinge på Bornholm

det havde været en lang og varm tur

nu skulle de bare finde det rigtige hus og det så ud til at være svært at finde

Til slut stod Jesper ud af bilen og løb i forvejen

Så fandt han huset

ikke på vejen hvor det skulle være

men på vejen ved siden af

uden for indgangen stod en vældig stor sort kat med hvide poter

den hed Fidus

det fik med det samme Lisbet til at længes efter sine dyr

bare nu den lille kone passede dem godt tænkte hun bekymret

bare de nu fik den mad og det vand som de behøvede

hun anede jo ikke at den lille kone for længst var blevet gode venner med dem alle sammen

og at fru angora havde født sine unger

hun længtes efter sine små pelsdyr og sendte dem mange  tanker

I Gilleleje åndede alt fred og ro

Selv Mulle Muldvarp fik sig en velfortjent formiddagslur

hun havde bidt hovedet af alle de regn orme hun havde fanget   så nu lå de bare og vred sig i en stor bunke  men de kravlede ikke længere deres vej så Mulle kunne godt slappe af Myrerne dinglede rundt nede i tuen . Efter turen  i støvsugeren og kaniner og marsvin gnaskede hø

Fru angora puslede om

 

Da Peter og Line vågnede den morgen var verden blevet hvid

rigtig hvid

Peter havde oplevet det før og han hoppede begejstret rundt i stuen mens han ledte efter sine lange underbukser

Lisbet havde for en gangs skyld sovet ´lidt længere end normalt

Hun kom ind i stuen med morgenhår og sutsko

Hun så forbløffet på Peter ,som pilede  frem og tilbage ,mens han mumlede

hvor er de nu

jeg havde dem jo sidste år

Hvad foregår der her sagde Lisbet forbløffet

hvad laver du dog ?

Jeg leder efter mine lange underbukser, svarede Peter, jeg havde dem her - lige her - sidste år, da det sneede

de skal være her

hov, hov, sagde Lisbet nu

hun rodede rundt i morgenhåret, så det strittede endnu mere og så greb hun  Peter i halen

vent nu lige lidt

tror du virkelig, at dine underbukser stadig ligger, hvor du smed dem sidste år

de hænger på sømmet ude i køkkenet og der har de hængt lige siden sidste vinter

hvad skal du med dem?

 

så se dog ud af vinduet, gispede Peter

det har sneet  og det sner stadig

jeg skal derud

lige med det samme

nå nå, mumlede Lisbet

bekymret

skal du nu også det?

sidste år blev du væk og du frøs helt blå og var ked af det

kan du ikke huske det

Peter rystede på hovedet

næ ,sagde han bestemt

det kan jeg ikke

jeg husker kun, hvor sjovt det var at futte rundt i sneen

jeg vil ud- ud

·                    

·                   Peter sagde Lisbet nu

·                   hvad med din kone

·                   hun er gravid

·                   meget endda

·                   dine små unger kan komme meget snart og du taler om sne og sjov

·                   tænk dig nu for en gangs skyld om

·                   vil du virkelig ud i alt det kolde stads

·                   Peter blev flov

·                   han snoede halen rundt omkring den ene arm og mumlede

·                   hm hm

·                   jeg må nok hellere blive inde og passe på Line

·                   jeg skammer mig

 

han kikkede ud af vinduet og sukkede,'ingen sne til mig i år

jeg er en gammel gift mand

som snart skal være far  til mange børn

Peter forsøgte at koncentrere sig om den forestående børnefødset og de opgaver, der ventede ham men det var svært at holde øjnene fra sneen udenfor

 

Nu dukkede Line op på hylden i køkkenet hvor hun og Peter havde indrettet deres lejlighed

Hendes mave var enorm

hun lignede nærmest en bold med en lille snude og fire små poter og en hale

Hvad er der Peter spurgte hun søvnigt

Hvad laver du

Mig ikke noget sagde Peter ærgerligt

jeg ledte bare efter mine lange underbukser  men jeg skal ikke bruge dem alligevel

Line kikkede ud af vinduet og smilede så forstående

'jamen Peter sagde hun så

de lange underbukser hænger da i køkkenet og du skal da have dem på før du går ud i sneen

jamen protesterede Peter mener du virkelig det

Line nikkede

du skal da se til dyrene i haven og stalden sagde hun så

kom du bare i gang

mener du virkelig det spurgte Peter ivrigt

skal jeg ikke hellere blive hos dig

nej nej  svarede Line hurtigt

jeg klarer mig nok

 og Lisbet er her jo også

du har jo også ansvaret for dyrene derude

Peter rankede sig

det har du jo ret i sagde han bestemt

jeg skal se til dyrene i haven og i stalden

der kan du se nikkede Line

ud med dig  og pas de andre dyr

ud med dig

 

nu fik Peter travlt  med at trække i vintertøjet  mens han fløjtede fornøjet

Lisbet rystede på hovedet

 

jeg må vist også hellere få tøj på så jeg kan redde Peter når han igen kommer galt afsted

hvordan har du det Line

joooooo svarede Line

jeg har sovet dårligt

de små rumsterer og flytter sig i min mave og de bruger indersiden af min mave som boksebold  men pyt 'bare de har det godt allesammen og snart kommer ud

Lisbet nikkede

jeg skal nok hjælpe dig  sagde hun

du siger bare til hvis du har brug for hjælp

Peter var nu færdig med at iføre sig vintertøjet

han lignede en lille kugle  og han kunne dårligt gå

 

du er lige så tyk som mig fnisede Line men Peter hørte det slet ikke

jeg går nu sagde han forpustet

skal jeg hilse dyrene  spurgte han

ja ja nikkede Lisbet

gå nu bare

Line og jeg  klarer os sagtens

 

så forsvandt Peter  ud i den hvide verden og Line så  bekymret på Lisbet

jeg har det underligt sagde hun

jeg pusler omkring og jeg mangler endnu uld til reden til de små

min pels er så tynd ----og nu har jeg ondt i maven

 

''har du ondt sagde Lisbet bestyrtet

jamen så er de små jo på vej

hvorfor lod du ham gå

fordi sagde Line fornuftigt

han bliver bare forvirret  og det er jo heller ikke sikkert at de små kommer nu

nu blev Lisbet først  rigtig bekymret

nu henter jeg stigen sagde hun beslutsomt og så kravler jeg op og henter dig  ned i sofaen

hvis du skal føde nu så skal du ligge godt  og jeg vil være i nærheden

nu skal du bare se

i angorakaninernes pels er der masser af varme

jeg har en hel masse pels i en pose

nu finder jeg en papkasse  og forer den med angorauld så er der parat til de små hvis de skulle komme nu

tak skal du have sagde Line taknemmeligt

nu har jeg det straks meget bedre

 

nu fandt Lisbet en papkasse og forede den med angorauld

og snart efter lå Line  stor og tyk i kassen som Lisbet nu satte forsigtigt ned i sofaen

sådan sagde hun tilfreds

nu er alting i den fineste orden

ja nikkede Line  og hun så op på Lisbet med sine store sorte øjne

jeg ligger blødt og varmt --- men jeg har nu stadig ondt i maven  og nu også i ryggen

rolig rolig jeg er hos dig sagde Lisbet og hun strøg forsigtigt hen over lines store mave

det bliver spændende at se de små

ja stønnede Line

men jeg tror at de kommer nu 

gnid mig mere på ryggen

det hjælper

og Lisbet sad nu helt stille i sofaen og aede line hen over den mørkegrå pels

og nu skete der noget

Line jamrede sagte og peb og pludselig kom en lille lyserød museunge til syne

Line så på den lille med tårer i øjnene

min første baby sagde hun ømt

nu er jeg blevet en mor

hun slikkede den lille lyserøde krop som snoede sig og Line  puttede den lille ned i den varme uld så den ikke skulle fryse

nu kom de små hastigt efter hinanden

efter den første unge lod det ikke til at det gjorde ondt på Line

både Line og Lisbet havde travlt med at pusle de små

ingen af dem havde tid til at spekulere på hvad Peter egentlig foretog sig ude i haven

·        

og hvad lavede Peter så i haven i sneen

han sprang såmænd fjollet omkring

han trampede og gled og råbte højt af glæde

over alt det hvide

men i det lange løb var det egentlig ikke rigtig morsomt at løbe alene omkring

man skal ligesom være to til at lege sammen i sneen og til sidst sad han bare helt stille og blev våd og kold på halen

men så dukkede spurven Tjavs pludselig op.hvad laver du her Peter spurgte den nysgerrigt

leder du  også efter mad

Peter prustede forarget

nej

Lisbet har da givet mig morgenmad

jeg fik havregryn med varm mælk

nej jeg leger

men vil du ikke være med

det vil jeg da gerne sagde tjavs ivrigt

hvordan gør man

ved du ikke hvordan man leger sagde Peter det er da nemt ,nok

næ tjavs rystede vingerne  og forsøgte at se ligeglad ud

det ved jeg ikke jeg leger faktisk aldrig

men jeg vil gerne lære det sagde han ivrigt

nåh

svarede Peter

jamen se så her

man tramper  og skraber i sneen og hopper omkring

ja ja sagde tjavs ivrigt

den leg kender jeg godt den hedder at lede efter mad

nej nej næsten råbte Peter

det hedder at lege

jeg leder ikke efter mad din dumme fugl

nå nå sagde tjavs fornærmet

du kan da selv være dum kan du der ligger da f eks et stykke brød lige der hvor du har skrabet

så den leg hedder nu at lede efter mad legen

og den kender jeg altså godt

dumme fugl sagde Peter igen arrigt

dumme fugl

det kan du selv være

svarede tjavs og så bredte han de små brune vinger ud

baskede et kort øjeblik og fløj sin vej

snart efter sad han oppe i toppen af grantræet og så ned på Peter

nå hvem er så dun nu råbte han

 

----pas på Peter

katten er lige bag ved dig

Peter snurrede rundt

der var nu ingen kat men han hørte tjavs grine oppe fra sin gren

der narrede jeg dig grinede den

dumme Peter ,dumme Peter

Peter var rasende men han forsøgte at lade som ingenting

jeg vidste da godt at katten ikke var der  råbte han tilbage

jeg lod bare som om jeg troede på dig

pas på, katten kommer ,katten kommer, hvinede tjavs

pas på ,Peter

denne gang rørte Peter sig ikke ud af stedet

tjavs skulle ikke grine af ham en gang til

Peter, Peter, katten kommer ,skreg tjavs

han baskede med vingerne  og så skrækslagen ud

Peter Peter, løb dog skreg han

ha ha, råbte Peter

så dum er jeg da ikke

men denne gang var det nu rigtigt nok ,den store gråstribede Klavs kat havde listet sig nærmere og nærmere mens Peter havde skændtes med spurven

og netop nu satte den af i et mægtigt spring  og landede med et blødt bump i sneen lige bag ved Peter

denne gang vendte Peter sig om

Klavs kat slikkede sig om munden , de gule øjne lyste og den viste Peter alle sine spidse tænder i et ondt hvæs

 

nå nå, Peter, sagde den ,så du lader dig ikke narre

jamen, se se

nu bliver du til morgenmad

nu løftede katten den ene pote og satte den fast og bestemt ned over Peters hale

lad være

lad mig dog være, hylede Peter

lad mig dog være

jeg har kone og måske børn tilføjede han

katten satte sin anden forpote op på Peters ryg

det gjorde ondt på Peter og han skreg højt,

det blev Peters redning

Lisbet sad i stuen hos line og de mange små men hun hørte Peters råb om hjælp og rejste sig med et suk

hvad i alverden ,sagde hun vredt og så ud af vinduet det er naboens kat ,der er på spil

du kan bare vente dig

sker det Peter noget, spurgte line bekymret

ja, svarede Lisbet

det gør der ,for nu er jeg vred

men først skal jeg lære den kat

hun tog den store kost i køkkenet og åbnede døren ud til haven

Klavs, råbte hun lige så højt hun kunne

vil du så slippe den mus lige med det samme

katten hvæsede ,men den slap ikke sit tag i Peter  som nu lå helt stille, som om han var død

åh nej ,mumlede Lisbet

ikke det

hun slog med kosten efter katten ,men hun ramte ikke og Klaus slap stadig ikke sit tag i Peter

Lisbet slog igen og kosten ,som havde stået udendørs hele vinteren og derfor var mør og rådden i skaftet knækkede helt nede ved kosten

nå sådan, sagde Lisbet beslutsomt

jamen så gør vi det sådan

det er måske også meget nemmere

hun kastede kosteskaftet efter Klaus

denne gang ramte hun og katten fik et ordentligt slag over nakken

han faldt om og lå et kort øjeblik livløs i sneen

Peter slap fri og han pilede hen til Lisbet

en køn redelighed, sagde Lisbet vredt

du kunne måske holde dig i ro resten af dagen

line har født 7 dejlige unger, mens du render rundt i haven og leger med katten

hvad siger du, råbte Peter bestyrtet

har line født

hvorfor ventede hun ikke på mig

det var ligesom alt for meget på en formiddag

 først sne, så tjavs spurv og hans drilleri ,så katten Klaus som var lige ved at dræbe ham og nu fortalte Lisbet ,at Line havde fået sine unger

 

Det hele kørte pludseligt rundt for ham og han klamrede sig til Lisbets hånd ,mens hun bar ham op til huset

jeg bliver dårlig, mumlede han, jeg tror, at jeg besvimer og det gjorde han så

så da Lisbet trådte ind i stuen til line og de små

 så hun jo Peter ligge livløs i Lisbets hånd

åh nej ,åh nej jamrede hun, åh nej ,åh nej

min elskede mand er død

 

jeg er enke med 7 små børn, åh nej ,åh nej

nu kom Peter langsomt til sig selv

han åbnede det ene øje og  blinkede til Lisbet,  så åbnede han dem begge to og smilede til sin kone

jeg er ikke spor død ,sagde han

jeg narrede jer bare

fy, Peter, skændte Lisbet

line har været så bekymret for dig

skam dig dog

ja ja ,svarede Peter

jeg er jo her og der er ikke sket noget

Lisbet satte nu Peter ned ved siden af line i den fine papæske

line slikkede sin mand på kinden og nussede ham på ørerne

så så ,sagde han

ikke alt for meget af den slags

skal jeg ikke se de små?

line nikkede

hun trak halmen væk fra de små og lod Peter kikke

han kikkede længe og gispede så:

jamen line

de er jo vanskabte allesammen

hvad er de ,sagde line vredt

hvad er det ,du siger

vores børn er da helt som de skal være

nej nej

nu var Peter for alvor forskrækket

se dog på dem

de har ingen pels  og ingen øjne

nå, line trak vejret lettet

det skal være sådan

Peter ,forklarede hun

pels og øjne  kommer først om en uges tid

 

er det rigtigt?

Peter så spørgende fra line  og til Lisbet og tilbage igen

skal de være sådan?

de er da ikke særlig kønne

men nu blev line for alvor vred

mine børn er smukke, sagde hun bestemt  og hvis ikke du kan lide dem, så kan du bare flytte

basta

hun pakkede forsigtigt halmen ned omkring  de små lyserøde kroppe

hun var så vred, at hendes korte pels strittede ud fra kroppen og hun så pludselig dobbelt så stor ud

den lille korte hale dirrede af vrede

jamen

Peter vidste slet ikke ,hvad han skulle gøre

han så bedende på Lisbet , som rynkede panden,

så rejste hun sig og gik ud i køkkenet

da hun lidt efter kom tilbage ,havde hun kagekassen med

her, hviskede hun til Peter

giv line den  og sig tillykke med de små ,så bliver hun nok god igen

Peter tog en småkage i munden og nærmede sig forsigtigt  sin fornærmede kone

her, sagde han ,den er til dig  og de små

de små spiser ikke kager sagde line afvisende

de drikker mælk hos mig  og jeg spiser heller ikke kager, for det bliver man tyk af

gisp

Peter sukkede

hun var virkelig vred på ham

ikke, fordi han havde været ude i sneen og nær var blevet spist af katten men fordi han var kommet til at sige  ,at ungerne ikke var særlig kønne

han skævede til de små lyserøde tingester ,der vred og vendte sig i halmen , så trak han vejret dybt og sagde så:

nu hvor jeg ser på dem igen, er de små faktisk meget smukke

de fleste af dem ligner dig

synes du

line nærmede sig og slikkede Peter på det ene øre

synes

du virkelig

nogen af dem  ligner altså dig

ja ja det kan jeg da godt se , skyndte Peter sig at sige, men dem der ligner dig, er bestemt de allersødeste

line strålede

hvor er jeg glad for, at du også synes om dem sagde hun så

nu er vi en familie

far mor og mange børn

Peter skævede til de små

hvad spiser de ,spurgte han så

line smilede og pegede på sig selv

de spiser hos mig

hvad gør de

nu blev Peter for alvor forskrækket

ikke nok med at line havde født 7 lyserøde dyr, som skulle forestille museunger

men hvis de også spiste  hans elskede line

 

line rystede på hovedet af ham

dit fæ sagde hun stille

og hun gav hans hånd et lille klem

de små drikker mælk hos mig

se, jeg har det her

og line viste nu den forbløffede Peter de små mælkefyldte bryster, hun havde på maven

de små dier hos mig og om nogle dage begynder de at få pels  og øjne

nårh, sådan

Peter så lettet ud

det var nyt for ham at blive far

det var jo første gang

og Peter havde aldrig kendt musedamer med børn

 

før i dag

hvor ved du alt det fra line

du har da heller ikke fået unger før

det har jeg lært af min mor ,sagde line stolt

mor fik tit små og så hjalp jeg mor med at passe dem og nu har jeg mine egne unger '

hun så ømt ned på de små som peb og puttede ind til hende'

de små havde fundet ud af, hvor mælken var og snart hørtes der bittesmå smaskelyde

line lå helt stille og lod de små drikke, så meget de kunne ,men Peter var stadig en lille smule forskrækket

det gør ikke ondt på dig vel, spurgte han bekymret

bider de dig ikke

line rystede på hovedet

nej ,de bider ikke

de sutter  og det er rigtig hyggeligt

skal de også sutte hos mig ,spurgte Peter nu

der var så meget ,som han ikke vidste

 

men nu brød Lisbet ind

Peter sagde hun

vil du hjælpe mig i køkkenet, så kan line få lidt ro til at pusle de små

jooooooo

Peter nikkede

han kunne vel nok hjælpe Lisbet ,når hun bad om det

jeg kommer straks tilbage ,sagde han til  sin kone,

line svarede ikke , hun lå stille som om hun sov og lod de små die hende

kun hendes hale, som viftede sagte viste, at hun stadig var vågen

line, sagde Peter ,line

jeg går lige

line nikkede - ja ja ,gør du bare det

Peter fulgte efter Lisbet ud i køkkenet

det havde været en forvirret dag

Lisbet løftede nu Peter op på køkkenbordet og satte sig på en stol

så var de i øjenhøjde

Peter, sagde hun alvorligt

Peter se på mig

ja?

Lisbet rømmede sig

ja, Peter, nu er du jo så blevet far  og nu har du ansvaret både for din dejlige lille kone  og sandelig også ansvaret for de 7 små unger, som line har født i dag

 

så Peter  ,fra i dag af må du passe bedre på ,hvad du roder dig ind i

ikke flere strejftog i haven med fare for at blive spist af katten

husk, du skal være et godt eksempel for de små

Peter så bestyrtet på Lisbet

må jeg ikke mere gå ud  i haven?

 

jamen ,hvad skal jeg så lave

du skal blandt andet sørge for at din familie får noget at spise

det er jo kun i den første tid at ungerne  drikker mælk hos line

senere skal de have almindelig musemad

det skal du jo sørge for

jeg kan ikke fodre mus foruden alle de dyr , som jeg ellers har

du må hjælpe til ,hvor du kan  og så snart ungerne bliver store  nok, må du tage dem med ud på korte ture  ,så de lærer huset og haven at kende  og ved hvad de skal passe på

Peter nikkede

han kunne  se det tydeligt for sig

forrest kom han, fulgt af en lang række af små lyserøde orm og til allersidst kom line med mælk i brysterne

hvad var det dog ,han havde rodet sig ud i

ja Peter ,det var bare det ,jeg ville sige ,sagde Lisbet og hun rejste sig fra stolen

jeg ville bare være sikker på ,at du nu også var parat til at tage ansvaret for din familie

Peter nikkede bekymret

det var vist svært at blive far - sikken en masse man skulle kunne

Peter var egentlig stærkt i tvivl om han egnede sig til at være far ,det hele lød forfærdelig svært

han sukkede bekymret

måske det der med unger, havde været en rigtig dårlig ide

han så bekymret ind i stuen ,hvor line lå i sofaen med alle de små omkring sig

hm

Peter rømmede sig et helt par gange men line så ikke engang op efter lyden ,hun så kun alle de små som peb og kravlede rundt på hende

æv

Peter kunne ikke lide de små

det var han nu helt sikker på ,de tog line fra ham og så var de så grimme, at han blev  helt flov bare ved at se på dem

Peter gøs

han ville væk fra det hele

ud og tale med vennerne om det

jeg går en tur ned i stalden, sagde han beslutsomt line vil du med

nej nej line rystede på hovedet

jeg kan ikke gå fra de små, gå du bare , men kom snart igen

 

det var lige før Peter vrissede af sin lille kone

så smuttede han ud gennem hullet bag vaskekurven og stod straks ude i haven  ,hvor sneen lå kold og hvid

Peter hoppede afsted i lange spring for at undgå at blive alt for kold, men alligevel undgik han jo ikke at dyppe sin lille runde mave ned i alt det kolde, hver gang  han landede efter et hop

hop plask brrr, hop plask brrr,

sådan gik det

Peter hoppede og hoppede og snart efter stod han ved stalddøren, som stod på klem

i stalden var der rimelig lunt og Peter rystede af kulde

han børstede den værste sne af sig og tørrede maven i en tot halm, som en af kaninerne havde smidt på gulvet

hr Olsen ,den gråsorte løvehoved kanin, som var blevet fundet i Vigerslevparken i en papkasse kikkede bekymret ned på Peter og brummede:

kommer du nu der  ,er der sket noget

er det noget godt

ja, pippede fru Olsen, som nu dukkede op med en stor tot hø i munden

er de små kommet, Peter

jo ,Peter nikkede

der er kommet 7

næ, alle kaninerne sparkede i høet for at vise deres glæde

tillykke Peter ,så er du da stolt og glad

joooooo ,Peter trak på det

det er jeg vel  nok

tror jeg nok

 

der er da vel ikke noget galt ?

Frederik, den store angora kanin vippede med de store ører og så bekymret ud

er der noget galt, Peter ?

næh

Peter var stadig ikke helt sikker

de er allesammen helt lyserøde og de har ingen øjne

næh, sagde fru Olsen begejstret , så er de allersødest

hvor må du være glad , Peter, og stolt

 

synes du ?,

lyserøde?

ja ja ,sagde fru Olsen

vil du se mine unger

kom du bare herop

ja ,kom du bare ,brummede hr Olsen

så skal du bare se 5 pragtfulde unger, som vi fik i går

og de har netop den fineste lyserøde kulør, som man kan forestille sig

er dine unger lige så fine i farven?

 

ja ja ,ivrede hr Olsen  ,fine lyserøde og blinde,

det bliver de fineste unger i stalden i år

jamen lyserøde?

 

Peter forstod ikke et ord

er der ikke noget galt med dem ?

galt med dem ?

nu blev fru Olsen lige så vred som line

hun pakkede forsigtigt den varme uld, som hun havde plukket af sin pels, ned omkring de små og så på sin mand

mon ikke du skulle fortælle Peter om dyrebørn og om hvordan de ser ud ,når de bliver født

joooo- måske

åh ,nu forstår jeg

Peter, har du ikke haft børn før ?

nej ,Peter rystede på hovedet

men hvad kommer det sagen ved?

det skal jeg forklare dig, sagde hr Olsen og fru Olsen smilede forelsket til sin mand

ser du Peter, når en kaninmor eller en musemor  skal føde så mange børn på en gang , så må de  små helst ikke være for store

for så gør det ondt på moderen

derfor føder hun sine børn en uge før de egentlig er færdige

når hun så har passet dem en uge, så får de både pels og øjne og ligner deres far og mor

den første uge kræver det meget arbejde af deres mor ,men når de  små først er færdigudviklet, så er det hele meget nemmere

vil det så sige ,at mine børn er som de skal være spurgte Peter

ja ja, svarede fru Olsen,  fortæl os nu om dem ,

er det drenge eller piger

er de helt ens eller er der nogen af dem, der har store ører

eller måske korte haler

fortæl fortæl

det ved jeg faktisk ikke, mumlede Peter  flov

jeg må vist hellere se at komme hjem til familien

hils dem ,lød det fra alle  hjørner af stalden og tillykke Peter

Peter nikkede fornøjet og satte i lange spring op igennem haven

han var blevet far

nu ville han hjem og beundre sine babyer

snart efter stod han i den varme stue

line, line ,råbte han

hvordan går det?

har vores børn det godt

line smilede til ham

ja ja, sagde hun

vi har det fint allesammen

kom og se

Peter klatrede op på kanten af æsken og så ømt ned på de små lyserøde unger

hvor er mine børn dog smukke, sagde han

de har lige netop den lyserøde farve,  som de skal have

er det drenge eller piger?

2 drenge og 5 piger ,sagde line stolt

de to drenge,det er dem med de store ører derhenne

de ligner dig  ,synes jeg ,

 ja det gør de minsandten også ,sagde Peter  stolt, det kan jeg godt se,

mine to sønner

må jeg holde dem ?

ja ja, line nikkede

tag dem i munden og slik dem på maven

det kan de godt lide

Peter slikkede forsigtigt de to små på maven  og den ene lavede en lille bitte prut

Line Line, råbte Peter begejstret

se her, min søn prutter

er han ikke bare dejlig

jo jo ,line nikkede

det kan de nu allesammen

men han der, lavede prutten lige nu, fordi du slikkede ham på maven

det var dig ,der fik ham til det

du er en dygtig far

er jeg ,sagde Peter forbavset

det er faktisk sjovt at være far og slet ikke så svært som jeg troede

og hvor er de allesammen dog kønne

både mine to sønner og mine 5 dejlige piger

hvor er du dog en dygtig og dejlig lille kone  ,når du giver mig sådan nogle vidunderlige børn

 

Lisbet stod ude i køkkenet, men hun hørte godt Peter og hun smilede fornøjet

den Peter ,den Peter

nu var han blevet sig selv og havde vænnet sig til tanken om at  være blevet far

det skulle nok gå alt sammen og eftermiddagen gik de to små mus puslede om deres nyfødte unger

kaninerne og marsvinene glædede sig på deres vegne  og Lisbet malede et billede med gråspurve på

det blev nu ikke særlig kønt , men Lisbet var glad for sit billede og det var bestemt det vigtigste

hun nynnede fornøjet ,mens hun malede og det hyggede

nu mangler vi bare lidt sol, mumlede hun og så ud i haven

men det sner jo igen ,udbrød hun

se det sner og naboens gråris går rundt ude i det grimme vejr

dens dame er nok ikke hjemme, sagde Peter

når hun tager til byen, så lukker hun tit både hunden og katten ud i haven og så må de passe sig selv, til hun kommer hjem igen

det kunne godt se sådan ud, sagde Lisbet bekymret

stakkels gråris

ude i det vejr

hvor er det synd

men den skal ikke ind her ,sagde Peter advarende

katte spiser mus, og line har lige født

ja ja, sukkede Lisbet, men den fryser

den ryster jo af kulde

det stakkels dyr

nej nej ,sagde Peter nu advarende

du gør det ikke

du lukker den ikke ind

jo, sagde Lisbet fast ,det gør jeg

hun rejste sig fra stolen

jo ,det gør jeg ,for denne kat fryser , den spiser ikke mus

skam dig ,Peter

det stakkels dyr fryser og sulter

nu lukkede Lisbet katten ind

dens gule øjne lyste mat og den haltede på det ene ben

stakkels mis ,sagde Lisbet

stakkels mis

hun strøg den over den våde pels og den peb sagte,

du skal tørres ,sagde Lisbet  nu

hun hentede et håndklæde, som hang over varmeapparatet og rullede katten ind i det

stakkels, stakkels mis, sagde hun igen og krammede den våde kat ind til sig

hvor har du dog haft det slemt , det var godt ,at vi fik øje på dig

nu skal du bare ligge stille i det varme håndklæde ,så tørrer din pels

jeg lægger dig her i sofaen ved siden af Peter og line ,så kan du snakke lidt med dem mens  jeg henter mad til dig

men Lisbet , protesterede Peter forskrækket, katte spiser mus

den  spiser sikker både line og mig og alle ungerne,

hvis du lægger den her

Lisbet rystede bestemt på hovedet

skam dig ,Peter

den stakkels våde og kolde kat gør da ikke noget

vel mis

Lisbet lagde katten fra sig i sofaen

den rullede sig sammen og spandt mens den slikkede sig om munden og så på Peter og line,

stakkels line

hvor blev hun dog bange

hun trykkede sig forskrækket ned over  de små- dem skulle katten ikke få

men katten var vist for træt , for nu lukkede den øjnene og faldt i søvn

der kom en  rumlende lyd fra den og Peter slappede af

den sover ,sagde han lettet

lige nu er den ikke farlig

at Lisbet dog kunne finde på at lukke den ind ,peb line

hvad tænker hun dog på

hun tænker på alle dyr ,som har det dårligt ,sagde Peter bestemt

Lisbet gør altid det bedste for os dyr

hvor mange mennesker ,tror du ,der findes ,som vil have mus boende i deres køkken

og lade dem føde unger i sofaen

ikke ret mange og hvis  det havde været dig der gik derude og frøs, så var du også blevet lukket ind

når Lisbet har lukket katten ind , så var det fordi den frøs og var sulten

den kan blive her så længe den opfører sig ordentligt

Peter stoppede sin lange enetale og så fast på line og så snakker vi ikke mere om det

basta

nej nej ,line dukkede sig

hun var blevet helt forskrækket over Peters vrede

den er da også meget sød -

og pæn ,sagde hun  forsigtigt

den gør ikke  noget

nemlig ,sagde Peter, og for at vise hvor modig og mandig han var, spadserede han nu hen over sofaen og op langs kattens hale, indtil han sad helt oppe på kattens ryg

 se mig råbte han nu deroppe fra

se mig

den sovende kat syntes vist at det kløede - for pludselig rullede den om på ryggen og gnubbede sig mod sofaen

stakkels Peter

han blev klemt fast under katten

line jamrede og råbte på Lisbet

Peter asede og masede for at komme fri

dumme kat, mumlede han , dumme kat

du maser mig jo

så flyt dig dog

men jo mere Peter masede jo mere syntes katten at det kløede og jo mere gnubbede den sig imod sofaen

og lige pludseligt gik det så helt galt

Peter fik det ene ben i klemme mellem to af hynderne i sofaen og da katten nu vendte sig endnu en gang sagde det knæk og Peters ene bagben brækkede

av av skreg han

line skreg også og hun rejste sig og rystede de små af sig

de trillede til alle sider i æsken men lige nu havde line kun tanke for Peter som var mast fast under katten med et brækket ben

hun var slet ikke bange for katten lige nu hun tænkte kun på Peter

flyt dig din dumme kat råbte hun ind i øret på den

du ligger på min mand

katten åbnede øjnene og fik øje på den lille mus

jeg sagde råbte line at du maser min mand

hvis ikke du flytter dig

uf sagde katten og rejste sig

ligger jeg på en mus

det var  dog ulækkert

så er det det der klør jeg har nemlig allergi overfor mus  skal jeg sige dig

jamen så flyt dig dog skreg line

flyt dig dog

nu rejste katten sig helt op og stakkels Peter kom til syne

han var rød i hovedet af varme og anstrengelse  og det ene bagben sad stadig fast

hjælp mig stønnede han

mit ben er brækket og jeg kan ikke gå

det sidder fast mellem hynderne i sofaen

ups sagde katten er det min skyld det må du altså meget undskylde

katten sænkede nu sit store hoved ned imod Peter

han troede at han nu blev spist og skreg derfor himmelhøjt da katten åbnede munden og han kunne se alle de spidse tænder

rolig nu rolig nu sagde katten ærgerligt

jeg gør dig jo ikke noget

jeg vil bare hjælpe dig

Peter det er i orden sagde line

han kan ikke tåle mus

han vil bare hjælpe dig

ti nu stille

Peter tav og lukkede øjnene

så mærkede han kattens skarpe tænder der tog fat i hans store ører nu blev han forsigtigt trukket fri

svup sagde det  da stakkels Peters brækkede ben kom fri af hynderne

så slap katten ham og Peter kunne gnide sine ømme ører

tak skal du have sagde han til katten

det var pænt af dig at hjælpe mig

det var så lidt sagde katten og så nøs den et par gange

du kunne jo ikke selv og man må da hjælpe hinanden

men du må lade være med at kravle rundt på en anden gang for så klør jeg

Peter sukkede lettet

så spiser du altså slet ikke mus

nej nej katten  rystede på hovedet

jeg får udslet lige med det samme og klør og kradser bare jeg rører en mus

der kan du selv høre sagde line

det er en sød kat vi har på besøg

jooo Peter var nu ikke helt sikker endnu

spiser du heller ikke museunger

nej uha  gøs katten  de der små lyserøde ting det er det allerværste

for mig

jeg holder mig langt væk fra dem

I har vel ikke nogen af dem

atju atju nøs den

jo Peter nikkede stolt

7 unger har vi fået i dag

min kone fik dem i morges 2 drenge og 5 smukke piger

uha sagde katten forskrækket lad mig lige komme væk

farvel det var hyggeligt at møde jer

men her kan jeg ikke blive

nu sprang katten ned fra sofaen og løb hen imod døren

lige som Lisbet kom ind med en stor skålfuld varm mælk

nåh, du er vågnet mis sagde Lisbet

her er dejlig mælk til dig

kom her

katten nærmede sig forsigtigt skålen med den varme mælk og stak en lang lyserød tunge ned i skålen

så katten drikker mælk ligesom mine små

ja ja det er meget morsomt sagde Peter gnavent men hvad med mit ben det gør ondt og jeg kan ikke hoppe rundt på tre ben

hvad har du nu lavet Peter sagde Lisbet og rynkede panden

hvordan er det dog dit bagben vender

det er jo brækket

hvordan er det så sket

han skulle såmænd bare spille stor mand sagde line

det er en lang historie men katten hjalp ham fri

det er jo fint sagde Lisbet ironisk nu har vi også en hjælpekat der kan passe på Peter 

det var flinkt, lille mis

Lisbet klappede katten, som fornøjet skød ryg og spandt

og så kom turen til Peter

det kunne være ,sagde Lisbet at jeg skulle bytte dig for en kat

den kommer ikke hele tiden galt afsted

line gispede forskrækket og dækkede sine børn,

du skulle ikke sige den slags, mens børnene hører på ,sagde hun bebrejdende

den slags er ikke godt for de små at høre

og forresten så har Peter da kun brækket benet en gang og det  vat slet ikke med vilje

Lisbet sukkede

nej ,du har nok ret ,sagde hun så, men der sker altid nogt som ikke burde ske, der hvor Peter befinder sig

nå ,men vi må jo se ,hvad vi kan gøre ved det ben

Lisbet hentede falck kassen med hæfteplastrene ,

så så hun fra Peter og til kassen

duer ikke, sagde hun så

plastrene er for store  eller også så er du for lille

jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre

kan du ikke bare sidde stille en måned eller to, så vokser benet sammen af sig selv uden forbinding

line rystede bestemt på hovedet

Peter kan ikke sidde stille så længe ,sagde hun så og det skal han heller ikke ,'jeg ved ,hvad man kan bruge

tape!!!

sagde line beslutsomt, da Lisbet så spørgende på hende

hvis vi ruller tape rundt om benet, så er det lige så godt som gips

han kan ikke bøje det og så kan det vokse sammen i fred og ro

god ide nikkede Lisbet  og rejste sig

så er det bare om vi har en rulle tape

det tror jeg ikke

hun rumsterede længe rundt på kontoret og vendte tilbage  med en rulle  i hånden

jo ,sagde hun så

jeg har en rulle tape ,men den er fra jul ,så der er nisser og juletræer på den

pyt med det ,sagde line bestemt

nu skal Peter forbindes

Peter skævede misfornøjet til den grønne rulle tape med nisser og juletræer på , men han turde ikke sætte sig op både mod line og mod lisbet,og

 

lidt efter havde Peter så den smukkeste grønne forbinding med nisser og juletræer omkring det brækkede ben

det ser altså fjollet ud, sagde han og rynkede sin lille næse

ja ,sagde Lisbet fornøjet, det ser vildt fjollet ud,

det ser helt tosset ud

men så kan du måske passe bedre på en anden gang

det er en fin forbinding og nu kan dit ben vokse sammen

vær du bare glad for at line fik den ide

ellers havde du måtte sidde i rullestol

 

nu blev Peter for alvor forskrækket

rullestol, sagde han

jamen ,det vil jeg ikke

der kan du selv se, nikkede Lisbet

så må du finde dig i den grønne forbinding, indtil benet er vokset sammen

i mellemtiden var katten faldet i søvn igen

det rumlede fra dens mave og den strakte sig i sofaen ,så den blev dobbelt så lang

dens forpoter rørte ved kassen ,hvor line lå og da hun så dens skarpe kløer række henover de små  ,skreg hun forskrækket op

katten ,katten ,skreg hun

den tager mine børn

tag den væk, tag den væk

så, så ,sagde Lisbet

katten sover den gør dig ikke noget

nu åbnede katten sine store gule øjne  og den gabte, ,så man kunne se langt ind i munden på den

de store skarpe tænder lyste

se, se, skreg line

nu æder den os alle sammen

se de store tænder

hjælp

Lisbet sukkede

det er dog er besværlig dag, sagde hun så

men hun tog alligevel katten og satte den udenfor i sneen

løb så hjem med dig, mis, sagde hun, her kan du ikke være

jeg beklager,

 katten så misfornøjet på hende

så løftede den fornemt den lange hale og spadserede ned gennem haven  og forsvandt ud på gaden

undskyld mis, mumlede Lisbet

undskyld, men line er lidt følsom i dag

hun er jo lige blevet mor

 

Lisbet

vil du ikke lukke døren

det trækker på de små

peb line nu

Lisbet lukkede døren hårdt bag sig

bang ,sagde det

Peter så forbavset på Lisbet

Lisbet er du sur

spurgte han

det er du da ellers aldrig

hvad er der i vejen

ikke noget, sagde Lisbet afvisende

jeg trænger vist bare til at være lidt  alene

jeg går ud i haven

 

hun tog sin jakke og gik ud på terrassen

denne gang lukkede hun døren pænt efter sig

Peter rynkede panden

hun var sur, sagde han så

møj-sur

hvorfor det

fordi, sagde line bedrøvet

Lisbet kan ikke li', at vi er her i hendes hus mere

Peter så forbløffet på sin kone

er det det, der er i vejen ,sagde han så

jamen ,så må vi flytte

det er jo Lisbets hus

jamen ,hvad med de små ,jamrede line

de er alt for små til at man kan flytte rundt med dem og du har brækket benet,  hvad skal vi dog gøre

nu kom Lisbet tilbage

hun fløjtede ,mens hun hængte sin jakke ophør nu her sagde hun nu har jeg det meget bedre

kan du ikke lide os mere spurgte Peter forsigtigt  skal vi flytte

flytte hvorfor det Lisbet så forbløffet ud

hvorfor skulle I dog det

nej

vi skal bare finde ud af hvordan vi indretter os bedst muligt så skal det nok gå

 

1