11-09-2022

holger 11 september 2022 søndag

Hej , nu er det en slags sommer igen

Det hedder sen-sommer, fordi den kommer alt for sent

Men det gør nu ikke noget, for sommer er rart.

Mor og mig kørte bil i går

Vi skulle ud til onkel Jens og hente computeren ,men den store kat var lige i nærheden, så jeg skulle blive i bilen,  så jeg sad bare og kikkede og jeg havde vinduet helt åbent og da vi kørte, så havde jeg hovedet helt ude af vinduet ude i den rigtige udendørs luft

Det var lidt koldt, men også frygtelig sjovt

Da vi så kom ud på den store vej,så blev det for meget blæst og så stoppede mor bilen og lukkede  vinduet

Det var nu også rart, man kan stadig kikke ud, men det blæser ikke.

Så kørte vi længe og så kom vi til stranden

Det er der, hvor der er masser af sand og vand og man kan se helt over til Sverige

Der var nogle fjollede piger ude på broen

De troede ,at de skulle danse derude og de vrikkede og sang og råbte

Inde i sandet stod der vinglas og en tom flaske ,så måske havde de drukket for meget vin og lige pludselig, så tog de alt tøjet af og de var helt uden pels og så hoppede de ned i de store bølger,! ! !

Man skal være forsigtig med at hoppe i bølger, når man har drukket vin og det er ved at være aften🙂

Det ved jeg godt

Det hedder

baderåd

Man må ikke bade i det store vand, når man har drukket vin.Så kan vandet være farligt.Måske man bliver alt for våd eller man bliver forkølet !

Jeg ville ikke i vandet

Det så alt for koldt og vådt ud

mor ville heller ikke

Oppe ved kanten af stranden ,der vokser der noget hårdt græs ,som hedder MAREHALM

Det er meget hårdt ,så man kan ikke spise det ,men der er masser af hunde ,der har tisset der ,det kan man lugte, så det var spændende og gå og snuse for at se, om der havde været nogle hunde, som  jeg kendte .

Det var der nu ikke, men der var mange forskellige lugte

Så kom der pludselig en lille hund

den så grim ud .

Dens næse var trykket helt flad ,så den snøftede, når den trak vejret og dens mund var underlig ,den så meget sur ud, men det tror jeg ikke den var.

Jeg gik hen for at snakke med den ,men den var vist ikke vant til ,at der kom fremmede hunde ,som ville snakke ,for den hoppede fjollet rundt om sin mor, så hun blev helt viklet ind i hundesnor og den ville heller ikke snuse til mig

Jeg lugter ellers dejligt

Vi har sådan en hundesæbe, som jeg lige er blevet vasket med.Jeg kan godt lide lugten ,men den fremmede hund ville ikke lugte

Måske den slet ikke kan lugte med den flade snuse

Det var synd for den

Det var nu helt rart, at vi skulle hjem.Man bliver træt af at køre bil

Vi skulle spise fin middag og bagefter skulle vi i teatret med dronningen

Hende kender jeg godt

Jeg har set hende masser af gange på vores fjernsyn

Hun er en flink dame.

 

Det er hendes arbejde at have fint tøj på og gå rundt og snakke med en masse mennesker

Hun havde inviteret en masse mennesker i teatret, fordi hun havde været dronning meget længe

Og de havde alle sammen fint tøj på

Mor havde bare rent tøj på ,ikke malertøjet og så sad vi og var i teatret med dronningen.

Der var små piger, som dansede og små drenge, som hoppede og sparkede med benene og så var der damer, som sang

Dem brød jeg mig nu ikke om ,det var alt for højt

Og da der så kom en pause, så gik alle gæsterne rundt og viste hinanden det flotte tøj og de fik vin at drikke ligesom os og så fik de flødeboller

Det fik vi nu ikke.Vi spiste blå blommer ude fra haven

Dem plukkede vi i går og Jens fik også nogle af dem

----------------------------------------------------------