08-09-2022

holger 7 september 2022 torsdag

Godmorgen, der er ingen vand i vandhanen ude i køkkenet

Der er heller ingen vand i badeværelset

måske har vi brugt det helt op??

og jeg skal lige netop i bad i dag!

Det er da underligt

Men da vi går tur, møder vi Lone og der er heller ingen vand hos hende

Er det ikke bare mærkeligt ?

Så kan det ikke være os, der har gjort noget forkert

Så kommer det nok igen

Det kan jo være, at de ikKe har haft mere vand ude i det store hus, som hedder VANDVÆRKET

Så skal de først ud og hente noget

måske ude i den store sø ?

Jeg har egentlig aldrig tænkt på ,hvor vandet kommer fra

Vandet ude i hønsegården, det kommer oppe fra taget ,når det regner

Det har jeg selv set

Det løber igennem et rør oppe ved taget og så plasker det ned i hønsenes vandkar

Det har jeg selv set fra vinduet, når det regner

Så kan man sidde i sofaen og se det hele gennem vinduet

Men vores vand ,det kommer fra en vandbutik nede i gilleleje

Jeg tror nok, at de henter vandet i den store sø ,men hvis der så ikke er mere vand i søen, så må de sikkert vente, til det regner igen

Hvad så med vasketøjet ?

Det har vi allerede puttet i vaskemaskinen .Mon den bare stoppe, når der ikke kommer vand ?

Det ved jeg ikke ,men mor ved det heller ikke !

Jeg troede ,at mor vidste alting.Det gør mig lidt bekymret, at hun ikke ved ,hvad der sker nu.

Måske vaskemaskinen ikke har forstand på, at den skal stoppe, når der ikke er vand i hanen

Måske den så går i stykker ?

eller også så bliver tøjet vasket uden vand og så går det i stykker ?

 

Det er en ulykke ,siger mor og så siger hun noget, der er endnu værre:

Hun siger sådan,: en

EN ULYKKE KOMMER SJÆLDENT ALENE  !

Det er bare sådan noget, hun siger ,men det betyder faktisk ,at vi kan risikere ,at der sker mere væmmeligt i løbet af dagen

Der er allerede e'n væmmelig ting, der skal ske.

Mor har knækket en tand inde i munden

Nu er der bare et stort hul, hvor al maden hopper ned, når hun spiser,men heldigvis havde tandlægen ,som hedder ACHMED , lyst til at hjælpe mor lige netop i dag ,så hun skal køre til Hillerød og være der kl 13

Så vil han lave tanden fin igen.

Mor kan ikke li'

 at gå til tandlægen, siger hun, men ACHMED er flink, så det går nok.

Ved du, hvad han siger ?

" det må ikke gøre ondt på Lisbet " og så aer han hende på kinden.

Han kommer fra et fremmed land, men han kan godt tale dansk ,det lyder bare lidt anderledes

Der er ligesom mere musik på.

Jeg skal til fru dyrlægen, når jeg skal have lavet tænder

Jeg har en mælketand, som ikke er faldet ud og det ser grimt ud . Den skal fru tandlægen ordne

Hende kan jeg godt lide, men jeg kan ikke lide, når hun lige pludselig stikker mig

Det kan jeg ikke fordrage

Mon ACHMED stikker mor i dag ?

Mor siger, at det gør han sikkert

Så skal jeg trøste hende, når hun kommer hjem

Mor siger ,at mens ACHMED laver tanden, så vil hun tænke på mig.Så trøster jeg hende på den måde, siger hun

Det forstår jeg ikke rigtigt, jeg tænker da også på hende

Men det bliver tanden jo ikke lavet af .Det er nok bare noget, hun siger

-----------------------------------------------------------