07-09-2022

kulsvierne 7 september 2022 onsdag

HJALMAR trak forsigtigt fødderne op af mudderhullet, som han havde stået i

Du kunne vel ikke i mellem tiden sige mig vejen til mor gribs hule

Så skal jeg hjælpe dig med at samle din tåge

 

HVAD ? ?

Vil du hjælpe mig?

Du er sandelig en flink ung mand, smidskede mosekonen

For at komme til mor gribs hule ( og hun laver langt stærkere bryg end det ,som jeg laver) så skal du forbi den lille å inde i skoven

Du skal bare gå den der vej, lige efter det gamle væltede træ

Men pas på vandhullerne

Hjjjjaaaallllmmmmar

Hun råbte efter ham og det gav genlyd i hele mosen

Og glem nu ikke, at du har lovet at hjælpe mig

 

Det skal jeg nok, råbte Hjalmar tilbage, når jeg kommer igen, så hjælper jeg dig med at samle tågen

 

Tilbage i mosen stod den gamle mosekone

Hun grinede velfornøjet ,så gned hun sig i hænderne

Hæ hæ hæ sagde hun

Bare vent ,sagde hun, bare vent til du kommer til Åmanden

Han kommer efter dig

Nu var Hjalmar for alvor alene

Han havde jo vænnet sig til den lille lys-alf ,som havde hoppet omkring ham på hans farefulde vej

Lille lysalf, mumlede han, jeg ville ønske ,at du var her

Du skal bare blive en bøvs i mosekonens mund for at komme ud

Kommer du ikke snart ?

Men intet skete

Nu var han pludselig ude af mosen

Tågen havde lagt sig og mosen og de uhyggelige ugleskrig havde han lagt bag sig

Heldigvis

Nu hørte han vand klukke og han satte farten op

,at  hans øjne sagtens kunne skimte buske og træer

 

En gang imellem

 så han et glimt af et par lysende øjne, der fulgte ham ,men han sagde til sig selv, det var ræve og at de ikke ville gøre ham noget i denne nat

og de små harer ,som hoppede omkring ham, var bestemt ikke farlige

de forsvandt med lynets fart ,når han ville klappe dem eller tale til dem ,så de var vist mere bange for ham ,end han var for dem

hvor er nu den å ,som jeg skal over ,mumlede han for sig selv

Og plask ,så stod han med begge benene i åen

Mudderet fra mosen opløste sig  og forsvandt som små mudrede strømme ned ad åen

Hvem er det, som forurener min å , lød nu en fremmed stemme

Hjalmar stod som forstenet

var denne skov da helt forhekset

skulle han nu møde en ny person ,som han vidste ,heller ikke eksisterede

Nu dukkede åmanden op foran ham

Han var dryppende våd og tæt begroet med vådt ,grønt ålegræs

Han lignede mest en meget stor tot søgræs

 

Hvad vil du, skreg den våde mand,hvad laver du i denne nat i min å ?

Mennesker skal blive ude i lyset og de skal sove om natten

skreg åmanden

 Jeg er en skrækkelig farlig mand

jamen ,begyndte Hjalmar forsigtigt

 Jeg er da også bange for dig

mmmeeennnnn-------

men hvad, råbte åmanden

hvorfor kommer du her og hælder mudder i min fine klare bæk her midt om natten

 

det var mosekonen ,sagde Hjalmar stille

det er mosekonens skyld

hun sagde ,at jeg skulle gå denne her vej  og det er fra hende ,jeg har de mudrede støvler

Det må du meget undskylde

Nu begyndte åmanden at le ,så hans tykke mave hoppede op og ned og vandet sprøjtede hen på hjalmar

nu var han pjaskvåd

er det mosekonen ,den lumske kone, som har sendt dig denne her vej

hun ved da, hvor gal jeg bliver, når nogen vader i min å med snavsede sko

det har hun gjort med vilje

hvad har du så generet hende med

jeg har spredt hendes tåge ,sagde hjalmar og hun spiste min lysalf, som skulle vise mig vej

og så sagde hun ,at jeg skulle gå denne her vej

jeg er på vej til mor gribs hule hvor jeg skal hente hende bryg som skal gøre mig modig og klog

ja se ,det er jo en hel anden sag, sagde åmanden ærbødigt

mor Grib laver det stærkeste bryg af os alle sammen her i skoven