27-08-2022

kulsvierne 27 august 2022 lørdag

jeg er umulig på mange områder, det var egentlig det ,som jeg ville tale med dig om og nu forlanger du også, at jeg skal kunne betale

natten havde været lang for Hjalmar og nu kunne han bare ikke klare mere

nu havde han endeligt fundet Mor Grib, som han havde håbet kunne give ham råd og vejledning til at komme videre med sit liv  og nu kom hun bare med et krav. han kunne ikke betale hende

nu måtte dette her holde op

jeg holder det ikke ud ,sagde han nu og han sank ned på en gammel træstub

et rådyr ,som havde lagt sig til at sove ved siden af den for forskrækket op og det var svært at sige, hvem af de to , der blev mest forskrækket

rådyret forlod hvinende stedet og Mor Grib sank småklukkende af latter ned ved siden af Hjalmar

nej ved du hvad, dit store fjols

skræmmer du nu også dyrene

du er da et fæ

jeg ved det, stønnede Hjalmar

jeg er et fæ ,jeg duer ikke til noget som helst

jeg kunne lige så godt være død

ingen kan lide mig og ingen vil hjælpe mig

 

der var blevet stille i skoven

Mor Grib lo ikke længere

hun lyttede

tys, sagde hun og lagde en knoglet hånd på Hjalmars arm

stop det hyleri nu, og sig mig, om du kan høre noget?

du har unge ører og hører sikkert bedre end mig

Hjalmar lyttede

jeg hører grene, der knaser, sagde han og jeg kan også høre e'n som hoser

er der andre i skoven end os, Mor Grib ?

Mor Grib nikkede

vi er mange i skoven, hviskede hun

her er mange dyr og mange mennesker ,som har fundet et gemmested eller et fristed  herinde,men fra tid til anden kommer der også nogle, som ikke bør være her

farlige trolde, som nu ham her

lyt igen ,Hjalmar, du skal i denne nat være mine øjne og ører

hører du,, eller ser du andet?

Hjalmar lyttede

stilheden var knugende

 

ikke en lyd

et træ tabte en gren, som faldt bragende til jorden

jeg hører ingenting, hviskede Hjalmar

hvad skal jeg lytte efter ?

lyden af listende, fordægtige, skjuilte skridt

lyden af ulykke, lyden af død ,messede Mor Grib ,mens hun med stive fagter begyndte noget ,som lignede besværgelser

 

lyt, hjalmar

lyt og frels skoven fra den sorte trold

da vel ikke den berygtede barnerøver ?

hvad laver han i skoven, måbede hjalmar

en trold af den slags er da ikke inde i skoven her ?

 

shhhhh ,mor grib tyssede på ham

hører du ham nu ?

han trækker vist på det ene ben

hør

og sandelig

hjalmar anspændte sig til det yderste og lyttede, lyttede,

stilhed

og intet andet

og dog ! ! !

 

en knagen ,en knasen  ,en slæben hen over gamle blade

jeg hører ham, hviskede han til mor grib,  som fortsatte med sine sære fagter

se,se,se, hvæsede den gamle

spyttet stod i store bobler ud af munden på hende og hun virkede fraværende

de sære fagter gik nu over til en rokken  med hovedet frem og tilbage og fra side og til side

det så uhyggeligt ud

hun jamrede sagte ,mens hun borede  sine spidse negle ind i hjalmars overarm

se se se se , peb hun

den onde trold

se se,  den onde trold

han leder og han leder ,men han finder det aldrig

finder hvad ?

hviskede hjalmar ,mens han forsøgte at gøre sig fri af mor gribs arme

 

så slip mig dog ,kvinde

det gør ondt

se se se, peb den gamle  og hun klamrede sig til ham

se ,.den onde mand

og sandelig

i dette øjeblik lod Sorte Phillip sig se i det svage månelys