14-08-2022

kulsviere 14 august 2022

1 kapitel

en historie fra kulsvierlandetlangt langt inde i den store skov levede der engang en gammel kone

hun hed MOR GRIB

hun havde boet der så længe at ingen længere kunne huske hvor hun var kommet fra men nu var hun der

og folk var bange for hende

 

man sagde at i skoven var der troldtøj og hekse og feer og alfer og så dyrene naturligvis

men var bange for at vove sif for langt ind i skoven og det var godt det samme for skoven var stor og dyb og man kunne let fare vild i den

For mor Grib var jo slet ikke en heks

 

For hekse findes jo ikke

 

Gør de vel

 

Lad os nu sige at de ikke findes

 

Hvem var hun så da ?

 

 

 

Ja, så var hun jo alligevel ikke andet end en gammel kone  ,som af en eller anden grund var blevet borte i den store skov og nu boede hun derinde helt alene

 

Eller hvad ?

 

Tror du på det ?

 

Eller ?

 

Er hun farlig?

 

Spiser hun så børn?

 

Tager hun deres finge for at koge medicin ?

 

 

 

Er  hun en heks ,som bor i den store skov og hun ville bestemt forhekse alle dem ,som vovede sig ind i skoven til hende

 

 

 

De eneste ,som nogensinde havde vovet sig ind i den store skov  ,det var de store stærke kulsviere , som byggede høje miler til svidning af trækul

 

De skulle jo være derinde ,de var jo på arbejde  ,men i de lange nætter trøstede de hinanden  med at fortælle historier og brænde bål

 

Bålet skulle holde heksene og troldene væk ,sagde man,

 

Og mændene rykkede tættere sammen og skulede ud i den mørke skov for at holde øje med heksen

 

 

 

Så sang man en sang eller sagde en vittighed s,å alle lo højt

 

En gang imellem viste der sig et par lysende øjne  i mørket, så rykkede man endnu tættere sammen

 

Så forsvandt de lysende øjne og man kunne slappe lidt af

 

Men så begyndte uhyggen igen

 

 

 

Så en aften brændte milen ned for ø jnene af de forskrækkede kulsviere

 

Et pludselig vindpust i den stille skov satte gang i milen ,som i løbet af kort tid brændte helt ud

 

Kulsvierne var rasende

 

En hel måneds arbejde havde været forgæves

 

Alt var borte på grund af et vindstød

 

Det var bestemt heksens skyld

 

Det var man sikker på.

 

 Milen havde ulmet lige så stille, sidst man havde set til den

 

Hvor var heksen ?

 

Dette skulle hævnes

 

De rasende kulsviere greb nu spader og økser

 

Hævn hævn hævn

 

Skoven var sort og stille

 

Det raslede svagt i den brune blade ,som lå i skovbunden, fra sidste år  ,men det var ikke nok til at skræmme de rasende arbejdere

 

Nu skulle heksen fanges

 

Hjalmar var nok den som var allermest vred’

 

Han var netop startet ved kulsvierarbejdet i denne sommer og han brød sig bestemt ikke om arbejdet  ved de store miler  men for ham havde det sidst år  været et rigtigt ulykkes år

 

 

 

,

 

Kornet var tørret ind på markerne  under sommerens svidende sol og den ko ,han endelig havde fået i stalden ,var lige så stille død for øjnene af ham en dag i oktober

 

Ane havde ganske vist givet ham sit ja ord ,men havde samtidig stillet som betingelse for giftermål ,at han i denne sommer  tog arbejde  hos kulsvierne for at tjene penge , så de havde noget at starte deres fælles fremtid på.

 

Kulsvierne havde vel ikke det bedste rygte ,man sagde, at der fandtes både tyve og røvere iblandt dem ,der holdt til i mor Gribs store skove

 

 Men hvad---

 

Røverpak fandt man vel alle vegne og han skulle nok passe på ikke at komme i dårligt selskab

 

 

 

Ane skulle var stolt af ham

 

Det havde han lovet sig selv  og han havde da også arbejdet støt og sikkert hen imod sit mål

 

Han ville tjene så mange penge,  at han hen på efteråret  kunne gifte sig med Ane og købe et hus

 

Og nu var alle drømmene forsvundet, ene og alene  på grund af den væmmelige heks , som man sagde levede i skoven

 

Jo, han ville hævne sig ,det var sikkert og vist

 

Han holdt så stramt om skaftet på den store økse,  han holdt i hånden ,at knoerne blev helt hvide.

 

Jeg skal nok finde dig ,din grimme heks ,hviskede han og tog endnu fastere om økseskaftet

 

De andre kulsviere blev helt forskrækkede  over hans voldsomme udbrud

 

De lagde  våbnene fra sig og så forundrede på ham

 

Hvad gik der dog af den store fredelige mand, som hele sommeren havde taget det hele med knusende ro

 

Stod han ikke lige der og bandede  og truede mor Grib, som han jo ikke engang havde set ved milen.

 

 

 

Du Hjalmar, sagde den store Niels og han lagde en hånd beroligende på Hjalmars arm

 

Kom nu lidt til hægterne, inden du kaster dig ind i heksejagten.

 

Det var vistnok en menneskelig fejl der fik milen til at blusse op

 

Se her en eller anden har lavet et hul for meget i milen lige der hvor vinden blæser ind

 

Det kan ikke være en gammel kones skyld

 

 

 

Hjalmar pustede langsomt ud.

 

 ’er der et hul for meget i milen

 

Jamen det har jeg vist lavet

 

Jeg troede at der skulle være trækhuller alle steder

 

Jamen så er det jo din egen skyld  sagde Nils mens han så sig hastigt omkring

 

Det tror jeg ikke vi skal fortælle de andre

 

Så bliver der bare ballade

 

 

 

Nåh ja Hjalmar så til siden

 

Jeg har fattet hvad du siger

 

Der er uheld ved mig hele tiden

 

Jeg skulle være taget til Amerika

 

Til Amerika

 

Nils så forbløffet på Hjalmar

 

Hvad ville du dog der

 

Skal du ikke giftes med ANE til efteråret ?

 

 

 

Hjalmar hang med hovedet

 

Jo, det har hun lovet mig, men det var en betingelse, at jeg tjente penge i sommer til at købe et hus til os

 

 

 

Jamen

 

Nils blev bare ved

 

Vi tjener da også gode penge og den nedbrændte mile

 

Pyt med den

 

Vi bygger ad bare en ny og så er det hele glemt

 

Siger du da ikke noget til de andre ?

 

Hjalmer var målløs

 

Nils rystede på hovedet

 

At sladre

 

Det bruger vi ikke her

 

Vi lader bare som ingenting

 

De andre ved jo ikke, at du har dummet dig

 

 

 

 Du er min bedste ven, sagde Hjalmar

 

Sådan e’n har jeg aldrig haft

 

Så lad mig være det ,svarede Nils

 

Så lad mig vende lykken for dig og din ANE

 

 

 

Hjalmar så beundrende på ham

 

Hjælper du mig ,så hjælper jeg dig en anden gang

 

Det skal jeg aldrig glemme dig

 

Tak skal du have

 

 

 

Så så ,sagde Niels

 

Lad det nu være og lad os komme videre

 

Læg nu den økse og glem mor Grib en stund

 

 

 

Hjalmar  smed øksen og gav NILS sin hånd

 

Tak skal du have endnu en gang

 

Du er min ven og jeg prøver at glemme mor Grib

 

Men jeg vil nu stadig gerne møde hende ,føjede han til

 

Hvis hun er en heks eller en trold, så må hun kunne hjælpe mig og ANE til at blive lykkelige sammen

 

Jeg må finde hende

 

Kom nu hellere her ,sagde Nils

 

Glem hende nu og lad os få en dram

 

 

 

Og sådan gik det til ,at der atter blev ro i kulsvierlejren

 

De andre var rasende over, at milen var udbrændt ,men ingen tænkte over ,at det kunne være selvforskyldt.

 

---------------------------------------------------------------------------