30-06-2022

holger 30 juni 2022 torsdag

Jeg har et vækkeur i maven ,siger mor.

Jeg kan ikke mærke, hvor det sidder ,men jeg vækker mor om morgenen  og så er klokken lige omkring klokken 7

Ja ,det er sikkert rigtigt

JEG HAR ET VÆKKEUR I MAVEN

Jeg ved ikke ,om andre hunde også har et ur i maven

Jeg må snakke med FIE om det ,næste gang jeg møder hende

Det er lææænngge siden, at jeg har mødt Stella og Fluffy

Jeg tror ,at Marianne har travlt på arbejdet.

Hun arbejder inde i den store by ,som hedder KØBENHAVN og så kører hun til sit hus her om aftenen for at fodre alle sine fugle.

Så derfor har vi ikke ringet til hende.

Så får hun bare stress, siger mor

Man skal passe meget på med den slags.

Stress ,det er ,når man tilsidst slet ikke kan finde ud af noget som helst.

Så sidder man bare og græder eller også så sover man hele tiden 

Mor har ikke stress ,hun siger, det får man kun, hvis man er utilfreds og her i huset er der ingen, der er utilfredse

Men her i huset er der nogen ,som bliver trætte en gang i mellem, men det er, fordi der er så meget arbejde ,der skal gøres.

Så bliver man træt ,men så når man så har siddet i den store sorte stol i lidt tid, så er det trætte gået væk.

f eks

I går sorterede mor alt det, som Jesper havde båret ud fra haven

Nu er det lige parat til at blive kørt væk

Det kan jeg godt forstå ,at man bliver træt af

Måske skal mor og mig køre det væk.Så skal vi køre mange gange. 

Det vil jeg gerne være med til

Der er sjovt på genbrugspladsen

jeg skal sidde stillle i bilen og jeg må ikke gø, men det er sjovt alligevel

Der er tit hunde ,som sidder i bilerne ligesom mig

Nogle af dem sidder pænt og kikker, men der er også nogle, som gø'r.

jeg kan godt lide at være med .

Gilleleje er egentlig stort

Der er både butikker og lossepladsen og marker og blomster og en strand med en masse vand og så vores hus og have.

og det altsammen er i Gilleleje 

Ja ,også Mariannes hus.Det er også Gilleleje, også hendes have

Der er også masser af mennesker i Gilleleje 

De er alle vegne.

I går var jeg nede på vejen ,mens mor lavede det nye rosenbed, så gik jeg ud midt på vejen og lå der og kikkede og så lige pludselig ,så kom der mennesker med en barnevogn og de gik lige forbi mig ,men de ville ikke snakke med mig.

De syntes måske ,at jeg var farlig.Det er jeg ikke

Ikke for mennesker ,som er søde og rare .

Dem her kendte jeg jo slet ikke, men de så søde ud ,så jeg lod dem bare gå forbi ,uden at jeg sagde noget 

Jeg kikkede bare på dem .

De gik bare forbi ,men da de så kom ned ved det næste hus, så holdt vejen jo op og så måtte de forbi mig igen

så gøede jeg en lille smule.

Jeg tror ikke, at det var hunde-mennesker,måske heller ikke menneske-mennesker, for de sagde heller ikke noget til mor,selvom hun sagde davs og smilede til dem .De gik bare forbi.

---------------------------------------------------------------------------------------

I kan ellers tro, at det der nye rosenbed, det bliver flot

i dag skal roserne plantes.

Lige nu står de bare ovenpå jorden, så man kan se ,hvordan det kommer til at se ud.

Det bliver små lyserøde roser og store hvide roser .

Vi har sendt et billede til Jesper, så han kan se det ,han har jo været med til at lave det .

-------------------------------------------------------------------------------

I dag skal vi blive færdige i udestuen

Mor har købt ny tæppe til stolen og en pude i samme farve og i eftermiddag skal hun spille på harmonikaen derude

Den gule haveslange skal frem ,så alle planterne derude kan få vand

Måske skal nogle af planterne bæres ned i haven

Der er sådan et godt sted, hvor de kan stå.Lidt sol og lidt skygge .

Når de så har været dernede i lang til, så begynder de at gro igen.

Smart ikke ?

Det er sådan en slags hospital for planter.

Der er allerede nogle planter dernede, som er raske nok til at komme op i udestuen .

Men ude i køkkengården er der nogle planter, som har stået midt i solen og de er blevet helt gule

Det ser ikke godt ud .De skal vist også på hospitalet

------------------------------------------------------------------------------

Vi har så travlt, så travlt, så travlt