23-06-2022

holger 23 juni 2022 torsdag

godmorgen

Sikken en masse sjove dage, der er hele tiden 

I aften hedder det st Hans aften  ,det er noget med en mand, som hed Hans engang

Men det er også noget med sommer-midte og til sidst var det noget med gamle dage.Dengang brændte man gamle koner, hvis man ikke kunne li' dem eller hvis man ikke havde brug for dem mere.

Altså sådan nogle gamle nogen ,som mor

Hvis ikke man kunne li' dem ,så fangede man dem og først ,så smed man dem i vandet f,or at få dem rene og bagefter så lavede man et stort havebål ( det var dengang man måtte lave havebål,det må man ikke mere ) og så smed man de gamle koner ud i havebålet, også selv om de ikke kunne li' det

Egentlig var det jo smart, for så behøvede man jo ikke alle de mange plejehjem,men jeg ville nu alligevel ikke bryde mig om ,at de gjorde sådan med mor ,for så havde jeg jo ikke nogen til at gå tur med.'

Nede i Gilleleje er der nogen ,som har lavet et stort bunke af en hel masse ,som de ikke skal bruge mere og bare for sjov, så har de lave en slags legetøjs-gammel kone og hun skal være med ,når de tænder bålet i aften

De vil ikke brænde  RIGTIGE gamle koner ,for de er tit ret søde og de fleste af dem ,de bor på plejehjemmene og det er de glade for

--------------------------------------------------------------------------------

Ham ,der som har fødselsdag i dag, han hed Hans ,ja, egentlig hed han JOHANNES, men det kunne de nok ikke stave til.Han var meget berømt, fordi han gik rundt i en sø og vaskede folk.

De kom ud i vandet til ham og så dyppede han dem ned i vandet ,selv om de havde tøjet på

Så når de kom op igen ,så var de pjaskvåde.

Der var nok nogen ,som ikke skulle i vandet .De stod parat med håndklæder og tørrede dem ,der var blevet vasket

Så fordi de alle sammen blev vasket af ham ,så kaldte de ham JOHANNES DYPPEREN ,så kunne de fortælle familien ,at de kendte ham Johannes 

Mor siger ,at han vaskede også en mand, som hed JESUS

han var også berømt.Han var ikke en popsanger  

men han var rigtig rar og han gik rundt og snakkede med folk,men det er lææænge siden .

Det er forresten ham ,som har fødselsdag til jul og det er der også længe til

-----------------------------------------------------------------------------------

Og så er det lige netop i dag ,at det er midt om sommeren 

Det synes jeg nu ikke rigtig passer

Om aftenen er det tit smadderkoldt og mor har ikke været ned og svømme i det store vand,det der går helt over til Sverige , endnu.

Men sådan er det, siger mor. Du ved godt, det der med solen, som er hos os nogen gange og sommetider langt væk. Netop i dag er solen så tæt på os ,som den kan komme .

Og så det der AUSTRALIEN, som ligger nederst på jorden, der har de vinter og sne lige nu, fordi solen er hos os .Sådan skifter det hele tiden .

Til jul laver solen sommer i Australien og vinter hos os.Mærkeligt ikke ?

--------------------------------------------------------------------------------

Så denne her dag er en hel masse ting på een gang. Det er også onkel Niels' fødselsdag .Men det er også længe siden 

Det var dengang ,han var en baby. Nu er han en gammel mand. vi skal ringe til ham og synge fødselsdagssang.

---------------------------------------------------------------------------------

Og så forresten

det var denne her dag at mor og far Ole blev gift.

Så hedder der bryllupsdag

Men det er kæmpelænge siden . 62 ÅR.

mor havde en fin hvid kjole på og far Ole havde også fint tøj på ( men altså ikke  en hvid kjole.Det er kun for piger )

Så havde de en fest og var rigtig glade 

-----------------------------------------------------------------------------