28-05-2022

holger 28 maj 2022 lørdag

Der er en solsort ude på gangen over til brusebadet

Den har lavet en rede lige ovenpå der, hvor blomsterne skulle gro

Mor har bestemt, at solsorten var vigtigere end blomster

( dem er der så mange af alle andre steder )

 Mor kikker til stedet hver dag

først var der bare en rede

så var der små æg i den 

så var der bittesmå lyserøde fuglebørn i den og nu har børnene fået pels ( det hedder altså fjer ,når det er fugle)

Så nu fylder fuglebørnene hele reden

Den er helt fuld af fuglebørn

De pipper. når fuglemor kommer med mad til dem

Det ligner orm ,men hun giver vel ikke de små børn  orm ? det er da ulækkert !

Men måske er orm netop fuglemad

Jeg kender ingen hunde ,som spiser orme, så måske er det netop sådan 

jeg kender jo heller ingen fugle ,som spiser kødben

Så hvis det virkelig er rigtig, at hun kommer med orme til dem, så bliver der jo flere kødben til mig.

men jeg synes nu alligevel, at det må være ulækkert, at spise orme og   -- de snor sig !

Adrrr

------------------------------------------------------------------------------------

Vi har været ude at gå i GILLELEJE-BLÆSEVEJR.

Det er da godt, at jeg har gåsele på ,ellers var jeg bare blæst væk

HviIIuuuuuv ,siger det og så letter mine ben fra jorden og min hale blæser et sted bag ved mig.

det er ikke meningen

Den skal være oppe i luften over mig.Når den sidder rigtigt, så ser den flot ud, men i blæsevejr ligner den en katastrofe,

men PYT MED DET

Alle andre hunde blæser også

Vi mødte den store hund ,som bor helt nede på vejen

Den har en kæmpe-stor pels og den plejer at  se meget flot ud ,men i dag så den meget rodet ud ,for vinden blæste pelsen helt forkert 

Det var den vist også sur over, for da jeg ville sige hej, så blev den gnaven og snerrede af mig.

Og jeg sagde ikke engang noget om blæsevejr og hunde-pelse ! ! !

grrrrr, sagde den bare og så tog dens far ordentlig fat i pelsen på den og gik videre 

Jeg nåede kun at sige ET HUNDE-BANDE-ORD til den, så hev mor i selen og sagde fyyyyyy ,sådan siger man ikke, det er ikke pænt

Jeg er da ligeglad

Hvis den siger noget til mig på en grim måde ,så gør jeg gengæld,

Ellers tror den bare ,at jeg er bange 

---------------------------------------------------------------------------------------

Mor fik ikke blæse-hår, for hun havde hue på. Hun troede vist, at det var vinter.Men da vi kikkede ud af vinduet i morges, så blæste det

'en halv pelikan'.(Kan I huske hvad det betyder ? )

Så derfor tog hun hue på

Men nede på vejen blæste det ikke helt så slemt.

 Da vi så kom hjem og kom ind i stuen ,så faldt min pels jo på plads, men mor havde fået hue-hår !

Det ser også dumt ud . Det var blevet helt fladt

Så hun kom vand i det og børstede det ,så nu stritter det, som det plejer.Det kan jeg nu også bedst li'

------------------------------------------------------------------------------------