19-02-2022

holgers mor 19 februar 22

hej, allesammen

jeg har fået lov til at fortælle om min dag i går

og jeg har ovenikøbet fået min egen side at skrive på:

--------------------------------------------------------------

Se, for tre uger siden tabte jeg det ene høre apparat-det højre

 

sådan et er jo lille bitte og det var og blev væk

Jeg ringede  til firmaet, hvor jeg havde købt det og kom igennem til en venlig dame ,som sagde, at hun ville sende beskeden videre til Gilleleje

Det må have været en langsom telefon, for først forleden dag blev jeg ringet op

Den flinke mand forklarede mig ,at da det var tre år siden, at jeg havde fået høreapparater ,så skulle jeg nu betale den fulde pris for det ene ,jeg havde tabt.

Hvorimod, hvis det var fire år siden, jeg sidst havde fået nye apparater, så ville det blive næsten gratis ! !  logik ? ? ? ikke rigtig

For fjorten dage siden spillede jeg med swing-orkestret og fortalte i kaffepausen om mit uheld

 

I går skulle vi så spille igen og saxofonisten kom sent

hvordan hører du så i dag? spurgte han

dårligt ,svarede jeg dystert

jamen se så her :
og han viste mig et par, som jeg omgående kunne høre med

hurra

du må låne dem, sagde han, det er mit ekstra par

det er nemmere at spille ,når man kan høre, hvad man spiller

Da vi så var færdige med at spille, takkede jeg ham mange gange for hans betænksomme gestus.

Så kom Trommeslageren:

"Hør lige her ,prøv de blå avis"

jeg har fundet telefonnumre til dig 

og han noterede to numre på adresser, som befandt sig lige i nærheden

Jamen er folk da ikke bare flinke ?

Jeg gik fløjtende ned til bilen og blev nu standset af en herre, som havde overværet koncerten

han overrakte mig en hel skål med erantis.

"Du fortalte jo ,at du ikke havde erantis i din have! ! ! "

tænk en gang en dag .

Så kom vores sangerinde: "du er minsandten blevet god til at spille sammen med os" ,sagde hun

Ros ros ros

Nu kunne dagen da ikke blive bedre 

Da jeg vendte bilen for at køre hjemad, tænkte jeg på mor

Tænk, at kunne fortælle hende om sådan en dag ,det ville have været dejligt

Så hjem 

Der ventede lille Holger.Han logrede ved veranda døren

Hurra, nu kom mor

Det blev en dejlig dag

 

kære Holger 

Tak fordi jeg måtte låne en side af din dagbog,Nu skal du få lov til at skrive din side færdig

Jeg ville bare lige berette om den dejlige dag; jeg havde haft