holger februar 2022

28-02-2022

Det bli'r en god dag

Jeg skal have kødben, når mor kommer hjem fra koncert 

jeg er verdens dejligste hund, siger hun

hun dansede rundt på fliserne i morges, da vi skulle på morgentur .

I ved jo godt, at mor tabte en af de der små dimser, som sidder inde i hendes øre, så hun bedre kan høre

Den ene af dem ,den tabte hun ved juletid

det er nu to måneder siden og sådan e'n koster rigtig mange penge

 

og så

 

lige midt på fliserne i haven-

 

der lå sådan e'n 

 

den samlede jeg jo op og gav den til mor, måske hun kunne bruge den.

hun stak i et kæmpehyl og jeg tænkte, " Nå, hvad sker der nu"

 

og vil I bare tænke jer, så dansede hun rundt på

 

plænen og hun løftede mig op og sagde ,at jeg

 

var verdens klogeste hund, fordi den der dims

,

det var lige den, som hun havde tabt for to

 

måneder siden 

 

Nu lå den lige der og den var helt beskidt

 

Tænk engang ,den lå lige der på fliserne og der har den måske ligget i to måneder og så fandt jeg lige den .

Og så var det ,at mor sagde, at jeg skulle have et stort kødben

Det var FINDELØN, sagde hun og nu havde vi råd til det ,fordi hun ikke skulle købe nyt høreapparat 

Måske er der så råd til kødben i morgen også ?

man kan jo aldrig vide

..............................................................................

I dag er det koncert-dag

mor skal spille sammen med Harmonika-banden 

derfor skal hun tidligt afsted

så er fint nok med mig, for solen skinner ind ad vinduet og jeg kan ligge i min hundeseng og tage solbad inde i stuen og så vil jeg drømme om FINDE-LØN!

DET ER ,NÅR MAN FINDER NOGET ,SOM DER ER NOGEN , SOM LIGE MANGLER DET

Og det var jo lige det, som skete her hos os .Jeg fandt den der dims, som hun havde ledt efter så længe og så fandt jeg lige den og gav den til hende

( det var da godt ,at jeg ikke knasede den )

Det gjorde jeg ikke, fordi da jeg så den, så vidste jeg ,at det var sådan e'n, som mor sætter i ørerne .

Somme tider gnasker jeg ellers på ting, som jeg finder

Det kan være en pind eller en ting, der hedder grankogle ,det kan også være noget papir ,som nogen bare har smidt på vejen

Så samler jeg op og somme tider smager jeg lige på det ,som jeg har fundet.

Hvis det er papir, så siger mor en lyd ,som betyder ,at det skal jeg ikke røre

Så spytter jeg ud .

Eller, hvis jeg for eksempel vil lugte til en anden hunds prut

så bruger hun en lyd, som betyder "la' vær' med det ,det er ulækkert "

så går jeg væk.

En gang fandt jeg noget ,som hedder EN SUT

Det er en prop, som man stikker i munden på små børn,så larmer de ikke så meget.Den måtte jeg ikke beholde

Den hængte vi op på et træ, så måske er der lige en dame, som kommer forbi med en baby i barnevogn,og hvis den så larmer ,så tager hun lige den der prop og stikker den i munden på babyen.

Smart ikke?

--------------------------------------------------------------------------------------

Men jeg har aldrig fundet en høredims før.Den lå bare lige der.Vi    og vi går frem og tilbage på de der fliser mange gange hver dag 

Hvis vi nu havde trampet på den ,så kunne den ikke bruges mere.

Juhu, jeg glæder mig til FINDELØN

---------------------------------------------------------

 

 

 

27-02-2022

hej

så er der fuld af is og sne igen både på på vejen og på græsplænen.

jeg kan ikke li' februar '

godt, den snart er slut

 

vi har tændt for den elektriske ovn henne i vinduet ud mod hønsegården 

Der var 17 grader i stuen i morges og så fryser mor.

Nu er her 22 grader, det er ,som det skal være

nu fryser vi ikke 

Men vi glæder os til det bli'r sommer

det gør vi.

----------------------------------------------------------------------------------

I dag skal vi flytte printeren et andet sted hen

mor synes ,det er svært at bruge den, fordi den står højt oppe 

måske den kunne komme et nyt sted, hvor det var nemmere at bruge den .

Det skal vi gøre først

bagefter ,skal mor så lige lave noder på den .

Hov

Der fik hun lige ideen om, hvor den skal stå

Man skal give sig god tid, når der skal 'ordnes om', siger mor. Så kommer ideerne flyvende helt af sig selv og så behøver man ikke flytte rundt mere .

Altså,når det er gjort,

 Så skal hun læse det, der hedder korrektur.

Det går fremad.

Langsomt ,men sikkert ,siger hun

jeg siger ikke ,hvad det er, hun har så travlt med

Det skal være en overraskelse.

----------------------------------------------------------------------------------

Forresten

I går gik vi en kæmpe-lang tur,gjorde vi

det var slet ikke meningen ,at vi skulle gå så langt

det var faktisk min ide

mor havde sagt lige fra begyndelsen ,at det var mig, der måtte bestemme vejen og så valgte jeg vejen forbi de mange vintergækker,ind i den lillebitte skov,henover den kæmpestore vandpyt og ned ad vejen med de mange huller med vand i .

Så kom vi forresten tilfældigvis ned forbi Stellas hus. Men hun var ikke hjemme

Jeg løb endda hen og kradsede på døren

 Hvis Stella havde været der,så ville hun have gøet til mig. Men de var der ikke . Bilen var der heller ikke .

Da vi så alligevel var kommet så langt ,så fortsatte vi ned mod skrænten

Mor ville se ,om Sverige var der endnu

Det var det 

og nede på stranden hos os i Gilleleje, var der slet ingen bølger og der var næsten ingen blå farve tilbage ,hverken på vandet eller på de store sten, som lå nede, hvor vandet begyndte 

Solen var ved at gå i seng nede i vandet og stenene fik en masse solskin og de lyste ,som om der var ild i dem .

Det så underligt ud 

Der stod også mennesker og kikkede  og der var en dame, der sagde:"næh, hvor ser det kønt ud"

Jeg kikkede og kikkede, men jeg kunne ikke se noget ,som var kønt

jeg ku' bare se vandet, som var næste hvidt og stenene, som der var lys på.

----------------------------------------------------------------------------------------

26-02-2022

Nå, det hjælper vist at beklage sig

i dag skinner solen flot

Men der er næsten ikke noget tilbage af måneden og det har regnet og sneet og blæst og været rigtig dumt

Næste måned er marts

Der kommer mors fødselsdag den 21 . Hun bliver mange år ,mange flere end jeg kan tælle

Det hedder fire og firs år

Det ser da forresten skægt ud 

fire ---firs---år

84 år.

Sikke et sjovt ord.

Det tror jeg faktisk godt ,at jeg kan lære at sige

Det er bare en masse puste lyde

Men vi kan ikke sætte flaget og for flag-snoren er gået i stykker og så faldt den ned fra flagstangen, så nu skal flagstangen skrues af ,før vi kan sætte flaget op og flagstangen har siddet der i 30 år, så den sidder nok meget fat .

( Det var oldemor LISA, som købte flagstangen til mor. Det var en gave til hendes fødselsdag dengang)

Måske JP vil hjælpe os

I ved godt ,hvem der hedder JP. Ikke ?

Det gør Helga's mand og Helga er hende, som bor ovre i huset på den anden side af vejen.

Han er noget så flink til at hjælpe,men mor har sagt ,at først så prøver vi selv og hvis det så¨er helt umuligt, så beder vi om hjælp ,men hun vil helst selv.

JEG VIL KLARE MIG SELV ,SIGER HUN,BASTA

-------------------------------------------------------------------------------------

Det er lørdag i dag.Det er en af de gode dage .

Alle dage er vel egentlig gode dage,men lørdag og søndag og så mandag og tirsdag og også fredag og somme tider onsdag og torsdag er gode dage.

Jamen, så er der vist heller ikke flere dage

Så begynder det hele bare forfra ,så når man har brugt en lørdag ,så kan man glæde sig til søndag og når den er brugt, så kan man glæde sig til mandag og såden blir det ved.

Det er smart fundet på.

det er ikke mor, der har fundet på det ,men det kunne godt have været det ,for hun er god til at finde på.

-------------------------------------------------------------------------------

F eks. så satte hun en ny dør i ud til terrassen 

den anden var blevet for gammel.

Den nye dør var mægtig tung (hun fik også ondt i ryggen bagefter).

Og den blev ved med at stå forkert, når hun skulle skrue,men tilsidst så sagde hun mægtig skrapt til døren:

" vil du så stå stille ,her er det mig ,der bestemmer "

og så stod den bumstille, mens mor skruede den fast.

Det er en pæn dør ,der er små vinduer i.

Da Sandra var her den anden dag ( det var i lørdags) så opdagede hun den nye dør lige med det samme

"SE, der er kommet ny dør " sagde hun

Måske hun var den eneste, som så det ,men mor blev glad for, at hun så den og syntes,at det så pænt ud.

------------------------------------------------------------------------

I dag er det vaskedag

der er allerede hængt den første snor fuld, ude i solen

Der hænger også de sorte bukser, som mor skal have på til koncerten på mandag -

Hvis ikke de er tørre i aften, så skal de hænge på snoren i køkkenet i nat ,Så kan hun stryge dem i morgen og så er de klar til mandag .

(hun siger ,at de sorte bukser er de allebedste til at have på ,når hun skal spille til koncert)

  jeg  tror ikke rigtig ,at det passer

Det er da ikke rigtigt, at det er bukserne ,der skal spille ,det er da fingrene 

det ved jeg da , det har jeg set så tit.

Det er fingrene, som kravler rundt på klaveret og så kommer der lyd ud af det

Det er ikke altid pæne lyde ,som kommer ,men så gør hun det samme mange gange ,så til slut, så er det til at holde ud at høre på.

Tænk, hvis det var helt forkert ,det hun spillede 

Så måtte gæsterne sidde med hænderne  og holde sig for ørerne, mens hun spillede sammen med harmonikabanden .

Det ville ikke være så godt.

Men det er først på mandag ,så hun kan sagtens nå at øve sig.

--------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

25-02-2022

hej 

i dag er jeg ikke gnaven mere

jeg tror, at det forsvandt i går eftermiddags

mor og mig tog en 'morfar' og MISSER fik ikke lov til at være med.Hun var min mor helt alene 

I dag har jeg fået en hilsen på facebook fra en hund, som hedder OSCAR

Han har engang boet her hos mor, fordi dens far blev en engel.Så kom der en sød dame, som mor kendte og hun ville så gerne have OSCAR med til Jylland ,hvor hun boede.Det fik hun lov til, så nu er OScar blevet en 'Jyllænder.'

Han havde fødselsdag forleden dag og vi skrev brev til ham og hans far og mor.Vi skal sende dem et billede af mig ,så de kan se ,hvordan en stor og smuk hund ser ud.

Måske kan vi besøge Oscar, hvis vi en dag skal til Jylland,det er vist lige der, hvor Pernille bor.Det hedder ALKEN og det er ved en by, som hedder SKANDERBORG--det er altså ovre i JYLLAND

JYLLAND er langt væk fra GILLEJE, men man kan godt bo der.Det gør Pernille .

Jeg tør godt rejse derover, hvis mor er med.Ellers vil jeg ikke .'

hej Oscar

--------------------------------------------------------------------------------------

I dag skal vi støve-suge.

det er jeg go' til

En støve-suger er sådan en stor ting.Der er hjul under den og en lang snor ,som hedder ledning overpå den

mor sætter den lange ledning ind i lyskontakten og så brummer den i den anden ende og puster ud bagpå. Man skulle næsten tro ,at den var levende

Men det er den ikke, den er bare en ting

Dengang jeg var helt ny i Gilleleje ,da troede jeg ,at det var et farligt dyr ,som mor havde i en snor, men så en dag så gik jeg hen til den ( da var den uden snor) og så bed jeg lidt i den og trampede på den og så gjorde den ikke mig noget.

Så derfor ved jeg ,at den er ikke farlig ,den er bare en ting ,som skal 'sutte' alt snavset og støvet op fra gulvet og fra tæpperne 

Så når mor kommer med den, så lægger jeg mig bare op i sofaen 

derfra kan jeg ligge og holde øje med den, mens mor går tur med den .

Jeg har også en snor, når jeg går tur med mor ,men det er en anden slags snor 

Min snor hænger ikke fast til kontakten oppe i huset

mor har den i hånden, når vi går tur

Det er, fordi at jeg passer på hende og når vi er ude at gå, så er jeg jo i den anden ende af snoren og så passer jeg på, at hun ikke løber væk.

tænk, hvis hun blev væk og ikke kunne komme hjem igen

Man skal passe godt på sin mor.

----------------------------------------------------------

24-02-2022

jeg er sur i dag,sådan rigtig gnaven

da jeg vågnede i morges, lå MISSER hos mor i sengen

på  MIN PLADS !

jeg gøede en hel masse og så vendte hun sig bare om og rakte en pote ud efter mig

Hun ville helt sikkert kradse

men her bestemmer jeg ,så jeg smed hende ud af sengen og rundt i stuen og mor kom og lukkede Misser ned i haven

Færdig med hende

Sådan en 'dyne-stjæler'

Hun må gerne sove med, men hun skal blive nede på hjørnet nede i fodenden 

Pladsen i mors arm under dynen, den er sør'me min

Hun skal passe på, at jeg ikke bliver så gal ,at hun slet ikke tør være her

Da vi så skulle på gaden, så fulgte hun efter os ,men jeg rendte efter hende ,hver gang jeg fik øje på hende

hun skal passe på ,skal hun 

Det skal vare længe, før hun sover inde hos os igen

KEND DIN PLADS, MISSER, HER BESTEMMER JEG ! 

---------------------------------------------------------------------------------

Mor har fået svar fra det der sted ,hvor hun skulle hen den anden dag.Hun skulle prøves med en pind ned i halsen.

Mor har ikke den der grimme sygdom. Hun er bare forkølet og det gør ikke noget ,det er ikke farligt

Så kan mor godt spille på mandag med harmonika-banden. Der kommer sikkert en masse ,som vil synge med

og mor skal spille på klaveret.De andre skal spille på deres harmonikaer

Mor har øvet sig en masse gange i går og i forgårs,så hun kan spille rigtigt 

----------------------------------------------------------------------------------------

Og så vil jeg fortælle jer om Stella.

Jeg skal være far !

Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvordan jeg skal forklare jer det ,men for et stykke tid siden, så havde Stella noget, som hed LØVE-TID

.Nej forkert ,det hedder  LØBE-TID

Hun løb nu ingen steder, men hun duftede så dejligt

Jeg blev frygtelig forelsket i hende

En gang løb jeg selv den lange vej ned til hende,Stella var også forelsket i mig og vi hyggede os rigtig meget

Det var dejligt at være så tæt på en pige-hund,Det havde jeg ikke prøvet før og nu har Marianne sendt et billede af Stella, hvor hun viser mig sin mave og mor har forklaret mig ,at den tykke mave ,som Stella nu har, er ikke fordi hun har spist for meget -HUN ER GRAVID !

Det betyder ,at der nok kommer babyhunde ud af hende,når de er 'udrugede' længe nok.Og så siger mor ,at det er mig ,der har puttet dem derind.det var bare, fordi vi havde det så rart.

Og nu kan jeg næsten ikke vente på at se de babyer

.Mon det bliver små HoLGER'e eller små STELLA'er? måske en af hver ? måske

Bare det ikke bliver KATTE !

Der kan MISSER vel ikke mase sig ind.!

jeg skal nok skrive mere ,når der er noget at fortælle

-----------------------------------------------------------------------------------

Kærlig hilsen Holger(snart far)

------------------------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------------------------