holger oktober 21

holger 24 oktober 2021

Ha

så er det JUUUUUUL !

øv, mor siger nej

jamen, jeg ved da, at jul er den 24 

ja ,men måneden skal hedde december og det er der 2 måneder til

øv øv og atter øv

men vi kan lege jul ,siger mor ,men hun siger også, at julemiddagen bliver stegt sild med persille-sovs og æblegrød

det er ikke ligefrem julemad

men det er jo også bare noget ,som vi leger

( men alligevel)'

------------------------------------------------------------

I går var vi på en mægtig lang travetur 

Mor var ordentlig i hopla.

Først så gik vi på marken (og det regnede slet ikke )

så gik vi ned forbi Marianne ,men hun var ikke hjemme

hun har fået græs og blomster på taget og det ser flot ud , jeg kikkede efter Stella ,men hun var der heller ikke og heller ikke hendes lillesøster

alle brædderne i haven var ryddet op.

Det var næsten ikke til at kende

jeg løb op til hoveddøren og bankede på ,men der var ingen Stella ,som gøede, så vi gik bare videre 

vi prøver en anden dag

det kan jo også være, at Marianne er på efterårsferie ,man kan jo aldrig vide.

så troede jeg jo, at vi skulle hjem ,men næh nej

vi skulle ned til det store vand

helt hen til kanten

man kunne se de store bølger dybt nede på stranden .Der var rigtig langt derned

Mor løftede mig op, så jeg kunne se

det var godt ,at hun holdt fast på mig. Og det blæste iskoldt nede fra vandet

-----------------------------------------------------------

 

På vejen derfra mødte vi en dame med tre hunde

der var en brun og en grå og så en lille sort

den var lige så lille som mig og DEN HAVDE FRAKKE på

vi havde faktisk snakket om, at det snart var på tide at have frakke på,

mest når det regner

jeg tror, at vi skal prøve den i dag

jeg har slet ikke haft den på endnu

jeg tror,at den der lille hund havde en frakke ,som var magen til min og den hund så helt tilfreds ud.Så tør jeg også gå på gaden med sådan e'n, 

men mest når det regner

det er væmmeligt at blive så våd helt ind til skindet

så næste gang det pjaskeregner ,så vil jeg have den på---tror jeg ----

Mor har også købt en sort regnfrakke ,så kan vi begge to 'prøvegå' dem, når det bliver regnvejr

og det bliver det sikkert snart .

----------------------------------------------------------------------------------

Mor bagte brød i går.

det var et meget underligt brød, for hun kom noget af hønsenes gule majsflager ned i dejen

dejen blev så tyk, at den næsten ikke var til at røre rundt i og da så dejen var færdig og var kommet i brødformene ,så kom hun kaffe ovenpå dem 

men I kan tro ,at hele huset duftede af brød og kaffe, mens de bagte i ovnen.Uhm ,hvor var det lækkert og da de så kom ud af ovnen ,så var de så flotte .Nærmest brune og store.(Det er ,fordi mor kommer pulver i dejen og så vokser den, mens den bager.)

Mor vil tage billeder af dem,så kan du også se dem 

-------------------------------------------------------------------

Måske vi skulle kalde huset for Gillelejebageriet.Det hedder nu bare Gillelejehuset ( i gamle dage hed huset PJANKENBORG ) det var, dengang da Jesper og Pernille og Bente var børn. Det var vist, fordi de lavede så meget sjov.

Vi laver forresten også sjov .Mor er go' til at finde på

f eks så leger jeg med mors sko

Jeg er en SKO-GEMMER .Det betyder, at jeg gemmer mors ene sko et eller andet fjollet sted og så når mor skal have sko på, så kan hun kun finde den ene .

Så løber hun rundt og leder og tilsidst, så kilder hun mig på maven og så siger hun:" hvor har du gemt min sko,jeg skal komme efter dig"

Hun siger det altså bare for sjov

Men som regel, så har jeg glemt, hvor jeg gemte den og så løber vi begge to rundt og leder

Mor har lavet en hylde til sko højt oppe, hvor jeg ikke kan nå ,så hvis hun bare husker at sætte skoene på plads, så kan jeg ikke gemme dem for hende

men så finder jeg bare på noget andet 

man kan også gemme underbukser !

---------------------------------------------------------

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.12 | 10:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

...
24.08 | 07:30

Hello There
My Name is Oscar leo.

We Find Your Website From Google. We want to buy an article on your Web site. Need General Guest Post On Your Website. Tell M

...
19.08 | 14:36

Kære Holger, du husker sør'me godt, hvis du kan huske, at I plukkede svampe sidste efterår, for dengang var du mig bekendt endnu ikke kommet til Gilleleje.

...
29.04 | 10:29

nemlig

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE