07-04-2021

7 april 2021

Ja, jeg var nok ikke helt vågen ,da jeg planlagte turen til at blive coronatestet

Ankommet til Græsted stod jeg og hev i døren, indtil en stor tyk mand kom og gloede på mig

du skal bestille tid, sagde han 

øv, det havde jeg ikke obseveret ,så jeg måtte køre med uforrettet sag 

Efter at have handlet hønsemad kørte jeg så hjem, for at bestille tid til i dag

Jeg kom også fint ind på siden til bestilling, men der var mange, som havde fået samme ide.

Tre timer senere var der stadig ventetid for at komme igennem og jeg opgav.

Så fik jeg den geniale ide at kikke på Helsinge testcenter og der stod minsandten, at man kunne komme ind uden at bestille tid !.

Jamen ,det er så det ,jeg gør i dag

Måske er der lang kø ved hallen, hvor det foregår,men hvis jeg ikke bliver testet, så bliver jeg ikke klippet på fredag.

ØV ØV ØV.

Jeg er blevet vaccineret første gang,men det er ikke nok.

verden er dog mærkelig.

I går fik jeg lavet en hunde-lem i døren ned til haven.Ganske vist har jeg ingen hund,men nu er forberedelsen, da gået i gang.

Det er helt pænt ud.

Hundelemmen i køkkendøren skal vist fornys. Der har været mange glade hunde ,som har futtet ud og ind af den 

Der skal sættes en ny lem i, så er den så god som ny.

jeg får lavet en masse små-reparationer i denne tid. En krog i døren ned til haven,en tørresnor er monteret fikst på terrassen .den er sat op, så den sidder fast i den ene ende men den anden ende er forsynet med en krog,som passer til en skinne i metal. Når der så skal tørres tøj, så kan snoren trækkes på et sekund ( måske fem sekunder )

tøjet hænges op og efter ganske kort tid er det tørt og kan tages ind og snoren fjernes med et snuptag.

Denne her er monteret på terrassen  men jeg vil lave en til i køkkenhaven ,så den er parat til den dag ,hvor jeg skal vaske storvask.

Jeg elsker vasketøj.At have hele snoren fuld af rent, duftende tøj er lækkert og at tage det ind og det dufter af hav og frisk luft er dejligt og endelig at krybe i seng til en dyne ,som sprutter af sommer-vitaminer er vidunderligt

Jeg savner Luna ,men jeg forsøger at trøste mig med, at hun har det godt, der hvor hun er nu.

Der gik en cairnterrier med sin mor nede på gaden i Gilleleje i går. Jeg skyndte mig at køre   .

piv piv,jeg må se at komme videre 

I dag vil jeg skrive til mine penneveninder,eller går alting da helt i stå.

de har nok undret sig over hvor jeg er blevet af .

jeg er lige her ,jeg skulle bare lige finde mig selv.