marts 2021

16 marts 2021

jeg får pip-

Bliver hun dog aldrig færdig med det telefonering

Først så skal hun snakke med rådhuset

der skal hun vente og må ikke snakke med mig imens

Hun synes alligevel, det er sjovt, for der er mindst 5 forskellige mennesker, som arbejder på rådhuset i dag ,og de bruger deres tid på at sige ,at de ikke har tid.

Den ene lyder sur ,den anden lyder glad, den tredie har så travlt med at snakke ,at han snakker med en anden imens.

Så kommer der en dame ,som siger, at mor selv skal finde ud at det på computeren med det kort, hun skal have.Fordi kommunen har ikke tid.

Man kan ikke få det kort på rådhuset ,siger hun.Det sagde de ellers i banken i går

så skal hun 'computere' igen

og finde rundt på en masse beskeder.Men til sidst, så lykkes det at finde ud af det 

JA

 råbte hun himmelhøjt. jeg var lige ved at falde ned fra sofaen af bare forskrækkelse og da hun så svingede armene op mod loftet, så troede jeg jo ,at der var noget galt, så jeg fo'r ned i haven og gøede til alle sider,men der var altså ikke nogen

Så skal hun 'computere' igen, fordi hun har fået besked på ,at hun skal vaccineres, så hun ikke får den væmmelige sygdom

Der er et billede på skærmen af en lille mand, som går og går og så står der nedenunder ,at der er over 2000 mennesker, som står i kø og venter på det samme

Den lille mand går og går og efter 12 minutter bliver det mors tur, så nu har hun bestilt tid til vaccine

 

færdig nu ? nej nej 

så var det tandlægen, som skulle have et ring

der var også en dame som sad og spildte sin tid med at sige, at man skulle vente

Det havde været meget nemmere ,hvis hun bare havde sagt goddav og spurgt, hvad mor ville 

Så nu er næsten hele formiddagen gået med det pjat og mor siger, at hun skulle have en medalje ,fordi hun var så tålmodig

ja, og så skulle hun ringe om den nye mad til mig

Den dufter enormt dejligt, men jeg gider ikke spise den, mens mor kikker på

jeg venter, til hun ringer igen, så går jeg hen og smager på den 

jeg er også i bedre humør lige nu, end jeg var før .Der er en pause i det der kløeri ,så det er dejligt

jeg ligger i den lille sofa

herfra kan jeg se mor tale i den dumme telefon

en gang imellem ser hun på mig og smiler.Det er dejligt

Vi har det så rart her i Gillelejehuset

NÅR DET ALTSÅ IKKE KLØR

--------------------------------------------------

Så slut for med det skriveri.Nu skal vi lægge bøgerne på plads i reolen i værelset ,så vi kan komme i gang med den anden side

Der mangler kun det halve, siger mor

jeg glæder mig til, at alle de harmonikaer  kommer på plads

jeg kan næsten ikke komme frem i musikstuen, fordi de står alle vegne

Nogle af dem skal kasseres og nogle skal sælges og nogle skal vi bruge selv.

En af dem skal ud i Seniorcentret og stå, så mor ikke behøver at slæbe harmonikaen med ,hver gang hun skal spille derude.

-------------------------------------------------------------------------

Ah, solen skinner,jeg render lige en tur ned i haven.Måske er Fie ude i sin have,så kan vi gø' til hinanden.Det er bare enormt hyggeligt.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.04 | 10:29

nemlig

...
28.04 | 10:13

Hej Holger,
Prøv at foreslå din mor, at hun skal sætte sådan en dims, man kan få til sine nøgler, i den saks, så hun kan bruge telefonen til at finde den.

...
22.04 | 10:46

Jamen, så velkommen til Gilleleje, Holger. Jeg håber, jeg snart kommer til at hilse på dig. Jeg er sikker på, at du bliver glad for at være hos Lisbet.

...
20.04 | 10:03

Hej tror det er en halemejse. Vh Lis

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE