april 2020

25 april 2020

hej, så skinner solen igen

Nu er vi snart færdige med at fælde havehækken

Jeg er med dernede ind imellem,men jeg får snor på så jeg kan ikke rende så langt, som jeg gerne ville, men mor har prøvet at forklare mig ,at hun kan ikke løbe rundt og lede efter mig hos fremmede mennesker

man skal holde afstand, siger hun

det er, fordi den væmmelige sygdom stadig er der

men jeg vil nu lige sige jer

at når hun står dernede og ordner hækken ,så kommer der mennesker hele tiden og de snakker

der var en sød dame med et lille barn i barnevogn, hun snakkede længe med mor og da var jeg  oppe i huset

jeg blev faktisk sur, fordi jeg kunne høre dem ,men jeg kunne ikke snakke med

Det er næsten mig med morgenhår.Klippedamen har lukket.

hun var rigtig sød, sagde mor

sådan noget pjat ,at sætte mig til at sove middag og så stå dernede og hygge sig

somme tider forstår hun slet ikke ,at jeg også har brug for at blive snakket med.-

jeg ville ønske ,at jeg kunne snakke menneskesprog ,så jeg kunne forklare hende det

kære mor ,ville jeg så sige:

:"det kan godt være, at du kan li' og snakke ,men jeg er faktisk en lille hund med følelser og jeg bliver bedrøvet ,når jeg bliver forbigået .Det er tarveligt at sætte mig i den situation ,at jeg kan se og høre, jeg men jeg må ikke være med,

jeg lover ,at jeg ikke springer op ,men jeg ville gerne se den lille baby."

Hvis jeg kunne sige det til hende

sådan pænt og ordentligt, så tror jeg egentlig godt, at hun kunne forstå mig

Men jeg kan ikke tale, så derfor må jeg nøjes med at 'pive' lidt og lave de der hundeøjne ,som ser så bedrøvet ud ,så måske hun forstår.Det prøver jeg i dag.

Men jeg er så vant til at hun siger : "nu skal du passe på huset "

så vender jeg helt af mig selv om og går ind i seng og det er jo så forkert

jeg burde sidde ved siden af hende og græde

så måske jeg kom med noget oftere

--------------------------------------

Jeg har fundet et nyt allerbedste sted

Så jeg er lige i nærheden, hvis hun skulle få brug for mig

det er nede under skrivebordet .Hun sidder og skriver på den historie til børn og der er sådan et lille rum nedenunder bordet

der stikker hun  fødderne ind ,når hun skriver

der ligger sådan en ting som hun putter føderne ind i, hvis hun fryser

den er dejlig blød og varm ,så jeg skubber lige til mors fødder og kravler derind

det er bare så enomt hyggeligt

så stikker hun hånden ned og klør mig lidt på øret og hvis hun skulle få brug for det ,så kravler jeg op på skødet af hende og trøster, lige med det samme

jeg er go' til at trøste.

Jeg har gjort det mange gange

man skal slikke hende i ansigtet og kæle hende med poterne ( men ikke rive)

man kan også pive lidt, det synes hun er så sødt

så begynder hun at synge og sådan vippe mig frem og tilbage

så går det der 'ked af det' væk,så det er nemt nok

men det er nu ikke så tit, at hun er ked af det.For det meste er hun glad

så siger hun :"ih, hvor er jeg heldig.

jeg bor i Gilleleje og det er mit hus.Jeg har en sød lille hund (og det er jo mig !) og jeg kender mange rare mennesker.Ih ,hvor er jeg heldig

somme tider, så bliver hun helt fjollet af at være glad

så skal vi danse

det hader jeg

så tager hun lige i forpoterne og så hiver hun mig rundt.

Det er hendes GLAD-DANS.

jeg synes, det er dumt

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.11 | 10:29

Hej Luna,
Rigtig stort tillykke med fødselsdagen. Jeg håber, du får alt det, du har ønsket dig. Sussi

...
08.10 | 10:48

Meget flot

...
07.10 | 12:50

Sikken et fint billede. Hvor ser du artig ud, Luna

...
04.10 | 18:32

Det glæder mig at høre, at mor øver sig i at rejse sig, Luna. Det må du lade hende gøre.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE