hvem er han?
din tipoldefar, sagde jeg roligt
jeg har haft ham med til dig
du er ikke rigtig klog, sagde Valde
skør, skør ,skør
han drejede
om på hælen og spadserede tilbage til hoveddøren
hej ,sagde han
så forsvandt han ind i huset
men ikke ret længe
han var snart tilbage
i hånden holdt han et gammelt fotografi
hvis du er min tipoldefar, så fortæl mig så ,hvem der er på billedet, sagde han triumferende
han viftede os om ørerne
med fotografiet
Valdemar tog billede ud af hånden på ham og studerede det nærmere
billedet er taget på min fødselsdag
,sagde ham
jeg blev fem år den dag
det der er min far og det der er min mor
og det der er faster Oda
hun var en skarp kælling
bagved kan I se min gave
jeg fik en gyngehest
min lillesøster er også med
det er hende, som mor slæber på
hun hylede forfærdelig meget
hun hyler også¨på billedet
Valde var blevet
bleg under fregnerne
han stirrede fra den ene til den anden
så er det altså rigtigt, hviskede han
han er min tipoldefar og alt det ,som du har fortalt, har været sandt
ja ,nikkede jeg
jeg sagde det
jo, men du ville ikke tro på mig
jamen, det er da også bare for meget, altså
Valde og Valdemar stirrede på hinanden
hej Tip ,sagde Valde ,hvordan har du det `?
mærkeligt, sagde Valdemar
jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg synes om dette her
det kan jeg godt forstå ,sagde Valde
så satte han sig pludselig
ned i græsset
Anders ,sagde han
så må I vide en masse om Ane
ja ,sagde jeg, det ved vi begge to
men ikke nok
faktisk var vi på vej til lokalhistorisk arkiv
vi kom bare lige forbi og så syntes jeg ,at I to lige skulle hilse på hinanden
Valdemar nikkede
ja
,sagde han så ,det er jo et chok, sådan at blive præsenterede for sine fremtidige efterkommere, men jeg må vist affinde mig med det
hvad er det der for noget -
et arkiv ?
det er en del af bibliopteket, forklarede Valde, men vi koimmer der ikke så tit
men der kan man finde bøger
om gamle dage og hvordan her så ud en gang
det er derfor ,det hedder lokalhistorie
jamen,
så lad os komme afsted, sagde valdemar
hvor er det ?
jeg pegede op imod byens rådhus, der tronede øverst på
bakken
der ,sagde jeg kort
der
der ligger byens rådhus og bibliotek
og lokalhistorisk arkiv
ih, du almægtige ,sagde Valdemar imponeret
sikke et stort hus
hvem bor der ?
der bor ikke nogen ,forklarede jeg
det er bare kontorer
'Valdemar så uforstående på mig
bor der ikke nogen, sagde han ,hvad skal vi så ?
der er folk ,der arbejder
der om dagen, forklarede jeg
vi skal ind i arkivet, kom nu bare
hvor skal du nu hen ,råbte valdes mor efter ham
du skal tage tvillingerne med
nej tak ,sagde Valde og forsvandt ind i hullet i hækken
Valde,
kaldte hans mor
nu lød hendes stemme vred
Valde du skal tage tvillingerne med
åh ,for søren
Valde drejede om på hælen og forsvandt
men et øjeblik senere vendte han tilbage
med legevognen
i den sad to små rødhårede piger ,som pludrede fornøjet og den ene af dem rakte en fedtet hånd frem mod Valdemar
Valde ,sagde den lille
Valde
nej
jeg hedder Valdemar
,smilede Valdemar fornøjet
hvor er de søde
Ih ja ,mumlede Valde
vil
du have dem ?
nu nærmede vi os det store rådhus
mange mennesker gik op og ned ad den store trappe
kontorfolk med mapper under armene
damer med fint opsat hår og høje hæle
og
så folk ,som så ud lige som os eller som vores forældre
Nu er det vores tur, hviskede jeg nervøst, kom så begge to
damen ved skranken hilste venligt på os
hvad vil I tre små drenge ? spurgte hun
og I har taget de
to små søskende med, kan jeg se
dem må I skam ikke tage med herind
jamen, jeg skal passe dem ,sagde Valde fortvivlet
det har min mor sagt
jamen, I kan ikke tage legevognen med herind ,sagde damen bestemt
så må I bære de små
I er jo også flere, så må I skiftes til at bære dem
Valde
så opgivende på Valdemar
gider du slæbe en ?spurgte han
ja ja, sagde Valdemar henrykt
må jeg selv vælge ?
den ene af tvillingerne rakte selv armene op og greb fat i ham
Valdemar
løftede den lille op
denne her snupper jeg, sagde han fornøjet ,så kan du tage den anden
de er lige fedtede
damen nikkede venligt