til karantæne-børn

kapitel nr 42

efter et par ugen blev røgen så hvid igen og man kunne igen se Ane gå ensomt rundt i sandet udenfor sit hus

ind imellem blev hun ved nattetide opsøgt af koner ,som skulle have hjælp for deres sygdomme eller fiskere, som var kommet til skade

men ved dagslys så man aldrig et menneske hos Ane

stakkels Ane ,sagde jeg og sukkede

nu er vi her

hvor er vi  ? sagde Valdemar

ved Othildes grav, sagde jeg og pegede

hvor  ? sagde Valdemar igen

der ,sagde jeg og gik nærmere til stedet

der, sagde jeg

jeg kan ikke se noget som helst, sagde Valdemar

ikke andet end de der to gamle gravstene, men de er jo tussegamle

lad nu mig, sagde jeg og sprang elegant over muren

 ud på marken uden for

her

lige her ligger Othilde begravet

stenen er lige her

hvor ?  sagde Valdemar

sig mig ,er du blevet tosset eller hvad `?

der er jo ingen gravsten nogen steder

den stod lige der  sagde jeg og så undrende  på marken ved muren

lige der  jeg så den selv forleden nat  da jeg var her

jamen  der er ingenting  sagde Valdemar

iøvrigt ser her anderledes ud ,sagde han

kirken ligner ikke sig selv og kirkegården virker meget større

han kravlede tilbage på kirkegården og gik søgende rundt mellem gravene

disse her gravstene er også forkerte ,sagde han så

nu kunne jeg høre frygten i hans stemme

her er sten, hvor der står 1900 og vi er kun i 1789

lad mig se ,sagde jeg og skyndte mig derhen

jeg havde pludselig fået en anelse

jo jo, den var god nok

her ligger Hans begravet 12 august 1900

Valdemar, sagde jeg langsomt

jeg må forberede dig på en oplevelse

vi er rykket i tid ! !

gravene du ser her, er rigtige nok

hvis dette her er min tid, hvad jeg gætter på ,ja ,så er vi rykket frem i tid og du må forberede dig på at møde dit tipoldebarn

sikke noget pjat, vrissede Valdemar

her ser bare anderledes ud, fordi det er mørkt

hm, sagde jeg

så kik lige ud over byen en gang

ja og hvad så  ? sagde valdemar

men så blev han tavs

jeg tror ,at du har ret ,sagde han så

dette her ligner ikke noget, som jeg kender

er vi flyttet i tid, sagde du ?

fedt ,mand !

så skal jeg på opdagelse

dette her kan ikke blive ved ,sagde jeg fortvivlet

min bedste ven Erik er flytte 200 år baglæns og nu skal du hilse på dit eget tipoldebarn

hvornår holdet dette her op ?

forhåbentlig ikke lige nu, sagde Valdemar

kom nu ,vi skal på oppdagelse

ja ja, sagde jeg sammenbidt

vi skal finde den bog til ane så dette her kan holde op

kom nu ,sagde valdemar utålmodigt

han var allerede på vej ned ad bakken, hen imod et kæmpe hus

hvem bor her ?

det var dog et kæmpehus

det gør dr Madsen, svarede jeg

han er jo i grunden vor tids Ane

men han er betydelig mere respekteret

Nu gøede Madsens hund, alt hvad den kunne, og vi skyndte os videre

inde i huset blev der tændt lys og et vindue blev lukket op

er her nogen  ?

det var dr Madsens stemme

er der nogen, som har brug for mig ?

der kan du bare se, sagde jeg triumferende

dr Madsen er også parart om natten ligesom Ane

men Valdemar var forlængst gået videre

jeg kunne se ham som en lille prik nede for enden af bakken

vent på mig, råbte jeg

vent på mig,

Valdemar hørte mig ikke

nu var han på vej hen over molen til det sted, hvor Anes hus havde stået en gang

her standsede han og satte sig ned i sandet

da jeg helt forpustet nåede frem til ham ,så jeg at han havde tårer i øjnene

hvad er der, sagde jeg ,er du syg ?

Valdemar rystede på hovedet

næ, sagde han ,men det er først lige nu gået op for mig, at jeg virkelig er i en helt ANDEN TID OG SÅ BLEV DET BARE FOR MEGET

HAN TØRREDE TÅRERNE VÆK MED SIT TRØJEÆRME

JEG FORSTÅR IKKE ET MUK AF DET HELE OG ALLIGHEVEL ER JEG BÅDE BANGE OG SPÆNDT PÅ ,HVAD DER NU SKAL SKE

VI SKAL FINDE BOGEN SOM INGEN VEd, HVOR ER ,SAGDE JEG SAMMENBIDT

OG DET VILLE NOK VÆRE EN GOD IDE AT STARTE PÅ LOKAL-ARKIVET

HVAD ER DET FOR NOGET ? SPURGTE VALDEMAR

DET ER EN DEL AF BIBLIOTEKET,  HVOR MAN HAR ALT, SOM FORTÆLLER OM BYEN OG DENS HISTORIE

KOM, SAGDE JEG OG TRAK AF MED HAM HEN AD BYENS HOVEDGADE

VALDEMAR SÅ SIG FORUNDRET OM

HER SER SANDELIG MÆRKELIGT OG ANDERLEDES UD, SAGDE HAN

DER ER MANGE TING ,SOM JEG SLET IKKE KENDER

HAN STANDSEDE VED ET VINDUE, HVOR ET PAR TV'ER STOD OG FLIMREDE

HVAD ER DET  ?

ER DET TORDEN I KASSER ?

NEJ dET ER TV, SAGDE JEG KORT OG TRAK AF MED HAM

JEG KENDER EN, SOM DU SKAL MØDE

VALDEMAR LOD SIG TRÆKKE  MED OG VI STOD SNART FORAN VALDES HAVE

HVEM BOR DER, SAGDE VALDEMAR NYSGERRIGT

VENT OG SE ,SAGDE JEG KORT

NU KOM VALDES MOR UD I HAVEN MED DEN SÆDVANLIGE KURV MED VASKETØJ

DE TO SMÅ RØDHÅREDE TVILLINGER KOM KRAVLENDE EFTER HENDE

JEG KUNNE HØRE VALDEMAR GISPE BAG MIG

DE TO SMÅ LIGNER JO MIG !

JA, SAGDE JEG KORT

DET GØR DE

DET ER DIN FAMILIE

JAMEN SÅDAN NOGET KAN IKKE LADE SIG GØRE, PROTESTEREDE VALDEMAR

ALT KAN VIST LADE SIG GØRE I DENNE SOMMER, SAGDE JEG KORT

PAS PÅ, NU KOMMER VALDE

 Valde kom nu fløjtende ud af døren

hans ildrøde hår stod ud til alle sider og han kløede sig veltilpas på maven

hej Anders, råbte han

hvad laver du ?

vil du med en tur over og hente Erik ?

'jeg rejste mig og halede Valdemar med mig

han strittede imod, men jeg var stærkest,

må jeg præsentere dig for din tipoldefar, sagde jeg ,så roligt som jeg kunne

de to drenge gloede på hinanden

bortset fra tøjet ,kunne de godt have været tvillinger

hvad sagde du ? sagde Valde langsomt

min tipoldefar ?

kommer du nu med det fis igen ?

hvem er han så ?

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.04 | 10:29

nemlig

...
28.04 | 10:13

Hej Holger,
Prøv at foreslå din mor, at hun skal sætte sådan en dims, man kan få til sine nøgler, i den saks, så hun kan bruge telefonen til at finde den.

...
22.04 | 10:46

Jamen, så velkommen til Gilleleje, Holger. Jeg håber, jeg snart kommer til at hilse på dig. Jeg er sikker på, at du bliver glad for at være hos Lisbet.

...
20.04 | 10:03

Hej tror det er en halemejse. Vh Lis

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE