til karantæne-børn

kapitel nr 41

Gud har straffet mig rigeligt og jeg forbander ham hver dag

men Ane dog, sagde præsten forfærdet og gjorde korsets tegn

hvad er det dog ,du siger

bespotter du Gud lige op i ansigtet på mig

ja ,sagde ane fast ,det gør jeg og det vil jeg også gøre fremover

gud og jeg har ikke noget at sige hinanden

jeg spotter gud og dig

så spyttede hun på gulvet foran præsten f,or at vise ham sin foragt og præsten skyndte sig ud af huset, forfærdet over, hvad han havde hørt

ane fortsatte sit arbejde med at koge urter  og hjælpe de syge ,som om intet var hændt, men præstens kone hørte jo fra sin mand, hvordan det var gået og hun fortalte det til nabo- konen, som fortalte det videre  og efterhånden som historien blev fortalt ,blev den værre og værre

tilsidst var der e'n der kom til at sige, at Ane var en heks og det hængte så ved

Othilde kom aldrig i kirken med sin mor og præsten gik en stor bue udenom Anes hytte, når han skulle den vej

men var det ikke kirkegården, vi skulle til ?

jo ,sagde jeg

jeg frøs af ubehag i den lune sommerluft over Valdemars historie

jeg havde ondt at Ane og Othilde

tænk, at hun havde været helt alene om at føde og at det så var gået Othilde på samme måde

 hvad skete der så ,sagde jeg, mens vi skubbede den knirkende låge op ind til kirkegården

hvad blev der af Othildes barn

døde det så

døde det sammen med Othilde ?

det gjorde det vel, sagde Valdemar og hoppede over en gravsten

Ane skreg og hylede og Othilde lå inde i sengen og var død  og til sidst kom Oldermsanden og forlangte liget udleveret

han havde tre store stærke karle med sig

den ene bandt Ane til en stol og de andre  bar liget bort

udenfor huset dækkede de liget med et gammelt sejl og bar det derefter uden videre op og begravede det udenfon kirkemuren

Ane blev først sluppet løs flere timer senere

hun løb rundt som en vanvittig og hylede og til sidst  gravede hun i sandet udenfor, som om hun var en hund

folk lukkede sig inde i deres huse  og holdt øje med hende fra deres vinduer

men træskomandens kone sagde, at hun helt sikkert havde set Ane  samle noget op fra en hul i sandet og at hun troede,at det var et barnelig

men da nabokonen lidt senere kikkede ud af det samme vinduet, opdagede hun, at man slet iukke kunne se Anes hus  derfra

så var den historie jo ødelagt, skulle man tro

men folk syntes jo at hele historien var spændende , så historien blev værre og værre ,som tiden gik

maren koger trolddom på sit eget barns lig ,sagde man  og folk gøs

maren lod sig ikke se i dagevis

den sorte røg væltede op af skorstenen og en sur og ram stank bredte sig over havnen og de nærmeste huse

nu koger Ane heksebryg på sit eget barn ,sagde man

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.08 | 11:22

God sang og rigtig god idé. Ja, som vores far altid sagde: Intelligente mennesker keder sig aldrig.

...
19.08 | 10:00

Kære Luna,
Jeg beklager, men du kan altså ikke skylde skylden på mig, for jeg har ikke haft nogen banan med i min taske eller i den pose på noget tidspunkt.

...
06.08 | 17:46

Kære Luna, tak for alle dine rosende ord om min have. Jeg har nu også brændenælder, I må gerne få dem, hvis I vil.

...
28.07 | 16:02

Hej Luna, jeg synes også, det var hyggeligt at besøge dig, og du blev glad for den der spiseting, jeg havde med til dig.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE