til karantæne-børn

kapitel nr 35

nu må du klare dig lidt uden mig ,sagde han, jeg skal sove til middag

så forsvandt stemmen langsomt og jeg kunne fra vinduet følge den  blå skygge, der havde kurs mod kirkegården

jeg sad pludselig i sandet ved Anes hus

jeg kunne bestemt ikke have været længe væk, for hendes vasketøj blafrede stadig på tørresnoren

og der kom Erik gående sammen med Peter, som om intet var hændt

halløj ,sagde han ,hvad laver du , ?

vi har ledt efter dig

jeg har været her hele tiden, mumlede jeg

hvad har I lavet ?

vi har været i byen for Ane ,sagde Peter og holdt en stor dusk urter frem

hun skulle bruge disse her og hun forklarede os ,hvor vi kunne finde dem

jeg håber, at det er de rigtige

ja ,mon ikke, sagde jeg ,ellers kan det jo gå helt galt

tænk ,hvis de er giftige

jeg så direkte på Erik ,hvad går du og laver ?

han så til siden og mumlede:

så, tag det nu bare roligt

men jeg ville ikke tage det roligt

hvem er du så ? sagde jeg og trådte helt frem til ham

jeg gravede jorden frem fra bukselommen og holdt det hen under næsen på ham

Eriks øjne slog gnister og de lyste et øjeblik grønt

han holdt hænderne op foran ansigtet og gispede:

"tag det væk

tag det væk"

hov hov, sagde Valdemar, som nu var kommet til

hvad sker der ?

skændes I ?

nej nej ,sagde jeg skødesløst

jeg viste  bare Erik dette her

jeg holdt jorden frem

Valdemar gloede

jamen det er jo bare jord ,sagde han

er du bange for jord ?

nej ,jeg er er ikke, sagde Erik

jeg troede bare, at det var noget andet ,som Anders viste mig

jeg rakte hånden frem igen

jamen ,det er bare jord, Erik, se lige her

Erik vendte ryggen til

hold nu op ,sagde han, jeg hader, når du tager gas på mig

jeg puttede jorden tilbage i lommen, men holdt stadig øje med Erik

hans øjne lyste nu igen grønt , men med en underlig mat glans

Valdemar trippede

skal I ikke ind til Ane med det der  ,han pegede på den grønne dusk urter

jeg er spændt på ,om det er de rigtige

jeg vil ikke med ,sagde Erik bestemt, jeg bliver herude

som du vil ,sagde jeg nu

Peter ,vil du med ?

nej, jeg bliver også her, svarede Peter og nu dumpede han ned i sandet ved siden af Erik

det ser ud som om ,at de to er blevet rigtige gode venner tænkte jeg

Valdemar og jeg gik ind i huset ,Ane stod som sædvanlig ved gryderne,men hun så helt forstyrret ud

hej Ane ,sagde jeg

hvordan går det ?

Ane snurrede rundt og løftede den store ske mod mig

har du bogen, skreg, hun har du bogen ?

jeg rystede på hovedet

nej ,sagde jeg

jeg var hele natten på kirkegården og jeg fandt ikke bogen ,men jeg oplevede da en hel masse andet, tilføjede jeg

jeg gjorde en pause og så Ane lige i øjnene

jeg mødte Othilde, sagde jeg langsomt

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.08 | 11:22

God sang og rigtig god idé. Ja, som vores far altid sagde: Intelligente mennesker keder sig aldrig.

...
19.08 | 10:00

Kære Luna,
Jeg beklager, men du kan altså ikke skylde skylden på mig, for jeg har ikke haft nogen banan med i min taske eller i den pose på noget tidspunkt.

...
06.08 | 17:46

Kære Luna, tak for alle dine rosende ord om min have. Jeg har nu også brændenælder, I må gerne få dem, hvis I vil.

...
28.07 | 16:02

Hej Luna, jeg synes også, det var hyggeligt at besøge dig, og du blev glad for den der spiseting, jeg havde med til dig.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE