du burde ligge i din grav ,sagde jeg tonløst
jeg orkede ikke at vende mig om
jeg
ville ikke se ham igen
jeg ligger i min grav, blev stemmen ved ,det er kun mine tanker ,der følger dig
jeg skal hjælpe dig
igennem det sidste
jeg drejede mig om
og ganske rigtigt, der var ingen gammel død mand i rullestol ,der var ingen ting
tip tipoldefar lå i sin grav
hvad skal du hjælpe mig med ? sagde jeg ,mens jeg holdt øje med Anes hus, hvorfra der stadig
hørtes larm og råben
jeg skal hjælpe dig med at få orden på dine tanker, sagde stemmen
du ved noge,t som
du har glemt ,om bogen som ingen ved hvor er
ja, det er rigtigt ,sagde jeg hurtigt
der er noget,
som jeg ikke kan huske
kan du hjælpe mig ?
nu blev der stille i Anes hus
røgen
skiftede farve og nu steg den klareste hvide røg fredeligt op af skorstenen
Der var begyndt at komme mennesker på havnen
der var fiskere, som gik omkring og gjorde deres både klar til dagens arbejde
jeg kunne genkende et par stykker af dem, som jeg før havde set gå ind i Anes
hus
nu kom Ane selv ud af huset
Hun bar på en stor kurv med vasketøj ,som hun nu satte fra sig på en bænk og
hun begyndte at hænge det op
Det var lagner og håndklæder og et enkelt skørt
snart blafrede storvasken lystigt
i den friske morgenblæst
fiskerbåde tøffede roligt ud på havet
og nede på stranden kunne jeg se Valdemar
og Peter ,som fiskede krabber
Erik var ikke at se
tipoldefar ,er du der,? spurgte jeg
ja ja, lød den tågede stemme
fra nu af ,følger jeg dig lige til det allersidste
så kan jeg komme herfra
bagefter
nå ja, det var jo rigtigt, tiptipoldefar skulle levere en god gerning og det skulle altså være mig
jeg
sukkede
det var en køn suppedas ,jeg var havnet i
der var vist ingen tvivl om ,at Ane var en heks
hvis jeg skaffede hende bogen ,hvad ville der så ske ?
måske det slet ikke var nogen god ide ,at jeg skaffede hende den
Tippi, hvad står der i bogen, som ingen ved, hvor er spurgte jeg
Tippi ! ! !
sagde oldefar fornærmet
siger man sådan nu ?
ja ja, det ved jeg ikke
der kan ske så meget
ingen ved, hvad der står i bogen, som ingen ved ,hvor er
men et er sikkert, noget farligt, for Ane vil gerne have fingre i den, hun siger, at hun skal bruge den, sagde jeg eftertænksomt
ja, Tippi nikkede
måske er det en dårlig ide ,hvis vi finder den til hende
hvem har haft den bog først ? spurgte jeg
Tippi sukkede
det ved jeg ikke rigtigt ,sagde han
den har været væk længe og alle taler om den
nu måtte jeg lige have en pause
vil det siger, at jeg leder i en bog ,som ingen ved, hvor er og som ingen ved ,hvad der står i den og som du ikke
ved ,hvem der har ejet den ?
nemlig, sagde Tippi muntert
nu har du forstået det, lyder det ikke pudsigt ?
jo, nikkede jeg ,yderst pudsigt
det lyder fjollet
det lyder hamrende skørt
jeg taler med en ånd
min bedste ven Erik er en trold
jeg er fanget i en forkert tid og ingen kan fortælle
mig, hvad det egentlig handler om
nu gider jeg ikke mere !
men hva' så, spurgte Tippi bekymret
hvad vil du så gøre ?
jeg vil tilbage ,sagde jeg sammenbidt ,der må være en mening i alt dette her
jeg må tale med bedstefar
jeg lukkede øjnene og koncentrerede tankerne om bedstefars stuer øverst oppe i Eriks villa
tankerne tågede frem og tilbage ,men så lykkedes det:
da jeg åbnede øjnene ,var jeg i bedstefars stue
han
var der ikke !
jeg rynkede panden og kom så i tanker om, at han jo var på hospitalet
stakkels bedstefar
jeg så mig om
henne i vindueskarmen i sollyset lå ganske rigtigt et par potteskår
de var helt blanke af slid og det var helt tydeligt ,at bedstefar havde siddet med dem i sine hænder mange gange, for de var fedtede og nussede
jeg tog det ene op i hænderne og
genkendte øjeblikkelig det grove ler
dette potteskår havde været en del af den krukke, som jeg kom til at slå i stykker
det kunne der ikke være nogen tvivl om
det udsendte en svag varme og vibrerede i min hånd
hvad er det, som jeg har
glemt,? spurgte jeg potteskåret og følte mig virkelig dum
potteskåret udsendte nu en strøm af varme
jeg tog
forsigtigt det andet potteskår fra vindueskarmen
de to potteskår smeltede øjeblikkelig sammen til e't og begyndte at gløde
jeg slap det forskrækket
Det faldt ned på gulvet, hvor det knustes i tusinde stykker
Er der nogen deroppe ? lød
det nu nede fra tappen
hallo
det var fru Lauersens stemme
jeg kunne høre
trappen knage
hun var på vej herop!