til karantæne-børn

kapitel nr 33

du burde ligge i din grav ,sagde jeg tonløst

jeg orkede ikke at vende mig om

jeg ville ikke se ham igen

jeg ligger i min grav, blev stemmen ved ,det er kun mine tanker ,der følger dig

jeg skal hjælpe dig igennem det sidste

jeg drejede mig om

og ganske rigtigt, der var ingen gammel død mand i rullestol ,der var ingen ting

tip tipoldefar lå i sin grav

hvad skal du hjælpe mig med ? sagde jeg ,mens jeg holdt øje med Anes hus, hvorfra der stadig hørtes larm og råben

jeg skal hjælpe dig med at få orden på dine tanker, sagde stemmen

du ved noge,t som du har glemt ,om bogen som ingen ved hvor er

ja, det er rigtigt ,sagde jeg hurtigt

der er noget, som jeg ikke kan huske

kan du hjælpe mig ?

nu blev der stille i Anes hus

røgen skiftede farve og nu steg den klareste hvide røg fredeligt op af skorstenen

 Der var begyndt at komme mennesker på havnen

der var fiskere, som gik omkring  og gjorde deres både klar til dagens arbejde

jeg kunne genkende et par stykker af dem, som jeg før havde  set gå ind i Anes hus

nu kom Ane selv ud af huset

Hun bar på en stor kurv med vasketøj ,som hun nu satte fra sig på en bænk og hun begyndte at hænge det op

Det var lagner og håndklæder og et enkelt skørt

snart blafrede storvasken lystigt i den friske morgenblæst

fiskerbåde tøffede roligt ud på havet

og nede på stranden kunne jeg se Valdemar og Peter ,som fiskede krabber

Erik var ikke at se

tipoldefar ,er du der,? spurgte jeg

ja ja, lød den tågede stemme

fra nu af ,følger jeg dig lige til det allersidste

så kan jeg komme herfra bagefter

nå ja, det var jo rigtigt, tiptipoldefar skulle levere en god gerning  og det skulle altså være mig

jeg sukkede

det var en køn suppedas ,jeg var havnet i

der var vist ingen tvivl om ,at Ane var en heks

hvis jeg skaffede hende bogen ,hvad ville der så ske ?

måske det slet ikke var nogen god ide ,at jeg skaffede hende den

Tippi, hvad står der i bogen, som ingen ved, hvor er  spurgte jeg

Tippi ! ! !

sagde oldefar fornærmet

siger man sådan nu  ?

ja ja, det ved jeg ikke

der kan ske så meget

ingen ved, hvad der står i bogen, som ingen ved ,hvor er

men et er sikkert, noget farligt, for Ane vil gerne have fingre i den, hun siger, at hun skal bruge den, sagde jeg eftertænksomt

ja, Tippi nikkede

måske er det en dårlig ide ,hvis vi finder den til hende

hvem har haft den bog først ? spurgte jeg

Tippi sukkede

det ved jeg ikke rigtigt ,sagde han

den har været væk længe og alle taler om den

nu måtte jeg lige have en pause

vil det siger, at jeg leder i en bog ,som ingen ved, hvor er og som ingen ved ,hvad der står i den og som du ikke ved ,hvem der har ejet den ?

nemlig, sagde Tippi muntert

nu har du forstået det, lyder det ikke pudsigt ?

jo, nikkede jeg ,yderst pudsigt

det lyder fjollet

det lyder hamrende skørt

jeg taler med en ånd

min bedste ven Erik er en trold

jeg er fanget i en forkert tid og ingen kan fortælle mig, hvad det egentlig handler om

nu gider jeg ikke mere !

men hva' så, spurgte Tippi bekymret

hvad vil du så gøre ?

jeg vil tilbage ,sagde jeg sammenbidt ,der må være en mening i alt dette her

jeg må tale med bedstefar

jeg lukkede øjnene og koncentrerede tankerne om bedstefars stuer øverst oppe i Eriks villa

tankerne tågede frem og tilbage ,men så lykkedes det:

da jeg åbnede øjnene ,var jeg i bedstefars stue

han var der ikke !

jeg rynkede panden og kom så i tanker om, at han jo var på hospitalet

stakkels bedstefar

jeg så mig om

henne i vindueskarmen i sollyset lå ganske rigtigt et par potteskår

de var helt blanke af slid og det var helt tydeligt ,at bedstefar havde siddet med dem i sine hænder mange gange, for de var fedtede og nussede

jeg tog det ene op i hænderne og genkendte øjeblikkelig det grove ler

dette potteskår havde været en del af den krukke, som jeg kom til at slå i stykker

det kunne der ikke være nogen tvivl om

det udsendte en svag varme og vibrerede i min hånd

hvad er det, som jeg har glemt,? spurgte jeg potteskåret og følte mig virkelig dum

potteskåret udsendte nu en strøm af varme

jeg tog forsigtigt det andet potteskår fra vindueskarmen

de to potteskår smeltede øjeblikkelig sammen til e't og begyndte at gløde

jeg slap det forskrækket

Det faldt ned på gulvet, hvor det knustes i tusinde stykker

Er der nogen deroppe ? lød det nu nede fra tappen

hallo

det var fru Lauersens stemme

jeg kunne høre trappen knage

hun var på vej herop!

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.01 | 13:01

Kære Luna, ja, du må sandelig have sovet godt. Du har sovet så godt, at du har sprunget den 14. januar helt over.

...
01.12 | 11:46

Kære Luna, Jeg er glad for, at mor kunne finde ud af at komme op fra jorden igen, så hun ikke lå der og blev mere og mere våd.

...
07.11 | 10:29

Hej Luna,
Rigtig stort tillykke med fødselsdagen. Jeg håber, du får alt det, du har ønsket dig. Sussi

...
08.10 | 10:48

Meget flot

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE