til karantæne-børn

kapitel nr 30

Selvfølgelig var jeg da ikke bange

Jo, jeg var

sSå jeg havde det allerbedst lige nu, fordi jeg havde sagt fra

Erik var nu næsten oppe

jJeg blev næsten blændet af solen, da jeg kikkede op efter ham

svalerne, som han jog ud af deres redehuller med sit klatreri flagrede omkring ham og i et kort øjerblik syntes jeg ,at han lignede et stort uhyre ,som klatrede på skrænten

jJeg virrede med hovedet

Sludder ,mumlede jeg

Erik er ikke et uhyre

han er min ven

Men alligevel føltes det, som om der pludselig gled en sky foran solen og jeg gøs af ubehag

Jeg så op efter Erik igen

men der var nu noget

Der var et uhyre på skrænten ,en stor trold ,som langsomt og roligt puttede de skrigende svaler i munden ,tyggede og spyttede knoglerne  ud

jeg satte mig ned i sandet

Det var for meget

foran mig i sandet lå en lille bunke svaleknogler

Så er det rigtigt nok ,mumlede jeg

der er en trold

Men hvor er Erik så?

Da jeg igen kikkede op, stod Erik glad og frisk øverst på skrænten og vinkede til mig

trolden var væk og solen skinnede igen

Kommer du så ,råbte han

Du er en kylling

ja, jeg kommer nu, råbte jeg tilbage og rejste mig

Mine ben rystede og jeg frøs

 

Jeg kommer ,men nu ved jeg ,hvem du er, du er en stor grim trold

Ikke et øjeblik undrede det mig ,hvordan jeg kunne få den ide

denne dag havde i forvejen været underlig og at Erik viste sig at være en trold eller et uhyre, kunne ikke længere forbløffe mig

Til kirkegården, sagde jeg fattet  og hev ned i trøjen

jeg havde skoene fyldt med sand, men orkede ikke at tømme dem

Vejen var stejl og mine skridt blev langsommere og langsommere

kom nu, kom nu ,mumlede jeg sammenbidt

kom nu ,Anders

Du er da ingen kylling

du skal op til trolden

På en måde var det en lettelse at vide det .Det ville blive nemmere senere hen at forholde sig til det, der så skete

Den lyse sommeraften var ved at gå over i nat  ,da jeg omsider nåede op til den store smedejernslåge ind til kirkegården

Erik var ingen steder at se, men det undrede mig ikke

han har vel gemt sig for at spytte svaleben ud, tænkte jeg og  skubbede til den til den store låge

nu var jeg inde

Natten var dødsstille

De døde sov i deres grave og der duftede sødt i sommernatten fra alle de blomstrende træer og buske

jeg skævede til mit ur

klokken var kun 11

Der var masser af tid til at gå en runde

jeg valgte denne gang at gå langs kirkemuren for at kikke på gravene, som lå udenfor muren

i halvmørket var det svært at orientere sig ,men jeg kunne da skimte tre gråhvide sten ,hvad der stod på dem ,var umuligt at se

Havde jeg dog bare haft min lommelygte

jeg var ærgerlig på mig selv ,fordi jeg ikke havde tænkt på det

Men kom så i tanker om ,at jeg befandt mig på Anes tid

de havde næppe haft lommelygter med genopladelige batterier, tænkte jeg med et skævt smil

Det havde snarere været fakler og den slags  og jeg havde ikke tilfældigvis en fakkel i lommen og heller ikke noget til at tænde den med

Hvis jeg ville vide ,hvad der stod på stenene ,så måtte jeg tættere på

jeg skævede rundt, der var stadig intet tegn på liv --eller død  og klokken var kun halv tolv

jeg kunne sagtens nå at klatre over muren , se på stenene og være tilbage indenfor muren inden klokken tolv

kirkegårdsmuren var på dette sted nærmest et gammelt stengærde

det var nemt at klatre over og snart stod jeg ved de tre sten

Den ene af dem var temmelig ny

Det var tydeligt

herunder ligger Anes datter stod der

"datter af heksen Ane

hun fortryllede storbonden og fik sin straf"

de to andre sten var gamle og udviskede

det var umuligt at læse på dem

Anes datter

Peters mor

Hvad havde hun dog gjort ,som var så forfærdeligt ,at hun ikke måtte ligge inde på kirkegården

hun fortryllede storbonden

hvad var det ,som Ane havde sagt

storbonden havde gjort hende gravid og hun døde, da hun fødte Peter

stakkels Anes datter

hvad hed hun ?

jeg nærmede mig stenen og læste:" Othilde, Anes datter

nu lød en svag torden i det fjerne og jeg rejste mig op

nåh ,torden

ja ,det var lige, hvad der manglede

jeg måtte kikke nærmere på de her sten en anden gang

nu handlede det om kirkegården

jeg kunne høre vægteren nede fra byen :"klokken er slagen 12" sang han

Hurtigt kravlede jeg tilbage over det lave stengærde og stod nu på den mørke kirkegård

Anders, du er et fæ

Anders, du er et fæ

mumlede jeg

Luften føltes varmere nu og en tung lugt af rådne blade fik mig til at hoste

jeg befandt mig på den ældste del af kirkegården

rundt omkring mig lød der mumlen og nogle steder dampede det op bag gravstenene

jeg hakkede tænder

En mægtig skikkelse rejse sig nu fra jorden et stykke borte og den kom nu vandrende lige hen imod mig

Den rakte sine store hænder hen imod  mig,som om den ville kvæle mig

jeg ville råbe, men jeg fik ikke en lyd frem

nu dør jeg ,tænkte jeg

nu dør jeg, ingen ved, hvem jeg er og jeg er i en forkert tid

Nu var skikkelsen helt fremme ved mig

jeg bed tænderne sammen

nu sker det, tænkte jeg

men skikkelsen fortsatte lige igennem mig og gik henover muren og den satte sig ved Othildes grav

her bøjede den hovedet og faldt til ro

jeg åndede lettet op

nåh, så det var en ven til Othilde

ja ja

og han gik lige igennem mig

Jeg så ned ad mig selv og gispede

der ,hvor jeg skulle være, flød der en bølgende grå tåge

jeg var usynlig i denne nat

nu er det snart nok ,mumlede jeg

Rundt omkring mig steg nu skikkelser frem

de var allesammen utydelige og grå, ligesom jeg selv

nogle af dem kendte vist hinanden ,for de omfavnede og kyssede hinanden

andre gik stille omkring, som om de søgte

ingen af de utydelige skikkelser bemærkede mig

en gang imellem gik en eller to lige igennem mig

det var jeg ved at vænne mig til

Nu kom jeg i tanker om, hvorfor jeg var her og jeg så mig om

derhenne sad en skikkelse på en sten

af omridset kunne det godt ligne en gammel dame

jeg flød forsigtigt nærmere og pustede hende i nakken

hendes grå tåge flød lidt ud, men den samlede sig hurtigt og hun vendte sig om

undskyld, sagde jeg ,undskyld, men De kunne vel ikke sige mig........

Nu rullede tågen rundt igen

det var tydeligt ,at hun ikke havde hørt mig

hun var måske døv, tænkte jeg og trak vejret dybt

 

Hallo hallo,  råbte jeg, er det nogen ,som kan høre mig

intet svar

hallo hallo

Nu var jeg ved at blive desperat

hvordan skulle jeg kunne finde bogen, hvis der ikke var nogen, som kunne høre mig

jeg leder efter Anes bog

bogen ,som ingen ved, hvor er, skreg jeg

nu blev der stille

dødsstille

alle tågeskikkelserne vendte sig om mod mig og de kom truende nærmere

Anes bog, Anes bogn,messede de

hvad skal du med Anes bog ?

den bringer ulykke !

Ane skal bruge den, skreg jeg, lettet over at blive hørt

nu blev skikkelserne mere og mere utydelige.  En  efter e'n forsvandt de ned bag deres gravsten

tilsidst sad jeg alene tilbage på en kold bænk

det fik jeg ikke meget ud af ,tænkte jeg modfaldent

jeg har skræmt dem allesammen væk ,med mit råberi

pas på, hviskede en stemme bag mig

pas på

trolden kommer !!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.10 | 10:48

Meget flot

...
07.10 | 12:50

Sikken et fint billede. Hvor ser du artig ud, Luna

...
04.10 | 18:32

Det glæder mig at høre, at mor øver sig i at rejse sig, Luna. Det må du lade hende gøre.

...
01.10 | 12:39

Hej Luna, Det ser ud til, at planten stadig har det fint. Kan du ikke bede din mor om at kigge på sin telefon af og til? Og messenger?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE