til karantæne-børn

kapitel nr 29

Du leder efter mine hemmelige trylleformularer

som kan bringe dig både i fremtiden og i fortiden

som kan bringe dig rigdom og hæder

Du mangler min tryllebog

nu voksede hun igen pludselig for øjnene af os

og Erik veg forskrækket tilbage

Snap luskede udenfor døren og lagde sig i solskinnet

men jeg blev stanhaftigt stående

Det der 'hokus pokus' gør ikke indtryk på mig ,sagde jeg gnavent

du må hellere sige mig, hvor jeg kan finde den bog

Hvad har jeg sagt ? hvæsede ane og hendes øje lyste nu som ild

"på kirkegården ved midnatstide og du skal komme alene"

og hvis du ikke finder bogen, så kommer du aldrig til at kende min hemmelighed

Nu forsvandt det lysende skær og hun så ud som før 

hun rørte roligt rundt i den store gryde, som om intet var hændt

Vil I spise med drenge ? spurgte hun

næ tak, stammede Erik ,vi skal ud at gå en tur

ja ,vi skal ud for at finde Peter, indskød jeg

Peter  ? sagde Ane

han er lige her

Hun pegde hen i Snaps hjørne og ganske rigtigt, der lå Peter og sov

havde han været der hele tiden?

 havde han slet ikke været vågen?

Han kom tilbage I går og græd og så faldt han i søvn  ,han sover trygt nu,

lad ham bare sove 

Jamen er der ingen som har savnet ham ?, spurgte jeg

ikke nogen oppe fra gården ?

nej ,det er der ikke

der er ingen, som savner Peter

andet end mig ,tilføjede hun

Dig?

Peters mor var min datter 

 

Hun døde ,da hun fødte ham

hun fik Peter i utide

Hun blev gravid med sønnen deroppe på den store gård

og han ville ikke gifte sig med hende

så var hun mærket for livet

Da hun så døde ,så tog sognet Peter fra mig og satte ham i pleje oppe på den store gård

jamen de tæver ham, sagde jeg

ja, det ved jeg, sagde Ane, men jeg kan ikke gøre noget

De tog ham fra mig fordi de mente ,at jeg var en heks og derfor måtte jeg ikke beholde mit barnebarn

Peter ved ikke, hvem han er ,så fortæl ham det endelig ikke

Måske ville det endda gøre ham ked af det eller bekymret at vide, at han er barnebarn af en heks

men jeg holder af Peter og jeg har hele tiden haft kendskab til, hvordan de behandler ham

Nu vil jeg tage sagen i min egen hånd og prøve at hjælpe ham.Han kan ikke blive oppe på gården

Jeg tror, at han bliver glad for at være hos dig, sagde jeg

jeg er glad på hans vegne og jeg ville ønske ,at du var min bedstemor

Ville du virkelig ,sagde Ane og hun så helt fornøjet ud

det er jeg glad for at høre

Men stik nu af med jer

tag en tur rundt byen, så Erik kan se ,hvordan her  ser ud

 

men Anders, husk nu ,at du skal være parat kl 12 i nat

find den bog, så kan jeg løse mange problemer

------------------------------

Erik og jeg forlod huset i tavshed og travede op ad byens hovedgade

Det var sørens, sagde Erik

jeg troede ikke på dig ,men nu gør jeg

hvis du er skør ,så er jeg også skør

 

Hvad skal vi nu

hjælpe Peter, sagde jeg sammenbidt

jeg lovede ham, at han skulle komme tilbage med mig, men han forsvandt ud i den blå luft

jeg føler mig som en lus,at jeg ikke fandt ham igen

Erik nikkede

Det kender jeg godt, sagde han

at blive glemt ,det er ikke rart ,det har jeg prøvet så tit

men hvad er det er med at være uægte ??

tror du, det er derfor ,at mine forældre har så travlt med at glemme mig

jeg gloede forbløffet på ham

det ved jeg ikke, Erik

det har jeg aldrig tænkt over

men lad os nu hjælpe Ane først

Halløjsa ,der er jo Peter,så må han være vågnet

hej Peter

hvordan har du det ?

Peter rejste sig fra vejkanten, hvor han havde siddet

det var tydeligt ,at han havde grædt, men 

han tørrede sig hurtigt i ansigtet  for at skjule sporene

hej ,sagde han og forsøgte med et smil

jeg troede ,at du var væk

du forsvandt lige pludseligt

Vrøvl, sagde jeg jeg skulle bare lige hente ham her og så kom jeg tilbage ,som jeg havde lovet

dette her er Erik

Davs ,sagde Erik, jeg har hørt, at du har det næsten ligesom mig ,jeg bliver også bare glemt ,men jeg får nu ikke klø, indskød han hurtigt

ja ,det er noget skidt, sukkede Peter ,ingen vil have mig og jeg hører ikke til nogen steder

Nå mon ikke, sagde jeg og blinkede til Erik

jeg kender nu e'n, som holder meget at dig

Hvem skulle det være, sagde Peter og tørrede næsen i sit trøjeærme

det er os, sagde Erik nu

jeg gloede uforstående på ham

Det var nu ikke det, jeg ville havde sagt

Erik skar ansigt

Du lovede Ane ikke at sige noget, hviskede han

hvad hvisker I to om ? spurgte Peter nu  og han så bekymret fra den ene til den anden

Vi hvisker om, at vi gerne vil have dig med i vores klub ,sagde jeg hurtigt

vi vil lave en klub ,som skal hjælpe Ane

vil du være med ?

Ja, nikkede Peter

Ane er flink

jeg sov der i nat

men folk siger, at hun er en heks

Sludder, sagde jeg afgørende

tror du virkelig at 'gamle Ane' flyver til Bloksbjerg på et kosteskaft

næ nej ,det gør hun ikke

men hun kan nu hekse ,sagde Peter

Nej, sagde Erik bestemt

Ane hekser ikke, hun hjælper

hun er en klog gammel kone, som kan hjælpe folk ,der er kommet til skade og nu vil vi prøve at hjælpe hende

Ane mangler en bog med opskrifter og den vil vi finde

Ja, nikkede Peter, den klub vil jeg gerne være med til

Er det farligt ?

det ved jeg ikke nu, nikkede jeg dystert

Nen jeg skal på kirkegården i nat alene og så i morgen tidligt ,så ved jeg om det er farligt

Erik rynkede panden

hvad skal vi så ,spurgte han ,mens du render rundt på kirkegården ? 

Du skal være parat uden for , sagde jeg og Peter ------------------

han skal passe på Ane i hendes hus

Det kan jeg godt, sagde Peter glad

jeg spørger bare, om jeg må sove hos hende igen i nat og så er det i orden

 

Godt ,sagde jeg

så går vi i vandet

og dagen gik med at bade og fjolle rundt på stranden

Ved aftenstide begyndte fiskerbådene at komme ind med deres fangst

solen glimtede i Anes ruder og vi begyndte at fryse

Jeg går hen til Ane nu ,sagde Peter tænderklaprende

jeg er så kold

Så tænder hun nok op ,så jeg kan blive varm og så går hun ingen steder

jeg frøs også ,men det var nu vist mere ved tanken om kirkegården

Erik trak roligt sit tøj på

Vi fryser alle tre, sagde han ,men når Anders og jeg har kravlet op ad den skrænt, så fryser vi ikke mere

jeg nikkede

god ide ,sagde jeg ,mens jeg så efter Peter ,som var på vej over stranden hen mod Anes hus

Ham behøver vi ikke at bekymre os om, sagde jeg

de passer på hinanden

 

Erik nikkede

så var det skrænten, sagde han

Jeg måbede

mente du det ?

Jeg så op ad den stejle skrænt

jamen, det kan jo være farligt, den kan skride sammen

den består jo for det meste af sand

Erik nikkede

ja, hvad så ,sagde han med et trist smil

Falder jeg ned ,er der såmænd ingen, som savner mig

du tør måske ikke  ?

jeg tøvede

Jeg burde sige nej tak til den klatretur,  men når Erik nu ville.............

jeg ville ikke indrømme det, men jeg var bange

Ok, sagde jeg fast ,det kan vel ikke være værre end kirkegården i nat

lad os prøve

Erik var allerede på vej hen  mod den stejle skrænt

Han undersøgte de sparsomme tuer med marehalm forneden på den og så nikkede han

det går nok ,sagde han så, jeg har klatret her før

Hvad har du ,? sagde jeg

det vidste jeg ikke

Erik nikkede

Der er meget ,som du ikke ved om mig, lille Anders, sagde han

kom så

jeg tøvede stadig

Jeg havde aldrig kravlet på skrænten

Fra jeg var lille bitte, havde far og mor indprentet mig ,at skrænten var farlig og at man ikke måtte nærme sig den

At Erik havde gjort det før, kom helt bag på mig

nu var han allerede fem meter oppe

Kommer du så  ?råbte han drillende

den der kommer sidst er en kylling

det gjorde udslaget

Jeg nærmede mig skrænten og greb fat i en stor tot marehalm

den holdt og ved hjælp af den , kom jeg den første halve meter tilvejrs

find så en tot længere oppe, råbte Erik

det går jo fint

Jeg kikkede opad og blev svimmel

skrænten var kæmpehøj og jeg havde kun kravlet den første halve meter

jeg fik sand i øjnene og grus og småsten raslede ned forbi mig

Erik kravlede bare opad

Kom nu ,det går fint, råbte han

men nu rykkede marehalmen, som jeg holdt fat i ,sig løs og jeg stod med den store tot i hånden

Jeg tumlede  baglæns den halve meter ned på stranden

Her knaldede jeg baghovedet ned i en stor sten og sorte pletter dansede for øjnene af mig

Jeg tør ikke, råbte jeg op til Erik

det er for farlig

Du skal også komme ned

Erik rystede på hovedet

jeg kan godt, råbte han

jeg har gjort det før

Du møder mig oppe på bakken

jeg gned mit baghoved

Ja, råbte jeg tilbage

pas nu på !

Erik hørte mig vist ikke

Han var allerede ved at tage det næste skridt opad

skøre skid, mumlede jeg

Alligevel var jeg en smule stolt af mig selv

Der skulle også mod til at sige nej ! 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.04 | 10:29

nemlig

...
28.04 | 10:13

Hej Holger,
Prøv at foreslå din mor, at hun skal sætte sådan en dims, man kan få til sine nøgler, i den saks, så hun kan bruge telefonen til at finde den.

...
22.04 | 10:46

Jamen, så velkommen til Gilleleje, Holger. Jeg håber, jeg snart kommer til at hilse på dig. Jeg er sikker på, at du bliver glad for at være hos Lisbet.

...
20.04 | 10:03

Hej tror det er en halemejse. Vh Lis

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE