til karantæne-børn

kapitel nr 28

Jeg tør godt, for jeg har en aftale med Peter

med Peter?

ja, det får du at se

kom nu bare

 

Mens vi nærmede os Anes grund, gjorde jeg mig ligesom klar til det ,der nu skulle ske

jeg samlede min trøje tæt om mig  og koncentrerede mig af al kraft om gamle Anes hus

Jeg syntes næsten ,at jeg kunne se huset for mig  og røgen, der steg op af skorstenen

Pludselig til Erik mig i armen

se, sagde han

se

det lykkedes, vi er her jo

nej, hvor er det spændende

jeg nikkede

Nu kan du hilse på Ane selv ,hun er inde i huset

den sorte røg væltede op af skorstenen

Nej vent lige lidt endnu, sagde Erik ,jeg skal lige vænne mig til dette her

det er ikke hver dag ,man rejser 200 år baglæns

han fnisede nervøst

jeg nikkede

jeg havde jo også selv haft det svært første gang ,det skete

giv dig bare god tid, sagde jeg

Ane er vred på mig ,

så det er slet ikke sikkert, at vi får lov til at komme ind

men lad os prøve og se, hvordan det går

 

Da Erik havde sundet sig og mente, at han var klar

bankede vi på

kom ind ,lød det inde´fra

kom bare ind, døren er åben

Ane stod ,som hun plejede ,ved sine gryder ,men ved synet af mig, stivnede hun og hun løftede truende skeen

Hvad vil du, din forbandede unge ?

har du ikke gjort skade nok`?

jeg har jo ikke gjort noget, gispede jeg

jeg var her jo bare ved at tilfælde

og så kom jeg bare til-------

Ja ,du kom bare til ,hvæsede Ane

du kom til at ødelægge det hele for mig

du har slået krukken i stykker og dermed har du ødelagt hele historiens gang

Hvad mener du ? spurgte jeg, mens jeg rykkede et par skridt tilbage

jeg kan da ikke gøre for, at krukken gik istykker

jeg faldt over dørtrinet og det var da ikke med vilje

Hvad er du egentlig så gal over ?

du har ødelagt historiens gang, gentog Ane og

hvem er så ham ,som du har med denne gang ?

Det er Erik ,sagde jeg og slog ud med hånden

Erik stod stadig  henne ved døren

Det er Erik

hans bedstefar fortalte en historie om dig og det er faktisk grunden til at vi er her i dag

Hans bedstefar fortalte om dig og dit hus, men så ville han ikke fortælle mere  og så blev vi nysgerrige og gik ned ,hvor dit hus engang havde været

og så startede det hele

det var bestemt ikke med vilje ,at jeg slog din krukke i stykker

det må du altså meget undskylde

ja ja, Ane lod sig formilde

Men Eriks bedstefar, hvem er han så ?

han hedder Emil ,fortalte Erik

min bedstefar hedder Emil

ja ,det vil sige

Han er altså ikke min rigtige bedstefar, for jeg er nemlig adopteret

ja, det kan jeg se, sagde Ane, du er ikke herfra

Nej ,jeg kommer fra Korea, svarede Erik

det ved jeg ikke, hvor er, sagde Ane ,men det må være langt væk

der er ingen i byen her, som ligner dig

Det ved jeg godt, sagde Erik en smule gnavent, men jeg er god nok alligevel

ja, hvorfor skulle du da ikke være det, sagde Ane, selvfølgelig er du da god nok

nåååh, jeg troede bare, indskød jeg

hvad troede du ? 

Jamen, der er mange der siger, at fordi han ser anderledes ud  ,så er han mærkelig

nå ,sagde Ane ,men sådan er jeg altså ikke

Hvad var det egentlIg I ville ?

jamen jeg ved  egentlig ikke ,hvad det var, vi ville , svarede Erik

jeg blev bare nysgerrig

Det har været en dårlig dag og så fortalte bedstefar os en historie, som handlede om e'n ,som hed Ane

ja ,altså om dig

og så syntes vi, at det kunne være sjovt at finde stedet

Men da vi så kom ned på havnen

så var dit hus væk og da jeg sparkede i sandet, så kom jeg til skade med min fod  opg så skulle neglen tages af og så mødte vi Bertha og.......... 

Hov, stop nu hellere, sagde Ane

det er vist en lang historie

lad mig nu lige se på den fod

Erik stak foden frem

Tåen så bestemt ikke godt ud og foden

 var blå og hævet og Ane tog nogle salver frem  fra nogle krukker oppe på hylden

Hvad vil du, gispede Erik

jeg hjælper dig med den tå ,svarede Ane

det er det, jeg er her for'

Jeg koger salver og medicin af skovens og strandes planter og svampe,  så har jeg salverne parat, når foolk er kommet til skade

er det ikke giftigt ,spurgte Erik bekymnret.

 Jo, hvis du spiser det, svarede Ane leende, men kom nu med den tå, så skal du bare se

et øjeblik efter var tåen og foden smurt ind og Ane hentede klude fra bunken ovre ved Snap, som lå og blundede

Kort efter havde hun lagt en fin forbinding

nå, sagde hun så og så på Erik

hvordan var det så ?

Det føles rart, sagde Erik

tak for det

 

Ja ,det var så lidt, sagde Ane, det er nu det, som jeg er bedst til

jamen ,er du så ikke en heks, spurgte Erik forsigtigt

Nej , Ane  rystede på hovedet,jeg er ikke nogen heks, men jeg er en af de sidste kloge koner ,som kan helbrede, fordi de ved god besked om planter  og svampe

Men ,hvad er det for en bog, som vi skal finde ,? sagde jeg pludselig

nu syntes jeg ,at samtalen længe havde drejet sig om en øm tå

Hvad er det for en bog ?

Bogen ,som ingen ved, hvor er ,sagde Ane og nu skinnede hendes øjne igen med et mærkeligt feberagtigt skær

bogen, som ingen ved ,hvor er

men hvordan skal vi kunne finde en bog, som ingen ved, hvor er ?

 indskød jeg og rystede på hovedet

Ane så lige ud i luften og fremsagde verset, som jeg kendte alt for godt

ja ja, sagde jeg, jeg kender godt det vers, men jeg har været på kirkegården og der var ingenting at se

jeg har været på kirkegården både i din og i min tid

og jeg kan ikke finde ud af, hvor jeg skal lede

ved midnatstide

ved midnatstide messede Ane

men du er måske bange ?

bange, mig, nej, ikke spor, stammede jeg ,selvfølgelig er jeg ikke bange

Jeg så over på Erik, som nikkede

men ham der, Erik, han vil gerne følges med mig

Ane opfattede blikket og sagde hurtigt:

næ næ, den går ikke

I må ikke gå sammen

verset siger netop ,at du skal gå alene

 

ja ja ,nikkede jeg ,det ved jeg godt

Men det er nu meget rart at være to, hvis man sådan skal gå omkring på kirkegården midt om natten

ja, men så finder du heller ikke bogen, svarede Ane og så finder du aldrig løsningen på gåden

jamen, hvad er det ,jeg skal finde ?, spurgte jeg

jeg troede jo ,jeg vidste, hvad det var, jeg ledte efter

det var krukken

men den er gået istykker, så nu kunne jeg lede efter stumperne fra krukken, som der var ravstykker og penge i

næ næ, svarede Ane, resterne er blevet fundet

Dem fandt Bertha og hendes mand sidst ,de var nede på stranden

de har været der for at hente dem

Så det er ikke det, du skal lede efter lige nu, lille Anders

næ ,du leder efter hemmeligheden ! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.11 | 10:29

Hej Luna,
Rigtig stort tillykke med fødselsdagen. Jeg håber, du får alt det, du har ønsket dig. Sussi

...
08.10 | 10:48

Meget flot

...
07.10 | 12:50

Sikken et fint billede. Hvor ser du artig ud, Luna

...
04.10 | 18:32

Det glæder mig at høre, at mor øver sig i at rejse sig, Luna. Det må du lade hende gøre.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE