til karantæne-børn

kapitel nr 24

Det er også ligemeget nu, sagde jeg beslutsomt

lad nu bare mig om at ordne dette her

Jeg tog skoene af og listede forsigtigt ind i stuen

alligevel hørte Ane mig og hun vendte sig om

Hun stod henne ved den store gryde, der nu igen hang over ildstedet

det var der, den sorte røg kom fra

Hele hytten stank af et eller andet syrligt og ubestemmeligt

hun så gnavent på mig

hvad vil du ? sagde hun afvisende

mig, ikke noget særligt ,sagde jeg frækt, jeg håber ,at du kan huske mig

jeg bor her

ja, og du skal ikke være fræk

du skal bare ikke komme listende på den måder. Hvad er du ude på ?

Men jeg er da ikke ude på noget ,sagde jeg og jeg undrede mig over Anes pludselige uvenlighed

jeg ville bare

HVAD ?

øhh ,jeg så mig omkring

Jeg ville bare hente noget ,som jeg havde lagt fra mig oppe på hylden

jeg rakte armen op for at nå op til hylden, hvor krukken stod

Du lader krukken være ,sagde Ane hvast

fingrene væk, knægt

Der har du ingenting at gøre

jamen, jeg vil ingenting, sagde jeg beroligende

Men mine fingre famlede stadigvæk oppe på hylden

jeg ville bare hente noget, som jeg skal ha'

 med

Du rør' ikke den krukke

Ane lød  pludselig ophidset

hendes skikkelse var nu dobbelt så stor

Jeg vendte mig lynhurtigt om

Den går altså ikke, sagde jeg ophidset, hvorfor må jeg ikke røre den krukke ?

der er et eller andet mærkeligt ved den krukke

det er faktisk den, tror jeg, som er skyld i, at jeg er her

Ane løftede den store ske ,som hun stod og rørte i gryden med

du rør' ikke den krukke ,sagde hun

hendes stemme lød nu skingert og helt hysterisk  

mine fingre arbejdede sig febrilsk hen langs den støvede hylde

og der var krukken

endelig

En iskold vind blæste igennem stuen og jeg tænkte:

nu sker det

hurtigt snuppede jeg krukken og fo'r ud af døren efterfulgt af Ane med den store ske

men jeg havde glemt, at dørtrinet var temmelig højt

BAAANNNNGGGG

krukken knustes og penge og ravstykker spredtes for alle vinde

Bag mig hørte jeg Anes ophidsede råben

Peter havde forskrækket rejst sig fra bænken , da jeg kom farende ud

han var parat til at stikke af

Men nu kom han hen for at hjælpe Ane med at samle stumperne op

det må du undskylde Ane ,sagde han

Det var Anders, som var klodset

nu skal jeg hjælpe dig

Ane truede efter mig med den store ske

men jeg var allerede langt borte

Hvorfor fulgte Peter ikke med mig, tænkte jeg

han skulle jo følges med mig

Hvorfor hjælper han nu Ane

jeg mærkede, hvordan kulden sneg sig ind på mig

Det var krukken ,det hele drejede sig om , jeg havde stadig hanken fra krukken i hånden og jeg holdt godt fast på den

så blev jeg pludselig svimmel og jeg satte mig ned i marehalmen

Lydene oimkring mig blev sagtere og sagtere

NU SKER DET, tænkte jeg

nu kommer jeg tilbage til min egen tid

men Peter skulle jo have været

med,hvad sker der nu?

Et øjeblik tror jeg, at jeg var helt væk

alting blev pludselig mørkt

Men da mørket forsvandt og jeg forsigtig så mig omkring ,var det tydeligt ,at jeg var tilbage i min egen virkelighed

Erik og Valde  stod nede ved bredden ved gamle Anes hus havde ligget og rodede i sandet

Og jeg selv sad på den tomme plads, hvor huset havde været

Lige der, hvor Anes hus havde ligget og hvor Ane havde været og Peter

var der nu ingenting

jeg sad lidt og sundede mig, mens mine fingre rodede i sandet

 Nu vidste jeg ,hvad vi ledte efter

Valde opdagede, at jeg var vågen og han kom hen til mig

Sig mig en gang ,sagde han ophidset ,hvor har du været ? 

vi har ledt og ledt efter dig

vi har været så bekymret for dig, hvad Søren er meningen, hvorfor render du din vej ?

jeg rystede på hovedet

det kan næppe hjælpe at fortælle jer, hvor jeg har været

I vil nok ikke tro på det

men

ja, du kan jo prøve mig, sagde Valde ,han var stadig meget vred

hvor har du så været henne  ?

jeg har været sammen med gamle Ane , sagde jeg langsomt og tydeligt

Sammen med Ane, ja goddav mine lyserøde underhylere, sagde Valde hidsigt

hvad er meningen?

Her går vi og leder efter dig og så møder du op med sådan noget vrøvl

den må du længere ud på landet med

jamen ,det har jeg altså ,sagde jeg

Hør nu lige her

og så fortalte jeg så meget ,som jeg nu kunne

både om, hvordan jeg var endt hos Ane og om krukken med penge og rav

det er nok den ,vi skal lede efter

Valde og Erik så bestyrtede på hinanden

sig mig, er du rigtig klog ?

havde du tænkt dig at vi skulle tro på den historie

ja, det må I vel selv om, sagde jeg surt ,men det er altså rigtig nok

og hvor er så den Peter ,som skulle med dig tilbage  ? spurgte Valde hånligt

ja, det var jo svært at forklare .Han stod af i sidste øjeblik og hjalp Ane med at samle skårene sammen ,så jeg ved faktisk ikke, hvad der blev af ham

 

Av min arm, sagde Valde ironisk

han ved ikke ,hvad der er blevet af Peter

tror du ikke, at du har drømt det hele ?

Eriks bedstefar skal vist ikke fortælle dig historier en anden gang 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.04 | 10:29

nemlig

...
28.04 | 10:13

Hej Holger,
Prøv at foreslå din mor, at hun skal sætte sådan en dims, man kan få til sine nøgler, i den saks, så hun kan bruge telefonen til at finde den.

...
22.04 | 10:46

Jamen, så velkommen til Gilleleje, Holger. Jeg håber, jeg snart kommer til at hilse på dig. Jeg er sikker på, at du bliver glad for at være hos Lisbet.

...
20.04 | 10:03

Hej tror det er en halemejse. Vh Lis

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE