til karantæne-børn

kapitel nr 23

Sov godt, drenge

Pas på jer selv

Peter rynkede panden

Pas på jer selv, sagde han ,er hun ikke lidt underlig.Og det er ikke nat endnu.

jeg svarede ikke

Snap knurrede svagt, da jeg lagde mig ved siden af ham, mens Peter, som den jo godt kunne se ,blev modtaget med logren og slik i ansigtet

jeg kom pludselig til at savne min store søster

Hun plejede at sige, at jeg var lige til at spise, bare for at drille mig og så slikkede hun mig i ansigtet, ligesom Snap nu gjorde med Peter

Det er vel nok en sød hund ,sagde Peter

hvorfor slikker den ikke dig ?

Den kan ikke se mig, sagde jeg kort

Jeg er fra en anden verden

Så er det altså rigtigt, hviskede Peter

hvad ?

At du er fra en anden tid og det er derfor, at dit tøj er så-----

fjollet ,sagde jeg og nikkede

ja, det er rigtig nok

Jeg kender faktisk Valdemars tipoldebarn

han er lige så rødhåret som Valdemar er

Peter rystede på hovedet

hvordan kan det lade sig gøre, hviskede han

jeg mener, sådan at gå fra den ende tid til den anden

Jeg trak på skulderen

jeg ved det ikke, sagde jeg kort

Det skete bare

jeg gik nede på havnen og ledte efter resterne af Anes hus og så pludselig ,så var jeg her

underligt, kom det fra Peter

tror du, det er Ane ,der har gjort det ?

 

Jeg ved det ikke, svarede jeg

det kom pludselig

Der blæste ligesom  en kold vind og så var jeg her og Ane var der også med det samme og hun så faktisk ikke spor forbavset ud

Så egentlig skulle det ikke undre mig ,hvis hun havde noget med det at gøre

men på den anden side

Hvad ,sagde Peter

Ja, på det tidspunkt, hvor det skete, havde hun jo været død i  næsten 2 hundrede år

Lad os gå udenfor, så vi ikke vækker Ane ,sagde jeg

Solen skinnede og det var stadig midt på dagen

 

Men vi ledte faktisk efter noget ,som havde været Anes, sagde jeg eftertænksomt

hvad ledte I efter ?

det ved jeg faktisk ikke

Men nu kom jeg i tanker om biltyvene  og de mange penge, som vi havde fundet og om Erik og Valde og dem allesammen

vi ledte efter noget, som havde været Anes ,men jeg ved ikke ,hvad vi ledte efter

og så lige pludseligt, så var jeg her

måske havde du fundet det ,som du ledte efter og det har så fået dig hertil ,sagde Peter

kunne det ikke tænkes ?

joooo ,måske

men jeg ved faktisk ikke ,hvad det var vi ledte efter

Men hvor var du henne ?

jeg var her på havnen

Jeg var på vej ned til det sted ,hvor Anes hus havde ligget ,for at finde noget som.......................

jeg tav

Nu kunne jeg huske det hele

Bertha og hendes mand og sopperiet i det iskolde vand  og hvordan de havde løbet efter mig

De havde fundet et eller andet på Anes grund

og de havde begravet det i sandet,  da jeg kom

det var vist det, jeg var på vej for at finde

da DET pludselig skete

Anes havde gemt noget i sandet, sagde jeg ophidset ,nu husker jeg det hele

De havde fundet og gemt det igen og jeg var på vej for at finde det

hvad havde de fundet  ?

spurgte Peter

jeg tænkte ,så det knagede

hvad ville Ane gemme i sandet udenfor sit hus og som stadig lå der

jeg så triumferende på Peter

krukken, sagde jeg

krukken?

peter rynkede panden

krukken ?

Hvad for en krukke ?

den som Ane havde stående på hylden

hun gemmer penge i den , sagde jeg triumferende

Det må være den, som hun har gemt i sandet

Vi må have fat i Anes krukke ,kom

jamen, Peter rejste sig

hvis det virkelig skulle være krukken ,hvad så

Det ved jeg virkelig ikke, sagde jeg utålmodigt, kom nu bare

jeg satte farten op og Peter fulgte langsomt efter

på lang afstand kunne jeg se røgen stige op af anes skorsten

sørens også

så var hun kommet hjem og var igang med sit 'hokus pokus'

så blev det svært at få fingre i krukken

jeg satte mig på bænken udenfor huset og spekulerede

hvis det var krukken, som var skyld i det hele  ,så var det måske nu bare at røre ved den

jeg kunne da prøve

Så nåede Peter frem

det var ellers en fart, du fik på ,sagde han muggent

kunne du ikke have ventet på mig ?

Jeg virrede med hovedet

du må ikke tale til mig lige nu

jeg tænker

bevares, Peter lød fornærmet

Han rejste sig og gik ned til strandkanten, hvor han nu gik og sparkede i sandet

så bøjede han sig ned og samlede noget op

HOV, kom og se

her er rav

masser af rav

Det er, fordi det blæste sådan i går

der og der og der

han fo'r omkring og samlede små sten op

Jeg rynkede på næsen af ham

Rav, sikke noget vrøvl

hvorfor skulle her pludselig være rav

Jeg har da aldrig fundet rav her på stranden i Lilleby

men så tav jeg pludselig

Peter, du er genial

nu ved jeg, hvad det er, som Ane har gravet ned

krukken, ja ,men der var ikke penge i den

nej ,der var rav

det var Anes hemmelighed

hun vidste godt, at hun kunne tjene  penge ved at sælge  rav'et, som hun samlede op lige udenfor sin dør

Når det havde blæst om natten

så gemte hun det et sikkert sted

og det sted har Bertha og manden så fundet ved et tilfælde

jeg tav

og Erik fandt det ved et tilfælde, sagde jeg langsomt og tænkte på Eriks blodíge tå

Peter så spørgende på mig

hvad taler du nu om, spurgte han

det er ligemeget ,sagde jeg afvisende

Vi skal bare have fat i den krukke og se, hvad Ane gemmer i den

det er vigtigt

jamen hun er derinde ,sagde Peter og skævede til røgen, der nu buldrede tæt og sort op af skorstenen

Lad nu bare mig ,sagde jeg fattet og jeg rejste mig fra bænken

du bliver her og rør dig nu ikke ud af stedet, jeg er tilbage om et øjeblik

lover du det ?

ja ja ,sagde Peter, men jeg forstår ikke helt

det er også ligemeget nu ,sagde jeg

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.10 | 10:48

Meget flot

...
07.10 | 12:50

Sikken et fint billede. Hvor ser du artig ud, Luna

...
04.10 | 18:32

Det glæder mig at høre, at mor øver sig i at rejse sig, Luna. Det må du lade hende gøre.

...
01.10 | 12:39

Hej Luna, Det ser ud til, at planten stadig har det fint. Kan du ikke bede din mor om at kigge på sin telefon af og til? Og messenger?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE