til karantæne-børn

kapitel nr 19

jamen, find du bare Valdemar lille Anders sagde Ane

jeg kan læse dine tanker

men du siger det ikke til nogen

I skal lede efter bogen som ingen ved hvor er

den er på kirkegården sagde jeg hurtigt det sagde du selv lige før

Ane blev sttram i betrækket

hun gik hen til en krukke, der stod på en hylde henne ved væggen

der stod smør på den, men da Ane kastede Petrus' mønter ned i den, lød det som om ,der var flere pengestykker i den

Ane stillede krukken på plads og vendte sig om mod mig med hænderne i siden

Nå, går du så  ? sagde hun næsten truende

en solstribe faldt ind ad det støvede vindue og fik hendes hvide hår til at lyse sådan ,som jeg havde set det før

jeg går nu, stammede jeg og smuttede ud af døren

Ane rystede bekymret på hovedet

det ender galt, dette her ,mumlede hun

jeg har virkelig aldrig før mødt nogen fra fremtiden

bare fok ikke giver mig skylden

men hvis han nu finder bogen, som ingen ved, hvor er ,så kan vi alle sammen få stor glæde af den

 

hun vraltede hen til døren og var lidt efter på vej til den nærliggende skov  med en kurv under armen

hun skulle samle røde fluesvampe

jeg fortsatte ud på havnens område

petrus baksede med sit net

ved synet af mig standsede han arbejdet et øjeblik og blinkede til mig

jeg blinkede tilbage

Petrus var god nok og vi havde en hemmelighed sammen ,havde vi

nu hørte jeg drengestemmer og så mig om

det var  Valdemar og peter der klatrede rundt på de glatte sten uden for molen

de havde begge to bind for øjnene, men alligevel sprang de begge to afsted ,som om de kunne se hvert eneste skridt ,de tog

jeg så beundrende efter dem

det turde jeg altså ikke

Valde og jeg havde ganske vist en gang prøvet, men jeg var altfor bange til den slags

Valde var faktisk den, der var nået længst

så var han snublet og havde forvredet sin fod  og så var den leg slut

nu var Valdemar kommet til det samme sted på molen, som Valde i sin tid  var faldet

jeg holdt hånden op for at advare ham, men blev så klar over, at det ikke ville hjælpe ,fordi de begge to havde bind for øjnene

så råbte jeg af mine lungers fulde kraft

:Valdemar pas på ,du falder

Valdemar rev bindet fra øjnene og så sig om efter den, som havde råbt

da han blev klar over at det var mig, så han ærgerlig ud

hvorfor hyler du op, sagde han

vi har gjort dette her tusind gange før

så så han ned og blegnede

hvad ?

den der sten lå  ikke der i går ,gispede han

hvor vidste du det fra ?

jeg trak på skulderen

spørg mig ikke, mumlede jeg ,jeg vidste det bare

nu havde pPter taget bindet væk fra øjnene, det var sørme godt, sagde han anerkendende

hvis Valde var faldet her ,så havde han brækket benet

du er alligevel ok

kom du bare med

vi skal ud i skoven og bygge hule

det ville jeg gerne, tænkte jeg og besluttede mig for at prøve at tale med de to om Ane

hvis der blev mulighed for det

Ane var en gåde for mig og de to vidste øjensynlig bedre besked end jeg

vi satte kurs mod skoven ,som kunne ses i det fjerne

Sover du stadig hos Ane, spurgte Peter ,efter at vi havde gået i tavshed et stykke tid

jeg nikkede

ja ,jeg har sover der i nat

det skete der ikke noget ved

uha

Valdemar gøs

jeg skulle ikke nyde noget

tænk, at sove hos en heks

Ane er ikke en heks ,fløj det ud af mig

hun er bare en gammel kone, som hjælper folk ,når de er syge

hjælper hun de syge?

Valdemar så forbavset ud

hvor ved du det fra  ?

jeg har selv set det ,sagde jeg

Petrus kom og besøgte hende og så troede jeg jo, at de var kærester ,sådan som I sagde , men så skulle han bare have hjælp, for fordi han havde fået en fiskekrog i foden og der var gået betændelse i den

Er det rigtigt, sagde Valdemar

jamen, hvis hun kan klare den slags, så er hun da en heks

sludder, sagde jeg ,men alligevel var jeg i tvivl, for jeg havde jo faktisk været bange for hende et par gange

og hvordan var det gået til, at jeg var endt her og hvad var det for noget snak om bogen, som ingen vidste, hvor var

nu fortalte jeg de to det hele og de så mere og mere betænkelige ud

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.08 | 11:22

God sang og rigtig god idé. Ja, som vores far altid sagde: Intelligente mennesker keder sig aldrig.

...
19.08 | 10:00

Kære Luna,
Jeg beklager, men du kan altså ikke skylde skylden på mig, for jeg har ikke haft nogen banan med i min taske eller i den pose på noget tidspunkt.

...
06.08 | 17:46

Kære Luna, tak for alle dine rosende ord om min have. Jeg har nu også brændenælder, I må gerne få dem, hvis I vil.

...
28.07 | 16:02

Hej Luna, jeg synes også, det var hyggeligt at besøge dig, og du blev glad for den der spiseting, jeg havde med til dig.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE