Det er min grund
her kan du ikke være
Jeg forstår ikke rigtig, stammede
jeg
lige før var her ingenting og nu er her et hus
Den gamle kone rystede på hovedet
sludder, mumlede hun ,jeg bor her og det har jeg gjort hele mit liv
Det er dig, der ser underlig ud
Sikke noget tøj
,du har på
Hvor kommer du fra ?
Jeg har ganske almindelige shorts og t-shirt på ,sagde jeg og kondistøvler
sådan ser alle da ud
Der er ikke noget underligt ved det, men dit tøj, det ligner noget fra et museum
Konen rynkede panden
Hvilket årstal har vi ? spurgte hun
2020, sagde jeg ,det ved da alle
Konen rystede på hovedet
så er det det, der er galt ,sagde hun bekymret
Du
har flyttet dig i tid
Hvad har jeg ,måbede jeg
flyttet dig i tid ,sagde konen
Jeg lever lige nu i det herrens år 1897 og det gør du så også ,lige nu
det har jeg aldrig oplevet for
Jeg har prøvet at lede folk frem i tiden, så jeg kunne spå dem ,men jeg har aldrig mødt folk, som har bevæget sig tilbage i tiden
Jeg kneb mig i armen
Skulle jeg virkelig være blevet flyttet næsten hundrede år tilbage i tiden ,det lød helt skørt
Er du gamle
Ane ? spurgte jeg
konen nikkede '
ja, sagde hun, jeg er gamle Ane, som hjælper folk her i byen
Jamen, så må du hjælpe mig, sagde jeg hurtigt
jeg vil gerne tilbage til min egen tid
Det
kan jeg godt forstå, sagde den gamle ,men det er ikke så ligetil
vi skal først have fat i den gamle bog, som ingen ved ,hvor er
Hvad snakker du om, sagde jeg hidsigt
den gamle bog ,som ingen ved
Sikke noget pjat
nå ,det tror jeg nu ikke, nikkede Ane
og pludselig lyste hendes hvide hår i solen med en helt overnaturlig glans
Jeg trådte forskækket et skridt tilbage og Ane smilede
Du skal ikke være bange, sagde hun, jeg gør dig ikke noget
Kom nu med ind i min stue så kan vi snakke sammen i fred og ro
det kunne vel ikke være farligt at gå med hen,og da
jeg var en smule nysgerrig efter at se Anes hus
så fulgte jeg hende ind i den lavloftede stue
Det
varede noget ,før mine øjne vænnede sig til mørket derinde
men
lidt efter lidt dukkede detaljerne op
Henne i hjørnet lå der vist nogle gamle klude og puder på gulvet.
i den
anden side af rummet var der et stort åbent ildsted
over det stod en stor gryde på en trefod
det var fra den,
den meget krydrede duft kom fra
oppe under loftbjælkerne hang den ene dusk tørrede blomster og urter efter den anden
en
gammel kat snoede sig om Anes ben
den viste tænder og hvæsede af mig
sæt dig ned ,sagde Ane venligt og bød mig
en vakkelvorn stol
jeg rynkede panden
jeg syntes ,at jeg havde set den stol før
sæt dig nu ,sagde Ane ivrigt
sæt dig nu
jeg satte mig tøvende
stolen knagede ,men den holdt
bor du virkelig her ,sagde jeg
hun trak på skuldrene og nikkede
ja ,det er ,hvad der er til mig
men huset ligger godt ,for folk kommer nemt til mig, så det er egentlig ok
jamen,
sover du der ? spurgte jeg og pegede hen på kludebunken
jeg tænkte på min bløde seng
nej nej, den
gamle rystede på hovedet
jeg sover her
hun åbnede døren til, hvad jeg troede, var et skab, men det viste sig, at være
en seng
det er virkelig smart, sagde jeg imponeret
det sparer virkelig plads
nemlig,
nikkede konen, det er slet ikke så dumt
men derhenne
hun pegede på kludebunken i krogen
der sover Snap
det er min hund
Snap, kom og sig goddag ,vi har fremmede
Nu rørte kludebiunken sig og en ældgammel hund kom haltende hen imod os
ved synet af Ane logrede den svagt med halen , mens den helt overså mig
Fy, sig så pænt goddag til den fremmede ,sagde Ane
Snap så sig forvirret om og peb sagte
hvad er der med dig, Snap, sagde Ane og rynkede panden
hun så undersøgende på hunden og smilede så
Snap kan ikke se dig, sagde hun så
er han da blind ?
nej, sagde Ane, men du er kommet hertil på underlig vis, så
det er nok kun mig ,der kan se dig, jeg har nemlig særlige evner
Er jeg rigtig usynlig ? måbede jeg
er det det, du siger?
Tja ,noget i den retning ,nikkede Ane
Jeg kan se dig, men jeg tvivler på at andre kan
Prøv en gang at gå ud af huset og lidt omkring
der kommer et par fiskerkoner derhenne
Går du ikke med, bad jeg
nervøst
Det er ikke hver dag ,man bliver usynlig
selvfølgelig ,nikkede Ane
Kom nu bare
vi gik udenfor
Det stærke sollys blændede mig et øjeblik; men så fik jeg øje på
to tykke fiskekoner, som kom gående lige hen imod os
De talte ivrigt sammen ,men da de passerede os ,standsede den ene af dem kort op og sagde:" goddag Ane, hvordan har
du det ?"
Mig så de lige tværs igennem
der kan du selv se ,sagde Ane, da de var passeret
Du er usynlig
det gøs i mig
Det gør det hele meget lettere ,når vi skal lede efter bogen,
som ingen ved hvor er
Næ næ ,sagde jeg hurtigt
Jeg skal ikke lede efter nogen bog
jeg skal tilbage til min egen tid og det skal være lige straks
uha, sikken en fart ,du har på, sagde Ane ,men du kommer nu alligevel ikke herfra, før du har hjulpet
mig med at finde den bog
for der skal en hel del trylledrikke til, før jeg kan sende dig hjem, hvor du kommer fra
skal jeg så
blive her, sagde jeg fortvivlet
jamen jeg kender jo ikke et menneske her
Det skal du nu ikke være så sikker på, sagde
Ane
der er sikkert drenge derude på din egen alder, der gerne vil lege med dig
jeg skal hjem, gentog jeg stædigt
jeg skal ikke lege, kan du ikke forstå det
Ja jo, jeg har forstået nikkede Ane ,men det hjælper ikke ,at du kommanderer med mig
,for du kommer ikke hurtigere afsted af den grund
men prøv du bare
Jeg skal ikke forhindre dig