til karantæne-børn

kapitel nr 16

Det er min grund

her kan du ikke være

Jeg forstår ikke rigtig, stammede jeg

lige før var her ingenting og nu er her et hus

Den gamle kone rystede på hovedet

sludder, mumlede hun ,jeg bor her og det har jeg gjort hele mit liv

Det er dig, der ser underlig ud

Sikke noget tøj ,du har på

Hvor kommer du fra ?

Jeg har ganske almindelige shorts og t-shirt på ,sagde jeg og kondistøvler

sådan ser alle da ud

Der er ikke noget underligt ved det, men dit tøj, det ligner noget fra et museum

Konen rynkede panden

Hvilket årstal har vi ? spurgte hun

2020, sagde jeg ,det ved da alle

Konen rystede på hovedet

så er det det, der er galt ,sagde hun bekymret

Du har flyttet dig i tid

Hvad har jeg ,måbede jeg

flyttet dig i tid ,sagde konen

Jeg lever lige nu i det herrens år 1897 og det gør du så også ,lige nu

det har jeg aldrig oplevet for

Jeg har prøvet at lede folk frem i tiden, så jeg kunne spå dem ,men jeg har aldrig mødt folk, som har bevæget sig tilbage i tiden

Jeg kneb mig i armen

Skulle jeg virkelig være blevet flyttet næsten hundrede år tilbage i tiden  ,det lød helt skørt

Er du gamle Ane ?  spurgte jeg

konen nikkede '

ja, sagde hun, jeg er gamle Ane, som hjælper folk her i byen

Jamen, så må du hjælpe mig, sagde jeg hurtigt

jeg vil gerne tilbage til min egen tid

Det kan jeg godt forstå, sagde den gamle ,men det er ikke så ligetil

vi skal først have fat i den gamle bog, som ingen ved ,hvor er

Hvad snakker du om, sagde jeg hidsigt

den gamle bog ,som ingen ved

Sikke noget pjat

nå ,det tror jeg nu ikke, nikkede Ane

og pludselig lyste hendes hvide hår i solen med en helt overnaturlig glans

Jeg trådte forskækket et skridt tilbage og Ane smilede

Du skal ikke være bange, sagde hun, jeg gør  dig ikke noget

Kom nu med ind i min stue så  kan vi snakke sammen i fred og ro

det kunne vel ikke være farligt at gå med hen,og da

jeg var en smule nysgerrig efter at se Anes hus

så    fulgte jeg hende ind i den lavloftede stue

Det varede noget ,før mine øjne vænnede sig til mørket derinde

men lidt efter lidt dukkede detaljerne op

Henne i hjørnet lå der vist nogle gamle klude og puder på gulvet.

 i den anden side af rummet var der et stort åbent ildsted

over det stod en stor gryde på en trefod

det var fra den, den meget krydrede duft kom fra

oppe under loftbjælkerne hang den ene dusk tørrede blomster og urter efter den anden

en gammel kat snoede sig om Anes ben

den viste tænder og hvæsede af mig

sæt dig ned ,sagde Ane venligt og bød mig en vakkelvorn stol

jeg rynkede panden

jeg syntes ,at jeg havde set den stol før

sæt dig nu ,sagde Ane ivrigt

sæt dig nu

jeg satte mig tøvende

stolen knagede ,men den holdt

bor du virkelig her ,sagde jeg

hun trak på skuldrene og nikkede

ja ,det er ,hvad der er til mig

men huset ligger godt ,for folk kommer nemt til mig, så det er egentlig ok

jamen,  sover du der ? spurgte jeg og pegede hen på kludebunken

  jeg tænkte på min bløde seng

nej nej, den gamle rystede på hovedet

jeg sover her

hun åbnede døren til, hvad jeg troede, var et skab, men det viste sig, at være en seng

det er virkelig smart, sagde jeg imponeret

det sparer virkelig plads

nemlig, nikkede konen, det er slet ikke så dumt

men derhenne

hun pegede på kludebunken i krogen

der sover Snap

det er min hund

Snap, kom og sig goddag ,vi har fremmede

Nu rørte kludebiunken sig og en ældgammel hund kom haltende hen imod os

ved synet af Ane logrede den svagt med halen , mens den helt overså mig

Fy, sig så pænt goddag til den fremmede ,sagde Ane

Snap så sig forvirret om og peb sagte

hvad er der med dig, Snap, sagde Ane og rynkede panden

hun så undersøgende på hunden og smilede så

Snap kan ikke se dig, sagde hun så

er han da blind ?

nej, sagde Ane, men du er kommet hertil på underlig vis, så det er nok kun mig ,der kan se dig, jeg har nemlig særlige evner

Er jeg rigtig usynlig ? måbede jeg

er det det, du siger?

Tja ,noget i den retning ,nikkede Ane

Jeg kan se dig, men jeg tvivler på at andre kan

Prøv en gang at gå ud af huset og lidt omkring

der kommer et par fiskerkoner derhenne

Går du ikke med, bad jeg nervøst

Det er ikke hver dag ,man bliver usynlig

selvfølgelig ,nikkede Ane

Kom nu bare

vi gik udenfor

Det stærke sollys blændede mig et øjeblik; men så fik jeg øje på to tykke fiskekoner, som kom gående lige hen imod os

De talte ivrigt sammen ,men da de passerede os ,standsede den ene af  dem  kort op og sagde:" goddag Ane, hvordan har du det ?" 

Mig så de lige tværs igennem

der kan du selv se ,sagde Ane, da de var passeret

Du er usynlig

det gøs i mig

Det gør det hele meget lettere ,når vi skal lede efter bogen, som ingen ved hvor er

Næ næ ,sagde jeg hurtigt

Jeg skal ikke lede efter nogen bog

jeg skal tilbage til min egen tid og det skal være lige straks

uha, sikken en fart ,du har på, sagde Ane ,men du kommer nu alligevel ikke herfra, før du har hjulpet mig med at finde den bog

for der skal en hel del trylledrikke til, før jeg kan sende dig hjem, hvor du kommer fra

skal jeg så blive her, sagde jeg fortvivlet

jamen jeg kender jo ikke et menneske her

Det skal du nu ikke være så sikker på, sagde Ane

der er sikkert drenge derude på din egen alder, der gerne vil lege med dig

jeg skal hjem, gentog jeg stædigt

jeg skal ikke lege, kan du ikke forstå det

Ja jo, jeg har forstået nikkede Ane ,men det hjælper ikke ,at du kommanderer med mig ,for du kommer ikke hurtigere afsted af den grund

men prøv du bare

Jeg skal ikke forhindre dig

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.04 | 13:43

Holger ser sød ud. Hvad hedder racen og hvor stor bliver han. Kommer Pernille over med ham? Jeg glæder mig til at se ham.

...
21.03 | 07:54

Kære Lisbeth
Det var synd for lille Luma og for dig. Men det var den rigtige beslutning
du tog.
Vil ønske dig til lykke med fødselsdag i dag.
Kærlig hil Lis

...
19.03 | 20:18

Kære Lisbet. Det gør mig virkelig ondt at høre, at det ikke gik mere for lille Luna. Alt for tidligt at miste hende. Jeg håber alt det bedste for dig herefter.

...
14.01 | 13:01

Kære Luna, ja, du må sandelig have sovet godt. Du har sovet så godt, at du har sprunget den 14. januar helt over.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE