til karantæne-børn

kapitel nr 15

Os, vi laver ikke noget, sagde manden

så spurgte han Bertha

kender du drengen der?

Bertha nikkede

det var hans kammerat, der stødte sin tå hernede i morges og jeg kørte ham til dr madsen og han fjernede neglen

 

hvad lavede I her  ? spurgte manden og nu så han pludselig truende ud

ikke noget ,svarede jeg hurtigt

vi ville soppe og dette her er altså det bedste sted

hvad laver I her ?

sopper I også?

Bertha nikkede ,det skulle vi lige til, ikke også ?

hva ?

 Nårh jo,manden nikkede

han så bestemt ikke ud ,som om han havde til hensigt at soppe

jo jo, vi skal skam soppe

ja, kom nu ,sagde Bertha og begyndte at tage sko og strømper af

vi kan da soppe sammen med ?

hvad var det nu, du hed ?

Anders, skyndte jeg mig at sige

hvad hedder han,

jeg skævede til manden

ham---han hedder Karl sagde Bertha

han er min ven

vi bor nede i fiskerlejet

vi er på ferie her i år

hvor bor du ?

Hvem mig ?

jeg bor derhjemme

det lød dumt, men det var det vist ikke alligevel

De rødder skulle da ikke vide ,hvor jeg boede

jeg bor nede i den anden ende af byen, løj jeg

jeg kommer ikke særlig tit herned

Kun sammen med Erik

Ja, I var her jo i dag ,nikkede Bertha

hun sendte Karl et meget bestemt blik

kom så Karl ,vi skal soppe med Anders

Karl skulede og begyndte at tage sko og strømper af

han lagde sin jakke hen over det stykke sand, hvor jeg havde set ,de havde gravet og så soppede han forsigtigt ned i vandet

Uh uh ,det er koldt ,jamrede han

det er hvinende koldt

kom nu, kaldte Bertha og hun lød en anelse utålmodig

du er da ikke en tøsedreng, kom nu

Karl gloede rasende på hende, men han fortsatte med at gå rundt i det iskolde vand

Han gik hen imod Bertha med vandet sprøjtende efter sig og nu begyndte han at skælde hende ud

Mig havde de fuldstændig glemt

jeg bakkede forsigtig ind mod stranden

Vandet var ganske rigtigt modbydelig koldt og jeg kunne næsten ikke mærke mine ben

jeg rystede af kulde

nu nåede jeg strandbredden

Karl og Bertha skændtes stadig

Karl sparkede hidsigt i vandet og slog ud med armene og Bertha rystede på hovedet og brugte mund

Jeg satte mig forsigtigt ned i sandet, hvor de to havde siddet før

Mine fingre gravede i det løse sand,

i håb om at finde, hvad de to havde gemt her

Men nu fik Bertha øje på mig

Hun sagde noget til Karl og de to begyndte at vade ind imod mig

gå din vej ,knægt ,ellers får du klø, rabte Karl

jeg rejste mig op

hvad skulle jeg nu gøre

Så var det, at jeg fik en ide

Karl var nu på vej op over strandbredden, skarpt forfulgt af Bertha

om lidt ville de fange mig

hurtigt greb jeg deres sko og spænede afsted

Du er smart, lille Anders ,mumlede jeg

Virkelig smart

uden sko kommer de ikke særlig langt

nu skal I bare se

Jeg tog den ene af Karls sko og kylede den ind i et buskads af strandroser

den anden kylede jeg langt ind på land

Berthas ene sko endte på bunden af havebassinet og den anden lagde jeg imellem en masse torsk på is i en fiskekasse, der stod på molen

Nu kom de to løbende, men ganske rigtigt, uden sko er det svært at løbe

Karl hoppede allerede på et ben, mens han bandende holdt sig om den anden fod

Bertha gik det vist ikke meget bedre, for hun havde sat sig på en bænk og rystede det ene ben

Jeg smuttede ned bag en stabel fiskekasser

de to kom ikke videre lige foreløbig ,så nu var stranden fri

herfra kunne jeg se derud

Der var ikke et menneske i sigte

så det skulle være nu

De andre bliver imponerede, når de hører ,hvad jeg har oplevet, tænkte jeg

Nu skal jeg bare have hentet det ,som de ledte efter ,så er jeg dagens mand

jeg slentrede langsomt tilbage ,mens jeg undgik at blive set af de to

--------------------

Lige nu gik solen bag en sky og et iskoldt pust fra havet fik mig til at gyse

vandet blev sort og jeg fornemmede en duft af brænde-røg

forbløffet standsede jeg op

Foran mig på stranden lå et ældgammelt fiskerhus .

det var derfra, røgen kom

Op af skorstenen snoede sig en tynd sort røgstribe

Jeg så mig forbløffet om

-------------------------------------

Alt var forandret

Fiskernes små arbejdsskure var væk

I stedet for hang der net til tørre

og da jeg vendte mig om for at få et glimt af havnen ,blev jeg endnu mere forbavset

 Havneområdet var fuldstændig ændret

Der var en del fiskeskuder af den type, som jeg kendte, men de store auktionsbygninger og boderne, der solgte is og pølser , var pist væk

Rundt på havnen gik der mennesker omkring i museumstøj.Det så ud som om de arbejdede

--------------------------

Hvad gør du her ?  lød en stemme bag mig

hvem er du ?

jeg snurrede rundt og måbede

Bag mig stod en gammel hvidhåret kone

hun bar en dusk marehalm i hånden og var ligesom de andre på havnen iført museumstøj

Hvem er du  ? gentog den gamle kone

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.11 | 10:29

Hej Luna,
Rigtig stort tillykke med fødselsdagen. Jeg håber, du får alt det, du har ønsket dig. Sussi

...
08.10 | 10:48

Meget flot

...
07.10 | 12:50

Sikken et fint billede. Hvor ser du artig ud, Luna

...
04.10 | 18:32

Det glæder mig at høre, at mor øver sig i at rejse sig, Luna. Det må du lade hende gøre.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE