Hvor ligger så det hus ,afbrød jeg
deres diskussion om børn og spektakel interesserede mig ikke rigtigt
Erik ,hvor ligger så det hus?
Det ved jeg faktisk ikke, indrømmede Erik en lille smule flov
Jeg har hørt bedstefar fortælle den historie hundreder af gange ,men jeg har egentlig aldrig forestillet mig ,at huset skulle ligge der endnu
lad mig nu lige tænke
Jo, bedstefar siger hver gang ,at solens sidste stråler fik vinduerne til at lyse som ild
solen
går ned i vest
, så må gamle Anes hus ligge på østsiden af havnen
Jamen der er lige her ,hvor vi
står lige nu, sagde jeg og så mig skuffet omkring
Det er væk
Her
er intet spor af noget hus, her er kun træskure ,hvor fiskerne har deres redskaber
Det er nu ikke helt rigtigt
Det var en gammel
fisker, som sad og bødede garn ,der blandede sig i samtalen
Resterne af Anes hus, det er de ruiner ,der ligger alleryderst ude ved havnemolen
Huset blev revet ned, da det skete
Hvad skete der, spurgte jeg og vi rykkede nærmere til den gamle fisker, som nu pulsede kraftigt
på sin pinbe
Mens hans gigtkrogede fingre bevægede sig langsomt gennem nettets masker
jaaaa, sagde han og så bekymret
på os
Måske skulle jeg ikke fortælle jer det
I bliver bare bange
Bange os ? nej ,ikke spor ivrede vi
Nu lagde han hænderne i skødet og han stirrede længe frem for sig
Vi holdt vejret
Ville han fortælle os den historioe ,eller ville han ikke
hans blik gled fraværende
hen over os
Da han fik øje på Erik, blev han åbenlyst forskrækket
Nej ,sagde han så ,jeg siger ingenting
årh, plagede vi
Eriks farfar har fortalt os om gamle Ane, så kan du vel også
Har Emil sladret ,sagde den gamle og hans stenmme rystede
har han sladret?
Så
sker det
hvad sker der. ivrede jeg
Sig det nu
nej
Fiskeren rimpede munden sammen
ikke et ord får I ud af mig
Han begyndte nu igen at arbejde
med sit fiskegarn
De gamle krogede fingre havde svært ved arbejdet ,men han nynnede for sig selv
Os havde han vist glemt
Kom ,hviskede jeg til de andre
Ham der, siger ikke mere lige nu
Lad os se på
stedet, hvor gamle Anes hus lå
-------------------------------------------------------
Vi slentredee ud mod østmolen langsomt ,mens vi så os om til alle sider
Ingen lagde mærke til os og langt om længe stod vi på den yderste strand der, hvor østmolen
begyndte
Her var intet spor af, at der engang havde ligget et hus
Marehalm og bynke havde for længst overgroet stedet
ØV
Erik sparkede skuffet i sandet ,så det sprøjtede op omkring ham
ØV
ØV og atter ØV
Sådan er det altid
Jeg havde sådan troet, at----------------
ØV
Det sidst øv blev fulgt af et smertenshyl
Erik hoppede rundt på det ene ben, han
holdt sig på den anden fod ,mens han jamrede
av av av
Så så ,sagde Valde bekymret
husk nu ,hvad din far har lært dig
ikke så meget larm
Folk ser på os
og det gjorde de
Eriks hopperi og skrigere fik folk til at stoppe op og kikke
En dame i blomstret
sommerkjole med en lille pige ved hånden kom nærmere og spurgte bekymret
Skete der noget ?
Skal jeg hjælpe dig
?
Ja tak, stønnede Erik, jeg tror, at min storetå er brækket
Han viste en blodig storetå frem
Ja, det ser ikke godt ud, indrømmede hun
Hun prikkede til tåen
Hvad der fik Erik
til at gispe og den lille pige til at holde sig for øjnene
Det er et held for dig ,at jeg er sygeplejerske ,sagde hun sagligt
Jeg tror nu ikke ,at tåen er brækket ,men neglen skal af, inden der samler sig for meget blod under den
------------------------------------------------------------------------