til karantæne-børn

kapitel nr 3

hæhæ hæ, gnækkede den gamle

så skal vi have kaffe

skynd jer nu lidt

Erik nikkede til os

Gå bare ind ,hviskede han, så kommer jeg med kagen

jeg stødte døren op til den gamles stue

Jeg var forsigtig ,men den stødte alligevel med et bump ind i et lille bord ,som stod bag ved døren

hov hov ,råbte den gamle

skal I ødelægge mine møbler

Det er ligesom hjemmehjælpen, hun bumper også altid imod

 

Så se jer dog for !

Ja, undskyld altså, stammede jeg, men det der bord ,det stod altså lige bag ved døren og jeg så det altså slet ikke

Det var ikke med vilje

Nej, det siger hjemmehjælpen også, vrissede den gamle

 kom nu og sæt jer

Men endelig forsigtigt, så I ikke vælter noget

Vi listede hen over gulvet på strømpesokker

Katten kom snigende og gned sig op ad hans ben ,den spandt fornøjet

Det var bestemt svært ,ikke at bumpe imod, for overalt stod der små borde og stole og alle vegne var der små ting ,lysestager og billeder af Erik som lille

Vi satte os forsigtigt på kanten af en kæmpestor sofa, med et betræk som kradsede

Sofaen havde store krusedeuller af udskåret træ øverst oppe på ryggen

Nu kom Erik ind med bakken, hvad der fik den gamle til at glemme alt andet

Erik ,sagde han, Giv mig mine tænder

De ligger ude ved køkkenvasken

Erik nikkede

Han forsvandt ud i køkkenet og vendte straks tilbage med et glas med vand

Nede på bunden lå de gamles tænder og smilede

Jeg gjorde store øjne ,det havde jeg aldrig set før

og bestemt ikke i et glas vand ved siden af køkkenvasken

Nu fiskede den gamle mand tænderne op af glasset og puttede dem i munden

Han mumlede utydelig ,så skar han ansigt ,så tyggede han lidt og så bredte der sig et tilfreds smil på hans ansigt

Nu er tænderne på plads, hviskede Valde med kendermine

Sådan ser min far også ud ,når tænderne sidder, som de skal

Jeg var målløs

Har din far kunstige tænder, hviskede jeg

Jamen, hvorfor har han det ?

Valde trak på skuldrene

Det ved jeg ikke ,svarede han ,det har han altid haft, mens han har haft mig

Men se nu den gamle

Eriks bedstefar guffede kanelbrød, som om han ikke havde fået mad meget længe

Bedstefar, sagde Erik prøvende, Bedstefar

Fortæller du ikke en historie ?

den gamle stoppede op med tænderne dybt begravet i et stykke kanelbrød

Han skubbede tænderne på plads  med fingrene og kikkede langt efter fadet, som Erik nu skubbede længere væk

 

Ja Bedstefar, sagde Erik bedende

fortæl en historie fra den gang, da du var på vores alder

 

Den gamle sukkede og det så ud ,som om han var ved at falde i søvn

Så rettede han sig op med et ryk

Engang for længe siden, da jeg var dreng ,da boede der en heks nede i det lille hus ved havnen

EN HEKS !

Vi rykkede nærmere til den gamle

JA,EN HEKS !Tror I mig ikke ?

Jo jo ,nikkede vi ,fortæl fortæl

---------------------------------------------------------------

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.08 | 11:22

God sang og rigtig god idé. Ja, som vores far altid sagde: Intelligente mennesker keder sig aldrig.

...
19.08 | 10:00

Kære Luna,
Jeg beklager, men du kan altså ikke skylde skylden på mig, for jeg har ikke haft nogen banan med i min taske eller i den pose på noget tidspunkt.

...
06.08 | 17:46

Kære Luna, tak for alle dine rosende ord om min have. Jeg har nu også brændenælder, I må gerne få dem, hvis I vil.

...
28.07 | 16:02

Hej Luna, jeg synes også, det var hyggeligt at besøge dig, og du blev glad for den der spiseting, jeg havde med til dig.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE