02-10-2019

2 oktober 2019

hej

Er det ikke en flot hjemmeside,som  vi skal begynde på nu?

Den hedder oktober

Så er det ikke sommer mere

Mor tager vindjakke på, når vi går tur

I går var hun til klippedamen og jeg synes ,at hun ser underlig ud i håret ,men mor siger, at det varer ikke længe ,før hun ligner mor igen

Kan hun så ikke bare tage en hue på ,indtil det sker?

I morges kom jeg til at gø, da jeg så hende

I dag skal vi gøre stakittet på terrassen færdig. 

Vi mangler kun to brædder og de er allerede båret op

De er lige parate til at blive savet og skruet på

Hun skal også ned på Bakkebo, fordi hun fik lavet en aftale i går, som ikke duede

Den skal laves om

Ellers er dagen i dag helt min

Vi skal lave suppe, som vi skal spise i aften og æblesaft af de æbler, som mor fik af Jens

Det kan jeg ikke huske, at jeg har været med til før

Det er noget med nogle gryder ,der skal stå overpå hinanden

Jeg ved ikke en gang ,hvor de gryder er henne, men det ved mor nok

og så skal vi på musejagt

Jeg ved, hvor musen er, det opdagede jeg i går aftes ,men jeg kan ikke komme ind til den ,så jeg sidder der og gø'r til ingen nytte

Mor kom med lygten i går og vi lyste ind under en hel masse ting ,men jeg kunne ikke komme derind

Så i dag vil hun hjælpe mig med at flytte en hel masse

Så kan vi smide noget af det væk ,siger hun

Det har ligget der så længe ,at vi nok ikke har brug for det mere og der er plads på traileren til et par store poser

Det er smart med sådan en trailer.

Man putter bare tingene i en pose og så kører man afsted med den til lossepladsen

Jeg elsker det sted

Der er så meget at se på

Folk smider alt muligt væk i sådan nogle store jernkasser

Der er både cykler og lamper og papkasser og skrald i poser og bøger og aviser ja alt muligt

Og i de andre biler er der sommetider hunde ligesom mig ,der sidder og kikker ud på det hele

Så logrer vi lidt til hinanden

Man må ikke komme ud ,fordi der er mange biler og mange mennesker

Der er nogle  mænd i sjovt tøj, som går rundt og kikker på, at tingene kommer i de rigtige jernkasser.De ser tit sure ud ,fordi folk gør det helt forkert

Så skælder de ud .

Mor gør det rigtigt og hun er ikke spor bange for dem

Hun snakker og smiler og så ser de lidt forbavsede ud ,men somme tider så smiler de til mor

Sidste gang vi var der, var der en af dem ,som bankede på ruden ind til mig for at sige dav

Først blev jeg gal og gøede, men så fortrød jeg og logrede til ham og  rullede mor vinduet lidt ned og så gav han mig en hundehaps

han var flink nok

Der er en stor tyk mand

Han ser altid gal ud og han råber og peger til folk, som skynder sig at gøre det ,han bestemmer

Man skal samle op, hvis man taber noget eller så kommer han løbende med kosten og skælder ud

han kan vist ikke lide at feje !