september 2019

1 september 2019

Hej

Så er vi i den nye måned ,den hedder september og den er kommet, mens vi sov

i går var det august'

Er det ikke underligt?

Den har skiftet helt af sig selv

Vi var ellers længe oppe, men da vi gik i seng ,da hed måneden august, det er jeg sikker på

I kan tro, at min pels er tyk lige nu

Det er et værre mas ,når mor børster mig om morgenen

Når hun så kommer med kammen ,så skal jeg ligge på ryggen ,mens hun river i pelsen

Når hun så er færdig ,så siger hun en masse pjat

Hun siger:

Her er Lunas mave og så kilder hun

så--.her er Lunas 'tisser' og så rør hun ved den

så--. her er Lunas fine hale og så vifter hun med den

her er Lunas bagben og så skal jeg spjætte

her er Lunas fine forben, goddag goddag

her er munden og snuden og de fine ører og så kysser hun

og mens hun laver alt det ,skal jeg ligge på ryggen og kikke på hende

Til slut så kysser hun mig på maven og så må jeg rejse mig

Det er da godt, at der ikke er nogen, som ser det ,så ville jeg blive flov

( men det er nu dejligt alligevel)

På morgenturen mødte vi den der gårdhund ,som vi plejer at møde. Den har også sin mor med om morgenen

Hun siger godmorgen til mor og mor siger godmorgen til hende og så går vi videre ,det er meget hyggeligt

Der ligger mange nødder på jorden om morgenen

Dem samler mor op .Hun putter dem i lommen og til sidst er lommen helt tyk af nødder

Hjemme er der en bøtte ,som hun lægger dem i

Den er snart hel fuld

Når man skal spise dem, så skal man først tage skallen af ,den kan ikke spises

Jeg fik en af mor i går aftes

Den smagte dejligt, men den er lille bitte

Mor besøgte Bente i går

Hun ligger stadig i sengen, men hun grinede meget af det billede, som mor havde lavet til hende

Det var det billede, som I kan se den sidste dag i august

Bente skal på hospitalet mandag, onsdag og fredag

Så får hun vasket sit blod i en maskine. Når det så er blevet vasket, så bliver det fyldt tilbage i Bente .Det varer fire timer. Når det er overstået ,så kan hun tage hjem og hvile sig,for det bliver man træt af.

Der er løbet en masse snavs ud af Bentes blod .Hun er blevet tynd og træt.

Mor vil besøge hende tit, så de kan grine sammen,så bliver Bente hurtigere rask,siger mor

Mor har fortalt ,at dengang hun var forlovet med far Ole, da kom han på hospitalet inde i København, fordi der var noget galt med hans hjerte

Så lå han i en seng på et værelse, hvor der lå otte andre soldater

Der lå de og ventede på ,at lægen skulle komme

Sommetider så varede det længe og så blev de sure og gnavne, også far Ole

Men en dag, mor kom for at besøge ham, så var de ikke sure mere ,for der havde været en dame fra hospitalet og hun havde sagt, at istedet for at være sure, så ville hun lære dem at sy korssting