januar 2019

årsbrev

så er året forbi og tiden er kommet til at skrive min nytårshilsen

Og jeg vil lige skynde mig at fortælle at

 jeg i den grad glad og tilfreds  ved bare at være til  lige nu.

Jo ældre man bliver, kan man se nødvendigheden af at leve i nuet

Hvem ved, i morgen kan det være forbi

Nå nå, ikke mere filosofi,det bliver man bare trist af

 

Jeg måtte jo desværre af med min elskede Vimmer hund lige før jul sidste år . Det var skrækkeligt

Jeg besluttede mig for, at nu ville jeg ikke have hund igen,men da ugeavisen havde en annonce om hvalpe i Hornbæk, så kørte jeg alligevel afsted for at se dem --------------

Så havde jeg hund igen

En lille pige, som kom til at hedde Luna. Cairnterrier med stamtavle. Honningfarvet

Det var første gang ,at jeg havde en ægte cairnterrier i huset

Pjevs var en Westie og Vimmer en halv cairnterrier og halvt westie. Men denne lille dame var altså fuldblods.

Racen kendetegnes som velbegavet, selvstændig og stædig, Svær at  opdrage

DET PASSER ALT SAMMEN

Selvstændig ,ja og hvalpet og ……..

Aldrig har jeg haft en hvalp i huset ,som har spist så mange kuglepenne ,telefoner ,sokker, sko ( mine nye sandaler,de havde ikke engang været på)  for ikke at tale om briller

Jeg har lært at lægge alting væk og selv nu, hvor hun er blevet et år ,lægger jeg stadig alting op i 2 meters højde.Men hun er dejlig

Følger mig hele dagen og ’taler’ ivrigt med, når jeg snakker i telefonen .

Vi tog så ud på efteråret et hvalpekursus,

Det ’gav pote’. Nu tror hun, at hun skal fodres med godbidder for hver 3 meter, vi går.

Resultat. Nu vejer hun for meget og skal på slankemad efter nytår.

Hun er dygtig til at være alene hjemme og spiser ikke mere aviser og biblioteksbøger. Strikkegarn er dog stadig dejligt ,så ned i skuffen med det

Jeg blev 80 år i marts,børnene fejrede mig med at invitere og byde på dejlig mad på ’Far til Fire’,mit yndlings -spise-sted

Det var sjovt at se venner og familie samlet . I tiden derefter blev jeg pludselig behandlet ,som om jeg var en olding, det er heldigvis glemt nu .En enkelt herre på vejen fortalte dog, at han på stranden havde talt med mennesker, som havde kendt mig engang og de havde sagt: ”Eksisterer hun virkelig endnu? ”

Ja ,det gør hun og i bedste velgående

I den varme sommer ( somme tider for varme ) indrettede jeg en dejlig skyggefuld plads med møbler og roser nede i bunden af haven. I skyggen under parasollen var det til at holde ud .

Klokken fem hver aften gik turen til stranden .Her var der vandgang sammen med mange andre pensionister

Gilleleje hovedgade fyldtes med pensionister i stribede badekåber.Så var det badetid.

Takket være den varme sommer fortsatte baderiet lige til efterårsferien i midten af oktober.

Desværre kom der  ikke gang i gymnastikken i svømmehallen i Helsinge . I november fik jeg  lungebetændelse i to omgange og måtte indstille badningen.

Det betyder, at svømmegymnastikken har ligget stille ,men nu skal der gang i den igen .Fredag er Wellness dag

Så kører jeg og min veninde Kirsten mod Helsinge, hvor vi bader,’gymnastikker’,fjoller,svømmer i det supervarme vand og går i Sauna . Når vi så er helt rynkede og ’opløste’ ,så klæder vi os på ,,sætter hår og går ud og spiser. Derefter shoppes der i den store Kvickly.

Dagen er fast afsat til os . Det er dejligt og vi SKAL I GANG IGEN NU

Hjemme bader jeg stadig med en kande vand på trappen ned til den gamle hønsegård, Til  tider en smule barskt ,men jeg nyder det

Til sommer skal jeg lave nyt gulv i badeværelset .Men det må vente til varmere tider

Min badetrappe knirker også og skal fornyes

Der er nok at gøre i et gammelt hus

I efteråret regnede det igennem taget i musikstuen og jeg måtte have fagmanden til at lægge nyt tag.

Det blev dyrt . Mit gamle klaver havde stået lige der, hvor vandet løb. Det blev flyttet ind i stuen ,men stod ikke til at redde .

Julegaven til mig selv blev så et nyt klaver.Jeg er glad for det og nu står det tørt.

Jeg fandt det i Kirkens Korshær i i Hillerød. Det stod og ventede på mig.

At få det transporteret hjem og det gamle kørt væk, var dyrere end prisen på klaveret

Jeg får spillet en masse.

Min uge er mange gang fyldt op med aftaler: Både faste og løse.

Mandag: spiller jeg i Harmonikaorkester i Helsinge (fast)

Tirsdag: undervisnings dag hjemme (fast)

Onsdag hver 14 dag, Project ’spis sammen’ spiller jeg for de fremmødte (fast)

Torsdag. skal jeg efter nytår spille til en gruppe pensionister, som vil synge de gamle sange (fast)

Fredag . Weelness med Kirsten (fast)

Weekend er tom for tilfældige aftaler.

Og så skyder jeg besøg på plejehjem med harmonikaen ,søvbryllupper,bisættelser ( med harmonikaen i kirken) børnearrangementer og andet ind imellem .

I december trak jeg i nissetøjet 19 gange og spillede til arrangementer

Det er da godt, at man ikke er gammel.!

Da jeg er en natteravn , så har jeg vænnet mig til at tage en ’morfar’,når jeg er hjemme .Ned i stolen,tæppe på,hunden på maven,  godnat. Efter sådan en time er jeg klar igen .

Jeg tænker ind imellem på, hvor længe jeg får lov til at være rask og rørig og kan fortsætte sådan ,men man skal jo ikke tage sorgerne på forskud-jeg forsøger at blive i nuet .

 Jeg håber at jeg kan blive ved længe endnu

Hilsen fra ’det høje nord’

Lisbet

Konen på landet

Ps: Her følger så beretningen om hundetræningen

 

 

 

 

 

 

 

 

så er året forbi og tiden er kommet til at skrive min nytårshilsen

Og jeg vil lige skynde mig at fortælle at

 jeg i den grad glad og tilfreds  ved bare at være til  lige nu.

Jo ældre man bliver, kan man se nødvendigheden af at leve i nuet

Hvem ved, i morgen kan det være forbi

Nå nå, ikke mere filosofi,det bliver man bare trist af

 

Jeg måtte jo desværre af med min elskede Vimmer hund lige før jul sidste år . Det var skrækkeligt

Jeg besluttede mig for, at nu ville jeg ikke have hund igen,men da ugeavisen havde en annonce om hvalpe i Hornbæk, så kørte jeg alligevel afsted for at se dem --------------

Så havde jeg hund igen

En lille pige, som kom til at hedde Luna. Cairnterrier med stamtavle. Honningfarvet

Det var første gang ,at jeg havde en ægte cairnterrier i huset

Pjevs var en Westie og Vimmer en halv cairnterrier og halvt westie. Men denne lille dame var altså fuldblods.

Racen kendetegnes som velbegavet, selvstændig og stædig, Svær at  opdrage

DET PASSER ALT SAMMEN

Selvstændig ,ja og hvalpet og ……..

Aldrig har jeg haft en hvalp i huset ,som har spist så mange kuglepenne ,telefoner ,sokker, sko ( mine nye sandaler,de havde ikke engang været på)  for ikke at tale om briller

Jeg har lært at lægge alting væk og selv nu, hvor hun er blevet et år ,lægger jeg stadig alting op i 2 meters højde.Men hun er dejlig

Følger mig hele dagen og ’taler’ ivrigt med, når jeg snakker i telefonen .

Vi tog så ud på efteråret et hvalpekursus,

Det ’gav pote’. Nu tror hun, at hun skal fodres med godbidder for hver 3 meter, vi går.

Resultat. Nu vejer hun for meget og skal på slankemad efter nytår.

Hun er dygtig til at være alene hjemme og spiser ikke mere aviser og biblioteksbøger. Strikkegarn er dog stadig dejligt ,så ned i skuffen med det

Jeg blev 80 år i marts,børnene fejrede mig med at invitere og byde på dejlig mad på ’Far til Fire’,mit yndlings -spise-sted

Det var sjovt at se venner og familie samlet . I tiden derefter blev jeg pludselig behandlet ,som om jeg var en olding, det er heldigvis glemt nu .En enkelt herre på vejen fortalte dog, at han på stranden havde talt med mennesker, som havde kendt mig engang og de havde sagt: ”Eksisterer hun virkelig endnu? ”

Ja ,det gør hun og i bedste velgående

I den varme sommer ( somme tider for varme ) indrettede jeg en dejlig skyggefuld plads med møbler og roser nede i bunden af haven. I skyggen under parasollen var det til at holde ud .

Klokken fem hver aften gik turen til stranden .Her var der vandgang sammen med mange andre pensionister

Gilleleje hovedgade fyldtes med pensionister i stribede badekåber.Så var det badetid.

Takket være den varme sommer fortsatte baderiet lige til efterårsferien i midten af oktober.

Desværre kom der  ikke gang i gymnastikken i svømmehallen i Helsinge . I november fik jeg  lungebetændelse i to omgange og måtte indstille badningen.

Det betyder, at svømmegymnastikken har ligget stille ,men nu skal der gang i den igen .Fredag er Wellness dag

Så kører jeg og min veninde Kirsten mod Helsinge, hvor vi bader,’gymnastikker’,fjoller,svømmer i det supervarme vand og går i Sauna . Når vi så er helt rynkede og ’opløste’ ,så klæder vi os på ,,sætter hår og går ud og spiser. Derefter shoppes der i den store Kvickly.

Dagen er fast afsat til os . Det er dejligt og vi SKAL I GANG IGEN NU

Hjemme bader jeg stadig med en kande vand på trappen ned til den gamle hønsegård, Til  tider en smule barskt ,men jeg nyder det

Til sommer skal jeg lave nyt gulv i badeværelset .Men det må vente til varmere tider

Min badetrappe knirker også og skal fornyes

Der er nok at gøre i et gammelt hus

I efteråret regnede det igennem taget i musikstuen og jeg måtte have fagmanden til at lægge nyt tag.

Det blev dyrt . Mit gamle klaver havde stået lige der, hvor vandet løb. Det blev flyttet ind i stuen ,men stod ikke til at redde .

Julegaven til mig selv blev så et nyt klaver.Jeg er glad for det og nu står det tørt.

Jeg fandt det i Kirkens Korshær i i Hillerød. Det stod og ventede på mig.

At få det transporteret hjem og det gamle kørt væk, var dyrere end prisen på klaveret

Jeg får spillet en masse.

Min uge er mange gang fyldt op med aftaler: Både faste og løse.

Mandag: spiller jeg i Harmonikaorkester i Helsinge (fast)

Tirsdag: undervisnings dag hjemme (fast)

Onsdag hver 14 dag, Project ’spis sammen’ spiller jeg for de fremmødte (fast)

Torsdag. skal jeg efter nytår spille til en gruppe pensionister, som vil synge de gamle sange (fast)

Fredag . Weelness med Kirsten (fast)

Weekend er tom for tilfældige aftaler.

Og så skyder jeg besøg på plejehjem med harmonikaen ,søvbryllupper,bisættelser ( med harmonikaen i kirken) børnearrangementer og andet ind imellem .

I december trak jeg i nissetøjet 19 gange og spillede til arrangementer

Det er da godt, at man ikke er gammel.!

Da jeg er en natteravn , så har jeg vænnet mig til at tage en ’morfar’,når jeg er hjemme .Ned i stolen,tæppe på,hunden på maven,  godnat. Efter sådan en time er jeg klar igen .

Jeg tænker ind imellem på, hvor længe jeg får lov til at være rask og rørig og kan fortsætte sådan ,men man skal jo ikke tage sorgerne på forskud-jeg forsøger at blive i nuet .

 Jeg håber at jeg kan blive ved længe endnu

Hilsen fra ’det høje nord’

Lisbet

Konen på landet

Ps: Her følger så beretningen om hundetræningen

 

 

 

 

 

 

 

 

så er året forbi og tiden er kommet til at skrive min nytårshilsen

Og jeg vil lige skynde mig at fortælle at

 jeg i den grad glad og tilfreds  ved bare at være til  lige nu.

Jo ældre man bliver, kan man se nødvendigheden af at leve i nuet

Hvem ved, i morgen kan det være forbi

Nå nå, ikke mere filosofi,det bliver man bare trist af

 

Jeg måtte jo desværre af med min elskede Vimmer hund lige før jul sidste år . Det var skrækkeligt

Jeg besluttede mig for, at nu ville jeg ikke have hund igen,men da ugeavisen havde en annonce om hvalpe i Hornbæk, så kørte jeg alligevel afsted for at se dem --------------

Så havde jeg hund igen

En lille pige, som kom til at hedde Luna. Cairnterrier med stamtavle. Honningfarvet

Det var første gang ,at jeg havde en ægte cairnterrier i huset

Pjevs var en Westie og Vimmer en halv cairnterrier og halvt westie. Men denne lille dame var altså fuldblods.

Racen kendetegnes som velbegavet, selvstændig og stædig, Svær at  opdrage

DET PASSER ALT SAMMEN

Selvstændig ,ja og hvalpet og ……..

Aldrig har jeg haft en hvalp i huset ,som har spist så mange kuglepenne ,telefoner ,sokker, sko ( mine nye sandaler,de havde ikke engang været på)  for ikke at tale om briller

Jeg har lært at lægge alting væk og selv nu, hvor hun er blevet et år ,lægger jeg stadig alting op i 2 meters højde.Men hun er dejlig

Følger mig hele dagen og ’taler’ ivrigt med, når jeg snakker i telefonen .

Vi tog så ud på efteråret et hvalpekursus,

Det ’gav pote’. Nu tror hun, at hun skal fodres med godbidder for hver 3 meter, vi går.

Resultat. Nu vejer hun for meget og skal på slankemad efter nytår.

Hun er dygtig til at være alene hjemme og spiser ikke mere aviser og biblioteksbøger. Strikkegarn er dog stadig dejligt ,så ned i skuffen med det

Jeg blev 80 år i marts,børnene fejrede mig med at invitere og byde på dejlig mad på ’Far til Fire’,mit yndlings -spise-sted

Det var sjovt at se venner og familie samlet . I tiden derefter blev jeg pludselig behandlet ,som om jeg var en olding, det er heldigvis glemt nu .En enkelt herre på vejen fortalte dog, at han på stranden havde talt med mennesker, som havde kendt mig engang og de havde sagt: ”Eksisterer hun virkelig endnu? ”

Ja ,det gør hun og i bedste velgående

I den varme sommer ( somme tider for varme ) indrettede jeg en dejlig skyggefuld plads med møbler og roser nede i bunden af haven. I skyggen under parasollen var det til at holde ud .

Klokken fem hver aften gik turen til stranden .Her var der vandgang sammen med mange andre pensionister

Gilleleje hovedgade fyldtes med pensionister i stribede badekåber.Så var det badetid.

Takket være den varme sommer fortsatte baderiet lige til efterårsferien i midten af oktober.

Desværre kom der  ikke gang i gymnastikken i svømmehallen i Helsinge . I november fik jeg  lungebetændelse i to omgange og måtte indstille badningen.

Det betyder, at svømmegymnastikken har ligget stille ,men nu skal der gang i den igen .Fredag er Wellness dag

Så kører jeg og min veninde Kirsten mod Helsinge, hvor vi bader,’gymnastikker’,fjoller,svømmer i det supervarme vand og går i Sauna . Når vi så er helt rynkede og ’opløste’ ,så klæder vi os på ,,sætter hår og går ud og spiser. Derefter shoppes der i den store Kvickly.

Dagen er fast afsat til os . Det er dejligt og vi SKAL I GANG IGEN NU

Hjemme bader jeg stadig med en kande vand på trappen ned til den gamle hønsegård, Til  tider en smule barskt ,men jeg nyder det

Til sommer skal jeg lave nyt gulv i badeværelset .Men det må vente til varmere tider

Min badetrappe knirker også og skal fornyes

Der er nok at gøre i et gammelt hus

I efteråret regnede det igennem taget i musikstuen og jeg måtte have fagmanden til at lægge nyt tag.

Det blev dyrt . Mit gamle klaver havde stået lige der, hvor vandet løb. Det blev flyttet ind i stuen ,men stod ikke til at redde .

Julegaven til mig selv blev så et nyt klaver.Jeg er glad for det og nu står det tørt.

Jeg fandt det i Kirkens Korshær i i Hillerød. Det stod og ventede på mig.

At få det transporteret hjem og det gamle kørt væk, var dyrere end prisen på klaveret

Jeg får spillet en masse.

Min uge er mange gang fyldt op med aftaler: Både faste og løse.

Mandag: spiller jeg i Harmonikaorkester i Helsinge (fast)

Tirsdag: undervisnings dag hjemme (fast)

Onsdag hver 14 dag, Project ’spis sammen’ spiller jeg for de fremmødte (fast)

Torsdag. skal jeg efter nytår spille til en gruppe pensionister, som vil synge de gamle sange (fast)

Fredag . Weelness med Kirsten (fast)

Weekend er tom for tilfældige aftaler.

Og så skyder jeg besøg på plejehjem med harmonikaen ,søvbryllupper,bisættelser ( med harmonikaen i kirken) børnearrangementer og andet ind imellem .

I december trak jeg i nissetøjet 19 gange og spillede til arrangementer

Det er da godt, at man ikke er gammel.!

Da jeg er en natteravn , så har jeg vænnet mig til at tage en ’morfar’,når jeg er hjemme .Ned i stolen,tæppe på,hunden på maven,  godnat. Efter sådan en time er jeg klar igen .

Jeg tænker ind imellem på, hvor længe jeg får lov til at være rask og rørig og kan fortsætte sådan ,men man skal jo ikke tage sorgerne på forskud-jeg forsøger at blive i nuet .

 Jeg håber at jeg kan blive ved længe endnu

Hilsen fra ’det høje nord’

Lisbet

Konen på landet

Ps: Her følger så beretningen om hundetræningen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

så er året forbi og tiden er kommet til at skrive min nytårshilsen

Og jeg vil lige skynde mig at fortælle at

jeg i den grad glad og tilfreds ved bare at være til lige nu.

Jo ældre man bliver, kan man se nødvendigheden af at leve i nuet

Hvem ved, i morgen kan det være forbi

Nå nå, ikke mere filosofi,det bliver man bare trist af

Jeg måtte jo desværre af med min elskede Vimmer hund lige før jul sidste år . Det var skrækkeligt

Jeg besluttede mig for, at nu ville jeg ikke have hund igen,men da ugeavisen havde en annonce om hvalpe i Hornbæk, så kørte jeg alligevel afsted for at se dem --------------

Så havde jeg hund igen

En lille pige, som kom til at hedde Luna. Cairnterrier med stamtavle. Honningfarvet

Det var første gang ,at jeg havde en ægte cairnterrier i huset

Pjevs var en Westie og Vimmer en halv cairnterrier og halvt westie. Men denne lille dame var altså fuldblods.

Racen kendetegnes som velbegavet, selvstændig og stædig, Svær at opdrage

DET PASSER ALT SAMMEN

Selvstændig ,ja og hvalpet og ……..

Aldrig har jeg haft en hvalp i huset ,som har spist så mange kuglepenne ,telefoner ,sokker, sko ( mine nye sandaler,de havde ikke engang været på) for ikke at tale om briller

Jeg har lært at lægge alting væk og selv nu, hvor hun er blevet et år ,lægger jeg stadig alting op i 2 meters højde.Men hun er dejlig

Følger mig hele dagen og ’taler’ ivrigt med, når jeg snakker i telefonen .

Vi tog så ud på efteråret et hvalpekursus,

Det ’gav pote’. Nu tror hun, at hun skal fodres med godbidder for hver 3 meter, vi går.

Resultat. Nu vejer hun for meget og skal på slankemad efter nytår.

Hun er dygtig til at være alene hjemme og spiser ikke mere aviser og biblioteksbøger. Strikkegarn er dog stadig dejligt ,så ned i skuffen med det

Jeg blev 80 år i marts,børnene fejrede mig med at invitere og byde på dejlig mad på ’Far til Fire’,mit yndlings -spise-sted

Det var sjovt at se venner og familie samlet . I tiden derefter blev jeg pludselig behandlet ,som om jeg var en olding, det er heldigvis glemt nu .En enkelt herre på vejen fortalte dog, at han på stranden havde talt med mennesker, som havde kendt mig engang og de havde sagt: "Eksisterer hun virkelig endnu? "

Ja ,det gør hun og i bedste velgående

I den varme sommer ( somme tider for varme ) indrettede jeg en dejlig skyggefuld plads med møbler og roser nede i bunden af haven. I skyggen under parasollen var det til at holde ud .

Klokken fem hver aften gik turen til stranden .Her var der vandgang sammen med mange andre pensionister

Gilleleje hovedgade fyldtes med pensionister i stribede badekåber.Så var det badetid.

Takket være den varme sommer fortsatte baderiet lige til efterårsferien i midten af oktober.

Desværre kom der ikke gang i gymnastikken i svømmehallen i Helsinge . I november fik jeg lungebetændelse i to omgange og måtte indstille badningen.

Det betyder, at svømmegymnastikken har ligget stille ,men nu skal der gang i den igen .Fredag er Wellness dag

Så kører jeg og min veninde Kirsten mod Helsinge, hvor vi bader,’gymnastikker’,fjoller,svømmer i det supervarme vand og går i Sauna . Når vi så er helt rynkede og ’opløste’ ,så klæder vi os på ,,sætter hår og går ud og spiser. Derefter shoppes der i den store Kvickly.

Dagen er fast afsat til os . Det er dejligt og vi SKAL I GANG IGEN NU

Hjemme bader jeg stadig med en kande vand på trappen ned til den gamle hønsegård, Til tider en smule barskt ,men jeg nyder det

Til sommer skal jeg lave nyt gulv i badeværelset .Men det må vente til varmere tider

Min badetrappe knirker også og skal fornyes

Der er nok at gøre i et gammelt hus

I efteråret regnede det igennem taget i musikstuen og jeg måtte have fagmanden til at lægge nyt tag.

Det blev dyrt . Mit gamle klaver havde stået lige der, hvor vandet løb. Det blev flyttet ind i stuen ,men stod ikke til at redde .

Julegaven til mig selv blev så et nyt klaver.Jeg er glad for det og nu står det tørt.

Jeg fandt det i Kirkens Korshær i i Hillerød. Det stod og ventede på mig.

At få det transporteret hjem og det gamle kørt væk, var dyrere end prisen på klaveret

Jeg får spillet en masse.

Min uge er mange gang fyldt op med aftaler: Både faste og løse.

Mandag: spiller jeg i Harmonikaorkester i Helsinge (fast)

Tirsdag: undervisnings dag hjemme (fast)

Onsdag hver 14 dag, Project ’spis sammen’ spiller jeg for de fremmødte (fast)

Torsdag. skal jeg efter nytår spille til en gruppe pensionister, som vil synge de gamle sange (fast)

Fredag . Weelness med Kirsten (fast)

Weekend er tom for tilfældige aftaler.

Og så skyder jeg besøg på plejehjem med harmonikaen ,søvbryllupper,bisættelser ( med harmonikaen i kirken) børnearrangementer og andet ind imellem .

I december trak jeg i nissetøjet 19 gange og spillede til arrangementer

Det er da godt, at man ikke er gammel.!

Da jeg er en natteravn , så har jeg vænnet mig til at tage en ’morfar’,når jeg er hjemme .Ned i stolen,tæppe på,hunden på maven, godnat. Efter sådan en time er jeg klar igen .

Jeg tænker ind imellem på, hvor længe jeg får lov til at være rask og rørig og kan fortsætte sådan ,men man skal jo ikke tage sorgerne på forskud-jeg forsøger at blive i nuet .

Jeg håber at jeg kan blive ved længe endnu

Hilsen fra ’det høje nord’

Lisbet

Konen på landet

Ps: Her følger så beretningen om hundetræningen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.10 | 10:48

Meget flot

...
07.10 | 12:50

Sikken et fint billede. Hvor ser du artig ud, Luna

...
04.10 | 18:32

Det glæder mig at høre, at mor øver sig i at rejse sig, Luna. Det må du lade hende gøre.

...
01.10 | 12:39

Hej Luna, Det ser ud til, at planten stadig har det fint. Kan du ikke bede din mor om at kigge på sin telefon af og til? Og messenger?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE