september 2018

2 september 2018

Og så kom manden slet ikke efter det klaver.Måske kommer han så i dag, man kan aldrig vide

Men vi syntes, at det var irriterende, at vi skulle vente på ham hele dagen og så kom han ikke .

øv

Sådan er der nogen mennesker, der er

Mor måtte forresten vente på mig i dag på morgenturen, for der var så meget at se og smage og snuse til.

Hun tog det nu også temmelig roligt.Hun stod bare stille og ventede ,til jeg var færdig med mit snuseri

Hun har lommen fuld af hundehapsere, det har hun lært i hundeskolen ,så istederfor at hive væmmeligt i snoren, så lokker hun mig med en hundehaps

Jeg kommer nu kun, hvis jeg gider

I morges blev jeg stående ude på gaden ud for vores havelåge

Mor snakkkede og lokkede med hundehaps ,men jeg blev bare stående

Jeg ville lige se ,hvem af os to, der bestemte

så jeg blev bare stående. Jeg satte mig endda ned og gloede på hende

Der gik faktisk lang tid med det og jeg var så småt ved at blive kold bagi.

Men nu ved jeg det.Det er mor der bestemmer ,for lige pludselig så daskede hun mig i numsen og så var jeg jo nødt til at flytte mig.

så nu ved jeg det

det er mor, der bestemmer!

I dag skal mor ordne noder ,fordi hun skal spille med 'banden' i morgen og det er en af de gange, hvor der skal spilles nye noder.

Nogle gange så er det nemt at finde noderne i de bøger ,som mor har, men sommetider, så er de pist væk. Så får hun nogle nye af Hans.

Hans er smadderflink. Han vil altid hjælpe og han bliver aldrig sur.

Hans kone hedder Ina og hun bager kage hver eneste uge til banden.Dem får de, når de holder kaffepause og gerne vil hygge sig og snakke.Hun er også rigtig sød ,siger mor. Hende ville jeg gerne snakke med.Men jeg ved ikke, om hun kan lide hunde 

Der er nogle mennesker, som ikke kan lide hunde,der er endda nogle, som er bange for dem.Det er nu nok sådan nogle store sorte eller brune ,som savler og som knurrer ,når de kommer lige hen til e'n .

Så bliver selv jeg nervøs. En gang blev jeg så bange ,at jeg hylede og mor måtte trøste mig og den store hund var slet ikke farlig, den så bare sådan ud.

Det var lidt flovt. Hvis ikke jeg havde haft snor på, så var jeg sikkert løbet langt væk.Men nu var jeg jo i snor ,så derfor kunne mor passe på mig og trøste mig.

Heldigvis.

Og hun sagde bare til den store hund:" kan du går din vej,gå hjem med dig" og så var det hunden, der blev bange og så løb den væk. Jeg synes ,at min mor er meget modig

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.10 | 10:48

Meget flot

...
07.10 | 12:50

Sikken et fint billede. Hvor ser du artig ud, Luna

...
04.10 | 18:32

Det glæder mig at høre, at mor øver sig i at rejse sig, Luna. Det må du lade hende gøre.

...
01.10 | 12:39

Hej Luna, Det ser ud til, at planten stadig har det fint. Kan du ikke bede din mor om at kigge på sin telefon af og til? Og messenger?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE